Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26"

Transkript

1 Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP Side 1/26

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning og konklusion Flere investeringer ved OPP? Udbudsformer Samtænke anlæg og drift Finansieringsomkostninger og risikoallokering Privatøkonomisk incitament mv Øvrige fordele og ulemper ved OPP Kombinationsmodeller Konklusion Beskrivelse af organisatoriske modeller Finanslovsmodellen Statsgarantimodellen OPP modellen Koncessionsmodel Beskrivelse af OPP og koncessionsmodel Særlige OPP karakteristika Fordele og ulemper ved OPP Fordele Ulemper Risiko i OPP Risiko gennem projektets løbetid OPP og statsgælden Opgørelse af ØMU-gælden Relevansen af ØMU-gælden ved vurdering af OPP Kombinationsmodeller Eksempler på kombinationsmodeller Internationale erfaringer Oversigt.26 Bilag Referencer Side 2/26

3 1. Indledning I begyndelsen af 2013 nedsatte Sund & Bælts direktion en intern arbejdsgruppe med det formål at øge og systematisere den viden om emnet, der findes i koncernen samt at vurdere eventuelle forretningsmæssige muligheder for selskabet i forbindelse med øget brug af OPP i Danmark. Baggrunden er den øgede fokus på området bl.a. i forbindelse med kommende infrastrukturinvesteringer i Danmark og de institutionelle investorers appetit på denne type investeringer. Senest i regeringens finanslovsforslag for 2013 er nævnt behovet for øgede infrastrukturinvesteringer til at sikre vækst og velfærd, og der nævnes specifikt, at man vil øge fokus på OPPmodellen. Internationalt har OPP, modsat i Danmark, haft et gennembrud de seneste år, men er også stødt på problemer gennem finanskriseårene, hvor specielt britiske projekter er blevet hårdt ramt af øgede omkostninger mv. Dette understreger behovet for, at eventuelle OPP-projekter forberedes meget grundigt, og man har et professionelt set-up til at vurdere mulighederne i de enkelte projekter. Rapporten er struktureret, så den starter med en generel beskrivelse af OPP, som arbejdsgruppen ser det, da der ikke findes en generel definition på begrebet. Herunder beskrives de særlige karakteristika, som kendetegner et OPP, blandt andet den private finansiering, sammentænkningen af anlægsfase og driftsfase, risikodelingen mellem parterne og fokuseringen på totaløkonomien. Herefter følger en beskrivelse af fordele og ulemper ved OPP og hvilke påvirkninger et OPP projekt har på den offentlige gæld herunder den særlige ØMU gældsopgørelse. Der vil desuden blive draget nogle paralleller til de udenlandske erfaringer på området, da disse er væsentligt større i specielt lande som UK, Holland og Australien. Endelig kigges på alternative modeller til det rene OPP, inden der konkluderes på emnet Arbejdsgruppen har bestået af Kaj V. Holm (formand), Tine Kirk Pedersen, Gregers Jensen, Ole Poulsen, Mikael Qvist og Thomas Nielsen. Søren Rosenkilde Clausen har deltaget i den sidste fase af arbejdet. Side 3/26

4 2. Sammenfatning og konklusion Gennemgangen af OPP-modellen i dette notat, herunder de udenlandske erfaringer, giver anledning til følgende generelle konklusioner vedrørende anvendelse af OPP i større trafikale infrastrukturprojekter Danmark Flere investeringer ved OPP? Et klassisk argument i OPP-debatten er, at staten ikke har mulighed for at finansiere de mange i øvrigt samfundsøkonomisk rentable infrastrukturprojekter, og at anvendelse af OPP vil kunne løse dette problem. Om ikke andet så ved at fremskynde disse investeringer. Dette argument er overordnet set ikke holdbart. Staten har valget mellem at optage et lån til et givet projekt eller at påtage sig en forpligtelse til at præstere en fast betaling til en OPP-investor. I begge tilfælde påtager staten sig en fremtidig betalingsforpligtelse, som kun kan dækkes af enten skatteyderne eller brugerne. En variant af argumentet er, at staten er underlagt særlige forpligtelser i forhold til EU (finanspagt mv.), og at OPP-projekter kan holdes udenfor den særlige gældsopgørelse, der er styrende i EU-sammenhæng (den såkaldte ØMU-gæld). Det er korrekt, at OPP-projekter under visse betingelser ikke indgår i ØMU-gælden, jf. afsnit 5. Da den reelle belastning af statsfinanserne imidlertid er den samme, jf. ovenfor, bør dette argument efter arbejdsgruppens opfattelse ikke tillægges den store vægt. Der er således tale om en ren bogholderimæssig betragtning, hvorimod OPP-modellen bør vurderes på dens reelle økonomiske indhold, jf. nedenfor. Såfremt ØMU-gælden opfattes som en reel begrænsning på de offentlige investeringer i infrastruktur, f.eks. pga. risiko for en negativ reaktion på de finansielle markeder ved en øget gældskvote, kan dette dog udgøre et selvstændigt argument for OPP i projekter uden brugerbetaling. Det bemærkes i øvrigt, at også statsgaranterede projekter med brugerbetaling under visse forudsætninger kan holdes udenfor opgørelsen af ØMU-gælden Udbudsformer Det fremhæves ofte, at OPP-modelen skulle have en særlig styrke i at sikre hensigtsmæssige udbudsformer, herunder især anvendelse af funktionsudbud og konkurrencepræget dialog. Arbejdsgruppen er enig i, at udbudsformer er en uhyre vigtig parameter, når det gælder at skabe den bedst mulige økonomi i store infrastrukturprojekter, og at funktionsudbud og konkurrencepræget dialog er vigtige elementer heri. Det bør imidlertid understreges, at en hensigtsmæssig udbudsform ikke nødvendigvis er forbundet med OPP. I større infrastrukturprojekter anvendes allerede i dag funktionsudbud. Det gælder både traditionelle udbud, f.eks. i Vejdirektoratets regi og i de projekter, der er gennemført under statsgarantimodellen. På Øresundsforbindelsen anvendtes således konsekvent Design & Construct filosofien i de store udbud, og noget tilsvarende tilstræbes i Femern-projektet. Når det gælder konkurrencepræget dialog er dette en relativt ny udbudsform, som først i 2004 blev tilladt i de relevante EU-direktiver. Denne udbudsform vil blive anvendt i Femern-projektet og anvendes i øvrigt i en række offentlige udbud. Tilrettelæggelse af hensigtsmæssige udbudsformer er således uafhængigt af den valgte finansieringsform. Side 4/26

5 2.3. Samtænke anlæg og drift Et andet væsentligt element i OPP-modellen, at den pr. definition sikrer en sammenhængende vurdering af anlæg og drift, også kaldet levetidsfokus eller life cycle approach. Arbejdsgruppen er enig i, at også dette element er af stor betydning for at opnå den bedst mulige økonomi i et infrastrukturprojekt. Ensidig fokusering på anlægsomkostninger risikerer let at føre til suboptimeringer, og der er en betydelig risiko for, at vedligehold og reinvesteringer nedprioriteres i en traditionel finanslovsmodel. OPP-modellen er imidlertid ikke alene om at sikre en fornuftig samtænkning af anlæg og drift. I den statsgaranterede model er projektselskabet så at sige født med denne opgave, og i såvel Metro- som Storebælt- og Øresundsprojekterne anvendes betydelige ressourcer på at opnå en langsigtet optimering af vedligehold og reinvesteringer. Et meget vigtigt forhold er, at en optimal drift indgår som en central parameter allerede i designfasen. Her spiller erfaringer fra tidligere projekter en betydelig rolle, hvilket er baggrunden for, at man i Femern-projektets designfase har trukket på driftserfaringerne fra især Øresundsprojektet. Også her må det således konkluderes, at en fornuftig samtænkning af anlæg og drift ikke er forbeholdt en OPP-model og ikke forudsætter privat finansiering Finansieringsomkostninger og risikoallokering Disse faktorer er absolut de væsentligste ved vurdering af fordelagtigheden af OPP ved investeringer i trafikinfrastruktur. Det er almindeligt anerkendt, at omkostningerne ved privat finansiering klart overstiger de statslige låneomkostninger. Modargumentet er, at den private part til gengæld bærer (en del af) risikoen i projektet, og at værdien heraf kan overstige de øgede finansomkostninger. Dette spørgsmål behandles nærmere nedenfor: Finansomkostninger I den tidligere nævnte OPP-rapport fra pensionskasserne opdeles meromkostningerne ved privat finansiering i forhold til offentlig finansiering i to elementer: en likviditetspræmie og en risikopræmie. Likviditetspræmien udgør den private investors kompensation for, at en investering i et infrastrukturprojekt er mindre omsættelig end en investering i f.eks. statsobligationer. Baseret på erfaringer, bl.a. fra privat deltagelse i visse eksportfinansieringstransaktioner, bedømmes denne likviditetspræmie at udgøre ca. 1 pct. Det er naturligvis ubestrideligt, at investeringer i infrastruktur er relativt illikvide. Spørgsmålet er imidlertid om dette har samme relevans for staten som for den private investor. Stort set alle statslige investeringer er illikvide, og staten har intet problem med at fremskaffe likviditet. Det er derfor tvivlsomt, om staten kan siges at få value for money ved at betale en likviditetspræmie til en OPP-investor. Risikopræmien er derimod udtryk for, at staten opnår en fordel ved, at den private investor bærer en del af risikoen i det pågældende projekt. Hvilke risici, der er tale om, og hvordan den præcise allokering mellem parterne sker, vil afhænge af det enkelte projekt. I rene OPPmodeller er det først og fremmest byggerisikoen, d.v.s. risikoen for fordyrelser og forsinkelser af projektet, der er i spil. Driftsomkostningerne vil naturligvis også indgå, men i et typisk infrastrukturprojekt vægter de klart mindre end anlægsomkostningerne. Side 5/26

6 Det følger heraf, at det ikke er muligt præcist at kvantificere risikopræmien, da den helt naturligt varierer med karakter og størrelse af den risiko, den private investor påtager sig. Dels vil låneomkostningerne for den private investor stige med stigende risiko, og dels vil kravet til egenkapital, der er dyrere end lånekapital, øges i takt med risikoen i projektet. Herudover må det formodes, at en privat investor vil have et afkastkrav, der justeret for de nævnte likviditets- og risikopræmier overstiger renten på en statsobligation. Erfaringerne fra Holland og England tyder i retning af en samlet meromkostning ved privat finansiering på 2-4 pct. point i rene og ikke for komplekse OPP-projekter I en koncessionsmodel, hvor den private investor tager hele eller dele af trafikrisikoen, vil risikopræmien typisk være markant højere. I Holland og England er man af samme årsag stort set gået bort fra at lade private investorer bære denne type risici, idet dette ikke vurderes at give value for money for staten Risikoallokering Som nævnt skal der ske en meget præcis analyse af et projekts risici ved vurdering af, hvorvidt en OPP-model er en fordel for staten. I både Holland og England sker en meget detaljeret gennemgang af de mange risici, der er forbundet med et sådant projekt, hvilket er nærmere beskrevet i bilag 1. De enkelte risici prissættes, og det vurderes, hvor stor sandsynligheden er for, at den pågældende risiko materialiseres. På denne måde kan et projekts risiko i princippet prissættes og indgå i den samlede vurdering af, om et OPP-tilbud alt i alt er fordelagtigt i forhold til f.eks. et offentligt udbud Privatøkonomisk incitament mv. Det fremhæves ofte, at man ved anvendelse af OPP fremmer det privatøkonomiske incitament til at sikre en højere effektivitet og måske især en grundigere og mere realistisk vurdering af de risici, der er forbundet med et givet projekt. Inddragelse af private investorer vurderes også at anspore til mere innovative løsninger. Baggrunden for dette er naturligvis, at en privat investor meget direkte vil blive ramt, hvis projektet ikke gennemføres til budget og indenfor tidsplanen. Dette forstærkes af det private finansieringselement, hvor f.eks. bankerne vil følge projektet meget tæt og ikke mindst være påpasselige med at sikre en realistisk risikovurdering. Dette kaldes ofte hånden på kogepladen og må vurderes som et positivt argument for at anvende OPP. OPP-modellen sikrer også, at risiciene vurderes i markedet, hvilket alt andet lige gør vurderingen mere robust end den skrivebordsvurdering, der typisk gennemføres i en traditionel udbudsmodel. Det skal dog understreges, at økonomi- og risikostyring i offentlige projekter er blevet væsentligt forbedret i de senere år. Historisk har det imidlertid vist sig, at netop risikovurderingen har været meget usikker, hvilket bl.a. afspejler sig i store udsving i de lånemarginaler og øvrige vilkår, der har været gældende for OPP-projekter hen over finanskrisen. Dette illustrerer, at markedets vurderinger af risici ikke blot afspejler det enkelte projekts generiske risiko, men også generelle forhold på de finansielle markeder, f.eks. konjunkturforhold. Markedet har med andre ord ikke altid ret, og den markedsbaserede risikovurdering bør derfor ikke stå alene Øvrige fordele og ulemper ved OPP I diskussionen om OPP indgår en række andre faktorer end ovennævnte hovedargumenter. Her nævnes ofte forhold som de højere transaktionsomkostninger ved OPP, tab af kontrol for den offentlige sektor ved lange, bindende OPP-kontrakter, risikoen for den private investors konkurs mv. Side 6/26

7 Det er arbejdsgruppens vurdering, at disse forhold ikke er afgørende for en beslutning om anvendelse af OPP. De nævnte elementer er alle vigtige og bør indgå i analyser af konkrete projekter, men vil på nær de højere transaktionsomkostninger - kunne håndteres ved en hensigtsmæssig kontraktstruktur, herunder tilstrækkelige krav til den private parts soliditet, samt en kompetent offentlig udbyder Sidstnævnte er i øvrigt i høj grad en generel forudsætning for et succesfuldt projekt, uanset anvendelse af OPP eller ej Kombinationsmodeller Ovenstående konklusioner vedrører de rendyrkede OPP- og koncessionsmodeller. Som beskrevet i afsnit 6 er det arbejdsgruppens vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt at kombinere elementer fra OPP-modellen med langsigtet statslig finansiering. Formålet hermed skulle være at transferere visse risici til de private investorer på en omkostningseffektiv måde. Sådanne kombinationsmodeller skal i givet fald leve op til en række krav, herunder en klar ansvars- og kompetencefordeling mellem den private og den offentlige part. Endvidere viser de udenlandske erfaringer, at de bedste resultater med OPP opnås i projekter, der ikke er for store og ikke er for komplekse. Generelt synes der ikke at være value for money ved at lade private investorer bære en stor trafik/indtægtsrisiko Konklusion En række af de argumenter, der traditionelt anvendes for at bruge OPP i forbindelse med investeringer i infrastruktur, er enten ikke holdbare eller ikke specifikt knyttede til OPP-modellen. OPP skaffer ikke flere penge til infrastruktur, og en række af de påståede fordele, f.eks. hensigtsmæssige udbudsformer og samtænkning af anlæg og drift, kan opnås uden privat finansiering. Efter arbejdsgruppens vurdering er balancen mellem de øgede finansomkostninger i en OPPløsning og den private risikotagning det helt centrale omdrejningspunkt ved vurderingen af fordelagtigheden af OPP-modellen. Det følger heraf, at det er ikke muligt generelt at konkludere, om OPP-modeller i deres rene form er fordelagtige eller ej. Dette må afhænge af en nøje analyse af det enkelte projekt. OPP-modellen er velegnet til at sikre en privatøkonomisk incitamentsstruktur i projekterne, herunder at markedsudsætte projekternes risici. Den markedsmæssige prissætning vil dog også afspejle andre forhold end projektets specifikke risici. En kombinationsmodel med privat risikokapital kombineret med langsigtet statslig lånefinansiering vurderes at have de bedste muligheder for at være attraktiv for staten. Såfremt man fra statens side ønsker at fremme OPP må det endvidere anbefales, at dette i første omgang sker ved projekter, der ikke er meget store og ikke er kendetegnet af stor kompleksitet. Det vil i den forbindelse være også nødvendigt at sikre en vis pipeline af relevante projekter. Side 7/26

8 3. Beskrivelse af organisatoriske modeller OPP er blot en af flere forskellige organiseringsmodeller, der finder anvendelse, når det offentlige ønsker privat involvering i opgaver, som indebærer en integreret løsning, hvor både anlæg, drift og vedligehold sammentænkes. Der findes ikke en klokkeklar definition på, hvad et OPP er, men i denne rapport, vil vi forsøge at holde de mange forskellige organisationsformer adskilt ved at kigge på fire rendyrkede modeller, som alle andre modeller så udspringer af. Tabel 1 Modeltyper Finansiering Offentlig Privat Skattebetaling Finanslovsmodel OPP-model Brugerbetaling Statsgarantimodel Koncessionsmodel Årsagen til denne opdeling skal ses i lyset af debatten, som tit blander modellerne sammen, og derfor udvander begreberne. Eksempelvis er både Storebæltsbroen og Øresundsbroen blevet kaldt OPP-projekter, hvilket de efter ovenstående definition ikke er. Endvidere ser man ofte en sammenblanding af OPP og brugerbetaling, men som det fremgår af skemaet, er dette ikke sammenfaldende. En anden grund til at holde modellerne adskilt er muligheden for at kunne vurdere karakteristika og fordele/ulemper ved de enkelte modeller, hvilket kun er muligt, hvis modellerne holdes i deres rene former. Man kan så efterfølgende vælge at kombinere modellerne for at opnå den bedst mulige løsning i et givet projekt. Et eksempel på et kombinations-projekt er Kliplev- Sønderborg motorvejen. I de følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte organisationsformer, inden OPP-modellen bliver nærmere analyseret Finanslovsmodellen Efter denne model udbyder staten projektet som totalentreprise efter vedtagelse af en anlægslov i Folketinget. Anlægssummen tilvejebringes på de årlige finanslove og afregnes med entreprenøren ved milepæle i løbet af anlægsfasen. Efter færdiggørelsen står staten som ejer af anlægget med ansvar for driften, som dog i praksis varetages af en privat partner på basis af tidsbegrænsede driftskontrakter. Modellen er illustreret i figur 1, hvor et projekt via Vejdirektoratet er benyttet som eksempel. Side 8/26

9 Figur 1 Finanslovsmodellen Den største fordel ved denne model er, at den er forholdsvis enkel, og at omkostningerne til kontraktforberedelse m.v. derfor er beskedne sammenlignet med de fleste OPP-modeller. Ligeledes giver modellen mulighed for stordriftsfordele i forbindelse med driften af andre statsveje. En ulempe kan være, at der kan være en opdeling mellem kontrakter for selve anlægsarbejderne og den efterfølgende drifts- og vedligeholdelsesfase. Dermed er der ikke incitament for entreprenøren til at anskue projektet over den samlede livscyklus. Det vil dog være muligt at mindske dette problem, såfremt der indgås en kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift, hvilket f.eks. er praktiseret i Metroprojektet 3.2. Statsgarantimodellen Denne model har været brugt til realiseringen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og forventes også anvendt til den kommende Femern Bælt forbindelse. Den er karakteriseret ved, at ansvaret for at designe, anlægge, finansiere samt drive og vedligeholde projektet overdrages til et 100 pct. statsejet aktieselskab med egen bestyrelse og direktion. Finansieringen er baseret på, at selskabet optager lån på de finansielle markeder eller som genudlån fra staten. Staten stiller garanti for lånene, hvilket med den danske stats høje kreditværdighed sikrer gunstige lånevilkår. Der opkræves brugerbetaling, der efter afholdelse af udgifter til drift og vedligeholdelse - anvendes til betaling af renter og afdrag på lånene. Modellen er illustreret i Figur 2. Side 9/26

10 Figur 2 Statsgarantimodellen Modellen er ligesom Finanslovsmodellen forholdsvis enkel, hvorfor omkostningerne til kontraktforberedelse m.v. er relativt beskedne. Endvidere viser erfaringerne med Storebælts- og Øresundsprojekterne, at et selvstændigt projektselskab med sin egen finansiering har bedre muligheder for at optimere drift og vedligeholdelse, herunder reinvesteringer, end et statsligt organ, der er afhængig af bevillinger på de årlige finanslove. En ulempe sammenlignet med OPP modeller - kan være opdelingen af kontrakter mellem anlæg og drift og vedligehold. Det vil dog på samme måde som i Finanslovsmodellen være muligt at mindske dette problem, såfremt der indgås en kontrakt, der både omfatter anlæg og de første års drift. Endvidere giver modellen gode muligheder for at samtænke anlæg og drift, f.eks. ved allerede i designfasen at inddrage driftsmæssige overvejelser OPP modellen Der er mange varianter i udformningen af OPP projekter internationalt. Den grundlæggende model er imidlertid, at den private OPP operatør (evt. konsortium) får en kontrakt på at designe, finansiere og opføre anlægget samt efterfølgende at drive og vedligeholde det i resten af kontraktperioden, der typisk vil være på år. Modellen benævnes i litteraturen ofte som DBOF (Design, Build, Operate, Finance). Betalingen fra staten til OPP operatøren vil bestå af en rådighedsbetaling (availability payment), der kan være knyttet til overholdelse af bestemte krav til vedligeholdelsesstandard og tilgængelighed m.v. Der er forskellige metoder til at regulere forholdene ved udløb af aftalen. Der kan således være tale om, at anlægget overdrages til det offentlige til et på forhånd fastlagt beløb. I andre tilfælde overdrages anlægget vederlagsfrit til det offentlige, idet betalingen for anlægget er indeholdt i rådighedsbetalingen. Der findes også mellemformer, hvor en del af betalingen erlægges løbende, men der tilbageholdes et beløb indtil overdragelsen som sikkerhed for, at anlægget afleveres i god stand. OPP modellen er illustreret i Figur 3, hvor Vejdirektoratet igen er brugt som eksempel som mellemled til staten for et givet infrastrukturprojekt. Side 10/26

11 Figur 3 OPP model En fordel ved modellen er, at den giver mulighed for en bedre langsigtet totaløkonomi, når ansvaret for anlæg og drift samtænkes i én kontrakt. Modellen kan også være med til at fremme innovation og nytænkning hos den private part. Endelig vil et OPP selskab typisk have større økonomisk incitament til at overholde tidsplanen, end det er tilfældet med et traditionelt offentligt projekt. Den største ulempe ved modellen set i en dansk sammenhæng er, at finansieringsomkostningerne er høje, sammenlignet med statslig finansiering. En anden væsentlig ulempe er, at omkostningerne til kontraktforberedelse og forhandlinger m.v. vil være markant større end i både Finanslovsmodellen og Statsgarantimodellen. For en nærmere gennemgang af karakteristika og fordele/ulemper ved OPP henvises til afsnit Koncessionsmodel Modellen minder på mange måder om et OPP, men hvor der i den rene OPP model ikke optræder brugerbetaling, er det netop tilfældet i denne model, der ofte i debatten også benævnes som OPP. Figur 4 illustrerer koncessionsmodellen. Side 11/26

12 Figur 4 Koncessionsmodel Koncessionsmodellen har som udgangspunkt de samme karakteristika og fordele/ulemper som OPP-modellen. Hertil kommer, at den private investor i denne model også bærer en trafikrisiko. Desuden betyder benyttelsesafgiften, at staten kan få finansieret anlægget, men modsat statsgarantimodellen, vil staten ikke have den samme frihed til ændringer i benyttelsesafgiften, da dette vil være en del af kontrakten med den private part. Dette vil alt andet lige betyde mindre fleksibilitet. Koncessionsmodellen anvendes i vid udstrækning internationalt. Mest kendt er formentlig Eurotunnel projektet mellem England og Frankrig, der var et af de første eksempler på større infrastrukturprojekter med privat finansiering. En stor del af motorvejssystemet i Sydeuropa er ligeledes finansieret ved brug af koncessionsmodellen. Side 12/26

13 4. Beskrivelse af OPP og koncessionsmodel I pressen er der med jævne mellemrum historier om dårligt vedligehold af offentlige infrastruktur-anlæg i Danmark, det være sig skoler, kloakker, veje og broer mm. Det er ikke ukendt, at det sjældent kan svare sig at lade dyre anlæg forfalde pga. manglende vedligehold, men der er dog en række politiske og økonomiske forhold, som gør, at man ikke løbende får vedligeholdt anlæggene, som det er ønskeligt. Problemet er oftest, at det lange seje træk med vedligeholdelsesplaner for offentlige anlæg må vige pladsen for andre offentlige opgaver med større politisk fokus. I dette lys er OPP muligheden oftest kommet på dagsordenen grundet nogle af de kvaliteter, som denne model har. I Danmark er kommuner og regioner som udgangspunkt underlagt låne- og deponeringsregler 1, som gør, at OPP ikke bliver en model for ufinansierede udvidelser af de offentlige anlæg. Der er dog i de senere år åbnet op for enkelte dispensationer for deponeringen. Danmarks gode økonomiske situation og kreditværdighed gør, at OPP rent finansielt ikke er en nødvendighed, da staten selv har mulighed for at finansiere de nødvendige anlæg. Derfor bør OPP modellen i Danmark være drevet af et ønske om en mere langsigtet investerings- og vedligeholdelsesstrategi med et totaløkonomisk perspektiv og ikke en tvungen finansieringsform, som det har været tilfældet i en række øvrige lande Særlige OPP karakteristika I forhold til de traditionelt anvendte offentlige organiseringer, har OPP følgende væsentlige karakteristika: Langsigtet totaløkonomi Selve idéen med OPP ligger i at samle alt fra projektering, udførelse af anlæg, efterfølgende drift og vedligeholdelse, til finansiering i ét udbud. Fordelen er, at OPP-operatøren kan sammentænke og optimere hele processen, da ansvaret for hele løsningen ligger på dette selskab. Dette kan give mere innovative løsninger, hvor totaløkonomien er i fokus, og alle de rette incitamenter er til stede. Risikodelingen En anden meget væsentlig pointe ved OPP er risikodelingen, da idéen er, at det offentlige deler risikoen med den private OPP-partner. I et gennemarbejdet projekt identificeres samtlige risici, som efterfølgende fordeles til den part, der er bedst i stand til at bære den pågældende risiko. Dette vil ideelt set kunne optimere håndteringen af risici i et projekt. En vigtig pointe er her, at den private sektor har en lang erfaring med at prisfastsætte og håndtere risici, hvor statens udgangspunkt er at bære risikoen selv uden en egentlig prissætning. Et samspil vil kræve, at den offentlige part oparbejder kompetencer i at lave risikoanalyser for at kunne være en seriøs part i en sådan forhandling. Det er vigtigt at pointere, at der i denne proces ikke er risici, der forsvinder, men blot flyttes til en privat part, som vil tage sig betalt for at tage en given risiko. Og ultimativt vil staten fortsat bære risikoen ved OPP-selskabets konkurs Dedikeret leverandør Den offentlige part har én leverandør i form af et projektselskab (SPV Special Purpose Vehicle), som i juridisk forstand har ansvaret for alle underleverandører. Et sådan SPV vil oftest bestå af en hovedentreprenør, som står for selve opførelsen af anlægget, en teknisk rådgiver, en finan- 1 Deponeringsreglen er en særlig regel, der er indført i Danmark for at undgå en voldsom gældssætning i kommuner og regioner. Reglen betyder, at det offentlige skal deponere et beløb, som svarer til det beløb, som anlægsomkostningen af projektet lyder på. De deponerede midler skal være bundne i 10 år og kan efterfølgende frigives i en periode på 15 år. Side 13/26

14 sieringsvirksomhed samt en eller flere serviceleverandører, der kommer til at stå for drift og vedligeholdelse af anlægget. Bedre forventningsafstemning Et OPP-udbud vil oftest ske i form af konkurrencepræget dialog, der er en udbudsform, der kan anvendes, når genstanden for udbuddet er af kompleks karakter (dette vil oftest være tilfældet for OPP-projekter). Fordelen ved denne udbudsform er, at man sikrer fleksibilitet til at drøfte alle forhold omkring den udbudte kontrakt, så OPP tilbudsgivere får fuld indsigt i bestillerens ønsker og tanker, og man sammen præcist kan få defineret eksempelvis risikoallokeringen og den tekniske platform. Når alle forhold er afklaret, kan det endelige udbud udsendes, og tilbudsgiverne er helt klar over, hvad der bydes på. Denne udbudsform er også mulig ved både traditionelle offentlige udbud og i statsgarantimodellen. Konkurrencepræget dialog indgår f.eks. som en vigtig del af udbudsstrategien på Femernprojektet og anvendes også af bl.a. Vejdirektoratet og Banedanmark. Lang kontrakt Typisk vil en OPP-kontrakt løbe i omkring 30 år, som giver OPP-selskabet mulighed for den langsigtede totaløkonomiske optimering. Samtidig giver det bestilleren en høj grad af budgetsikkerhed i en lang periode. En traditionel offentlig opgave udbydes oftest som udelukkende anlægsfase eller med nogle få års vedligehold indeholdt. Output orienteret I en OPP-kontrakt fokuseres på, hvad der ønskes gjort (output) i stedet for hvordan (input), som det normalt er tilfældet, når man selv skal stå for drift- og vedligeholdelsesopgaver. Dette giver innovationsmuligheder til tilbudsgiver, som ikke behøver at løse opgaverne traditionelt, blot de bliver løst. Outputkravene opstilles som funktionskrav, der alle skal opfyldes i kontraktperioden, og som danner grundlag for den løbende betaling i OPP-kontrakten. Betaling ved aflevering af færdigt anlæg OPP-kontrakten kan udformes således, at OPP-selskabet ikke modtager betaling, før anlægget står fuldt klar til benyttelse. Derved opstår gode incitamenter til at overholde tidsplaner for leverandøren, da forsinkelser er dyre at finansiere. Der kan desuden laves yderligere incitamenter til at blive færdig før det aftalte afleveringstidspunkt. Betalingsmekanisme Det løbende samarbejde i driftsperioden håndteres ved hjælp af en betalingsmekanisme, som skal sikre, at anlægget lever op til de funktionskrav, der er opstillet i OPP-kontrakten. Det betyder, at der kun betales for det, der bliver leveret. Dvs. hvis der ikke bliver leveret som aftalt, bliver betalingen tilsvarende reduceret, hvilket skaber incitament til at levere korrekt og rettidigt. Man kan desuden indføre en bonusstruktur, hvis alt leveres som aftalt eller bedre, hvilket måske giver et endnu bedre samarbejde. Overdragelsesmodel Ved kontraktens ophør er der behov for en model til overdragelse tilbage til bestilleren. Det bliver ved kontraktindgåelse nøje fastlagt, på hvilke kriterier en overdragelse skal ske til, og i hvilken stand aktivet overdrages. For at sikre dette krav kan en del af betalingen til OPP-selskabet udskydes indtil en sådan overdragelse finder sted. Dette vil dog alt andet lige øge finansieringsomkostningerne, f.eks. til 3. parts garantier. Side 14/26

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Den danske statsgarantimodel

Den danske statsgarantimodel EksterntNotat RAPPORT Den danske statsgarantimodel Funktionsmåde og erfaringer med store trafikale infrastrukturprojekter Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 DK-1601 København V Indhold Resumé...

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Organisatoriske løsninger og finansielle beregninger. Delrapport Organisatoriske løsninger og Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OFFENTLIGT-PRIVAT PARTNERSKAB (OPP)... 6 3. BESKRIVELSE OG VURDERING AF ORGANISATORISKE

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Session 4: OPP et gennembrud på vej?

Session 4: OPP et gennembrud på vej? Session 4: OPP et gennembrud på vej? Rikke Beckman Danielsen, Assistant Director, Deloitte Torben Kyed Larsen, Afdelingschef, Psykiatriens Anlægssekretariat, Region Syddanmark Moderator: Klaus Ahm, Partner,

Læs mere

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER

FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER November 2002 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 FEMERN BÆLT: STATSGARANTIER OVERFLØDIGGØR SUBSIDIER Resumé: Når den danske og den tyske trafikminister mødes i begyndelsen af år 2003 for at drøfte

Læs mere

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen

Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Femern A/S Organiseringen af arbejdet med Femernforbindelsen Claus F. Baunkjær Kyst-til-kyst og landanlæg Claus F. Baunkjær 2 Femern bliver en integreret del af det overordnede europæiske transportnetværk

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Finansiering af transportinfrastruktur projekter

Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011

Randers Svømmebad. Appendiks A - Krav til tilbudsmodel. 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Strandvejen 44 DK-2900 Hellerup www.pwc.dk Telephone +45 39 45 39 45 Appendiks A - Krav til tilbudsmodel 12. januar, 2011 Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS

KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS KØBENHAVN MALMÖ FINANSIERINGS- OG ORGANISERINGSMULIGHEDER PRICEWATERHOUSE COOPERS ØRESUNDSMETRO KØBENHAVN MALMØ 2013 Københavns Kommune Øresundsmetro - Beslutningsoplæg vedrørende valg af organiserings-

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk

Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk Fast HH forbindelse Sund og Bælt modellen stats eller markedstilgang? Karsten Sten Pedersen, ksp@cowi.dk Carsten Glenting, cag@cowi.dk 1 Spørgsmål Kan en fast HH forbindelse bruger finansieres? Med en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum

Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum Udbud af opførelsen af Vinge Centrum 26/6/2015 2/8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Vinge Centrum 4 3. Etaper 4 4. Udbudsproces 5 4.1 Investorudbudsprocessen

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Konklusion...

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.

UDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog

Medlemsstater - Bygge og anlæg - Udbudsbekendtgørelse - Konkurrencepræget dialog 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:262441-2011:text:da:html DK-Odense: Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med bygninger beregnet til kunstneriske aktiviteter

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 6. Garantier Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 6 Garantier Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Introduktion... 2 1.1 Formål... 2 Garanti i Bygge- og anlægsfasen

Læs mere

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER

ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER ORDFORKLARING TIL EKF S LANDEHOLDNINGER I forbindelse med EKF s landeholdninger bruges en del ord og fagudtryk. Disse ord og fagudtryk er markeret med spørgsmålstegn i de landeholdninger, du har hentet

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering

Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering Transportrådet og Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Alternative finansieringsformer - Implikationer for risikoallokering og regulering Af Gitte Lillelund Bech og Carsten Glenting, COWI Juli

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for KOMPETENCEUDVIKLING OG SPARRING "KLAR TIL NYE MULIGHEDER"

UDBUDSBETINGELSER. for KOMPETENCEUDVIKLING OG SPARRING KLAR TIL NYE MULIGHEDER for KOMPETENCEUDVIKLING OG SPARRING "KLAR TIL NYE MULIGHEDER" Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Ordregiver... 3 1.2 "Klar til nye muligheder"... 3 1.3 Den udbudte kontrakt... 3 2 Annonceringen... 4 3 Ordregiver...

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

FRI Strategi 2018 FRI 2.0

FRI Strategi 2018 FRI 2.0 FRI Strategi 2018 FRI 2.0 Vision og Mission Vision FRI er den førende interesseorganisation for rådgiver- og ingeniørvirksomheder, der aktivt understøtter langsigtet udvikling, effektivisering og vækst

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne. 14. november 2012 J.nr.: 244946 MODELLER FOR OMDANNELSE FRA AKTIESELSKABSHAVN TIL SELVSTYREHAVN Danske Havne har bedt os skitsere mulige modeller for omdannelse af aktieselskabshavne til kommunale selvstyrehavne.

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6 Vejledning til Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende Side 1 af 6 Indledende bemærkninger: Hvis du har selvstændig virksomhed og er momsregistret, skal du anføre

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS

UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere