SOLRØD KOMMUNE. Budget Overordnede betragtninger om budgetsituationen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOLRØD KOMMUNE. Budget 2015-2018. Overordnede betragtninger om budgetsituationen"

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Budget Overordnede betragtninger om budgetsituationen Den 25. august 2014

2 2

3 Udgangspunktet for budgetlægningen for Økonomiske nøgletal fra budget Aftale om kommunernes økonomi i Budgetlovens krav om driftsbalance 12 Hvordan virker udligningssystemet? 12 Nu stiger udskrivningsgrundlaget i Solrød igen mere end i gennemsnit i hele landet 15 Grundlag for beregning af grundskyld 20 En stigende gældsætning fra 2007 er stoppet i Demografien vil fortsat udfordre økonomien 22 Direktionens budgetforslag for Tilpasning af driftsbudget 23 Overholde Solrød kommunes del af anlægsloftet 26 Økonomisk råderum i budgetforslaget 28 En tilstrækkelig kassebeholdning 28 Særlige politiske fokusområder i budgetaftale Forslag til særlige politiske fokusområder i Bilag 1: Hvordan er forslaget til budget for udarbejdet? 32 3

4 4

5 Formålet med dette notat er at beskrive udgangspunktet og rammebetingelserne for budgetforslaget samt de strategiske overvejelser, der ligger bag direktionens budgetforslag i forhold til at bevare serviceniveauet og balancen i kommunens økonomi på kort og langt sigt. Til sidst er der forslag til særlige politiske fokusområder i 2015 til forberedelse af budgetlægningen for Udgangspunktet for budgetlægningen for Nulvæksten i de kommunale budgetter og ændringen i befolkningssammensætningen er fortsat væsentlige udfordring for Solrød kommune. Der kommer flere ældre, og de erhvervsaktive borgere vil udgøre en stadig mindre del af den samlede befolkning, samtidig med at der fortsat trods fald i børnetallet er flere børn i Solrød end på landsplan. Byrådets budgetaftale for budget 2014 identificerer flere generelle udfordringer for Solrød Kommuner, herunder: Indretning af servicetilbuddene efter den ændrede efterspørgsel og ændringen i befolkningssammensætningen. Fortsat orden i økonomien og stabilt serviceniveau gennem effektivisering og digitalisering. Implementering af folkeskolereformen. Et løft af kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Implementering af reformerne af førtidspension, fleksjobordning og kontanthjælp. Styrket erhvervsindsats. Økonomiske nøgletal fra budget Den økonomiske udfordring kan illustreres af følgende nøgletal fra budget : Tabel 1 Økonomiske nøgletal budget (mio. kr.) Mio. kr Resultat af ordinær driftsvirksomhed -57,6-37,8-36,8-26,5 (overskud) Finansielt råderum (overskud) -45,7-25,3-23,6-12,6 Nettotræk på kassebeholdningen 10,9 6,9 8,4 Nettoforøgelse af kassebeholdningen -6,4 Samlet kassebeholdning ultimo ved budgetvedtagelsen 95,7 88,8 95,2 86,8 Måltal kassebeholdning ultimo 41,3 42,4 42,9 45,1 Der er et finansielt råderum i alle årene, men den politiske målsætning om finansiering af et anlægsniveau på det skattefinansierede område på 25 mio. kr. om året er alene opfyldt i 2014 og Den politiske målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på mindst 3% af bruttodrifts- og anlægsudgifterne er opfyldt i alle årene. 5

6 Aftale om kommunernes økonomi i 2015 Regeringen og KL har den 3. juni 2014 indgået aftale om kommunernes økonomi for Økonomiaftalen for 2015 indebærer stramme rammer for såvel service- og anlægsudgifterne til næste år. Servicerammen svarer stort set til den ramme, som gælder for i år og indeholder derfor kun en yderst begrænset vækstmulighed. Servicerammen udgør som altid et loft, og sanktionslovgivningen træder derfor i kraft, hvis budgetterne for 2015 på landsplan overskrider den aftalte ramme. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Dette svarer til 11,4 mio. kr. i Solrød. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i Budgetloven giver imidlertid økonomi- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. En eventuel regnskabssanktion i 2015 udmåles i forhold til det aftalte niveau i 2015 uafhængigt størrelsen af de samlede kommunale budgetter til service. Anlægsniveauet må maksimalt udgøre 17,5 mia. kr., hvor aftalen for 2014 indeholdt mulighed for anlægsinvesteringer på 18,1 mia. kr. Regeringen og KL er enige om, at der i 2015 ikke er loft over det aftalte anlægsniveau på 17,5 mia. kr. Det betyder, at der i 2015 ikke er en sanktion knyttet til kommunernes budgetterede anlægsudgifter. Til gengæld er det forudsat, at kommunerne i fællesskab ligesom for budget 2014 arbejder for, at det aftalte niveau overholdes. Der skal derfor foretages en gensidig koordinering af kommunernes budgetter, så det aftalte niveau overholdes. Det er meget væsentligt for kommunerne nok engang at vise, at sanktioner ikke er et nødvendigt redskab i forhold til at efterleve den økonomiske politik. Alt dette stiller store krav til det fælleskommunale samarbejde i forhold til at holde budgetterne for 2015 indenfor de aftalte rammer. Økonomiaftalen indeholder herudover mulighed for, at nogle kommuner kan øge skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Da skatten imidlertid samlet set skal holdes i ro, forudsætter dette, at andre sætter skatten tilsvarende ned. Til det formål er oprettet en præmieringsordning. Økonomiaftalen indeholder ligesom i 2013 og 2014 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. Til forskel fra de foregående år fordeles den ene af de tre mia. kr. kun til kommuner med stort strukturelt underskud og/eller lavt beskatningsniveau. Serviceudgiftsrammen for 2015 Servicerammen for 2015 udgør 234,674 mia. kr. Beregningen af rammen for serviceudgifterne på landsplan i 2015 tager afsæt i udgiftsniveauet i aftalen for 2014 korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger i 2014 samt nye og ændrede opgaver, som kommunerne er blevet pålagt siden budgetlægningen for Servicerammen er i 2015 løftet med 350 mio. kr. til styrkelse af det nære sundhedsvæsen, der især har sigte på at styrke kommunernes arbejde med at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser samt færdigbehandlede patienter på sygehusene. Det er forudsat, at de 200 mio. kr. af løftet på sundhedsområdet skal finansieres af de gevinster, der er forbundet med effektiviseringer på befordringsområdet og beredskabsområdet. Det er således en forudsætning for det fulde løft på sundhedsområdet, at kommunerne selv skaber et råderum på 200 mio. kr. indenfor servicerammen via effektiviseringer af de to områder eller andre steder i servicedriftsudgifterne. KL beregner vejledende et teknisk servicemåltal i 2015 for den enkelte kommune, der ikke er bindende for den enkelte kommune. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveau det kommende år må naturligvis tage afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antallet af brugere på de forskellige serviceområder samt kommunens valg af serviceniveau. I 2014-budgettet er servicerammen overholdt, samtidig med at der store udsving i forhold til den beregnede KL-ramme. KL har beregnet det tekniske servicemåltal i 2015 for Solrød Kommune til 843,4 mio. kr. Serviceudgifterne i Direktionens budgetforslag udgør 846,6 mio. kr. inkl. 1% i budgetsikkerhedspuljen (8,4 mio. kr.), hvilet er 3,2 mio. kr. over det beregnede servicemåltal. Dette skyldes primært de stigende udgifter til det specialiserede voksenområde, udvidelsen af rehabiliteringsafdelingen på Christians Have fra 12 pladser til 15 pladser og øget aktivitet i Genoptræningen. 6

7 Anlægsrammen for 2015 Det er i økonomiaftalen for 2014 forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17,5 mia. kr. i Der er tale om et lavere forudsat niveau end i 2014, hvilket stiller højere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning end det var tilfældet sidste år. Anlægsudgifterne opgøres som bruttoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger. Det vil sige bruttoudgiften til kvalitetsfondsanlæg, andre anlæg og byggemodningsudgifter vedr. udstykningerne Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om at fjerne de sidste bindinger, der tidligere har været gældende for finansieringen via kvalitetsfonden. Kommunerne modtager således 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i anlægsfinansiering i 2015 som en del af bloktilskuddet, men der er i 2015 intet krav om, at kommunerne anvender disse midler på bestemte områder og der er intet måltal for de samlede kommunale investeringerne på kvalitetsfondsområderne i 2015, men alene en forudsætning om, at kommunerne fortsat prioriterer de borgernære områder. Som konsekvens af dette vil anlægsoversigten fra 2015 alene være opdelt på de 3 udvalg og udstykninger. Det er vanskeligt at angive en præcis ramme for den enkelte kommunes anlægsudgifter, idet anlægsbehovet er bestemt af en række forhold og varierer betydeligt over tid og mellem kommunerne. Større anlægsprojekter kommer typisk i ryk og gennemsnitlige normtal på et givet tidspunkt vil derfor ikke udtrykke behovet for den enkelte kommune. Ligeledes vil en fordeling efter befolkningstal ikke i sig selv udtrykke kommunens anlægsbehov. Fordelingen af anlægsrammen vil ske via den faseopdelte budgetlægningsproces, hvor det individuelle behov bliver bragt i overensstemmelse med de samlede rammer. Direktionens har som sigtepunkt taget udgangspunkt i den befolkningsmæssige andel af anlægsramme, hvilket svarer til 66,2 mio. kr., og der er i budgetforslaget for 2015 en bruttoanlægsudgift på 65,4 mio. kr. Understøttelse af rammerne for vækst i kommunerne Kommunerne spiller en central rolle som erhvervslivets indgang til den offentlige sektor, og kan derfor understøtte vækst og arbejdspladser lokalt ved at yde en god service over for virksomhederne. Der er i forlængelse heraf bl.a. aftalt: At sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver inden for miljøgodkendelser, husdyrbrug og byggesager nedbringes med en tredjedel i 2016, og kommunerne samlet set ikke hæver gebyrerne på området. At der nedsættes et arbejde, som skal se på mulige vækstbarrierer i planloven og udmøntningen af denne med udgangspunkt i en række konkrete sager, som kommunerne har fremført. Omstilling og udvikling af serviceområderne Omstilling baserer sig bl.a. på de ni principper for statsligt-kommunalt samarbejde samt de syv principper for modernisering. Centralt i disse principper er: Lokalpolitisk fokus og ansvar Styring på mål og resultater Afbureaukratisering og lokal frihed Effektiv ressourceudnyttelse Opgaveløsningen baseret på viden om effekt. For at styrke det fælles arbejde med implementering af reformer og statslige-kommunale aftaler er der enighed om at udvikle et fælles Kodeks for implementering. Fokus skal blandt andet være gennemsigtighed om indsatser og resultater, klar rollefordeling, forberedelse og løbende opfølgning og dialog mellem parterne. 7

8 Beskæftigelsesområdet Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen, der indeholder en række tiltag, der styrker det kommunalpolitiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen og sikrer friere rammer for den kommunale beskæftigelsesindsats gennem regelforenkling samt større fokus på mål- og resultatstyring. Samlet set skal det understøtte, at ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse. I forlængelse af kommunernes større ansvar på beskæftigelsesområdet indgår der i udspillet en refusionsomlægning, der styrker kommunernes tilskyndelse til at hjælpe de ledige i beskæftigelse. Refusionsomlægningen vil have byrdefordelingsmæssige konsekvenser, og Regeringen og KL er derfor enige om, at disse konsekvenser skal imødegås ved korrektioner i udligningssystemet. Der skal i den forbindelse gennemføres et arbejde i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg med henblik på en samlet vurdering af de ændringer, der er behov for efter Der er i forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi for 2014 gennemført en kortlægning af de kommunale jobcentres ressourceforbrug. Kortlægningen identificerer initiativer til prioritering af jobcentres ressourceforbrug, primært ved styrket ledelsesmæssig fokus på mål- og resultatstyring, mere effektiv arbejdstidsanvendelse, regelforenkling samt øget digital understøttelse. Initiativerne anviser et omprioriteringspotentiale i jobcentrene på op mod 550 mio. kr. årligt fuldt realiseret, som kan frigøres til borgernær service jf. moderniseringsaftalen. Folkeskole og undervisning Regeringen og KL er enige om i fællesskab at følge implementeringen af folkeskolereformen. På den baggrund er der etableret en koordinations- og styregruppe, hvor regeringen og KL indgår i et løbende tæt samarbejde om opfølgning på reformen, erfaringsudveksling, koordinering af indsatser m.v. Der vil blive fulgt op på udviklingen bl.a. i de nationale mål i forbindelse med de kommende års økonomiaftaler med udgangspunkt i den årlige statusredegørelse for folkeskolens udvikling. I den forbindelse er det afgørende for reformens succes, at man på alle niveauer løbende forholder sig til elevernes faglige resultater. Det igangværende arbejde for en omstilling af folkeskolen mod en højere grad af inklusion vil fortsætte. Kommunerne skal prioritere de ressourcer, der er nødvendige for at sikre en god omstilling til inklusion og en styrkelse af almenundervisningen, således at omstillingen bidrager til at øge det faglige niveau og trivslen for alle elever. Omstilling til inklusion kræver, at lærere og pædagoger har de fornødne kompetencer samt støtte og rådgivning fra relevante ressourcepersoner. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger prioriteres indenfor de midler, som blev afsat i forbindelse med folkeskolereformen. Kommunerne understøtter aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser ved fortsat at prioritere oprettelse af praktikpladser. Ændringen i vejledningsindsatsen medfører en reduktion i de kommunale udgifter og betyder bl.a., at kommunerne som udgangspunkt ikke skal give individuel vejledning og gruppevejledning til de uddannelsesparate unge i 8. og 9. klasse. Styrkelse af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsat Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats løftes med 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelse Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene. 8

9 Beredskabsområdet Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager daglige, lokale opgaver såvel som landsdækkende indsatser. Regeringen og KL er enige om, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. Det kan bl.a. ske ved at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Der er enighed om, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Såfremt kommunerne ikke inden den fastsatte dato har etableret sig i nye enheder, vil Regeringen søge tilslutning til at fastsætte nærmere kriterier for en afgrænsning af nye, mere bæredygtige enheder. Det kommunale bloktilskud nedreguleres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. i 2016 og frem. Herudover er Regeringen og KL enige om, at det vil være muligt at frigøre yderligere 100 mio. kr. i 2015 og frem, der kan frigøres til borgernær service jf. moderniseringsaftalen. Parallelt med den kommunale forenkling af organiseringen vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Socialområdet Regeringen og KL er enige om, at 2020-mål for den sociale indsats for de mest sårbare og udsatte grupper sætter en klar retning for den sociale indsats i kommunerne i de kommende år. Regeringen og KL vil i fællesskab arbejde målrettet for at understøtte, at de sociale 2020-mål nås. Dette vil bl.a. ske ved at sætte fokus på anvendelsen af de metoder og indsatser, der virker bedst. Med finansloven for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2014 til ældreområdet. Regeringen og KL er enige om, at midlerne anvendes til et permanent løft af ældreplejen, hvor der er størst behov lokalt. Det kan eksempelvis være inden for bedre praktisk hjælp og personlig pleje, bedre forhold på plejehjem eller en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Dagtilbud KL har redegjort for kommunernes hidtidige anvendelse af det afsatte løft på 500 mio. kr., og Regeringen og KL har på den baggrund drøftet de kvalitetsfremmende initiativer, som er igangsat i kommunerne. Som opfølgning på Finansloven for 2013 er der udviklet en ny normeringsstatistik. Den nye opgørelsesmetode træder i kraft fra regnskab Befordring I økonomiaftalen for 2014 blev Regeringen og KL enige om, at kommunerne frigør ressourcer ved en mere effektiv opgavevaretagelse på det kommunale befordringsområde. Gevinsterne kan indhøstes både ved forbedret udbud og planlægning af kørslen i kommunerne samt ved overdragelse af udbud, trafikindkøb, planlægnings- og driftsopgaver m.v. til trafikselskaberne. Effektiviseringspotentialet blev fastsat til 100 mio. kr. i 2014 stigende til 430 mio. kr. i Kommunerne har på den baggrund sat fokus på at effektivisere befordringsområdet og indhøster gevinster svarende til 150 mio. kr. i Den indsats skal fortsætte og kommunerne vil nå årlige effektiviseringspotentialer på i alt 250 mio. kr. i 2015, 350 mio. kr. i 2016 og 430 mio. kr. i I 2015 prioriteres 100 mio. kr. til et løft af sundhedsområdet. 9

10 Moderniseringsaftalen Der er indgået en ny moderniseringsaftale, som frigør ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden Aftalen indebærer dermed, at Regeringen og kommunerne hver forpligter sig til at gennemføre initiativer, der frigør 1 mia. kr. frem til Midlerne skal blive i kommunerne og anvendes til at udvikle og forbedre den borgernære service. Som led i opfyldelsen af aftalen for 2015 har regeringen fremlagt følgende initiativer: Øget anvendelse af anmelderordninger på byggeområdet, som kan bidrage til at reducere de erhvervsrettede sagsbehandlingstider. Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet med udgangspunkt i regeringens udspil til en reform samt analysen af de kommunale jobcentre. Strukturtilpasning og konkrete effektiviseringsforslag inden for det kommunale redningsberedskab. Effektiviseringsgevinster i Udbetaling Danmark som følge af 3. bølge af digital selvbetjening. Endelig er der lagt op til initiativer, som vil sikre en bedre ressourceudnyttelse på social- og boligområdet, herunder initiativer vedrørende en mulig revideret afregningsmodel for friplejeboliger og forenkling af reglerne om merudgiftsydelse til børn. Datastrategi Regeringen og KL er enige om, at udviklingen i retning af flere, bedre data på de kommunale sektorområder er positiv og fortsat skal anvendes til at udvikle den kommunale opgaveløsning. I dag finder både indsamlingen og anvendelsen af data sted i blandt andet datavarehuse i staten, Danmarks Statistik og FLIS i kommunerne. For at sikre en effektiv og sammenhængende anvendelse af data er Regeringen og KL enige om at sætte fokus på grundlaget for det videre datasamarbejde mellem staten og kommunerne, herunder at samarbejdet baserer sig på gennemsigtighed, en klar rollefordeling samt styring på mål og rammer. Fælles løsninger Regeringen og KL er enige om at gennemføre analyser af mulighederne for fælles løsninger på IT-drift og IT-strategi (fx valg af it-systemer og uddannelse af brugere) samt vedligehold af veje. Endvidere undersøges om der ved fælles løsninger på hjælpemiddelområdet kan opnås en mere sammenhængende overgang mellem sektorer og mere effektiv drift af hjælpemiddeldepoter i kommunerne. Frikommuner Der er enighed om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg og drøfter i efteråret 2014 en fornyelse af frikommunekonceptet med henblik på den nærmere udformning af et nyt frikommuneforsøg. Indkøb Vigtigt fokusområde for det offentlige indkøb fremover er at sikre en høj anvendelsesgrad af såvel de fælleskommunale aftaler som andre typer af forpligtende aftaler. Der igangsættes en analyse af, hvordan kommunernes indkøbsdata kan anvendes til at sikre en høj compliance. Offentligt privat samarbejde Analyse af bl.a. mulighederne og barrierer for offentlig-privat samarbejde i kommuner forventes afsluttet i efteråret

11 Der etableres et forsøgsprogram i samarbejde med en række kommuner med fokus på fælles udveksling af erfaringer, viden og læring om potentialer for både kommuner og virksomheder ved konkurrence om udbudsegnede opgaver. I lighed med de tidligere år etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 150 mio. kr. i 2015, hvor der for at fremme offentligt-privat samarbejde kan søges om låneadgang eller dispensation fra deponeringsforpligtigelsen i lånebekendtgørelsen. Udbetaling Danmark Der er enighed om, at myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension overflyttes til Udbetaling Danmark. Der etableres en enhed i regi af Udbetaling Danmark, der skal sikre et bedre grundlag og forpligtende samarbejde vedrørende kontrol af sociale ydelser, herunder på de kommunale ydelsesområder. Dette skal fx ske gennem bedre brug af data samt et tættere samarbejde mellem myndigheder, herunder også internationalt. Affaldsområdet Affaldsforbrændingssektoren skal effektiviseres med 200 mio. kr. frem mod 2020 til gavn for virksomheder og forbrugere. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til realiseringen af effektiviseringerne. Dermed er diskussionen om en tvungen liberalisering af affaldssektoren lagt på is. Endvidere er der enighed om at styrke indsatsen for mere genanvendelse af affald bl.a. ved udvikling af bedre og mere effektive indsamlingssystemer og affaldsbehandlingsteknologier i partnerskaber mellem kommuner og virksomheder. Klimatilpasning Det planlagte krav om medfinansiering af klimainvesteringer i 2015 suspenderes. Finansiering af klimainvesteringer indgår i stedet i den planlagte evaluering af takstfinansieringsreglerne, som gennemføres i Lånepuljer For 2015 er der afsat følgende lånepuljer: 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner 400 mio. kr. til investeringer på borgernære områder 200 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale 150 mio. kr. med henblik på at fremme offentlige-private samarbejdsprojekter med effektiviseringsaspekter. 200 mio. kr. på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter 100 mio. kr. til opbygning af nye højt specialiserede tilbud på socialområdet eller til ændring af eksisterende tilbud, som koordineres i rammeaftalerne. 50 mio. kr. til likviditetsbelastning i forbindelse med afviklingen af brugen af kommunale bygninger i yderområder, herunder ved ophævelse af lejeforhold, afhændelse, nedrivning og lignende. For er der afsat 100 mio. kr. til udbredelse af bredbånd og mobildækning i danske yderområder. Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. lånedispensationer. 11

12 Særtilskud For 2014 er der følgende særtilskud: Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner i hele landet. Puljen er udgør 300 mio.kr. Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager til puljen med 0,05% af beskatningsgrundlaget. Puljen er på 203,5 mio.kr., hvoraf Furesø kommune ydes et tilskud på 66,5 mio. kr. Den resterende pulje fordeles efter konkrete ansøgninger. Eventuelle uudnyttede midler tilbageføres til kommunerne i hovedstadsområdet. Tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen typisk i større byer - har en høj andel af borgere med sociale problemer. Puljen udgør 413,3 mio. kr., hvoraf kommunerne i hovedstadsområdet bidraget til puljen med 0,03% af beskatningsgrundlaget, hvilket svarer til 122,1 mio. kr. Puljen er oprettet i forbindelse med justeringen af udligningssystemet og har til formål at styrke kommunernes økonomiske muligheder for at yde en særlig indsats overfor de sociale problemer i bestemte dele af kommunen, som har en overrepræsentation af borgere med sociale problemer. Ved vurdering af kommunernes ansøgninger vil der blive lagt på bl.a. demografiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer, vedvarende økonomiske udfordringer og særlig lav udvikling i enhedsomkostningerne på kernevelfærdsområderne (dagpasning-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Der er ikke fremsendt ansøgninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet vedr. særtilskud, idet det vurderes, at Solrød kommune, ligesom i de tidligere år, ikke vil få imødekommet sin ansøgning. Budgetlovens krav om driftsbalance Budgetlovens krav om en positiv driftsbalance i budgettet er også gældende for Grundlæggende er kravet, at der i budgettet skal være overskud på den løbende drift således, at det ikke er muligt at finansiere et højere udgiftsniveau ved et likviditetsforbrug eller lignende. Beregningen af driftsbalancen er forholdsvis simpel. Indtægtssiden bestående af skatter, tilskud og udligning fratrækkes udgiftssiden bestående af skattefinansierede driftsudgifter og renter og resultatet er lig med resultat af ordinær driftsvirksomhed, hvilket svarer til driftsbalancen. For at overholde budgetloven skal beregningen have et negativt fortegn (flere indtægter end udgifter) eller 0. Overholdelse af kravet i budgetloven om en budgetbalance = 0 giver imidlertid ikke en bæredygtig økonomi, idet der så vil mangle finansiering af afdrag på lån, skattefinansierede anlæg, finansforskydninger og en eventuel tilbagebetaling til det brugerfinansierede område (i Solrød affaldsområdet). Byrådet har i økonomisk politik fastsat måltallet for resultat af ordinær drift (budgetbalancen) i de enkelte år til udgiften til afdrag på lån tillagt 25 mio. kr. til skattefinansieret anlæg, hvilket svarer til et mål om et overskud på mio. kr. i Det politisk fastsatte måltal er ikke overholdt i Direktionens budgetforslag, men budgetloven er overholdt, idet der er et overskud på 28,4 mio. kr. i 2015, der falder frem til 2018, hvor der er et overskud på 9,2 mio. kr. Overskuddet kan finansiere afdrag på lån i 2015, 2016 og 2017, mens der mangler 5,2 mio. kr. i Hvordan virker udligningssystemet? Udligningsordningerne sørger for en omfordeling af udgifter og indtægter mellem landets 98 kommuner, så kommuner med store skatteindtægter betaler til kommuner med færre indtægter, ligesom kommuner med lave udgifter betaler til kommuner med høje udgifter. Formålet er, at kommunerne får et nogenlunde ens udgangspunkt for levering af service til borgerne. Solrød Kommune har et beregnet udgiftsbehov, der ligger ca. 11% under landsgennemsnittet og en beregnet skatteindtægt, der ligger ca. 21% over landsgennemsnittet, og skal derfor betale til de øvrige kommuner. Der er to udligningsordninger Landsudligningen og Hovedstadsudligningen. 12

13 Landsudligning Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen sker ud fra på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er udtryk for, om en kommune ved at opkræve et gennemsnitligt beskatningsniveau vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. 89 kommuner har i 2015 et strukturelt underskud og modtager dermed et udligningstilskud. 9 kommuner (Dragør, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Egedal og Solrød) har et strukturelt overskud og betaler til de øvrige 89 kommuner. De 89 kommuners underskud er større end de 9 kommuners overskud, hvorfor der netto er en ubalance i landsudligningen på 48,0 mia. kr., som finansieres af bloktilskudspuljen. Solrød havde i strukturelt overskud og gik i 2012 til at have strukturelt underskud. Solrød havde fortsat underskud i 2013 (4 kr. pr. indbygger). Fra 2014 har Solrød igen et strukturelt overskud på kr. pr. indbygger, der i 2015 er faldet til kr. pr. indbygger. Dette svarer til en betaling til landsudligning på 12,4 mio. kr. Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2014 og 2015 fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Landsudligning (kr. pr. indbygger) Landsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2015 Statsgaranti 2014 Stigning i % fra 2014 til 2015 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger ,66% Udgiftsbehov pr. indbygger ,27% Strukturelt overskud Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet, hvilket vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i området. København, Frederiksberg og kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt og Roskilde Amt inkl. Stevns kommune indgår i hovedstadsudligningen. Hovedstadsudligningen skal hvile i sig selv. Det sker ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet beregner udgifterne på baggrund af udgiftsbehovet, og ud fra dette beregner hvilken skatteprocent, der er nødvendig for at få en beregnet skatteindtægt, der kan finansiere udgifterne. Denne fiktive skatteprocent er 29,4769 i 2015, hvilket er lavere end i 2014, hvor den fiktive skatteprocent også kaldet skattetryksfaktoren var på 29,5604. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27% af kommunens strukturelle overskud. Der er 34 kommuner, der er omfattet af hovedstadsudligningen. 17 kommuner har strukturelt overskud og 17 kommuner har strukturelt underskud. Solrød har i alle årene haft strukturelt overskud i hovedstadsudligningen. I 2015 er det strukturelle overskud pr. indbygger opgjort til kr., hvilket svarer til en betaling på 51,7 mio. kr. Den beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov pr. indbygger i 2014 og 2015 fremgår af tabellen nedenfor: 13

14 Tabel 3 Hovedstadsudligning (kr. pr. indbygger) Hovedstadsudligning Kr. pr. indbygger Statsgaranti 2015 Statsgaranti 2014 Stigning i % fra 2014 til 2015 Beregnet skatteindtægt pr. indbygger ,40% Udgiftsbehov pr. indbygger ,93% Strukturelt overskud Positivt tal i forskel = overskud = bidrag til udligningsordningen Den faktiske skatteindtægt er lavere end den skatteindtægt, der udlignes. Skatteindtægten, der udlignes ud fra i både landsudligningen og hovedstadsudligningen, beregnes ud fra beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlaget beregnes som udskrivningsgrundlaget tillagt 10,5% af afgiftspligtige grundværdier vedr. øvrige ejendomme og 2,8% af de afgiftspligtige grundværdier vedr. produktionsjord gange med det gennemsnitlige beskatningsniveau i hele landet. Det gennemsnitlige beskatningsniveau beregnes ved at sætte de faktiske indtægter i alle kommuner i alt fra indkomstskat og grundskyld i forhold til beskatningsgrundlaget for hele landet. Den faktiske skatteprocent i Solrød kommune har således ingen indflydelse på beregningen af lands- og hovedstadsudligningen. Beskatningsniveauet er i 2015 på 24,9077%, og det er populært sagt den skatteprocent, der anvendes, når skatteindtægterne beregnes i landsudligningen for den enkelte kommune med baggrund i den enkelte kommunes beskatningsgrundlag. I hovedstadsudligningen er beskatningsniveauet 29,4769%. Den gennemsnitlige skatteprocent i 2014 i hele landet er på 24,90 %, den gennemsnitlige grundskyldspromille for øvrige ejendomme er på 26,25 og den gennemsnitlige grundskyldspromille for produktionsjord er på 6,96. Det landsgennemsnitlige beskatningsniveau er på 24,90 %. Fra 2014 er skatteprocenten i Solrød nedsat fra 24,8 % til 24,6%. grundskyldspromillen for øvrige ejendomme er nedsat fra 22,24 til 21,17 og grundskyldspromillen for for produktionsjord er nedsat fra 7,2 til 6,37. Dette er også tilfældet i budgetforslaget for Det faktiske beskatningsniveau for kommunen i 2014 er således på 23,94 %, dvs. på 0,96 % point under landsgennemsnittet. Tabel 4 Skatteindtægt 2015 (kr. pr. indbygger) Skatteindtægt 2014 Kr. pr. indbygger Landsudligning Hovedstadsudligning Faktisk skatteindtægt Beregnet skatteindtægt pr. indbygger Fordelt på: Kommuneskat Grundskyld En udfordring i udligningssystemet er fortsat, at der udlignes skatteindtægter, som ikke er opkrævet hos borgerne. Der udlignes nemlig efter en beregnet skatteindtægt i den enkelte kommune og ikke efter den faktiske skatteindtægt i den enkelte kommune. Konsekvensen af dette er, at den skatteindtægt, som kommunen udlignes til i forhold til landsudligningen er 44,9 mio. kr. højere end den opkrævede. Med en udligning på 58 pct. betales der således 26 mio. kr. for meget i landsudligning. I forhold til hovedstadsudligningen er forskellen endnu større. Der er den skatteindtægt, som kommunen udlignes ud fra 255,2 mio. kr. højere end den opkrævede, og der betales således med en udligning på 27 pct. 68,9 mio. kr. for meget i hovedstadsudligning. Samlet betales der 94,9 mio. kr. for meget i udligning. 14

15 Der opkræves 961,8 mio. kr. i kommunal indkomstskat i 2015, heraf der afleveres 869,7 mio. kr. til mellemkommunal udligning. Der er således et overskud på 92,1 mio. kr. Der opkræves 139,9 mio. kr. i grundskyld i 2015, og der afleveres 155,4 mio. kr. til mellemkommunal udligning, dvs. der er et underskud på 15,5 mio. kr. Netto er der 76,6 mio. kr. til rest af skatteindtægterne til finansiering af de kommunale udgifter i Solrød. Sammenligning af kommunernes ressourcegrundlag sker normalt ud fra beskatningsgrundlaget pr. indbygger, men dette mål lider imidlertid af den mangel, at det kun tager hensyn til en del af kommunernes indtægtskilder. ECO-analyse har derfor beregnet kommunens ressourcegrundlag som et mål, hvori der tages hensyn til de vigtigste øvrige indtægtskilder. Udgangspunktet er kommunernes beskatningsgrundlag. Hertil lægges en række indtægter, som set fra den enkelte kommune må tages mere eller mindre for givne. Disse indtægter omregnes til en beskatningsgrundlagsværdi, dvs. der foretages en beregning over, hvor stort kommunens beskatningsgrundlag skulle have været, såfremt disse øvrige indtægter skulle have været hentet hjem i form af indkomst- eller grundskatter. De øvrige indtægter, der medtages er; generelle tilskud, kommunale bidrag til regionerne, selskabsskatter, øvrige skatter samt netto renter og afdrag. Tabellen nedenfor viser beskatningsgrundlag pr. indbygger og ressourcegrundlag pr. indbygger i budget Tabel 5 Beskatningsgrundlag og ressourcegrundlag i budget 2014 (kr. pr. indbygger) Solrød Kommune Region Sjælland Region Hovedstad Hele landet Beskatningsgrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2014) Ressourcegrundlag kr. pr. indbygger (Budget 2014) Kilde: ECO analyse Beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Solrød er 21% større end landsgennemsnittet i Ressourcegrundlaget pr. indbygger er knap 8% mindre end landsgennemsnittet. Solrød har således 8% mindre til rådighed til finansiering af de kommunale aktiviteter end kommunerne i hele landet har i gennemsnit. Nu stiger udskrivningsgrundlaget i Solrød igen mere end i gennemsnit i hele landet Den økonomiske krise medførte et fald i det opgjorte udskrivningsgrundlaget fra indkomståret 2007 til 2009 på 195,5 mio. kr. Fra 2009 til 2012 er der en stigning på 498,8 mio. kr. Det svarer til, at udskrivningsgrundlaget er steget med 303,3 mio. kr. fra 2007 til 2012 eller 9,4%. I samme periode er nettoprisindekset steget med 11,5%. Krisen har også kunnet aflæses på indtægterne fra kommunens andel af selskabsskatterne, hvor der har været et fald fra budget 2010 (indkomstsår 2007) og til budget 2012 (indkomståret 2009). Det er rettet op i budget 2013 (indkomstår 2010). Indtægten i budget 2014 (indkomstår 2011) og budget 2015 (indkomstår 2012) nærmer sig niveau i budget 2009 (indkomstår 2007). Indtægten fra selskabsskatter er steget med 4% fra budget 2014 til budget 2015, hvilket er mindre end på landsplan, hvor indtægten fra selskabsskatter er steget med 20%. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Provenuet fra selskabsskat i Solrød er på 9,944 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til 465 kr. pr. indbygger. Landsgennemsnittet er kr., dvs. der modtages et tilskud pr. indbygger på 288 kr. pr. indbygger eller 6,144 mio. kr. 15

16 Prognose over udskrivningsgrundlaget Prognosen over udskrivningsgrundlaget i perioden 2013 til 2018 bygger på de opgjorte indkomster for 2012 i maj Endvidere er der med baggrund i de enkelte aldersgruppers andel af udskrivningsgrundlaget foretaget en indregning af de demografiske ændringer i skatteprognosen. I indkomståret 2012 bidrog den enkelte skatteyder inden for befolkningsgrupperne med følgende beløb til udskrivningsgrundlaget: Tabel 6 Udskrivningsgrundlag, maj afregning af indkomstår 2012 Udskrivningsgrundlag i kr. Indkomstår 2012 % af samlet udskrivningsgrundlag 0 17 år 889 0,02% år ,34% år ,75% år ,51% 61 år og derover ,37% Alder i alt Tabel 7 Gennemsnitsbeløb pr. skatteyder, maj afregning af indkomstår 2012 Udskrivningsgrundlag i kr. pr. skatteyder. Indkomstår 2012 % af gennemsnit pr. skatteyder 0 17 år ,39% år ,66% år ,20% år ,71% 61 år og derover ,47% Alder i alt Der er anvendt følgende befolkningsgrundlag for skattefremskrivningen (folketal medio året): Tabel 8: Befolkningsgrundlag for skattefremskrivningen (folketal medio året) Medio året år år år år år og derover I alt

17 Der kan opgøres følgende udvikling i udskrivningsgrundlaget: Tabel 9: Skøn over udskrivningsgrundlag Skønnet udskrivningsgrundlag, mio. kr , , , , , , ,3 Statsgaranteret udskrivningsgrundlag (skøn i ), mio.kr , , , , , , ,9 Forskel, mio. kr. -29,9-61,4-35,4 27,2 55,6 94,7 117,4 Vækst i udskrivningsgrundlag, pct. 2,7 4,8 3,0 3,4 3,5 3,2 2,7 Skønnet vækst på landsplan, pct. 2,6 4,7 2,8 3,0 2,6 2,2 1,8 Forskel, pct. +0,1 +0,1 +0,2 +0,4 +0,9 +1,0 +0,9 Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering Byrådet skal ved 2. behandlingen af budgettet vælge mellem at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb eller kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb baseret på disse forudsætninger (selvbudgettering). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnes med udgangspunkt i det opgjorte udskrivningsgrundlag ved maj-afregningen 3 år før budgetåret fremskrevet med en landsgennemsnitlig stigning frem til budgetåret. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til garantiordningen skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. Hvis der vælges selvbudgettering opgøres der 2 år efter budgetåret dvs. i 2017 en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb samt den foreløbige kommuneskat, der er afregnet med kommunen i 2015 og de endeligt opgjorte beløb ud fra det faktiske indbyggertal pr. 1. januar 2015, udskrivningsgrundlag i 2015 og afgiftspligtige grundværdier i Efterreguleringen afregnes i I nedenstående tabel er vist udskrivningsgrundlaget i mio. kr. i perioden ud fra egen opgørelse/prognose og statsgarantien. Det skal bemærkes, at det kun i 2007, der ikke er anvendt statsgaranti i budgetteringen. 17

18 Tabel 10 Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) Indkomstår Beløb i mio. kr. Egen prognose Statsgaranti Forskel mellem egen prognose og statsgaranti , ,5 +64, , ,0-216, , ,6-322, , ,8-248, , ,2-60, , ,3-29, , ,5-61, , ,8-35, , ,9 +27,2 Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag har i perioden været højere end det faktisk opgjorte udskrivningsgrundlag. Prognosen for 2013 og 2014 viser fortsat, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er højere end skønnet over det faktiske udskrivningsgrundlag. Det forventes i prognosen for 2015, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil være lavere end skønnet over det faktiske udskrivningsgrundlag. Dette skyldes primært stigningen i befolkningen fra Udvikling i skatteprocent og grundskyldspromille Som følge af opgavereformen og finansieringsreformen var skatteprocent og grundskyldspromille i de enkelte kommuner fastsat ved lov i For Solrød betød dette, at skatteprocenten i 2007 var fastsat til 23,81 pct. og grundskyldspromillen i 2007 var fastsat til 20,08 promille. Byrådet satte i budget 2008 skatteprocenten op til 24,6 pct. og grundskyldspromillen til 20,1 promille. Der blev forsøgt gennemført en skatteforhøjelse i budget 2009, men den blev ikke gennemført i respekt for skattestoppet og den store kommunalpolitiske indsats, der var gjort i regi af KL for at overholde økonomiaftalen. I 2009 blev der ansøgt om en andel i skatterammen til skatteforhøjelser på 500 mio. kr. i budget Ansøgningen blev ikke imødekommet. I respekt for aftalesystemet blev skatteprocent og grundskyldspromille fastholdt uændret 24,6 pct. og 20,1 promille i budget I 2010 blev det i økonomiforhandlingerne aftalt mellem Regeringen og KL, at et mindre antal kommuner efter ansøgning kunne få mulighed for at justere den kommunale skatteudskrivning i 2011 inden for en samlet ramme på 300 mio. kr. Solrød kommune søgte om at få en andel af skattepuljen og fik en andel på 19,509 mio. kr. Denne blev fordelt med en stigning i 2011 på personskatten med 0,2 pct. til 24,8 pct. (et provenu på 7 mio. kr.) og en stigning på grundskylden på 2,14 promille til 22,24 promille (et provenu på 12,5 mio. kr.). Byrådet satte i budget 2014 skatteprocenten ned med 0,2 pct. til 24,6 pct., grundskyldspromillen for øvrige ejendomme ned med 1,07 promille til 21,17 promille, og grundskyldspromillen for produktionsjord fra 7,2 promille til 6,37 promille. Solrød får et tilskud til provenutabet på 75% i 2014, 50% i 2015 og 2016 og 25% i Hvis Byrådet i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. 18

19 Skattenedsættelsen medfører følgende mindreindtægt fra skatter i : Tabel 11 Provenutab ved skattenedsættelse i 2014 (1.000 kr.) Mindreindtægt som følge af skattenedsættelse: - Kommuneskat Grundskyld Mindreindtægt i alt Tilskud til skattenedsættelse Provenutab i alt Kommunerne er fortsat underlagt skattestoppet Kommunerne er underlagt et skattestop. Hvis der i 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der ske en modsatgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Modregningen i bloktilskuddet sker ved, at kommunen, der har sat skatten op vil få reduceret bloktilskuddet svarende til merskatteprovenu med 75 % i 2015, 50% i 2016 og 2017 og 25% i Bloktilskuddet for alle kommunerne vil blive reduceret svarende til merskatteprovenuet med 25% i 2015, 50% i 2016 og 2017 og 75% i Fra 2019 vil der ikke ske en individuel modregning i bloktilskuddet, der vil det alene være det samlede bloktilskud til kommunerne, der er modregnet med 100% En skattenedsættelse vil have fuld effekt i forhold til nedgangen i skatteindtægten med det samme. Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mio. kr. For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskudsrammen udgør 112,5 mio. kr. i 2015, 75 mio. kr. i 2016 og 2017 og 37,5 mio. kr. i Tilskuddet til den enkelte kommune kan højst udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 150 mio. kr., reduceres tilskuddet til de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Hvis der sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der efter gældende lovgivning ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. Der er derfor behov for en tæt dialog mellem kommunerne, hvis sanktionssystemet ikke skal komme i anvendelse. 19

20 Grundlag for beregning af grundskyld Ejendomsskatten beregnes som grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier og som dækningsafgift for visse offentlige ejendommes afgiftspligtige grundværdier og forskelsværdier. Folketinget vedtog den 20. december 2013 en ændring af vurderingsloven, der indebærer, at der skal udvikles et nyt vurderingssystem, som skal sættes drift fra 2015-vurderingen. Loven indebærer, at SKAT ikke foretager nye vurderinger i 2013 og 2014, men at vurderingerne fra 2011 hhv videreføres. For ejerboliger videreføres 2011-vurderingen som 2013-vurdering. I 2013 sættes ejendomsvurderingen dog ned med 2,5 pct. i forhold til 2011-vurderingen for at sikre grundejerne mod overbetaling. Fradrag, der udløber i perioden, udgår af den afgiftspligtige grundværdi som vanligt. Nedslaget indebærer, at boligejerne i 2015 og 2016 skal betale grundskyld af en lavere ejendomsvurdering end ellers. Det har dog kun betydning for de boligejere, hvor grundskatteloftet ikke i dag er lavere end SKAT s ejendomsvurdering. De boligejere, der betaler grundskyld af deres grundskatteloftsværdi vil fortsat opleve, at grundskylden stiger med reguleringsprocenten på op til 7 pct. årligt, når kommunernes grundskyldspromille er uændret. Først når grundskatteloftsværdien når op på ejendomsvurderingen, vil boligejerne betale grundskyld svarende til ejendomsvurderingen. For andre ejendomme end ejerboliger, herunder erhvervsejendomme, vurderer SKAT ejendommene i lige år. Her videreføres 2012-vurderingen uændret til 2014 dvs. uden nedslag. Kommunerne får i 2015 og 2016 grundskyld af de videreførte grundværdier fra 2011 og I forbindelse med skattestoppet i 2002 vedtog Folketinget en mekanisme, der lægger loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år for den enkelte grundejer. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Det er i økonomiaftalen for 2015 forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2015 vil blive fastsat til 6,4%. Det gavner ikke den samlede kommunale økonomi, at der kommer større indtægterfra grundskyld, da disse modregnes af tilsvarende lavere bloktilskud fra staten til kommunerne. Dette skyldes, at det hvert år ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud sker en beregning af de forventede indtægter fra skatter m.v. sammenholdt med de forventede udgifter. Hvis udgifterne er højere end indtægterne, får kommunerne et såkaldt balancetilskud, som vil blive mindre, hvis indtægterne fra grundskylden bliver højere grundet en stigning i grundlaget for beregning af grundskylden. Balancetilskuddet indgår som en del af det samlede bloktilskud til kommunerne, der efter fradrag for udgifter til dækning af underskuddet i landsudligningen, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud og tilskud til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer fordeles til kommunerne efter indbyggertal. I 2015 fordeles ,7 mio. kr. ud af det samlede bloktilskud på ,3 mio. kr. efter indbyggertal. Solrød andel er på 0,335%. De højere indtægter fra grundskyld gavner således ikke den samlede kommunale økonomi og slet ikke i Solrød, hvor de højere grundværdier til beskatning vil betyde et højere bidrag for Solrød kommune i mellemkommunal udligning. Bidraget til mellemkommunal udligning stiger fra 2014 til 2015 med 3,195 mio. kr., hvilket er mere end merindtægten fra grundskyld på 3,040 mio.kr. Netto en merudgift/mindreindtægt på 0,155 mio. kr. Der opkræves i ,9 mio. kr. i grundskyld, og der afleveres 155,4 mio. kr. til mellemkommunal udligning, dvs. der er et underskud med de nuværende grundskyldspromiller på 15,5 mio. kr. I 2014 er underskuddet på 15,3 mio. kr. Tabel 12: Skøn over reguleringsprocent og udvikling i grundværdier Reguleringsprocent 7,0 6,3 6,4 5,6 5,2 4,8 Skønnet landsudvikling 6,6 5,9 4,5 3,9 4,8 4,5 Udvikling i Solrød 5,9 4,3 2,2 1,95 2,4 2,25 20

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2016-2019. Overordnede betragtninger om budgetsituationen

SOLRØD KOMMUNE. Budget 2016-2019. Overordnede betragtninger om budgetsituationen SOLRØD KOMMUNE Budget 2016-2019 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Den 24. august 2015 2 Udgangspunktet for budgetlægningen for 2016-19 5 Aftale om kommunernes økonomi i 2016 5 Budgetlovens

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende:

Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Økonomicentrets notat af 14. juni 2010 Den 12. juni 2010 indgik KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi for 2011. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Service Anlæg Overførsler Økonomisk trængte

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Forslag til årsbudget 2015

Forslag til årsbudget 2015 Forslag til årsbudget 2015 Budgetoverslag 2016-2018 Byrådets møde den 16. september 2014 1. behandling af budgetforslaget Indholdsfortegnelse Side GENEREL DEL Økonomisk redegørelse... 7 Økonomisk politik...

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014

Notat. Budget 2015 - lovgivning og økonomi. Aftale om kommunernes økonomi i 2015. 15. august 2014 Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - lovgivning og økonomi 15. august 2014 Sagsid. Aftale om kommunernes økonomi i 2015 Den 3. juni 2014 indgik Kommunernes Landsforening og regeringen aftale om

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Generelle bemærkninger Budget 2015

Generelle bemærkninger Budget 2015 Budgettet for 2015 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2014. Budgetmaterialet indeholder: 1. Hovedoversigt til budget 2. Sammendrag af budget 3. Resultatoversigt til budget 4. Generelle

Læs mere

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2015

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2015 Samtlige kommuner Sagsnr. 2014-7428 Doknr. 153446 Dato 30. juni 2014 Budgetlægningen for 2015 Til brug for budgetlægningen for 2015 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Forudsætninger for budgettet

Forudsætninger for budgettet Forudsætninger for budgettet Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet: Serviceudgifter, anlægsudgifter og beskatning skal være i overensstemmelse med

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2013-2016

Bilag til teknisk budget 2013-2016 Bilag til teknisk budget 2013-2016 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 BUDGETTET I TAL... 2 INDTÆGTER...2 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET...12 KORREKTIONER PÅ DRIFTSOMRÅDET...13

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Bilag til teknisk budget 2014-2017

Bilag til teknisk budget 2014-2017 Bilag til teknisk budget 2014-2017 Indholdsfortegnelse BUDGETLOVEN M.V.... 2 BUDGETTET I TAL... 3 INDTÆGTER...3 DRIFTSUDGIFTERNE... 12 PRIS- OG LØNFREMSKRIVNING AF DRIFTSBUDGETTET... 12 KORREKTIONER PÅ

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2015 Side 9 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2015 og overslagsårene 2016-2018.

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18

Økonomioversigt Ændringer i forhold til BF 2015-18 Mio. kr. BF 15 BF0 16 BF0 17 BF0 18 Notat Tekniske ændringer til budgetforslag 2015-18 Indledning Dette notat beskriver en række tekniske ændringer i forhold til det budgetforslag, som blev sendt i høring 3. september 2014. Nedenstående

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat Samtlige kommuner Budgetlægningen for 2011 Til brug for budgetlægningen for 2011 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning for 2011. Endvidere beskrives i dette

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014

Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Den 4. august 2010 Bilag til teknisk budget Budgetperioden 2011-2014 Indholdsfortegnelse. Indtægter...2 Kvalitetsfondsmidler...8 Sanktioner som gælder for 2011...10 Driftsudgifterne...11 Tekniske korrektioner

Læs mere

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje.

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje. Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2016 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 3.458.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2015

Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Nyt kapitel 3. juni 2014 1. Indledning Med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 videreføres de økonomiske rammer i kommunerne til udvikling af den borgernære service

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2016 BUDGETOVERSLAG 2017-19

BUDGETFORSLAG 2016 BUDGETOVERSLAG 2017-19 BUDGETFORSLAG 2016 OG BUDGETOVERSLAG 2017-19 INDHOLD Resumé af budgettet... 1 Resultatopgørelse 2016-19... 7 Budgetforudsætninger... 9 1. Skatter.... 10 2. Tilskud og udligning... 13 3. Driftsvirksomhed...

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Indledning Som en del af den igangværende proces med budgetlægningen for 2016-2019, er det forudsat at Økonomiudvalget på deres ordinære møde 20. maj

Læs mere

Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Overordnede budgetforudsætninger

Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Overordnede budgetforudsætninger Ishøj Kommune Budget 2014 Side 5 Indledning: Nærværende budgetforudsætninger beskriver de overordnede og tværgående forudsætninger for dannelsen af kommunes budgetforslag for 2014 og overslagsårene 2015-2017.

Læs mere

Budgetnotat August 2015

Budgetnotat August 2015 1. Indledning Budgetnotat August 2015 Budgetnotatet sammenfatter det økonomiske udgangspunkt for budgetlægningen for 2016-19 og giver et overblik over de problemer og handlingsmuligheder, der skal afklares

Læs mere

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2014

Samtlige kommuner. Budgetlægningen for 2014 Samtlige kommuner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115083 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for budgetlægningen for 2014 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Aftale om budget 2016

SOLRØD KOMMUNE. Aftale om budget 2016 SOLRØD KOMMUNE Aftale om budget 2016 Indledning Aftaleparterne har indgået en budgetaftale om budget 2016. Budgetaftalen tager udgangspunkt i Byrådets 1. behandling af budgetforslag 2016-2019, høringssvar

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

BUDGET 2015 BUDGETOVERSLAG 2016-18

BUDGET 2015 BUDGETOVERSLAG 2016-18 BUDGET 2015 OG BUDGETOVERSLAG 2016-18 INDHOLD Resumé af budgettet... 1 Resultatopgørelse 2015-18... 5 Budgetforudsætninger... 7 1. Skatter.... 8 2. Tilskud og udligning... 11 3. Driftsvirksomhed... 13

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2014 og overslagsårene 2015-17 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013. I

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Driftsbudgettet. Præsentation af totalbudgettet for 2015-2018. Notat

Driftsbudgettet. Præsentation af totalbudgettet for 2015-2018. Notat Notat Haderslev Kommune FS Økonomi og Udbud Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 6. august 2014 Sagsident: 14/18648 lb.nr. 138479 Sagsbehandler:

Læs mere

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013

Budget 2010-2013. Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Budget 2010-2013 Skattefinansieret budgetoplæg 2010-2013 2010 2011 2012 2013 - = overskud Ordinær drift (skatter, statstilskud og driftsudgifter) 2010 2011 2012 2013 Underskud på ordinær drift i h.t. budgetoplæg

Læs mere

Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger. Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger 2 1. Indledning Favrskov Kommunes budget for 2015-18 blev vedtaget 7. oktober 2014. Byrådet besluttede at den tekniske budgetpulje til overførsel mellem årene på 10 mio. kr. i 2015

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2015 og overslagsårene 2016-18 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014. I

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere