GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med

Transkript

1 GrovfoderNyt Nr juni INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Udlæg af græs i eftersommeren Høst af helsæd Bedriften lige nu Sommeren er over os. Vi har i skrivende stund (22/6) fået mellem 850 og 900 Majsvarmeenheder fra 15/4. Det er lidt under 2016-nivauet, men ca. 14 dage foran 2015, som var et særdeles koldt år for majsen. Sprøjtning mod ukrudt i majs er overstået, de fleste steder med godt resultat. Skal der sprøjtes mere mod bynker, tidsler og andet restukrudt skal det ske nu med et Callistomiddel. Husk at Starship kun må anvendes to gange pr. sæson og der aldrig må anvendes mere end totalt 1,5 l Callistomiddel pr. sæson. Slætgræsset gror og 3. slæt er på vej. Det samme gælder lucerne, dog er det nok 2. slæt der står for døren i denne afgrøde. Vi følger udviklingen af angreb af bladsvampe i majs og flyvningen af halvmøl moniteres ligeså. Gå ind på Landbrugsinfo og se nærmere på observationerne. I øvrigt er sommertiden, efter der er sprøjtet færdigt, et godt tidspunkt at få gennemgået kemikalielageret. Få styr på, hvornår midler er ulovlige at have stående, så de kan blive anvendt først i næste sæson eller afleveret på kommunens genbrugsstation. Appen Kemikalietjek er et nyttigt værktøj til dette arbejde. Vi kan også hjælpe dig med en gennemgang af kemikalielageret. Kontakt din planteavlskonsulent. Det er også nu at foderlagrene skal gennemgås; bliver der behov for at lave noget kornhelsæd til at strække majsen med? Gamle græsmarker skal vurderes. Ser de ud til at være kørt trætte, skal der lægges nyt ud i august, så der er fuld produktion allerede fra første slæt i Vore kvægkonsulenter hjælper gerne med opgørelse af lagre og planlægning af næste års foderbehov. I dette nummer af Grovfodernyt har vi bl.a. fokus på græs: Vi liner lige reglerne for slåning og aktivitet for forskellige græs og MFO-afgrøder op. Desuden minder vi om hvordan græsudlæg i eftersommeren skal laves. Der er også nogle, der måske skal lave lidt vårbyg helsæd til fx goldkøer, så det har vi også lidt med om.

2 Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner I grundbetalingsordningen skal aktivitetskravet med slåning overholdes, for at arealer med græs, slåningsbrak og frivillige randzoner er støtteberettigede. Oversigt over slåningsreglerne Støtteberettiget areal anmeldt som: Græsarealer Omdriftsgræs Permanent græs Græsarealer med tilsagn om 5 årig pleje af græs. Krav til årlig slåning Slåningsperiode Forbuds-periode Ja 1. juni sept. Nej Ja Ja 21. juni sept. Ja 1. maj -20. juni Må afslået materiale fjernes? Ja, det skal fjernes! Slåningsbrak MFO-slåningsbrak, kode 308 Udyrket areal v. vandboring, kode 309 Slåningsbrak, kode 310 MFO-udyrket areal v.vandboring, kode 323 Arealer med miljøtilsagn *, kode 312, 313, 317, 319 og 320 Ja 1. aug sept. Ja 1. maj juli Nej** Randzoner og 2 meter bræmmer. Frivillige MFO-randzoner (anmeldt som en del af den tilstødende mark) Ja 1. juni sept. Nej Ja *) Arealer med miljøtilsagn hvor der er søgt Grundbetaling og anmeldt med afgrødekode 312, 313, 317, 319 og 320 indgår automatisk som MFO-brakarealer. Aktivitetskravet for slåningsbrak skal overholdes for at disse arealer er støtteberettiget til Grundbetaling og MFO. Hvis der søges støtte på baggrund af undtagelsesbestemmelsen under artikel 32, så skal man slå de arealer, der fysisk kan slås. **) Afslået plantemateriale må dog fjernes ved bekæmpelse af giftige, aggressive eller uønskede plantearter Slåning kan erstattes af afgræsning for arealer med græs og frivillige MFO-randzoner: Ved afgræsning er det en betingelse, at arealerne fremstår anvendt til afgræsning 15. september. Det betyder, at mere end 50 pct. af plantedækket skal bære præg af afgræsning og være under 40 cm højt. Hvis den frivillige MFO-randzone afgræsses eller slættes, skal MFO-arealet være tydeligt adskilt fra en tilstødende græsmark, f.eks. ved hegnspæle, så MFO-arealet kan identificeres ved en kontrol. Brakarealer må ikke afgræsses, da brakarealer ikke må anvendes til landbrugsproduktion. Hvis slåning ikke er mulig, hvad så? Hvis det viser sig hen over året, at slåningskravet ikke kan overholdes, så er arealet ikke støtteberettiget til Grundbetaling. Marken, eller dele af marken, bør derfor trækkes ud som støtteberettiget for at undgå sanktion i arealstøtten. Forbudsperiode for slåning af brakarealer: Af hensyn til markvildtet må brakarealer ikke slås i perioden 1. maj til 31. juli med mindre: Der er risiko for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Der er behov for at bekæmpe giftige, aggressive eller uønskede plantearter som fx flyvehavre, brændenælder, tidsler, kæmpebjørneklo eller vårbrandbæger. Bekæmpelse skal ske selektivt, og afslået materiale må gerne fjernes. Vildt- og bivenlige tiltag der er tilladt på brakarealer, er ikke omfattet af slåningskravet og forbudsperioden for slåning. Det betyder f.eks., at man gerne må slå kortholdte vildstriber jævnfør reglerne for vildttiltag, på et brakareal i forbudsperioden. Brakarealer må ikke anvendes til landbrugsmæssig produktion: Brakarealer, herunder afgrødekode 308, 309 og 310, må ikke anvendes landbrugsmæssigt. Det betyder, at arealet hverken må afgræsses eller anvendes til slæt. Brakarealer må heller ikke pløjes eller bruges til opbevaring af f.eks. halmballer eller ensilage. Slåningskravet erstattes af forberedende aktivitet, for brakarealer der genopdyrkes med støtteberettigede vinterafgrøder: Braklagte arealer, herunder arealer der anvendes til opfyldelse af kravet om 5 pct. miljøfokusområder, kan forud for såning af en støtteberettiget afgrøde i efteråret, nedvisnes fra 1. juli og jordbearbejdes fra 1. august. Slåningskravet erstattes i dette tilfælde af den forberedende 2

3 aktivitet. Slåningskravet skal overholdes hvis brak efterfølges af en vårsået afgrøde. Slåningskravet gælder ikke for blomsterbrak: Arealer med blomsterbrak overholder aktivitetskravet ved, at foretage en kombineret aktivitet af 3 jordbearbejdning og såning af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter senest 30. april i ansøgningsåret.

4 Udlæg af græs i eftersommeren Alle kløvergræsblandinger, der kan sås om eftersommeren, skal udlægges i første halvdel af august! Udsædsmængden skal hæves lidt i forhold til forårsudlæg, især skal blandinger med rajsvingelsorter sås med højere udsædsmængde, da frøet er noget tungere end almindelig rajgræs. Blandinger uden kløver skal sås senest 1. september. Teknik: I mange tilfælde behøver man ikke at lave en pløjning forud for kløvergræs udlagt i eftersommeren. Opharvning til cm med stubharve og såbed til 2-4 cm med såbedsharve alene vil give et fastere såbed at arbejde i. Hele såbedsarbejdet kan også laves med en kraftig tallerkenharve i 5-10 cm s dybde. Tallerkenharven bør være monteret med en kraftig pakvalse. Fastere såbed giver mindre risiko for spordannelse senere og dermed slæbes der ikke så meget jord med ind i siloen. Mindre jord giver, som bekendt, færre sporer. En yderligere fordel er, at stubhøjden i slætgræsmarken kan holdes mere ensartet. Ulempen ved pløjefri dyrkning er den megen ukrudt og spildkorn, der kan forekomme. Er det muligt, så lav såbed mindst en uges tid før såning, hvorefter arealet nedvisnes med et par liter glyfosat. Udlægget såes dagen efter. Ved pløjefri etableringer skal der være et minimum af afgrøderester, stub og halm fra forfrugten. Er der ikke dét, bør man pløje. Husk at der skal laves såbed til kløver og græsfrø i 1-1,5 cm s dybde. Pløjes arealet bør der tromles før etableringen af udlægget, dette for at sikre en ensartet sådybde. Uanset om der pløjes eller harves til såbed bør alt arbejde med etableringen af udlægget ske indenfor samme dag for at bevare fugtigheden i jorden. Der afsluttes med en tromling efter såning uanset om der pløjes eller ej, dette er især vigtigt på lerjord. Udsædsmængden af blandinger af kløvergræs med alm. rajgræs bør ligge på 30 kg/ha. I rajsvingelblandinger bør udsædsmængden ligge på ca. 33 kg/ha. Blandingerne bør sås i 1-1,5 cm s dybde. I et meget fugtigt og varmt efterår, kan det være nødvendigt at afpudse marken til ca. 7-8 cm s højde i oktober. 4

5 Blandinger: Blandinger med alm. rajgræs eller rajsvingel, fx: 20, 22, 35, 42, 43, 45, 46 og 47 egner sig fint til eftersommerudlæg, hvorimod blandinger med meget strandsvingel fx: 36, 40, 49 og 50 nok skal sås om foråret pga. af artens langsomme start. Dog er der gode erfaringer med sommerudlæg af disse blandinger, hvis klimaet er mildt i efteråret, eksempelvis på øerne syd for Fyn. Vi anbefaler heller ikke at udlægge rødkløver eller lucerne i renbestand om efteråret, igen pga. langsom vækst og dermed dårlig konkurrenceevne med ukrudt. Generelt lykkes etablering af de egnede kløvergræsblandinger bedst, hvis de sås med såmaskiner med pakvalse, dobbelte skiveskær og trykrulle i såsporet, men få nu indstillet maskinen korrekt, der er mange der også sår for dybt med denne teknik. Kommer især kløverfrø dybere end 2 cm i jorden, falder fremspiringsprocenten drastisk. Dæksæd eller ej: Normalt kan et græsudlæg ikke tælle i MFO-regnskabet, hvis det udlægges i renbestand, det kræves at det etableres i en hovedafgrøde, som høstes tidligst 15. maj og det skal være muligt at finde stubrester af korn i rækker frem til 25. juli. Om man vil benytte muligheden eller ej er lidt et temperamentsspørgsmål: Har man lyst til at høste et eller anden produkt som grønkorn eller helsæd bare for at opfylde nogle lovkrav? Hvis en sådan afgrøde kan fodres op fornuftigt, er det vel ikke et problem. Ellers må man sige at kløvergræsudlæg sået til tiden ikke behøver dæksæd, hvorimod det kan være fornuftigt at så udlægget i dæksæd, hvis der sås til den sene side eksempelvis i sidste uge af august. Hvis dæksæden skal tælle som hovedafgrøde og udlægget som MFO, skal der isås 50 kg sildig vinterhvede pr. ha, fx Mariboss. Hvis det blot handler om at sikre overvintringen vil kg være nok. Brug hvede, da artens vækst passer bedre sammen med 1. slæt i foråret end vinterbyg og rug. Såteknikken her er som udlæg i vårbyg: Så dæksæden, troml, og så udlægget. Ukrudt: Normalt bekæmpes der ikke ukrudt i eftersommerudlæg, men Stomp CS er godkendt og Activus 40 WG har en godkendelse til begrænset anvendelse i udlæg med og uden dæksæd. Da der findes en række midler, der indeholder det samme aktivstof som Stomp CS og Activus 40 WG, bør man altid lige tjekke middeldatabasen inden de anvendes. Produkter anvendes med 1 l/ha og der sprøjtes ikke før kløveren har fået det første blivende blad, (Spadebladet), i øvrigt er det også vigtigt at frøene er dækket af jord, hvis der planlægges en behandling med Stomp CS eller Activus 40 WG. 5

6 Høst af helsæd Lige nu ser det fornuftigt ud med majsen, mens 2. slæt i græs er mindre end normalt. Skal der suppleres med helsæd, er det vigtigt at vælge det rigtige høsttidspunkt. Tag et tjek på foderbeholdningerne og vurdér det forventede udbytte af det grovfoder der allerede er høstet eller står på markerne. Er der ikke tilstrækkelig med grovfoder så supplér om nødvendigt med helsæd af korn. Græsmarkerne har overvintret godt, og udbytterne i 1. slæt har været normale, men manglende nedbør har reduceret udbyttet i 2. slæt, og vi kan ikke forvente, at græssets vækst kan erstatte det manglende udbytte i de næste slæt. Majsen udvikler sig hurtigt i det lune vejr. Fremspiringen har været god og hurtig, og plantebestanden er tilfredsstillende. I år er der stor forskel på tidlig og sent sået majs. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at udbytteniveauet i majs bliver højere end normalt. Alle kan huske det dårlige majsår 2015, men vurderet ud fra antallet af majsvarmeenheder er udviklingen af majs 1 til 2 uger foran udviklingen på samme tidspunkt i Bliver vejret med normale temperaturer, begynder høsten af de tidligste majssorter i første halvdel af september i de luneste egne, og i slutningen af september i de køligste egne. Udbytte og kvalitet i perioden fra grønafgrøde til helsæd 1. Kornhelsæd I veludviklet korn er udbyttet højest og kvaliteten bedst ved vækststadium Fra kornets skridning 6 og frem til dette tidspunkt sker der en stor produktion i kornhelsæd ofte foderenheder pr. ha pr. dag. I korn øges afgrødens fordøjelighed i tiden op til høst af helsæd. For tidlig høst giver derfor både et betydeligt lavere udbytte og en lavere foderværdi. Timingen af høsttidspunktet for kornhelsæd er afgørende, da tørstof-udviklingen kan gå meget hurtig i juli måned - helt op til 15 procentpoint på én uge. Høst derfor hellere 2 dage for tidligt end 1 dag for sent, da helsædsensilage med mere end 35 pct. tørstof er mere udsat for varmedannelse.

7 Tidspunkt for ensilering: 1. Vårbyg og vinterhvede Byg og hvede ensileres, når kernen er dejagtig, og man med to fingre, men med lidt besvær, kan klemme kernen sammen som valset korn (vækststadium 83-85). På det tidspunkt er øverste tredjedel af strået normalt grønligt, og nederste to tredjedele af strået gult. Dette tidspunkt indtræffer normalt fire til fem uger efter begyndende skridning i vårbyg og fem til seks uger efter begyndende skridning i vinterhvede. Kornhelsæd høstes direkte på roden med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. Pas på udlægget: Nu er det langt fra sikkert, at der er et kløvergræsudlæg i det korn der høstes, især er det nok ikke så almindeligt i hvede. Er det ikke muligt at vælge nogle arealer uden udlæg, bør følgende gøres i forhold til udlægget: Undgå at høste helsæden i stærkt solskin, er der samtidig tørke, er der stor risiko for, at udlægget ødelægges. Er der mulighed for vanding, kan udlægget reddes, hvis der vandes fire til fem dage før høst af helsæd - og igen umiddelbart efter høst af helsæd. Risikoen for skade på udlægget er naturligvis størst ved en kraftig dæksæd. 7 For at begrænse risikoen for angreb af bladrandbiller på det nye udlæg af kløvergræs, kan man gøre følgende: Fremryk høsttidspunktet en til to uger før optimalt høsttidspunkt. Efter høsten af dæksæden vurderes udlægget og der isås, hvis plantebestanden er for tynd. Desuden vurderes det, om bladrandbiller skal bekæmpes: På små kløverplanter med mindre end to trekoblede blade må der ikke være bladrandbiller på mere en 1 ud af 5 planter. Der er givet en tilladelse til mindre anvendelse af Fastac i lucerne og kløvergræs efter høst af dæksæden. Der anbefales omkring 0,15 l/ha (max. dosis er 0,225 l/ha). Sprøjtefristen er 14 dage.

8 Kontaktoplysninger planteavls-, kvæg- og grovfoderkonsulenter Anders Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf. nr Helle Bundgaard Elander Planteavlskonsulent Tlf. nr Poul Erik Jørgensen Planteavlskonsulent Tlf. nr Louise Foged Kornfelt Tlf. nr Inger-Marie Antonsen Tlf. nr Kim Søgaard Rasmussen Tlf. nr Laurits Rasmussen Tlf. nr Rik Kool Tlf. nr Ulla Hansen Tlf. nr Emial: John Jensen Tlf. nr Med venlig hilsen - Team Grovfoder Grovfoder Helle B. Elander Anders Christiansen Hans Erik Larsen Poul Erik Jørgensen Grovfoderkonsulenter 8