ERFA-tur Holland august 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFA-tur Holland august 2013"

Transkript

1 ERFA-tur Holland august 2013 Deltagere: Knud Kirkegård, Ulrik Simonsen, Bo Mortensen, Jette Rytter Laursen, Annette Bøeg Thorman, Lene Bruun Siriwadhananuraks, Trine Jensen, Christian Raun

2 Formål: Formålet med turen var at få større viden om de økonomiske produktionsvilkår for mælkeprocenterne i vores nabolande med syd og sydvest. Vi ville undersøge niveauet af dækningsbidrag, kapacitetsomkostninger og renteomkostninger. Desuden var formålet, at undersøge gældstørrelsen op mælkeproduktionsejendomme i vore nabolande. Det var formålet at anvende data til en sammenligning med lignende mælkeproduktioner i Danmark. Program: Onsdag den 28. August: Kl 9.00 Vi mødes i Flensburg hos Europcar på adressen Zur Bleiche 51, Flensburg. Her parkerer vi vores biler og samles i en minibus. Kl 9.30 Besøg hos Niels Lund, Moor 4, Kragstedt, Wranderup. Niels var tidligere mælkeproducent i Danmark. Har nu solgt kvægejendommen og har i stedet etableret sig som landmand i Tyskland. Har svineproduktion og biogasværk Tema: Forskelle mellem dansk og tysk landbrug. Rammevilkår i de 2 lande. Fordele og ulemper ved tysk landbrug og mælkeproduktion i forhold til dansk. Kl Frokost i det grønne. Kl Besøg hos Harald Freitag, Südwesthörner str. 5a Emmelsbüll-Horsbüll. Harald driver en mælkeproduktion med 400 køer. Desuden har Harald et biogasværk og et større solcelleanlæg. Kl Afgang mod Holland. Aftensmaden tager vi undervejs. Kl Forventet ankomst i Venray, Holland. Hotel Astoria. Torsdag den 29. august Kl Besøg hos Alex van Bakel, Vredeweg 7, 5816 AJ Vredepeel. En mælkeproduktionsbedrift med 1200 køer. Tilladelse til 2000 køer. Kl Kørsel til Leeuwarden. Kl Frokost og møde med Rick Hoksbergen, Agriculture at Alfa Accountants Adviseurs. Noordersingel BA Leeuwarden Rick Hoksbergen er økonomirådgiver. Rick Hocksbergen vil give et billede af økonomien i hollandsk mælkeproduktion.

3 Kl Bedriftsbesøg hos Franker Bootsma, Plattendijk 5, 8804 RR Tzum. Mælkeproduktionsbedrift med 200 køer. Kl Afgang mod Groningen. Kl Ankomst Groningen. Martini Hotel. Aftensmad og sightseeing i Groningen. Fredag den 30. august Kl 8.00 Bedriftsbesøg hos Peter Bijen. Meerweg 32, 9625 PJ Overschild Der er lige bygget ny stald til 300 køer. Kl Bedriftsbesøg hos Jan Offenberg. Reiderwolderpolder 2, 9946 TJ Woldentorp Mælkeproduktionsbedrift med 300 køer. Kl Afgang mod Flensborg Kl Forventet ankomst Flensborg.

4 1. Besøg hos Niels Lund: Tidligere mælkeproducent i DK (aktiv omkring danske mælkeproducenter, europæiske mælkeproducenter, Danish Dairy mv.). Udvidede ejendom i DK fra 150 til 300 køer. Solgte i 2008, da han vurderede, at der ikke ville blive tilfredsstillende økonomi med den gæld han havde (ikke konkurrencedygtig). Niels driver i dag landbrug med 160 ha heraf 40 ha forpagtet. Desuden udlejet en stald til DPL med 2500 stipladser fra 7 til 100 kg. Ł Kapitalmarkedet i DK har været alt for let tilgængeligt. Ł I Tyskland tjen penge eller dø! I Tyskland har der igennem længere tid været fokus på egenfinansiering. Dette har bevirket, at der ikke er investeret i samme grad for lånte midler. Ł Det er meget vanskeligt at etablere sig. Investeringer kræver stor andel egenfinansiering. I Tyskland kræves % egenfinansiering af investering til maskiner og inventar og skal kunne afskrives over 5-7 år. Ł Niels var træt af regel-tyranniet i DK, og finder, at tilgangen er mere konstruktiv i Tyskland. Det er ikke frit, men målet er at få rettet op, ikke at få uddelt bøder! Ł Biogasanlæg og solcelleanlæg er slået i gang, fordi man fra regeringens og befolkningens side har haft det udgangspunkt, at der måtte gøres noget for at bedre landbrugets økonomi, fastholde befolkning og arbejdspladser i områderne, og fremme alternativ energi. Midlet var statsgaranterede lån 3 % i 20 år. Det har virket! Dog har det bevirket et usundt marked for majskøb, prissætning på forpagtning med videre. I Tyskland er det muligt at producere biogas uden brug af gylle i anlægget. Ł Tyskland er et industriland. Dette har bevirket en lavere timeløn og pres på effektiviteten. Ł I DK er der behov for at flytte fokus fra udvikling på bedriftsstørrelse, komfort, større stald, flere køer etc. til fokus på økonomien! Større åbenhed og fokus herpå vil sætte et nyt spor. Men det kommer til at tage lang tid! Ł I Tyskland afregnes mælken nu med 300 øre pr kg mælk og ingen klager sig. Ł Vi spurgte til hele systemet i DK (mht. regler, kontrol, administrationskrav osv.) og omkostninger/fremtid. Niels mener, at det skal/vil briste en dag. Det kan ikke forsætte! Niels har fravalgt at være en del af kampen om at lave billig mælk efter Ł Niels mener, at vi skal udvikle os på økonomien og ikke på vækst.

5 2. Besøg hos Harald Freitag: Tidligere familiebedrift med mælkeproduktion. I dag udvidet til 450 køer i stalde/haller med solcelleanlæg samt drift af biogasanlæg. Ł Solcelleanlægget på 2 MW betaler for råhuset. Derudover et low-cost produktionsanlæg til køerne. En del dyr på dybstrøelse (her var der planer om at lave sengebåse senere). Som skraber bruges bob-cat. Kalve i billige hytter. Ł Lav effektivitet. 8 fuldtidsbeskæftigede inkl ejerfamilie. Månedsløn ca kr. for en arbejdsuge på 40 timer. Ł Køerne havde ligget på kg EKM pr ko, men var nu på kg EKM pr ko. Ejeren havde mærket ledelsesudfordringen fra familiebedriften til 450 køer, hvor halvdelen af hans egen tid nu bruges på biogassen. Jf. Harald, så gav mælkeproduktionen katastrofale resultater. Men det gav sammenhæng med solcellerne og biogassen. Som Niels Lund havde udtrykt det køerne i Slesvig får nødvendigt tilskud fra solcelleanlæg og biogas. Ł Harald havde ingen kvier på bedriften, på trods af at der var plads i bygningerne til det. Ł Harald Freitag var en livsstilslandmand. Han havde lav gæld og tjente pengene på produktionen af EL via vindmøller, solceller og biogas. Derfor var kravet til effektivitet i mælkeproduktionen lav. Ł Konkurrencesituationen er sat ud af kraft som følge af gode støttemuligheder for produktion af EL. Ł Harald udtalte Lykken kom med solcellerne.

6 3. Besøg hos Alex van Bakel: Mælkeproducent med køer og har tidligere haft en del aktiviteter i USA. Det havde lært ham rigtig meget. Han havde også tabt penge, men havde klaret sig igennem kriserne. Kvierne var på i alt 7 ejendomme i afstand af 500 m 12 km. Tidligere ejer bor på de fleste k vie-ejendomme. Ł Vi startede med at observere malkningen i 22 karrusel. Karrusellen kørte i døgndrift med 3 mandsskift. 1 mand i karrusellen. EFFEKTIVITET! Ł Stor SYSTEMATIK i ugens program og de daglige opgaver. Ł Foderet til en del af kvierne blev blandet på gården og genensileret ude på den enkelte enhed. Ł Der var meget fokus på omkostningerne til mælkeproduktionen. Ł 8 ansatte. En del polakker til kr./timen. Ł Der skal produceres kg mælk pr. mand eksklusiv kvier mener Alex. Ł Ydelsen er kg mælk til mejeri. Ł Pt. er omkostningerne 29 cents pr kg mælk alt inkl. (eks kvote). Alex mener, at det skal være muligt at producere til cent i fremtiden for at være konkurrence dygtig. Pt. er mælkeprisen 40 cent. Betalte sidste år 10 cent for leasing af kvote, da kvoten er solgt. Ł Noget af det han lærte i USA var fokus på omkostningsstyringen. Minimering af omkostninger og forrentningsevne bl.a. omkring foderkøb og optimering. Ł 300 ha græs og 420 ha majs (sælger en del majs). Udbytte i majs på ca. 20 tons tørstof pr. ha = FE tons gylle pr. ha. De indleverer foderprøver, udbyttemålinger mv. til regeringen. Hvis der trækkes mere ud af markerne giver det også ret til at tilføre mere (balance). Vi fik syn for sagen, da vi så en majsmark med 3 meter høje majs. Det kunne være rart med tilsvarende intelligente løsninger i DK. Ł Til spørgsmålet er vi i DK og Holland konkurrencedygtige i fremtiden svarer Alex. Rammevilkår, gæld mv. er en del er fundamentet, det afgørende er management på den enkelte ejendom!. Dvs. nogle er konkurrencedygtige, nogle er ikke! Ł En del private investorer på denne bedrift (50 % bank, 50 % private). De private investorer fik 0 % i rente men fik andel i værdistigningen. Ł Meget lidt teknik (ingen mælkemålere, ingen heattimer). Tester dog 2 forskellige systemer af aktivitetsmålere pt. Får opsat skruepresse nu, så der kan strøs med fiber på madrasserne, i stedet for nuværende store mængder savsmuld kr. = 620 kr./ko! Ł Management eksempler: Køer står max. 1 time på opsamlingsplads. Fast mand i kælvningsafdeling = en kælvningsboks er nok. Ł Management frem for kapital i produktionsanlægget. Mål på sengebåsene var 2,2 m gange 1,09 m, hvor de danske anbefalinger siger 2,6 gange 1,2 m. Desuden var der smallere gange og mellemgange. Desuden ofte overbelægning. Ł Der var ikke benproblemer i besætningen. Der blev dog også brugt blåsten og formaldehyd.

7 Ł De tog prøver af gyllen. Desuden blev alt foder vejet ind i siloen. Derfor meget fokus på udbytter med videre i marken. Ł Fundamentet til nyt malkecenter 72-karrusel er sat. Forventet pris for sengebåse inkl. malkecenter og fuld gyllekapacitet under stalden er 4.0 mio. euro = kr. pr ko (eks kvier). Ł Til spørgsmålet om optimal bedriftsstørrelse? svarer Alex, at det er malkesystemet, der er afgørende herfor! Robotter = max. 2-3 stk. Malkesystemerne skal udnyttes godt + max. 1 time på opsamlingsplads! Ł Gælden i Holland er ca. 1,4 cents pr. kg mælk og gns. alder 57 år. (obs eget areal er mindre, men når vi ser effektiviteten på jorden, så siger arealet pr ko ikke så meget. Kg egen-(og eget)produceret ts pr. ko måske bedre? Ł Alex s indtryk fra DK = for meget udstyr til både mark og stald. Alex udtalte Danske mælkeproducenter har alt for meget udstyr til deres 200 køer Ł Alex frygt var en mælkepris på 190 øre pr kg i fremtiden (ca 25 cent). Der er stordrift, og nogle ting kan ikke overføres til kvægbruget med 200 køer. MEN der bygges og produceres her i en stald, som lovgivningsmæssigt ikke er OK i DK. Samtidig vil mange mælkeproducenter sige, at forholdene ikke er gode nok til en god produktion. Men der produceres altså kg EKM pr ko. Der er også mælkeproducenter i DK som producerer i noget gammelt lort, og her går det ikke op i luften i højere lønomkostninger pga. en virkelig høj effektivitet og systematik. Hold nu op, imponeret!!! Nøgleord er systematik, effektivitet, kapacitetsudnyttelse, management og økonomi men er der en bundlinje og hvis ikke - hvorfor? Men det kribler også et sted, og der skal sættes noget i gang (bl.a. USA), og pengene ligger ikke stille i lommen J

8 4. Besøg hos rådgivningscenter Alfa Accountans v/rick Hoksbergen: Tidligere mælkeproducent, men solgt ejd. i 2002, er nu rådgiver. Ł Skattekonsulenter, banker mv. yder en del af rådgivningen, og derfor var der kun ca. 2 driftsøkonomer ud af de 28 medarbejdere. (de bruger rådgivningen fra det enkelte firma/leverandør i større udstrækning). Ł Der fokuseres ikke så meget på delelementerne/opdeling i regnskabet. Mere hovedtal, og bundlinjen og derved fremstillingsomkostninger pr. kg mælk. Ł Gns. bedriftsstørrelse i Holland er 75 køer. I Friesland er besætningsstørrelsen dog ca 100 køer i gennemsnit. Den gennemsnitlige ydelse var ca kg EKM pr ko. Den gennemsnitlige gæld er ca kr. pr ko. Ł Jordpris. God jord ca euro pr ha, almindelig agerjord euro ha og græsjord euro/ha Ł Der bruges 2,5 % som forrentning af egenkapitalen. Ł Tidligere var der 5 banker der finansierede landbrug. I dag er der principielt kun 1 bank = Rabobank Ł 15 % af mælkeproducenterne kan producere mælk til cent. Ł Der udvides/bygges flere mejerier i Holland. Efter 2015 forventes stigende mælkeproduktion svarende til % ekstra mælk. Ł Udleveret regnskabstal fra tilfældig bedrift til visning af deres regnskabsopsætning. HAR = forpagtning, leasing, rente (inkl. beregnet forrentning af EK), afskrivning. Ł Reservation capacity ( = likviditetsoverskud efter privat). Bruges (også) meget af hollandske banker, og bør være 7 cent pr. kg. = 4950 kr. pr ko ved kg mælk = 1.0 mio. kr. ved 200 køer. Ł Rick er bange for, at hollandske mælkeproducenter er ved at lave samme fejl som i Danmark. Hollandske mælkeproducenter tænker ligesom danske hellere stor end bundlinje Ł Rick mener, at løsningen for gældsramte danske mælkeproducenter er let it blow Ł Hvis dine forældre ikke er landmænd, så glem at blive landmand i Holland.

9 5. Besøg hos Frankmer Bootsma: Ung mælkeproducent. Har overtaget fra faderen (66 år) for 22.4 mio. kr. Ejendommen er bygget på bar mark for 17 år siden. 172 køer. Altid selv i stalden kl. 6 til fodring. Altid fri i weekenden, når der er fodret. Ł 4 ansatte hollændere på år, men overvejer at skifte til polske medarbejdere. Dette siger han, da polske medarbejdere kræver mindre i løn og er nemmere at få til at arbejde. Ł kg EKM pr. ko, udskiftningspct. på 21%, med et mål på 15%. Ł Fodrer med frisk græs april-nov. + roeaffald. Lægges simpelt ind på foderbord i store mængder. Ingen blander. Kraftfoder tildeles i automater (max. 8 kg) Ł 86 ha jord, hvoraf de 27 ha er forpagtet. Ł Der bliver hentet 8 slæt græs fra april til november. Har egen skårlægger og opsamlervogn. Ł Græs omlægges kun ca. hvert 20. år. Ł Han har 3 forskellige lån. Renten var 2 % på lån til banken og 4 % til faderen. Ł Har godkendelse til 500 køer på ejendommen. Og den brænder i lommen på den unge mand. Men han vil dog godt vente lidt, til jordprisen er faldet lidt. Er også bevist om, at han har en god bedrift nu med forholdsvis mange ansatte og god økonomi, og som han lunt siger friheden beskattes ikke.

10 6. Besøg hos Peter Bijen Mælkeproducent 37 år og har arbejdet i Danmark. Vi mødte op på hans gamle ejendom, som ligger km fra den ejendom de efterfølgende har købt, og nu lige har bygget til 400 køer på. Stalden er taget i brug i april, efter 1½ år hvor de selv har stået for byggeriet. Har overtaget kvægbruget fra fader. Der malkes stadig på den gamle ejendom (90 ha og 180 køer), hvor der er ansat manager, der aflønnes efter resultater. Ł I alt 230 ha. Ł Der malkes ca. 300 køer nu. Indkøbt rødbroget besætning i DK. Mange krydsningsdyr. Ydelse ca kg EKM. Ł Byggeriet har kostet mio. euro = ca kr. pr. ko. Byggeriet er meget inspireret fra USA. 2X16 side by side med minimum af udstyr, faste gulve, meget brede gange, sand i båse. Gulvene skrabes ikke så ofte. De er glatte, og mængden af gylle på gulvene ville give problemer med digital dermatitis i DK. Der er givet tilskud til byggeriet på euro, fordi der er lavet dyrevelfærdsmæssige foranstaltning (=krav i DK). Men nogle valg (som f.eks. de brede gange) er ikke på grund af tilskud, men eget valg. Ł Pt. i overgang fra byggefase til drift. 2 ansatte på ca. 20 år. Heraf én med 40 % løntilskud. Ł Finansiering 2 mio. euro. over 10 år + 2 mio. euro. over 15 år. På disse 4 mio. euro er der fastrente- SWAP på 4,8%. Resten, svarende til 6 mio. euro, er euribor + 0,4 %. Ł Hvis køer á kg EKM = 4.0 mio. EKM kr./ko (med 0,4 ha pr ko) = 18,5 øre i gæld pr kg EKM. Forudsat at produktionen øges til fuld udnyttelse af stalden uden øget gæld. Gennemsnitsrente på 2,34%, hvilket giver finansieringsomkostninger på kr. = 43 øre pr kg EKM på fremmedfinansieringen. Ł 0-punkts mælkeprisen er 32 cents. Ł Tanker om DK: meget teknik og mange dyre stalde Ł Den første ejendom var forsøgt solgt. Dog var naboens ejendom til salg også og ejendommen kunne ikke sælges. Ł Byen var ikke rar som nabo. Han havde haft problemer med tilladelsen til byggeriet.

11 7. Besøg hos Jan Offenberg Mælkeproducent 40 år. Overtaget fra fader (70 år), som stadig deltager meget aktivt i daglig drift. Bygget på bar mark i 1995 til 150 køer. Udvidet fra 200 til 320 køer for 2 år siden. 140 ha, hvoraf de 50 ha er på ejendom nr. 2, som ligger 30 km væk. Ł En bedrift med 100 % græs i 2-3 store marker. Markarbejde (eks. gylletransport) laves selv. Ł 2 ansatte til malkning (halvtids) + skoledreng Ł Ydelse faldet fra kg pr ko for 3-4 år siden til kg pr ko i dag (=2.4 mio. kg mælk) Ł Ingen krydsninger her! Hård på reproduktion med inseminering fra 11 mdr. og kælvningsalder på 22 mdr. 4 tyre samler op efter 15 måneder, og på køer der ikke er drægtige efter x dage. Køerne er delt i 2 hold efter ydelse. Kalve går i sengebåse fra ca. 2-3 mdr. gamle. Ł Gælden er på 5.5 mio. euro. i banklån (= kr./ko) til 1,5 % i rente (=1.920 kr./ko) = 26 øre pr kg EKM Ł En grundtanke i stalden, at én person kan klare opgaverne alene. Ł Ejer samler altid køer morgen og aften. Derudover fri til at gøre alt øvrigt arbejde mellem 8 og 16. Fader står for fodring. Ł Nulpunktsmælkeprisen var 26,52 cent, hvilket svarer til 197 øre pr kg. Ł Mottoét Keep the money in the pocket, og drømmen om at bygge stald på ejendom nr. 2. Det konflikter dog med hans motto om at beholde pengene på lommen.

12 Konklusioner: Mange hollændere er som danskere også drevet af alt andet end økonomi Hollændere kender deres fremstillingspris Hollændere har potentialet til en lavere fremstillingspris Mindre kapitalbinding, både på jord, teknik og velfærd Vi skal have større fokus i marken Hollandske mælkeproducenter har mindre gæld end danske mælkeproducenter Mere enkel markplan 0,7 kvieopdræt pr ko og derved fokus på holdbarhed hos køer Ligger ca 20 øre lavere pr kg EKM i kapacitetsomkostninger og det kan vi gøre noget ved Ligger ca 20 øre lavere pr kg EKM mindre i finansieringsomkostninger og det kan ikke gøre noget ved I nordtyskland er der gode tilskudsmuligheder til produktion af El. I nordtyskland er der et stort forbrug af majs til biogasproduktion. Det øger prisen på majs og forpagtninger Resultaterne er som oftest proportionale med kravene til en given produktion Hollændere har brugt landbrugsjorden, der er til rådighed. Har svært ved at øge produktionen Den generelle holdning fra det omgivne samfund er mere positiv overfor landbrug end i Danmark. Landmænd er mere respekteret og accepteret. Frustrationer: N-kvote, mindre bearbejdning af jorden, mindre N-udvaskning Højere udbytter pr ha grovfoder, mere ensartet jord, mindre kapitaltung Danske mælkeproducenter har investeret for dyrt og misbrugt frie midler Unuanceret tilgang til det gode resultat I Danmark er vi hurtige med bødeblokken

13 Handlinger: Godt resultat i stalden afhænger meget af marken. Godt grovfoder forudsætning for højt dækningsbidrag i stalden Generelle regler kontra intelligente regler Øget fokus på bundlinjen, glem alt om dækningsbidrag Bland kviefoder en gang årligt Lad maskinparken holde nogle flere år Undren og opfølgning fra ERFA-turen Ł Stor forskel på gødningskvote mv. skal vi være dukse i DK? Er cost benefit OK? Ł Hvorfor er det i DK et krav, at græsmarker omlægges mindst hvert 5. år, for ikke at overgå til vedvarende græs? Cost-benefit OK? Kunne vi ikke opnå bedre økonomi på nogle marker, ved at fokusere mere på holdbarheden? Energiforbrug ved omlægning! Ł Ydelsesniveau lavt på flere af de ejendomme vi besøgte. Noget begrundet i optimering ved dårligt bytteforhold, men det kan ikke være argument alene. Tilfældigt for de ejendomme vi besøgte? Hvad var deres dækningsbidrag? Hvad er gns. i Holland? Var det et udtryk for, at de tjente penge, og ikke behøvede højere dækningsbidrag? Ł Hvorfor er vi blevet så hurtige med bødeblokken i DK? Det seneste år, har vi set bødeforhold og størrelse, som er omsonste i forhold til overtrædelsen, og i forhold til bøder/straf i samfundet i øvrigt (eks. rense tagrender, transport uden strøelse, malkning op til slagtning). Cost benefit?!? Hvorfor gøres indsatsen ikke større, der hvor dyrevelfærden virkelig ér et problem? Ł Fokus på (nye) nøgletal hjemme i DK? o Nulpunkts-mælkepris? o Finansieringsomkostninger pr. kg mælk (fremmedfinansiering + forrentning af EK?) o Noget der får fokus på holdbarheden på køer mere frem (fordi det er relevant, og fordi der er en både-og i forhold til fokus på ydelsen). o Nøgletal hvormed vi retter fokus meget mod økonomi, og vel og mærke økonomi ned til bundlinjen. Enhederne pr ko kontra pr kg EKM. Giver driftsgrensanalysen det fokus vi gerne vil/bruger vi det? Ellers spreder vi blot fokus og skaber flere tal? Noget er godt i en sammenhæng, noget er godt i andre. Ł Finansieringsomkostninger: Hvis vi ser bort fra gældens størrelse, så er finansieringsomkostningerne vel stadig markant forskellig? Jeg må lige grave lidt i udleveret talmateriale. Er det korrekt noteret, at Peter havde 6 mio. euro finansieret til euribor + 0,4%? (men vi havde jo også tider hvor det var bidragssatsen ). Jeg kan godt få lidt et billede, at nogle af de hollandske bedrifter skralder af sted på en lav ydelse og et middelmådigt dækningsbidrag fordi de har omkostninger og ikke mindst finansieringsomkostninger, som tillader det, og alligevel tjener gode penge. I DK har vi på en del bedrifter finansieringsomkostninger som kræver et vildt (og nogle

14 steder uopnåeligt dækningsbidrag), og vi ser løbende stigninger, som let æder det der kan findes i forbedringer på drift. = Åndenød! Der kommer muligvis lidt lignende udvikling i Holland, men måske er der mere potentiale til at rette op i? Om det er et forkert billede kan måske vurderes ud fra Risks tal på bedriftsniveau. Måske er variationen lige så stor i Holland. Når vi ser tal for fremstillingsomkostninger pr kg (og de nævnte tallene), så er jeg lidt i tvivl, om det altid er inkluderet en forrentning af egenkapitalen (2,5% for 2012). Gennemsnitsydelse pr ko i Holland? I DK har vi gennemsnitlig for 2012 renteomk. på ca kr./ko = 55 øre pr kg EKM.

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk

Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk Udvikling af vores kvægproduktion ved samarbejde i netværk V/ mælkeproducent, gårdejer Hans Ole Jørgensen, Holsted Skovbækgård Uddannelse Grundskole Ladelund Praktik Driftlederskole Ladelund Jordomrejse

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Samarbejde giver højere indtjening

Samarbejde giver højere indtjening Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dansk Tysk mælkeproduktion

Dansk Tysk mælkeproduktion Dansk Tysk mælkeproduktion Heinrich Lüllau, LandboSyd Årsag til strukturudviklingen Højt lønniveau medarbejder Markedet for ejendomme gør Alle omkostninger variabel Skalaeffekter i større produktioner

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver

Friske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Få styr på Grovfoderproduktionen

Få styr på Grovfoderproduktionen Få styr på Grovfoderproduktionen Dansk Kvæg Kongres 2010 Konsulent Peter Hvid Laursen Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg

Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Arbejdstidsforbrug Hvor kan du optimere? v/ trainee Rasmus Bygum Krarup, og specialkonsulent Ulrik Toftegaard, VFL, Kvæg Hovedkonklusionerne Signifikant forskel på AMS og malkestald - 8 timer pr. årsko

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

SVENSK MJÖLKS opgavestillere/ejere

SVENSK MJÖLKS opgavestillere/ejere Proaktiv Herd Management Dansk Kvægs Kongres d. 26. februar 2007 Jakob Söderberg 1 SVENSK MJÖLKS opgavestillere/ejere Kvægbrug Husdyrforeninger Mejerier SVENSK MJÖLK 2 Tage job i en anden virksomhed -

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM

Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM Specialkonsulent Helge Kromann og Seniorkonsulent Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM KVÆGKONGRES 2016 VÆLG DET RIGTIGE MALKESYSTEM BAGGRUND MYTER OG FAKTA AMS versus konventionel

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK

Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Hvad skal bonden anvende sin tid til? V. Direktør Per Grønbæk, Midtjysk Landboforening- Rådgivningscenter Give - Grindsted - DK Introduktion: Indlægget vil tage udgangspunkt i mine erfaringer som rådgiver

Læs mere

Tjener teknikken sig hjem?

Tjener teknikken sig hjem? Tjener teknikken sig hjem? Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA

SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA SEGES 9. marts 2016 Jannik Toft Andersen SEGES Kvæg MØDE OMKRING ABC MED BA- STUDERENDE MOHAMMAD SHETA VÆRKTØJER TIL ØKONOMISTYRING/PRODUKTIONS- OPFØLGNING Regnskab (Ekstern revisor), Skatteregnskab Årsrapport

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen

Regnskabsresultater 2015 og forventninger til v/ Jens Fog Larsen Regnskabsresultater 2015 og forventninger til 2016 v/ Jens Fog Larsen Vårbyg hkg pr ha Gns. DLS 10% bedste 2013 70 78 2014 76 84 2015 76,1 89 Kilde: Økonomidatabasen - driftsgrensopgørelser uge 9 2015

Læs mere