Danmarks strategi for livslang læring -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks strategi for livslang læring -"

Transkript

1 Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet med bidrag fra: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Socialministeriet, Integrationsministeriet og Familie - og forbrugsministeriet.

2 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion 2. Danmark som vidensamfund mod nye mål og udfordringer 2.1. Globale udfordringer 2.2. Uddannelse for alle - Danmarks globaliseringsstrategi 2.3. Målsætninger for livslang læring 3. Et uddannelsessystem i verdensklasse 3.1. Førskoletilbud 3.2. Grundskolen 3.3. Ungdomsuddannelserne 3.4. De videregående uddannelser 4. Livslang opkvalificering for alle 4.1. Mål og indsatsområder for voksen- og efteruddannelse 4.2. Nøgleinitiativer 5. Tværgående indsatsområder for uddannelse og livslang opkvalificering 5.1. Vejledning og rådgivning 5.2. Anerkendelse af realkompetence 5.3. Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet 5.4. Globalt perspektiv i uddannelserne 5.5. Stærkere faglige uddannelsesinstitutioner 5.6. Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvalificering 6. Livslang læring i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet 7. Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelses- og integrationsindsatsen 8. De næste skridt 2

3 1. Introduktion I 2004 tilsluttede Det Europæiske Råd sig rapporten Uddannelse 2010 Lissabon strategien succes afhænger af hastende reformer. Budskabet i rapporten er, at omfattende uddannelsesreformer og målrettede investeringer i livslang læring er afgørende for at opfylde det fælles mål om, at den Europæiske Union i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden - med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft. Det europæiske Råd opfordrede samtidig medlemslandene til senest i 2006 at udvikle sammenhængende nationale strategier for livslang læring som et vigtigt bidrag til at nå den ambitiøse målsætning. Regeringen præsenterer med denne redegørelse Danmarks strategi for livslang læring. Strategien omfatter udvikling af alle former for uddannelse, undervisning og livslang læring og opkvalificering for alle - i uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne, i arbejdslivet og i de mange andre sammenhænge, hvor mennesker lærer nyt og udvikler deres viden, færdigheder og kompetencer. Den nationale strategi for livslang læring bygger i meget høj grad på regeringens globaliseringsstrategi Fremskridt, fornyelse og udvikling Strategi for Danmark i den globale økonomi offentliggjort i foråret Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et førende vidensamfund med en stærk konkurrencekraft og en stærk sammenhængskraft. Uddannelse, livslang opkvalificering, forskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er afgørende for at nå dette mål. Med en bred politisk aftale om fremtidens velfærd og en aftale om udmøntning af globaliseringsstrategien i 2006 er der skabt mål og rammer for en langsigtet og sammenhængende udvikling af menneskelige ressourcer i Danmark. Omfattende investeringer i uddannelsessystemet og en forstærket voksen- og efteruddannelsesindsats skal bidrage til et samlet uddannelses- og kompetenceløft for alle i det danske samfund. Gennemførelse af Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at det er et fælles ansvar at sikre livslang opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering skal bidrage til at fremtidssikre Danmark. Det er samtidig et bidrag til at realisere de fælles europæiske mål for uddannelse og livslang læring, og regeringen ønsker også med denne redegørelse at give sit bidrag til udvikling af strategier og redskaber for livslang læring i den europæiske union. 3

4 2. Danmark som vidensamfund mod nye mål og udfordringer 2.1. Globale udfordringer I en stadig mere globaliseret økonomi er Danmarks konkurrenceevne og sammenhængskraft forudsætninger for en fornyelse af velfærdssamfundet. Globaliseringen skaber en mere åben verden, der giver nye muligheder for at øge velstanden og skabe bedre jobs. Med globaliseringen følger samtidig en øget integrationsproces, der knytter landenes økonomier tættere sammen via øget samhandel, samarbejde, investeringer og arbejdskraftens bevægelser på tværs af landegrænser. Det gælder både i Europa og i forhold til resten af verden. Menneskers viden, iderigdom og arbejdsindsats er, sammen med vores evne til løbende at udvikle, producere og afsætte nye varer og ydelser, nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen og den teknologisk udvikling rummer. Danmark har et godt udgangspunkt med en i international sammenhæng høj beskæftigelse, lav ledighed, en relativ ligelig fordeling af indkomster og et generelt højt uddannelsesniveau. Det danske arbejdsmarked er samtidig meget fleksibelt, og internationale undersøgelser peger på, at Danmark er blandt de lande, der har den stærkeste konkurrenceevne, og er et af de lande, som investerer mest i udvikling af de menneskelige ressourcer. Og det danske samfund bygger på fælles grundlæggende demokratiske værdier og en historisk tradition for, at forandringer sker i dialog og samarbejde. Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer en række væsentlige udfordringer. Det gælder for Danmark som for de europæiske lande og øvrige OECDlande, at en velkvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at sikre konkurrenceevne og velfærd. Og det betyder, at kravene til arbejdsstyrkens almene og faglige kompetencer vil vokse, mens efterspørgslen efter arbejdskraft med lave eller smalle kompetencer falder i de kommende år. En fortsat vækst i samfundsøkonomien er også afhængig af, at arbejdsstyrken kan forøges. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Også dem, der i dag har svært ved at få fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken bliver også ældre fremover, og tilgangen er mindre end den forventede afgang på arbejdsmarkedet. Også det udfordrer os. Derfor skal arbejdsstyrkens kompetencer øges på alle niveauer. Flere skal have en kompetencegivende uddannelse, og flere skal hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og der er brug for et markant løft i voksen- og efteruddannelsesindsatsen, ikke mindst for at løfte de kortest uddannede. For at Danmark kan blive et førende vidensamfund og fastholde sin position som et af verdens rigeste lande, skal Danmark have uddannelser i verdensklasse og alle skal have gode muligheder for, og lyst til, at lære nyt og tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer hele livet. 4

5 2.2. Uddannelse for alle - Danmarks globaliseringsstrategi Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde også om 10 og 20 år, og hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og andre. Regeringen har i foråret 2006, som svar på globaliseringens udfordringer, fremlagt en samlet offensiv strategi for at fremtidssikre det danske samfund. Strategien bygger på resultatet af arbejdet i Globaliseringsrådet og arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet nedsat af regeringen. Den nationale globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi omfatter 350 konkrete initiativer, der sigter mod omfattende reformer inden for uddannelse og forskning samt forbedrede rammebetingelser for vækst og innovation overalt i det danske samfund. Regeringens globaliseringsstrategi sætter særlig fokus på uddannelse og livslang opkvalificering. Et højt uddannelsesniveau og gode muligheder for livslang læring er nogle af de vigtigste forudsætninger for en stærk konkurrenceevne og for, at alle aktivt kan deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Det er regeringens målsætning, at Danmark skal have uddannelser i verdensklasse, og at alle skal deltage i livslang læring. De overordnede mål med uddannelsesreformerne er at: Alle børn skal have en god start i skolen Alle børn opnår gode faglige kundskaber og personlige kompetencer 95 pct. af alle unge får en almen eller erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse 50 pct. af alle unge gennemfører en videregående uddannelse Alle uddanner sig livet igennem Regeringen har med en omfattende velfærdspolitisk aftale med et flertal af partierne i det danske folketing skabt grundlaget for strukturelle reformer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden. Der er afsat yderligere 10 mia. kr. over en 5-årig periode til nye langsigtede investeringer i uddannelse og livslang opkvalificering frem til 2012 som et styrket bidrag til at nå de opstillede mål. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i foråret 2006 udarbejdet et fælles slutdokument om livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov for et kompetenceløft og en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er et fælles ansvar for arbejdsgivere, lønmodtagere og det offentlige. 5

6 2.3. Målsætninger for livslang læring Det er regeringens mål, at livslang læring skal fremmes i alle dele af samfundet og inden for alle områder, hvor menneskers viden, færdigheder og kompetencer udvikles og bringes i anvendelse. Det gælder på alle niveauer og i alle dele af uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne, på arbejdspladserne, gennem folkeoplysning og i forenings- og fritidslivet mv. Det er et fælles ansvar for alle. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering, der omfatter alle former for uddannelse og læring, skal understøtte og fremme den enkeltes personlige udvikling, beskæftigelse, aktive medborgerskab og deltagelse i samfundet. Strategien omfatter følgende hovedmålsætninger: Et sammenhængende uddannelsessystem fra børnehaveklasse til videregående uddannelser skal bidrage til, at alle får gode grundlæggende færdigheder, en kompetencegivende uddannelse og et solidt fundament for livslang læring. Der skal være lige muligheder og plads til alle. Uddannelserne skal være i verdensklasse. Uddannelsessystemet skal både fostre talenter og være rummelige i forhold til dem med mindre gode forudsætninger. Kvaliteten skal være i højsædet, og uddannelserne skal svare til samfundets behov. Der skal være relevante voksen- og efteruddannelsestilbud af høj kvalitet til alle på arbejdsmarkedet, der matcher behovene og som også har særlig fokus på de kortest uddannedes behov for livslang opkvalificering. Det er et fælles ansvar, at alle på arbejdsmarkedet uddanner sig livet igennem. Systematisk kompetenceudvikling på arbejdspladserne skal styrkes i både offentlige og private virksomheder. Øgede offentlige og private investeringer i ansattes efteruddannelse og kompetenceudvikling skal bidrage til at forbedre den enkeltes kompetencer og styrke virksomhedernes udvikling. Vejlednings- og rådgivningsmuligheder skal forbedres og bidrage til at sikre elever, studerende og voksne de bedst mulige forudsætninger for valg af uddannelse og deltagelse i livslang læring. Alle former for uddannelse og læring skal tage udgangspunkt i og bygge på den enkeltes viden, færdigheder og kompetencer. Inden for voksen- og efteruddannelserne skal der skabes nye og bedre muligheder for at synliggøre og anerkende den enkeltes samlede realkompetence 6

7 Der skal være sammenhængende uddannelsesveje og overskuelighed i uddannelsessystemet, der bidrager til målrettet uddannelse og livslang opkvalificering, og som understøtter, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst muligt. Der skal skabes stærkere videregående uddannelsesmiljøer, som skal bidrage til højere kvalitet i uddannelserne, og der skal udvikles bedre rammer og forudsætninger for uddannelsesinstitutioners samspil med virksomheder og andre relevante aktører. Regeringen har, for at realisere de overordnede mål for uddannelse og livslang opkvalificering, prioriteret en lang række konkrete mål og initiativer i forhold til det samlede uddannelsessystem og inden for voksen- og efteruddannelserne. Livslang læring understøttes og fremmes også gennem indsatser og initiativer på en lang række andre områder. Det gælder bl.a. i forhold til beskæftigelses- og integrationsindsatsen, erhvervspolitiske initiativer og inden for folkeoplysning, kulturliv mv. Regeringens strategi for uddannelse og livslang opkvalificering stiller nye krav og udfordringer til, hvordan uddannelsessystemet og voksen- og efteruddannelserne indrettes og udvikles i fremtiden. Det stiller nye krav til uddannelsesinstitutionerne og til virksomhederne og til, hvordan alle relevante aktører hver især kan bidrage til at videreudvikle en livslang læringskultur. En realisering af de omfattende reformer bygger på, at alle relevante aktører tager et medansvar og bidrager aktivt. Det gælder offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, folkeoplysende institutioner og frivillige organisationer og kommunale og regionale aktører mv. Det er derfor regeringens mål at styrke dialog og partnerskaber mellem alle aktører. Det er afgørende for at virkeliggøre Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering. 7

8 3. Et uddannelsessystem i verdensklasse En velkvalificeret og højtuddannet arbejdskraft spiller en helt afgørende rolle i en mere og mere globaliseret videnøkonomi. Et velfungerende uddannelsessystem, der bygger på, at alle har gode og lige muligheder for at tilegne sig brugbare kvalifikationer og kompetencer, er derfor en vigtig grundpille for en stærk konkurrenceevne og et fleksibelt arbejdsmarked og for den enkeltes personlige muligheder for aktivt at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er regeringens målsætning, at uddannelsessystemet, fra børnehaveklasse til videregående uddannelse, skal sikre, at alle unge får en uddannelse af høj kvalitet og en solid ballast for at lære nyt hele livet igennem. Og uddannelsessystemet skal bidrage til at fremme en læringskultur, der fremmer kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed. Uddannelsernes kvalitet skal udvikles på alle niveauer, så de lever op til de aktuelle og fremtidige behov for kompetencer og ny viden i virksomhederne, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesveje og niveauer, så den enkelte fleksibelt kan tilegne sig kvalifikationer og kompetencer, og alle unge skal have en uddannelse med et globalt udsyn Uddannelsessystemet skal være rummeligt, så der er plads til alle - alt for mange falder fra i dag. Og flere skal hurtigere igennem uddannelserne, så ressourcerne udnyttes effektivt. Fakta om det danske uddannelsessystem: Over 99 pct. af alle børn går i børnehaveklasse., heraf 93 pct. af alle 6-årige børn. 98 pct. af alle børn gennemfører 9 års obligatorisk grundskole Mere end 80 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en studie eller erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf gennemfører 38 pct. en erhvervsuddannelse 45 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse Offentlige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser er fri for deltagerbetaling, og staten yder en uddannelsesstøtte og statsgaranterede lån De samlede offentlige udgifter til uddannelse udgjorde i 2003 i alt 114 mia. kr. svarende til 8,2 pct. af BNP. Regeringen har opstillet følgende konkrete mål og initiativer, der vedrører alle niveauer i uddannelsessystemet fra førskoletilbud til videregående uddannelser på universitetsniveau. 8

9 3.1. Førskoletilbud Dagtilbud og børnehaveklasse spiller en meget vigtig rolle for børns personlige, intellektuelle og sociale udvikling. Og børns sproglige udvikling har især betydning for, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet. Mange børn har vanskeligt ved at følge med allerede i grundskolens første år. Det gælder ikke mindst børn med anden etnisk baggrund end dansk. Der er derfor vigtigt,, at der skabes bedre sammenhæng mellem dagtilbud, børnehaveklasse og grundskolen. Det er regeringens mål, at alle børn skal have en god start i skolen. Det skal især opfyldes gennem følgende initiativer: Der indføres sprogvurdering af alle børn i 3 års alderen og igen i 6 års alderen ved start i børnehaveklasse, så pædagogikken og undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkeltes sproglige forudsætninger. Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 års skolegang ved, at børnehaveklassen gøres til en obligatorisk del af grundskolen. Der udarbejdes pædagogiske lærerplaner i alle dagtilbud. Der indføres fagopdelt undervisning i dansk, især læsning i børnehaveklassen. Det er desuden regeringens mål at sikre en bedre overgang til grundskolen med bl.a. præcisering af formålsbestemmelsen for dagtilbud til børn Grundskolen Gode grundlæggende færdigheder og kompetencer er et helt vitalt fundament for at lære nyt og uddanne sig livet igennem. Den danske folkeskole har mange gode kvaliteter, og eleverne er glade for at gå i skole. Men det er en stor udfordring, at hvert sjette barn går ud af folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, og at den danske folkeskoles faglige niveau ikke er fuldt på højde med niveauet i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med. Det er regeringens mål: At alle elever skal have gode faglige færdigheder og kundskaber. At folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til videre uddannelse. At eleverne skal være blandt verdens bedste inden for fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk. At alle unge får kundskaber og færdigheder, der giver dem grundlag for at deltage aktivt i en globaliseret verden. Reformer inden for folkeskolen omfatter bl.a. følgende initiativer: En ny formålsparagraf for folkeskolen, der tydeliggør målet om et højt fagligt niveau, og at faglige kundskaber er afgørende, også for unges grundlag og lyst til videre uddannelse. Der indføres mere systematisk evaluering af undervisningen i grundskolen 9

10 Handlingsplaner for grundlæggende fag: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Styrkelse af lærernes uddannelse og skolernes pædagogiske lederkvalifikationer Ungdomsuddannelserne Gode grundlæggende kvalifikationer er afgørende for, at alle kan klare sig på arbejdsmarkedet og kan videreuddanne sig. Behovet for veluddannet arbejdskraft vil samtidig stige i de kommende år. Det er derfor afgørende, at ungdomsuddannelserne er attraktive og udfordrende, og at de rummer gode tilbud til alle unge. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne, som skal give de unge gode beskæftigelsesmuligheder. Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, enten i en gymnasial uddannelse eller i en erhvervsuddannelse. Men for mange falder fra uddannelsen. Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er i dag ca. 80 pct. Frafaldet er især højt for erhvervsuddannelserne. Der er derfor behov, at flere unge gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, ikke mindst unge med anden etnisk baggrund, der giver adgang til videre uddannelse eller til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål: At alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse. Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og mindst 95 pct. i Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top. Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtigste elever og give dem øgede muligheder for videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svagere faglige forudsætninger. Reformer på ungdomsuddannelsesområdet omfatter bl.a. følgende initiativer: Kommunerne får ansvar for at bidrage til at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse bl.a. gennem bedre vejledning og forbedrede uddannelsestilbud til unge med utilstrækkelige forudsætninger, De erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal styrkes gennem bl.a. efteruddannelse af lærere og bedre skolemiljø. Indsatsen for flere praktikpladser i erhvervsuddannelser skal øges i både private og offentlige virksomheder gennem bl.a. en national kampagne i samarbejde med erhvervsliv og organisationer, og der skal gennemføres en vurdering af behovet for nye incitamenter. Der indføres mere fleksible veje gennem erhvervsuddannelserne, der skal tilgodese alle elever, både de stærke og de mere svage. Vurdering af realkompetencer er her et vigtigt og integreret redskab i erhvervsuddannelserne. Der indføres trinopdeling af erhvervsuddannelserne, som modsvarer arbejdsmarkedets behov, så alle unge kan få en uddannelse, der passer til deres forudsætninger, og som giver forbedrede muligheder for adgang til videregående uddannelse. Omfanget af erhvervsrettede ungdomsuddannelsestilbud øges. Der afsættes ekstra midler til øget undervisningskapacitet frem til

11 3.4. De videregående uddannelser Højtuddannet arbejdskraft spiller en central rolle for innovation og vækst og dermed for en dynamisk udvikling i samfundet. Danmarks konkurrenceevne og velfærd afhænger i fremtiden i høj grad af vores evne til at udvikle nyt og til at udnytte vores knowhow på den globale markedsplads. Danmark skal derfor have uddannelser i verdensklasse, og det er afgørende, at flere unge får en videregående uddannelse, og at de bliver tidligere færdige med deres uddannelse. I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang en videregående uddannelse. Det er færre end i mange andre lande, og alt for mange falder fra. Der findes barrierer i praksis for meritoverførsel, og der er behov for bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelser og de korte videregående uddannelser. Der er samtidig behov for nye og mere erhvervsrettede videregående uddannelser samt uddannelser på højeste internationale niveau, der matcher arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal den faglige og pædagogiske kvalitet styrkes i de videregående uddannelser. Det er regeringens mål at: Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i Kvaliteten i de korte og mellemlange videregående uddannelser samt universitetsuddannelserne kan måle sig med de bedste i verden. Alle videregående uddannelser har et indhold som svarer til samfundets behov. Alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv Unge skal tilskyndes til at begynde en videregående uddannelse tidligere, og uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige. Regeringen vil bl.a. tage følgende initiativer i forhold til de videregående uddannelser: Der udvikles nye professions- og praksisorienterede uddannelser. De mellemlange videregående uddannelser samles i færre flerfaglige professionshøjskoler med fagligt stærke og moderne uddannelsesmiljøer. Korte videregående uddannelser gøres mere attraktive og fleksible, de målrettes arbejdsmarkedets behov, og adgangsveje fra erhvervsuddannelse forbedres. Der udvikles nye attraktive uddannelser inden for natur, teknik og sundhed. Der etableres elitekandidatuddannelser, så de dygtigste studerende kan komme på niveau med de bedste i udlandet. Kvaliteten styrkes på alle niveauer i de videregående uddannelser bl.a. gennem øget efteruddannelse og akkreditering af alle videregående uddannelser. Optagelsessystemet og uddannelsernes tilrettelæggelse ændres, så det fremmer tidligere studiestart og en hurtigere gennemførelse af uddannelse. Der er som led i udmøntning af globaliseringspuljen afsat over 4 mia. kr. frem til 2012 til initiativer, der skal bidrage til at udvikle kvaliteten og skabe øget undervisningskapacitet i de videregående uddannelser. 11

12 4. Livslang opkvalificering for alle De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet stiller løbende nye krav til den enkeltes kompetencer og omstillingsevne. Deltagelse i voksen- og efteruddannelse bidrager til, at den enkelte, livet igennem kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Og danske virksomheders konkurrenceevne og kvalitet i serviceydelser afhænger i høj grad af investeringer i efteruddannelse og kompetenceudvikling. En styrket voksen- og efteruddannelsesindsats på alle niveauer, der fremmer livslang opkvalificering for alle, er derfor nødvendig for udviklingen af Danmark som førende vidensamfund og spiller en vigtig rolle i den nationale strategi for livslang læring. Danmark er et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse, kompetenceudvikling på jobbet og folkeoplysende aktiviteter i fritiden. Både offentlige og private investeringer i udvikling af nye kvalifikationer og kompetencer er blandt de højeste i Europa. En meget væsentlig del af den samlede læring og kompetenceudvikling foregår i tilknytning til jobbet. Og der er en veletableret praksis for, at arbejdsmarkedets parter gennem overenskomsterne, indgår aftaler om ansattes kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning i virksomhederne. Men mange, især ufaglærte, ældre medarbejdere, læse- og skrivesvage og tosprogede deltager enten slet ikke i voksen- og efteruddannelse eller meget mindre end andre grupper på arbejdsmarkedet. Og mange virksomheder investerer ikke nok i en systematisk kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Det gælder især de små og mellemstore virksomheder. Fakta om voksen- og efteruddannelse: 60 pct. af arbejdsstyrken deltog i 2004 i en læringsaktivitet i enten offentligt, privat eller virksomhedsregi. Over xxxx personer deltog i 2004 i offentlige almene eller erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser svarende til i alt årselever. Offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse omfatter forberedende voksenundervisning, almen voksenuddannelse på grundlæggende og gymnasialt niveau samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og på tre videregående niveauer i videreuddannelsessystemet for voksne. Det omfatter desuden undervisningstilbud til udsatte målgrupper. Staten yder tilskud, og der er deltagerbetaling på de fleste voksen- og efteruddannelser. Uddannelsesstøtte gives på en række uddannelser/kurser. Udgifterne udgjorde i 2004 i alt 4.3 mia. kr. Heraf 2,7 mia. kr. til uddannelsesaktiviteter og 1.6. mia. kr. til godtgørelse til deltagerne mv. De samlede offentlige og private udgifter til VEU udgjorde skønsmæssigt i alt 15 mia. kr. i *Omfang og udgifter vedrørende folkeoplysning, daghøjskoler, aftenskole og danskuddannelse af udlændinge indgår ikke i oversigten. 12

13 4.1. Mål og indsatsområder for voksen- og efteruddannelse Det er afgørende, at flere voksne på arbejdsmarkedet løbende deltager i voksen- og efteruddannelse, og at kompetenceudvikling i virksomhederne styrkes. Efterspørgsel efter voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere og virksomheder skal styrkes. Kortuddannede, som har de største behov, skal motiveres. Og offentlige og private virksomheder skal stimuleres til i højere grad at blive lærende og udviklende arbejdspladser, der bidraget til at styrke udviklingen af de menneskelige ressourcer. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen er et ansvar for alle: Den enkelte har ansvar for løbende at udvikle sine kompetencer og omstillingsevne på arbejdsmarkedet. Virksomhedernes opgave er at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer i overensstemmelse med virksomhedens behov og arbejdsmarkedets krav. Arbejdsmarkedets parters rolle er at bidrage til udvikling af arbejdsstyrkens kompetencer og af virksomhederne som lærende arbejdspladser. Det offentliges rolle er at skabe gode rammer, relevante uddannelsestilbud af høj kvalitet og de nødvendige incitamenter, der sikrer alle på arbejdsmarkedet gode muligheder for deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Regeringen har, på baggrund af en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, opstillet følgende målsætninger for voksen- og efteruddannelsesindsatsen: Alle skal uddanne sig hele livet Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal være effektiv og fleksibel. Den skal understøtte gode jobmuligheder for den enkelte, en god konkurrenceevne i virksomhederne samt høj beskæftigelse og velstand i samfundet. Voksen- og efteruddannelserne skal give mulighed for at løfte kompetencerne for alle ikke mindst de kortuddannede. Voksen- og efteruddannelserne skal afspejle ændringer i kvalifikationskrav og behov på arbejdsmarkedet. Der skal sættes ind på følgende indsatsområder: Indsatsen skal løftes for alle grupper på arbejdsmarkedet, fra ufaglærte til højtuddannede specialister. Målet er et løft i arbejdsstyrkens samlede kompetencer. Der skal være større fokus på dem, der har de største behov de ufaglærte og dem, der har svært ved at læse, skrive og regne. Målet er, at flere kortuddannede deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Grundlæggende almene færdigheder i arbejdsstyrken skal styrkes. Målet er, at flere, især de kortest uddannede og udsatte grupper, herunder tosprogede, deltager i alment kvalificerende uddannelsestilbud. Nye styrings- og finansieringsformer skal udvikles. Målet er en bedre udnyttelse af ressourcerne og øgede investeringer i voksen- og efteruddannelse. 13

14 En opfyldelse af målsætningerne for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats bygger på en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og udvikling af partnerskaber mellem alle relevante aktører på alle niveauer i samfundet Nøgleinitiativer Regeringens strategi for livslang læring inden for voksen- og efteruddannelse omfatter følgende ti nøgleinitiativer: Vejledning og rådgivning styrkes over for beskæftigede og virksomhederne Bedre og lettere adgang til anerkendelse af realkompetence sikres inden for alle offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser fra FVU- til diplom-niveau. En markant indsats for at øge deltagerantallet på læse-, skrive - og regnekurser for voksne. Tilbuddene gøres mere fleksible og skal i højere grad kunne kombineres med arbejdsmarkedsuddannelser. Bedre tilbud til tosprogede, der har problemer med det danske sprog, udvikles inden for danskuddannelserne for voksne udlændige og inden for øvrige almene og erhvervsrettede voksenuddannelser med henblik på, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet og som medborgere. Voksen- og efteruddannelsestilbuddene i bl.a. arbejdsmarkedsuddannelserne gøres mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkeltes og virksomhedernes behov. Der skal skabes bedre og bredere udbud af videregående voksenuddannelser. Antallet af voksenlærlinge, der kan opnå en erhvervsuddannelseskompetence, øges gennem øgede offentlige tilskud. Mere fleksibel deltagerbetaling og ny model for finansiering af godtgørelse indføres i de erhvervsrettet voksen- og efteruddannelser. Systematisk kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder fremmes i både offentlige og private virksomheder gennem bl.a. udvikling af metoder og redskaber Øgede offentlige og private investeringer i voksen- og efteruddannelse fremmes gennem bl.a. etablering af nye finansieringsordninger i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Bedre overblik over udviklingen i voksen- og efteruddannelse tilvejebringes gennem udvikling af mål og indikatorer for indsatsen. For at realisere mål og indsatsområder har regeringen med en bred politisk aftale afsat 2 milliarder kroner ekstra over en femårig periode til voksen- og efteruddannelsesområdet. Heraf er 1 milliard kroner afsat til at styrke erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse under forudsætning af, at arbejdsmarkedets parter i de kommende overenskomstforhandlinger påtager sig et større økonomisk medansvar for en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal i 2007 drøfte, hvorledes ekstra offentlige investeringer kan udmøntes i lyset af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, og hvordan voksen og efteruddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne kan styrkes. 14

15 5. Tværgående indsatsområder for uddannelse og livslang opkvalificering De omfattende reformer inden for uddannelse og voksen- og efteruddannelse skal bidrage til, at alle får en ungdomsuddannelse, at flere får en videregående uddannelse, og at deltagelse i voksen- og efteruddannelse styrkes markant. Bedre vejledning og anerkendelse af realkompetence, større sammenhæng i uddannelsessystemet og udvikling af kvaliteten på uddannelsesinstitutionerne spiller en særlig vigtig rolle for at opfylde disse mål. Regeringen har på denne baggrund sat særlig fokus på følgende indsatsområder: 5.1. Vejledning og rådgivning Vejledning for unge skal styrkes og professionaliseres. Det er regeringens mål, at vejledning på alle niveauer i uddannelsessystemet skal give de unge et kvalificeret grundlag for at vælge en uddannelse, der stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft. Og vejledningen skal bidrage til at styrke brobygningen mellem niveauerne. Vejledning og rådgivning om voksen- og efteruddannelsesmuligheder til beskæftigede og virksomheder skal også forbedres. Det er regeringens mål, at vejledningsindsatsen skal bidrage til at styrke og kvalificere efterspørgslen fra både ansatte og virksomheder. For de grupper, der har de største barrierer for deltagelse, skal den opsøgende vejlednings- og rådgivningsindsats styrkes. Bedre og mere kvalificeret vejledning for unge og voksne skal bl.a. fremmes gennem følgende initiativer: Styrket vejledning på alle niveauer - i folkeskolen, ungdomsuddannelser, i de videregående uddannelser og i forhold til videreuddannelsessystemet for voksne.. Etablering af en professionsbacheloruddannelse som uddannelses- og erhvervsvejleder. Udvalgsarbejde om den fremtidige vejledningsindsats i voksen- og efteruddannelserne med særlig fokus på kortuddannedes behov for vejledning og rådgivning af virksomheder Anerkendelse af realkompetence Det er regeringens mål, at der inden for voksen- og efteruddannelserne skal skabes bedre muligheder for at den enkelte kan få sin viden, færdigheder og kompetencer vurderet og anerkendt. Det skal bidrage til at fremme voksnes deltagelse i voksen- og efteruddannelser og forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Gennemførelse af lovgivning om øget anerkendelse af realkompetence i voksenog efteruddannelserne fra almenvoksenuddannelse til diplomniveau, der træder i kraft i 2007/

16 Kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionernes kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetence, herunder indførelse af klageadgang. Udvikling af enkle og let tilgængelige dokumentationsredskaber, som den enkelte kan bruge til afklaring og beskrivelse af sine realkompetencer erhvervet i arbejdslivet og i fritidslivet. Redskaberne gøres bl.a. tilgængelige på Internettet. Landsdækkende informationskampagne om nye og eksisterende voksen- og efteruddannelsestilbud specielt målrettet tosprogede, og om muligheder for, at indvandrere kan få anerkendt deres kompetencer og tidligere uddannelse. Det er regeringens mål, at der på lidt længere sigt også skal ske en styrkelse af anerkendelse af realkompetence i det øvrige uddannelsessystem Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet Sammenhæng og overskuelighed i uddannelsessystemet skal fremmes. Det er regeringens mål, at der skal være gode overgange mellem alle niveauer i uddannelsessystemet samt muligheder for overførsel af merit, og at uddannelsessystemet er overskueligt og tilgængeligt for alle. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Brobygning mellem folkeskole, ungdomsuddannelserne og videregående uddannelser forbedres. Bedre muligheder for meritoverførsel i de videregående uddannelser og øget anerkendelse af realkompetence i voksen- og efteruddannelserne. Større gennemsigtighed og sammenhæng i uddannelsessystemet skal fremmes gennem udvikling af en samlet national kvalifikationsnøgle, som bl.a. vil omfatter den eksisterende nøgle for de videregående uddannelser. En samlet kvalifikationsnøgle skal samtidig bidrage til at forbedre sammenligning og anerkendelse af kvalifikationer mellem Danmark og andre europæiske lande Globalt perspektiv i uddannelserne Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv, og mange flere unge skal tage et uddannelsesophold i udlandet. Det er vigtigt, fordi forskere, medarbejdere og virksomheder i stigende grad bevæger sig på tværs af landegrænser og samarbejder med andre lande. Det stiller krav til vores evner til at begå os globalt og til vores forståelse for andre kulturer. Det er derfor regeringens mål, at uddannelserne skal give danske unge både stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn. Dette skal bl.a. fremmes gennem følgende initiativer: Undervisning i engelsk skal styrkes i ungdomsuddannelserne, og eleverne skal deltage i undervisningsprojekter med internationalt perspektiv. Der indføres en ny ordning med udlandsstipendium for unge inden for de videregående uddannelser. De videregående uddannelsesinstitutioner forpligtes til at opstille mål for internationalisering af uddannelserne 16

17 Der indføres en bedre friplads- og stipendieordning for at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende til Danmark Stærkere faglige uddannelsesinstitutioner Stærkere uddannelsesinstitutioner skal udvikles. Det er regeringens mål, at der skal skabes færre og stærkere institutioner med stor faglig bredde og høj kvalitet. Det skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre uddannelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: Alle mellemlange videregående uddannelser samles i 6-8 flerfaglige regionalt baserede professionshøjskoler. Der indføres et nationalt akkrediteringssystem for de videregående uddannelser. Der gennemføres forsøg med regionale kompetencecentre inden for voksen- og efteruddannelse Partnerskaber om uddannelse og livslang opkvalificering Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling skal styrkes. Der er regeringens mål, at alle nationale, regionale og lokale aktører skal engagere sig i og påtage sig et medansvar for, at strategien forankres bredt i det danske samfund. Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet har indgået en rammeaftale om forpligtende partnerskaber, der kan bidrage til at omsætte strategien til konkrete handlinger. Partnerskaberne skal omfatte konkrete aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer. Partnerskaber om uddannelse og kompetenceudvikling kan bidrage til at styrke kvaliteten i og efterspørgslen efter uddannelse og voksen- og efteruddannelse og kan bidrage til at styrke den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling. 17

18 6. Livslang læring i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet Danmark har en lang og historisk tradition for folkeoplysning og foreningsliv. Det har bidraget til at udvikle vores demokrati og sammenhængskraft. Og det har bidraget til at skabe en læringskultur, som bygger på den enkeltes lyst og medansvar for egen læring og personlig udvikling. Det danske samfund undergår store forandringer i disse år. Det er derfor afgørende, at alle kan følge med i samfundsudviklingen og kan tage aktiv del i demokrati og fællesskab for at sikre sammenhængskraften i samfundet. Der læres nyt i mange forskellige sammenhænge, som har betydning for den enkeltes personlige udvikling og muligheder for at deltage i samfundslivet. Det gælder også for folkeoplysende undervisning og frivilligt arbejde i foreningslivet, som spiller en vigtig rolle for både den enkeltes og for samfundets udvikling. Fakta om folkeoplysning og foreningslivet De første folkehøjskoler blev oprettet gennem folkelige bevægelser for over 150 år siden deltog i 2004 i et højskoleophold med statsligt tilskud på i alt 432 mio. kr.. Folkeoplysende foreninger tilbyder voksenundervisning fx i form af aftenskole, studiekredse mm. eller frivilligt foreningsarbejde i form af aktiviteter for børn og unge deltog i 2004 i aftenskoleundervisning med kommunalt tilskud. på i alt 175 mio. kr, En tredjedel af befolkningen udfører frivilligt arbejde Antallet af frivillige organisationer opgøres til over lokale foreninger, fonde, knap selvejende institutioner og ca landsorganisationer.. Et Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige er udarbejdet i 2001 af en arbejdsgruppe bestående af politikere og repræsentanter for den frivillige sektor. Der er derfor regeringens mål, at værdsættelse af den læring, der finder sted i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet skal styrkes, og at der skabes et langt bedre samspil mellem folkeoplysning og læring i foreningslivet og fritidslivet og læring i forhold til det formelle uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Det forudsætter bl.a. en mere systematisk indsats for at synliggøre og dokumentere realkompetencer erhvervet igennem folkeoplysning og frivilligt arbejde mv. Det kan fremme deltagelse i livslang læring. Regeringen har bl.a. på denne baggrund taget initiativ til at fremme samspillet mellem uddannelse, folkeoplysning og læring i foreningslivet mv. gennem: En ny lov om folkehøjskoler mv. i 2006, der bl.a. gør det muligt for en elev at vælge at følge prøveforberedende eller kompetencegivende undervisning som en del af sit højskolekursus. Indførelse af ny lovgivning om adgang til kompetencevurdering og anerkendelse af realkompetencer i voksen- og efteruddannelserne, som bl.a. bygger på, at læ- 18

19 ring i folkeoplysning og foreningslivet også skal kunne indgå i vurderingen af relevante kompetencer i forhold til voksen og efteruddannelse. Udvikling af dokumentationsredskaber i samarbejde med folkeoplysende organisationer og repræsentanter for foreninger og frivillige organisationer, som den enkelte kan bruge til at dokumentere sine kompetencer erhvervet i folkeoplysning og forenings- og fritidslivet. Der iværksættes en strategi Fra information til viden på biblioteksområdet, der aktivt understøtter borgernes læring. 7. Uddannelse og opkvalificering i beskæftigelses- og integrations indsatsen Det danske samfund er i disse år præget af vækst og fremgang i alle dele af samfundsøkonomien. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er historisk høj, og hvor der er mange steder er mangel på kvalificeret arbejdskraft.. Det har betydet, at mange, der før havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, nu er kommet i beskæftigelse. Det gælder også mennesker med længerevarende ledighed, personer med handicap og socialt marginaliserede og grupper i samfundet, der af andre årsager har haft svært ved at komme i gang. Der er brug for alle på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for en ekstraordinær indsats, der bidrager til, at flere kommer i arbejde. Det er regeringens mål, at der skal gøres en særlig indsats over for ledige og personer med anden etnisk baggrund, der har behov for at uddanne og opkvalificere sig på arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske gennem følgende initiativer: En forbedret jobrotationsordning, der bl.a. indeholder en særlig jobrotationsydelse til virksomheder, der anvender ordningen. En forbedring af ordningen med tilskud til virksomheder, der indgår erhvervsuddannelsesaftaler med voksne. Iværksættelse af forsøg med screening af lediges læse- og skrivefærdighederne. Forsøget målrettes personer med kort eller ingen uddannelse. Unge ledige mellem 18 og 30 år, som ikke allerede har en uddannelse, skal så vidt muligt tilskyndes til at tage en ordinær uddannelse på almindelige vilkår. Ny chance til alle en særlig indsats over for passive kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i mere end 1 år. Regeringen har sammen med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter indgået en firepartsaftale, der giver indvandrere bedre muligheder for både at lære at tale dansk og tilegne sig praktiske færdigheder og kvalifikationer. Der udvikles et grundtilbud i arbejdsmarkedsdansk til indvandrere. Uddannelsen, der udbydes som et tre-årigt forsøg under Integrationsministeriet, tilrettelægges ud fra arbejdsmarkedets behov og evt. senere deltagelse i for eksempel en arbejdsmarkedsuddannelse eller en almen voksenuddannelse. 19

20 8. De næste skridt Gennemførelse af Danmarks strategi for uddannelse og livslang opkvalificering for alle skal bidrage til at styrke livslang læring i alle dele af uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den danske regering har med en bred politisk aftale om fremtidens velfærd og en aftale om udmøntning af en globaliseringspulje på 10 mia. kr. tilvejebragt rammerne for omfattende initiativer målrettet uddannelse, opkvalificering af arbejdsstyrken mv. Der er tale om en langsigtet implementering, der gennemføres i perioden , som både skal styrke kvaliteten og kapaciteten i uddannelsessystemet og i voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Regeringens gennemførelse af strategien omfatter følgende hovedpunkter: Forslag til nye lovinitiativer fremlægges i folketinget 2006/2007. Iværksættelse af nye initiativer i 2006/2007 (udmøntning af globaliseringspuljen). Trepartsdrøftelser (regeringen og arbejdsmarkedets parter) i 2007 om den fremtidige finansiering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, herunder om udmøntning af en mia. kr. ekstra til voksen- og efteruddannelse. Loveftersyn af ny lovgivning i 2009/2010. Evaluering af nye initiativer (globaliseringspuljen) i 2009 med henblik på politiske drøftelser af initiativernes effekt og fortsættelse og prioritering af nye initiativer for perioden

Danmarks strategi for livslang læring

Danmarks strategi for livslang læring Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering or alle Redegørelse til EU-kommissionen April 2007 Danmarks strategi or livslang læring Uddannelse og livslang opkvaliicering

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing

Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer

Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser

Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Sagsnr. 10.01-04-1440 Ref. TAH/mbø Revideret 10. november 2005 Nyt fokus på erhvervsrettede videregående uddannelser Handlingsplan for en sammenhængende og styrket ramme for de erhvervsrettede videregående

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk

Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Socialdemokraterne Danasvej 7 DK-1910 Frederiksberg C Telefon 72 300 800 www.socialdemokraterne.dk Kailow Graphic A/S Miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2006 Vedtaget på Socialdemokratiets kongres

Læs mere

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet

viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet viden er vejen frem Kost&Ernæringsforbundets uddannelsespolitik 1kost&ernæringsforbundet 2 Viden er vejen frem Engang tog man en uddannelse som ung, og så var det slut med det. Men den tid er forbi. Nu

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Fremtidens velstand og velfærd

Fremtidens velstand og velfærd Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet

Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Kompetenceparat 2020 det fælles løft af uddannelsesområdet beskrivelse af ideer til kommunale fokusområder - kommunesporet Det lave uddannelsesniveau er et fælles problem for kommunerne i KKR Sjælland.

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Strategi for Danmark i den globale økonomi

Strategi for Danmark i den globale økonomi F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale økonomi REGERINGEN APRIL 2006 F R E M G A N G, F O R N Y E L S E O G T RY G H E D Strategi for Danmark i den globale

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart

Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart Hvordan kan efteruddannelse være et redskab til fastholdelse? Lisbeth Jakobsen www.vuskonsulenterne.dk 17. januar 2012, Middelfart VUS Konsulenterne Vejledning / coaching om erhverv og uddannelse Uddannelsesplanlægning

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Initiativer på videregående VEU

Initiativer på videregående VEU Initiativer på videregående VEU Regeringen har som mål, at flere faglærte skal have en videregående uddannelse. Det gælder hele vejen rundt i uddannelsessystemet. Der er stor forskel på efter- og videreuddannelsesaktiviteten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017

FFD s strategi. Udkast for perioden 2013-2017 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 1 FFD s strategi Udkast for perioden 2013-2017 Hermed fremlægges bestyrelsens udkast til en strategi for de kommende år. Bestyrelsen finder, at der ligger store

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder

Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Fagbevægelsens strategi på de videregående uddannelsesområder Mål og visioner Såvel arbejdsmarkedet som uddannelsesmønstret er under opbrud i disse år. Ændringerne på arbejdsmarkedet afspejler i høj grad

Læs mere

(Ungdomsuddannelse til alle)

(Ungdomsuddannelse til alle) LOV nr 561 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere