ERFA-tur Holland august 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFA-tur Holland august 2013"

Transkript

1 ERFA-tur Holland august 2013 Deltagere: Knud Kirkegård, Ulrik Simonsen, Bo Mortensen, Jette Rytter Laursen, Annette Bøeg Thorman, Lene Bruun Siriwadhananuraks, Trine Jensen, Christian Raun

2 Formål: Formålet med turen var at få større viden om de økonomiske produktionsvilkår for mælkeprocenterne i vores nabolande med syd og sydvest. Vi ville undersøge niveauet af dækningsbidrag, kapacitetsomkostninger og renteomkostninger. Desuden var formålet, at undersøge gældstørrelsen op mælkeproduktionsejendomme i vore nabolande. Det var formålet at anvende data til en sammenligning med lignende mælkeproduktioner i Danmark. Program: Onsdag den 28. August: Kl 9.00 Vi mødes i Flensburg hos Europcar på adressen Zur Bleiche 51, Flensburg. Her parkerer vi vores biler og samles i en minibus. Kl 9.30 Besøg hos Niels Lund, Moor 4, Kragstedt, Wranderup. Niels var tidligere mælkeproducent i Danmark. Har nu solgt kvægejendommen og har i stedet etableret sig som landmand i Tyskland. Har svineproduktion og biogasværk Tema: Forskelle mellem dansk og tysk landbrug. Rammevilkår i de 2 lande. Fordele og ulemper ved tysk landbrug og mælkeproduktion i forhold til dansk. Kl Frokost i det grønne. Kl Besøg hos Harald Freitag, Südwesthörner str. 5a Emmelsbüll-Horsbüll. Harald driver en mælkeproduktion med 400 køer. Desuden har Harald et biogasværk og et større solcelleanlæg. Kl Afgang mod Holland. Aftensmaden tager vi undervejs. Kl Forventet ankomst i Venray, Holland. Hotel Astoria. Torsdag den 29. august Kl Besøg hos Alex van Bakel, Vredeweg 7, 5816 AJ Vredepeel. En mælkeproduktionsbedrift med 1200 køer. Tilladelse til 2000 køer. Kl Kørsel til Leeuwarden. Kl Frokost og møde med Rick Hoksbergen, Agriculture at Alfa Accountants Adviseurs. Noordersingel BA Leeuwarden Rick Hoksbergen er økonomirådgiver. Rick Hocksbergen vil give et billede af økonomien i hollandsk mælkeproduktion.

3 Kl Bedriftsbesøg hos Franker Bootsma, Plattendijk 5, 8804 RR Tzum. Mælkeproduktionsbedrift med 200 køer. Kl Afgang mod Groningen. Kl Ankomst Groningen. Martini Hotel. Aftensmad og sightseeing i Groningen. Fredag den 30. august Kl 8.00 Bedriftsbesøg hos Peter Bijen. Meerweg 32, 9625 PJ Overschild Der er lige bygget ny stald til 300 køer. Kl Bedriftsbesøg hos Jan Offenberg. Reiderwolderpolder 2, 9946 TJ Woldentorp Mælkeproduktionsbedrift med 300 køer. Kl Afgang mod Flensborg Kl Forventet ankomst Flensborg.

4 1. Besøg hos Niels Lund: Tidligere mælkeproducent i DK (aktiv omkring danske mælkeproducenter, europæiske mælkeproducenter, Danish Dairy mv.). Udvidede ejendom i DK fra 150 til 300 køer. Solgte i 2008, da han vurderede, at der ikke ville blive tilfredsstillende økonomi med den gæld han havde (ikke konkurrencedygtig). Niels driver i dag landbrug med 160 ha heraf 40 ha forpagtet. Desuden udlejet en stald til DPL med 2500 stipladser fra 7 til 100 kg. Ł Kapitalmarkedet i DK har været alt for let tilgængeligt. Ł I Tyskland tjen penge eller dø! I Tyskland har der igennem længere tid været fokus på egenfinansiering. Dette har bevirket, at der ikke er investeret i samme grad for lånte midler. Ł Det er meget vanskeligt at etablere sig. Investeringer kræver stor andel egenfinansiering. I Tyskland kræves % egenfinansiering af investering til maskiner og inventar og skal kunne afskrives over 5-7 år. Ł Niels var træt af regel-tyranniet i DK, og finder, at tilgangen er mere konstruktiv i Tyskland. Det er ikke frit, men målet er at få rettet op, ikke at få uddelt bøder! Ł Biogasanlæg og solcelleanlæg er slået i gang, fordi man fra regeringens og befolkningens side har haft det udgangspunkt, at der måtte gøres noget for at bedre landbrugets økonomi, fastholde befolkning og arbejdspladser i områderne, og fremme alternativ energi. Midlet var statsgaranterede lån 3 % i 20 år. Det har virket! Dog har det bevirket et usundt marked for majskøb, prissætning på forpagtning med videre. I Tyskland er det muligt at producere biogas uden brug af gylle i anlægget. Ł Tyskland er et industriland. Dette har bevirket en lavere timeløn og pres på effektiviteten. Ł I DK er der behov for at flytte fokus fra udvikling på bedriftsstørrelse, komfort, større stald, flere køer etc. til fokus på økonomien! Større åbenhed og fokus herpå vil sætte et nyt spor. Men det kommer til at tage lang tid! Ł I Tyskland afregnes mælken nu med 300 øre pr kg mælk og ingen klager sig. Ł Vi spurgte til hele systemet i DK (mht. regler, kontrol, administrationskrav osv.) og omkostninger/fremtid. Niels mener, at det skal/vil briste en dag. Det kan ikke forsætte! Niels har fravalgt at være en del af kampen om at lave billig mælk efter Ł Niels mener, at vi skal udvikle os på økonomien og ikke på vækst.

5 2. Besøg hos Harald Freitag: Tidligere familiebedrift med mælkeproduktion. I dag udvidet til 450 køer i stalde/haller med solcelleanlæg samt drift af biogasanlæg. Ł Solcelleanlægget på 2 MW betaler for råhuset. Derudover et low-cost produktionsanlæg til køerne. En del dyr på dybstrøelse (her var der planer om at lave sengebåse senere). Som skraber bruges bob-cat. Kalve i billige hytter. Ł Lav effektivitet. 8 fuldtidsbeskæftigede inkl ejerfamilie. Månedsløn ca kr. for en arbejdsuge på 40 timer. Ł Køerne havde ligget på kg EKM pr ko, men var nu på kg EKM pr ko. Ejeren havde mærket ledelsesudfordringen fra familiebedriften til 450 køer, hvor halvdelen af hans egen tid nu bruges på biogassen. Jf. Harald, så gav mælkeproduktionen katastrofale resultater. Men det gav sammenhæng med solcellerne og biogassen. Som Niels Lund havde udtrykt det køerne i Slesvig får nødvendigt tilskud fra solcelleanlæg og biogas. Ł Harald havde ingen kvier på bedriften, på trods af at der var plads i bygningerne til det. Ł Harald Freitag var en livsstilslandmand. Han havde lav gæld og tjente pengene på produktionen af EL via vindmøller, solceller og biogas. Derfor var kravet til effektivitet i mælkeproduktionen lav. Ł Konkurrencesituationen er sat ud af kraft som følge af gode støttemuligheder for produktion af EL. Ł Harald udtalte Lykken kom med solcellerne.

6 3. Besøg hos Alex van Bakel: Mælkeproducent med køer og har tidligere haft en del aktiviteter i USA. Det havde lært ham rigtig meget. Han havde også tabt penge, men havde klaret sig igennem kriserne. Kvierne var på i alt 7 ejendomme i afstand af 500 m 12 km. Tidligere ejer bor på de fleste k vie-ejendomme. Ł Vi startede med at observere malkningen i 22 karrusel. Karrusellen kørte i døgndrift med 3 mandsskift. 1 mand i karrusellen. EFFEKTIVITET! Ł Stor SYSTEMATIK i ugens program og de daglige opgaver. Ł Foderet til en del af kvierne blev blandet på gården og genensileret ude på den enkelte enhed. Ł Der var meget fokus på omkostningerne til mælkeproduktionen. Ł 8 ansatte. En del polakker til kr./timen. Ł Der skal produceres kg mælk pr. mand eksklusiv kvier mener Alex. Ł Ydelsen er kg mælk til mejeri. Ł Pt. er omkostningerne 29 cents pr kg mælk alt inkl. (eks kvote). Alex mener, at det skal være muligt at producere til cent i fremtiden for at være konkurrence dygtig. Pt. er mælkeprisen 40 cent. Betalte sidste år 10 cent for leasing af kvote, da kvoten er solgt. Ł Noget af det han lærte i USA var fokus på omkostningsstyringen. Minimering af omkostninger og forrentningsevne bl.a. omkring foderkøb og optimering. Ł 300 ha græs og 420 ha majs (sælger en del majs). Udbytte i majs på ca. 20 tons tørstof pr. ha = FE tons gylle pr. ha. De indleverer foderprøver, udbyttemålinger mv. til regeringen. Hvis der trækkes mere ud af markerne giver det også ret til at tilføre mere (balance). Vi fik syn for sagen, da vi så en majsmark med 3 meter høje majs. Det kunne være rart med tilsvarende intelligente løsninger i DK. Ł Til spørgsmålet er vi i DK og Holland konkurrencedygtige i fremtiden svarer Alex. Rammevilkår, gæld mv. er en del er fundamentet, det afgørende er management på den enkelte ejendom!. Dvs. nogle er konkurrencedygtige, nogle er ikke! Ł En del private investorer på denne bedrift (50 % bank, 50 % private). De private investorer fik 0 % i rente men fik andel i værdistigningen. Ł Meget lidt teknik (ingen mælkemålere, ingen heattimer). Tester dog 2 forskellige systemer af aktivitetsmålere pt. Får opsat skruepresse nu, så der kan strøs med fiber på madrasserne, i stedet for nuværende store mængder savsmuld kr. = 620 kr./ko! Ł Management eksempler: Køer står max. 1 time på opsamlingsplads. Fast mand i kælvningsafdeling = en kælvningsboks er nok. Ł Management frem for kapital i produktionsanlægget. Mål på sengebåsene var 2,2 m gange 1,09 m, hvor de danske anbefalinger siger 2,6 gange 1,2 m. Desuden var der smallere gange og mellemgange. Desuden ofte overbelægning. Ł Der var ikke benproblemer i besætningen. Der blev dog også brugt blåsten og formaldehyd.

7 Ł De tog prøver af gyllen. Desuden blev alt foder vejet ind i siloen. Derfor meget fokus på udbytter med videre i marken. Ł Fundamentet til nyt malkecenter 72-karrusel er sat. Forventet pris for sengebåse inkl. malkecenter og fuld gyllekapacitet under stalden er 4.0 mio. euro = kr. pr ko (eks kvier). Ł Til spørgsmålet om optimal bedriftsstørrelse? svarer Alex, at det er malkesystemet, der er afgørende herfor! Robotter = max. 2-3 stk. Malkesystemerne skal udnyttes godt + max. 1 time på opsamlingsplads! Ł Gælden i Holland er ca. 1,4 cents pr. kg mælk og gns. alder 57 år. (obs eget areal er mindre, men når vi ser effektiviteten på jorden, så siger arealet pr ko ikke så meget. Kg egen-(og eget)produceret ts pr. ko måske bedre? Ł Alex s indtryk fra DK = for meget udstyr til både mark og stald. Alex udtalte Danske mælkeproducenter har alt for meget udstyr til deres 200 køer Ł Alex frygt var en mælkepris på 190 øre pr kg i fremtiden (ca 25 cent). Der er stordrift, og nogle ting kan ikke overføres til kvægbruget med 200 køer. MEN der bygges og produceres her i en stald, som lovgivningsmæssigt ikke er OK i DK. Samtidig vil mange mælkeproducenter sige, at forholdene ikke er gode nok til en god produktion. Men der produceres altså kg EKM pr ko. Der er også mælkeproducenter i DK som producerer i noget gammelt lort, og her går det ikke op i luften i højere lønomkostninger pga. en virkelig høj effektivitet og systematik. Hold nu op, imponeret!!! Nøgleord er systematik, effektivitet, kapacitetsudnyttelse, management og økonomi men er der en bundlinje og hvis ikke - hvorfor? Men det kribler også et sted, og der skal sættes noget i gang (bl.a. USA), og pengene ligger ikke stille i lommen J

8 4. Besøg hos rådgivningscenter Alfa Accountans v/rick Hoksbergen: Tidligere mælkeproducent, men solgt ejd. i 2002, er nu rådgiver. Ł Skattekonsulenter, banker mv. yder en del af rådgivningen, og derfor var der kun ca. 2 driftsøkonomer ud af de 28 medarbejdere. (de bruger rådgivningen fra det enkelte firma/leverandør i større udstrækning). Ł Der fokuseres ikke så meget på delelementerne/opdeling i regnskabet. Mere hovedtal, og bundlinjen og derved fremstillingsomkostninger pr. kg mælk. Ł Gns. bedriftsstørrelse i Holland er 75 køer. I Friesland er besætningsstørrelsen dog ca 100 køer i gennemsnit. Den gennemsnitlige ydelse var ca kg EKM pr ko. Den gennemsnitlige gæld er ca kr. pr ko. Ł Jordpris. God jord ca euro pr ha, almindelig agerjord euro ha og græsjord euro/ha Ł Der bruges 2,5 % som forrentning af egenkapitalen. Ł Tidligere var der 5 banker der finansierede landbrug. I dag er der principielt kun 1 bank = Rabobank Ł 15 % af mælkeproducenterne kan producere mælk til cent. Ł Der udvides/bygges flere mejerier i Holland. Efter 2015 forventes stigende mælkeproduktion svarende til % ekstra mælk. Ł Udleveret regnskabstal fra tilfældig bedrift til visning af deres regnskabsopsætning. HAR = forpagtning, leasing, rente (inkl. beregnet forrentning af EK), afskrivning. Ł Reservation capacity ( = likviditetsoverskud efter privat). Bruges (også) meget af hollandske banker, og bør være 7 cent pr. kg. = 4950 kr. pr ko ved kg mælk = 1.0 mio. kr. ved 200 køer. Ł Rick er bange for, at hollandske mælkeproducenter er ved at lave samme fejl som i Danmark. Hollandske mælkeproducenter tænker ligesom danske hellere stor end bundlinje Ł Rick mener, at løsningen for gældsramte danske mælkeproducenter er let it blow Ł Hvis dine forældre ikke er landmænd, så glem at blive landmand i Holland.

9 5. Besøg hos Frankmer Bootsma: Ung mælkeproducent. Har overtaget fra faderen (66 år) for 22.4 mio. kr. Ejendommen er bygget på bar mark for 17 år siden. 172 køer. Altid selv i stalden kl. 6 til fodring. Altid fri i weekenden, når der er fodret. Ł 4 ansatte hollændere på år, men overvejer at skifte til polske medarbejdere. Dette siger han, da polske medarbejdere kræver mindre i løn og er nemmere at få til at arbejde. Ł kg EKM pr. ko, udskiftningspct. på 21%, med et mål på 15%. Ł Fodrer med frisk græs april-nov. + roeaffald. Lægges simpelt ind på foderbord i store mængder. Ingen blander. Kraftfoder tildeles i automater (max. 8 kg) Ł 86 ha jord, hvoraf de 27 ha er forpagtet. Ł Der bliver hentet 8 slæt græs fra april til november. Har egen skårlægger og opsamlervogn. Ł Græs omlægges kun ca. hvert 20. år. Ł Han har 3 forskellige lån. Renten var 2 % på lån til banken og 4 % til faderen. Ł Har godkendelse til 500 køer på ejendommen. Og den brænder i lommen på den unge mand. Men han vil dog godt vente lidt, til jordprisen er faldet lidt. Er også bevist om, at han har en god bedrift nu med forholdsvis mange ansatte og god økonomi, og som han lunt siger friheden beskattes ikke.

10 6. Besøg hos Peter Bijen Mælkeproducent 37 år og har arbejdet i Danmark. Vi mødte op på hans gamle ejendom, som ligger km fra den ejendom de efterfølgende har købt, og nu lige har bygget til 400 køer på. Stalden er taget i brug i april, efter 1½ år hvor de selv har stået for byggeriet. Har overtaget kvægbruget fra fader. Der malkes stadig på den gamle ejendom (90 ha og 180 køer), hvor der er ansat manager, der aflønnes efter resultater. Ł I alt 230 ha. Ł Der malkes ca. 300 køer nu. Indkøbt rødbroget besætning i DK. Mange krydsningsdyr. Ydelse ca kg EKM. Ł Byggeriet har kostet mio. euro = ca kr. pr. ko. Byggeriet er meget inspireret fra USA. 2X16 side by side med minimum af udstyr, faste gulve, meget brede gange, sand i båse. Gulvene skrabes ikke så ofte. De er glatte, og mængden af gylle på gulvene ville give problemer med digital dermatitis i DK. Der er givet tilskud til byggeriet på euro, fordi der er lavet dyrevelfærdsmæssige foranstaltning (=krav i DK). Men nogle valg (som f.eks. de brede gange) er ikke på grund af tilskud, men eget valg. Ł Pt. i overgang fra byggefase til drift. 2 ansatte på ca. 20 år. Heraf én med 40 % løntilskud. Ł Finansiering 2 mio. euro. over 10 år + 2 mio. euro. over 15 år. På disse 4 mio. euro er der fastrente- SWAP på 4,8%. Resten, svarende til 6 mio. euro, er euribor + 0,4 %. Ł Hvis køer á kg EKM = 4.0 mio. EKM kr./ko (med 0,4 ha pr ko) = 18,5 øre i gæld pr kg EKM. Forudsat at produktionen øges til fuld udnyttelse af stalden uden øget gæld. Gennemsnitsrente på 2,34%, hvilket giver finansieringsomkostninger på kr. = 43 øre pr kg EKM på fremmedfinansieringen. Ł 0-punkts mælkeprisen er 32 cents. Ł Tanker om DK: meget teknik og mange dyre stalde Ł Den første ejendom var forsøgt solgt. Dog var naboens ejendom til salg også og ejendommen kunne ikke sælges. Ł Byen var ikke rar som nabo. Han havde haft problemer med tilladelsen til byggeriet.

11 7. Besøg hos Jan Offenberg Mælkeproducent 40 år. Overtaget fra fader (70 år), som stadig deltager meget aktivt i daglig drift. Bygget på bar mark i 1995 til 150 køer. Udvidet fra 200 til 320 køer for 2 år siden. 140 ha, hvoraf de 50 ha er på ejendom nr. 2, som ligger 30 km væk. Ł En bedrift med 100 % græs i 2-3 store marker. Markarbejde (eks. gylletransport) laves selv. Ł 2 ansatte til malkning (halvtids) + skoledreng Ł Ydelse faldet fra kg pr ko for 3-4 år siden til kg pr ko i dag (=2.4 mio. kg mælk) Ł Ingen krydsninger her! Hård på reproduktion med inseminering fra 11 mdr. og kælvningsalder på 22 mdr. 4 tyre samler op efter 15 måneder, og på køer der ikke er drægtige efter x dage. Køerne er delt i 2 hold efter ydelse. Kalve går i sengebåse fra ca. 2-3 mdr. gamle. Ł Gælden er på 5.5 mio. euro. i banklån (= kr./ko) til 1,5 % i rente (=1.920 kr./ko) = 26 øre pr kg EKM Ł En grundtanke i stalden, at én person kan klare opgaverne alene. Ł Ejer samler altid køer morgen og aften. Derudover fri til at gøre alt øvrigt arbejde mellem 8 og 16. Fader står for fodring. Ł Nulpunktsmælkeprisen var 26,52 cent, hvilket svarer til 197 øre pr kg. Ł Mottoét Keep the money in the pocket, og drømmen om at bygge stald på ejendom nr. 2. Det konflikter dog med hans motto om at beholde pengene på lommen.

12 Konklusioner: Mange hollændere er som danskere også drevet af alt andet end økonomi Hollændere kender deres fremstillingspris Hollændere har potentialet til en lavere fremstillingspris Mindre kapitalbinding, både på jord, teknik og velfærd Vi skal have større fokus i marken Hollandske mælkeproducenter har mindre gæld end danske mælkeproducenter Mere enkel markplan 0,7 kvieopdræt pr ko og derved fokus på holdbarhed hos køer Ligger ca 20 øre lavere pr kg EKM i kapacitetsomkostninger og det kan vi gøre noget ved Ligger ca 20 øre lavere pr kg EKM mindre i finansieringsomkostninger og det kan ikke gøre noget ved I nordtyskland er der gode tilskudsmuligheder til produktion af El. I nordtyskland er der et stort forbrug af majs til biogasproduktion. Det øger prisen på majs og forpagtninger Resultaterne er som oftest proportionale med kravene til en given produktion Hollændere har brugt landbrugsjorden, der er til rådighed. Har svært ved at øge produktionen Den generelle holdning fra det omgivne samfund er mere positiv overfor landbrug end i Danmark. Landmænd er mere respekteret og accepteret. Frustrationer: N-kvote, mindre bearbejdning af jorden, mindre N-udvaskning Højere udbytter pr ha grovfoder, mere ensartet jord, mindre kapitaltung Danske mælkeproducenter har investeret for dyrt og misbrugt frie midler Unuanceret tilgang til det gode resultat I Danmark er vi hurtige med bødeblokken

13 Handlinger: Godt resultat i stalden afhænger meget af marken. Godt grovfoder forudsætning for højt dækningsbidrag i stalden Generelle regler kontra intelligente regler Øget fokus på bundlinjen, glem alt om dækningsbidrag Bland kviefoder en gang årligt Lad maskinparken holde nogle flere år Undren og opfølgning fra ERFA-turen Ł Stor forskel på gødningskvote mv. skal vi være dukse i DK? Er cost benefit OK? Ł Hvorfor er det i DK et krav, at græsmarker omlægges mindst hvert 5. år, for ikke at overgå til vedvarende græs? Cost-benefit OK? Kunne vi ikke opnå bedre økonomi på nogle marker, ved at fokusere mere på holdbarheden? Energiforbrug ved omlægning! Ł Ydelsesniveau lavt på flere af de ejendomme vi besøgte. Noget begrundet i optimering ved dårligt bytteforhold, men det kan ikke være argument alene. Tilfældigt for de ejendomme vi besøgte? Hvad var deres dækningsbidrag? Hvad er gns. i Holland? Var det et udtryk for, at de tjente penge, og ikke behøvede højere dækningsbidrag? Ł Hvorfor er vi blevet så hurtige med bødeblokken i DK? Det seneste år, har vi set bødeforhold og størrelse, som er omsonste i forhold til overtrædelsen, og i forhold til bøder/straf i samfundet i øvrigt (eks. rense tagrender, transport uden strøelse, malkning op til slagtning). Cost benefit?!? Hvorfor gøres indsatsen ikke større, der hvor dyrevelfærden virkelig ér et problem? Ł Fokus på (nye) nøgletal hjemme i DK? o Nulpunkts-mælkepris? o Finansieringsomkostninger pr. kg mælk (fremmedfinansiering + forrentning af EK?) o Noget der får fokus på holdbarheden på køer mere frem (fordi det er relevant, og fordi der er en både-og i forhold til fokus på ydelsen). o Nøgletal hvormed vi retter fokus meget mod økonomi, og vel og mærke økonomi ned til bundlinjen. Enhederne pr ko kontra pr kg EKM. Giver driftsgrensanalysen det fokus vi gerne vil/bruger vi det? Ellers spreder vi blot fokus og skaber flere tal? Noget er godt i en sammenhæng, noget er godt i andre. Ł Finansieringsomkostninger: Hvis vi ser bort fra gældens størrelse, så er finansieringsomkostningerne vel stadig markant forskellig? Jeg må lige grave lidt i udleveret talmateriale. Er det korrekt noteret, at Peter havde 6 mio. euro finansieret til euribor + 0,4%? (men vi havde jo også tider hvor det var bidragssatsen ). Jeg kan godt få lidt et billede, at nogle af de hollandske bedrifter skralder af sted på en lav ydelse og et middelmådigt dækningsbidrag fordi de har omkostninger og ikke mindst finansieringsomkostninger, som tillader det, og alligevel tjener gode penge. I DK har vi på en del bedrifter finansieringsomkostninger som kræver et vildt (og nogle

14 steder uopnåeligt dækningsbidrag), og vi ser løbende stigninger, som let æder det der kan findes i forbedringer på drift. = Åndenød! Der kommer muligvis lidt lignende udvikling i Holland, men måske er der mere potentiale til at rette op i? Om det er et forkert billede kan måske vurderes ud fra Risks tal på bedriftsniveau. Måske er variationen lige så stor i Holland. Når vi ser tal for fremstillingsomkostninger pr kg (og de nævnte tallene), så er jeg lidt i tvivl, om det altid er inkluderet en forrentning af egenkapitalen (2,5% for 2012). Gennemsnitsydelse pr ko i Holland? I DK har vi gennemsnitlig for 2012 renteomk. på ca kr./ko = 55 øre pr kg EKM.

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Nordisk Byggetræf 2011

Nordisk Byggetræf 2011 Tjener teknikken sig hjem? Nordisk Byggetræf 2011 V/ Mads Urup Gjødesen Teamleder, Videncentret For Landbrug, KVÆG Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Kvægkongres 2010 Wissingsminde dynamisk strategi. Gdr. Simon Simonsen simonsen@wissingsminde.com wissingsminde.com

Kvægkongres 2010 Wissingsminde dynamisk strategi. Gdr. Simon Simonsen simonsen@wissingsminde.com wissingsminde.com Dynamisk strategi Dynamisk strategi! Kvægkongres 2010 Wissingsminde dynamisk strategi Gdr. Simon Simonsen simonsen@wissingsminde.com wissingsminde.com Program Dynamisk strategi Wissingsminde Hvad er strategi

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Rådgivning hvor 1+1 =3 Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord Emner Præsentation af bedriften Baggrund for deltagelse i grovfoderskolen Arrondering Mål og handlingsplan for grovfoderproduktion

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015

Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD

MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD Kvægkongres 2015 Eva Gleerup Akademiet, Økonomi og Virksomhedsledelse MENTOR ET KOLLEGIALT SKUB FREMAD OVERSKRIFTER Om pilotprojektet Krav til mentor og landmand Resultater fra pilotprojektet Konklusioner

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Henrik Mordhorst Dansk Farm Management A/S hos: Økonomidag den 4. marts 2014 1 Dansk Farmland K/S Navn: Dansk Farmland K/S Stiftet: Juli 2013. Eneinvestor: AP Pension

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole

KvægNyt. Heden&Fjorden. På vej mod et salmonellafrit kvægbrug. Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Februar 2015 Tema: Salmonellafri Ny Grovfoderskole af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 På vej mod et salmonellafrit kvægbrug Nu sker det endelig.

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Risikoledelse i praksis

Risikoledelse i praksis i praksis Kvægkongressen i Herning Den 26. februar 2008 V/ Kristian Hedeager Nielsen Udviklingschef på LandboFyn Mælkeproducentens indtjenings- og kapitalforhold Historisk - Stabil indtjening på et lavere

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

27-09-2013 1 FRA SLEMT!!

27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 1 FRA SLEMT!! 27-09-2013 2 TIL VÆRRE!! 3 AP PENSION OG GENEREL INVESTERING I LANDBRUG 1. Globalt set er det AP Pensions formodning, at landbrugsjord som investeringsmæssig aktivklasse bliver

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Landbrugets tilstand en brændende platform?

Landbrugets tilstand en brændende platform? Landbrugets tilstand en brændende platform? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Fødevareøkonomisk Institut Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Den brændende platform Gældskrisen:

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere