Sproget som Redskab. K. A. Jensens Bidrag til Dansk Kemisk Nomenklatur og Terminologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sproget som Redskab. K. A. Jensens Bidrag til Dansk Kemisk Nomenklatur og Terminologi"

Transkript

1 K. A. Jensen en dansk kemiker red. Carl Th. Pedersen, Dansk Selskab for Historisk Kemi, 2003; pp Sproget som Redskab. K. A. Jensens Bidrag til Dansk Kemisk Nomenklatur og Terminologi Steen Hammerum Kemisk Institut, Københavns Universitet Der er mange navne i kemien, også danske. Clemmensen har sin reaktion, Brønsted sit syre-base begreb, Zeise sit salt, men K. A. Jensens navn er ikke på samme håndfaste måde blevet en del af kemikerens terminologi. Det er på sin vis ejendommeligt, for K. A. Jensens indsats har haft en helt afgørende betydning for det sprog vi bruger når vi taler om kemien, såvel for nomenklaturen som for terminologien. Han havde gerne set at indflydelsen også havde udstrakt sig til den måde vi skriver om kemien, men hans foretrukne stavemåder havde ikke alle den samme gennemslagskraft. Dansk kemisk nomenklatur. K. A. Jensens interesse for nomenklatur ytrede sig tidligt. Skulle man kunne tale sammen om naturvidenskab var det for ham bydende nødvendigt at man havde et systematisk og sammenhængende sprog til sin rådighed. Imidlertid fandt han det allerede som ung kandidat utilfredsstillende at det kemiske fagsprog kun var halvsystematisk, og karakteristisk nok fik det ham til i 1940 at fremlægge sine overordnede synspunkter offentligt, ved et foredrag i Kemisk Forening om nomenklaturmæssige 1 problemer. Det og den efterfølgende debat førte til nedsættelsen af et nomenklaturudvalg under Kemisk Forening med bl.a. ham selv som medlem. Udvalgets arbejde resulterede 8 år senere i en betænkning der afstak retningslinierne for den danske systematiske kemiske nomenklatur og terminologi. Retningslinier der i det store og hele stadig følges. K. A. Jensens tanker konkretiseredes i slutningen af trediverne, i en periode der var præget af betydelig nomenklaturmæssig usikkerhed. Grundlaget for den systematiske navngivning af organiske forbindelser, Genève og Liège nomenklaturen, var helt utilstrækkeligt, og den første sammenfattende vejledning om uorganisk-kemisk nomenklatur var kun lige på trapperne. For en rationelt tænkende person som K. A. Jensen var det derfor nødvendigt at gennemarbejde problemstillingen helt fra grunden, for at nå frem til de bærende principper og dermed kunne undgå at en nomenklaturmæssig indsats endte som en stribe usammenhængende lappeløsninger.

2 Hans overordnede synspunkt var at nomenklatur og terminologi indenfor moderne naturvidenskab skal være international, i sine betegnelser, i sin navngivning, og såvidt muligt også i sine stavemåder. Samtidig skal den være konsistent og systematisk, således at den nødvendige fleksibilitet er indbygget i systemet og gør det muligt at undgå ad hoc løsninger når nye fænomener nødvendiggør nye betegnelser. Med det udgangspunkt er det ikke overraskende at arbejdet i Kemisk Forenings nomenklaturudvalg tog adskillige år førend et udkast til betænkning forelå (i 1948), og det er heller ikke overraskende at det vakte en del debat, kemikerne indbyrdes og i Kemisk Maanedsblad. Debatten tog dels udgangspunkt i at fx teknisk-kemiske emner var utilstrækkeligt behandlede, og dels i at ikke alle fandt de ændringer betænkningen indebar lige hensigtsmæssige (eller ønskværdige). Her gik kritikken helt overvejende på trivialnavne og stavemåder (et forhold der ikke siden har ændret sig synderligt), ikke på principperne for den systematiske nomenklatur. Yderligere arbejde resulterede i den endelige betænkning 2 3 der forelå i 1952, baseret på (med K. A. Jensens egne ord ) at "alle spørgsmål var blevet meget alsidigt belyst: fra dansk, skandinavisk og internationalt synspunkt, fra videnskabeligt, pædagogisk og teknisk synspunkt og fra rent kemisk og filologisk synspunkt." Betænkningens regler for den systematiske navngivning af kemiske forbindelser vandt hurtigt indpas, ikke mindst i undervisningen, og den har siden dannet grundlag for dansk kemisk terminologi og nomenklatur; indholdets holdbarhed illustreres bedst af at den endnu 26 år senere, i 1978, blev genoptrykt "som bidrag til at korrekte kemiske betegnelser vinder indpas også udenfor kemikernes kreds." Betænkningen formulerede (og, i et vist omfang, foregreb) den udvikling der samtidig fandt sted internationalt i IUPACs nomenklaturkommissioner. Ikke unaturligt, idet K. A. Jensens sigte med denne del af hans bredspektrede indsats indenfor kemien var at medvirke ved opbygningen af en international og holdbar kemisk nomenklatur, ikke blot at korrigere og justere dansk kemisk terminologi. Siden arbejdede han ihærdigt på at udbrede kendskabet til IUPAC kommissionernes 4 anbefalinger, og oversatte således i 1966 bl.a. de komplette uorganiske regler. Han 5 indarbejdede reglerne i sine lærebøger, og tilskyndede sine medarbejdere til lignende aktiviteter; han stod blandt andet bag E. Egelund Pedersens kompendium om den moderne organisk-kemiske nomenklatur. 6 International kemisk nomenklatur. Den nomenklaturmæssige indsats blev ikke udøvet fra sidelinierne. K. A. Jensen var i mange år dybt involveret i IUPACs arbejde med disse problemer, fra 1949 til 1981 som medlem af (og i perioden formand for) den 2

3 uorganisk-kemiske nomenklaturkommission, og som aktivt medarbejdende i den organiskkemiske kommission. Her var han formelt observatør fra den uorganiske kommission, for at sikre et vist mål af overensstemmelse mellem arbejdet i de to grupper (i samme øjemed var Stig Veibel observatør fra den organiske kommission hos uorganikerne). I offentliggjorde han (på engelsk) en grundig gennemgang af de grundelementer som de internationale navne og betegnelser for begreber og forbindelser 7 efter hans opfattelse burde bygge på. Dette gjorde han dels som bidrag til den internationale diskussion om nomenklaturarbejdets grundlag, dels for at gøre det klart for en bredere kemisk offentlighed hvilke overvejelser man efter hans opfattelse burde anvende som retningslinier for den sproglige del af den nomenklaturmæssige udvikling. Kernepunktet i hans anbefalinger var at nationale betegnelser burde forlades og erstattes af fælles, internationale ord; det gjaldt såvel grundstoffer (væk med brint) som trivialnavne (væk med blåsyre) og betegnelser (væk med betainer og zwitterioner). For at undgå at enkelte sprog fik overdreven indflydelse på terminologien anbefalede han at de internationale betegnelser baseredes på ord hentet i græsk og latin. Han fandt det specielt vigtigt at ordenes første del ikke ændredes fra sprog til sprog, for at lette forståelsen ved læsning af fremmedsproglige arbejder og for at lette fx registeropslag. Det var især i grænsefladen mellem den organiske og den uorganiske kemi og gennem reglerne for navngivning af organiske forbindelser med svovl, selen, phosphor og bor at K. A. Jensen fik afgørende og blivende indflydelse på det internationale nomenklaturarbejde. Denne indflydelse var internationalt anerkendt; P. E. Verkade, i mange år formand for IUPACs organisk-kemiske nomenklaturkommission, beskriver således flere steder i sin bog 8 om den organisk-kemiske nomenklaturs historie hvordan K. A. Jensens indsats blev afgørende for at den metalorganiske og element-organiske nomenklatur kom ordentligt på plads, hvorved det lykkedes at bevare et rimeligt mål af overensstemmelse mellem organisk og uorganisk nomenklatur (hvor bølgerne vist ellers kunne gå højt). K. A. Jensen kommer selv lidt ind herpå i sin anmeldelse af Verkades bog. 9 Derudover bidrog han i et enkelt arbejde til en nomenklaturmæssig nyskabelse 10 (indenfor uorganisk stereokemi ), men ellers bestod hans internationale indsats i at indvirke på de beslutninger som forhandlingerne i IUPACs kommissioner førte frem imod, og, nok så vigtigt, at formidle de nødvendige kompromisser undervejs (i hvilken forbindelse den dygtige tekniker ofte samtidig kan få sin vilje, og dygtig var han). K. A. Jensen har selv beskrevet udviklingen af det internationale nomenklaturarbejde udførligt ved et foredrag 3 i 1977 i Videnskabernes Selskab (i trykt form i 1979). 3

4 Også efter at have afsluttet sin aktive indsats i det internationale nomenklaturarbejde fulgte han udviklingen med stor interesse, og søgte at bidrage gennem privat korrespondance. Visse beslutninger fandt han meget utilfredsstillende, og det var især med dyb skuffelse han erfarede at IUPAC på trods af hans anbefalinger havde lagt sig fast på en ny gengivelse af det periodiske system, hvor slægtskabet mellem hoved- og undergrupper ikke 11 længere fremgik så tydeligt som i den version han selv foretrak til undervisningsbrug. Men der er ingen tvivl om at var beslutningen blevet truffet mens han selv var aktiv ville han loyalt (omend måske privat knurrende) have arbejdet for dens udbredelse. Fremmedord. K. A. Jensens indsats herhjemme var måske mest synlig for ikkekemikere når han i dagspressen fremførte sine synspunkter om hvordan kemisk terminologi og andre fremmedord burde optræde i dagligsproget. Synligheden kom naturligt af det ændrede forum, for han fik andre og flere i tale når mediet var læserbreve og kronikker (fortrinsvis i Berlingske Tidende og Berlingske Aftenavis), og dermed fik han også anderledes modstand. Blandt kemikerne var han autoriteten, magtfuld og ind imellem intimiderende, hvilket nok formindskede mængden af velformuleret uenighed; en tilsvarende tilbageholdenhed gjorde sig ikke gældende blandt ikke-fagfæller, og kronik kunne følges af svar-kronik. Hans synspunkter kan deles i to hovedgrupper, en der angår stavning af fremmedord i al almindelighed, og en der angår kemiske betegnelser i dagligsproget. De havde begge samme udgangspunkt, at der skulle være tale om konsekvent systematik, og at der skulle 12 være vidtgående lighed mellem ordenes fremtoning på dansk og andre sprog. Hans synspunkter modificeredes noget som årene gik, at skrive orthographi eller commission var ikke af blivende vigtighed, men han anbefalede til det sidste fx molecule og photon (og nomenclatur). Det er interessant at notere at han til stadighed gik ihærdigt i rette med tankegangen bag retskrivningsreformen af 1892 og talte imod den tilstræbte fordanskning af ordbilledet. Det er dog nok mere væsentligt at hæfte sig ved den altid udførlige argumentation, for K. A. Jensen fremførte kun sjældent en enkeltstående mening. Han præsenterede læseren for en gennemført og detaljeret begrundelse som gjorde det muligt at forstå og tage stilling til substansen i det han fremførte. Ikke at det mindskede den uenighed han vakte, men det gjorde det lettere at se de store linier, og kunne have dannet forbillede for dem der følte sig kaldet til uenighed. Det ville være ukorrekt at tage hans holdning til stavning af fremmedord som udtryk for en gennemført konservativ indstilling til sproglige problemer. Allerede adskillige år før retskrivningsreformen af 1948 skrev han således uden store bogstaver i navneord (og kunne 4

5 siden spøgende understrege at der nok ikke var så mange andre ting han var enig med fx Poul Henningsen om). Grundtemaet var derimod nytten af at anvende en etymologisk stavning, at tage udgangspunkt i de sprog ordene oprindeligt kom fra. Det han søgte at fremme var det internationale hensyn; det ville være nemmere at forstå hverandre, og måske muligt at undgå sproglig imperialisme, hvis man (også på andre sprog) lod stavningen følge originalsproget, ikke lokale hensyn eller det til enhver tid fremherskende fremmedsprog. Hvad han måske her ikke helt inddrog i sine overvejelser var, at det for de fleste uden hans sproglige baggage ikke altid er helt klart om det oprindelige græske ord staves med kappa eller noget andet. Majonæse-krigen viste dog at hans synspunkter stadig deles af mange. Kemiske ord i dagligsproget. Overensstemmelsen med internationalt fagsprog var en vigtig sag, men for K. A. Jensen var dansk kemisk terminologi af lige så stor vigtighed, både den sprogbrug kemikerne anvender indbyrdes og den der indgår i dagligsproget. Han var særdeles opmærksom på at det internationale fagsprog skal kompletteres af et tilsvarende dansk; det er nødvendigt at vi kan tale om kemien på dansk, og det er nødvendigt at vi kan tale med andre danskere om kemi. Hans forkærlighed for international terminologi fik ham ikke til at foretrække udenlandske låneord hvor danske betegnelser fandtes, hverken i samtale med fagfæller eller der hvor publikum var et andet. Hvor de studerende sagde refluxe brugte K. A. Jensen tilbagesvale, hvor andre sagde interaktion valgte han vekselvirkning. Omhandlede samtalen kemiske emner var det dog ufravigeligt at kemikerens sprog havde forrang, og de vigtigste uenigheder opstod i denne afgrænsning; hvor langt rækker kemikerens autoritet hvad angår kemiske betegnelser. K. A. Jensen fastholdt at ord med præcist kemisk indhold skulle skrives som nomenklaturen foreskrev, at IUPACs anbefalinger var vigtigere end Sprognævnets når talen var om konkrete kemiske navne. Hans væsentligste begrundelser var at det er vigtigt at undgå et dobbeltsprog, hvor man skal ændre stavemåde alt efter hvorvidt målgruppen består af kemisk kyndige (eller efter graden af kyndighed), og at systematiske kemiske navne har samme status som botaniske artsnavne, urørlige, hvor Sprognævnet nok kan foreskrive at liljekonval bør staves på en bestemt måde, men skal lade convallaria majalis i fred. Denne holdning, der måske ind imellem fik lovlig dogmatisk udtryk, gjaldt ikke kun stavemåderne. Det kunne til nød gå an at omtale luftens hovedbestanddele som ilt og kvælstof, men når talen var om atomer (for sig selv eller som del af molekyler) var kun oxygen og nitrogen acceptable. Han kunne her gå så vidt som til at betegne det som groft illoyalt hvis en medarbejder benyttede de ørstedske betegnelser i undervisningen (denne 5

6 bebrejdelse overgik således den der skriver disse linier), men ellers var det gerne journalister der i læserbreve fik på puklen for at skrive blåsyre, træsprit eller magnium. "Det anses ikke i dag for ønskeligt at skabe nationale videnskabelige terminologier, der afviger fra sprog til sprog. Ikke fordi navne som kulilte, brintoverilte og svovlbrinte er usystematiske, men fordi de er specifikt danske passer de lige så dårligt i en rationel kemisk nomenclatur som skvalderkål i en botanisk eller brystsyge i en medicinsk". 13 At han insisterede på grundstofnavnenes stavning, på at også i svømmehallen var chlor chlor (og ikke klor) var en tilbagevendende årsag til uenighed med bl.a. Sprognævnet, og den gensidige genstridighed mindskedes ikke med årene. Var uenigheden med personer fra tilgrænsende fagområder kunne K. A. Jensen insistere meget længe, og fx redaktørerne af Nordisk Medicin og Ugeskrift for Læger fik gentagne gange læst og påskrevet for deres (fejl-)stavning af oxygen og oxid. 14 Det blev imidlertid til mere end påtaler og debatindlæg. K. A. Jensen bidrog til en meget nyttig og grundig udtalevejledning fra Fysik- og Kemiundervisningskommissionen, 15 som angav hvorledes ord og navne af ofte fremmed oprindelse som Coulomb og hyoscyamin skulle udtales. Senere kom en vejledning i hvordan kemiske ord og betegnelser der optræder 16 i dagligsproget burde staves; den indeholdt foruden de anbefalede navne en angivelse af korrekte betegnelser i de (mange) tilfælde hvor forældede udtryk og navne stadig antræffes i fx dagspressen. Vejledningen gav anledning til at den kemiske sprogstrid (stadig en strid om stavemåder) blussede op igen, hovedsaglig i Dansk Kemi. Begrebsdannelse. K. A. Jensen var meget opmærksom på at nomenklaturen blot er samtalens systematiske redskab, ikke et formål i sig selv, hvorimod terminologien er en uadskillelig del af begrebsdannelsen. I den sidste ende var denne nok hans egentlige sigte, og terminologien et middel til at tilskynde fagfæller og studerende til at se kemien som et sammenhængende hele, hvor de traditionelle hoveddiscipliner egentlig blot eksemplificerer og uddyber fagets almene grundtræk. I den sammenhæng indgik kemiens tradition og udvikling med stor vægt. I sine forelæsninger og i mindre formelle samtaler kom ofte historisk-kemiske emner på bane (ja, også ved formelle samtaler som eksaminer gjorde man klogt i at have et i det mindste nødtørftigt kendskab hertil), hvorimod der kun er få originalarbejder fra K. A. Jensens hånd i denne genre; et om Butlerov og et om Zeise. 11 Dertil kom en artikel om Bohrs periodiske system, en kort kommentar om oprindelsen 19 til ordet chalcogenid, flere (beslægtede) arbejder om hvordan ordet ligand kom ind i den kemiske litteratur, og en beskrivelse af nomenklaturarbejdet i DDR. Han skrev desuden en omfattende beskrivelse af dansk kemisk undervisning og forskning gennem 500 år, med 6

7 22 hovedvægt på aktiviteterne på Københavns Universitet. I emeritustiden kom enkelte mere 23 populære beskrivelser, af de tidligste danske kemikeres indsats og af oprindelsen til de ældste grundstofnavne. 24 K. A. Jensens indsats for terminologi og begrebsdannelse indenfor dansk kemi byggede på hans uhyre bredde. Interessen for sprog og en højt udviklet sans for systematik var nødvendige forudsætninger for denne del af hans virke, men også hans omfattende viden på talrige andre felter var medvirkende til at han mere end nogen kunne bringe systematik og sammenhæng ind i dansk kemisk nomenklatur og terminologi, også for dem der ikke sad ham nær, eller måske strittede noget imod. Efterskrift. Det er muligt at man i en beskrivelse af K. A. Jensens indsats for nomenklatur og terminologi burde have anvendt hans egne foretrukne stavemåder for fremmedord; de adskilte sig en del fra den officielle retskrivnings. At jeg ikke har gjort det skyldes to forhold, at jeg var og er uenig med ham på det punkt (hvilket optog mange gode eftermiddage på laboratoriet), og at jeg næppe havde kunnet gennemføre det uden alvorlige fejl. Og han lagde større vægt på konsekvens og konsistens end på enighed. 7

8 Litteraturhenvisninger. 1 Dansk kemisk nomenklatur. K. A. Jensen, Kemisk Maanedsblad, 22, 26 (1941). 2 Betænkning vedrørende dansk kemisk nomenclatur. N. Bjerrum, K. A. Jensen, H. Baggesgaard Rasmussen, J. Bielefeld, O. E. Jensen og H. Jørgensen, Kemisk Forening Trykt i Kemisk Maanedsblad, 33, og (1952); genudgivet (som pjece) af Kemisk Forening i Supplerende kommentarer i Kemisk Maanedsblad, 35, 21 (1954). 3 Kemisk nomenclatur en oversigt over dansk og internationalt reformarbejde gennem 40 år. K. A. Jensen, Fysisk Tidsskrift, 77, 145 (1979). 4 Uorganisk-kemisk nomenclatur. IUPAC-vejledning, oversat af K. A. Jensen. Dansk Kemi, 47, 97 (1966); særtryk udgivet som pjece af Kemisk Forening samme år. 5 Almen Kemi I og II. K. A. Jensen. Gjellerup, København, 1957, Grundrids af den organiske kemi. K. A. Jensen. Gjellerup, København, Organisk kemisk nomenclatur. E. Egelund Pedersen. Kemisk Laboratorium II, Københavns Universitet, Problems of an international chemical nomenclature. K. A. Jensen, Acta Chem. Scand., 6, 73 (1952); K. A. Jensen, Advances in Chemistry Series, 8, 38 (1953). 8 A history of the nomenclature of organic chemistry. P. E. Verkade. Reidel, Dordrecht, K. A. Jensen, boganmeldelse i Dansk Kemi, 66, 289 (1985). 10 Nomenclature symbolism for chiral and achiral isomers of bridged inorganic complexes. U. Thewalt, C. E. Schäffer og K. A. Jensen, Inorg. Chem., 11, 2129 (1972). 11 Niels Bohr og det periodiske system. K. A. Jensen, Dansk Kemi, 66, 276 (1985); det periodiske system K. A. Jensen foretrak til undervisningsbrug kan ses i Almen Kemi I, p Om stavning af fremmedord. K. A. Jensen, kronik i Berlingske Aftenavis 25. juni, 1949; opfølgende kommentarer sammesteds 11. juli, K. A. Jensen, læserbrev i Berlingske Tidende, 28. august, Kemisk nomenclatur. K. A. Jensen, inviteret leder i Nordisk Medicin, 83, 396 (1970). 15 Hvordan udtales...? Vejledning i udtale af ord fra fysik - kemi - astronomi K.G. Hansen, K. A. Jensen, H. Jørgensen, M. Pihl og E. Rancke-Madsen, Danmarks Fysik- og Kemiundervisningskommission (Gyldendal, 1979). 16 Kemisk ord og betegnelser i dagligsprog. K. A. Jensen og S. Hammerum, Kemisk Forening, A.M. Butlerov og grundlæggelsen af den organisk-kemiske strukturtheori. K. A. Jensen, Kemisk Maanedsblad, 33, 61 (1952). 18 The early history of organic sulfur chemistry. K. A. Jensen, Centaurus, 32, 324 (1989); se også P. M. Boll og K. A. Jensen, Dansk Kemi, 70, 164 (1989). 8

9 19 On the name chalcogenide. K. A. Jensen, Chem. and Ind., 1964, 2016; 1965, The origin and dissemination of the term "ligand" in chemistry. W. H. Brock, K. A. Jensen, C. K. Jørgensen og G. B. Kauffman, Ambix, 27, 171 (1981). Dette arbejde er i bearbejdet (forkortet) form også offentliggjort i Polyhedron, 2, 1 (1983), J. Coord. Chem., 11, 261 (1982) og J. Chem. Ed., 60, 509 (1983). En mere teknisk redegørelse findes i J. Chem. Inf. Comp. Sci., 22, 125 (1982). 21 Kemisk nomenklatur i DDR. K. A. Jensen, Dansk Kemi, 62, 146 (1981). 22 Københavns Universitet K. A. Jensen, kapitel i Københavns Universitets 500 års jubilæumsskrift, bd XII, pp Dansk kemisk forsknings tidligste historie. K. A. Jensen, Dansk Kemi, 65, 132 (1984). 24 De ældste grundstofnavne. K. A. Jensen, Dansk Kemi, 66, 149 (1985); Guld Aurum. K. A. Jensen, Dansk Kemi, 73, nr 12, p 10 (1992) (posthum udgivelse; det var af K. A. Jensen selv kaldt et kulturhistorisk causeri og oprindelig (1987) trykt i Aurum, et blad der en kort årrække blev udgivet af Kemisk Centralinstitut, Københavns Universitet). 9

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau D Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau C Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Januar 2017 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.

Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den Pædagogiske Assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider.

Det gælder materiale som fx frigivne testhæfter og links til internationale hjemmesider. De internationale undersøgelser kan googles efter deres akronym, men megen information om de internaionale læseundersøgelser som fx PIRLS kan findes på hjemmesiden: edu.au.dk/pirls Det gælder materiale

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

[Klager] har klaget over en artikel publiceret på Sermitsiaq.ag den 11. marts [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat i artiklen.

[Klager] har klaget over en artikel publiceret på Sermitsiaq.ag den 11. marts [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat i artiklen. K E N D E L S E: afsagt af Det Grønlandske Pressenævn den 6. marts 2019 i sagen 55-18-02 [Klager] mod Sermitsiaq.ag [Klager] har klaget over en artikel publiceret på Sermitsiaq.ag den 11. marts 2017. [Klager]

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. Side 1 af 7 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 4, s. 61-69. At læse Alle har prøvet at læse noget som man bagefter overhovedet ikke kan huske. Man har brugt tid

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018

Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august juni 2018 Undervisningsbeskrivelse Valghold Kemi A august 2017 - juni 2018 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners Teknisk

Læs mere

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019.

Side 1 af 13. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Aug juni 2019. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug.2017- juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUCVEST HTX Kemi B Nader Gry 1A kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2012 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E

Bedømmelseskriterier for engelsk niveau E Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte Forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte Eleven kan, inden for niveauet,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk.

1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk. Kendelse afsagt den 19. juni 2018 Sag nr. 2018-80-0088 [Klager] mod DR [Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2), som blev bragt på DR1 den 9. november

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til uddannelsesbog 1 GRUNDFAGSMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte grundfag. DANSK Niveau C Mål Undervisningens mål er, at eleven

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2019 (denne UVB dækker G2 og H1) Institution Uddannelse Fag og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi A 2B: August juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi A 2B: August juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi A 2B: August 2014- juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Rybners Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Samtaler med ansatte i Aabenraa Kommune foregik ikke i respekt for deres ytringsfrihed

Samtaler med ansatte i Aabenraa Kommune foregik ikke i respekt for deres ytringsfrihed Nyhed Samtaler med ansatte i Aabenraa Kommune foregik ikke i respekt for deres ytringsfrihed Nogle medarbejdere i Aabenraa Kommune blev indkaldt til samtaler med ledelsen, fordi de havde ytret sig offentligt.

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis

Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham. Kendelse afsagt den 21. maj 2019 Sag nr. 2019-80-0251 [Klager] mod Ekstra Bladet [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstranter kastede med æg: Kontroversiel politiker eskorteret væk

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere