Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
|
|
- Bjørn Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redskaber målrettet det boligsociale arbejde Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn
2 Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk Forfatter: Socialstyrelsen Udgivet februar 2017 Layout: 4PLUS4 Download på Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN
3 Indhold Indledning... 5 Risikofaktorer... 6 Beskyttende faktorer... 6 Problemskabende ungegrupperinger... 7 Redskab: Bekymringsstatus... 9 Redskab: Bekymringshenvendelse Implementering af redskaber Tjekliste til implementering i det boligsociale arbejde... 14
4
5 Indledning Dette hæfte henvender sig til dig, som arbejder som projektmedarbejder eller leder i et boligsocialt område. I arbejdet med børn og unge er det vigtigt at være opmærksom på at skabe gode rammer for børnenes og de unges udvikling. Det er også vigtigt at forebygge og sætte ind, hvis man som fagperson ser eller hører noget, som kan være tegn på, at et barn eller en ung er i risiko for at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller at blive en del af en problemskabende ungegruppering. Dette hæfte indeholder forslag til to redskaber, som kan bruges i det boligsociale arbejde. Begge redskaber har særligt fokus på unge, der er i risiko for at komme ind i kriminalitet og på unge, der er i risiko for at blive en del af en problemskabende ungegruppering. De to redskaber er udviklet med baggrund i forskningsbaseret viden om risikofaktorer og på baggrund af erfaringer fra medarbejdere i boligsociale områder, som arbejder med forebyggelsesindsatser ift. børn og unge i risiko. Redskaberne fokuserer udelukkende på kortlægning og ikke på de indsatser, der efterfølgende skal til for at forebygge eller håndtere kriminalitet eller problemskabende grupperinger. Struktureret kortlægning af ét boligområdes kriminalitetstruede børn og unge bidrager dog med nyttig viden, som kan bruges til at definere og afgrænse målgruppen, når der fx udvikles og udvælges forebyggelsesindsatser i den boligsociale helhedsplan. Redskabet Bekymringsstatus er målrettet boligsociale medarbejdere, der i det daglige arbejder med børn og unge i et boligområde. Redskabet Bekymringshenvendelse er målrettet medarbejdere, som ikke har deres direkte opgaver ift.børn og unge, men som har deres daglige gang i boligområdet. Det kan være varmemestre i boligforeninger, butiksejere m.fl. De to redskaber kan bruges i den form, de er præsenteret i her i hæftet, eller de kan bruges som inspiration til at udvikle egne lokale redskaber. I arbejdet med redskaberne skal du huske at være opmærksom på: reglerne om datasikkerhed, hvis der behandles data om enkeltpersoner. I persondataloven fremgår, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. I hæftet finder du: en kort introduktion til risikofaktorer, en beskrivelse af de to redskaber, anbefalinger til, hvordan redskaberne kan anvendes og hvilke overvejelser, du kan gøre, hvis du gerne vil bruge dem i dit boligområde. Hæftet er ét ud af tre hæfter. De øvrige to hæfter er målrettet hhv. SSP-samarbejdet og skoleområdet. Du kan finde yderligere viden om forebyggelse af ungdomskriminalitet på Socialstyrelsens hjemmeside: Socialstyrelsen - viden til gavn 5
6 Risikofaktorer Beskyttende faktorer Dette hæfte har særligt fokus på børn og unge og på at forebygge ungdomskriminalitet med baggrund i viden om børn og unge i risiko. Der findes i dag solid viden om hvilke faktorer, der kan have betydning for, om børn og unge tiltrækkes af kriminalitet og bliver en del af problemskabende ungegrupperinger. Disse faktorer kaldes for risikofaktorer. Forskningen i risikofaktorer viser, at der er en lang række faktorer, som giver en forhøjet risiko for, at børn og unge får en kriminel adfærd. Der er fx en sammenhæng mellem kriminalitet, og hvor ofte unge færdes i højrisikomiljøer uden voksenkontrol. Derudover er risikofaktorer, der relaterer sig til skolegangen, særligt vigtige at være opmærksom på. Det kan fx være skolefravær, lav trivsel og lav faglighed. 1 Udover risikofaktorer er der også faktorer, som man med baggrund i forskningen ved, er med til at beskytte barnet eller den unge. Beskyttende faktorer er forhold, der oftere ses hos børn og unge, der ikke bliver involveret i kriminalitet eller grupperinger. Beskyttende faktorer er med til at mindske sandsynligheden for, at børn og unge får en kriminel adfærd, eller at de bliver en del af problemskabende grupperinger. Eksempler på beskyttende faktorer er, at den unge har et godt forhold til forældrene, et godt forhold til skolen og høj selvkontrol. 2 Risikofaktorer kan ikke i sig selv bruges til at forudsige hvilke børn og unge, der bliver kriminelle eller bliver en del af en gruppering. Men de kan vise, om den enkelte ung har en forhøjet risiko for en kriminel adfærd. Tilstedeværelsen af risikofaktorer hos det enkelte barn eller den enkelte ung er således tegn på, at der kan være grund til særlig opmærksomhed på barnets eller den unges udvikling. Jo flere risikofaktorer hos barnet eller den unge, jo højere risiko. 1 Justitsministeriets Forskningskontor (2011): Første led i fødekæden, s Justitsministeriets Forskningskontor (2011): Første led i fødekæden, s Redskaber målrettet det boligsociale arbejde
7 Problemskabende ungegrupperinger I nogle kommuner og boligområder vil man fra tid til anden opleve, at unge hænger ud sammen og at ungegrupperinger er til gene for fx andre beboere i et område. Det er ikke nødvendigvis et problem, at unge hænger ud sammen, så længe adfærden ikke er utryghedsskabende. Det hører med til at være ung at være med i fællesskaber og grupper. Det kan være med til at give de unge mange gode relationer og oplevelser, hvis den unge fx deltager i ungdomsklubben eller den lokale sportsklub. Hvis man gerne vil identificere, om der er ungegrupperinger i et område, som kan betegnes som problematiske, og som man derfor bør være ekstra opmærksom på, kan man med fordel anvende en definition, som anvendes af Det Kriminalpræventive Råd. Her forstås problemskabende ungegrupperinger som: grupper af unge, som primært mødes på gaden, har en uroskabende adfærd, har en kriminel adfærd eller er kriminalitetstruede. Det Kriminalpræventive Råd opdeler yderligere de problemskabende ungegrupperinger i tre forskellige typer af grupperinger, som hver især repræsenterer et særligt bekymringsniveau: Bekymrende vennegrupper Territorielle uroskabende ungdomsgrupper Kriminelle ungdomsgrupper De tre typer af problemskabende ungegrupperinger er formuleret med udgangspunkt i viden og erfaringer fra praktikere, der arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Typer af problemskabende ungegrupper og deres karakteristika Bekymrende vennegrupper Består primært af unge i alderen år, der finder sammen om rusmidler. De socialiserer på gaden og i offentligheden, men uden at have et særligt område. Territorielle uroskabende ungdomsgrupper Består primært af unge i alderen år. De er altid knyttet til et geografisk område (boligområde, kvarter eller bydel) og kender typisk hinanden fra opvækst samme sted. Kriminelle ungdomsgrupper Ligner de territorielle uroskabende ungdomsgrupper, men adskiller sig ved at have tættere relationer til voksne kriminelle fra rocker- og bandemiljøet og i forlængelse heraf begå mere alvorlig kriminalitet. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd (2013): Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark, s Socialstyrelsen - viden til gavn 7
8 Fælles for de tre former for ungegrupperinger er, at der ikke er et særligt krav om, hvor længe gruppen har holdt sammen. Grupper af unge kan af omverdenen opleves som en kilde til uro og kriminalitet, selvom grupperne er kendetegnet som fluktuerende og omskiftelige. 3 Hvis der i et boligområde er grupper af unge, som kan betegnes som problemskabende, er det en god ide at få lagt en plan for at forebygge, at unge tiltrækkes af gruppen. Redskaberne på de følgende sider kan være et første skridt til at arbejde mere systematisk med at forebygge og tilrettelægge lokale indsatser. Læs mere Du kan læse mere om ungdomskriminalitet, ungegrupperinger og risikofaktorer på Socialstyrelsens hjemmeside: 3 Det Kriminalpræventive Råd (2013): Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark, s. 3,13 8 Redskaber målrettet det boligsociale arbejde
9 Redskab: Bekymringsstatus I en travl hverdag kan det være en hjælp at notere sine refleksioner om børn og unge i risiko. Redskabet Bekymringsstatus er udviklet til, at boligsociale medarbejdere kan anvende det i deres arbejde med børn og unge. Formålet med redskabet er at give en nem og overskuelig ramme for at reflektere og notere, hvad det er, man som fagperson er bekymret for hos et barn eller en ung, og hvor udtalt bekymringen er. Redskabet kan anvendes ved dialog eller henvendelse til kommunale sagsbehandlere eller i forældresamarbejdet. Redskabet Bekymringsstatus består af to dele: Den første del er en kvantitativ del, der fokuserer på fem bekymringsforhold. Her skal medarbejderne angive, hvor bekymrede de er på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er udtryk for en høj grad af bekymring/risiko, og 5 er udtryk for slet ingen bekymring/risiko. De fem bekymringsforhold er baseret på fem risikofaktorer, der er særligt vigtige at være opmærksom på, og som man som medarbejder kan have en viden om gennem kontakten til barnet eller den unge. De fem bekymringsforhold berører, om barnet eller den unge: ofte er på gaden, har lav eller ingen deltagelse i skole, uddannelse eller beskæftigelse, har en sårbar familiebaggrund, har lav impulskontrol, er involveret i kriminalitet. Den anden del er en beskrivende kvalitativ del, hvor medarbejderne kan notere egne refleksioner om barnet/den unge. Det kan fx være konkrete observationer om bekymringsforhold, men det kan også være noter ift. barnets ressourcer og andre opmærksomhedspunkter ift. barnets/den unges situation. Tips Boligsociale indsatser har ofte et gruppeperspektiv, hvor dette skema har fokus på den enkelte ung. Det er derfor vigtigt at inddrage medarbejderne, inden det tages i brug, og at det overvejes, hvordan redskabet eventuelt kan tilpasses lokale forhold. Skemaet kan bruges ad flere omgange, således at medarbejderne kan følge, hvordan udviklingen er for barnet eller den unge ift. mindre eller højere grad af bekymring. De observationer, der strukturereres i redskabet, kan danne grundlag for forberedelse til arbejdet i tværfaglige samarbejdsfora mv. Den viden og indsigt som redskabet giver, kan medvirke til at styrke arbejdet ift. at definere og afgrænse målgruppen, når nye boligsociale forebyggelsesindsatser målrettet børn og unge i risiko skal udvælges og igangsættes. Skemaet til Bekymringsstatus kan hentes som wordskabelon på Socialstyrelsens hjemmeside: Socialstyrelsen - viden til gavn 9
10 Hvad er det for forhold hos barnet/den unge, der er med til at gøre dig bekymret og hvor alvorlig er din bekymring (sæt ring)? Bekymringsforhold Dato Dato Dato Gadeorienteret livsstil Manglende deltagelse i skole/beskæftigelse Sårbar familiebaggrund Lav impulskontrol/ aggressiv adfærd Involveret i kriminalitet Andet : I meget høj grad 2: I høj grad 3: I nogen grad 4: I mindre grad 5: Slet ikke Beskriv dine observationer ift. barnet eller den unge Dato: Dato: Dato: 10 Redskaber målrettet det boligsociale arbejde
11 Redskab: Bekymringshenvendelse I et boligområde vil der typisk være mange mennesker både i dagtimerne og aftentimerne. Det kan være beboere eller medarbejdere med tekniske eller administrative opgaver. Det er vigtigt, hvis man som medarbejder i et boligområde oplever børn og unge med en negativ adfærd at vide, hvem man skal henvende sig til med sin bekymring. Redskabet Bekymringshenvendelse er et redskab, der kan bruges til at inddrage relevante aktører. Det kan fx være den boligsociale medarbejder, politiet eller kommunen med henblik på at skabe et godt samarbejde om det forebyggende arbejde i et boligområde. Formålet med redskabet er at tydeliggøre: hvad der er vigtigt at være opmærksom på ift. børn og unge, hvor man kan henvende sig med sin bekymring. Redskabet kan være en god måde at sikre, at de bekymringer eller observationer, der bliver gjort, gives videre. Samtidig giver redskabet Bekymringshenvendelse nogle eksempler på risikofaktorer, hvor der er en særlig grund til at gå videre med sin bekymring for barnet eller den unge. Før redskabet bringes i anvendelse, er det vigtigt at have en dialog i boligområdet om, hvad formålet er med redskabet lokalt - og hvordan det skal bruges. Redskabet indeholder nogle eksempler på risikofaktorer, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det primære fokus er på unge, der har en kriminel adfærd eller bevæger sig på kanten af kriminalitet. Det er i den sammenhæng også vigtigt at drøfte, hvornår noget er et problem, og hvornår der er tale om almindelige aktiviteter blandt børn og unge. Tips Kortet kan uddeles personligt til ikke-fagprofessionelle, det kan udsendes med et følgebrev, og det kan være tilgængeligt på møder i boligområdet, hvor ikke-fagprofessionelle deltager. Oftest er det en god ide, at udleveringen af kortet foregår i dialog med modtagerne, så der er lejlighed til at få præciseret eventuelle uklarheder i anvendelsen. Det er fx vigtigt at orientere ikke-fagprofessionelle om, at hvis de observerer kriminelle handlinger, så skal hændelsen anmeldes direkte til politiet. Vær tydelig omkring det lokale formål med Bekymringshenvendelsen. Drøft også roller og opgaver, herunder også, at det ikke er formålet at overvåge enkeltpersoner eller bedrive politiarbejde. Som boligsocial medarbejder er det vigtigt, at du følger op på ikke-fagprofessionelles bekymringshenvendelser. Hvis det fx på baggrund af en henvendelse besluttes at styrke indsatsen i ét særligt område, så kan denne information med fordel videregives. Erfaringsmæssigt har en sådan type tilbagemelding betydning ift., om ikke-fagprofessionelle deler deres observationer. Husk at sørge for, at kontaktoplysningerne er opdaterede. Informer kontaktpersoner i kommunen og hos politi om, at der er udleveret kort med deres kontaktoplysninger, således at de er parate ved eventuelle henvendelser. Bekymringshenvendelsen kan hentes som wordskabelon på Socialstyrelsens hjemmeside: Socialstyrelsen - viden til gavn 11
12 Er du bekymret? I dit arbejde ser og oplever du måske noget, der bekymrer dig vedrørende børn og unge. Det kan være et barn, en ung eller en gruppe af børn eller unge, der vækker din bekymring. En bekymring kan for eksempel være: Børn og unge, der er truende overfor andre. Børn og unge, der laver hærværk. Børn og unge, der laver indbrud eller tyveri. Børn og unge, som du ser ryge hash. Børn og unge, der samles i grupper, der virker problemskabende. Eksempler: Du ser en gruppe børn og unge på tidspunkter, hvor de burde være i skole. Du ser børn og unge, der er sammen med ældre unge eller voksne, der ikke er godt selskab, fordi de måske handler med stoffer eller begår andre ulovligheder. Du oplever en gruppe børn og unge, der er truende overfor dig eller andre og skaber utryghed omkring sig. Kontakt: Du kan kontakte den boligsociale medarbejder på xx. Du kan kontakte kommunen på xx. Hvis du observerer indbrud, tyveri eller handel med stoffer skal du altid kontakte politiet. 12 Redskaber målrettet det boligsociale arbejde
13 Implementering af redskaber Al forandring tager tid, kræver opmærksomhed og arbejde. De redskaber, der er beskrevet i hæftet her, kan være med til at styrke det forebyggende arbejde i udsatte boligområder. Men for at lykkes, skal redskaberne benyttes kontinuerligt. Selv ved mindre forandringer er chancen for at styrke eksisterende praksis derfor størst, når man aktivt tager stilling til, hvordan det nye redskab skal indarbejdes i forebyggelsesarbejdet i den boligsociale indsats. Når redskaberne Bekymringsstatus og Bekymringshenvendelse skal implementeres i den boligsociale indsats, er det en god ide at arbejde med tre centrale aspekter for at ændre eksisterende praksis 4 : de medarbejdere, som skal involveres, hvordan organisationen kan understøtte brugen, hvordan ledelsen kan holde fast i implementeringen. Socialstyrelsen har udarbejdet en tjekliste, som kan sikre, at man forholder sig til alle de centrale aspekter. Det anbefales at benytte tjeklisten i opstarten af en implementeringsproces, men man kan med fordel også benytte den længere fremme i processerne. Tjeklisten kan hentes som wordskabelon på Socialstyrelsens hjemmeside: 4 Fixen et al. (2005): Implementation Research: A Synthesis of the Literature Socialstyrelsen - viden til gavn 13
14 Tjekliste til implementering i det boligsociale arbejde Sæt kryds Fase 1. Når brugen af Bekymringsstatus og Bekymringshenvendelse skal igangsættes, kan man med fordel starte med at overveje følgende spørgsmål: Har der været en åben dialog om, hvilket udækket behov redskaberne Bekymringshenvendelse og Bekymringsstatus skal afdække? Er beslutningen om implementering forankret i boligindsatsens bestyrelse? Har der været en åben dialog om udfordringer og forventninger til redskabet? Fx med de ikke-fagprofessionelle aktører? Kommentarer, erfaringer: Fase 2. Når implementeringsprocessen skal igangsættes, skal de tre centrale aspekter sættes i spil: Er der en projektleder/medarbejder, der har fået frigjort tid og er ansvarlig for, at redskabet bliver brugt kontinuerligt i den boligsociale indsats? Er der en projektleder/medarbejder, der er ansvarlig for at opdatere kontaktoplysninger på Bekymringskortet hvert kvartal? Er der udarbejdet mundtlig/skriftlig information, gennemført opstartsmøde, evt. kursus, sidemandsoplæring mv.? Er det besluttet, hvordan og hvem der følger op under og efter igangsættelse af brugen af redskabet? Er det besluttet hvilke formidlingstiltag, der er relevante? Fx hvilke tiltag er relevante internt til medarbejdere hhv. eksternt til offentlighed og samarbejdsparter, fx parter på kontaktlisten? Er det besluttet, hvordan medarbejderne inddrages, og arbejdes der med at skabe fælles forståelse og sprog fx ift. risikofaktorer? Kommentarer, erfaringer: 14 Redskaber målrettet det boligsociale arbejde
15 Sæt kryds Fase 3. For at sikre, at man fastholder indsatsen over tid, er det ligeledes vigtigt at fastholde fokus på forandringen: Er der en plan for, hvordan det sikres, at motivationen og fokus under det lange seje træk fastholdes også når nyhedsværdien af indsatsen er væk? Er det besluttet hvordan og hvem, der er ansvarlige for, at der følges op på implementeringen? Er det besluttet hvordan og hvem, der er ansvarlige for, at der er mulighed for at sparre på tværs om udfordringer og erfaringer? Kommentarer, erfaringer: Socialstyrelsen - viden til gavn 15
16 Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: Februar
Redskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet SSP-samarbejdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37
Læs mereRedskaber målrettet skoleområdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn
Redskaber målrettet skoleområdet Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereEn Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø
En Vej Ind Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, FA M I L I E - O G B E S K Æ F T I G E L S E S F O R VA LT N I N G E
Læs mereTemadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.
Temadag Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland Aalborg, mandag d. 12. december 2016. Formål med temadagen Indblik i regionale indsatser og udfordringer ift. problemskabende
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereTemadag i Nordsjælland
Temadag i Nordsjælland Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordsjælland Helsinge, mandag d. 27. februar 2017. Formål med temadagen Indsigt i hvordan ungdomskriminalitet
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereANSØGNING. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer
ANSØGNING Projektets/aktivitetens titel Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering Kommune Aalborg Kommune Ansøger type Kommune Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereKriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.
1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb
Læs mereTillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt
Læs merePolicy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI
Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og
Læs mereArbejdsgrundlag for Tetriz 2 i Vapnagård
Notat August 2015 Arbejdsgrundlag for Tetriz 2 i Vapnagård 1. Hvad er opgaven? Ca. 32% af beboerne i Vapnagård er indvandrere og efterkommere herfra. Antallet af børn og unge under 18 år er 892. 31% af
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereFØRSTE LED I FØDEKÆDEN?
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Maria Libak Pedersen & Jonas Markus Lindstad Justitsministeriets Forskningskontor Juni 2011 Første led i fødekæden? En undersøgelse
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs merePlan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende
Læs mereDerfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Læs merePlan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje
Læs mereSSP- ENKELTSAGSBEHANDLING. af børn og unge under 18 år S P
SSP- ENKELTSAGSBEHANDLING af børn og unge under 18 år S P... SKOLE... SOCIAL... POLITI FORORD Kriminalitetsforebyggelse og forebyggelse af børn og unges trivsel har en høj prioritet i Holstebro Kommune.
Læs mereInformationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014
Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med
Læs mereHELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
Læs mereSocialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Badar Shah, MB E-mail: Badar_Shah@kk.dk Kære Badar Shah 25. februar 2019 Sagsnr. 2019-0046943 Dokumentnr. 2019-0046943-1
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereMÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME
MÅLGRUPPE I FOKUS Modellen har primært fokus på borgere fra kriminelle miljøer, der er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Samtidigt har modellen fokus på yngre søskende til borgere
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI)
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede unge (YLS/CMI) / Excecutive summary af kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden November 2017 Baggrund: Der er et ønske om mere viden om og systematik
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereVelkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30
Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet
Læs mereForslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,
Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop
Læs mereBaggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose
Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier
Læs mereDKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR
DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,
Læs mereBILAG 3 Problemskabende ungdomsgrupper
BILAG 3 Problemskabende ungdomsgrupper Kilde: Hansen og Bislev (2013): Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark, Det Kriminalpræventive råd. http://www.dkr.dk/sites/default/files/problemskabende%20ungdomsgrupper%20i%20danmark_
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet
GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september
Læs mereNOTAT. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik
NOTAT Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Den 14. marts 2012 Sagsbeh: Sagsnr.: 2012/0008264 Dok.nr.: 2012/0008264-8 Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen
Læs mereKortlægning forud for udvikling
Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereSeminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk
Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke
Læs mereDet kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune
Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 22.12.2015 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår
Læs mereKontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen
Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler Temadag, Socialstyrelsen Hvad kan I forvente de næste 30 min.? 1. Notatets formål, baggrund og indhold 2. Lidt om kontaktpersonindsatser 3. Tre eksempler
Læs mereUdmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer
POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mere10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet
30. marts 2012 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet Når børn og unge anbringes uden for hjemmet, er det altafgørende for
Læs mereUd af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION
Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds
Læs mereKRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune
KRIM-plan: Plan over indsatsen til forebyggelse af ungdomskriminalitet i Frederiksberg Kommune December 2016 Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service (Serviceloven)
Læs mereProblemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland
Partnerskab til forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed Ballerup, Herlev og Gladsaxe Kommuner samt Vestegnens Politi Problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering 15.75.18.70
for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning om ansøgning til puljen Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering 15.75.18.70 Ansøgningsfrist d.20. maj 2015
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereStyrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Del I OM METODEN OG MANUALEN Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN Del III KORT UDGAVE AF METODEMANUAL DEL IV EKSEMPLER PÅ
Læs mereSikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
Læs mereSSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI
HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HVAD ER? #FOKUS I Varetagelse af Helsingør Kommunes generelle forebyggelsesstrategi. Særlig indsats til unge som udviser risikoadfærd eller bekymringstegn
Læs mereHURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og unge, der kan være...
Om individorienteret forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i Køge Kommune Vejledning til alle ansatte, der arbejder med børn og unge op til 18 år > HURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs merePlanen for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet Mariagerfjord Kommune skal i henhold til lov 166 om ændring af Lov om Social Service og Lov om Rettens Pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereYderligere oplysninger
Det gode ved programmet er, at det arbejder med problemerne hele vejen omkring den unge så det både er den unge og forældrene, der får hjælp. Sagsbehandler Åse Sætervoll, Holstebro Kommune Yderligere oplysninger
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereLæseplan for SSP Sorø
Læseplan for SSP Sorø 2019-2020 2 Det vil SSP Sorø SSP Sorø vil med den kriminalpræventive undervisningsguide gøre det nemmerefor skoler og undervisere at invitere den kriminalpræventive undervisning ind
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereKortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:
Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereForslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016
Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4
Læs mereOdense står sammen mod banderne tvangsanbringelser og forældrepålæg
Odense står sammen mod banderne tvangsanbringelser og forældrepålæg Byrådet har under overskriften Odense står sammen mod banderne d. 22/2 2017 besluttet at pege på flere konkrete tiltag, der skal belyses
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereKoncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer:
UNDERVÆRKET Stemannsgade 9C, DK 8900 Randers C Tlf. +45 4086 7408 EAN. 5798004314555 ch@randers.dk www.ssp-randers.dk Koncept for håndtering på de 4 kriminalitetsniveauer: Forord Lokalrådet for Samarbejdet
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets
Læs mereMultikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,
Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereStyrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereRETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER FOR AFTALE OM GOD OPFØRSEL. Et redskab i SSP arbejdet med bekymrende adfærd hos unge
RETNINGSLINJER OG ANBEFALINGER FOR AFTALE OM GOD OPFØRSEL Et redskab i SSP arbejdet med bekymrende adfærd hos unge Retningslinjer og anbefalinger for AGO Aftale om God Opførsel Et redskab i SSP arbejdet
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe
Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereMOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn
MOVE Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereStrategisk handlingsplan 2015-2017
Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR
Læs mere10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber
10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereVelkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats
Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt
Læs mereSFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereFredensborg. en tryg kommune. Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats
Fredensborg en tryg kommune Plan for en sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende indsats 1 Forord Byrådet konstaterer med stor tilfredshed, at kriminaliteten i kommunen er faldende.
Læs mere