ENVINA s årsmøde Eva Zib, Archiland Miljø

Transkript

1 ENVINA s årsmøde Eva Zib, Archiland Miljø Boligbyggeri og nedsivning på forurenet ejendom, samspil med kommunen om bl.a. ansøgning om 8 og 19-tilladelse 4. Oktober 2018

2 Øresund Strandpark Øresund Strandpark II er blevet opført på Amager. Byggeriet består af fem etageejendomme, med et højhus med 13 etager mod vest. De fem bygninger er opført over fem etaper, én etape pr. bygning. Det berørte areal består af to tidligere matrikler Strandlodsvej 67, matr. nr og Øresundsvej 145, matr. nr. 104, som i dag er slået sammen til en stor matrikel. Begge matrikler var V2-kortlagt, og kraftigt forurenede med både oliekomponenter, chlorerede opløsningsmidler og tungmetaller Matriklernes samlede areal er m 2.

3 Historik matr. nr Fra før 1919 til starten af 1970-erne har der været tømmerhandel på ejendommen (flyfoto fra 1954). Der har hovedsagelig været opmagasinering af tømmer i skure. På ejendommens sydvestlige hjørne har der været et jernbanespor med forbindelse til det tidligere Sundby Gasværk, og tværs over grunden har der været et jernbanespor med forbindelse til et tømmerlager opføres en kontorbygning samt en terminalbygning. I 1984 gives miljøgodkendelse til et produktionsanlæg til fremstilling af dybtrykscylindre med afkromningsbad, kromsyrebad og brug af opløsningsmidler. Miljøteknisk undersøgelser i 1997 havde påvist jordforurening af fyldlaget med både oliekomponenter, tjærekomponenter og tungmetaller. I 2014 kortlægges grunden på V2-niveau (i forbindelse med nærværende projekt).

4 Historik matr. nr På grunden har der fra 1918 været diverse småværksteder til snedker, tømrer, maler med sprøjterum (1947), stukatør, cementstøberi og blysmelteri (flyfoto fra 1954). Der har været garager med en benzintank langs sydskellet. I 1930 er der oplysninger om at der findes en aluminiums- og trælasthandel og i 1937 et kullager. I 1946 fremgår en metalvarefabrik med sprøjtemalerværksted, limstue og værksted og i 1965 er der oplysninger om et maskinværksted. Bygningerne nedrives i perioden I 1996 og 2000 påvises forhøjede koncentrationer af bly og cadmium i jorden. I 2008 kortlægges grunden på V2-niveau.

5 8-tilladelse Så snart byggeprojektet var defineret, blev der taget kontakt med Københavns Kommune, for at få klarlagt hvilke undersøgelser der skulle udføres for at få en 8-tilladelse I dialog med kommunen, blev et undersøgelsesprogram fastlagt og undersøgelserne udført. Efter afrapportering af undersøgelserne, blev der fremsendt en 8-ansøgning Der blev givet en 8-tilladelse, med en række krav til supplerende undersøgelser og tiltag i byggefasen (bl.a. supplerende poreluftprøver efter nedrivning og udgravning)

6 Nedknuste byggematerialer Der var to tidligere bygninger på grunden, som skulle rives ned. Muligt forurenede byggematerialer blev undersøgt. Der blev gennemført risikoberegninger og dialog med kommunen om hvilke fraktioner, der måtte genindbygges Kraftigt forurenede byggematerialer blev bortskaffet. Resterende byggematerialer (beton og SF-sten) blev nedknust på grunden, og der blev indhentet en 19-tilladelse til genindbygning af disse på grunden (ca m 3 ). Materialerne måtte bl.a. bruges til køreveje og under fremtidige bygninger og veje.

7 Nedsivningsbassiner Imellem de østligste af blokkene, ønskede bygherre at etablere 3 nedsivningsbassiner (faskiner) Arealerne, som disse 3 bassiner skulle være på, var kraftigt forurenede Bygherrerådgiveren søgte om tilladelse til nedsivning og fik afslag på grund af forurening Efter dialog med kommunen, blev der udført en række undersøgelser af jorden i området, hvor faskinerne skulle udføres, og derefter fik vi tilladelse til nedsivningen (som i øvrigt også skulle godkendes af metroselskabet)

8 Løbende dialog med miljøafdelingen Igennem hele projektet havde vi en ret tæt dialog med miljøafdelingen og de ansvarlige indenfor de enkelte områder: Jordhåndtering 8-tilladelse 19-tilladelse Nedsivning Der var desuden en tæt dialog med kommunen og især HOFOR i forhold til lægning af vandrør gennem forurenede områder. Her krævede HOFOR, at der skulle lægges diffusionstætte støbejernsrør.

9 Løbende dialog om jordhåndtering I forbindelse med jordhåndteringen, havde vi en tæt dialog med kommunen inden forklassificeringen (om bl.a. analyseparametre) og i forbindelse med anmeldelse af jordflytningerne Lige efter opstart af gravearbejderne var kommunen med ude på tilsyn for at se, hvordan det foregik og hvad vi typisk stødte på i jorden Gennem projektet var der ligeledes løbende dialog i forbindelse med ekstra prøvetagninger, fund af ukendte forureninger o.lign.

10 Spændende ting vi fandt i jorden

11 Fremdriftsskema

12 Løbende dialog om 8- og 19-tilladelse I 8- og 19-tilladelsen var der stillet en række krav, som skulle opfyldes i forbindelse med byggeriet. Der opstod dog ind imellem nogle spørgsmål og ting, der skulle afklares, og det blev taget løbende med sagsbehandleren i kommunen, f.x. : De krævede poreluftprøver kunne ikke udtages p.g.a. højtstående grundvand Håndtering af ukendt forurening Der skulle udlægges 1 m ren jord på skråninger og bakker - men hvad var definitionen af skråninger og bakker Måtte jord fra ledningstracéer genindbygges Måtte nedknuste byggematerialer også udlægges under fremtidigt ubefæstede arealer (under markeringsnettet og den halve meter rene jord)

13 Godt samspil med kommunen Der var virkelig et godt samspil med kommunen i dette projekt som sandsynligvis skyldes: Tidlig og løbende dialog med sagsbehandlere og inddragelse af kommunen fra starten Fælles tilsyn ved opstart Samme sagsbehandlere der gik igen gennem hele projektet som kendte projektet Kommunen og rådgiver var begge åbne for spørgsmål og dialog Hurtig sagsbehandling når det var nødvendigt (akutte jordflytninger eller lign.) Kun dialog med kommune. Kommunen tog dialogen med regionen. Åben dialog om hvad kommunen ønskede leveret i de enkelte faser

14 Eva Zib