Historikerne mellem erindring og historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historikerne mellem erindring og historie"

Transkript

1 Sebastian Olden-Jørgensen 101 Historikerne mellem erindring og historie Sebastian Olden-Jørgensen Som historiker med speciale i tidlig moderne tid, nærmere bestemt og 1700-tallet, kan man godt blive misundelig på visse kolleger i fagets nyere afdeling, f.eks. dem, der sysler med den Kolde Krig eller folkedrab. Deres forskning kan gøre folk vrede og give dem dårlig samvittighed, men den lader dem ikke kolde! Disse kolleger, føler jeg ofte, er aldrig i tvivl om, hvorfor de er historikere. De har en mission: De fortæller verden ubekvemme sandheder, de oplyser og moraliserer. Og når verden hader dem, bekræftes de bare i deres kald. Men hvad med os andre? Alle de historikere, der ikke opererer inden for den kollektive erindrings erogene zoner? Hvad er vores projekt? Og hermed mener jeg vores, ikke mit. Vi har alle vore individuelle veje til netop de områder, vi arbejder med, og vore personlige grunde til at elske dem. Jeg skal være den sidste til at tale imod de personlige, eksistentielle grunde til at dyrke historie, men de kloge redaktører af dette særnummer har bedt os rette blikket væk fra vores egen navle. Hvilke samfundsmæssige opgaver har vi? Hvilket fælles projekt? Da redaktionen ligeledes har bedt om essays og ikke afhandlinger, vil jeg give mit bud på et svar med udgangspunkt i et enkelt begreb: erindringssteder. Men først et lille negativt afsæt. Nedsivning? En meget simpel forståelse af forholdet mellem historikerne på den ene side og offentligheden på den anden går under betegnelsen nedsivningsmodellen. Den går groft sagt ud på, at historikerne på deres side er producenter af en objektiv og omfattende viden om fortiden, som offentligheden så aftager gennem forskellige former for formidling. Denne formidling foregår gennem lærebøger i skolen, populærvidenskabelig litteratur, museer og udstillinger, samt ikke mindst det vildtvoksende internet. Nogle historikere både forsker og formidler, men mange overlader formidlingen til de professionelle: lærere, forfattere, journalister og webredaktører. Uanset om formidleren selv er historiker eller en professionel, så opfattes selve formidlingen i alt væsentligt som en slags fortynding og oversættelse: kortere sætninger, færre svære ord og flere illustrationer. Uanset alle pædagogiske eller journalistiske kneb er det stadig den aktuelle faglige viden og bevidsthed i sin helhed,

2 102 Historikerne mellem erindring og historie der skal formidles, skønt selvsagt ikke i alle detaljer ( totum, non omnia ). Historisk indsigt opfattes med andre ord som viden, der kan skæres i tykkere eller tyndere skiver og anrettes lidt forskelligt, men grundlæggende forbliver identisk. En lidt mere reflekteret variant af denne model tilsiger, at man ved popularisering nøjes med at formidle videnskabens resultater og alment accepterede teorier, men ikke usikkerheden og den faglige uenighed eller diskussion. 1 Der er mange problemer forbundet med denne model. Den fører f.eks. en del frustrationer med sig, fordi medierne ofte ikke lytter til historikerne, men uanfægtet viderebringer forkerte og forældede historier eller slet og ret vender det døve øre til. Af og til kan visse åbenlyse myters overlevelseskraft være forbløffende. F.eks. lever den tanke, at middelalderens mennesker og især den katolske kirke skulle have ment, at jorden var flad, i bedste velgående. Ja, Columbus skal have mødt stor modstand på den konto, fortælles det. Og dog er det almindelig historisk viden blandt faghistorikere, at middelalderens lærde gik ud fra, at jorden var rund, og derfor f.eks. diskuterede eksistensen af antipoder (mennesker på den anden side af jorden). Ikke desto mindre kunne et dansk TV-program for nylig dokumentere, at 14 ud af 15 moderne skolebøger fortalte historien om den flade jord. 2 Til beroligelse for mine landsmænd kan jeg oplyse, at vrangforestillingen ikke er specielt dansk. 3 Hvad har vi gjort forkert, når åbenlyst nonsens kan overleve gennem generationer i moderne, demokratiske og oplyste samfund? Det mest grundlæggende problem ved nedsivningsteorien er imidlertid ikke, at nedsivningen ofte virker dårligt, men at den går ud fra, at offentligheden og historikerne stiller de samme spørgsmål og har den samme erkendelsesinteresse. At det ikke er tilfældet, burde stå klart for enhver, der ved en familiefrokost har forsøgt at forklare en interesseret onkel lidt om sit seneste forskningsprojekt. Det kan være svært, men vanskeligheden består ikke i, at onkel Peter er uvidende eller uinteresseret i historie. Tværtimod er han ofte både vidende og nysgerrig, men han stiller andre spørgsmål og organiserer sin viden på andre måder, end de professionelle historikere gør. Hans viden er ikke struktureret efter historiefaglige kategorier, teorier eller debatter, og i vores faglige hovmod opfatter vi ofte hans historiske viden som noget rod. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I denne situation har jeg selv fundet stor trøst i den franske historiker, debattør og redaktør Pierre Noras teori om erindringssteder (lieux de mémoire). For det, der sker ved familiefrokosten i samtale med onkel Peter, er i ni ud af ti tilfælde et sammenstød mellem erindring og historie.

3 Sebastian Olden-Jørgensen 103 Erindringssteder Alene ordet erindringssted har en suggestiv kraft, som gør, at man med det samme forbinder noget med det og har forstået noget væsentligt: Erindringen, hvad enten det er individers eller fællesskabers historiske bevidsthed, er ikke en homogen, grå masse, der strækker sig ud mod horisonten. Erindringen har sine knude- og orienteringspunkter, ja, sine brændpunkter, hvor både viden, betydning og engagement er koncentreret og omstridt, må det straks tilføjes. Et erindringssted kan være et fysisk mindesmærke, men der kan også være et sted i overført betydning: en begivenhed (det danske nederlag til Preussen og Østrig 1864), en person (Gustav Vasa), et værk (Jyske Lov), en institution (Skansen i Stockholm), ja sågar et begreb (folkhemmet). Men der er mere ved Noras teori. Han placerer nemlig erindringsstederne i spændingsfeltet mellem historie og erindring, der for ham på ingen måde er to sider af samme sag, men snarere modsætninger. 4 Historie, det er videnskaben: kritisk, analytisk, systematisk. Dens indsigter gør krav på universel gyldighed, men den er også bevidst om erkendelsens grænser og derfor altid ufuldstændig og problematisk. Erindringen på den anden side afspejler levende kollektivers selvforståelse. Den er følelsesbetonet, politiseret, absolut i sit krav på gyldighed (for gruppen), afrundet i sin form, men yderst selektiv i sit udvalg af relevante detaljer. Den er fleksibel, under stadig forandring og konkret i sine udtryk. Når erindringsstederne er vigtige, skyldes det som sagt, at de afspejler levende kollektivers (familiers, partiers, sociale lags, regioners, konfessioners, nationers) selvforståelse. At fortælle sin historie, at kende sin historie, det er at udforske og forhandle sin identitet og ofte nok tillige at udgrænse andre. Erindringssteder på det nærmeste svømmer over af identitetspolitik, og det er ikke uden grund at memory studies længe har været en af fagets dynamiske vækstzoner. 5 Man ser let, at erindring og historie er idealtypiske modpoler, der ikke findes i renkultur. Det er f.eks. ret indlysende, at følelser, politik og identitet også spiller en rolle i den akademiske historievidenskab. Der er altså ikke bare tale om, at historie er det, historikerne laver, og erindring er det, de andre laver. I en moderne, vestlig og oplyst offentlighed lever erindring og historie ikke deres eget isolerede liv hver for sig, men indgår hele tiden i et samspil. Erindringen legitimerer sig ved at henvise til historien, og historien søger relevans i erindringen. Erindring og historie er derfor ikke antagonistiske, men dialektiske modsætninger. Pointen er, at vi som historikere på godt og ondt manøvrerer mellem disse to poler. Man kunne også sige, at vi som historikere har en dobbelt loyalitet.

4 104 Historikerne mellem erindring og historie The scientific community På den ene side er vi del af et fagligt fællesskab, et scientific community, med både generelle og mere fagspecifikke normer, traditioner og modestrømninger, der tilsammen definerer det historiefaglige vidensprojekt. Dette projekt er meget omfattende, for det er en del af vort faglige etos, at vi skal være bredt orienterede i tid og rum, men også i historiografien og tværfagligt. Vi læser mange kedelige bøger, artikler og kilder, og vi sætter os ind i mange ting, vi ikke interesserer os synderlig meget for, alene fordi vi stræber efter at leve op til de faglige normer om en bred orientering. Intet menneskeligt er mig fremmed, sagde den romerske komediedigter Terents, og lidt det samme gælder også historikere. Mindst lige så vigtig som den brede orientering er imidlertid den kritiske sans, der bl.a. omfatter kildekritik, men går langt videre. Historikere kan være så nådesløse, og kildekritikken kan være noget af det mest destruktive, der findes i den akademiske verden. Men det kan ikke være anderledes. Den faglige kritik er nemlig ikke kun en kompetence, man tilegner sig og efter aflagt eksamen anvender fejlfrit. Den enkelte historiker kan til stadighed være tendentiøs, uærlig eller sjusket. Det er i den gensidige beredvillighed til at kritisere og underkaste sig kritik, at fagets krav på intersubjektiv videnskabelighed er funderet. Bred viden og kritisk sans er nødvendige forudsætninger, men gør os ikke automatisk til historikere. Det afgørende er evnen til at stille og besvare menneskeligt interessante og fagligt velbegrundede spørgsmål. I den sammenhæng må man konstatere, at inden for det historiefaglige vidensprojekt ligger fokus i høj grad på ny og kontroversiel viden. Nye kilder, nye emner og nye synsvinkler har høj faglig status og med god grund, for det er ny viden, nye spørgsmål og trangen til at sige imod, der driver videnskaben frem. Man bør dog ikke være blind for farerne. For det første er det ikke alt nyt, der har den store interesse og relevans. Trangen til at finde og præsentere ny viden i snæver forstand kan lede til en intellektuel dødsspiral, hvor man ved stadig mere om stadig mindre. Til sidst når man det punkt, hvor man er den eneste ekspert, ja måske den eneste, der interesserer sig for emnet! For det andet holder de nye historier og vendinger, der jævnligt griber faget, sjældent, hvad de lover. De proklameres med en sand revolutionær patos og foragt for traditionen, men senest når den næste bølge rammer os, ser vi, at den forrige ikke var en flodbølge, men blot en krusning på overfladen. Det samme gælder trangen til at sige imod. Sammen med ægte og nødvendig kritik finder man forsimplede og misvisende karakteristikker af de forældede standpunkter. En charme ved historiografiske studier

5 Sebastian Olden-Jørgensen 105 er jo, at man jævnligt finder indsigter eller holdninger, man opfatter som moderne, udtrykt et eller flere århundreder tidligere end forventet. Disse farer eller skyggesider er og forbliver dog bivirkninger af noget i sin kerne sandt og godt. Clash of cultures På den anden side er vi ikke kun beboere i det akademiske elfenbenstårn, men børn af vores tid og borgere i vores samfund. Cicero havde ret, da han hævdede: Vi er ikke født for vor egen skyld alene, for både fædrelandet og vore venner har krav på os. Det er også for vore medborgeres skyld, vi er historikere. Nu kunne man så mene, at vi opfylder vores pligt over for samfundet og den bredere offentlighed alene ved at stille vores viden og indsigt til rådighed ad de sædvanlige faglige kanaler og om nødvendigt gentage os selv kortere og i et mere simpelt sprog. Og hvis vi ikke selv har tid, evner og lyst til at formidle, så er der sikkert andre kolleger eller professionelle (journalister, forfattere), der vil. Det ville svare til den nedsivningsmodel, jeg allerede har forkastet. Det, der møder os i den bredere offentlighed, er nemlig ikke uvidenhed, vildfarelse og videbegær skønt også det men frem for alt det konstante dialektiske spil mellem erindring og historie. Eller med andre ord: Offentlighedens historiebevidsthed er et landskab af erindringssteder, og det er dem, vi må forholde os til, når vi formidler. Det giver os groft sagt tre opgaver eller roller svarende til de ovennævnte tre sider af vores historiefaglige etos: eksperten, kritikeren og fortælleren. Eksperten For det første er vi fortidseksperter. Det kan lyde banalt, men det er egentlig bare fundamentalt: Som historikere har vi en stor viden om fortiden, og hvad der ofte er endnu vigtigere: Vi ved, hvordan vi skal skaffe os den viden, vi mangler. Den brede, opdaterede viden og den effektive heuristik er en uundværlig del af det faglige håndværk, og vi tager det let som en selvfølgelighed. Et hurtigt blik i en tilfældig historiebog for folkeskolen er imidlertid ofte nok til at overbevise os om det modsatte. Når 14 ud af 15 danske skolebøger som førnævnt fortæller, at middelalderens mennesker troede, jorden var flad, så er det et spektakulært, men langt fra enestående eksempel. Skolebøger, men også leksika, aviser og andre medier er tit skæmmet af fejl og forældet viden, som straks falder i øjnene hos en fagmand. Det burde være en historikers borgerpligt at rette fejl på Wikipedia, men jeg skal være den første til at indrømme, at jeg sjældent gør det! En særlig akut udgave af rollen som ekspert er, når vi som historikere

6 106 Historikerne mellem erindring og historie bliver kontaktet af journalister og skal levere stof eller udtale os til aviser, radio eller TV om et givent emne. Man kan meget hurtigt blive udnævnt til ekspert, selv om man bare har håndbogsviden præsent! Som enhver ved, er betingelserne altid, at man skal udtrykke sig så kort, enkelt og entydigt, at man næsten kan være sikker på at kompromittere sin faglige integritet. Man risikerer også at blive misforstået eller set ned på af kolleger, der ikke kunne drømme om at prostituere sig selv på den måde. Hertil må man blot sige, at noget er bedre end intet, og alternativet til, at vi som historikere forsimpler historien, er at andre, mindre kvalificerede gør det ofte med resultater, vi ikke synes om. Det er smukt at have rene hænder, men i dette tilfælde er det bedre selv at være parat til at gøre det beskidte arbejde. Kritikeren En anden rolle, som ligger tættere på det almindelige, faghistoriske etos, er kritikerens rolle. Pierre Nora siger selv om begrebet erindringssted, at det er åbent for dialektikken mellem at huske og at glemme, ubevidst om sine successive deformationer, sårbart over for alle slags brug og manipulation. 6 Det er og forbliver en faghistorisk forpligtelse at påpege og rette fejl i den offentlige historiske viden og bevidsthed. Det kan ofte have mediernes bevågenhed, når en sag kan skildres som historieforfalskning eller når en historiker gør op med myter. Oftest handler det dog om noget andet, nemlig om kritik af ensidighed, fortielse og overdrivelse. Vores rolle vil derfor oftere være at nuancere og supplere end at gendrive. Det kan være en utaknemmelig position, fordi offentligheden elsker sorthvide konflikter, afsløringer og opgør. En kritik, der kun vil supplere og nuancere, virker let slap eller, hvad der er endnu værre: sur og pedantisk. Men rollen som kritiker er også utaknemmelig af en anden grund. Det gælder nemlig for enhver kritik, at kampen altid udspilles på modstanderens banehalvdel. Det er modstanderens standpunkt eller fortælling, der er udgangspunktet, og man risikerer ofte blot at befæste de fortællinger, man ønsker at falsificere eller i det mindste nuancere. Findes der en vej ud af dette dilemma? Ja, det vil jeg mene. Vi skal tage lidt ved lære af politikerne, der ofte ikke svarer på de spørgsmål, de får stillet af journalister, men i stedet benytter lejligheden til at fremsætte deres holdning til det emne, spørgsmålet i bredere forstand handler om. Det er med velberåd hu, jeg skriver tage lidt ved lære, men noget er der alligevel om det. Vores kritik skal ikke kun have form af et direkte svar, men også af et selvstændigt alternativ, en forståelse af problemet eller forholdet, som har sammenhæng og overbevisning i sig selv, og som ikke kun er en sur replik. Helt banalt skal vores kritik ikke kunne reduceres til sådan var det ikke.

7 Sebastian Olden-Jørgensen 107 Den skal også fremstå som sådan var det også eller sådan var det i stedet for. Vi skal ikke kun svare på spørgsmål, vi skal også, om nødvendigt, tage os retten til at omformulere eller i det mindste supplere dem. Fortælleren Den tredje, noget mere uvante rolle er fortællerens. Erindringssteder er fulde af stærke fortællinger, og hvis vi vil gøre os håb om at påvirke dem, må vi kunne stille op med stærke alternativer. Det stiller os over for udfordringer, som kræver en vis omtænkning i forhold til det traditionelle faglige etos som ovenfor skitseret. Det historiske fagmiljø ynder nemlig at give den historiske erkendelse abstrakt, begrebsmæssig og teoretisk form. Men disse abstraktioner preller ofte fuldstændig af på offentligheden, fordi de står i direkte modstrid med erindringens konkrete og følelsesmæssige forankring. Løsningen på problemet er en styrket bevidsthed om det narrative, om fortællingens kunst. Det betyder ikke, at vi skal opgive abstraktion og teori og kaste os i armene på hæmningsløs og uansvarlig story-telling. Men vi skal forstå, at fortællingen ikke er en videnskabeligt mindreværdig, rent litterær form, som slører budskabet. Fortælling er fortolkning, og fortællingen kan lige såvel som den abstrakte, systematiske form gøres til et medium for erkendelse og kritik. 7 Valget står ikke mellem systematik og abstraktion på den ene side og fortælling på den anden. De to elementer kan blandes på mange måder og i mange forhold. I forhold til erindringsstederne består opgaven altså ikke i at dekonstruere fortællingerne og erstatte dem med begreber og teorier. Dekonstruktionen kan være nødvendig nok, men de gamle fortællinger skal erstattes af andre og bedre fortællinger. Det vil sige bedre videnskabeligt funderede, mindre ensidige, mere perspektivrige fortællinger. Genfortællingens kunst Men også på en anden måde tvinger bevidstheden om erindringsstedernes store betydning som et strukturerende vilkår for al historieformidling os til at tænke på en ny måde: Vi må være lidt mindre fikserede på ny og kontroversiel viden og i stedet lære at værdsætte genfortællingens kunst. Som allerede nævnt ligger vores fagligt betingede fokus meget på at sige noget nyt eller anderledes. Hvis man skal være retfærdig, må det straks indrømmes, at der bliver genfortalt en del, men mest på synteseniveau og i de brede fremstillinger. Hvis et mere specielt emne er grundigt behandlet i ældre litteratur, så henviser vi gerne til den. Vores faglige univers tæller mange klassiske værker, og masser af ældre litteratur, som ikke er forældet,

8 108 Historikerne mellem erindring og historie men indgår som en selvfølgelighed i den fond af viden, vi bygger på, og som vi ikke ser grund til at gentage. Hvorfor skulle vi det, når andre én gang har gjort arbejdet? Hvad skulle være problemet i at læse en 50 eller 100 år gammel bog eller artikel? Ikke så få historikere har også en decideret aversion mod at gentage sig selv. I stedet for at gentage henviser de hellere til én gang publicerede, men svært tilgængelige artikler. Dette er dårlig service og på grænsen til dovenskab; og selv om det er arbejdsøkonomisk og kan være acceptabelt i videnskabelig sammenhæng, så går det ikke i den bredere offentlighed. Vi må indse, at denne nedvurdering af gentagelsen er en miljøskade, den uhensigtsmæssige negative konsekvens af en lang faglig socialiseringsproces. Undervejs i denne socialiseringsproces har vi fået udvidet vores sproglige og intellektuelle horisont, så vi ikke længere klart registrerer kløften mellem vores faglige horisont og det omgivende samfund. Vi føler ikke længere en stærk og spontan fremmedgørelse, når vi læser 50 eller 100 år gamle tekster. Vi ved måske godt, at deres sprog og styrende spørgsmål er andre end vor tids, men vi ser det ikke som nogen alvorlig hindring. Men det gør offentligheden, og onkel Peter ved familiefrokosten skal kun have tak for sin interesse og manglende forståelse! Hvis man ønsker at bevare en nogenlunde præcis fornemmelse for kulturkløften mellem faget og offentligheden, kan det i øvrigt anbefales at undervise uspolerede førsteårsstuderende og holde godt øje med, hvad de forstår og ikke forstår, hvad der fænger, og hvad der absolut ikke fænger. Med mindre, man er nået til det stade af uforbederlighed, hvor de nye studerende bare er dumme, så giver det ikke kun indsigt i kulturkløften, men også nyttig øvelse i at forklare og ikke mindst formidle mellem den faglige tradition og en moderne horisont. På et mere principielt plan må man også fastholde, at den sproglige udvikling og forskydningen i de styrende spørgsmål i sig selv er grund nok til at kaste sig over genfortælling. Et hvilket som helst område af historien skal jævnligt genfortælles, hvis ikke det skal støve til og blegne. Denne genfortælling kan vi ikke overlade til journalister og forfattere alene. De klipper og klistrer, hugger en hæl og klipper en tå, og alt for ofte misforstår de tingene, ikke af ond vilje, men fordi de har travlt og er så stærkt optaget af aktuelle problemstillinger. De har med andre ord langt fra altid tilstrækkelig viden, overblik og kritisk sans til at justere og oversætte tidligere tiders problemstillinger og svar til en moderne horisont. Denne oversættelse og tilpasning er faktisk en genuin faglig kompetence og opgave. I forbindelse med erindringsstederne kommer der yderligere det moment til, at de så at sige lever af gentagelser. Der er noget decideret rituelt over disse gentagelser, der udtrykker erindringsfællesskabet og bekræfter identiteten. Men ligesom mange andre ritualer så er gentagelserne ikke statiske. Det er

9 Sebastian Olden-Jørgensen 109 lidt ligesom de anekdoter og historier, der fortælles ved hver familiefrokost: Man har oftest hørt dem før, men alligevel er der hele tiden tale om små forskydninger. Det hører jo netop til erindringen, at den er så plastisk og fleksibel (jf. Nora ovenfor), og det er faktisk en stor chance. Dette medfører en hel serie udfordringer til historikerne. For det første giver det mange anledninger til at formidle historisk viden og indsigt, f.eks. i forbindelse med jubilæer og mindedage. Den moderne jubilæumskultur kan være trættende, men den er dybest set en gave. For det andet er de stadige forskydninger i erindringen vigtige i sig selv og giver anledning til kritisk stillingtagen. At studere erindringssteder kan ved første øjekast se ud som en studie i det statiske og i viljen til at holde fast og beskytte mod glemsel og forandring. I realiteten er erindringen mangfoldig og under konstant forandring. Ikke alle forandringer er til det bedre, og engagement fører ofte til instrumentalisering. Her må historikerne have ret og pligt til at tage ordet. Det bør dog ikke opfattes som en sur pligt, for og det er det tredje punkt netop denne erindringens plasticitet og konstante forandring giver igen og igen historikerne en chance for at påvirke offentlighedens historiske bevidsthed i en mere fagligt velbegrundet retning. At denne retning ikke er én, men i et pluralistisk og demokratisk samfund må være flere forskellige retninger, siger sig selv. Slut Pierre Noras teori om erindringsstederne er god at få forstand af, fordi den kaster lys over væsentlige mekanismer i den bredere offentlige historiebevidsthed. Men hjælper den os også til at forstå og løse vores opgave? Giver den svar på, hvorfor vi er historikere? Både ja og nej, vil jeg mene. Ved at give os en bedre forståelse for spillets regler, beskytter den os mod unødvendige frustrationer og giver os muligheden for at intervenere på en mere effektiv måde, hvis det er det, vi vil. Men den lover os ikke succes. Tværtimod ligger der i Noras teori en dyb pessimisme. Den levende, følelsesbetonede, politiserede erindring er næsten altid stærkere end den kølige, kritiske og skrupuløse (ikke: skruppelløse!) historie. Man kan let føle, at kampen er ulige og på forhånd tabt, og at man som historiker lige så godt kan forblive i sit elfenbenstårn, højt hævet over verdens tummel. Men netop fordi teorien gør det så tydeligt, hvor megen identitetspolitik, der ligger i erindringsstederne, kan man med lige så god ret hævde, at den nærmest tvinger til at engagere os i kampen om dem. Ja, at det ligefrem er en demokratisk borgerpligt, som i hvert fald påhviler dem, der har evner og energi til det. Her må enhver se, hvad man egner sig bedst til og kan overkomme. Det er historikerstanden som helhed, der har pligt til at engagere sig i den offentlige kamp om erindringsstederne,

10 110 Historikerne mellem erindring og historie ikke nødvendigvis hver eneste faghistoriker. Men hver eneste faghistoriker har pligt til at støtte og respektere de kolleger, der gør det, også og især når man er fagligt uenig med dem. Historians between memory and history The article discusses the historian s responsibility towards society and the relationship between the scholarly community and the public. Firstly, the traditional notion of popularization is dismissed as unsatisfactory: even where it is kept simple and presented in short sentences, ordinary people and the media are not satisfied with professional historians versions of history. This is not because they are not interested in history, but because their interest is not structured by the priorities of the professional historian. Secondly, it is suggested that Pierre Nora s concept of lieu de mémoire (memory site) provides a much better understanding of the mechanics governing the often frustrating clash of cultures between professional historians and the public sphere. Even if memory (emotional, political, absolute) and history (rational, universal, provisional) in Nora s theory seem worlds apart, they interact at the memory sites (key events, persons, institutions, and artefacts) that are so prominent in public history. Last but not least, a number of proposals for more efficient interventions by historians are presented. These include a clearer consciousness of the different roles historians play when interacting with the public whether as expert, critic, or storyteller. Furthermore, a plea is made for a stronger recognition of the need for the retelling of old stories. Professional historians tend to focus on what is new and controversial, but the rules of the game of memory sites call for an appreciation of the need for continuous retelling. However, this retelling is never a mechanical reproduction of established truths or prejudices, but should be seen as so many opportunities for telling the public better stories meaning better researched, less biased, and more promising stories. Keywords: memory site, lieu de mémoire, public sphere, historian, narrative Noter 1 Se f.eks. den meget udbredte lærebog af Leif Becker Jensen: Den sproglige dåseåbner om at formidle faglig viden forståeligt, Frederiksberg Ronald L. Numbers (red.), Galileo Goes to Jail and Other Myths about Science and Religion, Cambridge, Massachusetts & London 2009, s note 3 på s Pierre Nora (red.), Les lieux de mémoire, I III, 3, Paris (engelsk oversættelse i udvalg: Pierre Nora (red.), Realms of Memory: Rethinking the French Past, New York

11 Sebastian Olden-Jørgensen ). To nyere danske værker, der udmønter inspirationen fra Nora meget forskelligt: Inge Adriansen, Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, København 2010; Sebastian Olden-Jørgensen, Stormen på København Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år, København Anette Warring, Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt, Temp. Tidsskrift for historie 2011, s. 6 35; Jeffrey K. Olick, Vered Vinitzky-Seroussi & Daniel Levy (red.), The Collective Memory Reader, New York På Aarhus Universitet findes et Netværk for erindringskultur: 6 Nora (red.) , I, s Sebastian Olden-Jørgensen, Fakta, fortolkning og fortælling. Om narrativitet og historisk videnskab, Fortid og Nutid 2001, s Jf. også Ulrik Langen, Historien er gammel og gerrig. Tiltrædelsesforelæsning, 19. september 2012, Temp. Tidsskrift for historie, 5, 2012, s

12

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker

Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Biblioteker og publikumsudvikling eller hvorfor kommunikation og PR ikke virker Katrine Winther Adelsparre, Leder Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken Søren Mørk Petersen, Udviklingschef Albertslund

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012

Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Konflikthåndtering Workshop om konflikthåndtering Skælskør marts 2012 Hvad er en konflikt? Uenighed Uoverensstemmelse Manglende forståelse Uvenskab Skænderi Fjendebilleder Had Krig Terror Hvad er en konflikt?

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere