Historikerne mellem erindring og historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historikerne mellem erindring og historie"

Transkript

1 Sebastian Olden-Jørgensen 101 Historikerne mellem erindring og historie Sebastian Olden-Jørgensen Som historiker med speciale i tidlig moderne tid, nærmere bestemt og 1700-tallet, kan man godt blive misundelig på visse kolleger i fagets nyere afdeling, f.eks. dem, der sysler med den Kolde Krig eller folkedrab. Deres forskning kan gøre folk vrede og give dem dårlig samvittighed, men den lader dem ikke kolde! Disse kolleger, føler jeg ofte, er aldrig i tvivl om, hvorfor de er historikere. De har en mission: De fortæller verden ubekvemme sandheder, de oplyser og moraliserer. Og når verden hader dem, bekræftes de bare i deres kald. Men hvad med os andre? Alle de historikere, der ikke opererer inden for den kollektive erindrings erogene zoner? Hvad er vores projekt? Og hermed mener jeg vores, ikke mit. Vi har alle vore individuelle veje til netop de områder, vi arbejder med, og vore personlige grunde til at elske dem. Jeg skal være den sidste til at tale imod de personlige, eksistentielle grunde til at dyrke historie, men de kloge redaktører af dette særnummer har bedt os rette blikket væk fra vores egen navle. Hvilke samfundsmæssige opgaver har vi? Hvilket fælles projekt? Da redaktionen ligeledes har bedt om essays og ikke afhandlinger, vil jeg give mit bud på et svar med udgangspunkt i et enkelt begreb: erindringssteder. Men først et lille negativt afsæt. Nedsivning? En meget simpel forståelse af forholdet mellem historikerne på den ene side og offentligheden på den anden går under betegnelsen nedsivningsmodellen. Den går groft sagt ud på, at historikerne på deres side er producenter af en objektiv og omfattende viden om fortiden, som offentligheden så aftager gennem forskellige former for formidling. Denne formidling foregår gennem lærebøger i skolen, populærvidenskabelig litteratur, museer og udstillinger, samt ikke mindst det vildtvoksende internet. Nogle historikere både forsker og formidler, men mange overlader formidlingen til de professionelle: lærere, forfattere, journalister og webredaktører. Uanset om formidleren selv er historiker eller en professionel, så opfattes selve formidlingen i alt væsentligt som en slags fortynding og oversættelse: kortere sætninger, færre svære ord og flere illustrationer. Uanset alle pædagogiske eller journalistiske kneb er det stadig den aktuelle faglige viden og bevidsthed i sin helhed,

2 102 Historikerne mellem erindring og historie der skal formidles, skønt selvsagt ikke i alle detaljer ( totum, non omnia ). Historisk indsigt opfattes med andre ord som viden, der kan skæres i tykkere eller tyndere skiver og anrettes lidt forskelligt, men grundlæggende forbliver identisk. En lidt mere reflekteret variant af denne model tilsiger, at man ved popularisering nøjes med at formidle videnskabens resultater og alment accepterede teorier, men ikke usikkerheden og den faglige uenighed eller diskussion. 1 Der er mange problemer forbundet med denne model. Den fører f.eks. en del frustrationer med sig, fordi medierne ofte ikke lytter til historikerne, men uanfægtet viderebringer forkerte og forældede historier eller slet og ret vender det døve øre til. Af og til kan visse åbenlyse myters overlevelseskraft være forbløffende. F.eks. lever den tanke, at middelalderens mennesker og især den katolske kirke skulle have ment, at jorden var flad, i bedste velgående. Ja, Columbus skal have mødt stor modstand på den konto, fortælles det. Og dog er det almindelig historisk viden blandt faghistorikere, at middelalderens lærde gik ud fra, at jorden var rund, og derfor f.eks. diskuterede eksistensen af antipoder (mennesker på den anden side af jorden). Ikke desto mindre kunne et dansk TV-program for nylig dokumentere, at 14 ud af 15 moderne skolebøger fortalte historien om den flade jord. 2 Til beroligelse for mine landsmænd kan jeg oplyse, at vrangforestillingen ikke er specielt dansk. 3 Hvad har vi gjort forkert, når åbenlyst nonsens kan overleve gennem generationer i moderne, demokratiske og oplyste samfund? Det mest grundlæggende problem ved nedsivningsteorien er imidlertid ikke, at nedsivningen ofte virker dårligt, men at den går ud fra, at offentligheden og historikerne stiller de samme spørgsmål og har den samme erkendelsesinteresse. At det ikke er tilfældet, burde stå klart for enhver, der ved en familiefrokost har forsøgt at forklare en interesseret onkel lidt om sit seneste forskningsprojekt. Det kan være svært, men vanskeligheden består ikke i, at onkel Peter er uvidende eller uinteresseret i historie. Tværtimod er han ofte både vidende og nysgerrig, men han stiller andre spørgsmål og organiserer sin viden på andre måder, end de professionelle historikere gør. Hans viden er ikke struktureret efter historiefaglige kategorier, teorier eller debatter, og i vores faglige hovmod opfatter vi ofte hans historiske viden som noget rod. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I denne situation har jeg selv fundet stor trøst i den franske historiker, debattør og redaktør Pierre Noras teori om erindringssteder (lieux de mémoire). For det, der sker ved familiefrokosten i samtale med onkel Peter, er i ni ud af ti tilfælde et sammenstød mellem erindring og historie.

3 Sebastian Olden-Jørgensen 103 Erindringssteder Alene ordet erindringssted har en suggestiv kraft, som gør, at man med det samme forbinder noget med det og har forstået noget væsentligt: Erindringen, hvad enten det er individers eller fællesskabers historiske bevidsthed, er ikke en homogen, grå masse, der strækker sig ud mod horisonten. Erindringen har sine knude- og orienteringspunkter, ja, sine brændpunkter, hvor både viden, betydning og engagement er koncentreret og omstridt, må det straks tilføjes. Et erindringssted kan være et fysisk mindesmærke, men der kan også være et sted i overført betydning: en begivenhed (det danske nederlag til Preussen og Østrig 1864), en person (Gustav Vasa), et værk (Jyske Lov), en institution (Skansen i Stockholm), ja sågar et begreb (folkhemmet). Men der er mere ved Noras teori. Han placerer nemlig erindringsstederne i spændingsfeltet mellem historie og erindring, der for ham på ingen måde er to sider af samme sag, men snarere modsætninger. 4 Historie, det er videnskaben: kritisk, analytisk, systematisk. Dens indsigter gør krav på universel gyldighed, men den er også bevidst om erkendelsens grænser og derfor altid ufuldstændig og problematisk. Erindringen på den anden side afspejler levende kollektivers selvforståelse. Den er følelsesbetonet, politiseret, absolut i sit krav på gyldighed (for gruppen), afrundet i sin form, men yderst selektiv i sit udvalg af relevante detaljer. Den er fleksibel, under stadig forandring og konkret i sine udtryk. Når erindringsstederne er vigtige, skyldes det som sagt, at de afspejler levende kollektivers (familiers, partiers, sociale lags, regioners, konfessioners, nationers) selvforståelse. At fortælle sin historie, at kende sin historie, det er at udforske og forhandle sin identitet og ofte nok tillige at udgrænse andre. Erindringssteder på det nærmeste svømmer over af identitetspolitik, og det er ikke uden grund at memory studies længe har været en af fagets dynamiske vækstzoner. 5 Man ser let, at erindring og historie er idealtypiske modpoler, der ikke findes i renkultur. Det er f.eks. ret indlysende, at følelser, politik og identitet også spiller en rolle i den akademiske historievidenskab. Der er altså ikke bare tale om, at historie er det, historikerne laver, og erindring er det, de andre laver. I en moderne, vestlig og oplyst offentlighed lever erindring og historie ikke deres eget isolerede liv hver for sig, men indgår hele tiden i et samspil. Erindringen legitimerer sig ved at henvise til historien, og historien søger relevans i erindringen. Erindring og historie er derfor ikke antagonistiske, men dialektiske modsætninger. Pointen er, at vi som historikere på godt og ondt manøvrerer mellem disse to poler. Man kunne også sige, at vi som historikere har en dobbelt loyalitet.

4 104 Historikerne mellem erindring og historie The scientific community På den ene side er vi del af et fagligt fællesskab, et scientific community, med både generelle og mere fagspecifikke normer, traditioner og modestrømninger, der tilsammen definerer det historiefaglige vidensprojekt. Dette projekt er meget omfattende, for det er en del af vort faglige etos, at vi skal være bredt orienterede i tid og rum, men også i historiografien og tværfagligt. Vi læser mange kedelige bøger, artikler og kilder, og vi sætter os ind i mange ting, vi ikke interesserer os synderlig meget for, alene fordi vi stræber efter at leve op til de faglige normer om en bred orientering. Intet menneskeligt er mig fremmed, sagde den romerske komediedigter Terents, og lidt det samme gælder også historikere. Mindst lige så vigtig som den brede orientering er imidlertid den kritiske sans, der bl.a. omfatter kildekritik, men går langt videre. Historikere kan være så nådesløse, og kildekritikken kan være noget af det mest destruktive, der findes i den akademiske verden. Men det kan ikke være anderledes. Den faglige kritik er nemlig ikke kun en kompetence, man tilegner sig og efter aflagt eksamen anvender fejlfrit. Den enkelte historiker kan til stadighed være tendentiøs, uærlig eller sjusket. Det er i den gensidige beredvillighed til at kritisere og underkaste sig kritik, at fagets krav på intersubjektiv videnskabelighed er funderet. Bred viden og kritisk sans er nødvendige forudsætninger, men gør os ikke automatisk til historikere. Det afgørende er evnen til at stille og besvare menneskeligt interessante og fagligt velbegrundede spørgsmål. I den sammenhæng må man konstatere, at inden for det historiefaglige vidensprojekt ligger fokus i høj grad på ny og kontroversiel viden. Nye kilder, nye emner og nye synsvinkler har høj faglig status og med god grund, for det er ny viden, nye spørgsmål og trangen til at sige imod, der driver videnskaben frem. Man bør dog ikke være blind for farerne. For det første er det ikke alt nyt, der har den store interesse og relevans. Trangen til at finde og præsentere ny viden i snæver forstand kan lede til en intellektuel dødsspiral, hvor man ved stadig mere om stadig mindre. Til sidst når man det punkt, hvor man er den eneste ekspert, ja måske den eneste, der interesserer sig for emnet! For det andet holder de nye historier og vendinger, der jævnligt griber faget, sjældent, hvad de lover. De proklameres med en sand revolutionær patos og foragt for traditionen, men senest når den næste bølge rammer os, ser vi, at den forrige ikke var en flodbølge, men blot en krusning på overfladen. Det samme gælder trangen til at sige imod. Sammen med ægte og nødvendig kritik finder man forsimplede og misvisende karakteristikker af de forældede standpunkter. En charme ved historiografiske studier

5 Sebastian Olden-Jørgensen 105 er jo, at man jævnligt finder indsigter eller holdninger, man opfatter som moderne, udtrykt et eller flere århundreder tidligere end forventet. Disse farer eller skyggesider er og forbliver dog bivirkninger af noget i sin kerne sandt og godt. Clash of cultures På den anden side er vi ikke kun beboere i det akademiske elfenbenstårn, men børn af vores tid og borgere i vores samfund. Cicero havde ret, da han hævdede: Vi er ikke født for vor egen skyld alene, for både fædrelandet og vore venner har krav på os. Det er også for vore medborgeres skyld, vi er historikere. Nu kunne man så mene, at vi opfylder vores pligt over for samfundet og den bredere offentlighed alene ved at stille vores viden og indsigt til rådighed ad de sædvanlige faglige kanaler og om nødvendigt gentage os selv kortere og i et mere simpelt sprog. Og hvis vi ikke selv har tid, evner og lyst til at formidle, så er der sikkert andre kolleger eller professionelle (journalister, forfattere), der vil. Det ville svare til den nedsivningsmodel, jeg allerede har forkastet. Det, der møder os i den bredere offentlighed, er nemlig ikke uvidenhed, vildfarelse og videbegær skønt også det men frem for alt det konstante dialektiske spil mellem erindring og historie. Eller med andre ord: Offentlighedens historiebevidsthed er et landskab af erindringssteder, og det er dem, vi må forholde os til, når vi formidler. Det giver os groft sagt tre opgaver eller roller svarende til de ovennævnte tre sider af vores historiefaglige etos: eksperten, kritikeren og fortælleren. Eksperten For det første er vi fortidseksperter. Det kan lyde banalt, men det er egentlig bare fundamentalt: Som historikere har vi en stor viden om fortiden, og hvad der ofte er endnu vigtigere: Vi ved, hvordan vi skal skaffe os den viden, vi mangler. Den brede, opdaterede viden og den effektive heuristik er en uundværlig del af det faglige håndværk, og vi tager det let som en selvfølgelighed. Et hurtigt blik i en tilfældig historiebog for folkeskolen er imidlertid ofte nok til at overbevise os om det modsatte. Når 14 ud af 15 danske skolebøger som førnævnt fortæller, at middelalderens mennesker troede, jorden var flad, så er det et spektakulært, men langt fra enestående eksempel. Skolebøger, men også leksika, aviser og andre medier er tit skæmmet af fejl og forældet viden, som straks falder i øjnene hos en fagmand. Det burde være en historikers borgerpligt at rette fejl på Wikipedia, men jeg skal være den første til at indrømme, at jeg sjældent gør det! En særlig akut udgave af rollen som ekspert er, når vi som historikere

6 106 Historikerne mellem erindring og historie bliver kontaktet af journalister og skal levere stof eller udtale os til aviser, radio eller TV om et givent emne. Man kan meget hurtigt blive udnævnt til ekspert, selv om man bare har håndbogsviden præsent! Som enhver ved, er betingelserne altid, at man skal udtrykke sig så kort, enkelt og entydigt, at man næsten kan være sikker på at kompromittere sin faglige integritet. Man risikerer også at blive misforstået eller set ned på af kolleger, der ikke kunne drømme om at prostituere sig selv på den måde. Hertil må man blot sige, at noget er bedre end intet, og alternativet til, at vi som historikere forsimpler historien, er at andre, mindre kvalificerede gør det ofte med resultater, vi ikke synes om. Det er smukt at have rene hænder, men i dette tilfælde er det bedre selv at være parat til at gøre det beskidte arbejde. Kritikeren En anden rolle, som ligger tættere på det almindelige, faghistoriske etos, er kritikerens rolle. Pierre Nora siger selv om begrebet erindringssted, at det er åbent for dialektikken mellem at huske og at glemme, ubevidst om sine successive deformationer, sårbart over for alle slags brug og manipulation. 6 Det er og forbliver en faghistorisk forpligtelse at påpege og rette fejl i den offentlige historiske viden og bevidsthed. Det kan ofte have mediernes bevågenhed, når en sag kan skildres som historieforfalskning eller når en historiker gør op med myter. Oftest handler det dog om noget andet, nemlig om kritik af ensidighed, fortielse og overdrivelse. Vores rolle vil derfor oftere være at nuancere og supplere end at gendrive. Det kan være en utaknemmelig position, fordi offentligheden elsker sorthvide konflikter, afsløringer og opgør. En kritik, der kun vil supplere og nuancere, virker let slap eller, hvad der er endnu værre: sur og pedantisk. Men rollen som kritiker er også utaknemmelig af en anden grund. Det gælder nemlig for enhver kritik, at kampen altid udspilles på modstanderens banehalvdel. Det er modstanderens standpunkt eller fortælling, der er udgangspunktet, og man risikerer ofte blot at befæste de fortællinger, man ønsker at falsificere eller i det mindste nuancere. Findes der en vej ud af dette dilemma? Ja, det vil jeg mene. Vi skal tage lidt ved lære af politikerne, der ofte ikke svarer på de spørgsmål, de får stillet af journalister, men i stedet benytter lejligheden til at fremsætte deres holdning til det emne, spørgsmålet i bredere forstand handler om. Det er med velberåd hu, jeg skriver tage lidt ved lære, men noget er der alligevel om det. Vores kritik skal ikke kun have form af et direkte svar, men også af et selvstændigt alternativ, en forståelse af problemet eller forholdet, som har sammenhæng og overbevisning i sig selv, og som ikke kun er en sur replik. Helt banalt skal vores kritik ikke kunne reduceres til sådan var det ikke.

7 Sebastian Olden-Jørgensen 107 Den skal også fremstå som sådan var det også eller sådan var det i stedet for. Vi skal ikke kun svare på spørgsmål, vi skal også, om nødvendigt, tage os retten til at omformulere eller i det mindste supplere dem. Fortælleren Den tredje, noget mere uvante rolle er fortællerens. Erindringssteder er fulde af stærke fortællinger, og hvis vi vil gøre os håb om at påvirke dem, må vi kunne stille op med stærke alternativer. Det stiller os over for udfordringer, som kræver en vis omtænkning i forhold til det traditionelle faglige etos som ovenfor skitseret. Det historiske fagmiljø ynder nemlig at give den historiske erkendelse abstrakt, begrebsmæssig og teoretisk form. Men disse abstraktioner preller ofte fuldstændig af på offentligheden, fordi de står i direkte modstrid med erindringens konkrete og følelsesmæssige forankring. Løsningen på problemet er en styrket bevidsthed om det narrative, om fortællingens kunst. Det betyder ikke, at vi skal opgive abstraktion og teori og kaste os i armene på hæmningsløs og uansvarlig story-telling. Men vi skal forstå, at fortællingen ikke er en videnskabeligt mindreværdig, rent litterær form, som slører budskabet. Fortælling er fortolkning, og fortællingen kan lige såvel som den abstrakte, systematiske form gøres til et medium for erkendelse og kritik. 7 Valget står ikke mellem systematik og abstraktion på den ene side og fortælling på den anden. De to elementer kan blandes på mange måder og i mange forhold. I forhold til erindringsstederne består opgaven altså ikke i at dekonstruere fortællingerne og erstatte dem med begreber og teorier. Dekonstruktionen kan være nødvendig nok, men de gamle fortællinger skal erstattes af andre og bedre fortællinger. Det vil sige bedre videnskabeligt funderede, mindre ensidige, mere perspektivrige fortællinger. Genfortællingens kunst Men også på en anden måde tvinger bevidstheden om erindringsstedernes store betydning som et strukturerende vilkår for al historieformidling os til at tænke på en ny måde: Vi må være lidt mindre fikserede på ny og kontroversiel viden og i stedet lære at værdsætte genfortællingens kunst. Som allerede nævnt ligger vores fagligt betingede fokus meget på at sige noget nyt eller anderledes. Hvis man skal være retfærdig, må det straks indrømmes, at der bliver genfortalt en del, men mest på synteseniveau og i de brede fremstillinger. Hvis et mere specielt emne er grundigt behandlet i ældre litteratur, så henviser vi gerne til den. Vores faglige univers tæller mange klassiske værker, og masser af ældre litteratur, som ikke er forældet,

8 108 Historikerne mellem erindring og historie men indgår som en selvfølgelighed i den fond af viden, vi bygger på, og som vi ikke ser grund til at gentage. Hvorfor skulle vi det, når andre én gang har gjort arbejdet? Hvad skulle være problemet i at læse en 50 eller 100 år gammel bog eller artikel? Ikke så få historikere har også en decideret aversion mod at gentage sig selv. I stedet for at gentage henviser de hellere til én gang publicerede, men svært tilgængelige artikler. Dette er dårlig service og på grænsen til dovenskab; og selv om det er arbejdsøkonomisk og kan være acceptabelt i videnskabelig sammenhæng, så går det ikke i den bredere offentlighed. Vi må indse, at denne nedvurdering af gentagelsen er en miljøskade, den uhensigtsmæssige negative konsekvens af en lang faglig socialiseringsproces. Undervejs i denne socialiseringsproces har vi fået udvidet vores sproglige og intellektuelle horisont, så vi ikke længere klart registrerer kløften mellem vores faglige horisont og det omgivende samfund. Vi føler ikke længere en stærk og spontan fremmedgørelse, når vi læser 50 eller 100 år gamle tekster. Vi ved måske godt, at deres sprog og styrende spørgsmål er andre end vor tids, men vi ser det ikke som nogen alvorlig hindring. Men det gør offentligheden, og onkel Peter ved familiefrokosten skal kun have tak for sin interesse og manglende forståelse! Hvis man ønsker at bevare en nogenlunde præcis fornemmelse for kulturkløften mellem faget og offentligheden, kan det i øvrigt anbefales at undervise uspolerede førsteårsstuderende og holde godt øje med, hvad de forstår og ikke forstår, hvad der fænger, og hvad der absolut ikke fænger. Med mindre, man er nået til det stade af uforbederlighed, hvor de nye studerende bare er dumme, så giver det ikke kun indsigt i kulturkløften, men også nyttig øvelse i at forklare og ikke mindst formidle mellem den faglige tradition og en moderne horisont. På et mere principielt plan må man også fastholde, at den sproglige udvikling og forskydningen i de styrende spørgsmål i sig selv er grund nok til at kaste sig over genfortælling. Et hvilket som helst område af historien skal jævnligt genfortælles, hvis ikke det skal støve til og blegne. Denne genfortælling kan vi ikke overlade til journalister og forfattere alene. De klipper og klistrer, hugger en hæl og klipper en tå, og alt for ofte misforstår de tingene, ikke af ond vilje, men fordi de har travlt og er så stærkt optaget af aktuelle problemstillinger. De har med andre ord langt fra altid tilstrækkelig viden, overblik og kritisk sans til at justere og oversætte tidligere tiders problemstillinger og svar til en moderne horisont. Denne oversættelse og tilpasning er faktisk en genuin faglig kompetence og opgave. I forbindelse med erindringsstederne kommer der yderligere det moment til, at de så at sige lever af gentagelser. Der er noget decideret rituelt over disse gentagelser, der udtrykker erindringsfællesskabet og bekræfter identiteten. Men ligesom mange andre ritualer så er gentagelserne ikke statiske. Det er

9 Sebastian Olden-Jørgensen 109 lidt ligesom de anekdoter og historier, der fortælles ved hver familiefrokost: Man har oftest hørt dem før, men alligevel er der hele tiden tale om små forskydninger. Det hører jo netop til erindringen, at den er så plastisk og fleksibel (jf. Nora ovenfor), og det er faktisk en stor chance. Dette medfører en hel serie udfordringer til historikerne. For det første giver det mange anledninger til at formidle historisk viden og indsigt, f.eks. i forbindelse med jubilæer og mindedage. Den moderne jubilæumskultur kan være trættende, men den er dybest set en gave. For det andet er de stadige forskydninger i erindringen vigtige i sig selv og giver anledning til kritisk stillingtagen. At studere erindringssteder kan ved første øjekast se ud som en studie i det statiske og i viljen til at holde fast og beskytte mod glemsel og forandring. I realiteten er erindringen mangfoldig og under konstant forandring. Ikke alle forandringer er til det bedre, og engagement fører ofte til instrumentalisering. Her må historikerne have ret og pligt til at tage ordet. Det bør dog ikke opfattes som en sur pligt, for og det er det tredje punkt netop denne erindringens plasticitet og konstante forandring giver igen og igen historikerne en chance for at påvirke offentlighedens historiske bevidsthed i en mere fagligt velbegrundet retning. At denne retning ikke er én, men i et pluralistisk og demokratisk samfund må være flere forskellige retninger, siger sig selv. Slut Pierre Noras teori om erindringsstederne er god at få forstand af, fordi den kaster lys over væsentlige mekanismer i den bredere offentlige historiebevidsthed. Men hjælper den os også til at forstå og løse vores opgave? Giver den svar på, hvorfor vi er historikere? Både ja og nej, vil jeg mene. Ved at give os en bedre forståelse for spillets regler, beskytter den os mod unødvendige frustrationer og giver os muligheden for at intervenere på en mere effektiv måde, hvis det er det, vi vil. Men den lover os ikke succes. Tværtimod ligger der i Noras teori en dyb pessimisme. Den levende, følelsesbetonede, politiserede erindring er næsten altid stærkere end den kølige, kritiske og skrupuløse (ikke: skruppelløse!) historie. Man kan let føle, at kampen er ulige og på forhånd tabt, og at man som historiker lige så godt kan forblive i sit elfenbenstårn, højt hævet over verdens tummel. Men netop fordi teorien gør det så tydeligt, hvor megen identitetspolitik, der ligger i erindringsstederne, kan man med lige så god ret hævde, at den nærmest tvinger til at engagere os i kampen om dem. Ja, at det ligefrem er en demokratisk borgerpligt, som i hvert fald påhviler dem, der har evner og energi til det. Her må enhver se, hvad man egner sig bedst til og kan overkomme. Det er historikerstanden som helhed, der har pligt til at engagere sig i den offentlige kamp om erindringsstederne,

10 110 Historikerne mellem erindring og historie ikke nødvendigvis hver eneste faghistoriker. Men hver eneste faghistoriker har pligt til at støtte og respektere de kolleger, der gør det, også og især når man er fagligt uenig med dem. Historians between memory and history The article discusses the historian s responsibility towards society and the relationship between the scholarly community and the public. Firstly, the traditional notion of popularization is dismissed as unsatisfactory: even where it is kept simple and presented in short sentences, ordinary people and the media are not satisfied with professional historians versions of history. This is not because they are not interested in history, but because their interest is not structured by the priorities of the professional historian. Secondly, it is suggested that Pierre Nora s concept of lieu de mémoire (memory site) provides a much better understanding of the mechanics governing the often frustrating clash of cultures between professional historians and the public sphere. Even if memory (emotional, political, absolute) and history (rational, universal, provisional) in Nora s theory seem worlds apart, they interact at the memory sites (key events, persons, institutions, and artefacts) that are so prominent in public history. Last but not least, a number of proposals for more efficient interventions by historians are presented. These include a clearer consciousness of the different roles historians play when interacting with the public whether as expert, critic, or storyteller. Furthermore, a plea is made for a stronger recognition of the need for the retelling of old stories. Professional historians tend to focus on what is new and controversial, but the rules of the game of memory sites call for an appreciation of the need for continuous retelling. However, this retelling is never a mechanical reproduction of established truths or prejudices, but should be seen as so many opportunities for telling the public better stories meaning better researched, less biased, and more promising stories. Keywords: memory site, lieu de mémoire, public sphere, historian, narrative Noter 1 Se f.eks. den meget udbredte lærebog af Leif Becker Jensen: Den sproglige dåseåbner om at formidle faglig viden forståeligt, Frederiksberg Ronald L. Numbers (red.), Galileo Goes to Jail and Other Myths about Science and Religion, Cambridge, Massachusetts & London 2009, s note 3 på s Pierre Nora (red.), Les lieux de mémoire, I III, 3, Paris (engelsk oversættelse i udvalg: Pierre Nora (red.), Realms of Memory: Rethinking the French Past, New York

11 Sebastian Olden-Jørgensen ). To nyere danske værker, der udmønter inspirationen fra Nora meget forskelligt: Inge Adriansen, Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, København 2010; Sebastian Olden-Jørgensen, Stormen på København Et københavnsk og nationalt erindringssted gennem 350 år, København Anette Warring, Erindring og historiebrug. Introduktion til et forskningsfelt, Temp. Tidsskrift for historie 2011, s. 6 35; Jeffrey K. Olick, Vered Vinitzky-Seroussi & Daniel Levy (red.), The Collective Memory Reader, New York På Aarhus Universitet findes et Netværk for erindringskultur: 6 Nora (red.) , I, s Sebastian Olden-Jørgensen, Fakta, fortolkning og fortælling. Om narrativitet og historisk videnskab, Fortid og Nutid 2001, s Jf. også Ulrik Langen, Historien er gammel og gerrig. Tiltrædelsesforelæsning, 19. september 2012, Temp. Tidsskrift for historie, 5, 2012, s

12

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

1 Kommunikationens blinde vinkel

1 Kommunikationens blinde vinkel 1 Kommunikationens blinde vinkel Kommunikationens blinde vinkel Er du god til at kommunikere effektivt med samarbejdspartnere, kollegaer, medarbejdere eller ledelse, således, at de virkelig forstår meningen

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere