BMT-Notat Sag nr.: N JMB

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "BMT-Notat Sag nr.: N JMB"

Lærke Klausen
5 år siden
Visninger:

Billund kommune til at undersøge facader på ovennævnte ejendom. Der er konstateret misfarvninger i facadebeklædningen, på kantbukkede metalinddækninger omkring vinduer mm.

1 BMT-Notat Sag nr.: N JMB Hejnsvig, hal og børnehave Bakkevej 9, Hejnsvig 7190 Billund Side 1 af 15 Hejnsvig, hal og børnehave Baggrund Bygge- og Miljøteknik er rekvireret af projektleder Mona Frederiksen, Billund kommune til at undersøge facader på ovennævnte ejendom. Der er konstateret misfarvninger i facadebeklædningen, på kantbukkede metalinddækninger omkring vinduer mm. Foto 1 viser facade på hal mod vest. Nordvestligt hjørne ses på billedetil højre. Hal og børnehave er opført i 2014 og indviet i januar Undersøgelse Undersøgelsen blev udført den 2. februar Tilstede var ud over undertegnede Mona Frederiksen, Billund Kommune og Jørgen Lange, Goritas A/S. Facader på hallen er jf. udleverede tegninger opbygget med trækassetter, som fra fabrik udvendig er afsluttet med 8 mm vindplade. Her på er lodret monteret 32x100 mm trykimprægneret forskalling per 300 mm på de nederste 2 meter. Længere oppe er afstanden mellem disse omkring 600 mm. På lodret forskalling med mellemlæg af blød kunststofliste er monteret regnskærm af 8 mm Swisspearl plader. Swisspearl plader er fastgjort til 32x100 mm trykimprægneret forskalling med 4,8x38 mm Swisspearl skruer. Af udleveret kasse med skruer fremgår, at materialekvaliteten er / AISI 304. Udtagne skruer ser ikke ud til at være korroderet.

Facader på børnehaven er med 21 mm lodret træbeklædning. Her er også tale om præfabrikerede facadeelementer yderst afsluttet med 8 mm vindplade. Uden på vindpladen er jf.

Her følger en kommenteret billedserie med observationer af bygningens facader. Foto 2 tv. viser hallens facade mod nord. Der ses mørke områder rundt om skruehoveder. Billedet th.

Som det fremgår af foto 3 herover er der løbet en væske ud bag facadepladen, der er en 8 mm fiberplade af fabrikatet Swisspearl. Væsken har efterladt hvidlige aflejringer på inddækninger herunder.

2 Facader på børnehaven er med 21 mm lodret træbeklædning. Her er også tale om præfabrikerede facadeelementer yderst afsluttet med 8 mm vindplade. Uden på vindpladen er jf. udleverede tegninger per 600 mm monteret 25 mm perforerede vandrette stålprofiler. Snit af ovennævnte facadeopbygninger i vist i bilag 4 til nærværende notat. Her følger en kommenteret billedserie med observationer af bygningens facader. Foto 2 tv. viser hallens facade mod nord. Der ses mørke områder rundt om skruehoveder. Billedet th. viser tilsvarende fænomen på hallens facade mod øst. Foto 3 tv, viser inddækning over vinduer i hallens nordvestlig hjørne. Der ses hvidlige, fedtede aflejringer på drypnæse under facadeplader. Som det fremgår af foto 3 herover er der løbet en væske ud bag facadepladen, der er en 8 mm fiberplade af fabrikatet Swisspearl. Væsken har efterladt hvidlige aflejringer på inddækninger herunder. Aflejringerne virker fedtede og vanskelige at fjerne. På metalinddækning over sokkel (foto 3, billedet til højre) ses tilsvarende aflejringer tillige med rustlignende pletter. På inddækninger rundt om vinduer i børnehavens facader ses hvidlige, fedtede aflejringer, der danner kontrast til de mørke metalinddækninger. Se foto 4. Side 2 af 15

3 Foto 4 viser hvidlige aflejringer på mørke metalinddækninger rundt om vinduer i børnehavens træbeklædte facader. Foto 5 viser træbeklædning i overdækket område mod syd. På billedet til højre forekommer træbeklædningen våd for neden, og der ses opfugtning af betonfliser under beklædningen. Foto 6 viser facade på børnehave mod nord. Der ses generelt misfarvning af træbeklædning mod nord.

4 Det blev beslutte at demontere en facadeplade på hallens nordvendte facade. Foto 7 th. viser demonteret facadeplade øst for dørparti i hallens nordvendte facade. Foto 8 viser bagside af facadeplade. Billedet th. viser vanddråber, hvor gummiliste har ligget an. Foto 9 viser overfladen af vindpladen. Billedet th. viser zinkinddækning ved sokkel uden på vindpladen. Side 4 af 15

Foto 10 viser væggen, efter at vindplade i elementsamling er fjernet og der er skåret hul i vindplade i element.

Bundremmen var mod vindplade våd og med mørke misfarvninger. Foto 11 viser bundrem ved elementsamling. Billedet th.

Det var ikke muligt med indstiksfugtmåler, at måle retvisende fugtindhold i trædele, som tydeligvis var med stort fugtindhold.

Der blev taget et stykke af den 32x100 mm trykimprægnerede forskalling med til tørre veje prøve.

5 Foto 10 viser væggen, efter at vindplade i elementsamling er fjernet og der er skåret hul i vindplade i element. Træfugt i bundremmen blev ca. 4 cm inde på remmen målt til 16,8% træfugt. Bundremmen var mod vindplade våd og med mørke misfarvninger. Foto 11 viser bundrem ved elementsamling. Billedet th. viser opfugtet træ foran og bag vindplade. Det var ikke muligt med indstiksfugtmåler, at måle retvisende fugtindhold i trædele, som tydeligvis var med stort fugtindhold. Der blev således målt værdier på 55 og 100% træfugt. Der blev taget et stykke af den 32x100 mm trykimprægnerede forskalling med til tørre veje prøve. Ved vejning før og efter tørring i to døgn ved 104 C blev fugtindhold i træet bestemt til 55% vægtprocent, hvilket ligger et godt stykke over mætningspunktet på 28%. Der blev ligeledes med tørre- veje metoden foretaget bestemmelse af fugtindhold i vindspærreplade ud for elementsamling og af det stykke, som blev skåret ud af elementet (se foto 10 tv.). Begge prøver havde et vandindhold på 33% (vægtprocent), hvilket må siges at være højt.

MycoMeter tallet var 476, hvilket er meget over normalt baggrundsniveau.

6 Foto 12 tv. viser MycoMeter prøve på fodrem. Billedet til højre viser, hvor prøver af fodrem blev taget. Laboratorieundersøgelse MycoMeter test i overflade af fodrem blev taget med til laboratorieundersøgelse for at undersøge niveau for aktivitet af skimmelvækst. MycoMeter tallet var 476, hvilket er meget over normalt baggrundsniveau. Ligeledes blev der taget et stykke af vindpladen med tydelig mørkfarvning til laboratorieundersøgelse for at bestemme art af eventuel skimmelvækst. Der var tale om vækst af skimmelsvamp (Cladosporium). Prøver af mørkfarvet fodrem blev ligeledes taget med til laboratorieundersøgelse. Der var tale om overfladeråd og rust (sandsynligvis borespåner fra montage). Laboratorierapport fra Goritas findes i bilag 2 til nærværende rapport. Prøve af vindplade på facadeelement blev sendt til analyse for at bestemme det kemiske indhold. Rapport fra Overfladeteknik findes i bilag 3. Der er tale om højt indhold af magnesium (Mg) og Clor (Cl), hvilket er typisk for de såkaldte MgO plader. Laboratoriets erfaring er, at plader med lavt Mg/Cl (< 2,5) masseforhold absorberer fugt hurtigt fra den omgivende luft. I det aktuelle tilfælde er Mg/Cl masseforholdet 20,3/9,9 = 2,05, hvorfor vindpladen kan forventes af være særligt fugtabsorberende. Vurdering Det vurderes, at de talrige misfarvninger, som er vist i billeder herover, skyldes magnesium- og clorid holdige væsker (MgCl 2), der ved mætning af MgO vindpladen er løbet ned af denne og ud, hvor det har været muligt. Denne væske har ved undersøgelser, som blandt andre Byggeskadefonden har ladet udføre, vist sig at være stærkt korrosiv og medfører korrosion på fastgørelsesmidler og metalbeslag i berøring med pladerne. Det har vist sig på udtagne prøver af forzinkede stålbeslag med en zinkbelægning på 20 µm (275 g/m 2 fordelt på to sider), at zinklaget forsvinder på 1 til 2 år, hvis beslagene sidder i berøring med MgO plader, eller det saltholdige vand løber ned over beslagene. Er stålbeslag eksempelvis med en nominel tykkelse på 1 mm, kan de være korroderet væk i anlægsfladen efter ca. 5 år. Beklædning, der er fastgjort til disse vil følgelig ikke længere være fastholdt til den bærende konstruktion. De 32x100 mm lodrette forskallingsbrædder er fastgjort til elementer med 3,1 mm forzinkede kamsøm gennem vindpladen. Det kunne ved undersøgelsen konstateres, at de 3,1 mm forzinkede kamsøm var angrebet af rødrust i området omkring det sted, hvor de gennembryder vindpladen. Det betyder, at zinklaget på dette tidspunkt er korroderet bort. Jf. DS/EN Side 6 af 15

7 skal der i et fugtigt saltholdigt miljø, svarende til korrosionskategori C5 regnes med, en korrosionshastighed for stål på op til 200 µm per år. Med en sømtykkelse på 3,1 mm vil de med en sådan korrosionshastighed fra alle sider være korroderet over efter ca. 7,5 år. Derefter er facadebeklædningen ikke længere fastholdt. Allerede tidligere kan bæreevnen af de tykkelsesreducerede søm være mindre end de dimensionerende belastninger. Når den saltholdige væske fra MgO pladerne trænger over i de trædele, som den har kontakt med, vil træet i de berørte områder ligeledes absorbere fugt fra luften, hvorved fugtindholdet i længere perioder kan komme op over den kritiske grænse på 20% træfugt, hvor betingelser for vækst af trænedbrydende svampe og råd er tilstede. Det er uheldigt, at zinkinddækning ved sokkel, er monteret foran vindplade. Den bør monteres med den lodrette flange op bag ved vindpladen som det blandt andet er beskrevet i SBIanvisning 224 Fugt i bygninger 2. udgave. Når den lodrette flange som her er monteret foran vindpladen, vil vand der løber ned ad vindpladen kunne trænge ind mellem vindplade og inddækning med opfugtning af fodremmen til følge. Videre tiltag Der blev ved undersøgelsen ikke fjernet træbeklædning på børnehavens facade. Det kan anbefales, at undersøge dette nærmere for at få vished om, hvordan situationen bag denne beklædning er. Jf. modtagne tegninger, sidder der metalbeslag mellem vindplade og træbeklædning. For at undgå skadelig opfugtning af træ i forbindelse med vindpladen anbefales det at lægge en plan for udskiftning af MgO vindpladen med egnet vindtæt afdækning. Efter nedtagning af MgO pladen bør tilstanden af den bagvedliggende trækonstruktion undersøges nærmere. Der kan være behov for afrensning og behandling med svampedræbende midler, før ny vindtæt afdækning og regnskærm monteres. I den forbindelse skal det sikres, at vand ledes ud af konstruktionen. Det betyder blandt andet, at vandrette metal inddækninger skal føres bag ved vindspærren. Der kan forinden udføres stikprøvevis tilstandsvurdering af konstruktionen bag vindpladen. Jeg håber hermed at have belyst situationen med facader, hvor MgO vindspærreplade er monteret. Skulle der være spørgsmål til notatet, kan disse rettes til undertegnede. Hinnerup, den Jeppe Mølbæk Bak jmb@byggeteknik.com

8 Bilag 1 Luftfoto Google Maps. Nord er op ad Side 8 af 15

9 Bilag 2 Laboratorierapport Goritas

10 Side 10 af 15

12 Side 12 af 15

13 Bilag 3 Laboratorierapport Overfladeteknik

14 Side 14 af 15

15 Bilag 4 Facadeopbygninger

Relaterede dokumenter

Fugtsugende vindspærreplader! Mg 4 Cl 2 (OH) 6 (H 2 O) 8 + fyldmateriale sorelcement

Fugtsugende vindspærreplader! Mg 4 Cl 2 (OH) 6 (H 2 O) 8 + fyldmateriale sorelcement Eksempler på en vindspærres egenskaber Vindtæt Diffusionsåben Kan have skivevirkning stabiliserende system Ikke kapillarsugende