Miljøgodkendelse af udbringningsarealer. Mosevej 2, 4653 Karise. Efter 16 i husdyrgodkendelsesloven

Transkript

1 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer Mosevej 2, 4653 Karise Efter 16 i husdyrgodkendelsesloven ANSØGER: Gunner Meiner Pedersen MYNDIGHED: Faxe Kommune Ejendomsoplysninger: Mosevej 2 Natur og Miljø 4653 Karise Industrivej Rønnede Ejendomsnummer Sagsbehandler Hanne Christensen Adresse Mosevej 2, 4653 Karise Telefon Matrikelnummer Bedriftsoplysninger: 10a m. fl, St. Linde by, Karise sogn. Gårdnavn Ukendt Dato naturogmiljoe@faxekommune.dk CVR-nummer Journalnummer P CHR-nummer 14653

2 Miljøgodkendelse af udbringningsarealer efter 16 i husdyrgodkendelsesloven på ejendommen Mosevej 2, 4653 Karise Den samlede godkendelse består af 4 sammenhængende dele: 0. Kort resume 1. Afgørelsen med klagevejledning 2. Vilkår, der er forudsætningerne for godkendelsen 3. Miljøteknisk redegørelse og de vurderinger, der ligger til grund for godkendelsen. Redegørelsen beskriver udbringningsarealernes beliggenhed og drift samt den miljøpåvirkning, der er fra arealerne. Her er også beskrevet hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger, der iværksættes i forbindelse med godkendelsen. Beskrivelsen af de enkelte afsnit afrundes med kommunens vurderinger af, hvorvidt der forventes en væsentlig effekt på miljøet, og om der kan være væsentlige gener for de omkringboende. I de tilfælde, hvor det er vurderet, at der kan være væsentlige påvirkninger, henvises til de vilkår, der er stillet for at imødegå påvirkningen. Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 2

3 0 Ikke-teknisk resume Faxe Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse Ændringer af udbringningsarealer Høring Retsbeskyttelse Klagevejledning Offentliggørelse af afgørelsen Vilkår for Miljøgodkendelsen Generelle vilkår Vilkår vedrørende udbringningsarealerne Vilkår vedrørende tilsyn, egenkontrol og risici Godkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse Sagsforløb Bedriftens udbringningsarealer Ejerforhold og beliggenhed Sædskifte Husdyrgødning, gødskning og gødningshåndtering Lugt, støv- og støjgener fra udbringningsarealerne Natur- og landskabsmæssige forhold Ammoniak fra anlægget Ammoniak fra udbringningsarealerne Overfladevand og grundvand Kvælstofudvaskning og - afstrømning Fosfor Grundvand og nitrat Anvendelse af BAT - Bedste tilgængelige teknologi Gener, uheld og driftsforstyrrelser Partshøring indkomne høringssvar Bilag 1 Kort over bedriftens udbringningsarealer 2 Kort over kategori 3-natur 3 Kort over 3-beskyttede vandløb og 3-beskyttede naturområder i øvrigt i forhold til udbringningsarealerne. Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 3

4 0 Ikke-teknisk resume Gunner Meiner Pedersen, ejer af Mosevej 2, 4653 Karise, ønsker at kunne udbringe 47 DE husdyrgødning fra godkendte svinebrug, heraf 41,70 DE fra Teis Lymark, Pebringevej 1, 4653 Karise, og søger derfor om miljøgodkendelse efter 16 i husdyrgodkendelsesloven 1. Der er i ansøgningen indgivet i alt 35,79 ha udbringningsareal, hvilket er samtlige arealer, der ejes og drives af den ansøgende virksomhed. Ansøger er et planteavlsbrug med et lille og varierende størrelse ammekvæghold. Arealerne ligger samlet nord for Karise og syd for Store Linde i Faxe Kommune. Miljømæssige konsekvenser Hele udbringningsarealet er beliggende i nitratklasse 1. Bedriftens udbringningsarealer ligger ikke i opland til fosforfølsomme vandområder. Faxe Kommune har vurderet udvaskning af kvælstof og fosfor fra arealernes rodzone i forhold til habitatområde i Tryggevælde Ådal. Faxe Kommune vurderer, at habitatområdet ikke vil blive påvirket væsentlig ved udvaskning af kvælstof og fosfor fra udbringningsarealernes rodzone. Bedriftens arealer ligger alle uden for nitratfølsomme indvindingsområder. Faxe Kommune vurderer, at ammoniakafgivelsen fra udspredningen af gylle ikke vil medføre væsentlig påvirkning af terrestriske naturtyper. Faxe Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets udbringningsarealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler, praksis for godt landmandskab, reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Faxe Kommune vurderer, at med overholdelse af regler og krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen anvender ansøger den bedste tilgængelige teknik (BAT) i et omfang, der er tilstrækkeligt til at forebygge og begrænse forureningen fra udbringningsarealerne. Det er Faxe Kommunes samlede vurdering, at driften af udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af omgivelserne og miljøet, når de opstillede vilkår overholdes. Kommunen meddeler derfor miljøgodkendelse til anvendelse af ejendommens udbringningsarealer til udbringning af husdyrgødning. 1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 868 af 3/7/15 Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 4

5 1 Faxe Kommunes afgørelse om miljøgodkendelse Faxe Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til udbringning af tilført husdyrgødning svarende til maksimalt 47 DE/år svinegylle, samt 3,1 DE/år dybstrøelse og gylle fra ansøgers eget dyrehold på udbringningsarealerne (35,79 ha) til Mosevej 2, 4653 Karise. Det svarer til 1,40 DE/ha. Der er endnu ikke truffet aftale om konkret afgiver af de nævnte 5,3 DE svinegylle. Godkendelsen gives med hjemmel i 16 i husdyrgodkendelsesloven samt reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Dyreenhederne er beregnet efter bilag 1, afsnit H, i husdyrgødningsbekendtgørelsen 3. Faxe Kommune har foretaget en vurdering af anvendelsen af arealet i forhold til de rammer, der er fastlagt i lovgivningen. Faxe Kommune vurderer, at den ansøgte udbringning af husdyrgødning på arealerne tilhørende Mosevej 2 kan foretages uden væsentlig indvirkning på miljøet, og har derfor godkendt det ansøgte med nedenstående vilkår. Godkendelsen er givet på baggrund af det indsendte ansøgningsmateriale og de vilkår, der er stillet til driften af jorden. Såfremt der sker ændringer i de forhold, som ligger til grund for godkendelsen, skal det meddeles til kommunen. Godkendelsen gives under forudsætning af, at godkendelsens vilkår samt de til enhver tid gældende regler på området overholdes. Godkendelsen skal være udnyttet (ibrugtaget) senest 2 år efter godkendelsesdatoen dvs. den Godkendelsen betragtes som ibrugtaget fra det tidspunkt, hvor der modtages husdyrgødning fra ejendomme med miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Af hensyn til kontinuitetsprincippet vurderes det, at den minimale mængde godkendte husdyrgødning, der skal modtages årligt for, at miljøgodkendelsen kan opretholdes uændret, skal udgøre mindst halvdelen af den maksimalt tilladte mængde ifølge miljøgodkendelsen. Det vil sige, at den tilførte husdyrgødning fra godkendt husdyrbrug til udbringningsarealerne under Mosevej 2 mindst skal udgøre 23,5 DE/år set som et gennemsnit over 3 år. Miljøgodkendelsen fritager ikke fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning og for andre bestemmelser. 1.1 Ændringer af udbringningsarealer Såfremt der ønskes ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen, skal dette anmeldes til Faxe Kommune efter bestemmelserne i i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen vil herefter vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan 2 Bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 3 Bekendtgørelse nr. 594 af 4. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (med senere ændringer). Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 5

6 anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående godkendelse efter eller 16 i husdyrgodkendelsesloven. 1.2 Høring Udkast til afgørelse om miljøgodkendelse har været i tre ugers partshøring fra den 10. september 2015 til den 2. oktober Ansøgers konsulent ønskede længere tid til at komme med kommentarer. De sidste kommentarer indkom til kommunen den 17. november Udkast til miljøgodkendelse har med henvisning til 56 stk. 2 i husdyrgodkendelsesloven ikke været i nabohøring, da den ansøgte udbringning af husdyrgødning vurderes at være af underordnet betydning. Bemærkninger indkommet under partshøringen fremgår af bilag Retsbeskyttelse Vilkårene i denne miljøgodkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 41 i husdyrgodkendelsesloven. Miljøgodkendelsen skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Første revurdering skal dog ske efter 8 år. Proceduren for revurdering igangsættes af Faxe Kommune. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Klagevejledning Afgørelsen om godkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 12 kan skriftligt påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger efter dens annoncering, som er 18. december Klageberettiget er bl.a. ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, jf. husdyrgodkendelseslovens 84, stk. 1, nr. 3. Hvis der ønskes at klage over denne afgørelse, kan afgørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage skal ske via Klageportalen, som kan findes via et link på forsiden af Klageportalen ligger på og Der logges på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes til Natur- og Miljøklagenævnet, der informerer kommunen. Kommunen kommer efterfølgende med bemærkninger. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når der klages, skal der betales et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis klager ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Denne afgørelse om miljøgodkendelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelsesloven 90, inden 6 måneder efter annonceringen. Er godkendelsen påklaget, forlænges fristen til 6 måneder efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af sagen. Godkendelsen er fremsendt til: - Gunner Meiner Pedersen, Mosevej 2, 4653 Karise (ansøger) Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 6

7 - Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ, v./ Tine Marquard Zimmermann, (konsulent) - Theis Lymark, Pebringevej 1, 4653 Karise (gylleafgiver) - Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, nst@nst.dk - Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Sjælland, Rolighedsvej 7, 4180 Sorø, sjl@sst.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, lbt@sportsfiskerforbundet.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, dnfaxe-sager@dn.dk - Danmarks Naturfredningsforening, Faxe-afdelingen, faxe@dn.dk - Dansk Ornitologisk forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, natur@dof.dk og faxe@dof.dk - Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm; dof-storstroem@dof-storstroem.dk - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk 1.5 Offentliggørelse af afgørelsen Godkendelsen er annonceret den 29. december 2015 i lokalaviserne Haslev Posten og Faxe Bugten samt den 18. december 2015 på Faxe Kommunes hjemmeside under fanen >Politik og Demokrati<, >Høringer og afgørelser<, >Afgørelser<. Faxe Kommune, Natur og Miljø, den Hanne Christensen Miljømedarbejder Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 7

8 2 Vilkår for miljøgodkendelsen Miljøgodkendelsen indeholder en række vilkår for drift af arealerne. Vilkårene er stillet på baggrund af en miljøvurdering af forureningsmæssige forhold i forbindelse med anvendelse af arealerne til udbringning af husdyrgødning. Vilkårene skal sikre, at udbringning af husdyrgødning på dyrkningsarealerne ikke giver anledning til væsentlig virkning på miljøet Generelle vilkår 1. Vilkårene i denne godkendelse skal være opfyldt fra den dato, hvor der modtages husdyrgødning til udbringning fra husdyrbrug, som er omfattet af en miljøtilladelse efter 10 eller en miljøgodkendelse efter 11 eller 12 i husdyrgodkendelsesloven. 2. Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for driften skal meddeles til kommunen. 3. Bedriften skal fremover drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse samt med de ændringer, der eventuelt måtte fremgå af godkendelsens vilkår. 4. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår Vilkår vedrørende udbringningsarealerne 5. Der må på bedriftens arealer (som fremgår af bilag 1) per planår (1/8 31/7) maksimalt udbringes: - 47 DE svinegylle med et indhold på maksimalt 5.038,89 kg kvælstof og 1.051,84 kg fosfor - 1,5 DE svinegylle med et indhold på maksimalt 161,98 kg kvælstof og 33,62 kg fosfor - 1 DE kvæggylle med et indhold på maksimalt 101,7 kg kvælstof og 14,77 kg fosfor - 0,57 DE dybstrøelse med et indhold på maksimalt 66,13 kg kvælstof og 9,4 kg fosfor Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af gødningsregnskaber. 6. Der må højst udbringes 1,40 DE/ha på udbringningsarealerne. 7. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning eller anden type husdyrgødning end det ansøgte, før det er anmeldt til Faxe Kommune. Kommunen vil i så fald vurdere, om ændringen kan gennemføres inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringen må ikke sættes i værk, før kommunen har accepteret ændringen. 8. Der skal som virkemiddel til begrænsning af kvælstofudvaskning hvert år anvendes enten 3 % ekstra efterafgrøder ud over de generelle regler, eller ske en 2 % reduktion af kvælstofnormen i handelsgødning. 9. Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning så vidt muligt søges begrænset Vilkår vedrørende tilsyn, egenkontrol og risici 10. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, tilførte gødningsmængder og husdyrgødningsaftaler i form af kopi af markplaner, gødningsregnskaber, ansøgning til enkeltbetaling og grundbetaling og kortbilag samt eventuelle andre relevante bilag for de sidste fem år. Dokumentationen skal forevises og tilsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. 11. Kommunen kan til hver en tid kræve dokumentation for, at hver enkelt vilkår i godkendelsen er overholdt. Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 8

9 Miljøgodkendelsen er uafhængig af hvilken leverandør, der leverer husdyrgødningen. Udbringning af husdyrgødning på de godkendte arealer skal til enhver tid følge vilkårene. Husdyrgødningens indehold af kvælstof og fosfor må ikke overstige mængderne, der ligger til grund for denne godkendelse. Ud over de opsatte vilkår skal produktionen til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser også selvom disse eventuelt måtte blive skærpede i forhold til denne godkendelse. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der efter miljøbeskyttelsesloven pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Tilsynsmyndigheden, Faxe Kommune, tlf.: Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 9

10 3 Godkendelsens forudsætninger miljøteknisk beskrivelse Den miljøtekniske beskrivelse danner grundlag for de vilkår, som meddeles i tilknytning til miljøgodkendelsen. Vurderingen skal belyse konsekvenserne af arealernes anvendelse til udbringning af husdyrgødning, samt om de virkemidler til forebyggelse og begrænsning af forurening, som fremgår af ansøgningen, er tilstrækkelige. 3.1 Sagsforløb Gunner Meiner Pedersen har via sin konsulent i Landboforeningen Patriotisk Selskab indsendt ansøgning (skema 76180) den 25. marts 2015 via husdyrgodkendelse.dk. Dette skema er 27. august 2015 suppleret med rettede ansøgninger (skema og med forskellige virkemidler). Der søges om tilladelse til udbringning af husdyrgødning i form af: - 47 DE svinegylle med et indhold på maksimalt 5.038,89 kg kvælstof og 1.051,84 kg fosfor - 1,5 DE svinegylle med et indhold på maksimalt 161,98 kg kvælstof og 33,62 kg fosfor - 1 DE kvæggylle med et indhold på maksimalt 101,7 kg kvælstof og 14,77 kg fosfor - 0,57 DE dybstrøelse med et indhold på maksimalt 66,13 kg kvælstof og 9,4 kg fosfor Der er indkommet 1 høringssvar. Høringssvar er, hvor kommunen har fundet det relevant, indarbejdet i godkendelsen. Se høringssvar og kommunens bemærkninger hertil i bilag Bedriftens udbringningsarealer Ejerforhold og beliggenhed På bedriften Mosevej 2 er i alt 35,79 ha udbringningsareal. Sammensætning af udbringningsarealet fremgår af nedenstående Tabel 1. Udbringningsarealernes beliggenhed fremgår af kortet i bilag 1. Tabel 1: Oversigt og data for udbringningsarealet Udbringningsarealerne kræver miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 16, idet udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1, og da ansøger ønsker mulighed for at modtage husdyrgødning fra et Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 10

11 godkendt husdyrbrug til udbringning på arealerne. Alle arealer under Mosevej 2 er beliggende i Faxe Kommune Sædskifte Af Tabel 1 fremgår hvilket sædskifte, de enkelte udbringningsarealer drives med. Udbringningsarealerne er drænede og med jordtypen JB 5 (lerjorder). Ansøger har ikke valgt andet sædskifte end referencesædskiftet. Udvaskningsindekset for standardsædskifte S2 er 93, jf. notat om standardsædskifter og referencesædskifter 4. Kommunes vurdering Det vurderes, at det ønskede sædskifte kan efterleves på bruget og at det passer til ejendommens produktion og jordtype. Ud fra luftfoto og indsendte ansøgninger om støtte vurderer kommunen, at al jord i cvr.- nummeret er medtaget i ansøgningen Husdyrgødning, gødskning og gødningshåndtering Tabel 2 viser den mængde gødning, der ønskes udbragt på ejendommen i det ansøgte projekt. I de følgende afsnit redegøres nærmere for håndtering af gødning samt de miljømæssige konsekvenser ved udbringning. Gødningstype Afgiver DE /år Kvælstofindhold (kg N/år) Fosforindhold (kg P/år) Svinegylle Teis Lymark, Pebringevej 1 41, ,66 934,50 Svinegylle Buffer 5,3 568,23 117,34 Svinegylle Egen 1,5 161,98 32,62 Kvæggylle Egen 1 101,07 14,77 Dybstrøelse Egen 0,57 66,13 9,4 I alt 5.368, ,63 Tabel 2: Gødningens indhold af kvælstof og fosfor Kommunens vurdering af udbringning af husdyrgødning i forhold til BAT findes i afsnit 3.5. Kommunes vurdering Faxe Kommune stiller vilkår til, at der på bedriftens arealer maksimalt må udbringes ovenstående gødningsmængder og typer pr. år, således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,40 DE/ha. Ved tilsyn skal der kunne forevises dokumentation for overholdelse af vilkåret de seneste 5 år, f.eks. i form af kopier af gødningsregnskaber. Der stilles endvidere vilkår til, at der ikke må tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning eller anden type husdyrgødning end det ansøgte. Modtager bedriften anden organisk gødning, skal det meddelelses til kommunen, som efterfølgende tager stilling til, om dette medfører ændringer eller tillæg til godkendelsen. 4 Notat om standardsædskifter og referencesædskifter, Miljøstyrelsen 8. februar Link: Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 11

12 3.2.4 Lugt, støv- og støjgener fra udbringningsarealerne Der kan lokalt forekomme gener som følge af husdyrbrugets markdrift. Støvgener kan forekomme i forbindelse med høst samt når der presses halm og lignende. Der kan være støjafgivelse fra maskinerne i forbindelse med markdriften og det kan ikke udelukkes, at dette lokalt kan opleves som generende. Ovenstående gener forekommer typisk i relativt afgrænsede perioder. Støj og rystelser i forbindelse med transport ved udbringning af husdyrgødning vil altid være afhængig af i hvilket omfang, landmanden forstår at vise hensyn, dvs. måden der køres på og tidspunktet. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor 200 m af byzone, sommerhusområde eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Kommunens vurdering Faxe Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra husdyrbrugets udbringningsarealer generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler, praksis for godt landmandskab, reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt miljøgodkendelsens vilkår overholdes. 3.3 Natur- og landskabsmæssige forhold Ammoniak fra anlægget Projektet indebærer alene godkendelse af arealer til modtagelse af husdyrgødning. Der er derfor ikke noget produktionsanlæg, hvorfra der kan afdampe ammoniak Ammoniak fra udbringningsarealerne I dette afsnit vurderes påvirkning fra ammoniak fra udbringningsarealerne af sårbar natur og sårbare arter samt internationale beskyttelsesområder. Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter En række habitatnaturtyper og 3-arealer er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger. Udvaskning af nitrat og afstrømning af fosfor fra udbringningsarealerne kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af overfladevand (vandløb, søer og fjord- og kystvande) samt våde terrestriske naturtyper som kilder, væld og kær. Tilstanden i naturarealer må ikke ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. I Danmark findes der 80 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder, ifølge direktivets artikel 12. På eller nær udbringningsarealerne findes med stor sandsynlighed Bilag IV-padderne Springfrø, Spidssnudet frø og dværgsalamander. Der er dog ingen vandhuller eller vandløb direkte op til udbringningsarealerne. Se bilag 3. Øvrige fredede eller rødlistede arter. Kommunen har ikke egne, og har ved vidensøgning ikke fundet registrering af fredede eller rødlistede arter på de kulturprægede udbringningsarealer. Kommunens vurdering Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om udbringning af husdyrgødning beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV-arterne i det naturlige udbredelsesområde. Endvidere må der ikke ske negativ påvirkning af 3-naturområder. Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 12

13 En del naturtyper og en række arter er meget følsomme over for husdyrgødning. Naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil især være under direkte påvirkning. Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at tilstanden i beskyttede naturtyper ikke forringes og af, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Vurderingen af de enkelte naturelementer ( 3-natur, 3-vandløb og bilag IV-arter) beskrives nedenfor. 3-natur og tålegrænser Påvirkningen af tilstanden i 3-naturområder kan vurderes ved at undersøge, om naturtypernes tålegrænser for kvælstof overskrides som følge af påvirkning af udbragt husdyrgødning. Det vurderes, at vandhullet 9 meter fra udbringningsareal ikke er kvælstofbegrænset, da stort set alle vandhuller i det dyrkede land i Faxe Kommune er eutrofierede. For vandhuller, der ikke er begrænset i tilførsel af næring, er der ikke fastsat nogen tålegrænse for kvælstof /1/. Skulle vandhullet mod forventning være en kransnålalgesø, er dets tålegrænse 5-10 kg N/ha/år. Tålegrænsen ville derfor allerede ved baggrundsbelastningen på 13,2 kg N/ha/år være kraftigt overskredet. Med en afstand på 9 meter fra til udbringningsarealet ligger ammoniakdepositionen på 0,2 til 0,5 kg N/ha/år, og altså langt under 1,0 kg N/ha/år, som er grænsen for væsentlig påvirkning af naturtypen. Kommunen sætter derfor ikke vilkår i forhold til beskyttelse af selve vandhullet. Vandløb Der er ikke vandløb direkte til et udbringningsareal. Bilag IV-arter Udbringningsarealerne indeholder ikke særlige levesteder for bilag-iv-arter, fredede eller rødlistede arter. Faxe Kommunes vurdering er, at udbringningen af husdyrgødning ikke negativt vil påvirke 3-områder eller levesteder for Bilag IV-arter, fredede eller rødlistede arter. Natura 2000-områder EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiv). Natura 2000-områder udgøres af habitat- og fuglebeskyttelsesområder, som til sammen danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder, og her indgår også Ramsar-områderne. Der er 254 habitat-, 113 fuglebeskyttelsesog 27 ramsar-områder i Danmark. Nærmeste Natura 2000-område er Tryggevælde Ådal ca. 3 km nordøst for nærmeste udbringningsareal. Vurdering Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1. Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i disse Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 13

14 områder må foretages noget, som skader de naturværdier (naturtyper og arter), som ligger til grund for deres udpegning. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der, jfr. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Den fælles målsætning for de udpegede områder er, at de naturtyper og arter, som et område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. Det er kommunens opfattelse, at Natura 2000-området bør gives den størst mulige beskyttelse, således at yderligere forringelse af naturtypernes bevaringsstatus ikke sker gennem næringspåvirkning fra landbrug. I det aktuelle tilfælde fra næringspåvirkning gennem udbringning af husdyrgødning på arealer. Vurdering Faxe Kommune vurderer, at der med 3 km til nærmeste Natura 2000-område ikke sker en væsentlig eller målbar påvirkning af området med ammoniak fra udbringningen af husdyrgødning fra Mosevej Overfladevand og grundvand I dette afsnit vurderes om der er risiko for afstrømning og/eller udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning. Udbringningsarealerne ligger i afstrømningsoplandet til Køge Bugt Kvælstofudvaskning og - afstrømning I husdyrgodkendelsesloven er opsat 3 beskyttelsesniveauer i forhold til at regulere kvælstofudvaskning fra husdyrgødning til overfladevand. Det er DMU, der på vegne af Miljøstyrelsen har udarbejdet beskyttelsesniveauerne ud fra de specifikke jordbundsforhold (reduktionspotentiale) og det givne områdes recipienter det vil sige næringsstoffølsomheden af det afstrømningsopland, udbringningsarealet ligger indenfor. Det samlede udbringningsareal fra Mosevej 2 er beliggende i delopland Køge Bugt og afstrømmer til bugten via Tryggevælde Å-system. Alle udbringningsarealer ligger i nitratklasse 1. Køge Bugt dækker et areal på 735 km 2 og har moderat økologisk tilstand, jf. Miljøministeriets GIS for vandplanerne Ifølge vandplanen for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er den maksimale vanddybde i bugten 12 m, med en gennemsnitsdybde på 9 m. Oplandet til Køge Bugt udgør ca. 990 km 2, der overvejende er karakteriseret af landbrug mod syd, hvor den eneste større by er Køge. Vandområdet Køge Bugt er af typen OW3a: lav saltholdighed, opblandet vandområde med højt afstrømningsindeks. Tryggevælde Å har delstrækninger med god økologisk tilstand og delstrækninger med moderat økologisk tilstand. Strækningen af Tryggevælde Å inden for Natura 2000 habitatområde nr. 132 Tryggevælde Ådal har ukendt økologisk tilstand. Til nitratklasse 1 er fastsat et beskyttelsesniveau svarende til udvaskningen fra et areal, der tilføres 85 % af det fulde husdyrtryk i henhold til harmonireglerne. Det betyder, at husdyrtrykket på Mosevej 2 skal reduceres til 85 % af 1,4 DE/ha, altså 1,19 DE/ha, eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. 5 Miljøministeriets GIS for vandplanerne , link: Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 14

15 I det ansøgte projekt opfyldes lovens krav vedrørende kvælstofudledning ved at anvende 3 % ekstra efterafgrøde ud over de generelle krav, eller 2 % reduktion af handelsgødningsnormen. Beregninger i IT-ansøgningssystemet viser, at udvaskningen fra rodzonen af udbringningsarealerne maksimalt må udgøre 39,6 kg N/ha. Ved anvendelse af de nævnte virkemidler er udvaskningen fra rodzonen af udbringningsarealerne i den ansøgte drift beregnet til 39,5 kg N/ha/år. Husdyrgodkendelseslovens krav til kvælstofudvaskning fra rodzonen er dermed overholdt. Ifølge Miljøstyrelsens reduktionskort ligger arealerne i et område, hvor reduktionspotentialet for udvaskning af kvælstof fra rodzonen er 0-50 %, hvilket betyder, at gennemsnitligt 75 % af det udvaskede kvælstof udledes til recipienten. Før der træffes afgørelse om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsen 6, 7, stk. 1. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område, jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 2. Vandplanerne skal ifølge Vandrammedirektivets miljømål medvirke til at gennemføre EU s krav og mål for Natura 2000-områderne. Indsatsen inden for Natura 2000-områderne skal således både opfylde mål sat i henhold til Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet og mål sat i henhold til Vandrammedirektivet. Målene skal opfyldes ud fra et princip om, at det strengeste miljømål gælder. Både Tryggevælde Å og Køge Bugt er målsat til god økologisk tilstand i vandplanen for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Udbringningsarealerne ligger i opland til sårbart Natura 2000 område habitatområde H132 Tryggevælde Ådal. Habitatområde H132 udgør Natura 2000 område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Der sker ikke afstrømning fra arealerne til kystvande omfattet af Natura Den totale kvælstofbelastning til kystvandene ved afstrømning inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt udgør ifølge vandplanen tons N/år, svarende til 15 kg N/ha/år. Derudover tilføres 625 tons N/år til kystvandene fra atmosfærisk disposition. I første vandplanperiode skal kvælstofbelastningen til kystvandene inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt reduceres med 91 tons N/år. Kommunens vurdering Ingen af udbringningsarealerne har terrænhældning over 6 grader mod 3 beskyttede søer eller vandløb. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af overfladevand som følge af kvælstofafstrømningen fra bedriften. Jf. bilag 4 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal der tages udgangspunkt i samme bilag 3 ved vurdering af nitratudvaskning til overfladevand. Kommunens vurdering tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens webvejledning om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. I henhold til Miljøstyrelsens afskæringskriterier for skadevirkning af kvælstofudvaskning til overfladevande, må kvælstofudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 % eller mere af den samlede kvælstofudvaskning, når recipienten kan karakteriseres som et lukket bassin. Hvis recipienten kan 6 Habitatbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter nr. 408 af 1. maj Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 15

16 karakteriseres som et åbent vandområde, må kvælstofudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 5 % eller mere af den samlede kvælstofudvaskning. Udbringningsarealet udgør samlet 35,79 ha, som alle er beliggende i nitratklasse 1 og i et område med kvælstofreduktionspotentiale fra rodzone til vandområde på 0-50 %. Oplandet til Køge Bugt udgør samlet ha. Husdyrbrugets udbringningsareal udgør dermed ca. 0,04 % af oplandet til Køge Bugt. Næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne er dermed ikke alene årsag til Køge Bugts manglende opfyldelse af målsætningen, men bidrager i mindre omfang til den samlede udvaskning til bugten. Husdyrudvikling i deloplandet Køge Bugt I henhold til Miljøstyrelsens webvejledning skal en ansøgning om husdyrgodkendelse vurderes i forhold til den kumulative påvirkning i det pågældende opland til Natura 2000 vandområdet. Udbringningsarealerne ligger i delopland til Køge Bugt. Selve Køge Bugt er ikke Natura 2000-område, men inden udløbet i Køge Bugt passeres Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Ifølge Statsforvaltningen Nordjyllands kortværk til Jordbrugsanalyser 7 er husdyrudviklingen i deloplandet Køge Bugt som angivet i Tabel 3. Tabel 3. Husdyrudviklingen i delopland Køge Bugt. År Antal DE Udvikling fra foregående år i % ,02-3, ,87 1, ,98-7, ,07-11, ,88-1, ,49 0, ,29-9, ,78 Kan ikke beregnes Miljøstyrelsen har på baggrund af registrerede data i kortværket til Jordbrugsanalyser (jf. Tabel 3) beregnet den statistiske udvikling i dyreholdet i perioden I henhold til Miljøstyrelsens oversigt over udviklingen i dyreholdet for delopland Køge Bugt er husdyrtrykket faldet i perioden med en statistisk sikker tendens. På baggrund af analysen af husdyrudviklingen i deloplandet til Køge Bugt, og det fortsatte fald registreret på jordbrugsanalyser.dk, vurderer Faxe Kommune, at husdyrtrykket i oplandet er faldende. Kommunen er ikke bekendt med andre væsentlige kilder til nitratudvaskning, eksempelvis dambrug. Kommunen vurderer, at det ansøgte i kumulation med andre planer og projekter i vandoplandet ikke vil have en skadevirkning på vandområdet Køge Bugt. Samlet udvaskning fra husdyrbrugets arealer til Køge Bugt og Tryggevælde Å Jf. ansøgningen tilføres udbringningsarealet i den ansøgte drift 1,40 DE/ha/år, svarende til en total årlig tilførsel på 50,07 DE. Der tilføres ca kg N/år og kg P/år til husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvaskning fra arealets rodzone er i Farm-N beregninger i ansøgningen angivet til 39,5 kg N/ha/år. 7 Statsforvaltningen Nordjyllands kortværk til Jordbrugsanalyser, link: 8 Miljøstyrelsens oversigt over udviklingen i dyreholdet Link: 3CEC C3D-10C09390BFB4/0/Oversigtoverudviklingidyreholdettabel.pdf Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 16

17 Ansøgers konsulent har beregnet (skema og ), at der fra et konventionelt planteavlsbrug med handelsgødning uden husdyrgødning på samme arealer udvaskes 35,9 kg N/ha/år. Udbringningsarealerne afvander til Køge Bugt. Køge Bugt er ikke udpeget som Natura 2000-område og Faxe Kommune vurderer derfor, at det ikke er aktuelt at foretage en konkret vurdering af kvælstofudvaskning til Køge Bugt. Inden udløb i Køge Bugt passeres Natura 2000 område nr. 149 Tryggevælde Ådal. Natura 2000-område nr. 149 Tryggevælde Ådal har et areal på 347 ha, jf. naturplanen 9, og består af habitatområde H132 Tryggevælde Ådal. Habitatområdet består af et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret. Stedvis er der store arealer med rigkær mellem de ånære enge og de landbrugsarealer, der afgrænser ådalen. Vandløbet Tryggevælde Å er ca. 40 km langt og 15 m bredt. Deloplandet til Tryggevælde Å udgør 288 km 2 ifølge vandplanen for hovedvandopland 2.4. Udpegningsgrundlaget for Tryggevælde Ådal fremgår af Tabel 4. Tabel 4. Udpegningsgrundlag for habitatområde H132 Tryggevælde Ådal (jf. naturplan) Naturtyper 1210 Strandvold med enårige planter Surt overdrev 1220 Strandvold med flerårige planter 6410 Tidvis våd eng 2130 Grå/grøn klit 6430 Urtebræmme 3150 Næringsrig sø 7230 Rigkær 3260 Vandløb 91E0 Elle- og askeskov 3270 Å-mudderbanke Arter 1903 Mygblomst Udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne vil potentielt kunne påvirke Tryggevælde Å, som er kortlagt som habitatnaturtype 3260 vandløb. Faxe Kommune vurderer, at øvrige naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget ikke vil kunne påvirkes væsentligt ved udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Habitatnaturtypen vandløb (naturtypekode 3260) indgår ikke i de habitatnaturtyper, der skal vurderes i forhold til afskæringskriterierne i Miljøstyrelsens webvejledning. Prognosen for bevaringsstatus for Tryggevælde Å (habitatnaturtype 3260 vandløb) er i naturplanen vurderet ugunstig, overvejende som følge af for høj næringsstofbelastning. Særlig belastning med organisk stof er problematisk for vandløbet. Faxe Kommune har derfor valgt at foretage en vurdering af kvælstofbelastningen fra udvaskning fra bedriftens udbringningsarealer i forhold til den samlede belastning til Tryggevælde Å, jf. nedenstående Tabel 5. 9 Natura 2000 plan Tryggevælde Ådal, Natura 2000 område nr. 149, Habitatområde H132. Naturstyrelsen, Miljøministeriet (2011). Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 17

18 Den samlede kvælstofbelastning til Tryggevælde Å er skønnet på baggrund af den samlede arealbaserede belastning til Køge Bugt, som ifølge vandplan for hovedvandopland 2.4 udgør 15,2 kg N/ha/år. Der er i den skønnede samlede kvælstofbelastning ikke inddraget atmosfærisk kvælstofdeposition, men udelukkende arealmæssig afstrømning og udvaskning. Ansøgers konsulent har beregnet (skema og ), at der fra et konventionelt planteavlsbrug med handelsgødning uden husdyrgødning på samme arealer udvaskes 35,9 kg N/ha/år. Merbelastningen fra husdyrgødningen vil derfor være 3,6 kg N/ha/år. Det betyder, at der årligt vil være en merudvaskning på ca. 129 kg N/år (35,79 ha x 3,6 kg N/ha/år) fra rodzonen af arealerne. Udbringningsarealerne under Mosevej 2 afvander til Køge Bugt. En del af Tryggevælde Å er udpeget som Natura 2000-område og Faxe Kommune vurderer derfor, at det er aktuelt at foretage en konkret vurdering af kvælstofudvaskning til habitatområdet. Der er i den skønnede samlede kvælstofbelastning ikke inddraget atmosfærisk kvælstofdeposition, men udelukkende arealmæssig afstrømning og udvaskning. Hovedvandopland 2.4 Køge bugt Kvælstofbelastning i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt 10 Opland Areal opland Kvælstofbidrag fra delopland ved afstrømning (15,2 kg N/ha/år x ha) Udbringningsarealer 15,2 kg N/ha/år ha Reduktion (jf. reduktionskort), % 25 % Areal til udspredning i alt, ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, kg N/ha/år (kg N/ha ansøgt - kg N/ha uden husdyrgødning beregnet i husdyrgodkendelse.dk) = 39,5-3,6 Samlede påvirkning til Natura 2000 området, kg N/år ((1-0,25) x 3,6 x 35,79) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Køge Bugt, %. ((97/ ) x 100) Tabel 5. Beregning for kvælstofbidraget til Tryggevælde Ådal tons N/år 35,79 ha 3,6 kg N/ha/år 97 kg N/år 0,006 % 10 En samlet årlig stofafstrømning på tons kvælstof (s. 88) som gennemsnit af fra et samlet opland til hovedvandopland 2.4 Køge Bugt på 990 km 2 (s. 13). Link: Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 18

19 Beregningerne i 6 viser, at husdyrgødningens bidrag vil udgøre 0,006 % af den samlede udvaskning til Tryggevælde Ådal. I den totale belastning til Tryggevælde Ådal er der ikke medtaget belastning fra atmosfærisk deposition. Såfremt denne belastning medtages, vil belastningen fra arealerne udgøre en lavere andel af den totale belastning til vandområdet. Faxe Kommune vurderer, på baggrund af Miljøstyrelsens afskæringskriterier, at udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne til den pågældende recipient må anses for værende marginal, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke Natura 2000-området væsentligt, og at der dermed ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder. Vurderingen er lavet på baggrund af den viden og de beregningsmetoder, kommunen har tilgængelig via husdyrgodkendelse.dk og vandplanen for Østersøen. På den baggrund vurderes det, at ansøgt drift ikke strider imod vandplanens opfyldelse. Faxe Kommune stiller vilkår til de oplysninger i ansøgningen, der ligger til grund for beregningerne i husdyrgodkendelse.dk. Faxe Kommune stiller derfor vilkår til tilførsel af husdyrgødning på udbringningsarealet med hensyn til type, mængde (DE) og indhold af N og P, samt de ansøgte virkemidler. For at opfylde beskyttelsesniveauet i forhold til kvælstofudvaskning stilles vilkår at anvende 3 % ekstra efterafgrøde ud over de generelle krav, eller 2 % reduktion af handelsgødningsnormen. Det er kommunens vurdering, at de anførte vilkår sikrer, at projektets udledning af kvælstof, hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på vandområderne, herunder Natura 2000 område nr. 149 Tryggevælde Ådal Fosfor Som det gælder for kvælstofafstrømning, er der for fosfor opsat en række beskyttelsesniveauer i forhold til afstrømning. Udgangspunktet for beskyttelsesniveauerne er, hvorvidt arealet ligger i opland, der afstrømmer til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. Risikoen for udvaskning af fosfor fra udbringningsarealerne afhænger bl.a. af jordens fosfortal. For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på lavbundsjorder (benævnes fosforklasse 2), samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal (benævnes fosforklasse 1 eller 3 afhængigt af fosfortal), skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Ingen af udbringningsarealerne afvander direkte til marine Natura-2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor. Alle arealer er beliggende i fosforklasse 0. Kommunen vælger dog at gennemføre vurderingen grundet afstrømning via habitatområde i Tryggevælde Å. Der er søgt om at udbringe kg P/år med husdyrgødning til bedriftens udbringningsarealer, svarende til 31,0 kg P/ha/år. Mængden af fraført fosfor med afgrøderne afhænger af det aktuelle sædskifte. I ansøgningen er der valgt standardsædskifter S2 ud fra bl.a. bonitet. Standardsædskiftet S2 har en gennemsnitlig fosforfraførsel på 24,2 kg P/ha/år ifølge notat om fosforbortførsel med afgrøder i standardsædskifter Finn P. Vinther: Fosforbortførsel med afgrøder i Standardsædskifter. Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Link: oersel.pdf Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 19

20 Beregningen i IT-ansøgningssystemet viser, at der er et fosforoverskud på 6,8 kg P/ha/år i den ansøgte produktion. Kommunen skal jf. habitatbekendtgørelsen foretage en foreløbig vurdering af fosfor, og dernæst en nærmere konsekvensvurdering, hvis der ikke kan udelukkes at være en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. Natur og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse med tidligere afgørelser, at der er sammenhæng mellem tilførslen af fosfor, jordens fosforstatus og risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet. Fosforstatus i form af fosfortal for udbringningsarealerne kan indgå i den fornyede sagsbehandling, eller der kan anvendes et forsigtighedsprincip ved at antage, at udbringningsarealernes fosfortal er højere end 6. Landbrugsdrift betyder et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Som udgangspunkt ophobes tilført fosfor i landbrugsjorden. Selv om der tilføres mere fosfor til et areal, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat tilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet er således bestemt af fosforpuljen i jorden. Også jordtype og dræningsforhold har betydning for, hvor meget fosfor der tabes til vandmiljøet. Det fastlagte beskyttelsesniveau for fosforoverskud er derfor fastlagt ud fra jordens fosfortal (der er en indikator for fosforpuljens størrelse), jordtype og dræningsforhold. Da det ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten, foretager kommunen vurderingen af om der er grundlag for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, baseres på en vurdering af worst case -situationen. Ansøgt drift Areal 35,79 ha Overskud pr. hektar pr. år 6,8 kg P/ha/år % forøgelse i godkendelsesperioden 6,8 kg P/ha/år x 8* = 54,4/(2.000**/100) = 2,7 % Worst case udvaskning 1 kg P/ha*** Worst case påvirkning fra husdyrbruget 35,79 ha x1 kg P/ha = 35,79 kg P (35,79 kg P/100) * 2,7 = 0,97 kg P Belastning af vandplansområde 12 Bidrag fra det åbne land 21,6 ton P Punktkilder 58,2 ton P Samlet belastning 79,8 ton P Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,001 ton P/år/(79,8 ton P/år/100) = 0,00 % Tabel 63, beregning på husdyrbrugets udledning af fosfor (worst case) *Godkendelsesperiode før 1. revurdering **I landbrugsjorden er ophobet i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. ***Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes, at være 1 kg P/ha på nuværende tidspunkt (Kronvang et al 2005). ****Tabsniveauet ligger normalt på 0,2-0,5 kg P/ha med et gennemsnit på ca. 0,2 kg P/ha (se seneste DMU rapporter om Novana landovervågning og Novana vandløbsovervågning for uddybning) 12 s. 88 i vandplan for 2.4 Køge Bugt Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 20

21 Kommunens vurdering Kommunen antager at en påvirkning af vandområder med fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 5 % af den samlede påvirkning. Kommunen antager, at grænsen for at der kan ses en påvirkning er den samme for fosfor som for nitrat. På dette grundlag vurderer kommunen, at da husdyrgødningens bidrag er under 5 % af den samlede udvaskning til Natura 2000-området, vil projektet ikke i sig selv skade naturtyperne i udpegningsgrundlaget. Ingen af udbringningsarealerne har terrænhældning over 6 grader mod 3 beskyttede søer eller vandløb. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af overfladevand med fosfor som følge af overfladeafstrømning ved udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer. Idet fosforbidraget er under 5 %, vurderer kommunen, at der ikke er grundlag for at stille yderligere vilkår ud over de generelle regler og at projektets udledning af fosfor hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på Natura 2000-områderne. Faxe Kommune stiller vilkår til tilførsel af husdyrgødning på udbringningsarealet med hensyn til type, mængde (DE) og indhold af N og P, samt de ansøgte virkemidler Grundvand og nitrat På lige fod med overfladevand er der for grundvand i særligt nitratfølsomme indvindingsområder opsat et beskyttelsesniveau. Områderne, hvor der er særlig risiko for udvaskning af nitrat til grundvandet, er udpeget af DMU. For nogle områder kan der være udarbejdet indsatsplan for nitrat, hvilket også har betydning for beskyttelsesniveauet. Der er ingen af bedriftens arealer, der er ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Kommunens vurdering Da alle arealer ligger uden for nitratfølsomt indvindingsområde, vurderer Faxe Kommune, at projektet ikke vil påvirke grundvandskvaliteten væsentligt, og der er derfor ikke grundlag for at stille yderligere vilkår vedrørende grundvand ud over de generelle regler. Uden for beskyttelsesområderne vurderer kommunen, at de generelle regler om harmoniareal og det generelle krav om etablering af efterafgrøde er tilstrækkelige til at sikre grundvandet. 3.5 Anvendelse af BAT - Bedste tilgængelige teknologi Det er BAT at afbalancere mængder af gødning med afgrødernes forventede krav (lovpligtig gødningsplan), at tage hensyn til markens karakteristika samt ikke at tilføre gødning til marker, der er vandmættede, oversvømmede, frosne, snedækkede samt stejlt hældende og beliggende ved vandløb. Det er desuden BAT at sprede gødning i løbet af dagen og undgå weekender og helligdage, samt at være opmærksom på vindretning i forhold til naboer. Ansøger oplyser om udbringning af husdyrgødning: BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensiv fjerkræ og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend og Miljøgodkendelse ( 16) Mosevej 2, 4653 Karise 21