Dansk Økonomi $ Efterår 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi $ Efterår 2007"

Transkript

1 Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Danish Economy $ Autumn 2007 $ English Summary Konjunkturvurdering Langfristet fremskrivning Vandringers betydning for arbejdsstyrken Integration i Danmark

2 Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser. Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 22 medlemmer. Formandskabet står også i spidsen for Det Miljøøkonomiske Råd. De Økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser til Det Økonomiske Råd og den årlige redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd. Loven om De Økonomiske Råd er senest revideret i 2007, jf. Økonomi- og Erhvervsministeriets lovbekendtgørelse nr af 21. august Formandskabet Professor Peter Birch Sørensen (formand), Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Århus, professor Jan Rose Skaksen, Handelshøjskolen i København og professor Eirik Schrøder Amundsen, Københavns Universitet. Rådets øvrige medlemmer Økonomi- og Erhvervsministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Kommunale organisationer: Adm. direktør Peter Gorm Hansen, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, viceadm. koncerndir. Jørgen Vorsholt, Dansk Byggeri: Formand, adm. direktør Povl Christensen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Harald Børsting, forbundsformand Thorkild E. Jensen og forbundsformand John Dahl, Akademikernes Centralorganisation: Formand Sine Sunesen, Dansk Industri: Adm. direktør Hans Skov Christensen, Håndværksrådet: Formand Niels-Erik Lundvig, Landbrugsrådet: Præsident Peter Gæmelke, HTS Handel, Transport og Service: Formand, adm. direktør Jesper Balthazar-Christensen, Dansk Erhverv: Formand, adm. direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Direktør Rasmus Kjeldahl, Finansrådet: Formand, bankdirektør Peter Schütze, FTF - Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte: Formand Bente Sorgenfrey, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Formand, professor Per Kongshøj Madsen, Særlige sagkyndige: Professor Birgitte Sloth, professor Torben M. Andersen og prorektor, professor Nina Smith. Sekretariatet Sekretariatschef Lars Haagen Pedersen, kontorchefer John Smidt, Niels Henning Bjørn, Jesper Sølver Schou, administrationschef Per Ulstrup Johansen, chefkonsulenter Anders Larsen, Dorte Grinderslev, Henrik Saxe, Jens Hauch, Poul Schou, specialkonsulenter Anne Kristine Høj, Jesper J. Kühl, Jesper Linaa, fuldmægtige/ac-medarbejdere Anja Skjoldborg Hansen, Kirsten Carlsen, Lene Kjærsgaard, Lene Toftkær, Lise Skovsgaard Nielsen, Lise-Lotte Pade Hansen, Mette Skak-Nielsen, Mikkel Barslund, Morten Kohl, Peter Marcus Kjellingbro, Rico Jensen Busk, Uffe Nielsen, kontorfuldmægtige Henriette Damsø, Katja Jørgensen, Käte Olstrup, Ulla Toropainen, overassistent Claus Hansen, assistent Annette Ludvigsen, studentermedhjælpere Cecilie Olsen, Jonas Aller Kjeldsen, Louise C. Willerslev-Olsen, Lykke Mulvad Jeppesen, Nima Nonejard.

3 Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Danish Economy $ Autumn 2007 $ English Summary Konjunkturvurdering Langfristet fremskrivning Vandringers betydning for arbejdsstyrken Integration i Danmark

4 Pris 150 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås som abonnement De Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

5 INDHOLD Resume 1 Kapitel I Konjunkturvurdering 25 Indledning 25 International baggrund 38 Indenlandsk efterspørgsel 52 Udenrigshandel og betalingsbalance 61 Beskæftigelse, løn og priser 69 De offentlige finanser 80 Dansk økonomi frem til Konsekvenser af en finanspolitisk stramning 100 Aktuel økonomisk politik 112 Bilagstabeller 118 Kapitel II En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi 127 Indledning 127 En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi 129 De langsigtede udsigter for de offentlige finanser 138 Sammenligning med 2015-planen 146 Følsomhedsanalyser 152 Sammenfatning og diskussion 156 Litteratur 162 Kapitel III Vandringers betydning for arbejdsstyrken 163 Indledning 163 Indvandring til Danmark 166 Genudvandring af indvandrere 188 Danskeres vandringer 206 Vandringers påvirkning af arbejdsstyrke og 213 offentlige finanser Politikanbefalinger 220 Litteraturliste 225 Bilag 227 Kapitel IV Integration af indvandrere og efterkommere 229 Indledning 229 Uddannelse og kvalifikationer for indvandrere og 233 efterkommere i Danmark

6 Familiesammenførte på det danske arbejdsmarked 278 Anbefalinger 299 Litteraturliste 304 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 307 English Summary 351

7 Dansk Økonomi efterår 2007 RESUME Resumeet er inddelt i følgende afsnit: -Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik, kapitel I -En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi, kapitel II -Vandringers betydning for arbejdsstyrken, kapitel III -Integration af indvandrere og efterkommere, kapitel IV Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Lavere BNP-vækst end de seneste år Stort pres på arbejdsmarkedet og internationale risici men blød landing forventes Den årlige vækst i BNP i Danmark har været over 3 pct. de seneste år, men ventes kun at blive 1½ pct. i år. Den lavere vækst skyldes, at dansk økonomi har nået kapacitetsgrænsen, og samtidig er de seneste års kraftige vækst i efterspørgslen ved at aftage. I de følgende år ventes en endnu lavere vækst i BNP. Dette skyldes dels, at den demografiske udvikling begrænser udviklingen i arbejdsstyrken, dels at en forventet normalisering af konjunktursituationen indebærer en stigning i ledigheden og et fald i arbejdsstyrken. Beskæftigelsen ventes dermed at falde de kommende år. Den lave ledighed betyder, at presset på arbejdsmarkedet fortsat er stort. Som følge heraf må der forventes væsentligt højere lønstigninger end set de seneste år. Prognosen indebærer en blød landing af økonomien, men en mere brat afslutning af højkonjunkturen kan ikke udelukkes både fordi der er flere risikoelementer i den globale økonomi, og fordi endnu højere lønstigninger ikke kan udelukkes. Resumeet er færdigredigeret den 12. november

8 Trendvækst på ca. 1¼ pct. Lav vækst på 1 pct. om året frem mod 2015 Historisk høj beskæftigelse og lav ledighed Fald i produktiviteten i år I kapitel I præsenteres ud over konjunkturvurderingen en mellemfristet fremskrivning af den danske økonomi frem til På længere sigt er BNP-væksten grundlæggende bestemt af den strukturelle arbejdsstyrke, den strukturelle ledighed, produktivitetsvæksten samt udviklingen i arbejdstiden. Den strukturelle arbejdsstyrke ventes at være omtrent konstant, mens der forventes en svagt faldende strukturel ledighed. Der skønnes at være en trendmæssig vækst i timeproduktiviteten i de private byerhverv på ca. 1½ pct. om året og lidt lavere i resten af økonomien mens arbejdstiden ventes at aftage. Samlet set giver det anledning til en trendmæssig vækst i BNP på ca. 1¼ pct. om året. Produktionen er aktuelt højere, end den trendmæssige udvikling tilsiger, og der er et positivt output-gap på omkring 2 pct. Samtidig er ledigheden markant lavere end den strukturelle ledighed, og arbejdsstyrken er langt højere end det strukturelle niveau. Dette betyder, at beskæftigelsen er væsentligt over det strukturelle niveau. I løbet af de kommende år imødeses en normalisering af konjunkturerne, hvilket indebærer, at ledigheden gradvist stiger, og arbejdsstyrken gradvist falder. Derfor vil væksten i BNP i en årrække være lavere end trendvækstraten, og den gennemsnitlige BNP-vækst i perioden frem til 2015 ventes derfor kun at blive godt 1 pct. årligt. Beskæftigelsen er historisk høj, og ledigheden er på det laveste niveau siden begyndelsen af 1970 erne. Ledigheden er faldet med næsten personer i løbet af 3½ år, og beskæftigelsen er steget med knap personer i samme periode. Den store stigning i arbejdsstyrken skyldes primært de gode konjunkturer, og samtidig har mere åbne grænser inden for EU medvirket til en betydelig tilgang af udenlandsk arbejdskraft de seneste par år. Beskæftigelsen stiger mere end produktionen i år, hvilket betyder, at der er et fald i produktiviteten. Det vurderes, at der efterfølgende er gode muligheder for en periode med højere produktivitetsfremgang fra det lave aktuelle niveau. Som følge heraf ventes produktivitetsvæksten at være højere end normalt de kommende år, hvilket er med til at løfte væksten på trods af faldende arbejdsstyrke. 2

9 Bredt funderet efterspørgselsvækst Stigende importkvote og udsigt til underskud på betalingsbalancen Høje lønstigninger Ekspansiv finanspolitik Væksten i det private forbrug har været lav de seneste kvartaler, men forskellige indikatorer peger på en tiltagende vækst. I de kommende år ventes en fortsat høj, omend svagt aftagende, beskæftigelse og en betydelig fremgang i den disponible realindkomst, bl.a. som følge af den vedtagne aftale om indkomstskattelettelser. Investeringskvoten har været kraftigt stigende, mens der fremadrettet ventes en gradvis udfladning. Trods en mærkbar afdæmpning af væksten i USA som følge af udviklingen på boligmarkedet og den finansielle krise ventes væksten på de danske eksportmarkeder de førstkommende år at være højere end den trendmæssige vækst. Dette sikrer en fortsat solid eksportvækst trods tiltagende lønstigninger i Danmark og dermed tab af konkurrenceevne. Samlet set er der således udsigt til en bredt funderet efterspørgselsvækst. De kommende år giver efterspørgslen et vedholdende pres på arbejdsmarkedet, og det forudsættes, at importen fortsat vil fungere som ventil for at tilfredsstille en betydelig del af efterspørgselsvæksten. Samtidig ventes de danske eksportpriser at stige langt mere end importpriserne og dermed forringe konkurrenceevnen. Nettoeffekten af disse tendenser er, at det nuværende overskud på betalingsbalancen vendes til et underskud om nogle år. Set i lyset af den fortsat lave ledighed ventes tiltagende lønstigninger de kommende år op til 5 pct. om året, hvilket er markant højere end hos vore nærmeste samhandelslande. Importpriserne stiger fortsat kun beskedent, mens den stigende oliepris og de høje lønstigninger giver en opadgående tendens i prisstigningstakten. Inflationen skønnes derfor de kommende par år at stige til omkring 2½ pct. om året. Den planlagte finanspolitik er klart ekspansiv i de kommende år, dels med høj vækst i det offentlige forbrug og dels skattelettelser. De seneste års meget store offentlige overskud ventes som følge heraf og i takt med normaliseringen af konjunkturerne gradvis at blive reduceret, og den offentlige saldo skønnes at være omtrent nul i

10 Prognosens hovedtal BNP-vækst (pct.) 3,5 1,5 1,6 1,4 0,9 Offentlig saldo (mia. kr.) Betalingsbalance (mia. kr.) Ledighed (1.000 pers.) Beskæftigelsesændring (1.000 pers.) Stigning i lønomkostninger (pct.) 3,1 4,3 4,8 5,0 4,5 Inflation (pct.) 2,1 1,9 2,4 2,6 2,1 Anm.: Inflationen er opgjort som væksten i deflatoren for det private forbrug. Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ADAM s databank og egne beregninger. Aktuel økonomisk politik Fokus på at øge den strukturelle beskæftigelse Skattenedslag til 64-årige kan øge beskæftigelsen Den aktuelle konjunktursituation medfører en udpræget mangel på arbejdskraft, og der er derfor behov for at øge det effektive arbejdsudbud. Folketinget har bl.a. i forbindelse med velfærdsaftalen vedtaget en række arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som skønnes at kunne reducere den strukturelle ledighed. Regeringen har endvidere tilkendegivet, at den vil iværksætte en række initiativer, der kan øge arbejdsstyrken. Nogle af disse initiativer retter sig imod at øge tiltrækningen af udenlandsk arbejdskraft. I kapitel III og IV præsenteres en række forslag, der kan bidrage til at fastholde eller øge det udenlandske bidrag til arbejdsstyrken. For at øge beskæftigelsen har regeringen foreslået et nedslag i skatten for de 64-årige, der fortsat arbejder. Dette er tidligere foreslået af formandskabet i Dansk Økonomi, forår Hvis nedslaget i skatten gives til de, der fylder 64 år i 2010 og senere, vurderes det, at forslaget vil kunne være selvfinansierende, hvis blot en tredjedel af dem, der normalt går på efterløn som 62-årige, vælger at udskyde tilbagetrækningstidspunktet fra 62 år til 64 år. Hvis skattenedslaget gives til alle 64-årige allerede i 2008, vil forslaget blive væsentligt dyrere på kort sigt og kun have en begrænset yderligere effekt på arbejdsudbuddet. 4

11 Førtidspensionister i arbejde, men fleksjobordning bør ses efter Skattelettelser med begrænset effekt på arbejdsudbuddet Høj vækst i det offentlige forbrug Det kommunale aftalesystem har spillet fallit Omsættelige udgiftsrettigheder er en mulighed Regeringen har desuden annonceret, at den vil gøre det muligt for førtidspensionister at arbejde i en periode, uden at de dermed mister retten til senere at gå tilbage på førtidspension. Dette kan bidrage til at øge det effektive arbejdsudbud, men risikerer samtidig at øge tilgangen til førtidspension. En anden risiko er, at der kan opstå en utilsigtet stigning i tilgangen til fleksjobordningen, der ligeledes retter sig mod personer, hvis mulighed for fast at varetage et almindeligt job er begrænset. Tilgangen til fleksjobordningen har de seneste år været meget stor, uden at antallet af førtidspensionister er faldet tilsvarende. Der kan derfor under alle omstændigheder være god grund til at overveje denne ordnings incitamenter. Et yderligere element i regeringens bestræbelser på at øge arbejdsstyrken er skattelettelserne vedtaget i forlængelse af 2015-planen. Skattelettelserne indebærer en forøgelse af beskæftigelsesfradraget kombineret med en ekstraordinær stigning i indkomstoverførslerne i 2008 og en forøgelse af mellemskattegrænsen i Samlet reduceres indkomstskatten med knap 10 mia. kr. Det skønnes, at arbejdsudbuddet målt i timer forøges i et omfang svarende til personer. Hvis skattelettelserne var blevet givet i form af en reduktion af topskatten, ville effekten på arbejdsudbuddet med stor sikkerhed have været større, men de fordelingsmæssige konsekvenser ville selvsagt have været anderledes. Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede på kort sigt, og samtidigt øges de offentlige udgifter til forbrug og investeringer mærkbart. Det offentlige forbrug ventes at stige 1¾ pct. i Bag den høje vækst i de offentlige udgifter ligger blandt andet, at de kommunale forbrugsudgifter ventes at stige mere end aftalt mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Det nuværende aftalesystem indebærer, at det er uklart for den enkelte kommune, hvad konsekvensen er af en given budgetlægning. Aftalesystemet bør derfor enten suppleres med klare sanktioner, der er kendt af den enkelte kommune inden budgetlægningen, eller erstattes af et andet system. En mulighed er omsættelige udgiftsrettigheder, jf. bl.a. Dansk Økonomi, efterår

12 Finanspolitikken øger risikoen for høje lønstigninger Selv med omfattende strukturreformer bør finanspolitikken ikke være ekspansiv I fravær af strukturpolitiske tiltag bør finanspolitikken være stram En finanseffekt på -¼ pct. er passende Den planlagte finanspolitik bidrager til at øge den samlede efterspørgsel. I den aktuelle konjunktursituation er det uheldigt, at finanspolitikken bidrager til at øge presset på arbejdsmarkedet. Den såkaldte finanseffekt, der måler finanspolitikkens bidrag til den økonomiske vækst, ventes konkret at blive ½ pct.point i 2008 og ¼ pct.point i Herved bærer den planlagte finanspolitik en væsentlig del af skylden for de højere lønstigninger og den mærkbare forværring af konkurrenceevnen, der er udsigt til. Selv hvis der gennemføres omfattende strukturpolitiske tiltag, der kan reducere presset på arbejdsmarkedet mærkbart, er der ikke grund til at føre en finanspolitik, der øger efterspørgselspresset. Hvis presset på arbejdsmarkedet skal elimineres gennem strukturpolitiske tiltag, skal den strukturelle beskæftigelse øges med omkring personer. Det er vanskeligt at forestille sig, at der kan gennemføres tiltag, der på kort sigt kan påvirke arbejdsmarkedet så positivt. Og selv i en sådan situation ville en neutral finanspolitik, svarende til en finanseffekt på 0, være den rigtige. Hvis der ikke gennemføres arbejdsmarkedspolitiske tiltag, der på kort sigt kan øge arbejdsudbuddet eller sænke den strukturelle ledighed mærkbart, bør finanspolitikken ikke blot være neutral, men stram. På basis af analyserne af finanspolitikken i Dansk Økonomi, forår 2007, burde finanspolitikken i lyset af det store output-gap som udgangspunkt have indebåret en stramning svarende til en finanseffekt på op imod -½ pct.point af BNP i Den aktuelle konjunkturvurdering med udsigt til lave vækstrater og med en risiko for, at den internationale økonomi i højere grad end forventet vil blive påvirket negativt af den finansielle uro, gør imidlertid, at en lidt mindre stramning er hensigtsmæssig. Konkret anbefales i fravær af tiltag, der varigt kan øge arbejdsudbuddet eller sænke ledigheden, en finanseffekt på -¼ pct.point i 2008 og Dette er henholdsvis ¾ og ½ pct.point lavere end i prognosen. 6

13 Lavere vækst i offentligt forbrug nødvendigt Finanspolitisk stramning vil også bidrage til den langsigtede holdbarhed En finanseffekt på -¼ pct.point kan opnås på mange måder, men kan realistisk set næppe realiseres uden en mærkbar reduktion af væksten i det offentlige forbrug i forhold til det planlagte, jf. beregningerne i afsnit I.8. En strammere finanspolitik vil føre til en hurtigere stigning i ledigheden og reducerer dermed risikoen for, at der opbygges uholdbare forventninger til den fremtidige lønudvikling. En stramning af finanspolitikken vil samtidig indebære en permanent forbedring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 1 pct.point af BNP i forhold til situationen, hvor finanspolitikken lempes som planlagt. Den foreslåede opstramning vil således også bidrage mærkbart til at reducere det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem. En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi Langsigtet fremskrivning fortsætter tidligere tradition Stigende levestandard trods ujævn udvikling i arbejdsstyrken Offentlig saldo forværres I kapitel II præsenteres en ny langsigtet fremskrivning af Danmarks økonomi. Fremskrivningen kan betragtes som en opdatering af den tilsvarende fremskrivning i Dansk Økonomi, efterår 2006 og forskellige foregående rapporter. Fremskrivningen bygger på den mellemfristede fremskrivning, der præsenteres i kapitel I. Arbejdsstyrken falder ifølge fremskrivningen med omkring 5 pct. i løbet af det næste tiår, hvorefter den atter begynder at stige som følge af de ændrede tilbagetrækningsregler i velfærdsforliget fra sidste år. På grund af forventede vedvarende produktivitetsstigninger vil danskernes materielle levestandard stige mærkbart. BNP pr. indbygger beregnes således at blive fordoblet inden Samtidig stiger forbrugskvoten varigt i fremskrivningen ledsaget af et fald i den private sektors formue relativt til BNP. Den offentlige saldo forværres kraftigt i fremskrivningen, jf. figur A. Det skyldes ikke mindst befolkningsudviklingen og det faktum, at de offentlige indtægter i udgangspunktet skønnes at være usædvanligt store. 7

14 Figur A Pct. af BNP 6 4 Primær og samlet offentlig saldo i grundforløb Saldo Primær saldo Anm.: Den primære saldo opgøres som den faktiske saldo minus nettorenteindtægter. Når den faktiske saldo i fremskrivningen er dårligere end den primære, er det udtryk for, at den offentlige sektor har en gæld. Den offentlige sektors gæld udgør i det viste forløb 38 pct. af BNP i Kilde: Beregninger på DREAM. Grundliggende stor usikkerhed om offentlige finanser på lang sigt men Danmarks finanspolitik er ikke holdbar ud fra kapitel II s forudsætninger I sammenligning med den 2015-plan, som regeringen fremlagde i august, har fremskrivningen i kapitel II et mere negativt syn på de offentlige finanser i det lange løb. Dermed peger fremskrivningen også på, at der fortsat er et problem med den langsigtede holdbarhed af Danmarks finanspolitik. Langsigtede fremskrivninger er dog grundliggende meget usikre, og usikkerheden stiger i takt med, hvor langt ud i fremtiden man ser. Hvorvidt den danske finanspolitik inklusive de lempelser og krav, som fremgår af planen, er holdbar, kan derfor ikke besvares skråsikkert. Med regeringens egne forudsætninger vil finanspolitikken være holdbar. Men de centrale forudsætninger, som er anvendt i kapitel II, giver i stedet det resultat, at der mangler en permanent finansiering svarende til ca. ¾ pct. af BNP, hvis finanspolitikken skal være holdbar, selv hvis det antages, at kravet i 2015-planen om forøget arbejdsstyrke og arbejdstid opfyldes. Dette svarer til, at der er behov for en permanent forbedring af de offentlige finanser på ca. 12 8

15 mia. kr. med dagens pris- og lønniveau. Der er en lang række årsager til, at den finanspolitiske holdbarhed i fremskrivningen med 2015-planens krav til arbejdstid og arbejdsstyrke er dårligere end i regeringens plan. En af de vigtigste forskelle er den forventede udvikling i serviceudgifterne, hvor 2015-planens fremskrivning indebærer en mindre stigning i især udgifterne til ældrepleje og sundhed. Bag den forskellige vurdering af udviklingen i disse udgifter ligger især forskellige antagelser om, hvordan disse udgifter afhænger af alderen og restlevetiden. Antagelserne i planen indebærer, at sundhedsudgifterne kun stiger i begrænset omfang, når levetiden som forventet stiger. Herved opstår især på meget lang sigt en stadig større forskel mellem 2015-planens fremskrivning af sundhedsudgifter og udgifterne i fremskrivningen i dette kapitel. Holdbarhed kan forbedres markant ved finanspolitisk stramning som anbefalet i kapitel I Holdbarheden kan skabes på mange forskellige måder Beregninger i kapitel II viser, at den finanspolitiske holdbarhed bliver mærkbart forringet, hvis kravene i planen ikke opfyldes. Konkret skal den offentlige saldo permanent forbedres med ca. 1½ pct. af BNP, hvis kravene til arbejdstid og arbejdsstyrke ikke opfyldes. Beregninger viser også, at den i kapitel I anbefalede finanspolitiske stramning vil give et væsentligt bidrag til forbedring af den finanspolitiske holdbarhed. Således forbedres den finanspolitiske holdbarhed med et beløb svarende til ca. 1 pct. af BNP, hvilket betyder, at den væsentligste del af problemet vil være løst. Hvis finanspolitikken i udgangspunktet ikke er holdbar, betyder det, at den manglende finansiering før eller siden skal tilvejebringes. Hvordan det konkret bør gøres, afhænger imidlertid af flere forskellige selvstændige og i høj grad politiske valg. Finanspolitisk holdbarhed kan grundliggende opnås ved tiltag, der øger indtægterne eller sænker udgifterne. Tiltag, der øger indtægterne, er eksempelvis skattereformer, der giver en merindtægt, eller initiativer, der forøger arbejdsstyrken, mens lavere udgifter eksempelvis kan opnås ved at reducere det offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne. Valget af instrumenter påvirker levevilkårene blandt de personer, der lever på det pågældende tidspunkt. 9

16 Intet objektivt svar på den rette fordeling over tid Generationernes levevilkår afhænger af mange forskellige forhold Fordelingsforskelle mellem generationerne bør komme klart frem Et andet selvstændigt valg handler om, hvornår man ønsker at fremskaffe den manglende finansiering. Valget af tidsmæssig fordeling af merfinansieringen vil påvirke de økonomiske levevilkår blandt forskellige generationer, der lever på forskellige tidspunkter. Ud fra et fagøkonomisk synspunkt kan det ikke objektivt siges, hvordan denne fordeling mellem generationer ideelt set bør være, og derfor heller ikke hvornår finansieringen bør finde sted. Økonomerne kan spille en rolle ved at gøre opmærksom på, at de forskellige mulige strategier kan have forskellige former for afledte omkostninger; men grundliggende er det et fordelingspolitisk spørgsmål, som befolkningen og dens repræsentanter bør tage stilling til. Det virker dog naturligt, at en sådan afvejning af generationernes interesser over for hinanden også bør tage hensyn til de levevilkår, som i øvrigt påvirker de forskellige generationer. Over tid vil de enkelte generationers forbrugsmuligheder blive påvirket af mange forskellige faktorer, herunder konjunkturudsving, ændringer i den økonomiske politik, generationernes relative størrelse og endelig den generelle produktivitetsvækst, der i almindelighed sikrer, at yngre generationer bliver rigere end deres ældre forgængere. Selvom den sidste effekt klart dominerer de øvrige i det lange løb, kan stigningstakten i generationernes reelle forbrugsmuligheder blive påvirket af alle de nævnte faktorer. Derudover adskiller generationerne sig med hensyn til andre livsvilkår. Det forventes eksempelvis, at yngre generationer vil få en længere gennemsnitlig levealder end de tidligere generationer. Under alle omstændigheder forekommer det vigtigt, at virkningen af de forskellige finansieringsstrategier på fordelingen mellem generationer kommer klart frem i lyset, så offentligheden kan vurdere de forskellige valgmuligheder. Med udgangspunkt i et holdbarhedsproblem af samme størrelse som i kapitlets fremskrivning, dvs. ca. ¾ pct. af BNP (efter opfyldelse af krav til arbejdstid og arbejdsstyrke som i 2015-planen), er der derfor grund til at diskutere, hvornår den ekstra finansieringsbyrde bør tilvejebringes. 10

17 Skattelettelser forværrer holdbarhedsproblemet Krav om længere arbejdstid bør belyses nærmere Større fokus på løbende vurderinger af planen Skattelettelserne og den ekstraordinære forøgelse i de offentlige udgifter i 2008 og 2009, som er en del af planen, er påfaldende, givet at der i udgangspunktet er uvished om, finanspolitikken er holdbar. Ifølge beregningerne i kapitel II er lempelserne ufinansierede på lang sigt i den forstand, at de forværrer holdbarhedsproblemet. Dette gælder også, selvom skattelettelserne i sig selv må forventes at forøge arbejdsudbuddet. Større arbejdsudbud medvirker til en vis selvfinansiering af skattelettelserne, men medmindre en skattelettelse er mindst 100 pct. selvfinansierende, vil den altid forværre et givet holdbarhedsproblem, snarere end medvirke til at løse det, selv når dynamiske effekter medregnes. Tager man udgangspunkt i 2015-planens kravforløb, er ønsket om en længere gennemsnitlig arbejdstid for de beskæftigede relativt nyt. Da det ikke er grundigt belyst, hvordan man bedst kan sikre længere arbejdstid uden uheldige bivirkninger, er beslutningen om at nedsætte en arbejdsmarkedskommission til nærmere at kulegrave spørgsmålet en god ide. Man kan dog diskutere, om det er hensigtsmæssigt på forhånd at lægge sig fast på, at størstedelen af kravopfyldelsen skal komme fra øget arbejdstid, når der netop ikke er klarhed over, hvilke konkrete instrumenter der er velegnede til at påvirke arbejdstiden, og hvilke andre effekter disse instrumenter vil have. Overordnet er det positivt, at man i Danmark med planens udarbejdelse fortsætter traditionen med at udarbejde planer for den økonomiske politik, som også tager udfordringer på det lidt længere sigt med i betragtning. Det er imidlertid værd at overveje, om procedurerne i forbindelse med sådanne planer kunne forbedres. Hvis disse planer skal have praktisk betydning, er det vigtigt at foretage regelmæssige vurderinger af planens målopfyldelse og i den forbindelse foretage en revision af kravene til resten af perioden. Dette sker i øjeblikket primært i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige konvergensprogram i EU-sammenhæng, men det kunne være ønskværdigt med større fokus på sådanne årlige revisioner. En mulighed kunne være, at der fandt en årlig afrapportering sted i Folketinget om den 11

18 øjeblikkelige stilling for opfyldelsen af regeringens mellemfristede økonomiske målsætninger. Vigtigt at offentliggøre alle væsentlige forudsætninger Hvilke mål bør en mellemfristet plan indeholde? Strukturel saldo kan ikke bestemmes entydigt Alle vigtige delposter bør være pejlemærker For at offentligheden bedre kan vurdere realismen i planen, er det også vigtigt, at alle de væsentlige forudsætninger bliver offentliggjort. Det gælder såvel for forløbet indtil 2015 som for den langsigtede fremskrivning, der ligger efter Disse antagelser har også direkte betydning for planens vurderinger af, hvad der er holdbar finanspolitik. Således er det vigtigt at kende til planens antagelser om udviklingen i udgifts- og indtægtstryk opgjort på underposter, herunder også de beregningstekniske antagelser, der gøres for det lange sigt. Det er en diskussion værd, om planens konkrete mål er centrale og tilstrækkelige i forhold til det formål, som en sådan mellemfristet plan bør opfylde. En overordnet ambition er, at planen skal være i overensstemmelse med en holdbar finanspolitik. I det operationelle tidsrum, som udgøres af tiden indtil 2015, er et overordnet mål i planen, at der skal være et overskud på den strukturelle saldo på ¾ til 1¾ pct. af BNP indtil 2010, og mindst balance i Givet den langsigtede fremskrivning i planen er opretholdelsen af dette mål en tilstrækkelig betingelse til at sikre holdbarheden. Den strukturelle saldo er imidlertid en størrelse, som ikke umiddelbart kan observeres. Derfor kan det være svært entydigt at afgøre, om den faktiske udvikling er i overensstemmelse med denne målsætning. Det er derfor relevant at supplere det overordnede mål for den strukturelle saldo med mere detaljerede pejlemærker. I 2015-planen ligger der således yderligere målsætninger for det offentlige forbrug, som ikke må overstige 26½ pct. af BNP i Givet ønsket om at sætte særlig fokus på udviklingen i det offentlige forbrug, er det hensigtsmæssigt at supplere forventningerne til den rene realvækst med et sådant mål for forbruget som andel af BNP. Dette giver et bedre udtryk for den finansieringsmæssige belastning, som det offentlige forbrug medfører. At fokusere på et enkelt delelement i de offentlige finanser kan imidlertid føre til, at balancen mel- 12

19 lem denne post og de øvrige delposter bliver forskudt på en utilsigtet og uhensigtsmæssig måde over tid. Det ville derfor give en mere ligelig balance, hvis en mellemfristet økonomisk plan præciserede den forventede udvikling på alle de væsentligste poster på den offentlige saldo: Direkte og indirekte skatteindtægter, overførselsindkomster, offentligt forbrug og investeringer. Især investeringerne har en klar tidsmæssig dimension, som kunne fortjene, at de i en mellemfristet sammenhæng får særlig opmærksomhed. At sætte investeringsniveauet ned for at forbedre den offentlige saldo vil medføre et mindre offentligt kapitalapparat på længere sigt og dermed ikke nødvendigvis forbedre situationen i fremtiden. Vandringers betydning for arbejdsstyrken Større ind- og udvandring Flere beskæftigelsesindvandrere og grænsegængere Indvandreres opholdstid er faldet Antallet af personer, der indvandrer til og udvandrer fra Danmark, er vokset markant siden 2. Verdenskrig. I de sidste to årtier har den årlige nettoindvandring således været på til personer. Siden 2002 har der været et skift i sammensætningen af indvandringen. Antallet af personer, som indvandrer af humanitære årsager, er faldet, mens indvandring af uddannelses- og beskæftigelsesmæssige grunde er steget. Årsager til dette er bl.a. lovændringer, der dels har begrænset den humanitære indvandring og dels har åbnet for en stigning i den beskæftigelsesbetingede indvandring. Udvidelsen af EU og høj efterspørgsel efter arbejdskraft har herudover medvirket til flere beskæftigelsesindvandrere og en voldsom vækst i antallet af grænsegængere personer, som arbejder i Danmark, men har bopæl i udlandet. Analyserne viser, at der er store forskelle i opholdstiden for forskellige indvandrergrupper. Personer, som kommer hertil for at være i beskæftigelse eller uddannelse, er her i kort tid sammenlignet med indvandrere på et humanitært opholdsgrundlag. Skiftet i sammensætningen af indvandrere de seneste år har derfor bevirket, at den gennemsnitlige opholdstid for nye indvandrere er faldet. 13

20 Flere danskere udvandrer Globalisering øger vandringerne Mere fleksibel arbejdsstyrke og lavere strukturel arbejdsløshed Stigende konkurrence om udenlandsk arbejdskraft Danskere udvandrer oftere og i længere tid end for 20 år siden. Tendensen er drevet af, at højtuddannede personer er mere tilbøjelige til at udvandre end personer med kort uddannelse, og de bliver ude længere. Samtidig er antallet af højtuddannede voksende. I takt med et stigende uddannelsesniveau må det forventes, at stadig flere personer vil udvandre og opholde sig længere i udlandet i årene fremover. Den stigende globalisering og internationalisering af dele af arbejdsmarkedet vil formodentlig både forstærke tendensen til, at flere danskere udvandrer, og øge indvandringen. Den øgede beskæftigelsesindvandring og det voksende antal grænsegængere har bidraget betydeligt til at øge arbejdsstyrken de senere år, hvor arbejdskraftefterspørgslen har været høj. Således har indvandringen i isoleret set forøget arbejdsstyrken i 2006 med omkring personer. Antallet af grænsegængere er vokset med fra , og der har været en voldsom vækst i udstationeret udenlandsk arbejdskraft. Disse tre bidrag til arbejdsstyrken kan medvirke til at forklare de relativt lave lønstigninger i en situation, hvor ledigheden er faldet meget. Udviklingen indikerer, at arbejdsstyrken er blevet mere fleksibel, end det har været tilfældet historisk. Hvis denne fleksibilitet i arbejdsstyrken kan forøges fremover, vil det føre til en lavere strukturel arbejdsløshed for personer med bopæl i Danmark. Det stiller imidlertid krav til, hvordan indvandringspolitikken tilrettelægges. Der er udfordringer forbundet med større international mobilitet. Flere af vores nabolande står over for store problemer med faldende arbejdsstyrke på grund af den demografiske udvikling i de kommende år. Det betyder formentlig, at det fremover bliver sværere at tiltrække arbejdskraft fra vores nabolande både hvad angår permanente og konjunkturbetingede bidrag til arbejdsstyrken. Af samme grund vil efterspørgslen fra udlandet efter danske arbejdstagere formentlig vokse. 14

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2006

Dansk Økonomi Efterår 2006 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T Det Økonomiske

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2007

Dansk Økonomi Forår 2007 Dansk Økonomi Forår 2007 Konjunkturvurdering Konjunkturer og finanspolitik Dansk arbejdsmarkedspolitik efter år 2000 Danish Economy Spring 2007 English Summary Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Det Økonomiske Råd Formandskabet Rådets øvrige medlemmer Sekretariatet

Det Økonomiske Råd Formandskabet Rådets øvrige medlemmer Sekretariatet Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere