Dansk Økonomi $ Efterår 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi $ Efterår 2007"

Transkript

1 Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Danish Economy $ Autumn 2007 $ English Summary Konjunkturvurdering Langfristet fremskrivning Vandringers betydning for arbejdsstyrken Integration i Danmark

2 Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 22 medlemmer. Formandskabet står også i spidsen for Det Miljøøkonomiske Råd. De Økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser til Det Økonomiske Råd og den årlige redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd. Loven om De Økonomiske Råd er senest revideret i 2007, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr af 21. august Formandskabet Professor Peter Birch Sørensen (formand), Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Århus, professor Jan Rose Skaksen, Handelshøjskolen i København og professor Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet. Rådets øvrige medlemmer Økonomi- og Erhvervsministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Kommunale organisationer: Adm. direktør Peter Gorm Hansen, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, viceadm. koncerndir. Jørgen Vorsholt, Dansk Byggeri: Formand, adm. direktør Povl Christensen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Harald Børsting, forbundsformand Thorkild E. Jensen og forbundsformand John Dahl, Akademikernes Centralorganisation: Formand Sine Sunesen, Dansk Industri: Adm. direktør Hans Skov Christensen, Håndværksrådet: Formand Niels-Erik Lundvig, Landbrugsrådet: Præsident Peter Gæmelke, HTS Handel, Transport og Service: Formand, adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Dansk Erhverv: Formand, adm. direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Direktør Rasmus Kjeldahl, Finansrådet: Formand, bankdirektør Peter Schütze, FTF - Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte: Formand Bente Sorgenfrey, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Formand, professor Per Kongshøj Madsen, Særlige sagkyndige: Professor Birgitte Sloth, professor Torben M. Andersen og prorektor, professor Nina Smith. Sekretariatet Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen, kontorchefer John Smidt, Niels Henning Bjørn, Jesper Sølver Schou, administrationschef Per Ulstrup Johansen, chefkonsulenter Anders Larsen, Dorte Grinderslev, Henrik Saxe, Jens Hauch, Poul Schou, specialkonsulenter Anne Kristine Høj, Jesper J. Kühl, Jesper Linaa, fuldmægtige/ac-medarbejdere Anja Skjoldborg Hansen, Kirsten Carlsen, Lene Kjærsgaard, Lene Toftkær, Lise Skovsgaard Nielsen, Lise-Lotte Pade Hansen, Mette Skak-Nielsen, Mikkel Barslund, Morten Kohl, Peter Marcus Kjellingbro, Rico Jensen Busk, Uffe Nielsen, kontorfuldmægtige Henriette Damsø, Katja Jørgensen, Käte Olstrup, Ulla Toropainen, overassistent Claus Hansen, assistent Annette Ludvigsen, studentermedhjælpere Cecilie Olsen, Jonas Aller Kjeldsen, Louise C. Willerslev-Olsen, Lykke Mulvad Jeppesen, Nima Nonejard.

3 Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Danish Economy $ Autumn 2007 $ English Summary Konjunkturvurdering Langfristet fremskrivning Vandringers betydning for arbejdsstyrken Integration i Danmark

4 Pris 150 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås som abonnement De Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

5 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 25 Indledning 25 International baggrund 38 Indenlandsk efterspørgsel 52 Udenrigshandel og betalingsbalance 61 Beskæftigelse, løn og priser 69 De offentlige finanser 80 Dansk økonomi frem til Konsekvenser af en finanspolitisk stramning 100 Aktuel økonomisk politik 112 Bilagstabeller 118 Kapitel II En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi 127 Indledning 127 En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi 129 De langsigtede udsigter for de offentlige finanser 138 Sammenligning med 2015-planen 146 Følsomhedsanalyser 152 Sammenfatning og diskussion 156 Litteratur 162 Kapitel III Vandringers betydning for arbejdsstyrken 163 Indledning 163 Indvandring til Danmark 166 Genudvandring af indvandrere 188 Danskeres vandringer 206 Vandringers påvirkning af arbejdsstyrke og 213 offentlige finanser Politikanbefalinger 220 Litteraturliste 225 Bilag 227 Kapitel IV Integration af indvandrere og efterkommere 229 Indledning 229 Uddannelse og kvalifikationer for indvandrere og 233 efterkommere i Danmark

6 Familiesammenførte på det danske arbejdsmarked 278 Anbefalinger 299 Litteraturliste 304 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 307 English Summary 351

7 Dansk Økonomi efterår 2007 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi, kapitel II -Vandringers betydning for arbejdsstyrken, kapitel III -Integration af indvandrere og efterkommere, kapitel IV Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Lavere BNP-vækst end de seneste år Stort pres på arbejdsmarkedet og internationale risici men blød landing forventes Den årlige vækst i BNP i Danmark har været over 3 pct. de seneste år, men ventes kun at blive 1½ pct. i år. Den lavere vækst skyldes, at dansk økonomi har nået kapacitetsgrænsen, og samtidig er de seneste års kraftige vækst i efterspørgslen ved at aftage. I de følgende år ventes en endnu lavere vækst i BNP. Dette skyldes dels, at den demografiske udvikling begrænser udviklingen i arbejdsstyrken, dels at en forventet normalisering af konjunktursituationen indebærer en stigning i ledigheden og et fald i arbejdsstyrken. Beskæftigelsen ventes dermed at falde de kommende år. Den lave ledighed betyder, at presset på arbejdsmarkedet fortsat er stort. Som følge heraf må der forventes væsentligt højere lønstigninger end set de seneste år. Prognosen indebærer en blød landing af økonomien, men en mere brat afslutning af højkonjunkturen kan ikke udelukkes både fordi der er flere risikoelementer i den globale økonomi, og fordi endnu højere lønstigninger ikke kan udelukkes. Resumeet er færdigredigeret den 12. november

8 Trendvækst på ca. 1¼ pct. Lav vækst på 1 pct. om året frem mod 2015 Historisk høj beskæftigelse og lav ledighed Fald i produktiviteten i år I kapitel I præsenteres ud over konjunkturvurderingen en mellemfristet fremskrivning af den danske økonomi frem til På længere sigt er BNP-væksten grundlæggende bestemt af den strukturelle arbejdsstyrke, den strukturelle ledighed, produktivitetsvæksten samt udviklingen i arbejdstiden. Den strukturelle arbejdsstyrke ventes at være omtrent konstant, mens der forventes en svagt faldende strukturel ledighed. Der skønnes at være en trendmæssig vækst i timeproduktiviteten i de private byerhverv på ca. 1½ pct. om året og lidt lavere i resten af økonomien mens arbejdstiden ventes at aftage. Samlet set giver det anledning til en trendmæssig vækst i BNP på ca. 1¼ pct. om året. Produktionen er aktuelt højere, end den trendmæssige udvikling tilsiger, og der er et positivt output-gap på omkring 2 pct. Samtidig er ledigheden markant lavere end den strukturelle ledighed, og arbejdsstyrken er langt højere end det strukturelle niveau. Dette betyder, at beskæftigelsen er væsentligt over det strukturelle niveau. I løbet af de kommende år imødeses en normalisering af konjunkturerne, hvilket indebærer, at ledigheden gradvist stiger, og arbejdsstyrken gradvist falder. Derfor vil væksten i BNP i en årrække være lavere end trendvækstraten, og den gennemsnitlige BNP-vækst i perioden frem til 2015 ventes derfor kun at blive godt 1 pct. årligt. Beskæftigelsen er historisk høj, og ledigheden er på det laveste niveau siden begyndelsen af 1970 erne. Ledigheden er faldet med næsten personer i løbet af 3½ år, og beskæftigelsen er steget med knap personer i samme periode. Den store stigning i arbejdsstyrken skyldes primært de gode konjunkturer, og samtidig har mere åbne grænser inden for EU medvirket til en betydelig tilgang af udenlandsk arbejdskraft de seneste par år. Beskæftigelsen stiger mere end produktionen i år, hvilket betyder, at der er et fald i produktiviteten. Det vurderes, at der efterfølgende er gode muligheder for en periode med højere produktivitetsfremgang fra det lave aktuelle niveau. Som følge heraf ventes produktivitetsvæksten at være højere end normalt de kommende år, hvilket er med til at løfte væksten på trods af faldende arbejdsstyrke. 2

9 Bredt funderet efterspørgselsvækst Stigende importkvote og udsigt til underskud på betalingsbalancen Høje lønstigninger Ekspansiv finanspolitik Væksten i det private forbrug har været lav de seneste kvartaler, men forskellige indikatorer peger på en tiltagende vækst. I de kommende år ventes en fortsat høj, omend svagt aftagende, beskæftigelse og en betydelig fremgang i den disponible realindkomst, bl.a. som følge af den vedtagne aftale om indkomstskattelettelser. Investeringskvoten har været kraftigt stigende, mens der fremadrettet ventes en gradvis udfladning. Trods en mærkbar afdæmpning af væksten i USA som følge af udviklingen på boligmarkedet og den finansielle krise ventes væksten på de danske eksportmarkeder de førstkommende år at være højere end den trendmæssige vækst. Dette sikrer en fortsat solid eksportvækst trods tiltagende lønstigninger i Danmark og dermed tab af konkurrenceevne. Samlet set er der således udsigt til en bredt funderet efterspørgselsvækst. De kommende år giver efterspørgslen et vedholdende pres på arbejdsmarkedet, og det forudsættes, at importen fortsat vil fungere som ventil for at tilfredsstille en betydelig del af efterspørgselsvæksten. Samtidig ventes de danske eksportpriser at stige langt mere end importpriserne og dermed forringe konkurrenceevnen. Nettoeffekten af disse tendenser er, at det nuværende overskud på betalingsbalancen vendes til et underskud om nogle år. Set i lyset af den fortsat lave ledighed ventes tiltagende lønstigninger de kommende år op til 5 pct. om året, hvilket er markant højere end hos vore nærmeste samhandelslande. Importpriserne stiger fortsat kun beskedent, mens den stigende oliepris og de høje lønstigninger giver en opadgående tendens i prisstigningstakten. Inflationen skønnes derfor de kommende par år at stige til omkring 2½ pct. om året. Den planlagte finanspolitik er klart ekspansiv i de kommende år, dels med høj vækst i det offentlige forbrug og dels skattelettelser. De seneste års meget store offentlige overskud ventes som følge heraf og i takt med normaliseringen af konjunkturerne gradvis at blive reduceret, og den offentlige saldo skønnes at være omtrent nul i

10 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 3,5 1,5 1,6 1,4 0,9 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 3,1 4,3 4,8 5,0 4,5 Inflation (pct.) 2,1 1,9 2,4 2,6 2,1 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Aktuel økonomisk politik Fokus på at øge den strukturelle beskæftigelse Skattenedslag til 64-årige kan øge beskæftigelsen Den aktuelle konjunktursituation medfører en udpræget mangel på arbejdskraft, og der er derfor behov for at øge det effektive arbejdsudbud. Folketinget har bl.a. i forbindelse med velfærdsaftalen vedtaget en række arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som skønnes at kunne reducere den strukturelle ledighed. Regeringen har endvidere tilkendegivet, at den vil iværksætte en række initiativer, der kan øge arbejdsstyrken. Nogle af disse initiativer retter sig imod at øge tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft. I kapitel III og IV præsenteres en række forslag, der kan bidrage til at fastholde eller øge det udenlandske bidrag til arbejdsstyrken. For at øge beskæftigelsen har regeringen foreslået et nedslag i skatten for de 64-årige, der fortsat arbejder. Dette er tidligere foreslået af formandskabet i Dansk Økonomi, forår Hvis nedslaget i skatten gives til de, der fylder 64 år i 2010 og senere, vurderes det, at forslaget vil kunne være selvfinansierende, hvis blot en tredjedel af dem, der normalt går på efterløn som 62-årige, vælger at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra 62 år til 64 år. Hvis skattenedslaget gives til alle 64-årige allerede i 2008, vil forslaget blive væsentligt dyrere på kort sigt og kun have en begrænset yderligere effekt på arbejdsudbuddet. 4

11 Førtidspensionister i arbejde, men fleksjobordning bør ses efter Skattelettelser med begrænset effekt på arbejdsudbuddet Høj vækst i det offentlige forbrug Det kommunale aftalesystem har spillet fallit Omsættelige udgiftsrettigheder er en mulighed Regeringen har desuden annonceret, at den vil gøre det muligt for førtidspensionister at arbejde i en periode, uden at de dermed mister retten til senere at gå tilbage på førtidspension. Dette kan bidrage til at øge det effektive arbejdsudbud, men risikerer samtidig at øge tilgangen til førtidspension. En anden risiko er, at der kan opstå en utilsigtet stigning i tilgangen til fleksjobordningen, der ligeledes retter sig mod personer, hvis mulighed for fast at varetage et almindeligt job er begrænset. Tilgangen til fleksjobordningen har de seneste år været meget stor, uden at antallet af førtidspensionister er faldet tilsvarende. Der kan derfor under alle omstændigheder være god grund til at overveje denne ordnings incitamenter. Et yderligere element i regeringens bestræbelser på at øge arbejdsstyrken er skattelettelserne vedtaget i forlængelse af 2015-planen. Skattelettelserne indebærer en forøgelse af beskæftigelsesfradraget kombineret med en ekstraordinær stigning i indkomstoverførslerne i 2008 og en forøgelse af mellemskattegrænsen i Samlet reduceres indkomstskatten med knap 10 mia. kr. Det skønnes, at arbejdsudbuddet målt i timer forøges i et omfang svarende til personer. Hvis skattelettelserne var blevet givet i form af en reduktion af topskatten, ville effekten på arbejdsudbuddet med stor sikkerhed have været større, men de fordelingsmæssige konsekvenser ville selvsagt have været anderledes. Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede på kort sigt, og samtidigt øges de offentlige udgifter til forbrug og investeringer mærkbart. Det offentlige forbrug ventes at stige 1¾ pct. i Bag den høje vækst i de offentlige udgifter ligger blandt andet, at de kommunale forbrugsudgifter ventes at stige mere end aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det nuværende aftalesystem indebærer, at det er uklart for den enkelte kommune, hvad konsekvensen er af en given budgetlægning. Aftalesystemet bør derfor enten suppleres med klare sanktioner, der er kendt af den enkelte kommune inden budgetlægningen, eller erstattes af et andet system. En mulighed er omsættelige udgiftsrettigheder, jf. bl.a. Dansk Økonomi, efterår

12 Finanspolitikken øger risikoen for høje lønstigninger Selv med omfattende strukturreformer bør finanspolitikken ikke være ekspansiv I fravær af strukturpolitiske tiltag bør finanspolitikken være stram En finanseffekt på -¼ pct. er passende Den planlagte finanspolitik bidrager til at øge den samlede efterspørgsel. I den aktuelle konjunktursituation er det uheldigt, at finanspolitikken bidrager til at øge presset på arbejdsmarkedet. Den såkaldte finanseffekt, der måler finanspolitikkens bidrag til den økonomiske vækst, ventes konkret at blive ½ pct.point i 2008 og ¼ pct.point i Herved bærer den planlagte finanspolitik en væsentlig del af skylden for de højere lønstigninger og den mærkbare forværring af konkurrenceevnen, der er udsigt til. Selv hvis der gennemføres omfattende strukturpolitiske tiltag, der kan reducere presset på arbejdsmarkedet mærkbart, er der ikke grund til at føre en finanspolitik, der øger efterspørgselspresset. Hvis presset på arbejdsmarkedet skal elimineres gennem strukturpolitiske tiltag, skal den strukturelle beskæftigelse øges med omkring personer. Det er vanskeligt at forestille sig, at der kan gennemføres tiltag, der på kort sigt kan påvirke arbejdsmarkedet så positivt. Og selv i en sådan situation ville en neutral finanspolitik, svarende til en finanseffekt på 0, være den rigtige. Hvis der ikke gennemføres arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der på kort sigt kan øge arbejdsudbuddet eller sænke den strukturelle ledighed mærkbart, bør finanspolitikken ikke blot være neutral, men stram. På basis af analyserne af finanspolitikken i Dansk Økonomi, forår 2007, burde finanspolitikken i lyset af det store output-gap som udgangspunkt have indebåret en stramning svarende til en finanseffekt på op imod -½ pct.point af BNP i Den aktuelle konjunkturvurdering med udsigt til lave vækstrater og med en risiko for, at den internationale økonomi i højere grad end forventet vil blive påvirket negativt af den finansielle uro, gør imidlertid, at en lidt mindre stramning er hensigtsmæssig. Konkret anbefales i fravær af tiltag, der varigt kan øge arbejdsudbuddet eller sænke ledigheden, en finanseffekt på -¼ pct.point i 2008 og Dette er henholdsvis ¾ og ½ pct.point lavere end i prognosen. 6

13 Lavere vækst i offentligt forbrug nødvendigt Finanspolitisk stramning vil også bidrage til den langsigtede holdbarhed En finanseffekt på -¼ pct.point kan opnås på mange måder, men kan realistisk set næppe realiseres uden en mærkbar reduktion af væksten i det offentlige forbrug i forhold til det planlagte, jf. beregningerne i afsnit I.8. En strammere finanspolitik vil føre til en hurtigere stigning i ledigheden og reducerer dermed risikoen for, at der opbygges uholdbare forventninger til den fremtidige lønudvikling. En stramning af finanspolitikken vil samtidig indebære en permanent forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 1 pct.point af BNP i forhold til situationen, hvor finanspolitikken lempes som planlagt. Den foreslåede opstramning vil således også bidrage mærkbart til at reducere det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem. En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi Langsigtet fremskrivning fortsætter tidligere tradition Stigende levestandard trods ujævn udvikling i arbejdsstyrken Offentlig saldo forværres I kapitel II præsenteres en ny langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi. Fremskrivningen kan betragtes som en opdatering af den tilsvarende fremskrivning i Dansk Økonomi, efterår 2006 og forskellige foregående rapporter. Fremskrivningen bygger på den mellemfristede fremskrivning, der præsenteres i kapitel I. Arbejdsstyrken falder ifølge fremskrivningen med omkring 5 pct. i løbet af det næste tiår, hvorefter den atter begynder at stige som følge af de ændrede tilbagetrækningsregler i velfærdsforliget fra sidste år. På grund af forventede vedvarende produktivitetsstigninger vil danskernes materielle levestandard stige mærkbart. BNP pr. indbygger beregnes således at blive fordoblet inden Samtidig stiger forbrugskvoten varigt i fremskrivningen ledsaget af et fald i den private sektors formue relativt til BNP. Den offentlige saldo forværres kraftigt i fremskrivningen, jf. figur A. Det skyldes ikke mindst befolkningsudviklingen og det faktum, at de offentlige indtægter i udgangspunktet skønnes at være usædvanligt store. 7

14 Figur A Pct. af BNP 6 4 Primær og samlet offentlig saldo i grundforløb Saldo Primær saldo Anm.: Den primære saldo opgøres som den faktiske saldo minus nettorenteindtægter. Når den faktiske saldo i fremskrivningen er dårligere end den primære, er det udtryk for, at den offentlige sektor har en gæld. Den offentlige sektors gæld udgør i det viste forløb 38 pct. af BNP i Kilde: Beregninger på DREAM. Grundliggende stor usikkerhed om offentlige finanser på lang sigt men Danmarks finanspolitik er ikke holdbar ud fra kapitel II s forudsætninger I sammenligning med den 2015-plan, som regeringen fremlagde i august, har fremskrivningen i kapitel II et mere negativt syn på de offentlige finanser i det lange løb. Dermed peger fremskrivningen også på, at der fortsat er et problem med den langsigtede holdbarhed af Danmarks finanspolitik. Langsigtede fremskrivninger er dog grundliggende meget usikre, og usikkerheden stiger i takt med, hvor langt ud i fremtiden man ser. Hvorvidt den danske finanspolitik inklusive de lempelser og krav, som fremgår af planen, er holdbar, kan derfor ikke besvares skråsikkert. Med regeringens egne forudsætninger vil finanspolitikken være holdbar. Men de centrale forudsætninger, som er anvendt i kapitel II, giver i stedet det resultat, at der mangler en permanent finansiering svarende til ca. ¾ pct. af BNP, hvis finanspolitikken skal være holdbar, selv hvis det antages, at kravet i 2015-planen om forøget arbejdsstyrke og arbejdstid opfyldes. Dette svarer til, at der er behov for en permanent forbedring af de offentlige finanser på ca. 12 8

15 mia. kr. med dagens pris- og lønniveau. Der er en lang række årsager til, at den finanspolitiske holdbarhed i fremskrivningen med 2015-planens krav til arbejdstid og arbejdsstyrke er dårligere end i regeringens plan. En af de vigtigste forskelle er den forventede udvikling i serviceudgifterne, hvor 2015-planens fremskrivning indebærer en mindre stigning i især udgifterne til ældrepleje og sundhed. Bag den forskellige vurdering af udviklingen i disse udgifter ligger især forskellige antagelser om, hvordan disse udgifter afhænger af alderen og restlevetiden. Antagelserne i planen indebærer, at sundhedsudgifterne kun stiger i begrænset omfang, når levetiden som forventet stiger. Herved opstår især på meget lang sigt en stadig større forskel mellem 2015-planens fremskrivning af sundhedsudgifter og udgifterne i fremskrivningen i dette kapitel. Holdbarhed kan forbedres markant ved finanspolitisk stramning som anbefalet i kapitel I Holdbarheden kan skabes på mange forskellige måder Beregninger i kapitel II viser, at den finanspolitiske holdbarhed bliver mærkbart forringet, hvis kravene i planen ikke opfyldes. Konkret skal den offentlige saldo permanent forbedres med ca. 1½ pct. af BNP, hvis kravene til arbejdstid og arbejdsstyrke ikke opfyldes. Beregninger viser også, at den i kapitel I anbefalede finanspolitiske stramning vil give et væsentligt bidrag til forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Således forbedres den finanspolitiske holdbarhed med et beløb svarende til ca. 1 pct. af BNP, hvilket betyder, at den væsentligste del af problemet vil være løst. Hvis finanspolitikken i udgangspunktet ikke er holdbar, betyder det, at den manglende finansiering før eller siden skal tilvejebringes. Hvordan det konkret bør gøres, afhænger imidlertid af flere forskellige selvstændige og i høj grad politiske valg. Finanspolitisk holdbarhed kan grundliggende opnås ved tiltag, der øger indtægterne eller sænker udgifterne. Tiltag, der øger indtægterne, er eksempelvis skattereformer, der giver en merindtægt, eller initiativer, der forøger arbejdsstyrken, mens lavere udgifter eksempelvis kan opnås ved at reducere det offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne. Valget af instrumenter påvirker levevilkårene blandt de personer, der lever på det pågældende tidspunkt. 9

16 Intet objektivt svar på den rette fordeling over tid Generationernes levevilkår afhænger af mange forskellige forhold Fordelingsforskelle mellem generationerne bør komme klart frem Et andet selvstændigt valg handler om, hvornår man ønsker at fremskaffe den manglende finansiering. Valget af tidsmæssig fordeling af merfinansieringen vil påvirke de økonomiske levevilkår blandt forskellige generationer, der lever på forskellige tidspunkter. Ud fra et fagøkonomisk synspunkt kan det ikke objektivt siges, hvordan denne fordeling mellem generationer ideelt set bør være, og derfor heller ikke hvornår finansieringen bør finde sted. Økonomerne kan spille en rolle ved at gøre opmærksom på, at de forskellige mulige strategier kan have forskellige former for afledte omkostninger; men grundliggende er det et fordelingspolitisk spørgsmål, som befolkningen og dens repræsentanter bør tage stilling til. Det virker dog naturligt, at en sådan afvejning af generationernes interesser over for hinanden også bør tage hensyn til de levevilkår, som i øvrigt påvirker de forskellige generationer. Over tid vil de enkelte generationers forbrugsmuligheder blive påvirket af mange forskellige faktorer, herunder konjunkturudsving, ændringer i den økonomiske politik, generationernes relative størrelse og endelig den generelle produktivitetsvækst, der i almindelighed sikrer, at yngre generationer bliver rigere end deres ældre forgængere. Selvom den sidste effekt klart dominerer de øvrige i det lange løb, kan stigningstakten i generationernes reelle forbrugsmuligheder blive påvirket af alle de nævnte faktorer. Derudover adskiller generationerne sig med hensyn til andre livsvilkår. Det forventes eksempelvis, at yngre generationer vil få en længere gennemsnitlig levealder end de tidligere generationer. Under alle omstændigheder forekommer det vigtigt, at virkningen af de forskellige finansieringsstrategier på fordelingen mellem generationer kommer klart frem i lyset, så offentligheden kan vurdere de forskellige valgmuligheder. Med udgangspunkt i et holdbarhedsproblem af samme størrelse som i kapitlets fremskrivning, dvs. ca. ¾ pct. af BNP (efter opfyldelse af krav til arbejdstid og arbejdsstyrke som i 2015-planen), er der derfor grund til at diskutere, hvornår den ekstra finansieringsbyrde bør tilvejebringes. 10

17 Skattelettelser forværrer holdbarhedsproblemet Krav om længere arbejdstid bør belyses nærmere Større fokus på løbende vurderinger af planen Skattelettelserne og den ekstraordinære forøgelse i de offentlige udgifter i 2008 og 2009, som er en del af planen, er påfaldende, givet at der i udgangspunktet er uvished om, finanspolitikken er holdbar. Ifølge beregningerne i kapitel II er lempelserne ufinansierede på lang sigt i den forstand, at de forværrer holdbarhedsproblemet. Dette gælder også, selvom skattelettelserne i sig selv må forventes at forøge arbejdsudbuddet. Større arbejdsudbud medvirker til en vis selvfinansiering af skattelettelserne, men medmindre en skattelettelse er mindst 100 pct. selvfinansierende, vil den altid forværre et givet holdbarhedsproblem, snarere end medvirke til at løse det, selv når dynamiske effekter medregnes. Tager man udgangspunkt i 2015-planens kravforløb, er ønsket om en længere gennemsnitlig arbejdstid for de beskæftigede relativt nyt. Da det ikke er grundigt belyst, hvordan man bedst kan sikre længere arbejdstid uden uheldige bivirkninger, er beslutningen om at nedsætte en arbejdsmarkedskommission til nærmere at kulegrave spørgsmålet en god ide. Man kan dog diskutere, om det er hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på, at størstedelen af kravopfyldelsen skal komme fra øget arbejdstid, når der netop ikke er klarhed over, hvilke konkrete instrumenter der er velegnede til at påvirke arbejdstiden, og hvilke andre effekter disse instrumenter vil have. Overordnet er det positivt, at man i Danmark med planens udarbejdelse fortsætter traditionen med at udarbejde planer for den økonomiske politik, som også tager udfordringer på det lidt længere sigt med i betragtning. Det er imidlertid værd at overveje, om procedurerne i forbindelse med sådanne planer kunne forbedres. Hvis disse planer skal have praktisk betydning, er det vigtigt at foretage regelmæssige vurderinger af planens målopfyldelse og i den forbindelse foretage en revision af kravene til resten af perioden. Dette sker i øjeblikket primært i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige konvergensprogram i EU-sammenhæng, men det kunne være ønskværdigt med større fokus på sådanne årlige revisioner. En mulighed kunne være, at der fandt en årlig afrapportering sted i Folketinget om den 11

18 øjeblikkelige stilling for opfyldelsen af regeringens mellemfristede økonomiske målsætninger. Vigtigt at offentliggøre alle væsentlige forudsætninger Hvilke mål bør en mellemfristet plan indeholde? Strukturel saldo kan ikke bestemmes entydigt Alle vigtige delposter bør være pejlemærker For at offentligheden bedre kan vurdere realismen i planen, er det også vigtigt, at alle de væsentlige forudsætninger bliver offentliggjort. Det gælder såvel for forløbet indtil 2015 som for den langsigtede fremskrivning, der ligger efter Disse antagelser har også direkte betydning for planens vurderinger af, hvad der er holdbar finanspolitik. Således er det vigtigt at kende til planens antagelser om udviklingen i udgifts- og indtægtstryk opgjort på underposter, herunder også de beregningstekniske antagelser, der gøres for det lange sigt. Det er en diskussion værd, om planens konkrete mål er centrale og tilstrækkelige i forhold til det formål, som en sådan mellemfristet plan bør opfylde. En overordnet ambition er, at planen skal være i overensstemmelse med en holdbar finanspolitik. I det operationelle tidsrum, som udgøres af tiden indtil 2015, er et overordnet mål i planen, at der skal være et overskud på den strukturelle saldo på ¾ til 1¾ pct. af BNP indtil 2010, og mindst balance i Givet den langsigtede fremskrivning i planen er opretholdelsen af dette mål en tilstrækkelig betingelse til at sikre holdbarheden. Den strukturelle saldo er imidlertid en størrelse, som ikke umiddelbart kan observeres. Derfor kan det være svært entydigt at afgøre, om den faktiske udvikling er i overensstemmelse med denne målsætning. Det er derfor relevant at supplere det overordnede mål for den strukturelle saldo med mere detaljerede pejlemærker. I 2015-planen ligger der således yderligere målsætninger for det offentlige forbrug, som ikke må overstige 26½ pct. af BNP i Givet ønsket om at sætte særlig fokus på udviklingen i det offentlige forbrug, er det hensigtsmæssigt at supplere forventningerne til den rene realvækst med et sådant mål for forbruget som andel af BNP. Dette giver et bedre udtryk for den finansieringsmæssige belastning, som det offentlige forbrug medfører. At fokusere på et enkelt delelement i de offentlige finanser kan imidlertid føre til, at balancen mel- 12

19 lem denne post og de øvrige delposter bliver forskudt på en utilsigtet og uhensigtsmæssig måde over tid. Det ville derfor give en mere ligelig balance, hvis en mellemfristet økonomisk plan præciserede den forventede udvikling på alle de væsentligste poster på den offentlige saldo: Direkte og indirekte skatteindtægter, overførselsindkomster, offentligt forbrug og investeringer. Især investeringerne har en klar tidsmæssig dimension, som kunne fortjene, at de i en mellemfristet sammenhæng får særlig opmærksomhed. At sætte investeringsniveauet ned for at forbedre den offentlige saldo vil medføre et mindre offentligt kapitalapparat på længere sigt og dermed ikke nødvendigvis forbedre situationen i fremtiden. Vandringers betydning for arbejdsstyrken Større ind- og udvandring Flere beskæftigelsesindvandrere og grænsegængere Indvandreres opholdstid er faldet Antallet af personer, der indvandrer til og udvandrer fra Danmark, er vokset markant siden 2. Verdenskrig. I de sidste to årtier har den årlige nettoindvandring således været på til personer. Siden 2002 har der været et skift i sammensætningen af indvandringen. Antallet af personer, som indvandrer af humanitære årsager, er faldet, mens indvandring af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde er steget. Årsager til dette er bl.a. lovændringer, der dels har begrænset den humanitære indvandring og dels har åbnet for en stigning i den beskæftigelsesbetingede indvandring. Udvidelsen af EU og høj efterspørgsel efter arbejdskraft har herudover medvirket til flere beskæftigelsesindvandrere og en voldsom vækst i antallet af grænsegængere personer, som arbejder i Danmark, men har bopæl i udlandet. Analyserne viser, at der er store forskelle i opholdstiden for forskellige indvandrergrupper. Personer, som kommer hertil for at være i beskæftigelse eller uddannelse, er her i kort tid sammenlignet med indvandrere på et humanitært opholdsgrundlag. Skiftet i sammensætningen af indvandrere de seneste år har derfor bevirket, at den gennemsnitlige opholdstid for nye indvandrere er faldet. 13

20 Flere danskere udvandrer Globalisering øger vandringerne Mere fleksibel arbejdsstyrke og lavere strukturel arbejdsløshed Stigende konkurrence om udenlandsk arbejdskraft Danskere udvandrer oftere og i længere tid end for 20 år siden. Tendensen er drevet af, at højtuddannede personer er mere tilbøjelige til at udvandre end personer med kort uddannelse, og de bliver ude længere. Samtidig er antallet af højtuddannede voksende. I takt med et stigende uddannelsesniveau må det forventes, at stadig flere personer vil udvandre og opholde sig længere i udlandet i årene fremover. Den stigende globalisering og internationalisering af dele af arbejdsmarkedet vil formodentlig både forstærke tendensen til, at flere danskere udvandrer, og øge indvandringen. Den øgede beskæftigelsesindvandring og det voksende antal grænsegængere har bidraget betydeligt til at øge arbejdsstyrken de senere år, hvor arbejdskraftefterspørgslen har været høj. Således har indvandringen i isoleret set forøget arbejdsstyrken i 2006 med omkring personer. Antallet af grænsegængere er vokset med fra , og der har været en voldsom vækst i udstationeret udenlandsk arbejdskraft. Disse tre bidrag til arbejdsstyrken kan medvirke til at forklare de relativt lave lønstigninger i en situation, hvor ledigheden er faldet meget. Udviklingen indikerer, at arbejdsstyrken er blevet mere fleksibel, end det har været tilfældet historisk. Hvis denne fleksibilitet i arbejdsstyrken kan forøges fremover, vil det føre til en lavere strukturel arbejdsløshed for personer med bopæl i Danmark. Det stiller imidlertid krav til, hvordan indvandringspolitikken tilrettelægges. Der er udfordringer forbundet med større international mobilitet. Flere af vores nabolande står over for store problemer med faldende arbejdsstyrke på grund af den demografiske udvikling i de kommende år. Det betyder formentlig, at det fremover bliver sværere at tiltrække arbejdskraft fra vores nabolande både hvad angår permanente og konjunkturbetingede bidrag til arbejdsstyrken. Af samme grund vil efterspørgslen fra udlandet efter danske arbejdstagere formentlig vokse. 14

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere