Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet
|
|
- Christen Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet Visioner Myndigheder: Den danske styrkeposition inden for udvikling og myndighedsmæssig anvendelse af (Q)SAR værktøjer bliver fastholdt og udbygget. Den udvidede (Q)SAR database bliver alment kendt (nationalt og internationalt) som et af de mest omfattende frit tilgængelige (Q)SAR værktøjer inden for myndighedsmæssig kemikalievurdering. Den bliver en integreret del af myndighedernes arbejde med at rejse mistanke om farlige effekter af kemikalier og regulering af disse kemikalier medfører øget beskyttelse for mennesker og miljø. Endvidere bliver myndighedernes ressourceeffektivitet forbedret ved at målrette aktiviteter mod kemikalier, som (Q)SAR modellerne forudsiger har farlige egenskaber. Industri: Den udvidede (Q)SAR database bliver inddraget af industrien i forsknings- og udviklingsrelaterede aktiviteter, hvor den bliver et vigtigt redskab ved udviklingen af nye kemiske stoffer og produkter og ved substitutionsovervejelser for eksisterende kemiske stoffer med farlige egenskaber. Herved bliver (Q)SAR databasen også et anvendt redskab til screening af nye utestede kemikalier i forbindelse med grøn omstilling, hvor nuværende produkter skal afløses af alternative produkttyper med mere miljø- og/eller ressourcevenlige egenskaber. En sådan brug vil nemlig kunne lede til at brug eller produktion af visse stoffer tidligt opgives, mens den for andre stoffer vil betyde, at man kan reducere og målrette den nødvendige testning med forsøgsdyr, hvilket både sparer tid og ressourcer samtidig med, at 3 R principperne 1 for dyrevelfærd tilgodeses på en mere optimal måde. Offentligheden: Den udvidede (Q)SAR database bliver anvendt af NGO er i arbejdet med at identificere mulige problemstoffer. Dette arbejde kan anvendes til at skabe samfundsdebat samt til at påvirke virksomheder og myndigheder. Databasen bliver endvidere anvendt på universiteter til relevante forskningsprojekter og i undervisning af studerende inden for relevante fagområder. Formål med samarbejdet Formålet med samarbejdet er at fremskaffe informationer om kemikalier med manglende eller utilstrækkelige testdata, som kan anvendes af Miljøstyrelsen til reguleringsaktiviteter og derved øge beskyttelsen af mennesker og miljø. Informationerne kan også anvendes af Industrien til selvregulering. Samarbejdet skal medføre bedst mulige betingelser for henholdsvis (Q)SAR brugerne i Miljøstyrelsen og (Q)SAR udviklerne på DTU Fødevareinstituttet. 1 3 R står for Refinement, Reduction and Replacement af dyreforsøg
2 For (Q)SAR brugerne i Miljøstyrelsen og på DTU Fødevareinstituttet betyder dette, at der er adgang til brugervenlige, relativt letforståelige, relevante, effektive og velfungerende (Q)SAR redskaber, som kan anvendes i myndighedsarbejdet til at identificere og rejse mistanke mod potentielle problemstoffer. Der er endvidere direkte adgang til bistand og rådgivning fra (Q)SAR eksperter, hvilket sikrer, at Miljøstyrelsen kan levere velunderbyggede (Q)SAR vurderinger af kemikalier på et højt fagligt niveau, herunder i forbindelse med ad hoc spørgsmål, der opstår ved EU og internationale forhandlinger. For (Q)SAR udviklerne betyder den tætte kontakt til myndighederne, at der er løbende tilbagemeldinger i forhold til den aktuelle brug af de udviklede redskaber. Herved sikres det, at udviklingsrelaterede aktiviteter (f.eks. udvikling af nye (Q)SAR modeller) er tilpasset brugernes behov og bliver relevante og anvendelige i myndighedssammenhænge. Nøglestrategier Miljø og sundhed Det centrale element i (Q)SAR samarbejdet er at bidrage til en øget beskyttelse for mennesker og miljø ved at identificere mulige problemstoffer blandt de tusindvis af kemikalier, der findes i vores omgivelser. Disse mulige problemstoffer kan efterfølgende blive undersøgt nærmere og eventuelt blive strengere reguleret eller helt udfaset. Følgende fire overskrifter er udvalgt som hovedpunkter for (Q)SAR samarbejdet i under miljø og sundhed: a) Udvikling og offentliggørelse af myndighedsrelevante (Q)SAR redskaber For at kunne anvende (Q)SAR estimater til myndighedsopgaver er det en forudsætning, at de anvendte modeller er af høj faglig kvalitet, og at de giver pålidelige estimater. Det vigtigste enkeltelement i (Q)SAR samarbejdet er den danske (Q)SAR database, som oprindeligt er udviklet af Miljøstyrelsen og DTU i fællesskab og sidenhen videreudviklet af DTU Fødevareinstituttet i tæt samarbejde og med finansiel støtte fra Miljøstyrelsen. Da den eksisterende database, som blev offentliggjort i 2004, efterhånden er blevet forældet, er det en nøglestrategi at sikre, at denne database bliver opdateret, udvidet og forbedret. Dette arbejde er igangsat under regeringens Kemikaliehandlingsplan fra Projektet er opdelt i mindre delprojekter, hvor resultaterne løbende bliver tilgængelige for Miljøstyrelsen. Resultaterne bliver dog først tilgængelige for offentligheden ved publicering af en web-baseret (Q)SAR database, som forventes færdig ultimo Den nye (Q)SAR database bliver mere tidssvarende og mere relevant i forhold til myndighedsopgaver og industriens selvvurdering af kemikalier. Desuden vil det nye modelkoncept i databasen give mere troværdige og præcise forudsigelser, dække et betydeligt større antal kemikalier og få en forbedret brugerflade. Databasen skal udvikles således, at der er størst mulig gennemsigtighed i forhold til forudsætninger for modelestimaternes anvendelse og modellernes validering. Endeligt er det vigtigt at sikre, at databasen er intuitivt opbygget med en høj brugervenlighed, og at den nødvendige dokumentation, i forhold til at vurdere modellernes validitet og modelestimaternes pålidelighed, er let tilgængeligt og af høj kvalitet. b) Vurdering af kemikalier og identifikation af mulige problemstoffer Formålet med at udvikle (Q)SAR redskaber er at kunne bruge disse redskaber til at forbedre kemikalievurderingsarbejdet og derved opnå et højere beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. For kemikalier med manglende eller utilstrækkelige testdata anvendes (Q)SAR modellerne til at identificere mulige problemstoffer, der findes i vores omgivelser. For kemikalier med testdata
3 anvendes (Q)SAR modellerne til at belyse mekanismerelaterede områder eller som et supplement til testdata, som ofte ikke er entydige med hensyn til fravær/tilstedeværelse af en uønsket effekt. I modsætning til mange andre offentligt tilgængelige (Q)SAR redskaber, der er offentliggjort som modeller, er den danske (Q)SAR database baseret på modelforudsigelser for tusindvis af stoffer, som er lagt i en søgbar database med avancerede søgemuligheder. Dette muliggør, at der kan laves hurtige søgninger på et stort antal stoffer, og at der med det samme genereres en hel profil for hvert stof. Herved kan man i den danske (Q)SAR database lave screeninger af et stort antal stoffer, hvilket er meget brugbart i myndighedernes arbejde med at identificere mulige problemstoffer, bl.a. i det løbende evalueringsarbejde med stoffer under REACH i forbindelse med kontrol af registreringsoplysningerne. c) Sikre en fornuftig anvendelse af (Q)SAR redskaber I tillæg til, at (Q)SAR redskaber kan anvendes til at identificere mulige problemstoffer, kan (Q)SAR estimater også under nogle lovgivninger (eksempelvis REACH) anvendes af industrien til at erstatte egentlige dyreforsøg under forudsætning af, at visse betingelser er opfyldt. Det er yderst vigtigt at sikre, at denne anvendelse ikke medfører et reduceret beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Derfor skal der deltages aktivt i aktiviteter som adresserer anvendelse af (Q)SAR redskaber herunder udvikling af nye og opdatering af eksisterende vejledninger samt i policy diskussioner ved fortolkning af lovgivnings- og vejledningstekster. Derudover forventes det også, at medarbejderne, som udvikler og bruger (Q)SAR modellerne på DTU Fødevareinstituttet i Miljøstyrelsen, vil være aktive i forbindelse med udarbejdelse af fremtidige arbejdsgange og evalueringsprincipper vedrørende brug af kombinationer af forskellige (Q)SAR modelforudsigelser og anden relevant viden (f.eks. eksisterende testdata samt information vedrørende brug, forekomst og udslip) til kemikalievurdering i myndighedssammenhænge. d) Sikre en bred implementering af (Q)SAR redskaber blandt (Q)SAR brugere De udviklede (Q)SAR redskaber skal implementeres så bredt som muligt blandt eksterne (Q)SAR brugere (andre myndigheder, grønne organisationer, industrien, konsulentvirksomheder og på højere læreanstalter) og internt i Miljøstyrelsen, hvor redskaberne kan anvendes i forbindelse med kemikalievurderings- og sikkerhedsarbejdet. Jo større udbredelse disse redskaber opnår, desto større potentiale vil der være for, at de kan medvirke til at forbedre beskyttelsesniveauet for mennesker og miljø. Der bør derfor afholdes workshops, gives præsentationer ved relevante lejligheder og undervises på eksempelvis universiteter og overfor konsulentvirksomheder etc. Endvidere skal der planlægges specifikke kommunikationsaktiviteter (eksempelvis udarbejdelse af informationsfolder, nyhed til internet etc.) ved publiceringen af den opdaterede og udvidede danske (Q)SAR database. Endeligt er det vigtigt, at Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet arbejder på at integrere anvendelsen af (Q)SAR i andre projekter, hvor dette kunne være relevant (eksempelvis forbrugerprojekter, miljørapporter mv.). Grøn omstilling Ifølge Regeringsgrundlaget skal der fastlægges et Program for udvikling af renere teknologi til fremme af substitution af farlige stoffer i produkter. Dette program skal underbygge regeringens målsætning om at sikre danskerne mod farlige stoffer i vandet, luften og jorden, såvel som i maden og i kroppen. Det skal også underbygge regeringens ambition om, at Danmark skal i front, som udvikler af grønne løsninger.
4 Et af de helt store dilemmaer ved substitution af enkeltstoffer og udvikling af renere teknologier er, at man ofte substituerer velkendte problemkemikalier med nyere utestede alternativer. Disse alternativer kan i nogle tilfælde have problematiske effekter, uden at dette er kendt, fordi det tager mange år at fremskaffe alle de relevante testdata. Frit tilgængelige (Q)SAR modeller/databaser kan hurtigt og gratis give vigtige informationer om disse utestede alternativer på et meget tidligt stadie og derved være medvirkende til at reducere antallet af nye problemstoffer, der kommer på markedet. Desuden kan sådanne modelforudsigelser være medvirkende til, at virksomhederne undgår at bruge ressourcer på udviklingsarbejde af nye stoffer og produkttyper, hvor det senere viser sig, at de enten ikke kan markedsføres på grund af uønskede effekter over for mennesker og/eller miljøet, eller at de får uønskede effekter, som der skal gribes ind overfor. Proaktiv anvendelse af (Q)SAR redskaber kan derfor virke forebyggende i kemikaliesikkerhedsarbejdet og være med at fremme den grønne omstilling. I Danmark er de fleste kemikalievirksomheder downstreambrugere, som arbejder med produktformulering. Substitution af farlige stoffer er generelt mere simpelt for disse virksomheder i forhold til virksomheder, der arbejder med udvikling af nye kemiske stoffer. Anvendelsen af (Q)SAR redskaber kan være en medvirkende faktor til at give danske virksomheder en konkurrencefordel, eksempelvis for virksomheder, der ønsker at markedsføre sig med en grøn profil, eller for virksomheder, der ønsker at være på forkant med myndighedernes regulering af problematiske stoffer. For at have den ønskede effekt, er det en forudsætning, at (Q)SAR redskaberne bliver brugt af de virksomheder, der arbejder med substitution og udvikling af renere teknologi. Derfor bør de udviklede (Q)SAR redskaber indgå i de projektpakker under renere teknologi, hvor det er relevant i forhold til kemikaliesubstitution. Det er ligeledes en målsætning, at (Q)SAR værktøjerne aktivt promoveres, og at medarbejdere og de to institutioner indgår i samarbejder med forskere, institutioner og virksomheder, som udvikler værktøjer til udvikling af nye produkter og processer. Forskning og udvikling Den videnskabelige udvikling inden for toksikologi og økotoksikologi medfører, at myndighederne med jævne mellemrum flytter fokus til nye typer af effekter eller egenskaber. Da sådanne nyopdagede typer af effekter ofte ikke er dækket af standardiserede testmetoder, vil det kun være få kemikalier, der er testede for disse effekter (eksempelvis visse typer af hormonforstyrrende effekter). Når et vist antal af stoffer er testet i standardiserede tests kan man udvikle (Q)SAR modeller, hvorved det bliver muligt at screene ikke-testede kemikalier for den specifikke type af effekt. Udvikling af nye (Q)SAR modeller kan også adressere andet end toksikologiske/økotoksikologiske effekter som eksempelvis metabolisering af stoffer. Endvidere medfører teknologiudviklingen og den løbende generering af nye testdata, at der opstår muligheder for at revidere og udvide eksisterende modeller eller udvikle nye modeller eller modelleringskoncepter. Dette kan eksempelvis medføre mere troværdige og præcise estimater, end de nuværende modeller kan. Endeligt giver QSAR modellering forøget mulighed for, at man kan forske i andre afledte typer af sammenhænge såsom eksempelvis korrelationer mellem forskellige effekttyper. Dette kan give anledning til opstilling af nye årsags-virkningshypoteser og dermed bidrage til mekanismeafklarende forskning.
5 (Q)SAR udviklerne bør anvende forsknings- og udviklingsmæssige ressourcer til at udvikle nye (Q)SAR modeller og / eller modelkoncepter, som er relevante i forhold til myndighedernes, industriens, forskernes og NGO ernes vurdering af kemikalier. Endeligt er det vigtigt, at (Q)SAR udviklerne følger den videnskabelige udvikling, deltager i internationale forskningsaktiviteter herunder projekter og holder sig ajour med fagområdet generelt for at kunne give den bedst mulige faglige rådgivning til (Q)SAR brugerne. Toksikologi i det 21. århundrede Fremskridt inden for molekylærbiologi og toksikologi baner fremover vejen for store forbedringer i farevurdering af de mange kemikalier, der findes i vores omgivelser. På længere sigt vil farevurdering af kemikalier bevæge sig mere over imod reagensglasbaserede (in vitro) undersøgelser vedrørende kemikaliers virkningsmekanismer. Det forventes også, at (Q)SAR redskaber får en stigende anvendelse i den sammenhæng. Processen er allerede i gang bl.a. i forbindelse med udviklingen af AOP s ( Adverse Outcome Pathways 2 ) under OECDs Kemikalieprogram og i forbindelse med alle de internationale aktiviteter, der er knyttet hertil (herunder forskningsaktiviteter i EU hos ECVAM, på JRC og tilsvarende institutioner i forskellige OECD lande). Her anvendes (Q)SAR bl.a. i forbindelse med at forstå og kortlægge sammenhængen mellem kemiske strukturer, mekanistiske interaktioner og toksiske effekter, hvilket dels giver en dybere mekanistisk baseret forståelse men samtidig også ofte mulighed for at forudsige toksikologiske egenskaber af kemikalier. Andre relevante koncepter vedrørende myndighedsmæssig anvendelse af (Q)SAR på den længere bane (dvs. efter REACH) bør også overvejes, f.eks.: - Kan en fremtidig regulering/vejledning indeholde målrettede testnings- og informationsstrategier, som er bundet op på positive (Q)SAR estimater? - Kan (Q)SAR redskaber anvendes mere proaktivt til at drive udviklingen fra myndighedsregulering til industriens selvregulering? Selvom en radikal forøget anvendelse af disse koncepter formentlig ligger noget ude i fremtiden, bør (Q)SAR udviklerne følge de igangværende diskussioner og aktiviteter, således at vi også fra dansk side fortsat bidrager til denne internationale udvikling, som forventes at komme til kraftigt at påvirke regeldannelse og praksis for kemikalievurdering i fremtiden. 2 AOP er et forholdsvist nyt begreb som er opstået i forbindelse med diskussionerne om Toksikologien i det 21 Århundrede (initieret i 2007 af U.S. National Research Council rapporten Toxicity Testing in the 21st Century: A Vision and a Strategy ). Begrebet anvendes ofte nogenlunde synonymt med MoA ( Mode of Action ), men indbefatter nogle gange også visse ADME forhold (optagelse, omsætning, fordeling og udskillelse).
3R-aktiviteter i forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 3R-aktiviteter i forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet Wedebye, Eva Bay; Dybdahl, Marianne; Christiansen,
Læs mereMiljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer
Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter
Læs mereJuridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH
Juridisk anvendelse af (Q)SAR'er i henhold til REACH Webinar om informationskrav Den 10. december 2009 http://echa.europa.eu 1 Anvendelse af (Q)SARmodeller Anvendelse i henhold til REACH til opfyldelse
Læs mereTeknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren
Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereDyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer
REACH Faktablad ECHA-12-FS-08-DA Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer Hensigten med REACH-forordningen er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
Læs mereNational strategi 2002
Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereÅrsrapport År to i Kemi i Kredsløb (nov okt. 2016)
Årsrapport År to i Kemi i Kredsløb (nov. 2015-okt. 2016) KEMI i KREDSLØB et partnerskab finansieret af Miljøstyrelsen Partnerskabet Kemi i Kredsløb Det stigende pres på ressourcer og tab af værdifulde
Læs mereMUDP 2018 og den nye kemiindsats
MUDP 2018 og den nye kemiindsats Virksomheders erfaring med substitution 11. april 2018 Henrik Søren Larsen Kontorchef, Kemikalier Hvorfor og hvornår? Forebygge skader på mennesker og miljø under brug
Læs mereHormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker
Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant
Læs mereMyndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen
Myndighedernes håndtering af miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke, kontorchef i Miljøstyrelsen Myndighedernes håndtering af miljøog sundhedsrisici ved nanoteknologi Per Nylykke Kemikalieenheden
Læs mereFra asken til ilden: Hvilke stoffer bliver de kommende syndere?
Fra asken til ilden: Hvilke stoffer bliver de kommende syndere? Sofie Christiansen, seniorforsker Forskningsgruppen for molekylær- og reproduktionstoksikologi CEHOS infodag, 1. nov 2018 List of Endocrine
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereRYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017
RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse
Læs mereCocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet
Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt
Læs mereCAMSS analysen vurderer standarder inden for følgende 4 kategorier og et antal subkategorier.
Bilag 4a CAMSS 1 vurdering af GS1-standarder til implantatregisteret 1. Baggrund Det er aftalt i økonomiaftalen for 2016 mellem Regeringen og Danske Regioner, at der skal etableres et nationalt implantatregister.
Læs mereDisruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereHvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer?
Hvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer? Sandi Muncrief, Miljøstyrelsen samun@mst.dk Eksisterende EU-regulering som omhandler nanomaterialer - Biocidforordningen (528/2012) (66) Der hersker
Læs mereInformationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus
Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding
Læs mereDigital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet
Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereDANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER
DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER
Læs mereHvordan kan man fremme udvikling af replacement metoder og sprede viden om dem?
BioForum-konference om Alternative metoder til dyreforsøg 04.06.03 Hvordan kan man fremme udvikling af replacement metoder og sprede viden om dem? Lene Lange, professor, dr.scient. Forskningschef Molecular
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereSPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning
Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereDanskerne og kemikalierne 2015
Danskerne og kemikalierne 2015 Analyse af danskernes forhold til kemikalier Parterne bag den årlige Kemiens Dag har kortlagt, hvordan danskerne ser på en række vigtige spørgsmål omkring kemikalier. Formålet
Læs mereHvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling
Læs mereNanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.
Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereHvad vil der ske på kemikalieområdet
Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi
Læs mereREACH og arbejdsmiljø
REACH og arbejdsmiljø Henrik Søren Larsen MST Kemikalier REACH Registration, Evaluation and Auhorisation of Chemicals Beskytte mennesker og miljø Fremme konkurrenceevne og det indre marked Industrien skal
Læs mereKort introduktion til grøn innovation
Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne
Læs mereKemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?
Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet
Læs mereVil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt?
Vil du sætte en høj standard i dit innovationsprojekt? virksomhed at indføre viden om markedet direkte i sin produktudvikling, sine ydelser eller processer. Derudover er standarder med til at åbne og effektivisere
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereKemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere
Kemiguiden - også et værktøj for sagsbehandlere Susanne Prior Drønen, miljøsagsbehandler Fredensborg Kommune Repræsentant for MILSAM (netværk for sagsbehandlere i kommunerne i tidligere Frederiksborg Amt)
Læs mereHK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde
Læs mereRapport Analyse af offentlig-privat samarbejde
Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.
Læs mereTillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes
Tillæg til projektbeskrivelse for Effektmåling af kommunernes kontrolindsats Baggrund Som en del af økonomiaftalen for 2016 blev det mellem KL og regeringen aftalt, at kommunerne fremadrettet skulle opgøre
Læs mereBring lys over driften af belysningen
Bring lys over driften af belysningen CityTouch LightPoint Asset Management system for belysning CityTouch LightPoint / Asset Management 3 Velkommen til den nye intelligens inden for belysning. Professionel
Læs mereOpgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr
Opgavebeskrivelse: Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr Udbuddet omfatter følgende dokumenter 1. Kontraktudkast 2. Opgavebeskrivelse
Læs mereKvalitet af regnafstrømning fra A til Åen
Kvalitet af regnafstrømning fra A til Åen - vandkvalitet i forbindelse med regnvandshåndtering Baggrund: De seneste år er kommuner og forsyninger begyndt at implementere klimatilpasningsplanerne. I den
Læs mereKURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET. Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier
KURSER PÅ MILJØ- OG KEMIKALIEOMRÅDET Miljø REACH Sikkerhed Kemikalier KURSER INTRODUKTION TIL REACH REACH er navnet på EU s kemikalielovgivningspakke, der trådte i kraft i 2007. Alle kemikalier (fx maling
Læs mereKommunikationsstrategi for INTERSKOLEN
Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereEuropaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.
Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereI både nationale love, såsom arbejdsmiljøloven, samt Det Europæiske Kemikalieagenturs REACH, finder du substitutionskrav.
SUBSTITUTION SÅDAN ERSTATTER DU FARLIGE KEMIKALIER ECOONLINE Indledning Substitution betyder udskiftning. Med andre ord, når man taler om substitution af kemikalier, handler det om at erstatte stoffer
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015
Referat af bestyrelsesmøde i Danmarks 3R-Center den 3. februar 2015 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sekretariatet orienterer 3. Bestyrelsens arbejde i 2015 4. Årsrapport 5. Symposium 2015 6. Kendskab
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereEr pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering
Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mereSEO-strategi. Kunde logo
SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser
Læs mereKan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?
Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereBrugerundersøgelse Lægemiddelkorpus
1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet
Læs mereStrategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune
Strategi for digitalisering og teknologi Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDANAKs strategi
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At give virksomheder adgang til akkrediterede ydelser, som giver troværdig dokumentation for overholdelse af standarder, specifikationer og myndighedskrav. DANAKs
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mere10 gode råd om. Strategisk salg
10 gode råd om Strategisk salg Strategisk salg - Vejen til bedre kundeløsninger Denne E-bog er tænkt som et inspirationsværktøj til at få en overordnet indsigt i fagområdet strategisk salg. For at få det
Læs mereNOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.
NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger
Læs mereKLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud
s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...
Læs mereDen bedste løsning er den som bliver anvendt
Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/2089(INI) 18.5.2015 UDKAST TIL BETÆNKNING om fremskridt i retning af bedre regulering af det indre marked (2015/2089(INI))
Læs mereNotat LHP /-
Notat 12-04-2010 LHP /- Vedrørende: Materialeplatformen 2009 2010 (Udkast 2) Fordeling: Styregruppen for Materialeplatformen, UNI C Skrevet af: Leo Højsholt-Poulsen Version nr.: 0.92 Materialeplatformen
Læs mereGENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING
GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen
28.9.2016 A8-0237/1 1 Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at det kan vise sig nødvendigt, at de indre marked, dvs. ingen hindringer for varers bevægelighed, tilpasses krav i forbindelse med den nationale
Læs mereDIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL
HANDLEPLAN FOR SAMARBEJDE OG INDSATSER MELLEM DOLL LIVING LAB OG ALBERTSLUND KOMMUNE 2019-2020. DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL Indhold
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal
Læs mereInformationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D
Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereNational workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse
National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereDANAKs strategi 2015-2020
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske
Læs mereStrategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer
NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet. April 2008
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Jernbanetilsynet April 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Jernbanetilsynet (beretning nr. 4/03) 31. marts 2008 RN
Læs mereHvad er udfordringerne?
Agenda Hvad er udfordringerne? Hvad er konsekvenserne? Hvordan vil INAGRO bidrage til at løse dette? Hvad er konceptet? Hvem er medlemmerne indtil videre? Hvad er de næste skridt? Hvorfor har Samson Agro
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereen vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI
en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereHøringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer
Notat Kemikalier J.nr. MST-609-00097 Ref. Kalvi/ae Den 16. juni 2010 Høringssvar på udkast til opdatering af Listen over uønskede stoffer Udkast til Listen over uønskede stoffer 2009 (LOUS) blev den 18.
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mere