Danmarks strategi for livslang læring -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for livslang læring -"

Transkript

1 Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet med bidrag fra: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Socialministeriet, Integrationsministeriet og Familie - og forbrugsministeriet.

2 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion 2. Danmark som vidensamfund mod nye mål og udfordringer 2.1. Globale udfordringer 2.2. Uddannelse for alle - Danmarks globaliseringsstrategi 2.3. Målsætninger for livslang læring 3. Et uddannelsessystem i verdensklasse 3.1. Førskoletilbud 3.2. Grundskolen 3.3. Ungdomsuddannelserne 3.4. De videregående uddannelser 4. Livslang opkvalificering for alle 4.1. Mål og indsatsområder for voksen- og efteruddannelse 4.2. Nøgleinitiativer 5. Tværgående indsatsområder for uddannelse og livslang opkvalificering 5.1. Vejledning og rådgivning 5.2. Anerkendelse af realkompetence 5.3. Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet 5.4. Globalt perspektiv i uddannelserne 5.5. Stærkere faglige uddannelsesinstitutioner 5.6. Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvalificering 6. Livslang læring i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet 7. Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelses- og integrationsindsatsen 8. De næste skridt 2

3 1. Introduktion I 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig rapporten Uddannelse 2010 Lissabon strategien succes afhænger af hastende reformer. Budskabet i rapporten er, at omfattende uddannelsesreformer og målrettede investeringer i livslang læring er afgørende for at opfylde det fælles mål om, at den Europæiske Union i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden - med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft. Det europæiske Råd opfordrede samtidig medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sammenhængende nationale strategier for livslang læring som et vigtigt bidrag til at nå den ambitiøse målsætning. Regeringen præsenterer med denne redegørelse Danmarks strategi for livslang læring. Strategien omfatter udvikling af alle former for uddannelse, undervisning og livslang læring og opkvalificering for alle - i uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne, i arbejdslivet og i de mange andre sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og udvikler deres viden, færdigheder og kompetencer. Den nationale strategi for livslang læring bygger i meget høj grad på regeringens globaliseringsstrategi Fremskridt, fornyelse og udvikling Strategi for Danmark i den globale økonomi offentliggjort i foråret Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et førende vidensamfund med en stærk konkurrencekraft og en stærk sammenhængskraft. Uddannelse, livslang opkvalificering, forskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er afgørende for at nå dette mål. Med en bred politisk aftale om fremtidens velfærd og en aftale om udmøntning af globaliseringsstrategien i 2006 er der skabt mål og rammer for en langsigtet og sammenhængende udvikling af menneskelige ressourcer i Danmark. Omfattende investeringer i uddannelsessystemet og en forstærket voksen- og efteruddannelsesindsats skal bidrage til et samlet uddannelses- og kompetenceløft for alle i det danske samfund. Gennemførelse af Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre livslang opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering skal bidrage til at fremtidssikre Danmark. Det er samtidig et bidrag til at realisere de fælles europæiske mål for uddannelse og livslang læring, og regeringen ønsker også med denne redegørelse at give sit bidrag til udvikling af strategier og redskaber for livslang læring i den europæiske union. 3

4 2. Danmark som vidensamfund mod nye mål og udfordringer 2.1. Globale udfordringer I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskraft forudsætninger for en fornyelse af velfærdssamfundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder for at øge velstanden og skabe bedre jobs. Med globaliseringen følger samtidig en øget integrationsproces, der knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskraftens bevægelser på tværs af landegrænser. Det gælder både i Europa og i forhold til resten af verden. Menneskers viden, iderigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og afsætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologisk udvikling rummer. Danmark har et godt udgangspunkt med en i international sammenhæng høj beskæftigelse, lav ledighed, en relativ ligelig fordeling af indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget fleksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et af de lande, som investerer mest i udvikling af de menneskelige ressourcer. Og det danske samfund bygger på fælles grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition for, at forandringer sker i dialog og samarbejde. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udfordringer. Det gælder for Danmark som for de europæiske lande og øvrige OECDlande, at en velkvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at sikre konkurrenceevne og velfærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og faglige kompetencer vil vokse, mens efterspørgslen efter arbejdskraft med lave eller smalle kompetencer falder i de kommende år. En fortsat vækst i samfundsøkonomien er også afhængig af, at arbejdsstyrken kan forøges. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Også dem, der i dag har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre fremover, og tilgangen er mindre end den forventede afgang på arbejdsmarkedet. Også det udfordrer os. Derfor skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og flere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug for et markant løft i voksen- og efteruddannelsesindsatsen, ikke mindst for at løfte de kortest uddannede. For at Danmark kan blive et førende vidensamfund og fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse og alle skal have gode muligheder for, og lyst til, at lære nyt og tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer hele livet. 4

5 2.2. Uddannelse for alle - Danmarks globaliseringsstrategi Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og andre. Regeringen har i foråret 2006, som svar på globaliseringens udfordringer, fremlagt en samlet offensiv strategi for at fremtidssikre det danske samfund. Strategien bygger på resultatet af arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet nedsat af regeringen. Den nationale globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi omfatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omfattende reformer inden for uddannelse og forskning samt forbedrede rammebetingelser for vækst og innovation overalt i det danske samfund. Regeringens globaliseringsstrategi sætter særlig fokus på uddannelse og livslang opkvalificering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder for livslang læring er nogle af de vigtigste forudsætninger for en stærk konkurrenceevne og for, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring. De overordnede mål med uddannelsesreformerne er at: Alle børn skal have en god start i skolen Alle børn opnår gode faglige kundskaber og personlige kompetencer 95 pct. af alle unge får en almen eller erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse 50 pct. af alle unge gennemfører en videregående uddannelse Alle uddanner sig livet igennem Regeringen har med en omfattende velfærdspolitisk aftale med et flertal af partierne i det danske folketing skabt grundlaget for strukturelle reformer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Der er afsat yderligere 10 mia. kr. over en 5-årig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvalificering frem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 udarbejdet et fælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov for et kompetenceløft og en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er et fælles ansvar for arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. 5

6 2.3. Målsætninger for livslang læring Det er regeringens mål, at livslang læring skal fremmes i alle dele af samfundet og inden for alle områder, hvor menneskers viden, færdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele af uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem folkeoplysning og i forenings- og fritidslivet mv. Det er et fælles ansvar for alle. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering, der omfatter alle former for uddannelse og læring, skal understøtte og fremme den enkeltes personlige udvikling, beskæftigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samfundet. Strategien omfatter følgende hovedmålsætninger: Et sammenhængende uddannelsessystem fra børnehaveklasse til videregående uddannelser skal bidrage til, at alle får gode grundlæggende færdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt fundament for livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle. Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både fostre talenter og være rummelige i forhold til dem med mindre gode forudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samfundets behov. Der skal være relevante voksen- og efteruddannelsestilbud af høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene og som også har særlig fokus på de kortest uddannedes behov for livslang opkvalificering. Det er et fælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem. Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både offentlige og private virksomheder. Øgede offentlige og private investeringer i ansattes efteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at forbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling. Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal forbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige forudsætninger for valg af uddannelse og deltagelse i livslang læring. Alle former for uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, færdigheder og kompetencer. Inden for voksen- og efteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder for at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetence 6

7 Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, der bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvalificering, og som understøtter, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne, og der skal udvikles bedre rammer og forudsætninger for uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører. Regeringen har, for at realisere de overordnede mål for uddannelse og livslang opkvalificering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i forhold til det samlede uddannelsessystem og inden for voksen- og efteruddannelserne. Livslang læring understøttes og fremmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder bl.a. i forhold til beskæftigelses- og integrationsindsatsen, erhvervspolitiske initiativer og inden for folkeoplysning, kulturliv mv. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering stiller nye krav og udfordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og efteruddannelserne indrettes og udvikles i fremtiden. Det stiller nye krav til uddannelsesinstitutionerne og til virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. En realisering af de omfattende reformer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, folkeoplysende institutioner og frivillige organisationer og kommunale og regionale aktører mv. Det er derfor regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er afgørende for at virkeliggøre Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering. 7

8 3. Et uddannelsessystem i verdensklasse En velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft spiller en helt afgørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velfungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder for at tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer, er derfor en vigtig grundpille for en stærk konkurrenceevne og et fleksibelt arbejdsmarked og for den enkeltes personlige muligheder for aktivt at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, fra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge får en uddannelse af høj kvalitet og en solid ballast for at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at fremme en læringskultur, der fremmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så de lever op til de aktuelle og fremtidige behov for kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte fleksibelt kan tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle - alt for mange falder fra i dag. Og flere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes effektivt. Fakta om det danske uddannelsessystem: Over 99 pct. af alle børn går i børnehaveklasse., heraf 93 pct. af alle 6-årige børn. 98 pct. af alle børn gennemfører 9 års obligatorisk grundskole Mere end 80 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf gennemfører 38 pct. en erhvervsuddannelse 45 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse Offentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er fri for deltagerbetaling, og staten yder en uddannelsesstøtte og statsgaranterede lån De samlede offentlige udgifter til uddannelse udgjorde i 2003 i alt 114 mia. kr. svarende til 8,2 pct. af BNP. Regeringen har opstillet følgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet fra førskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau. 8

9 3.1. Førskoletilbud Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle for børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Mange børn har vanskeligt ved at følge med allerede i grundskolens første år. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er derfor vigtigt,, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud, børnehaveklasse og grundskolen. Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opfyldes gennem følgende initiativer: Der indføres sprogvurdering af alle børn i 3 års alderen og igen i 6 års alderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige forudsætninger. Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 års skolegang ved, at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del af grundskolen. Der udarbejdes pædagogiske lærerplaner i alle dagtilbud. Der indføres fagopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen. Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med bl.a. præcisering af formålsbestemmelsen for dagtilbud til børn Grundskolen Gode grundlæggende færdigheder og kompetencer er et helt vitalt fundament for at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske folkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade for at gå i skole. Men det er en stor udfordring, at hvert sjette barn går ud af folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, og at den danske folkeskoles faglige niveau ikke er fuldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det er regeringens mål: At alle elever skal have gode faglige færdigheder og kundskaber. At folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. At eleverne skal være blandt verdens bedste inden for fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. At alle unge får kundskaber og færdigheder, der giver dem grundlag for at deltage aktivt i en globaliseret verden. Reformer inden for folkeskolen omfatter bl.a. følgende initiativer: En ny formålsparagraf for folkeskolen, der tydeliggør målet om et højt fagligt niveau, og at faglige kundskaber er afgørende, også for unges grundlag og lyst til videre uddannelse. Der indføres mere systematisk evaluering af undervisningen i grundskolen 9

10 Handlingsplaner for grundlæggende fag: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Styrkelse af lærernes uddannelse og skolernes pædagogiske lederkvalifikationer Ungdomsuddannelserne Gode grundlæggende kvalifikationer er afgørende for, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og kan videreuddanne sig. Behovet for veluddannet arbejdskraft vil samtidig stige i de kommende år. Det er derfor afgørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udfordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskæftigelsesmuligheder. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men for mange falder fra uddannelsen. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er i dag ca. 80 pct. Frafaldet er især højt for erhvervsuddannelserne. Der er derfor behov, at flere unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål: At alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svagere faglige forudsætninger. Reformer på ungdomsuddannelsesområdet omfatter bl.a. følgende initiativer: Kommunerne får ansvar for at bidrage til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse bl.a. gennem bedre vejledning og forbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige forudsætninger, De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem bl.a. efteruddannelse af lærere og bedre skolemiljø. Indsatsen for flere praktikpladser i erhvervsuddannelser skal øges i både private og offentlige virksomheder gennem bl.a. en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer, og der skal gennemføres en vurdering af behovet for nye incitamenter. Der indføres mere fleksible veje gennem erhvervsuddannelserne, der skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering af realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne. Der indføres trinopdeling af erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres forudsætninger, og som giver forbedrede muligheder for adgang til videregående uddannelse. Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud øges. Der afsættes ekstra midler til øget undervisningskapacitet frem til

11 3.4. De videregående uddannelser Højtuddannet arbejdskraft spiller en central rolle for innovation og vækst og dermed for en dynamisk udvikling i samfundet. Danmarks konkurrenceevne og velfærd afhænger i fremtiden i høj grad af vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal derfor have uddannelser i verdensklasse, og det er afgørende, at flere unge får en videregående uddannelse, og at de bliver tidligere færdige med deres uddannelse. I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er færre end i mange andre lande, og alt for mange falder fra. Der findes barrierer i praksis for meritoverførsel, og der er behov for bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelser og de korte videregående uddannelser. Der er samtidig behov for nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, der matcher arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal den faglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser. Det er regeringens mål at: Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden. Alle videregående uddannelser har et indhold som svarer til samfundets behov. Alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere, og uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige. Regeringen vil bl.a. tage følgende initiativer i forhold til de videregående uddannelser: Der udvikles nye professions- og praksisorienterede uddannelser. De mellemlange videregående uddannelser samles i færre flerfaglige professionshøjskoler med fagligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer. Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og fleksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje fra erhvervsuddannelse forbedres. Der udvikles nye attraktive uddannelser inden for natur, teknik og sundhed. Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet. Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser bl.a. gennem øget efteruddannelse og akkreditering af alle videregående uddannelser. Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det fremmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemførelse af uddannelse. Der er som led i udmøntning af globaliseringspuljen afsat over 4 mia. kr. frem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. 11

12 4. Livslang opkvalificering for alle De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse bidrager til, at den enkelte, livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser afhænger i høj grad af investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling. En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats på alle niveauer, der fremmer livslang opkvalificering for alle, er derfor nødvendig for udviklingen af Danmark som førende vidensamfund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi for livslang læring. Danmark er et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og folkeoplysende aktiviteter i fritiden. Både offentlige og private investeringer i udvikling af nye kvalifikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del af den samlede læring og kompetenceudvikling foregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis for, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne, indgår aftaler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Men mange, især ufaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage og tosprogede deltager enten slet ikke i voksen- og efteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder. Fakta om voksen- og efteruddannelse: 60 pct. af arbejdsstyrken deltog i 2004 i en læringsaktivitet i enten offentligt, privat eller virksomhedsregi. Over xxxx personer deltog i 2004 i offentlige almene eller erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser svarende til i alt årselever. Offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse omfatter forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse på grundlæggende og gymnasialt niveau samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og på tre videregående niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne. Det omfatter desuden undervisningstilbud til udsatte målgrupper. Staten yder tilskud, og der er deltagerbetaling på de fleste voksen- og efteruddannelser. Uddannelsesstøtte gives på en række uddannelser/kurser. Udgifterne udgjorde i 2004 i alt 4.3 mia. kr. Heraf 2,7 mia. kr. til uddannelsesaktiviteter og 1.6. mia. kr. til godtgørelse til deltagerne mv. De samlede offentlige og private udgifter til VEU udgjorde skønsmæssigt i alt 15 mia. kr. i *Omfang og udgifter vedrørende folkeoplysning, daghøjskoler, aftenskole og danskuddannelse af udlændinge indgår ikke i oversigten. 12

13 4.1. Mål og indsatsområder for voksen- og efteruddannelse Det er afgørende, at flere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og efteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere og virksomheder skal styrkes. Kortuddannede, som har de største behov, skal motiveres. Og offentlige og private virksomheder skal stimuleres til i højere grad at blive lærende og udviklende arbejdspladser, der bidraget til at styrke udviklingen af de menneskelige ressourcer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen er et ansvar for alle: Den enkelte har ansvar for løbende at udvikle sine kompetencer og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes opgave er at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedens behov og arbejdsmarkedets krav. Arbejdsmarkedets parters rolle er at bidrage til udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer og af virksomhederne som lærende arbejdspladser. Det offentliges rolle er at skabe gode rammer, relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet og de nødvendige incitamenter, der sikrer alle på arbejdsmarkedet gode muligheder for deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Regeringen har, på baggrund af en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, opstillet følgende målsætninger for voksen- og efteruddannelsesindsatsen: Alle skal uddanne sig hele livet Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel. Den skal understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomhederne samt høj beskæftigelse og velstand i samfundet. Voksen- og efteruddannelserne skal give mulighed for at løfte kompetencerne for alle ikke mindst de kortuddannede. Voksen- og efteruddannelserne skal afspejle ændringer i kvalifikationskrav og behov på arbejdsmarkedet. Der skal sættes ind på følgende indsatsområder: Indsatsen skal løftes for alle grupper på arbejdsmarkedet, fra ufaglærte til højtuddannede specialister. Målet er et løft i arbejdsstyrkens samlede kompetencer. Der skal være større fokus på dem, der har de største behov de ufaglærte og dem, der har svært ved at læse, skrive og regne. Målet er, at flere kortuddannede deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Grundlæggende almene færdigheder i arbejdsstyrken skal styrkes. Målet er, at flere, især de kortest uddannede og udsatte grupper, herunder tosprogede, deltager i alment kvalificerende uddannelsestilbud. Nye styrings- og finansieringsformer skal udvikles. Målet er en bedre udnyttelse af ressourcerne og øgede investeringer i voksen- og efteruddannelse. 13

14 En opfyldelse af målsætningerne for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats bygger på en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og udvikling af partnerskaber mellem alle relevante aktører på alle niveauer i samfundet Nøgleinitiativer Regeringens strategi for livslang læring inden for voksen- og efteruddannelse omfatter følgende ti nøgleinitiativer: Vejledning og rådgivning styrkes over for beskæftigede og virksomhederne Bedre og lettere adgang til anerkendelse af realkompetence sikres inden for alle offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser fra FVU- til diplom-niveau. En markant indsats for at øge deltagerantallet på læse-, skrive - og regnekurser for voksne. Tilbuddene gøres mere fleksible og skal i højere grad kunne kombineres med arbejdsmarkedsuddannelser. Bedre tilbud til tosprogede, der har problemer med det danske sprog, udvikles inden for danskuddannelserne for voksne udlændige og inden for øvrige almene og erhvervsrettede voksenuddannelser med henblik på, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet og som medborgere. Voksen- og efteruddannelsestilbuddene i bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne gøres mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov. Der skal skabes bedre og bredere udbud af videregående voksenuddannelser. Antallet af voksenlærlinge, der kan opnå en erhvervsuddannelseskompetence, øges gennem øgede offentlige tilskud. Mere fleksibel deltagerbetaling og ny model for finansiering af godtgørelse indføres i de erhvervsrettet voksen- og efteruddannelser. Systematisk kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder fremmes i både offentlige og private virksomheder gennem bl.a. udvikling af metoder og redskaber Øgede offentlige og private investeringer i voksen- og efteruddannelse fremmes gennem bl.a. etablering af nye finansieringsordninger i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Bedre overblik over udviklingen i voksen- og efteruddannelse tilvejebringes gennem udvikling af mål og indikatorer for indsatsen. For at realisere mål og indsatsområder har regeringen med en bred politisk aftale afsat 2 milliarder kroner ekstra over en femårig periode til voksen- og efteruddannelsesområdet. Heraf er 1 milliard kroner afsat til at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse under forudsætning af, at arbejdsmarkedets parter i de kommende overenskomstforhandlinger påtager sig et større økonomisk medansvar for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal i 2007 drøfte, hvorledes ekstra offentlige investeringer kan udmøntes i lyset af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og hvordan voksen og efteruddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne kan styrkes. 14

15 5. Tværgående indsatsområder for uddannelse og livslang opkvalificering De omfattende reformer inden for uddannelse og voksen- og efteruddannelse skal bidrage til, at alle får en ungdomsuddannelse, at flere får en videregående uddannelse, og at deltagelse i voksen- og efteruddannelse styrkes markant. Bedre vejledning og anerkendelse af realkompetence, større sammenhæng i uddannelsessystemet og udvikling af kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne spiller en særlig vigtig rolle for at opfylde disse mål. Regeringen har på denne baggrund sat særlig fokus på følgende indsatsområder: 5.1. Vejledning og rådgivning Vejledning for unge skal styrkes og professionaliseres. Det er regeringens mål, at vejledning på alle niveauer i uddannelsessystemet skal give de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Og vejledningen skal bidrage til at styrke brobygningen mellem niveauerne. Vejledning og rådgivning om voksen- og efteruddannelsesmuligheder til beskæftigede og virksomheder skal også forbedres. Det er regeringens mål, at vejledningsindsatsen skal bidrage til at styrke og kvalificere efterspørgslen fra både ansatte og virksomheder. For de grupper, der har de største barrierer for deltagelse, skal den opsøgende vejlednings- og rådgivningsindsats styrkes. Bedre og mere kvalificeret vejledning for unge og voksne skal bl.a. fremmes gennem følgende initiativer: Styrket vejledning på alle niveauer - i folkeskolen, ungdomsuddannelser, i de videregående uddannelser og i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne.. Etablering af en professionsbacheloruddannelse som uddannelses- og erhvervsvejleder. Udvalgsarbejde om den fremtidige vejledningsindsats i voksen- og efteruddannelserne med særlig fokus på kortuddannedes behov for vejledning og rådgivning af virksomheder Anerkendelse af realkompetence Det er regeringens mål, at der inden for voksen- og efteruddannelserne skal skabes bedre muligheder for at den enkelte kan få sin viden, færdigheder og kompetencer vurderet og anerkendt. Det skal bidrage til at fremme voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelser og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Gennemførelse af lovgivning om øget anerkendelse af realkompetence i voksenog efteruddannelserne fra almenvoksenuddannelse til diplomniveau, der træder i kraft i 2007/

16 Kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionernes kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetence, herunder indførelse af klageadgang. Udvikling af enkle og let tilgængelige dokumentationsredskaber, som den enkelte kan bruge til afklaring og beskrivelse af sine realkompetencer erhvervet i arbejdslivet og i fritidslivet. Redskaberne gøres bl.a. tilgængelige på Internettet. Landsdækkende informationskampagne om nye og eksisterende voksen- og efteruddannelsestilbud specielt målrettet tosprogede, og om muligheder for, at indvandrere kan få anerkendt deres kompetencer og tidligere uddannelse. Det er regeringens mål, at der på lidt længere sigt også skal ske en styrkelse af anerkendelse af realkompetence i det øvrige uddannelsessystem Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet skal fremmes. Det er regeringens mål, at der skal være gode overgange mellem alle niveauer i uddannelsessystemet samt muligheder for overførsel af merit, og at uddannelsessystemet er overskueligt og tilgængeligt for alle. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Brobygning mellem folkeskole, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser forbedres. Bedre muligheder for meritoverførsel i de videregående uddannelser og øget anerkendelse af realkompetence i voksen- og efteruddannelserne. Større gennemsigtighed og sammenhæng i uddannelsessystemet skal fremmes gennem udvikling af en samlet national kvalifikationsnøgle, som bl.a. vil omfatter den eksisterende nøgle for de videregående uddannelser. En samlet kvalifikationsnøgle skal samtidig bidrage til at forbedre sammenligning og anerkendelse af kvalifikationer mellem Danmark og andre europæiske lande Globalt perspektiv i uddannelserne Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv, og mange flere unge skal tage et uddannelsesophold i udlandet. Det er vigtigt, fordi forskere, medarbejdere og virksomheder i stigende grad bevæger sig på tværs af landegrænser og samarbejder med andre lande. Det stiller krav til vores evner til at begå os globalt og til vores forståelse for andre kulturer. Det er derfor regeringens mål, at uddannelserne skal give danske unge både stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn. Dette skal bl.a. fremmes gennem følgende initiativer: Undervisning i engelsk skal styrkes i ungdomsuddannelserne, og eleverne skal deltage i undervisningsprojekter med internationalt perspektiv. Der indføres en ny ordning med udlandsstipendium for unge inden for de videregående uddannelser. De videregående uddannelsesinstitutioner forpligtes til at opstille mål for internationalisering af uddannelserne 16

17 Der indføres en bedre friplads- og stipendieordning for at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende til Danmark Stærkere faglige uddannelsesinstitutioner Stærkere uddannelsesinstitutioner skal udvikles. Det er regeringens mål, at der skal skabes færre og stærkere institutioner med stor faglig bredde og høj kvalitet. Det skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre uddannelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Alle mellemlange videregående uddannelser samles i 6-8 flerfaglige regionalt baserede professionshøjskoler. Der indføres et nationalt akkrediteringssystem for de videregående uddannelser. Der gennemføres forsøg med regionale kompetencecentre inden for voksen- og efteruddannelse Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvalificering Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling skal styrkes. Der er regeringens mål, at alle nationale, regionale og lokale aktører skal engagere sig i og påtage sig et medansvar for, at strategien forankres bredt i det danske samfund. Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet har indgået en rammeaftale om forpligtende partnerskaber, der kan bidrage til at omsætte strategien til konkrete handlinger. Partnerskaberne skal omfatte konkrete aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer. Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling kan bidrage til at styrke kvaliteten i og efterspørgslen efter uddannelse og voksen- og efteruddannelse og kan bidrage til at styrke den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. 17

18 6. Livslang læring i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet Danmark har en lang og historisk tradition for folkeoplysning og foreningsliv. Det har bidraget til at udvikle vores demokrati og sammenhængskraft. Og det har bidraget til at skabe en læringskultur, som bygger på den enkeltes lyst og medansvar for egen læring og personlig udvikling. Det danske samfund undergår store forandringer i disse år. Det er derfor afgørende, at alle kan følge med i samfundsudviklingen og kan tage aktiv del i demokrati og fællesskab for at sikre sammenhængskraften i samfundet. Der læres nyt i mange forskellige sammenhænge, som har betydning for den enkeltes personlige udvikling og muligheder for at deltage i samfundslivet. Det gælder også for folkeoplysende undervisning og frivilligt arbejde i foreningslivet, som spiller en vigtig rolle for både den enkeltes og for samfundets udvikling. Fakta om folkeoplysning og foreningslivet De første folkehøjskoler blev oprettet gennem folkelige bevægelser for over 150 år siden deltog i 2004 i et højskoleophold med statsligt tilskud på i alt 432 mio. kr.. Folkeoplysende foreninger tilbyder voksenundervisning fx i form af aftenskole, studiekredse mm. eller frivilligt foreningsarbejde i form af aktiviteter for børn og unge deltog i 2004 i aftenskoleundervisning med kommunalt tilskud. på i alt 175 mio. kr, En tredjedel af befolkningen udfører frivilligt arbejde Antallet af frivillige organisationer opgøres til over lokale foreninger, fonde, knap selvejende institutioner og ca landsorganisationer.. Et Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige er udarbejdet i 2001 af en arbejdsgruppe bestående af politikere og repræsentanter for den frivillige sektor. Der er derfor regeringens mål, at værdsættelse af den læring, der finder sted i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet skal styrkes, og at der skabes et langt bedre samspil mellem folkeoplysning og læring i foreningslivet og fritidslivet og læring i forhold til det formelle uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Det forudsætter bl.a. en mere systematisk indsats for at synliggøre og dokumentere realkompetencer erhvervet igennem folkeoplysning og frivilligt arbejde mv. Det kan fremme deltagelse i livslang læring. Regeringen har bl.a. på denne baggrund taget initiativ til at fremme samspillet mellem uddannelse, folkeoplysning og læring i foreningslivet mv. gennem: En ny lov om folkehøjskoler mv. i 2006, der bl.a. gør det muligt for en elev at vælge at følge prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning som en del af sit højskolekursus. Indførelse af ny lovgivning om adgang til kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetencer i voksen- og efteruddannelserne, som bl.a. bygger på, at læ- 18

19 ring i folkeoplysning og foreningslivet også skal kunne indgå i vurderingen af relevante kompetencer i forhold til voksen og efteruddannelse. Udvikling af dokumentationsredskaber i samarbejde med folkeoplysende organisationer og repræsentanter for foreninger og frivillige organisationer, som den enkelte kan bruge til at dokumentere sine kompetencer erhvervet i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet. Der iværksættes en strategi Fra information til viden på biblioteksområdet, der aktivt understøtter borgernes læring. 7. Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelses- og integrations indsatsen Det danske samfund er i disse år præget af vækst og fremgang i alle dele af samfundsøkonomien. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er historisk høj, og hvor der er mange steder er mangel på kvalificeret arbejdskraft.. Det har betydet, at mange, der før havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, nu er kommet i beskæftigelse. Det gælder også mennesker med længerevarende ledighed, personer med handicap og socialt marginaliserede og grupper i samfundet, der af andre årsager har haft svært ved at komme i gang. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for en ekstraordinær indsats, der bidrager til, at flere kommer i arbejde. Det er regeringens mål, at der skal gøres en særlig indsats over for ledige og personer med anden etnisk baggrund, der har behov for at uddanne og opkvalificere sig på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: En forbedret jobrotationsordning, der bl.a. indeholder en særlig jobrotationsydelse til virksomheder, der anvender ordningen. En forbedring af ordningen med tilskud til virksomheder, der indgår erhvervsuddannelsesaftaler med voksne. Iværksættelse af forsøg med screening af lediges læse- og skrivefærdighederne. Forsøget målrettes personer med kort eller ingen uddannelse. Unge ledige mellem 18 og 30 år, som ikke allerede har en uddannelse, skal så vidt muligt tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Ny chance til alle en særlig indsats over for passive kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mere end 1 år. Regeringen har sammen med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter indgået en firepartsaftale, der giver indvandrere bedre muligheder for både at lære at tale dansk og tilegne sig praktiske færdigheder og kvalifikationer. Der udvikles et grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk til indvandrere. Uddannelsen, der udbydes som et tre-årigt forsøg under Integrationsministeriet, tilrettelægges ud fra arbejdsmarkedets behov og evt. senere deltagelse i for eksempel en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse. 19

20 8. De næste skridt Gennemførelse af Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering for alle skal bidrage til at styrke livslang læring i alle dele af uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den danske regering har med en bred politisk aftale om fremtidens velfærd og en aftale om udmøntning af en globaliseringspulje på 10 mia. kr. tilvejebragt rammerne for omfattende initiativer målrettet uddannelse, opkvalificering af arbejdsstyrken mv. Der er tale om en langsigtet implementering, der gennemføres i perioden , som både skal styrke kvaliteten og kapaciteten i uddannelsessystemet og i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Regeringens gennemførelse af strategien omfatter følgende hovedpunkter: Forslag til nye lovinitiativer fremlægges i folketinget 2006/2007. Iværksættelse af nye initiativer i 2006/2007 (udmøntning af globaliseringspuljen). Trepartsdrøftelser (regeringen og arbejdsmarkedets parter) i 2007 om den fremtidige finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, herunder om udmøntning af en mia. kr. ekstra til voksen- og efteruddannelse. Loveftersyn af ny lovgivning i 2009/2010. Evaluering af nye initiativer (globaliseringspuljen) i 2009 med henblik på politiske drøftelser af initiativernes effekt og fortsættelse og prioritering af nye initiativer for perioden

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Markant styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Regeringen 12. oktober 2007 Landsorganisationen i Danmark FTF Akademikernes Centralorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring

Danmarks strategi for livslang læring Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen April 2007 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Aftaletekst 2. nov. 2006 Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Den teknologiske udvikling og globaliseringen har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen

Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen Aftale om globaliseringspuljen og opfølgning på velfærdsaftalen 1. november 2006 Resuméer 1. Aftale om globaliseringspuljen - gennemgribende investering i Danmarks fremtid 2. Betydelige investeringer i

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til

Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag. til Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 71 Offentligt Fremsat den X. februar 2011 af undervisningsministeren (Tina Nedergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets

Læs mere

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG

ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEG RATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATE GI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI STR ATEGI STRATEGI STRATEGI STRATEGI

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Bedre vejledning og rådgivning Informationsmøde 05.09.07 Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet Velfærdsaftalen om VEU, 2006 Massivt løft i VEU-indsatsen: Ekstra 2 mia. kr. til: - De basale

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D

F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006 REGERINGEN MARTS

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer

REALKOMPETENCER. Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer REALKOMPETENCER Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Initiativer til øget anerkendelse af realkompetencer Indholdsfortegnelse 5 Forord 7 Hvad er realkompetencer? 8 Realkompetencer et bredt

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. juni 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. juni 2014 1. juni 2014. Nr. 578. Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Herved bekendtgøres

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere