KH bladetdecember. Fest på slottet. Strategi under udvikling. Pres på menneskets værdi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KH bladetdecember. Fest på slottet. Strategi under udvikling. Pres på menneskets værdi"

Transkript

1 KH bladetdecember Fest på slottet Det blev en kongelig Frøfestival med Les Lancier i flot gallastil, besøg af dronningen og talentshow med masser af kongelige indslag Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej Århus N tlf.: Pres på menneskets værdi Det enkelte menneske er i fokus. Det er udgangspunktet for både menneskerettighederne og kristendommen. Strategi under udvikling På leder- og bestyrelseskonferencen var deltagerne med til at udstikke retningen for det fremtidige arbejde i foreningen.

2 Indhold 10 Vær nysgerrige i stedet for bange 12 Glimt fra Frøfestival Strategi under udvikling 16 Temadag for forældre 18 Kort Nyt Adresser mm. 20 Andagt 3 Danmark lever ikke op til handicapkonventionen 4 FN s handicapkomite kritiserer Danmark 5 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen 8 Et kristent bidrag til diskussioner om handicap 8 KH bladet Medlemsblad for: Kristelig Handicapforening Forside: Foto: Leif Vestergaard-Jensen Skærvebo med Kejserens nye klæder Layout: graphiccare.dk Tryk: Øko-Tryk Oplag: 1100 stk. Ansvarshavende redaktør: Marianne Søndergård Redaktør: Rikke Thomassen Næste nummer udkommer: Februar 2015 Opsøg frimodigt og nysgerrigt din næste I dette blad har vi valgt at sætte fokus på det enkelte menneske og den værdi, vi har som menneske. Vi har fået ubetinget kærlighed fra vores skaber og dermed også forpligtelsen til at give det videre. Der er en tendens i samfundet til at tænke: Hvad får jeg ud af det? I stedet kan vi med fordel tænke: Hvad kan jeg bidrage med? At flytte fokus fra os selv til vores medmennesker, vil på mange måder kunne ændre vores samfund og medvirke til, at det enkelte menneske oplever at være en ægte og fuldgyldig del af fællesskabet. Jeg vil påstå, at der ikke findes nogen større ægte glæde, end at opleve en anden person blomstre! Lad os derfor skærpe vores opmærksomhed og nysgerrighed over for de mennesker, vi færdes iblandt, og opleve hvor berigende det er at kunne give frem for blot at modtage. Det vil skabe ægte glæde både hos dig, der giver, og hos dig, der modtager. Opsøg derfor frimodigt og nysgerrigt din næste! Med disse ord ønskes i en god læselyst og glædelig jul! Marianne Søndergård, landsleder i Kristelig Handicapforening KH bladet

3 Danmark lever ikke op til handicapkonventionen Vi skal sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund, mener Thomas Bjerg Mikkelsen. Kommentar af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Kristelig Handicapforening Danmark lever ikke op til helt centrale dele af FN s handicapkonvention. Det er budskabet til Danmark i en ny rapport fra FN. Komiteen kommer i en rapport med 72 punkter med en række anbefalinger, herunder også en anbefaling i forhold til boliger. FN-komiteen er bekymret over, at man i Danmark i stigende grad samler handicappede i meget store bofællesskaber, der er placeret på landet eller i industrikvarterer på afstand af den almene befolkning. Desuden udtrykker komiteen bekymring over nye undersøgelser, der indikerer en begrænset mulighed for personer med handicap for at vælge frit, hvor de vil bo. En beskæmmende udvikling Desværre er bekymringerne ikke grundløse. I Kristelig Handicapforening har vi i de senere år oplevet en række sager, hvor kommuner rundt om i landet bevidst forsøger at forhindre handicappede i selv at vælge bopæl. Det handler om udviklingshæmmede, som gerne vil flytte ind i et bofællesskab, men ikke kan få mulighed for at foretage dette valg, fordi kommunerne på forhånd har truffet en anden afgørelse. Det er beskæmmende, at landets voksne handicappede borgere ikke har tilstrækkelig indflydelse på eget liv. En to år gammel undersøgelse fra Socialpædagogerne (SL) viser, at tæt ved halvdelen af alle handicappede ikke selv har valgt bopæl. Samme undersøgelse viser, at årsagen i 43 procent af tilfældene er, at de ikke er blevet tilbudt reelle valgmuligheder. Desværre er der intet, der tyder på, at der er sket væsentlige forbedringer siden FN s kritik må og bør give stof til eftertanke hos de ansvarlige politikere. Mennesker med handicap skal kunne vælge mellem forskellige boliger og have mulighed for at flytte på lige vilkår med andre. De skal have frihed til at lægge rammer for deres eget liv. De skal have frihed til at vælge hvilke værdier, de vil bygge deres liv på og hvem, de vil tilbringe livet sammen med. En forudsætning for dette er udvikling af og støtte til en bred vifte af boformer, herunder bofællesskaber. Det indebærer også retningslinjer, der sikrer, at oplysninger og ansøgningsprocedurer og rettigheder fremlægges på forståelige måder og bliver formidlet, når der er behov for det. Og hvis landets kommuner og regioner ikke af egen kraft kan sikre adgang til valg af bolig og bopælskommune, må politikerne på Christiansborg gribe ind med et påbud. Udgangspunkt i den enkeltes ønsker Udviklingshæmmede lever langt hen ad vejen i et parallelsamfund. De har egne børnehaver, skoler, festivaller arbejdspladser, boliger osv. Når stærke politiske kræfter arbejder på at isolere de handicappede i store bofællesskaber og fratage dem deres frie valg, styrker man kun denne tendens. Pointen er ikke, at alle udviklingshæmmede skal kunne inkluderes i almindelige børnehaver og klasser eller bo selvstændigt. For de har ligesom de fleste af os andre behov for fællesskab med ligesindede. Mange har også brug for særlig støtte og hjælp for at kunne udvikle sig. Pointen bliver, at kommunerne nu i næstekærligheden og anstændighedens navn må hæve sig lidt op over middelmådigheden ved at droppe de store institutionslignende boliger (ghettoer) til fordel for boliger, som er indrettet med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov. Man må sigte efter det helt åbenlyse: At skabe rigtige hjem, hvor handicappede kan leve ligeværdigt med alle andre borgere i det danske samfund. Dele af denne kommentar er bragt i Kristeligt Dagblad 8. oktober

4 FN s handicapkomite kritiserer Danmark FN s Handicapkomite anbefaler, at Danmark ændrer lovgivningen, så personer med handicap frit kan vælge hvor og med hvem, de vil bo. Af Rikke Thomassen I oktober 2014 kom FN s Handicapkomite med 30 anbefalinger til, hvordan Danmark kan forbedre forholdene for personer med handicap. Institut for Menneskerettigheder har listet de vigtigste anbefalinger: Et totalt forbud mod diskrimination af personer med handicap. Bedre adgang til transport og bygninger. Handicapkonventionen skrives ind i dansk lov. Tvang i psykiatrien afskaffes helt. Stop for statsgaranterede lån til institutionslignende handicapboliger. Klageadgang i forhold til støtte i skolen til børn med særlige behov Stemmeret for personer under værgemål For Kristelig Handicapforening er punkt 42 og 43 i komiteens rapport særligt vigtige. (Oversat fra engelsk). At bo selvstændigt og blive inkluderet i samfundet (art. 19) 42. Komiteen er bekymret over den øgede opførelse af store institutionslignende boliger for personer med handicap, udført af kommuner med statsgaranterede lån med og endda flere beboere, ofte uden for bymidten. Komiteen er også bekymret over de seneste undersøgelser, der indikerer en begrænset mulighed for personer med handicap for at vælge frit, hvor de vil bo, herunder tilfældene af tvunget flytning. 43. Komiteen anbefaler, at staten standser brugen af statsgaranterede lån til at bygge institutionslignende boliger for personer med handicap; at serviceloven ændres, således at personer med handicap kan vælge frit hvor og med hvem, de gerne vil bo, mens de får den nødvendige assistance til at leve selvstændigt; og at den tager foranstaltninger til at lukke eksisterende institutionslignende boliger og forhindrer tvungen flytning af personer med handicap for at undgå isolation fra samfundet. Om FN s handicapkonvention FN s konvention om rettigheder for personer med handicap blev vedtaget i FN den 13. december Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap. I juli 2009 ratificerede Danmark konventionen. Danmark skal herefter sikre, at personer med handicap kan nyde de rettigheder, som konventionen foreskriver. 4

5 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen Kan man som kristen bakke op om menneskerettighederne? Har mennesket overhovedet rettigheder? Eller burde vi i stedet tale om pligter? Thomas Ploug, der er professor i Etik og medlem af Etisk Råd fortæller, at der er flere ligheder mellem menneskerettighederne og kristendommen, og udgangspunktet for begge er, at det enkelte menneske er i fokus. Af Rikke Thomassen Det enkelte menneske er i fokus. Det er udgangspunktet for både menneskerettighederne og kristendommen. Thomas Ploug, der er professor i Etik og medlem af Etisk Råd, oplever, at der er pres på netop dette fokus og det enkelte menneskes ukrænkelige værdi. Mennesket, uanset hvad det koster samfundet, bærer nogle rettigheder, som ikke må krænkes. Der er ikke noget, der kan overtrumfe din ret til liv. Der findes ikke noget, der kan gøre et menneskes liv uværdigt. Der er ikke noget, der gør, at du ikke længere har krav på beskyttelse og omsorg. Det er der, hvor mit fundamentale etiske udsyn er fuldstændig det samme som menneskerettighedernes. Der er ikke noget, der kan tilsidesætte den værdi og de rettigheder, der følger med det, siger Thomas Ploug. Der er mange ligheder mellem kristendommen og menneskerettighederne. En kristen tænkning knytter til ved det enkelte menneske og det enkelte menneskeliv. Man tænker ikke i, at fællesskabet eller et flertal af mennesker står over den enkeltes liv. I fokus er det enkelte menneske. Det enkelte menneskes værdi. Værdighed. En tanke man kender stærkt fra det gamle testamente. Derfor knytter sig en særlig værdi til mennesket. I Ny testamente blev Gud menneske med henblik på at det enkelte menneske kan opnå frelse. Der er fokus på det enkelte menneske og på at drage omsorg for det enkelte menneske. Det fokus er også menneskerettighedernes fokus. Værdier og rettigheder som beskytter det enkelte menneske. Rettigheder, der beskytter mod overgreb af forskellig slags. Rettigheder, der giver frihed og mulighed for at blomstre som menneske, siger Thomas Ploug. Det enkelte menneske har en lang række frihedsrettigheder. Ytringsfrihed. Forsamlingsfrihed. Organiseringsfrihed. Religionsfrihed. Og i forhold til friheds-» 5

6 Menneskerettighederne hænger sammen med kristendommen (fortsat...)» rettighederne ser Thomas Ploug også et sammenfald. Kristendommen handler jo fundamentalt set om, at det enkelte menneske vender sig af egen fri vilje mod Gud. Der er fokus på det enkelte menneskes frie valg. Og beskyttelse af den frihed. Kristendommen er radikal i beskyttelsen af det frie valg. Det, at mennesket skal vælge Gud til, giver det også muligheden for at vælge Gud fra og vælge de værste synder til, siger Thomas Ploug, der slår fast, at selvom der er mange ligheder, så er kristendommen også så meget mere end menneskerettigheder, og man kan ikke sætte lighedstegn mellem de to ting. Rettigheder eller pligter Menneskerettighederne falder dog ikke sammen med kristendommen i forhold til tanken om rettigheder i stedet for pligter. Den kristne tradition tænker pligter. Vi skal have fokus på, hvad vi kan gøre for andre mennesker ikke hvad andre mennesker skylder at gøre over for os. Rettighedstænkningen flytter fokus fra, hvad jeg skylder andre mennesker til, hvad andre mennesker skylder mig. Og vi går fra at forstå os selv og italesætte os selv som nogen, der skylder nogen andre noget, til at det er os, der har rettigheder, og det er andre, der skylder os noget. På den måde kan der være nogle nuanceforskelle i vores selvforståelse, som kan være problematiske, og som ikke harmonerer med en kristen etik, siger Thomas Ploug. Men mest af alt mener han dog, at der er tale om en retorisk sproglig forskel. Der er sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Det hænger ikke sådan sammen, at bare fordi vi taler om rettigheder, så må al snak om pligter forstumme. Den enes ret er jo den andens pligt og omvendt. I den kristne tradition handler det om de rettigheder, vi giver andre mennesker i kraft af, at vi har pligter over for dem. Pligterne er i fokus, siger Thomas Ploug, som oplever, at der sker noget, når vi ophøjer noget til menneskerettigheder. Han er overbevist om, at det ideelle ville være, hvis vi som samfund altid arbejdede ud fra, at man ønskede at beskytte en gruppe mennesker, som er sårbare og skrøbelige i stedet for, at det nu er de enkelte mennesker, der forsøger at få opmærksomhed og gøre krav på nogle menneskerettigheder. Et fællesskab hænger sammen i kraft af, at vi ser hinanden. Vi har fokus på hinanden. Er nærværende. Et fællesskab, hvor min handling tager afsæt i, at jeg har opdaget en anden, som jeg vil tage mig af og tage ansvar for. Det er en langt bedre motivation for et fællesskab med den anden, end at vi sidder i hver vores hjørne og råber: Tag dig af mig, for det har jeg krav på, siger Thomas Ploug. Men er det sådan, at vi stoppede med at opdage den anden, så den anden blev nødt til at råbe for at få opmærksomhed? Eller er det omvendt? Den anden begyndte at råbe, og derfor stoppede vi med at opdage den anden? Det er svært at sige, hvad der kom først i den udvikling. Det er formodentligt en spiral. En spiral, der også hænger sammen med globale medier, hvor vi hører om mange nødlidende mennesker i verden. Dermed kan der godt komme en vis ufølsomhed over for mennesker, der lider. Vi kan blive døve for det. Pres på menneskets værdi Thomas Ploug oplever også, at der er pres på, hvad vi kan udsætte det enkelte menneske for i forhold til, hvad der gavner fællesskabet. 6

7 Der findes ikke noget, der kan gøre et menneskes liv uværdigt. Der er ikke noget, der gør, at du ikke længere har krav på beskyttelse og omsorg. Det er der, hvor mit fundamentale etiske udsyn er fuldstændig det samme som menneskerettighedernes. Der er ikke noget, der kan tilsidesætte den værdi og de rettigheder, der følger med det, siger Thomas Ploug. Om Thomas Ploug Thomas Ploug er professor i etik på Aalborg Universitet i København. Han er medlem af Etisk Råd og medlem af en klinisk etisk komité på Rigshospitalet. Vi bruger hinanden i dag på måder, hvor man må sige, det er svært at se, at det er et udtryk for, at vi opfatter det andet menneske som af uendelig stor værdi. Et spørgsmål, vi kan stille os selv er: Kan det siges om vores handlinger, at vi opfatter vores medmennesker som af uendelig stor værdi? Tanken kommer særligt under pres, når vi har fokus på, hvad andre mennesker koster. Når der er fokus på, at for eksempel et menneske med handicap er en udgift, mere end at det er et andet menneske, der er af uendelig stor værdi, som vi skal passe på. Mennesket har en værdi, som ikke kan opgøres eller prissættes. Mennesket er noget særligt. Og menneskerettigheder kan særligt bruges som beskyttelse, når der er et øget pres på et individ, siger Thomas Ploug. Han oplever dog også en mekaniske i forhold til, at nu har vi beskyttet mennesket via menneskerettigheder, og det sætter os fri til at prioritere. Jeg ser tendenser til, at både samfundets og det enkelte menneskes omsorg er aftagende. Der arbejdes ud fra en tanke om, at mennesker kan prissættes. Mennesket er kun beskyttelsesværdigt, hvis det bærer en acceptabel udgift. Her er det vigtigt med menneskerettighederne, der tydeligt slår fast, det enkelte menneske har en ukrænkelig værdi. Menneskerettigheder angiver en universel etisk standard At der netop i disse år er meget fokus på menneskerettigheder, kan skyldes, at religionen er på retur. Som det er i dag, er menneskerettigheder noget, mange lande kan tilslutte sig, og som angiver en universel etisk standard. Når religion er på retur, så må den beskyttelse, det enkelte menneske nyder i kraft af at religionen er fremtrædende og de kristne værdier har været fremtrædende erstattes af nogle andre værdier, siger Thomas Ploug, der på mange måder ser menneskerettighederne som en konsekvens af afkristningen. Og i nogen grad også noget, der har skubbet til afkristningen, fordi vi åbenbart også kan tænke værdier uden kristendommen. Værdier som er religiøst neutrale. Eller umiddelbart religiøst neutrale. For det tror jeg i bund og grund ikke, de er. 7

8 Et kristent bidrag til diskussioner om handicap Der er flere tilgange til handicap. Den medicinske og den sociale. Her fortæller Vinoth Ramachandra om en tredje tilgang den kristne. Vores iboende værdi som mennesker, er funderet i en ubetinget kærlighed, som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden, skriver han. Af Vinoth Ramachandra Offentlige diskussioner om handicap domineres af to modeller. Den medicinske tilgang anskuer handicap som et biofysisk problem: det vil sige et kropsligt organ, der ikke fungerer. Vi lider alle af en form for fysisk eller mental begrænsning, og den medicinske udvikling har medfødt enten vellykkede behandlinger eller teknologier, som gør os i stand til at leve godt med sådanne handicap. Men i de mest alvorlige tilfælde, har lægestanden ikke meget at sige, som ville være en hjælp til dem, som lider. Den sociale model, i modsætning til den medicinske model, udsprang da handicappede mennesker krævede at få indflydelse på, hvad der blev gjort mod dem og for dem af læger og sygeplejersker. Mens begrænsninger hører til kroppen, er den isolation, de oplever, et resultat af sociale fordomme. Begrebet handicap genereres af samfundet, så bevægelsen for handicappedes rettigheder kombineret med politisk korrekthed arbejder på at bandlyse sprog, som på nogen måde antyder mindreværd eller handicap. Vi bliver bedt om at tale om mennesker som funktionshæmmede og ikke som handicappede. Den sociale model bevæger sig væk fra at fokusere på kroppen for at stille skarpt på samfundets holdninger og de mange måder, hvorpå diskrimination foregår (ofte usynligt) i alt fra beskæftigelse til offentlig transport og den måde bygninger designes. Det Mens vores resultater har værdi, er vores iboende værdi som mennesker funderet i en ubetinget kærlighed som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden. har ført til betydningsfulde og kærkomne ændringer i samfundets infrastruktur. Den kristne model handler om ubetinget venskab Kristne tager imod både de medicinske og sociale modeller. Både det kropslige perspektiv og de sociale rettigheder er vigtige, og kristne sundhedsmedarbejdere og lovgivere har bidraget til begge dele. Men den sociale model, der fokuserer udelukkende 8

9 Det er ikke de stærke, der skaber det menneskelige samfund. Det er de små børn, de fattige og de handicappede, som drager os ind i fællesskab og befrier os fra vores forgudelse af magt og konkurrence Vinoth Ramachandra Vinoth Ramachandra er født på Sri Lanka, men erhvervede sin bachelor- og ph.d.-grad som ingeniør fra University of London. Vinoth er dansk gift og har siden 1980 boet på Sri Lanka og været involveret i kristent studenterarbejde. Han er nu en del af International Fellowship of Evangelical Students (IFES) Senior Leadership Team som sekretær for dialog og socialt engagement. Vinoth Ramachandra har skrevet en række artikler og bøger. Den 27. oktober 2014 var Vinoth Ramachandra hovedforelæser ved seminaret Kristen etik i et pluralistisk samfund. Kristelig Handicapforenings medarbejde-re deltog i dette seminar, der spændte fra de helt konkrete udfordringer i hverdagen som læge, præst og lærer til de mest avancerede akademiske, principielle overvejelser. på, hvad handicappede kan gøre frem for, hvad de ikke kan gøre, underbygger de tvivlsomme normer af selvstændighed og individualisme Det udfordrer ikke det udbredte syn hos moderne vestlige samfund, at vores værdi stammer fra, hvad vi gør, hvad vi opnår. Det er derfor de paralympiske lege er så populære. Vi er så glade for at se handicappede mænd og kvinder efterligne almindelige atleter og klare det så meget bedre end resten af befolkningen! Men hvad med det brede flertal af alvorligt handicappede mennesker, som aldrig vil blive en Oscar Pistorius? *1 Kristent teologisk etik bruger begrebet ubetinget venskab, som en måde at inkludere, men også bevæge sig ud over, de medicinske og sociale tilgange til handicap. Identitet findes i personlige relationer, med Gud og med hinanden. Mens vores resultater har værdi, er vores iboende værdi som mennesker funderet i en ubetinget kærlighed, som er givet os af vores skaber, og som vi er kaldet til at vise over for hinanden. Dertil kommer, at ved at tale om en korsfæstet Gud, en Gud som favner sårbarhed, afhængighed og lidelse, taler den kristne tro om en transformerende kærlighed, som kommunikeres gennem sårbarhed, afhængighed og lidelse til dem af os, som foregiver at være usårbare, uafhængige og selvtilstrækkelige. Det er ikke de stærke, der skaber det menneskelige samfund. Det er de små børn, de fattige og de handicappede, som drager os ind i fællesskab og befrier os fra vores forgudelse af magt og konkurrence. Professor John Swinton, en britisk sygeplejerske og teolog, reflekterer over demens på følgende måde: Hvis Gud i Kristus har åbnet selve sin væren i forholdet til mennesker, er der intet, som kan ændre dette forvandlende faktum: ikke neurologisk forfald, ikke at glemme hvem og hvis, vi er, intet. Gud forbliver med og for den demente, selv når personen ikke længere kan være med og for Gud, i det mindste i kognitiv forstand. Det menneske, der har demens, betydning og personlighed beskyttes og opretholdes i Guds egen væren, uanset de relationer mennesket har eller ikke har her i livet. Vi glemmer måske Gud, men Gud vil ikke og kan sandelig ikke glemme os. Når vi ikke længere kan tjene Gud og andre mennesker, vil den Gud, som er med os og for os tjene os i nødens stund. *2 *1: Oscar Pistorius er en sydafrikansk handicapatlet, der har deltaget i både sommer-ol 2012 og paralympiske sommerlege Han er også kendt under navnet Blade Runner. *2: John Swinton, Forgetting whose we are: theological reflections on personhood, faith and dementia. 9

10 Vær nysgerrige i stedet for bange Vores egen frygt for ikke at kunne håndtere situationen, afholder os fra at tage imod mennesker med handicap i vores kristne fællesskab. Vi skal reagere på frygten med nysgerrighed over for andre mennesker i stedet for at trække os. Interview med Steen Palmqvist, psyko- og familieterapeut. Af Rikke Thomassen Når vi ønsker at have handicappede med som en fuldgyldig del af det kristne fællesskab, er der både noget, vi som enkeltpersoner kan gøre, samtidig med at fællesskabets ledelse har et ansvar. Når nogen stikker ud med adfærd, påklædning eller for eksempel handicap, så sker der en reaktion hos mange af dem, som ser vedkommende. Mange trækker sig lidt væk og observerer på afstand. Noget af det har at gøre med uro, hvor den enkelte er i tvivl om, hvordan vedkommende skal forholde sig. Hvad er det rigtige at sige og gøre? Det handler også om en tvivl i forhold til, hvad der sker ovre hos den, der stikker ud. Når det handler om et menneske med handicap, opstår der en frygt hos os for ikke at kunne håndtere situationen. Det handler ikke om, at mennesket med handicap er mærkeligt. Det er en iboende frygt for, at der sker noget, vi ikke kan håndtere. Hvad siger jeg til en, der er væsentligt anderledes end mig? Ofte vil vores reaktion være, at vi trækker os i stedet for at blive nysgerrige. Men vi skal netop blive nysgerrige i stedet for at trække os. Det er min klare opfordring. At træde tæt på og komme til at lave en fejl, det er bedre. Det er klart, det skaber ensomme følelser hos den, der har et handicap, hvis andre ikke tør træde hen til vedkommende. Mennesker med handicap kan stå lidt ensomt og bare blive set på. Men jeg har ikke oplevet, at der er noget negativt i det fra de andres side. Det er blot en frygt. Frygt for at noget går galt. Når det er svært for handicappede at komme ind i fællesskabet, så handler det i høj grad om frygt. Hvad gør jeg, hvis vedkommende siger noget, som jeg ikke ved, hvad jeg skal svare til? Hvordan forholder jeg mig til vedkommende? Der kan opstå en magtesløshed hos os. Vi bliver berøringsangste, og det skal vi overvinde. Det gør vi kun ved, at vi går hen til vedkommende og siger goddag. Når vi går hen til vedkommende, så går der kort tid, og så er vores angst forsvundet Ledelsen skal tage ansvar I de fleste kristne fællesskaber er der specielle eller særlige mennesker, som ofte kommer til at føle sig ensomme. Det er vigtigt, at fællesskabets ledelse tager ansvar for situationen og udvælger nogle bestemte personer til at tage sig af disse mennesker. Det naturlige opstår ikke, hvis ikke vi først gør det til en opgave, vi skal løse, for frygten får os til at trække os, og vi håber, at en anden vil tage sig af det. Det er jo ikke alle, der kan alt. Det er et faktum. Derfor må vi være opmærksomme colourbox.com 10

11 på, hvem der har kompetencer og nådegaver til at være sammen med handicappede. Vi skal ikke lægge det som en byrde eller krav. Der er nogen, der ikke evner at tale med den handicappede, og det skal man ikke tænke dårligt om. Men enhver kan gå hen og sige goddag. Det er først, når ledelsen har sat arbejdet i gang ved at gøre det til en opgave og udvælge nogle personer til opgaven, at det bliver naturligt. Når for eksempel mennesker med handicap kommer ind i det kristne fællesskab, og vi ser, at nogen tager sig af vedkommende, så forsvinder det farlige og så bliver det naturligt, at vedkommende er der. Jeg har oplevet det i mit eget fællesskab med en mand, der var psykisk syg. Der var altid nogen henne og snakke med ham og spørge til ham. Det var helt tydeligt, at det var fordi, nogen var opmærksom på at tage sig af ham. Så blev det naturligt og stort set alle kunne gå hen og tage en snak med ham. Udgangspunktet er en ledelse, der tager ansvar for at få alle med i fællesskabet. Samtidig med ledelsens ansvar er der også noget, vi selv skal være opmærksomme på og selv kan gøre. Vi skal turde træde ind i noget, vi ikke har forstand på. Være åbne og stille spørgsmål. Frygt for at miste det, vi har Vi kan frygte at stå i en situation, vi ikke kan magte. Men frygten kan også være en frygt for at miste noget, vi har. Et fællesskab, der er værdifuldt for os. Og frygten for at miste det, hvis der træder en ind i det fællesskab, som er lidt anderledes. Den frygt får også mennesker til at trække sig væk. Det er ikke en irritation over for vedkommende, men en frygt for at miste noget, vi oplever som værdifuldt. Det er klart, at mennesker med handicap kan ændre et fællesskab. Hvis der sidder nogen og snakker sammen, og der kommer en med Downs syndrom hen til dem, der sidder og snakker, så ændrer det hele strukturen i fællesskabet. Og det skal det jo også! Vi skal møde den person, som kommer, i øjenhøjde, og vi kan ikke blive ved med at snakke, som vi gjorde før. Vi kender det også i for eksempel bibelkredse, der har bestået i mange år. Når en ny kommer ind, er der en frygt for at miste det, man havde. Vi oplever en frygt for at tage et andet menneske ind i vores liv. Vi kan også have en tendens til at lave smågrupper. Vi sætter os ved de samme og på den samme stol, som vi plejer. Og det fungerer også godt nok, så længe alle har fundet en stol at sidde på. Men når det drejer sig om handicappede, så er det anderledes, fordi vedkommende er anderledes. Vi skal udfordre os selv. Det er et vigtigt valg at tage. Og der er ikke så meget andet at sige til det, end at det skal vi så! Og så skal vi være opmærksomme på, at Gud har nogle rigtig gode og glædesfyldte oplevelser, når vi træder frem og vil være sammen Det naturlige opstår ikke, hvis ikke vi først gør det til en opgave, vi skal løse, for frygten får os til at trække os, og vi håber, at en anden vil tage sig af det. med vedkommende. Det ligger der mange ekstra sidegevinster i. Det handler ikke om at give afkald, men om at få noget mere og noget anderledes. Når vedkommende er en fuldgyldig del af vores liv, så opstår der en glæde i det kristne fællesskab. Her skal vi ikke modtage. Her skal vi give. Når vi oplever det, så går vi hjem og er helt høje bagefter. Det skal vi også minde hinanden om. Der er rigtig meget glæde at hente her, hvis man tager den handicappede med ind i fællesskabet. 11

12 Fest på slottet i flot galla-stil I weekenden d september var der Frøfestival med Fest på slottet. Det blev en fantastisk weekend med lancier i flot galla-stil, masser af musik og dans, besøg af dronningen, kreative værksteder, tur til stranden, midnatslovsang, festlig gudstjeneste og meget, meget mere. Fotos: Knud Dideriksen, Leif Vestergaard-Jensen og Rikke Thomassen 12

13 Velkommen til Marianne I forbindelse med Frøfestival var der lørdag d. 20. september velkomstreception for Marianne Søndergård. Mange af deltagerne på Frøfestival var optaget af den store flotte lagkage, der stod på midten af gulvet. Men hvor var Marianne? Hun havde gemt sig i den og dukkede op af kagen som en fin klovn. Der var dog også plads til andet end klovneri og pjat. Gospelkoret gav en lille koncert, og mange gav Marianne nogle ord med på vejen i det nye arbejde. 13

14 Kristelig Handicapforenings strategi er under udvikling Af Marianne Søndergård og Thomas Bjerg Mikkelsen Som følge at formandsskifte og ansættelse af ny landsleder blev behovet for at revurdere Kristelig Handicapforenings vision og strategi bragt op. I foråret blev alle bofællesskaber spurgt om, hvilken profil den nye landsleder skulle have. Et stillingsopslag blev udformet og pr 1. september blev Marianne Søndergård ansat som landsleder. Kristelig Handicapforenings bestyrelse har siden arbejdet videre med de input, der var kommet fra de lokale bestyrelser, og det har resulteret i 3 fokusområder: Fokus på sammenhængskraft Fokus på interesseorganisation Fokus på verden På Leder-bestyrelses-konferencen arbejdede deltagerne videre med disse tre fokusområder og kom med konkrete forslag til dette arbejde. Hver deltager kunne skrive 5 konkrete forslag, og derefter kunne de med små hvide prikker give udtryk for, hvilke konkrete tiltag der er vigtigst. Dette skal Kristelig Handicapforenings bestyrelse nu arbejde videre med. Foto: Rikke Thomassen 14

15 Vox-pop Hvad er det vigtigste arbejde for Kristelig Handicapforening? Birthe Koefoed-Hansen, formand for Kernehuset Der er brug for at kæmpe for, at de borgere, der har behov for og ønsker at flytte i et KH bofællesskab også i praksis har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo. Desuden vil vi gerne have hjælp til at få fortalt nogle af de skønne historier om reel inklusion, om livskvalitet, værdighed og velsignelse, som vi oplever i hverdagen i bofællesskaberne. Peter Bertlov Ellegaard, medlem af Ganerbos bestyrelse De kristne værdier er det vigtigste. At vi alle har lige værdi. På bofællesskaberne skal der være et fællesskab, hvor det er tydeligt, at alle har samme værdi. Familier med handicappede børn skal vide, at det er okay at have et handicappet barn, og bakkes op i at vælge barnet til og ikke fra. Og de skal vide at KH er der for familierne, hvis de har brug for et fællesskab med andre i lignende situation, som bygger på de kristne værdier. Birger Haue-Hansen, formand for Valmuen "Der er meget forskelligt arbejde i Kristelig Handicapforening, som er vigtigt. Når ens barn skal flytte hjemmefra, kan det være svært, meget svært at give slip. For nogle måske sværere end for andre. For os var det svært, vort barn var den yngste i flokken af fire og havde fyldt meget hos os og i vort hjem og familie. Da havde det været rigtig godt, om man kunne hente lidt hjælp hos f.eks. KH, eller KH kunne formidle forbindelse til forældre, der havde været igennem processen og gennem egne erfaringer kunne give hjælp til dem, der nu stod i det. Både før og efter indflytning er det vigtig at man som familie har en god dialog med bostedet for at slippet ikke bliver for svært." Mogens Stig Nielsen, leder af Østbækhjemmet og nyvalgt i bestyrelsen for Solglimt. I Kristelig Handicapforening har vi brug for at styrke sammenhængskraften mellem hjem og landsledelse ved øget dialog om fælles projekter, initiativer og mål. Samtidig skal vi blive bedre til at skabe netværk for pårørende med handicappede/hjemmeboende børn og unge, fx ved at invitere til møder og weekends. Christel Aagaard, formand for Sydhjørnet Det vigtigste for KH i fremtiden er: At udvikle kristne netværk for handicappede/deres familier (hjemmeboende og udeboende) Fagligt at læne os op ad de større handicaporganisationer At bidrage til den politiske dagsorden med synspunkter funderet i det kristne livs- og menneskesyn. 15

16 Kemien har været der lige med Marianne og Dion Rønne-Rasmussen var med til temadag for forældre d. 25. oktober. De sætter stor pris på netværket med andre forældre. Af Rikke Thomassen Lørdag d. 25. oktober mødtes forældre til børn med handicap til temadag i Vamdrup. Det var en rigtig dejlig dag. Vi kan rigtig godt lide at mødes med de andre i vores lille netværk, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen, der var med sammen med sin mand, Dion. Snakken gik lystigt og tiden fløj af sted, og det er næsten snakken, vi får allermest ud af ved de her arrangementer. Også selvom det var et rigtig interessant foredrag om KRAP. Det var både godt og brugbart. Men grunden til, at vi kører til Jylland, for at være med, det er helt klart netværket med de andre, siger Marianne Rønne-Rasmussen, der bor i Greve sammen med hendes mand og deres tre børn, en pige på 15 år, og to drenge på 14 og 9 år. De to drenge har begge Fragilt x-syndrom, som er en mental og fysisk retardering i retning af Downs syndrom. Temadagen for forældre var om formiddagen kun for forældre med hjemmeboende handicappede børn eller forældre med ude- Jytte Jacobsen, leder af Frøjkgården, holdt foredrag om KRAP. Foto: Dion Rønne-Rasmussen. Marianne og Dion Rønne-Rasmussen sammen med deres tre børn, Viktoria på 15 år, Benjamin på 14 år og Alexander på 9 år. Privatfoto. boende yngre handicappede børn. Om eftermiddagen var temadagen åben for alle for- tæt på vores egen situation. Også selvom vi noget helt særligt, når det er nogen, der er så ældre, og Jytte Jacobsen holdt foredrag om måske alligevel ikke er samme sted i forhold KRAP for forældre. Dagen sluttede med et til vores børn og deres situation, og vi har besøg på bofællesskabet Sydhjørnet. forskellige vilkår. Kemien har bare været der Fornemmer en fælles grundtone Om formiddagen var der lagt op til en åben snak. Livshistorierne blev fortalt, og der var også åbenhed om det, de hver især er optaget af. Jeg oplever, at der er en umiddelbar fortrolighed. Der er en genklang hos de andre i forhold til den situation, man er i. Det er lige med det samme på en helt særlig måde. Det har nok også at gøre med, at grundtonen er fælles, fordi vi har det kristne som et fælles udgangspunkt, siger Marianne Rønne- Rasmussen. Lær at se dit barns ressourcer Om eftermiddagen holdt Jytte Jacobsen, leder af Frøkgården i Holstebro, foredrag om 16

17 Maleri af Karina deane Maleri af dorthe KJærgaard Maleri af hanne Plagborg nielsen Maleri af Jens Kristian Korsgaard det samme KRAP kognitiv ressourcefokuseret anerkendende pædagogik. Det var et rigtig godt og brugbart foredrag, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen. Hun fortalte blandt andet om en måltrappe, og jeg synes det var sådan en god måde at tænke på. Vi skal ikke sige til vores børn, at de nok ikke bliver jagerpilot. Vi skal tage fat i, hvilke trin der skal til, for at de kan blive det. Vi skal ikke se på begrænsningerne, men på mulighederne. Den model har jeg tænkt, at jeg skal prøve hjemme. Godt at opleve et bofællesskab For Marianne og Dion Rønne-Rasmussen var det også første gang, de var på besøg på et af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber, og det var en meget positiv oplevelse. Det var meget indbydende og tiltalende. Jeg fik en fornemmelse af, at, ja, hvis det er sådan et sted, jeg skal aflevere mine børn, det vil jeg i hvert fald. Nogle gange kan jeg godt have tanken, at mine børn skal bo på en institution eller i et bofællesskab, og det har jeg måske ikke så meget lyst til. Men det tog besøget på Sydhjørnet i hvert fald brodden af. Det var rart at opleve. Det er selvfølgelig flot, når det er et nyt hus som Sydhjørnet, men det var også hele stemningen omkring det, der var god, fortæller Marianne Rønne-Rasmussen. Der er planer om flere arrangementer for familier i Se boksen til højre. For forældre og familier: 21. februar 2015: Netværkssamling for forældre. I Vamdrup juni 2015: Familielejr på Slettestrand Feriecenter, Fjerritslev. For familier med hjemmeboende handicappede børn eller med udeboende børn under 18 år. 3. oktober 2015: Netværkssamling for forældre. I Karlslunde. Yderligere informationer kommer senere. Følg med via mail-nyhedsbrevet tilmeld dig på k-h.dk. Tilbud på kunstkort Mangler du en gave til pakkekalenderen? engle engle engle engle Bestil inden 10. december og spar 50 %, hvis du køber 4 stk. eller derover. 1 stk. 10 kr. 4 stk. 15 kr. (Normalpris 30 kr.) 20 stk. 60 kr. (Normalpris 120 kr.) Ekspedition og levering 20 kr. uanset antal. Bestil på De flotte Kunstkort med titlen Engle er oplagte som julekort. De er malet af beboere på Kristelig Handicapforenings bofællesskaber. Kortene er foldekort (10 x 15 foldet). Køb Kristelig Handicapforenings gummiarmbånd med teksten VÆRDIFULD og ELSKET. Armbåndene fås i 5 farver: Orange, Pink, blå, grøn og sort. Der er to forskellige størrelser. Voksen (202 mm) og barn (180 mm). 1 stk kr. 2 stk kr. 3 stk kr. Ekspedition og levering: 20 kr. (uanset antal) Bestil på 17

18 Kort Nyt v/ Rikke Thomassen Opgradering af andagtsprogrammet til ipad Andagtsprogrammet Tid med GUD til ipad er blevet opgraderet, så har du downloadet det, skal du huske at opdatere programmet i AppStore. Der er lavet en ændring til puslespillet, så brikkerne nu af sig selv lægger sig på den præcise placering, når brugerne har fundet det rette sted til puslespils-brikken. Det er således også mere tydeligt, når puslespillet er lavet helt færdigt. Prøv det selv! Og giv os gerne feedback på puslespillet og andre af andagtsprogrammets elementer. Flot resultat af lodseddelsalg 2014 Resultatet af lodseddelsalget i 2014 blev et overskud på kr. Hertil skal lægges kr., som blev udbetalt til bofællesskaber som en særlig ekstra bonus (ud over de 10. kr. pr. lodseddel) udregnet i forhold til deres salg af lodsedler over stk. Det giver et resultat på næsten kr. I alt blev der solgt næsten lodsedler, hvilket er mere end i Det er et meget flot resultat, og der skal lyde en stor tak til alle jer, der har købt og solgt lodsedler! Der er altid brug for nye sælgere. Måske du selv har lyst? Eller måske du kan give idéen videre til din kirke, forening eller andre sammenhænge. Vi tilbyder en bonus på 10. kr. pr. lodseddel, der sælges (når der sælges over 100 stk.). Læs mere om hvad du kan gøre på Kristelig Handicapforenings hjemmeside. Indkaldelse til generalforsamling 2015 i Vejle Kristelig Handicapforening afholder generalforsamling 14. marts 2015 i Vejle missionshus. I forbindelse med generalforsamlingen gør vi opmærksom på følgende: - Forslag til vedtægtsændringer der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være landskontoret i hænde senest 15. januar Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være landskontoret skriftligt i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen. Disse forslag offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Alene medlemmer kan stille forslag. - Forslag til kandidater til bestyrelsen efter 5, skal stilles af mindst fem medlemmer og skal være sekretariatet skriftligt i hænde senest en måned før generalforsamlingen. Forslagene offentliggøres senest 1 uge efter modtagelsen tydeligt på foreningens hjemmeside og så vidt muligt i foreningens blad inden generalforsamlingen. Ny hjemmeside om tab og sorg En ny hjemmeside, har samlet en bred vifte af viden om tab og sorg hos udviklingshæmmede. Gruppen bag hjemmesiden håber at kunne inspirere til god sorgforberedelse og omsorg for udviklingshæmmede i sorg marts: Årsmøde 21. februar: Netværkssamling for forældre juni: Familielejr 3. oktober: Netværkssamling for forældre Vi er på vej med et nyt kursuskatalog for 2015, men det nåede desværre ikke med i dette blad. Følg med via Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev tilmeld dig via vores hjemmeside. 18

19 Bofællesskaber Østbækhjemmet Industrivej Ølgod Tlf.: Ledere: Inge og Mogens Stig Nielsen web: ostbaekhjemmet.dk Skærvebo og Annekset Haremarksvej Løsning Tlf.: Leder: Erik Laursen web: skaervebo.dk TreHusE Frødalen Høje-Taastrup Tlf.: Leder: Helge Jørgensen web: trehuse.dk Solglimt Nørrevænget Vildbjerg Tlf.: Ledere: Else Marie og Jan Lavdal-Pedersen web: solglimt-vildbjerg.dk Elmebo Elmevej 4 B 4293 Dianalund Tlf.: Ledere: Jette og Preben Nielsen web: elmebo.dk Valmuen Kannikevangen Aakirkeby Tlf.: Ledere: Lisbeth og Arne Dejbjerg Hansen web: valmuen-aakirkeby.dk Frøjkgården Thorsvej Holstebro Tlf.: Ledere: Jytte og Mogens Jacobsen web: asperger-holstebro.dk Kernehuset Rugvænget Ans Tlf.: Leder: Anne Marie H. Overgaard web: kernehuset-ans.dk Ganerbo Klostervej Skjern Tlf.: Leder: Birgit Lodahl web: ganerbo.dk Sydhjørnet Grønnegade Vamdrup Tlf.: Leder: Knud Dideriksen Web: sydhjornet.dk Hjertebo Hvamvej Aalestrup Tlf Leder: Anne Brorson web: hjertebo.dk KRISTELIG HANDICAPFORENING Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor Katrinebjergvej Århus N tlf.: web: Landsleder: Marianne Søndergård mobil: Journalist/kommunikationsmedarbejder: Rikke Thomassen Formand: Thomas Bjerg Mikkelsen mobil: Bliv medlem Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året. Støt KH økonomisk Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS. Du kan også oprette et gavebrev, hvor du aftaler med KH at give et fast beløb eller en fast procentdel af din indtægt i 10 år. Også gavebrevs-indbetalingen kan tilmeldes PBS. Har du allerede et gavebrev og ønsker, at det skal betales via PBS kan du kontakte landskontoret. Engangsgaver kan indbetales på gironummer eller bankkonto: Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden. Husk at melde flytning til landskontoret 19

20 Katrinebjergvej Århus N tlf.: web: B DFFATTAATFDFADADTFDDDATDATTFTADFADFFFDTDADFTDAADFTADTATFAFDTAFFFFF Andagt Til eftertanke Undskyld, vil du hjælpe mig Af Simon Rosenkrands Gud vil ikke slippe dig og ikke forlade dig. Sådan står der på en plakat jeg har. Jeg er født som spastiker, jeg går dårligt og risikerer at falde. Jeg arbejder inde i Bethesdas boghandel og tager toget frem og tilbage hver dag. Jeg er nødt til at bede folk om hjælp til at komme på og af toget. Jeg beder til Gud om, at jeg må få den hjælp, jeg skal have hver dag. Næste dag spørger jeg: undskyld, vil du hjælpe mig, eller: har du tid til at hjælpe mig, og folk har næsten altid hjulpet mig derhen, hvor jeg skulle. Er det Gud der har haft en finger med? Jeg får også talt med folk om Gud, så om jeg får nogle omvendt, når jeg taler om Gud, ved jeg ikke. Gud samler på mennesker. Der er en sang, der hedder Hele vejen går han med mig. På Liverpools logo står der: you never walk alone. Gud sørger for dig, hvis du lader ham bestemme over dit liv. Han giver dig ikke det næstbedste, du får det allerbedste. Han giver dig mere end din jordiske far. Simon Rosenkrands bor i bofællesskabet TreHusE og arbejder i Bethesdas Boghandel. Privatfoto.

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret.

KH bladetmaj 2 2015. Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. KH bladetmaj 2 2015 15 Fernisering i Galleri Bibelland Malerierne fra kunstkurset 11. april udstilles i Galleri Bibelland til efteråret. 3 10 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200 Århus N

Læs mere

Ledelsesberetning for KH for 2013

Ledelsesberetning for KH for 2013 Ledelsesberetning for KH for 2013 Efter flere år med stramninger og sværere vilkår for de handicappede og for de organisationer, der kæmper for de handicappedes sag ser vi måske ind i et vendepunkt i disse

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Lodseddelregnskab for perioden 15. marts 15. maj 2012

Lodseddelregnskab for perioden 15. marts 15. maj 2012 Lodseddelregnskab for perioden 15. marts 15. maj 2012 Kristelig Handicapforening CVR-nr. 19 13 69 49 Indholdsfortegnelse Side Oplysning om foreningen... 1 Ledelsespåtegning... 2 Den uafhængige revisors

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

KH bladetseptember. Bibelcamping. Forkyndelse og fællesskab. Ny landsleder i KH

KH bladetseptember. Bibelcamping. Forkyndelse og fællesskab. Ny landsleder i KH KH bladetseptember 3 2014 12 Bibelcamping Flere af Kristelig Handicapforenings bofællesskaber og medlemmer var med på bibelcamping i Haderup. 3 14 Kristelig Handicapforening Katrinebjergvej 75 8200 Århus

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk

KLOKKEBJERGS TLF. NR. 9735 1688 www.klokkebjerg. E.mail: Info@klokkebjerg.dk ÅRG. 29 INFORMATION Klokkebjergs bestyrelse er: Henning Hansen, Esbjerg (formand) Svend Engrob, Tarm (næstformand) Birgit Storbjerg, Ølgod Frida Skade, Skjern Torben Hvergel, Ringkøbing Bestyrelsen for

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

gd' Fevtsron Kristelig Handicapforenin g Vejlby Centervej 46 Lodseddelregnskab for perioden CVR-nr. 19 13 69 49 8240 Risskov 15. maj 2011 15.

gd' Fevtsron Kristelig Handicapforenin g Vejlby Centervej 46 Lodseddelregnskab for perioden CVR-nr. 19 13 69 49 8240 Risskov 15. maj 2011 15. gd' tillid skotrer vækst Fevtsron Kristelig Handicapforenin g Vejlby Centervej 46 824 Risskov CVR-nr. 19 13 69 49 Lodseddelregnskab for perioden 15. marts - 15. maj 211 Sommervej 31 C Havnegade 5 cvr.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Ambassadør-/ungdomsambassadørteam

Ambassadør-/ungdomsambassadørteam Ambassadør-/ungdomsambassadørteam Engagerede KLF ere, som tager ud og repræsenterer foreningen ved forskellige arrangementer. Hvorfor har KLF et ambassadør-team i mit netværksområde? Vi ønsker, at flere

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

ADHD Konflikthåndtering

ADHD Konflikthåndtering ADHD 1 Stress: I dette område mistes evnen til at bruge sin viden, færdigheder og holdning jo længere op man kommer. Til sidst er der kun reaktioner. ADHD kontra Alm. Flow Stress 0% Flow Arbejdskapacitet

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere