KH bladetdecember. Fest på slottet. Strategi under udvikling. Pres på menneskets værdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KH bladetdecember. Fest på slottet. Strategi under udvikling. Pres på menneskets værdi"

Transkript

1 KH bladetdecember Fest på slottet Det blev en kongelig Frøfestival med Les Lancier i flot gallastil, besøg af dronningen og talentshow med masser af kongelige indslag Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: Pres på menneskets værdi Det enkelte menneske er i fokus. Det er udgangspunktet for både menneskerettighederne og kristendommen. Strategi under udvikling På leder- og bestyrelseskonferencen var deltagerne med til at udstikke retningen for det fremtidige arbejde i foreningen.

2 Indhold 10 Vær nysgerrige i stedet for bange 12 Glimt fra Frøfestival Strategi under udvikling 16 Temadag for forældre 18 Kort Nyt Adresser mm. 20 Andagt 3 Danmark lever ikke op til handicapkonventionen 4 FN s handicapkomite kritiserer Danmark 5 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen 8 Et kristent bidrag til diskussioner om handicap 8 KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Foto: Leif Vestergaard-Jensen Skærvebo med Kejserens nye klæder Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Februar 2015 Opsøg frimodigt og nysgerrigt din næste I dette blad har vi valgt at sætte fokus på det enkelte menneske og den værdi, vi har som menneske. Vi har fået ubetinget kærlighed fra vores skaber og dermed også forpligtelsen til at give det videre. Der er en tendens i samfundet til at tænke: Hvad får jeg ud af det? I stedet kan vi med fordel tænke: Hvad kan jeg bidrage med? At flytte fokus fra os selv til vores medmennesker, vil på mange måder kunne ændre vores samfund og medvirke til, at det enkelte menneske oplever at være en ægte og fuldgyldig del af fællesskabet. Jeg vil påstå, at der ikke findes nogen større ægte glæde, end at opleve en anden person blomstre! Lad os derfor skærpe vores opmærksomhed og nysgerrighed over for de mennesker, vi færdes iblandt, og opleve hvor berigende det er at kunne give frem for blot at modtage. Det vil skabe ægte glæde både hos dig, der giver, og hos dig, der modtager. Opsøg derfor frimodigt og nysgerrigt din næste! Med disse ord ønskes i en god læselyst og glædelig jul! Marianne Søndergård, landsleder i Kristelig Handicapforening KH bladet

3 Danmark lever ikke op til handicapkonventionen Vi skal sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund, mener Thomas Bjerg Mikkelsen. Kommentar af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening Danmark lever ikke op til helt centrale dele af FN s handicapkonvention. Det er budskabet til Danmark i en ny rapport fra FN. Komiteen kommer i en rapport med 72 punkter med en række anbefalinger, herunder også en anbefaling i forhold til boliger. FN-komiteen er bekymret over, at man i Danmark i stigende grad samler handicappede i meget store bofællesskaber, der er placeret på landet eller i industrikvarterer på afstand af den almene befolkning. Desuden udtrykker komiteen bekymring over nye undersøgelser, der indikerer en begrænset mulighed for personer med handicap for at vælge frit, hvor de vil bo. En beskæmmende udvikling Desværre er bekymringerne ikke grundløse. I Kristelig Handicapforening har vi i de senere år oplevet en række sager, hvor kommuner rundt om i landet bevidst forsøger at forhindre handicappede i selv at vælge bopæl. Det handler om udviklingshæmmede, som gerne vil flytte ind i et bofællesskab, men ikke kan få mulighed for at foretage dette valg, fordi kommunerne på forhånd har truffet en anden afgørelse. Det er beskæmmende, at landets voksne handicappede borgere ikke har tilstrækkelig indflydelse på eget liv. En to år gammel undersøgelse fra Socialpædagogerne (SL) viser, at tæt ved halvdelen af alle handicappede ikke selv har valgt bopæl. Samme undersøgelse viser, at årsagen i 43 procent af tilfældene er, at de ikke er blevet tilbudt reelle valgmuligheder. Desværre er der intet, der tyder på, at der er sket væsentlige forbedringer siden FN s kritik må og bør give stof til eftertanke hos de ansvarlige politikere. Mennesker med handicap skal kunne vælge mellem forskellige boliger og have mulighed for at flytte på lige vilkår med andre. De skal have frihed til at lægge rammer for deres eget liv. De skal have frihed til at vælge hvilke værdier, de vil bygge deres liv på og hvem, de vil tilbringe livet sammen med. En forudsætning for dette er udvikling af og støtte til en bred vifte af boformer, herunder bofællesskaber. Det indebærer også retningslinjer, der sikrer, at oplysninger og ansøgningsprocedurer og rettigheder fremlægges på forståelige måder og bliver formidlet, når der er behov for det. Og hvis landets kommuner og regioner ikke af egen kraft kan sikre adgang til valg af bolig og bopælskommune, må politikerne på Christiansborg gribe ind med et påbud. Udgangspunkt i den enkeltes ønsker Udviklingshæmmede lever langt hen ad vejen i et parallelsamfund. De har egne børnehaver, skoler, festivaller arbejdspladser, boliger osv. Når stærke politiske kræfter arbejder på at isolere de handicappede i store bofællesskaber og fratage dem deres frie valg, styrker man kun denne tendens. Pointen er ikke, at alle udviklingshæmmede skal kunne inkluderes i almindelige børnehaver og klasser eller bo selvstændigt. For de har ligesom de fleste af os andre behov for fællesskab med ligesindede. Mange har også brug for særlig støtte og hjælp for at kunne udvikle sig. Pointen bliver, at kommunerne nu i næstekærligheden og anstændighedens navn må hæve sig lidt op over middelmådigheden ved at droppe de store institutionslignende boliger (ghettoer) til fordel for boliger, som er indrettet med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Man må sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund. Dele af denne kommentar er bragt i Kristeligt Dagblad 8. oktober

4 FN s handicapkomite kritiserer Danmark FN s Handicapkomite anbefaler, at Danmark ændrer lovgivningen, så personer med handicap frit kan vælge hvor og med hvem, de vil bo. Af Rikke Thomassen I oktober 2014 kom FN s Handicapkomite med 30 anbefalinger til, hvordan Danmark kan forbedre forholdene for personer med handicap. Institut for Menneskerettigheder har listet de vigtigste anbefalinger: Et totalt forbud mod diskrimination af personer med handicap. Bedre adgang til transport og bygninger. Handicapkonventionen skrives ind i dansk lov. Tvang i psykiatrien afskaffes helt. Stop for statsgaranterede lån til institutionslignende handicapboliger. Klageadgang i forhold til støtte i skolen til børn med særlige behov Stemmeret for personer under værgemål For Kristelig Handicapforening er punkt 42 og 43 i komiteens rapport særligt vigtige. (Oversat fra engelsk). At bo selvstændigt og blive inkluderet i samfundet (art. 19) 42. Komiteen er bekymret over den øgede opførelse af store institutionslignende boliger for personer med handicap, udført af kommuner med statsgaranterede lån med og endda flere beboere, ofte uden for bymidten. Komiteen er også bekymret over de seneste undersøgelser, der indikerer en begrænset mulighed for personer med handicap for at vælge frit, hvor de vil bo, herunder tilfældene af tvunget flytning. 43. Komiteen anbefaler, at staten standser brugen af statsgaranterede lån til at bygge institutionslignende boliger for personer med handicap; at serviceloven ændres, således at personer med handicap kan vælge frit hvor og med hvem, de gerne vil bo, mens de får den nødvendige assistance til at leve selvstændigt; og at den tager foranstaltninger til at lukke eksisterende institutionslignende boliger og forhindrer tvungen flytning af personer med handicap for at undgå isolation fra samfundet. Om FN s handicapkonvention FN s konvention om rettigheder for personer med handicap blev vedtaget i FN den 13. december Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. I juli 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark skal herefter sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. 4

5 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen Kan man som kristen bakke op om menneskerettighederne? Har mennesket overhovedet rettigheder? Eller burde vi i stedet tale om pligter? Thomas Ploug, der er professor i Etik og medlem af Etisk Råd fortæller, at der er flere ligheder mellem menneskerettighederne og kristendommen, og udgangspunktet for begge er, at det enkelte menneske er i fokus. Af Rikke Thomassen Det enkelte menneske er i fokus. Det er udgangspunktet for både menneskerettighederne og kristendommen. Thomas Ploug, der er professor i Etik og medlem af Etisk Råd, oplever, at der er pres på netop dette fokus og det enkelte menneskes ukrænkelige værdi. Mennesket, uanset hvad det koster samfundet, bærer nogle rettigheder, som ikke må krænkes. Der er ikke noget, der kan overtrumfe din ret til liv. Der findes ikke noget, der kan gøre et menneskes liv uværdigt. Der er ikke noget, der gør, at du ikke længere har krav på beskyttelse og omsorg. Det er der, hvor mit fundamentale etiske udsyn er fuldstændig det samme som menneskerettighedernes. Der er ikke noget, der kan tilsidesætte den værdi og de rettigheder, der følger med det, siger Thomas Ploug. Der er mange ligheder mellem kristendommen og menneskerettighederne. En kristen tænkning knytter til ved det enkelte menneske og det enkelte menneskeliv. Man tænker ikke i, at fællesskabet eller et flertal af mennesker står over den enkeltes liv. I fokus er det enkelte menneske. Det enkelte menneskes værdi. Værdighed. En tanke man kender stærkt fra det gamle testamente. Derfor knytter sig en særlig værdi til mennesket. I Ny testamente blev Gud menneske med henblik på at det enkelte menneske kan opnå frelse. Der er fokus på det enkelte menneske og på at drage omsorg for det enkelte menneske. Det fokus er også menneskerettighedernes fokus. Værdier og rettigheder som beskytter det enkelte menneske. Rettigheder, der beskytter mod overgreb af forskellig slags. Rettigheder, der giver frihed og mulighed for at blomstre som menneske, siger Thomas Ploug. Det enkelte menneske har en lang række frihedsrettigheder. Ytringsfrihed. Forsamlingsfrihed. Organiseringsfrihed. Religionsfrihed. Og i forhold til friheds-» 5

6 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen (fortsat...)» rettighederne ser Thomas Ploug også et sammenfald. Kristendommen handler jo fundamentalt set om, at det enkelte menneske vender sig af egen fri vilje mod Gud. Der er fokus på det enkelte menneskes frie valg. Og beskyttelse af den frihed. Kristendommen er radikal i beskyttelsen af det frie valg. Det, at mennesket skal vælge Gud til, giver det også muligheden for at vælge Gud fra og vælge de værste synder til, siger Thomas Ploug, der slår fast, at selvom der er mange ligheder, så er kristendommen også så meget mere end menneskerettigheder, og man kan ikke sætte lighedstegn mellem de to ting. Rettigheder eller pligter Menneskerettighederne falder dog ikke sammen med kristendommen i forhold til tanken om rettigheder i stedet for pligter. Den kristne tradition tænker pligter. Vi skal have fokus på, hvad vi kan gøre for andre mennesker ikke hvad andre mennesker skylder at gøre over for os. Rettighedstænkningen flytter fokus fra, hvad jeg skylder andre mennesker til, hvad andre mennesker skylder mig. Og vi går fra at forstå os selv og italesætte os selv som nogen, der skylder nogen andre noget, til at det er os, der har rettigheder, og det er andre, der skylder os noget. På den måde kan der være nogle nuanceforskelle i vores selvforståelse, som kan være problematiske, og som ikke harmonerer med en kristen etik, siger Thomas Ploug. Men mest af alt mener han dog, at der er tale om en retorisk sproglig forskel. Der er sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Det hænger ikke sådan sammen, at bare fordi vi taler om rettigheder, så må al snak om pligter forstumme. Den enes ret er jo den andens pligt og omvendt. I den kristne tradition handler det om de rettigheder, vi giver andre mennesker i kraft af, at vi har pligter over for dem. Pligterne er i fokus, siger Thomas Ploug, som oplever, at der sker noget, når vi ophøjer noget til menneskerettigheder. Han er overbevist om, at det ideelle ville være, hvis vi som samfund altid arbejdede ud fra, at man ønskede at beskytte en gruppe mennesker, som er sårbare og skrøbelige i stedet for, at det nu er de enkelte mennesker, der forsøger at få opmærksomhed og gøre krav på nogle menneskerettigheder. Et fællesskab hænger sammen i kraft af, at vi ser hinanden. Vi har fokus på hinanden. Er nærværende. Et fællesskab, hvor min handling tager afsæt i, at jeg har opdaget en anden, som jeg vil tage mig af og tage ansvar for. Det er en langt bedre motivation for et fællesskab med den anden, end at vi sidder i hver vores hjørne og råber: Tag dig af mig, for det har jeg krav på, siger Thomas Ploug. Men er det sådan, at vi stoppede med at opdage den anden, så den anden blev nødt til at råbe for at få opmærksomhed? Eller er det omvendt? Den anden begyndte at råbe, og derfor stoppede vi med at opdage den anden? Det er svært at sige, hvad der kom først i den udvikling. Det er formodentligt en spiral. En spiral, der også hænger sammen med globale medier, hvor vi hører om mange nødlidende mennesker i verden. Dermed kan der godt komme en vis ufølsomhed over for mennesker, der lider. Vi kan blive døve for det. Pres på menneskets værdi Thomas Ploug oplever også, at der er pres på, hvad vi kan udsætte det enkelte menneske for i forhold til, hvad der gavner fællesskabet. 6

7 Der findes ikke noget, der kan gøre et menneskes liv uværdigt. Der er ikke noget, der gør, at du ikke længere har krav på beskyttelse og omsorg. Det er der, hvor mit fundamentale etiske udsyn er fuldstændig det samme som menneskerettighedernes. Der er ikke noget, der kan tilsidesætte den værdi og de rettigheder, der følger med det, siger Thomas Ploug. Om Thomas Ploug Thomas Ploug er professor i etik på Aalborg Universitet i København. Han er medlem af Etisk Råd og medlem af en klinisk etisk komité på Rigshospitalet. Vi bruger hinanden i dag på måder, hvor man må sige, det er svært at se, at det er et udtryk for, at vi opfatter det andet menneske som af uendelig stor værdi. Et spørgsmål, vi kan stille os selv er: Kan det siges om vores handlinger, at vi opfatter vores medmennesker som af uendelig stor værdi? Tanken kommer særligt under pres, når vi har fokus på, hvad andre mennesker koster. Når der er fokus på, at for eksempel et menneske med handicap er en udgift, mere end at det er et andet menneske, der er af uendelig stor værdi, som vi skal passe på. Mennesket har en værdi, som ikke kan opgøres eller prissættes. Mennesket er noget særligt. Og menneskerettigheder kan særligt bruges som beskyttelse, når der er et øget pres på et individ, siger Thomas Ploug. Han oplever dog også en mekaniske i forhold til, at nu har vi beskyttet mennesket via menneskerettigheder, og det sætter os fri til at prioritere. Jeg ser tendenser til, at både samfundets og det enkelte menneskes omsorg er aftagende. Der arbejdes ud fra en tanke om, at mennesker kan prissættes. Mennesket er kun beskyttelsesværdigt, hvis det bærer en acceptabel udgift. Her er det vigtigt med menneskerettighederne, der tydeligt slår fast, det enkelte menneske har en ukrænkelig værdi. Menneskerettigheder angiver en universel etisk standard At der netop i disse år er meget fokus på menneskerettigheder, kan skyldes, at religionen er på retur. Som det er i dag, er menneskerettigheder noget, mange lande kan tilslutte sig, og som angiver en universel etisk standard. Når religion er på retur, så må den beskyttelse, det enkelte menneske nyder i kraft af at religionen er fremtrædende og de kristne værdier har været fremtrædende erstattes af nogle andre værdier, siger Thomas Ploug, der på mange måder ser menneskerettighederne som en konsekvens af afkristningen. Og i nogen grad også noget, der har skubbet til afkristningen, fordi vi åbenbart også kan tænke værdier uden kristendommen. Værdier som er religiøst neutrale. Eller umiddelbart religiøst neutrale. For det tror jeg i bund og grund ikke, de er. 7

8 Et kristent bidrag til diskussioner om handicap Der er flere tilgange til handicap. Den medicinske og den sociale. Her fortæller Vinoth Ramachandra om en tredje tilgang den kristne. Vores iboende værdi som mennesker, er funderet i en ubetinget kærlighed, som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden, skriver han. Af Vinoth Ramachandra Offentlige diskussioner om handicap domineres af to modeller. Den medicinske tilgang anskuer handicap som et biofysisk problem: det vil sige et kropsligt organ, der ikke fungerer. Vi lider alle af en form for fysisk eller mental begrænsning, og den medicinske udvikling har medfødt enten vellykkede behandlinger eller teknologier, som gør os i stand til at leve godt med sådanne handicap. Men i de mest alvorlige tilfælde, har lægestanden ikke meget at sige, som ville være en hjælp til dem, som lider. Den sociale model, i modsætning til den medicinske model, udsprang da handicappede mennesker krævede at få indflydelse på, hvad der blev gjort mod dem og for dem af læger og sygeplejersker. Mens begrænsninger hører til kroppen, er den isolation, de oplever, et resultat af sociale fordomme. Begrebet handicap genereres af samfundet, så bevægelsen for handicappedes rettigheder kombineret med politisk korrekthed arbejder på at bandlyse sprog, som på nogen måde antyder mindreværd eller handicap. Vi bliver bedt om at tale om mennesker som funktionshæmmede og ikke som handicappede. Den sociale model bevæger sig væk fra at fokusere på kroppen for at stille skarpt på samfundets holdninger og de mange måder, hvorpå diskrimination foregår (ofte usynligt) i alt fra beskæftigelse til offentlig transport og den måde bygninger designes. Det Mens vores resultater har værdi, er vores iboende værdi som mennesker funderet i en ubetinget kærlighed som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden. har ført til betydningsfulde og kærkomne ændringer i samfundets infrastruktur. Den kristne model handler om ubetinget venskab Kristne tager imod både de medicinske og sociale modeller. Både det kropslige perspektiv og de sociale rettigheder er vigtige, og kristne sundhedsmedarbejdere og lovgivere har bidraget til begge dele. Men den sociale model, der fokuserer udelukkende 8

9 Det er ikke de stærke, der skaber det menneskelige samfund. Det er de små børn, de fattige og de handicappede, som drager os ind i fællesskab og befrier os fra vores forgudelse af magt og konkurrence Vinoth Ramachandra Vinoth Ramachandra er født på Sri Lanka, men erhvervede sin bachelor- og ph.d.-grad som ingeniør fra University of London. Vinoth er dansk gift og har siden 1980 boet på Sri Lanka og været involveret i kristent studenterarbejde. Han er nu en del af International Fellowship of Evangelical Students (IFES) Senior Leadership Team som sekretær for dialog og socialt engagement. Vinoth Ramachandra har skrevet en række artikler og bøger. Den 27. oktober 2014 var Vinoth Ramachandra hovedforelæser ved seminaret Kristen etik i et pluralistisk samfund. Kristelig Handicapforenings medarbejde-re deltog i dette seminar, der spændte fra de helt konkrete udfordringer i hverdagen som læge, præst og lærer til de mest avancerede akademiske, principielle overvejelser. på, hvad handicappede kan gøre frem for, hvad de ikke kan gøre, underbygger de tvivlsomme normer af selvstændighed og individualisme Det udfordrer ikke det udbredte syn hos moderne vestlige samfund, at vores værdi stammer fra, hvad vi gør, hvad vi opnår. Det er derfor de paralympiske lege er så populære. Vi er så glade for at se handicappede mænd og kvinder efterligne almindelige atleter og klare det så meget bedre end resten af befolkningen! Men hvad med det brede flertal af alvorligt handicappede mennesker, som aldrig vil blive en Oscar Pistorius? *1 Kristent teologisk etik bruger begrebet ubetinget venskab, som en måde at inkludere, men også bevæge sig ud over, de medicinske og sociale tilgange til handicap. Identitet findes i personlige relationer, med Gud og med hinanden. Mens vores resultater har værdi, er vores iboende værdi som mennesker funderet i en ubetinget kærlighed, som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden. Dertil kommer, at ved at tale om en korsfæstet Gud, en Gud som favner sårbarhed, afhængighed og lidelse, taler den kristne tro om en transformerende kærlighed, som kommunikeres gennem sårbarhed, afhængighed og lidelse til dem af os, som foregiver at være usårbare, uafhængige og selvtilstrækkelige. Det er ikke de stærke, der skaber det menneskelige samfund. Det er de små børn, de fattige og de handicappede, som drager os ind i fællesskab og befrier os fra vores forgudelse af magt og konkurrence. Professor John Swinton, en britisk sygeplejerske og teolog, reflekterer over demens på følgende måde: Hvis Gud i Kristus har åbnet selve sin væren i forholdet til mennesker, er der intet, som kan ændre dette forvandlende faktum: ikke neurologisk forfald, ikke at glemme hvem og hvis, vi er, intet. Gud forbliver med og for den demente, selv når personen ikke længere kan være med og for Gud, i det mindste i kognitiv forstand. Det menneske, der har demens, betydning og personlighed beskyttes og opretholdes i Guds egen væren, uanset de relationer mennesket har eller ikke har her i livet. Vi glemmer måske Gud, men Gud vil ikke og kan sandelig ikke glemme os. Når vi ikke længere kan tjene Gud og andre mennesker, vil den Gud, som er med os og for os tjene os i nødens stund. *2 *1: Oscar Pistorius er en sydafrikansk handicapatlet, der har deltaget i både sommer-ol 2012 og paralympiske sommerlege Han er også kendt under navnet Blade Runner. *2: John Swinton, Forgetting whose we are: theological reflections on personhood, faith and dementia. 9

10 Vær nysgerrige i stedet for bange Vores egen frygt for ikke at kunne håndtere situationen, afholder os fra at tage imod mennesker med handicap i vores kristne fællesskab. Vi skal reagere på frygten med nysgerrighed over for andre mennesker i stedet for at trække os. Interview med Steen Palmqvist, psyko- og familieterapeut. Af Rikke Thomassen Når vi ønsker at have handicappede med som en fuldgyldig del af det kristne fællesskab, er der både noget, vi som enkeltpersoner kan gøre, samtidig med at fællesskabets ledelse har et ansvar. Når nogen stikker ud med adfærd, påklædning eller for eksempel handicap, så sker der en reaktion hos mange af dem, som ser vedkommende. Mange trækker sig lidt væk og observerer på afstand. Noget af det har at gøre med uro, hvor den enkelte er i tvivl om, hvordan vedkommende skal forholde sig. Hvad er det rigtige at sige og gøre? Det handler også om en tvivl i forhold til, hvad der sker ovre hos den, der stikker ud. Når det handler om et menneske med handicap, opstår der en frygt hos os for ikke at kunne håndtere situationen. Det handler ikke om, at mennesket med handicap er mærkeligt. Det er en iboende frygt for, at der sker noget, vi ikke kan håndtere. Hvad siger jeg til en, der er væsentligt anderledes end mig? Ofte vil vores reaktion være, at vi trækker os i stedet for at blive nysgerrige. Men vi skal netop blive nysgerrige i stedet for at trække os. Det er min klare opfordring. At træde tæt på og komme til at lave en fejl, det er bedre. Det er klart, det skaber ensomme følelser hos den, der har et handicap, hvis andre ikke tør træde hen til vedkommende. Mennesker med handicap kan stå lidt ensomt og bare blive set på. Men jeg har ikke oplevet, at der er noget negativt i det fra de andres side. Det er blot en frygt. Frygt for at noget går galt. Når det er svært for handicappede at komme ind i fællesskabet, så handler det i høj grad om frygt. Hvad gør jeg, hvis vedkommende siger noget, som jeg ikke ved, hvad jeg skal svare til? Hvordan forholder jeg mig til vedkommende? Der kan opstå en magtesløshed hos os. Vi bliver berøringsangste, og det skal vi overvinde. Det gør vi kun ved, at vi går hen til vedkommende og siger goddag. Når vi går hen til vedkommende, så går der kort tid, og så er vores angst forsvundet Ledelsen skal tage ansvar I de fleste kristne fællesskaber er der specielle eller særlige mennesker, som ofte kommer til at føle sig ensomme. Det er vigtigt, at fællesskabets ledelse tager ansvar for situationen og udvælger nogle bestemte personer til at tage sig af disse mennesker. Det naturlige opstår ikke, hvis ikke vi først gør det til en opgave, vi skal løse, for frygten får os til at trække os, og vi håber, at en anden vil tage sig af det. Det er jo ikke alle, der kan alt. Det er et faktum. Derfor må vi være opmærksomme colourbox.com 10

11 på, hvem der har kompetencer og nådegaver til at være sammen med handicappede. Vi skal ikke lægge det som en byrde eller krav. Der er nogen, der ikke evner at tale med den handicappede, og det skal man ikke tænke dårligt om. Men enhver kan gå hen og sige goddag. Det er først, når ledelsen har sat arbejdet i gang ved at gøre det til en opgave og udvælge nogle personer til opgaven, at det bliver naturligt. Når for eksempel mennesker med handicap kommer ind i det kristne fællesskab, og vi ser, at nogen tager sig af vedkommende, så forsvinder det farlige og så bliver det naturligt, at vedkommende er der. Jeg har oplevet det i mit eget fællesskab med en mand, der var psykisk syg. Der var altid nogen henne og snakke med ham og spørge til ham. Det var helt tydeligt, at det var fordi, nogen var opmærksom på at tage sig af ham. Så blev det naturligt og stort set alle kunne gå hen og tage en snak med ham. Udgangspunktet er en ledelse, der tager ansvar for at få alle med i fællesskabet. Samtidig med ledelsens ansvar er der også noget, vi selv skal være opmærksomme på og selv kan gøre. Vi skal turde træde ind i noget, vi ikke har forstand på. Være åbne og stille spørgsmål. Frygt for at miste det, vi har Vi kan frygte at stå i en situation, vi ikke kan magte. Men frygten kan også være en frygt for at miste noget, vi har. Et fællesskab, der er værdifuldt for os. Og frygten for at miste det, hvis der træder en ind i det fællesskab, som er lidt anderledes. Den frygt får også mennesker til at trække sig væk. Det er ikke en irritation over for vedkommende, men en frygt for at miste noget, vi oplever som værdifuldt. Det er klart, at mennesker med handicap kan ændre et fællesskab. Hvis der sidder nogen og snakker sammen, og der kommer en med Downs syndrom hen til dem, der sidder og snakker, så ændrer det hele strukturen i fællesskabet. Og det skal det jo også! Vi skal møde den person, som kommer, i øjenhøjde, og vi kan ikke blive ved med at snakke, som vi gjorde før. Vi kender det også i for eksempel bibelkredse, der har bestået i mange år. Når en ny kommer ind, er der en frygt for at miste det, man havde. Vi oplever en frygt for at tage et andet menneske ind i vores liv. Vi kan også have en tendens til at lave smågrupper. Vi sætter os ved de samme og på den samme stol, som vi plejer. Og det fungerer også godt nok, så længe alle har fundet en stol at sidde på. Men når det drejer sig om handicappede, så er det anderledes, fordi vedkommende er anderledes. Vi skal udfordre os selv. Det er et vigtigt valg at tage. Og der er ikke så meget andet at sige til det, end at det skal vi så! Og så skal vi være opmærksomme på, at Gud har nogle rigtig gode og glædesfyldte oplevelser, når vi træder frem og vil være sammen Det naturlige opstår ikke, hvis ikke vi først gør det til en opgave, vi skal løse, for frygten får os til at trække os, og vi håber, at en anden vil tage sig af det. med vedkommende. Det ligger der mange ekstra sidegevinster i. Det handler ikke om at give afkald, men om at få noget mere og noget anderledes. Når vedkommende er en fuldgyldig del af vores liv, så opstår der en glæde i det kristne fællesskab. Her skal vi ikke modtage. Her skal vi give. Når vi oplever det, så går vi hjem og er helt høje bagefter. Det skal vi også minde hinanden om. Der er rigtig meget glæde at hente her, hvis man tager den handicappede med ind i fællesskabet. 11

12 Fest på slottet i flot galla-stil I weekenden d september var der Frøfestival med Fest på slottet. Det blev en fantastisk weekend med lancier i flot galla-stil, masser af musik og dans, besøg af dronningen, kreative værksteder, tur til stranden, midnatslovsang, festlig gudstjeneste og meget, meget mere. Fotos: Knud Dideriksen, Leif Vestergaard-Jensen og Rikke Thomassen 12

13 Velkommen til Marianne I forbindelse med Frøfestival var der lørdag d. 20. september velkomstreception for Marianne Søndergård. Mange af deltagerne på Frøfestival var optaget af den store flotte lagkage, der stod på midten af gulvet. Men hvor var Marianne? Hun havde gemt sig i den og dukkede op af kagen som en fin klovn. Der var dog også plads til andet end klovneri og pjat. Gospelkoret gav en lille koncert, og mange gav Marianne nogle ord med på vejen i det nye arbejde. 13

14 Kristelig Handicapforenings strategi er under udvikling Af Marianne Søndergård og Thomas Bjerg Mikkelsen Som følge at formandsskifte og ansættelse af ny landsleder blev behovet for at revurdere Kristelig Handicapforenings vision og strategi bragt op. I foråret blev alle bofællesskaber spurgt om, hvilken profil den nye landsleder skulle have. Et stillingsopslag blev udformet og pr 1. september blev Marianne Søndergård ansat som landsleder. Kristelig Handicapforenings bestyrelse har siden arbejdet videre med de input, der var kommet fra de lokale bestyrelser, og det har resulteret i 3 fokusområder: Fokus på sammenhængskraft Fokus på interesseorganisation Fokus på verden På Leder-bestyrelses-konferencen arbejdede deltagerne videre med disse tre fokusområder og kom med konkrete forslag til dette arbejde. Hver deltager kunne skrive 5 konkrete forslag, og derefter kunne de med små hvide prikker give udtryk for, hvilke konkrete tiltag der er vigtigst. Dette skal Kristelig Handicapforenings bestyrelse nu arbejde videre med. Foto: Rikke Thomassen 14

15 Vox-pop Hvad er det vigtigste arbejde for Kristelig Handicapforening? Birthe Koefoed-Hansen, formand for Kernehuset Der er brug for at kæmpe for, at de borgere, der har behov for og ønsker at flytte i et KH bofællesskab også i praksis har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. Desuden vil vi gerne have hjælp til at få fortalt nogle af de skønne historier om reel inklusion, om livskvalitet, værdighed og velsignelse, som vi oplever i hverdagen i bofællesskaberne. Peter Bertlov Ellegaard, medlem af Ganerbos bestyrelse De kristne værdier er det vigtigste. At vi alle har lige værdi. På bofællesskaberne skal der være et fællesskab, hvor det er tydeligt, at alle har samme værdi. Familier med handicappede børn skal vide, at det er okay at have et handicappet barn, og bakkes op i at vælge barnet til og ikke fra. Og de skal vide at KH er der for familierne, hvis de har brug for et fællesskab med andre i lignende situation, som bygger på de kristne værdier. Birger Haue-Hansen, formand for Valmuen "Der er meget forskelligt arbejde i Kristelig Handicapforening, som er vigtigt. Når ens barn skal flytte hjemmefra, kan det være svært, meget svært at give slip. For nogle måske sværere end for andre. For os var det svært, vort barn var den yngste i flokken af fire og havde fyldt meget hos os og i vort hjem og familie. Da havde det været rigtig godt, om man kunne hente lidt hjælp hos f.eks. KH, eller KH kunne formidle forbindelse til forældre, der havde været igennem processen og gennem egne erfaringer kunne give hjælp til dem, der nu stod i det. Både før og efter indflytning er det vigtig at man som familie har en god dialog med bostedet for at slippet ikke bliver for svært." Mogens Stig Nielsen, leder af Østbækhjemmet og nyvalgt i bestyrelsen for Solglimt. I Kristelig Handicapforening har vi brug for at styrke sammenhængskraften mellem hjem og landsledelse ved øget dialog om fælles projekter, initiativer og mål. Samtidig skal vi blive bedre til at skabe netværk for pårørende med handicappede/hjemmeboende børn og unge, fx ved at invitere til møder og weekends. Christel Aagaard, formand for Sydhjørnet Det vigtigste for KH i fremtiden er: At udvikle kristne netværk for handicappede/deres familier (hjemmeboende og udeboende) Fagligt at læne os op ad de større handicaporganisationer At bidrage til den politiske dagsorden med synspunkter funderet i det kristne livs- og menneskesyn. 15

16 Kemien har været der lige med Marianne og Dion Rønne-Rasmussen var med til temadag for forældre d. 25. oktober. De sætter stor pris på netværket med andre forældre. Af Rikke Thomassen Lørdag d. 25. oktober mødtes forældre til børn med handicap til temadag i Vamdrup. Det var en rigtig dejlig dag. Vi kan rigtig godt lide at mødes med de andre i vores lille netværk, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen, der var med sammen med sin mand, Dion. Snakken gik lystigt og tiden fløj af sted, og det er næsten snakken, vi får allermest ud af ved de her arrangementer. Også selvom det var et rigtig interessant foredrag om KRAP. Det var både godt og brugbart. Men grunden til, at vi kører til Jylland, for at være med, det er helt klart netværket med de andre, siger Marianne Rønne-Rasmussen, der bor i Greve sammen med hendes mand og deres tre børn, en pige på 15 år, og to drenge på 14 og 9 år. De to drenge har begge Fragilt x-syndrom, som er en mental og fysisk retardering i retning af Downs syndrom. Temadagen for forældre var om formiddagen kun for forældre med hjemmeboende handicappede børn eller forældre med ude- Jytte Jacobsen, leder af Frøjkgården, holdt foredrag om KRAP. Foto: Dion Rønne-Rasmussen. Marianne og Dion Rønne-Rasmussen sammen med deres tre børn, Viktoria på 15 år, Benjamin på 14 år og Alexander på 9 år. Privatfoto. boende yngre handicappede børn. Om eftermiddagen var temadagen åben for alle for- tæt på vores egen situation. Også selvom vi noget helt særligt, når det er nogen, der er så ældre, og Jytte Jacobsen holdt foredrag om måske alligevel ikke er samme sted i forhold KRAP for forældre. Dagen sluttede med et til vores børn og deres situation, og vi har besøg på bofællesskabet Sydhjørnet. forskellige vilkår. Kemien har bare været der Fornemmer en fælles grundtone Om formiddagen var der lagt op til en åben snak. Livshistorierne blev fortalt, og der var også åbenhed om det, de hver især er optaget af. Jeg oplever, at der er en umiddelbar fortrolighed. Der er en genklang hos de andre i forhold til den situation, man er i. Det er lige med det samme på en helt særlig måde. Det har nok også at gøre med, at grundtonen er fælles, fordi vi har det kristne som et fælles udgangspunkt, siger Marianne Rønne- Rasmussen. Lær at se dit barns ressourcer Om eftermiddagen holdt Jytte Jacobsen, leder af Frøkgården i Holstebro, foredrag om 16

17 Maleri af Karina deane Maleri af dorthe KJærgaard Maleri af hanne Plagborg nielsen Maleri af Jens Kristian Korsgaard det samme KRAP kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik. Det var et rigtig godt og brugbart foredrag, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen. Hun fortalte blandt andet om en måltrappe, og jeg synes det var sådan en god måde at tænke på. Vi skal ikke sige til vores børn, at de nok ikke bliver jagerpilot. Vi skal tage fat i, hvilke trin der skal til, for at de kan blive det. Vi skal ikke se på begrænsningerne, men på mulighederne. Den model har jeg tænkt, at jeg skal prøve hjemme. Godt at opleve et bofællesskab For Marianne og Dion Rønne-Rasmussen var det også første gang, de var på besøg på et af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber, og det var en meget positiv oplevelse. Det var meget indbydende og tiltalende. Jeg fik en fornemmelse af, at, ja, hvis det er sådan et sted, jeg skal aflevere mine børn, det vil jeg i hvert fald. Nogle gange kan jeg godt have tanken, at mine børn skal bo på en institution eller i et bofællesskab, og det har jeg måske ikke så meget lyst til. Men det tog besøget på Sydhjørnet i hvert fald brodden af. Det var rart at opleve. Det er selvfølgelig flot, når det er et nyt hus som Sydhjørnet, men det var også hele stemningen omkring det, der var god, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen. Der er planer om flere arrangementer for familier i Se boksen til højre. For forældre og familier: 21. februar 2015: Netværkssamling for forældre. I Vamdrup juni 2015: Familielejr på Slettestrand Feriecenter, Fjerritslev. For familier med hjemmeboende handicappede børn eller med udeboende børn under 18 år. 3. oktober 2015: Netværkssamling for forældre. I Karlslunde. Yderligere informationer kommer senere. Følg med via mail-nyhedsbrevet tilmeld dig på k-h.dk. Tilbud på kunstkort Mangler du en gave til pakkekalenderen? engle engle engle engle Bestil inden 10. december og spar 50 %, hvis du køber 4 stk. eller derover. 1 stk. 10 kr. 4 stk. 15 kr. (Normalpris 30 kr.) 20 stk. 60 kr. (Normalpris 120 kr.) Ekspedition og levering 20 kr. uanset antal. Bestil på De flotte Kunstkort med titlen Engle er oplagte som julekort. De er malet af beboere på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. Kortene er foldekort (10 x 15 foldet). Køb Kristelig Handicapforenings gummiarmbånd med teksten VÆRDIFULD og ELSKET. Armbåndene fås i 5 farver: Orange, Pink, blå, grøn og sort. Der er to forskellige størrelser. Voksen (202 mm) og barn (180 mm). 1 stk kr. 2 stk kr. 3 stk kr. Ekspedition og levering: 20 kr. (uanset antal) Bestil på 17

18 Kort Nyt v/ Rikke Thomassen Opgradering af andagtsprogrammet til ipad Andagtsprogrammet Tid med GUD til ipad er blevet opgraderet, så har du downloadet det, skal du huske at opdatere programmet i AppStore. Der er lavet en ændring til puslespillet, så brikkerne nu af sig selv lægger sig på den præcise placering, når brugerne har fundet det rette sted til puslespils-brikken. Det er således også mere tydeligt, når puslespillet er lavet helt færdigt. Prøv det selv! Og giv os gerne feedback på puslespillet og andre af andagtsprogrammets elementer. Flot resultat af lodseddelsalg 2014 Resultatet af lodseddelsalget i 2014 blev et overskud på kr. Hertil skal lægges kr., som blev udbetalt til bofællesskaber som en særlig ekstra bonus (ud over de 10. kr. pr. lodseddel) udregnet i forhold til deres salg af lodsedler over stk. Det giver et resultat på næsten kr. I alt blev der solgt næsten lodsedler, hvilket er mere end i Det er et meget flot resultat, og der skal lyde en stor tak til alle jer, der har købt og solgt lodsedler! Der er altid brug for nye sælgere. Måske du selv har lyst? Eller måske du kan give idéen videre til din kirke, forening eller andre sammenhænge. Vi tilbyder en bonus på 10. kr. pr. lodseddel, der sælges (når der sælges over 100 stk.). Læs mere om hvad du kan gøre på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. Indkaldelse til generalforsamling 2015 i Vejle Kristelig Handicapforening afholder generalforsamling 14. marts 2015 i Vejle missionshus. I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende: - Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være landskontoret i hænde senest 15. januar Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være landskontoret skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Disse forslag offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Alene medlemmer kan stille forslag. - Forslag til kandidater til bestyrelsen efter 5, skal stilles af mindst fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest en måned før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Ny hjemmeside om tab og sorg En ny hjemmeside, har samlet en bred vifte af viden om tab og sorg hos udviklingshæmmede. Gruppen bag hjemmesiden håber at kunne inspirere til god sorgforberedelse og omsorg for udviklingshæmmede i sorg marts: Årsmøde 21. februar: Netværkssamling for forældre juni: Familielejr 3. oktober: Netværkssamling for forældre Vi er på vej med et nyt kursuskatalog for 2015, men det nåede desværre ikke med i dette blad. Følg med via Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev tilmeld dig via vores hjemmeside. 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Helge Jørgensen web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Ledere: Jette og Preben Nielsen web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Leder: Anne Marie H. Overgaard web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: web: Landsleder: Marianne Søndergård mobil: Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. Husk at melde flytning til landskontoret 19

20 Katrinebjergvej Århus N tlf.: web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Undskyld, vil du hjælpe mig Af Simon Rosenkrands Gud vil ikke slippe dig og ikke forlade dig. Sådan står der på en plakat jeg har. Jeg er født som spastiker, jeg går dårligt og risikerer at falde. Jeg arbejder inde i Bethesdas boghandel og tager toget frem og tilbage hver dag. Jeg er nødt til at bede folk om hjælp til at komme på og af toget. Jeg beder til Gud om, at jeg må få den hjælp, jeg skal have hver dag. Næste dag spørger jeg: undskyld, vil du hjælpe mig, eller: har du tid til at hjælpe mig, og folk har næsten altid hjulpet mig derhen, hvor jeg skulle. Er det Gud der har haft en finger med? Jeg får også talt med folk om Gud, så om jeg får nogle omvendt, når jeg taler om Gud, ved jeg ikke. Gud samler på mennesker. Der er en sang, der hedder Hele vejen går han med mig. På Liverpools logo står der: you never walk alone. Gud sørger for dig, hvis du lader ham bestemme over dit liv. Han giver dig ikke det næstbedste, du får det allerbedste. Han giver dig mere end din jordiske far. Simon Rosenkrands bor i bofællesskabet TreHusE og arbejder i Bethesdas Boghandel. Privatfoto.

Forkyndelse og fællesskab

Forkyndelse og fællesskab INFO OM Forkyndelse og fællesskab kristelig Handicapforening er en evangelisk luthersk forening. kh har tre formål: vi vil fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

Kristelig Handicapforenings bofællesskaber

Kristelig Handicapforenings bofællesskaber Kristelig Handicapforenings bofællesskaber KH bl 1 Katrinebjergvej 75 8200 Aarhus N 8741 0138 info@k-h. Indhold Forkyndelse og fællesskab... 3 Kristelig Handicapforenings bofællesskaber... 5 Valmuen...

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

FN s handicapkonvention

FN s handicapkonvention PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at

Læs mere

udfordrer kristne fællesskaber

udfordrer kristne fællesskaber 101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret.

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. KH bladetmaj 2 2015 15 Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. 3 10 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200 Århus N

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus!

Onsdag d. 1. april 2015 Anders Fisker. Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder. Jesus Kristus! Onsdag d. 1. april 2015 Salme DDS nr. 176: Se, hvor nu Jesus træder Jesus Kristus! Du er midt iblandt os, og dagligdagen er gennemlyst af din kærlighed. Men du kender også vores svigt og vores forvirrede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ledelsesberetning for KH for 2013

Ledelsesberetning for KH for 2013 Ledelsesberetning for KH for 2013 Efter flere år med stramninger og sværere vilkår for de handicappede og for de organisationer, der kæmper for de handicappedes sag ser vi måske ind i et vendepunkt i disse

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

INFORMATION OM SYDHJØRNET

INFORMATION OM SYDHJØRNET INFORMATION OM SYDHJØRNET Grønnegade 3, 6580 Vamdrup Bofællesskabet sydhjørnet Bofællesskabet Sydhjørnet i Vamdrup ved Kolding Den selvejende Institution Sydhjørnet, Grønnegade 3, 6580 Vamdrup CVR-nr.

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Dato: 24. november Ansvar/Proces (hvordan behandler vi emnet) Underskrives TBM

Dato: 24. november Ansvar/Proces (hvordan behandler vi emnet) Underskrives TBM Dato: Tid: Sted: Referat 24. november 2016 17.30-21.00 Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75 8200 Århus N Emne: Bestyrelsesmøde i Kristelig Handicapforenings bestyrelse Bestyrelsesmøde 2015/16 Mødedeltagere:

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

KH bladet. Musikfestival med ramasjang og tju bang. Vi strakte os jo det, vi kunne. Succes med andagtsprogram

KH bladet. Musikfestival med ramasjang og tju bang. Vi strakte os jo det, vi kunne. Succes med andagtsprogram KH bladet november 4 2013 18 Musikfestival med ramasjang og tju bang Frøfestival på Frøstruphave Efterskole blev en fantastisk festlig oplevelse. 16 8 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009 Året har budt på en del ændringer i IMU og mange store oplevelser sammen med jer. Vi har haft en masse sociale arrangementer, vi har arrangeret koncert med The Dawn,

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere