Økonomisk overblik 2015

Transkript

1 Økonomisk overblik 2015 Økonomiafdelingen, 1. september 2014

2 2

3 INDHOLD 1. Hovedresultater Skatter og generelle tilskud Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres Serviceudgifterne Overførselsudgifterne Effektivisering og besparelser Anlægsudgifter og -indtægter Renter og finansielle poster m.v BILAG 1: Budgetloven for staten, kommuner og regioner BILAG 2: Tekniske ændringer til budgetgrundlaget BILAG 3: Fordeling af ramme til effektivisering og besparelser BILAG 4: Investeringsoversigt

4 1. Hovedresultater Budget 2015 med overslagsårene Økonomien i Nyborg Kommune er grundlæggende god vurderet i forhold til serviceniveau, ordinært driftsresultat, anlægsniveau, likviditet kassebeholdning og den langfristede gæld, hvilket er et resultat af en større økonomisk plan samt de strukturændringer der har været gennemført indenfor bl.a. skoleområdet, daginstitutionsområdet, ældreområdet og administrationsområdet. Den gode økonomi har samtidigt givet mulighed for at hæve serviceniveauet og den faglige kvalitet indenfor bl.a. undervisning, børnepasning og ældreplejen. Nyborg Kommune står imidlertid overfor en række større økonomiske udfordringer i de kommende år på grund af den demografiske udvikling samt stigende udgifter til ældreområdet, det specialiserede socialområde, sundhedsudgifterne og udgifterne til personer på offentlig forsørgelse. Driftsresultatet (excl. effektivisering og besparelser) reduceres således fra et overskud på 133,643 mio. kr. i 2013 til et budgetteret overskud på 6,021 mio. kr. i 2017 og et underskud på 25,601 mio. kr. i Dette nødvendiggør, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2015 tages politisk stilling til en række effektiviseringer og indsatsområder. Det fremgår af bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., at der i årsbudgettet og overslagsårene skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det ordinære driftsresultat må ikke være negativt. Det tekniske økonomiske overblik 2015 viser den økonomiske situation af en fremskrivning af udgifter og indtægter baseret på følgende beregningstekniske forudsætninger og økonomiske målsætninger: Driftsresultat på mindst 50 mio. kr. og servicerammen skal være overholdt. Byrådet har besluttet, at frigivelse af deponerede midler fra forsyningsområdet skal anvendes til finansiering af anlægsinvesteringer og afvikling af gælden. Anlægsudgifter på 63 mio. kr. (heraf frigivelse af deponerede midler 27 mio. kr., kvalitetsfondsmidler 11 mio. kr. og vækstpakke 11 mio. kr.). Likviditet på mindst kr. pr. indb. ultimo året svarende til 32,0 mio. kr. Afvikling af gælden frem til 2020, hvor frigivelse af deponerede midler bortfalder. Der er indregnet økonomiske konsekvenser af aftale om kommunernes økonomi for 2015 af 3. juni 2014 samt opdateret grundlag for skatter og generelle tilskud. Indtægtsgrundlaget er beregnet ud fra en indkomstskat på 26,4 procent, kirkeskat 1,14 procent, grundskyld 27,83 promille og dækningsafgift 3,656 promille. Dækningsafgiften afskaffes over en periode fra 2014 til

5 Det tekniske budgetgrundlag viser følgende hovedkonklusioner: Tabel 1: RESULTATOPGØRELSE Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter og generelle tilskud Skatter Tilskud og udligning Udviklingsbidrag til regionen Købsmoms Driftsudgifter og renter Teknik- og Miljøudvalg Skole- og Dagtilbudsudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Ældreudvalg Social- og Familieudvalg Beskæftigelsesudvalg Erhvervs- og Udviklingsudvalg Økonomiudvalg Renter Driftsreserve Effektivisering og besparelser Pris- og lønfremskrivning Ordinært driftsresultat Anlægsudgifter heraf anlægsfond heraf anlægsreserve Anlægsindtægter Drifts- og anlægsresultat Afdrag på lån Lånoptagelse Finansforskydninger m.v Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S Årets resultat Likviditet, primo Likviditet, ultimo Anm.: Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Driftsresultat Der budgetteres med et årligt overskud på 50,0 mio. kr. i ordinært driftsresultat. Servicerammen Servicerammen i økonomiaftalen udgør 234,674 mia. kr. på landsplan i 2015, hvoraf Nyborg Kommunes andel udgør 1.275,384 mio. kr. i Serviceudgifterne i økonomisk overblik incl. tekniske korrektioner udgør 1.282,385 mio. kr. svarende til merudgifter på 7,001 mio. kr. i forhold til Nyborg Kommunes andel af servicerammen i Nyborg Kommune skal med andre ord reducerer serviceudgifterne i 2015 for at den samlede økonomiaftale på landsplan bliver overholdt, medmindre andre kommuner reducerer deres andel. 5

6 Såfremt servicerammen i økonomiaftalen ikke bliver overholdt vil det betingede bloktilskud på 3 mia. kr. ikke komme til udbetaling til kommunerne, dvs. Nyborg Kommune mister ca. 16,507 mio. kr. i indtægter. Effektivisering og besparelser (excl. politisk aftale) Der budgetteres med en ramme til effektiviseringer og besparelser på 38,271 mio. kr. i 2016, 56,021 mio. kr. i 2017 samt 75,601 mio. kr. i 2018 og fremover. Dette er en forudsætning for at kunne realisere målsætning for driftsresultatet samt finansiere anlægsinvesteringer og afdrag på lån. Der er afsat 9,719 mio. kr. i 2015 til investeringer og afledte udgifter i forbindelse gennemførelse af effektivisering og besparelser i overslagsårene. Der er ikke afsat økonomisk råderum til driftsønsker og eventuelle driftsudvidelser i forbindelse med politisk aftale om budget Puljen på 9,719 mio. kr. i 2015 vil derfor blive reduceret med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i den politiske aftale. Tilsvarende vil rammen til effektivisering og besparelser i blive forhøjet med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i overslagsårene. Driftsreserve til uforudsete udgifter Der er afsat en årlig driftsreserve på 4,5 mio. kr. Anlægsudgifter og -indtægter Der budgetteres med årlige anlægsudgifter på 63 mio. kr. og anlægsindtægter på 8,0 mio. kr. Specifikation af anlægsprojekter fremgår af bilag 3. Samlet drifts- og anlægsresultat Det samlede drifts- og anlægsresultat viser et underskud på 5,0 mio. kr. i Lånoptagelse og afdrag på eksisterende lån Der er ikke indregnet yderligere lånoptagelse og samtidig afdrages 33,625 mio. kr. i 2015 på den langfristede gæld. Årets resultat (likviditetsændring) Der budgetteres i fremskrivningen med en likviditetstræk på 6,087 mio. kr. i 2015 og et likviditetstræk på 13,446 mio. kr. i hvert af årene Der er indregnet frigivelse af 1/10 af de deponerede midler fra salget af aktier i DONG Energy A/S og salget af Nyborg Elnet A/S. Likviditet ultimo Der budgetteres med en likviditet på 72,339 mio. kr. ultimo 2014 sammenholdt med en prognosticeret likviditet på 78,425 mio. kr. fra årets start. Likviditeten reduceres til 32 mio. kr. i

7 2. Skatter og generelle tilskud Der er i nedenstående tabel foretaget en ajourføring af skønnet for skatter og generelle tilskud i (løbende priser). Tabel 2: SKATTER OG GENERELLE TILSKUD Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Skatter: Kommunal indkomstskat (26,4 procent) - skrå skatteloft Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster (dødsboskat) Grundskyld (27,83 promille) Anden skat på fast ejendom (dækningsafgifter) Efterreguleringer tidligere år Tilskud og udligning: Udligning og generelle tilskud Kommunal udligning Statstilskud til kommuner incl. betinget balancetilskud Efterregulering af tidligere tilskudsår Udligning af selskabsskat Deponerede midler til modregning af energiselskaber Udligning og tilskud vedr. udlændinge, netto Udligning vedrørende udlændinge Efterregulering af tidligere tilskudsår Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) Vanskeligt stillet kommune Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Udviklingsbidrag til regionen Tilbagebetaling af købsmoms (udstykninger) INDTÆGTER I ALT Tabellen viser, at der budgetteres med indtægter på samlet 1.969,236 mio. kr. i 2015 svarende til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dækningsafgifterne reduceres med 1 mio. kr. årligt frem til Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Nyborg Kommune har fået afslag på ansøgning til pulje vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner, men fået dispensation til at låne 2,5 mio. kr. til styrkelse af likviditet og 1 mio. kr. til et konkret anlægsprojekt med effektiviseringspotentiale. Lånedispensationer er ikke indregnet i budgetgrundlaget, herunder merudgifter til renter og afdrag ved eventuel optagelse af nye lån. 7

8 Indkomstskatten Der er udarbejdet ajourført indtægtsprognose for udskrivningsgrundlag og skatteprovenu på baggrund af den ny befolkningsprognose Kommunens skatteprovenu beregnes som 26,4% af det korrigerede udskrivningsgrundlag (1% svarer til 46,804 mio. kr. i 2015). Målt i faste priser reduceres skattegrundlaget som følge af nedgangen i antallet af skatteydere indenfor de forskellige aldersgrupper, jf. nedenstående figur. Figur 1: Udviklingen i antal skatteydere Figuren viser, at antallet af skatteydere reduceres fra personer i 2012 til personer i Ordningen med kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft betyder for 2015, at kommuner bliver omfattet af ordningen, hvis følgende to betingelser er opfyldt: a) Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og b) kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87. En eventuel medfinansiering vil indgå ved midtvejsreguleringen. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten opgjort af SKAT. 8

9 Selskabsskatter Indtægterne fra selskabsskatter udgør 11,798 mio. kr. for Nyborg i Hertil kommer yderligere indtægter på 10,278 mio. kr. fra landsudligningen af selskabsskatter. Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50% af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Landsudligningen udgør 370,392 mio. kr. for Nyborg i Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 58% af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58% af kommunens strukturelle overskud. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. Automatisk udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner Ordningen indebærer, at der automatisk ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Det automatiske udligningstilskud til ugunstigt stillede kommuner udgør 56,700 mio. kr. for Nyborg i

10 Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 92% af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 92% af et ekstra skatteprovenu i udligning. Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Der er endvidere mulighed for, at indenrigs- og sundhedsministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan beslutte, at en del af bloktilskuddet fordeles til kommunerne i forhold til deres andel af det samlede beskatningsgrundlag. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Endvidere kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. Statstilskuddet udgør 61,296 mio. kr. for Nyborg i 2015, heraf 16,512 mio. kr. (drift) i betinget balancetilskud som kun udbetales til kommunen hvis økonomiaftalen samlet set er overholdt. 10

11 Særlige tilskud Kommunen får en række særlige tilskud ud over det almindelige statstilskud og landsudligningen. Tabel 3: Særlige tilskud Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Vanskeligt stillet kommune Kompensation for skattenedsættelse (75, 50, 50, 25) Tilskud til bedre dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet I alt Tabellen viser, at Nyborg Kommune i særlige tilskud får 40,922 mio. kr. i 2015, 21,008 mio. kr. i 2016, 18,852 mio. kr. i 2017 og 16,451 mio. kr. i Der sker med andre ord en betydelig reduktion i de særlige tilskud fra 2015 til 2018 svarende til en nedgang i indtægtsgrundlaget med 24,471 mio. kr. årligt fra Det særlige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet udgør 21,156 mio.kr. i 2015 (Nyborgs andel af 3 mia. kr.). KL forventer imidlertid ikke at det særlige finansieringstilskud bliver videreført i 2016 og fremover. Desuden bortfalder det særlige tilskud til omstilling af folkeskolen i Der er indregnet kompensation for nedsættelse af dækningsafgiften med 1 mio. kr. årligt i perioden fra 2014 til 2022 svarende til 75% det første år, 50% i år 2 og år 3 og 25% i år 4. Kompensationen for skattenedsættelser fastsættes for ét år af gangen og det der derfor usikkert om kompensationsordningen bliver videreført i overslagsårene. Der kan i lighed med tidligere år søges om tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune fra pulje på 300 mio. kr. i Ved vurderingen af kommunernes ansøgninger vil blive lagt vægt på bl.a.: lagt vægt på bl.a. demografiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer, vedvarende økonomiske udfordringer, særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder (dagpasnings-, folkeskole- og ældreområdet) samt anlæg. Nyborg Kommune har fået afslag på ansøgning til pulje vedrørende særligt vanskeligt stillede kommuner, men fået dispensation til at låne 2,5 mio. kr. til styrkelse af likviditet og 1 mio. kr. til et konkret anlægsprojekt med effektiviseringspotentiale. Lånedispensationer er ikke indregnet i budgetgrundlaget, herunder merudgifter til renter og afdrag ved eventuel optagelse af nye lån. Udviklingsbidrag til regionerne Grundbidrag til regionen på udviklingsområdet udgør 3,947 mio. kr. i

12 Beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige Kommunerne har fra 2010 overtaget udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Baggrunden for beskæftigelsestilskudsordningen var et ønske om at etablere et finansieringssystem, som på den ene side giver kommunerne et incitament til at få forsikrede ledige i job og på den anden side understøtter den økonomiske bæredygtighed i kommunerne gennem en kompensation, der er relativt tæt forbundet med udviklingen i ledigheden. Selve beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Det samlede beskæftigelsestilskud for kommunerne under ét svarer til de samlede forventede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i året. Der foretages tre reguleringer af beskæftigelsestilskuddet. Tilskuddet opgøres og udmeldes først foreløbigt året før tilskudsåret. I tilskudsåret midtvejsreguleres tilskuddet, således at det i højere grad svarer til kommunernes forventede udgifter. Endelig efterreguleres tilskuddet i året efter tilskudsåret på baggrund af en opgørelse af de faktiske kommunale udgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet for hele landet på grundlag af de kommunale regnskaber. Hertil kommer et særligt tilskud for kommuner med en særlig stor negativ udvikling i ledigheden. Dette tilskud afregnes samtidigt med midtvejsreguleringen og efterreguleres ikke. Beskæftigelsestilskuddet for Nyborg Kommune er nedsat fra 87,816 mio. kr. i 2014 til 78,204 mio. kr. i 2015 svarende til en nedgang på 9,612 mio. kr. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: At basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). At basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret. Det er forudsat, at der i Nyborg Kommune vælges statsgaranti for udskrivningsgrundlaget vedrørende skatter og generelle tilskud i

13 3. Befolkningsudviklingen og demografisk udgiftspres Befolkningsudviklingen i Nyborg Kommune har været faldende siden Der er udarbejdet ny befolkningsprognose for perioden , hvoraf det fremgår at denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Tabel 4: Befolkning Ændring pr. 1. januar årige I alt Årlig vækst Andel år 50% 50% 50% 49% 49% 49% 48% Andel 65+ år 21% 22% 22% 23% 23% 24% 24% Andel 0-16 år 20% 20% 19% 19% 19% 18% 18% Kilde: Befolkningsprognose incl. lokalt boligprogram. Tabellen viser, at befolkningen forventes at falde fra pr. 1. januar 2014 til pr. 1. januar 2018, dvs. en reduktion med 521 personer i perioden. Andelen af årige og 0-16 årige er faldende, mens andelen af 65+ årige er stigende. Tabel 5: Nyborg Kommune Befolkningen primo Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttede Fraflyttede Nettotilflyttede Indvandrede Udvandrede Nettoindvandrede Korrektioner Befolkningen ultimo Ændring i året Tabellen viser, at nedgangen i befolkningen i de senere år både skyldes flere døde end der bliver født samt flere fraflyttere end tilflyttere. Der er i budgetgrundlaget indarbejdet omstillingspuljer til den demografiske udvikling indenfor de enkelte aldersgrupper. 13

14 4. Serviceudgifterne Der er i forhold til det oprindelige budgetgrundlag for 2015 indarbejdet en række tillægsbevillinger og rammekorrektioner vedrørende serviceudgifterne. Tabel 6: Ændring til serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tilpasning af budget til nuværende beredskab Falck-kontrakten Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) Befordring af elever Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn Demografi folkeskoler Demografi dagtilbud Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Erhvervsuddannelser UUO (DUT) Nyborg Svømme- og Badeland (mindreindtægter) Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense Demografien sygehuse og sygesikring Demografien tandpleje (udmøntes ikke decentralt) Demografien sundhedsplejen Demografien genoptræning (0,75 normering ekstra) Omstillingspulje finansierer tandpleje og genoptræning Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) Pulje til samarbejde med almen praksis (økonomiaftale) Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) Udgifter til kvalitet på ældreområdet Demografien syge- og hjemmeplejen Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde Lov- og cirkulæreprogram (DUT) IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/ Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Strategi om borgerinddragelse I alt Tabellen viser, at der vedrørende serviceudgifterne er indarbejdet merudgifter på 5,941 mio. kr. i 2015, 2,927 mio. kr. i 2016, 3,649 mio. kr. i 2017 og 7,269 mio. kr. i Tilpasning af budget til nuværende beredskab Der er årlige merudgifter på 0,3 mio. kr. vedrørende budgettet til beredskabet svarende til den nuværende normering og beredskabsstruktur. Falck-kontrakt til beredskabet Der er årlige merudgifter på 0,2 mio. kr. i forbindelse med genforhandling af Falckkontrakten til beredskabet. 14

15 Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) De nuværende 87 kommunale enheder samles i større og mere bæredygtige enheder og arbejdsdelingen mellem det kommunale og statslige beredskab fordeles mere hensigtsmæssigt. Inden 1/ skal beredskabet være etableret i op mod 20 tværkommunale beredskabsenheder. Samtidig vil staten foretage strukturtilpasninger og effektiviseringer i det statslige beredskab. Bloktilskuddet reduceres med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. fra Herudover forventes frigjort 100 mio. kr. årligt i kommunerne fra Det forventes, at der kan spares 0,413 mio. kr. i Nyborg fra 2016 svarende til nedlæggelse af en stilling når den ny struktur er gennemført. Befordring af elever Der forventes en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. til befordring af elever i folkeskolen m.v. i forhold til det afsatte budget. Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet Der blev i forbindelse med budget 2014 besluttet, at afsætte ekstra 4,941 mio. kr. i 2014, 4,476 mio. kr. i 2015, 5,320 mio. kr. i 2016 og 4,119 mio. kr. i 2017 til indkøb af IT udstyr og ansættelse af 2 medarbejdere til IT-support på skoleområdet. Der er i det tekniske grundlag afsat 4,119 mio. kr. i 2018 til videreførelse af den nuværende ordning, hvor der stilles en pc til rådighed for hver enkelt elev i klasse. Der er ikke afsat budget til en udvidelse af den nuværende ordning for 5. klasser og opefter i Dette afventer evaluering og politisk stillingtagen til finansieringen heraf. Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn Der afsættes 2,0 mio. kr. til etablering af 2 modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn på grund af en kraftig stigning i antallet af familiesammenførte børn, der er undervisningspligtige. Hovedparten af børnene kommer fra Somalia, enkelte fra Syrien, Island og Grønland. Børn der har et andet modersmål end dansk og som er undervisningspligtig og vurderes til ikke at kunne deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Det kan foregå i modtageklasser eller på særlige hold, der ikke overstiger 7 elever. I modtageklasserne må elevtallet ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere mm. Det skal tilstræbes at elevtallet ikke i løbet af skoleåret overstiger 12 og en modtageklasse må højest omfatte 3 klassetrin. Basisundervisningen ophører, når eleven vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog, og senest efter 2 år. 15

16 I Nyborg Kommune er der pt. oprettet to modtageklasser, en for de mindste skoleelever og en for de ældre. I de seneste år har der været en rolig udvikling på området, så de to klasser har været tilstrækkelig. I skoleåret 12/13 svingede elevtallet mellem 8 og 13 med et gennemsnit på 9,7 og i skoleåret 13/14 mellem 7 og 20 med et gennemsnit på 15. De nye oplysninger om kommende familiesammenførte børn viser, at der i perioden fra nu til januar 2015 forventes ca. 27 børn foruden de ca. 18 børn, der pt. går i modtageklasserne. Det vil betyde, at der som minimum skal oprettes en yderligere modtageklasse til de mindste børn og en yderligere til de ældste. Desuden skal der findes plads til disse to yderligere klasser. Det er ikke sikkert at der er plads på Birkhovedskolen sammen med de nuværende modtageklasser, det undersøges nærmere. Tidspunktet for ankomsten af de familiesammenførte børn er usikkert. Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) Der er indarbejdet 0,218 mio. kr. til etablering af sproggruppe på dagtilbudsområdet, som finansieres ved budgetomflytning fra socialområdet. Erhvervsuddannelser UUO (DUT) Som følge af nyt lov- og cirkulæreprogram får kommunen et engangsbeløb på 0,435 mio. kr., men trækkes omvendt 0,302 mio. kr. i 2015, 0,437 mio. kr. i 2016 og 0,464 mio. kr. fra Nyborg Svømme- og Badeland Nyborg Idræts- og Fritidscenter har haft markant faldende indtægtsgrundlag på grund af især faldende besøgstal i Nyborg Svømme- og Badeland, hvilket bl.a. skyldes ny svømmehal åbnet i Odense (Bolbro), varm sommer med masser af sol, foreninger benyttelse af bassinerne om aftenen, afholdelse af svømme- og vandpolostævner. Der bør i forbindelse med indvielsen af nyt idrætscenter tages stilling til behovet for ændringer af prisstruktur, åbningstider og omkostningstilpasninger til et lavere forventet besøgstal. Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til imødegåelse af usikkerhed omkring manglende indtægter i 2015 og fremover svarende til beløb der er afsat i Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense Nyborg Kommune har besluttet at deltage i det fælleskommunale samarbejde vedrørende etableringen af et tandreguleringscenter i Odense. Følgende 5 kommuner deltager i samarbejdet Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Odense. Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense. På grund af etableringsudgifter m.v. er der tale om merudgifter på 0,614 mio. kr. i 2015, 0,207 mio. kr. i 2016, 0,183 mio. kr. i 2017 og 0,183 mio. kr. i

17 Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for , indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner. Der udmøntes 350 mio. kr. fra 2015 til den patientrettede forebyggelse: færre uhensigtsmæssige genindlæggelser færre forebyggelige indlæggelser færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nyborg Kommunes andel af puljen udgør 1,9 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til samarbejdet med almen praksis. Der er i forvejen afsat ekstra 3 mio. kr. årligt til sundhedsområdet i Nyborg Kommune fra 2014, hvilket indebærer at der er et samlet beløb på 4,926 mio. kr. til rådighed for en øget indsats. Det skal imidlertid bemærkes, at der i økonomiaftalen kun er forudsat, at Nyborg Kommune bruger ekstra 3,576 mio. kr. på sundhed og forebyggelse. Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) Der blev i forbindelse med finansloven for 2014 afsat ekstra 1 mia. kr. til et løft af ældreområdet i kommunerne. Puljen fordeles på baggrund af antallet af ældre over 65 år i forskellige aldersgrupper. Nyborg Kommunes andel udgør 6,957 mio. kr. i 2015, 7,152 mio. kr. i 2016, 7,288 mio. kr. i 2017 og 7,427 mio. kr. i 2018, hvilket er højere end den normale bloktilskudsandel. Formålet med puljen er, at kommunerne får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold for mennesker på plejehjem og en bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsats. Puljen er konstrueret på den måde, at der er på forhånd reserveret et beløb, som hver enkelt kommune skal søge om. Kommunerne har mulighed for at bruge pengene til lige præcis de indsatser, der lokalt bedst bidrager til at levere en bedre ældrepleje. Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset Der er årlige merudgifter på 0,093 mio. kr. vedrørende døgninstitution Sølyst på grund af lukning af afdeling Fjordhuset. Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder Der er årlige merudgifter på 4,376 mio. kr. vedrørende døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder. Social- og Familieudvalget har 18. juni 2014 behandlet sag vedrørende etablering af døgndækket tilbud til 4 voksne med psykiske vanskeligheder i Fjordhuset pr. august 2014 under forudsætning af, at der i 2014 afsættes 1,5 mio. kr. til ombygning af Gl. Vindingevej 244 eller der findes anden egnet lokalitet. 17

18 VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Der er en årlig besparelse på 0,304 mio. kr. vedrørende Socialstyrelsens (VISO) overtagelse af ansvaret for tilvejebringelse af de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudviklingen på området. Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) Der afsættes 0,450 mio. kr. til flere sager og myndighedsopgaver indenfor det specialiserede socialområde på voksenområdet. Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde Der afsættes 0,3 mio. kr. til konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde, jf. beslutning i Kinaudvalget 12. august 2014 og økonomiudvalget 18. august Lov- og cirkulæreprogram (DUT) Der afsættes en central pulje på 0,2 mio. kr. i 2015 og årligt 0,6 mio. kr. fra 2016 til senere udmøntning vedrørende nyt lov- og cirkulæreprogram. IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v. Som følge af effektiviseringer og omlægning af betalingsaftaler m.v. forventes en årlig besparelse på 2 mio. kr. vedrørende fælles IT-udgifter. Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen Byrådet har i forbindelse med regnskab 2013 besluttet, at anvende 41,368 mio. kr. til indfrielse af leasingkontrakt pr. 1. april 2015 vedrørende Plejecenter Svanedammen. Derved spares fremtidige betalinger på driften svarende til 56,686 mio. kr. (nutidsværdi 51,002 mio. kr.) i perioden frem til Besparelsen udgør 2,975 mio. kr. i 2015, 3,966 mio. kr. i 2016, 3,966 mio. kr. i 2017 og 3,966 mio. kr. i Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/ (DUT) Det faste vederlag, der ydes til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer hæves til et niveau, der svarer til den faktiske lønudvikling på det kommunale arbejdsmarked siden Tilsvarende gælder for det tillægsvederlag, der ydes til medlemmer, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet. Merudgifterne for Nyborg Kommune udgør 0,233 mio. kr. i 2014 og årligt 0,465 mio. kr. fra Der nedsættes en lønkommission, der har til opgave at udarbejde et forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgmestre, folketingsmedlemmer samt ministre fremadrettet skal være. Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Som følge af virkningerne af digitalisering m.v. forventes en reduktion af administrationsbidraget til Udbetaling Danmark svarende til 0,056 mio. kr., 0,147 mio. kr. i 2016, 0,152 mio. kr. i og 0,341 mio. kr. i Strategi om borgerinddragelse Der afsættes 0,3 mio. kr. årligt til opfølgning på strategi vedrørende borgerinddragelse i Nyborg Kommune. Demografi og aktivitetsbaseret ressourcetildeling Der er indarbejdet konsekvenser af ny befolkningsprognose og aktivitetsbaserede ændringer i ressourcetildelingsmodeller. 18

19 5. Overførselsudgifterne Der er i overførelsesudgifterne indarbejdet nyt lavere skøn for overførelsesudgifterne vedrørende økonomiaftalen for En del af overførelsesudgifterne er omfattet af budgetgarantien, der indebærer, at kommunerne skal tilbagebetale et overskud og får dækket et underskud i efterfølgende år, hvis aktivitets- og ledighedsudviklingen bliver anderledes end forudsat i økonomiaftalen. Tabel 7: Ændring til overførelsesudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Reduktion af bloktilskud til overførelsesudgifter (økonomiaftale) Refusionsomlægning af beskæftigelsesområdet???? I alt Tabellen viser, at overførelsesudgifterne reduceres med 17,753 mio. kr. i 2015, 25,370 mio. kr. i 2016, 22,288 mio. kr. i 2017 og 19,254 mio. kr. i Beskæftigelsestilskuddet til forsikrede ledige er nedsat fra 87,816 mio. kr. i 2014 til 78,204 mio. kr. i 2015 svarende til en nedgang på 9,612 mio. kr. Der forventes i de kommende år indført en refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen som forventes at få betydelige økonomiske konsekvenser for Nyborg Kommune. Refusionsomlægning af beskæftigelsesindsatsen: Ens refusionsprocent på tværs af ydelser med faldene refusionsprocent over tid. Større økonomisk ansvar og incitament hos den enkelte kommune. Generelt incitament til at øge indsatsen afhængig af ydelsens varighed dvs. tilskynde til hurtigst muligt at iværksætte indsatser målrettet den enkelte lediges behov med henblik på at opnå beskæftigelse. Refusionsprocenter i nyt refusionssystem: Første 4 uger: 80% refusion 5-26 uger: 40% refusion uger: 30% refusion Over 1 år: 20% refusion (Refusionsprocenten gælder alle ydelser men kun for nytilkendelser af førtidspension og fleksjob). Nyborg Kommune vil alt andet lige blive meget hårdt økonomisk ramt fordi kommunen har relativt mange på overførelsesindkomster og varigheden af personer i forsørgelsestilbud er relativ lang. Refusionsomlægningen forventes gradvist indført over en længere periode, hvor der samtidig foretages ændringer i tilskuds- og udligningssystemet for at reducere det byrdefordelingsmæssige tab for kommunerne. 19

20 6. Effektivisering og besparelser Der budgetteres med en ramme til effektivisering og besparelser på 38,271 mio. kr. i 2016, 56,021 mio. kr. i 2017 samt 75,601 mio. kr. i 2018 og fremover for at realisere de økonomiske målsætninger og udvise rettidig omhu i forhold til en økonomisk ansvarlig politik. Dermed vil der være relativ god tid til, at der i løbet af 2015 vil kunne udarbejdes og drøftes forslag til gennemførelse af konkrete effektivisering og besparelser med virkning fra Tabel 8: Effektivisering og besparelser Budget Andel af Ramme til udmøntning Beløb i kr budget Teknik- og Miljøudvalg ,4% Byggeri og fast ejendom ,4% Natur og Miljø ,4% Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed ,4% Vintertjeneste ,4% Kollektiv trafik ,4% Vej, Park og Natur driftsafdeling ,4% Skole- og Dagtilbudsudvalg ,9% Folkeskoler ,6% SFO ,4% Ungdomsskole og særligt tilrettelagt uddannelse ,7% Vidtgående specialundervisning ,5% Dagpleje og daginstitutioner ,4% Kultur- og Fritidsudvalg ,9% Idræt og folkeoplysning ,4% Kultur ,4% Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver ,4% Musikaktiviteter inkl. Musikskolen ,1% Sundheds- og forebyggelsesudvalg ,6% Tandpleje ,0% Kommunal genoptræning ,6% Sundhedspleje ,0% Forebyggelse og sundhed ,4% Ældreudvalg ,7% Plejecentre ,9% Rehabilitering og demens ,6% Syge- og hjemmepleje ,3% Pleje og omsorg fællesområder ,6% Køkkener ,4% Social- og Familieudvalg ,1% Foranstaltninger for børn og unge ,4% Foranstaltninger for voksne handicappede ,5% Beskæftigelsesudvalg ,9% Integration ,2% Arbejdsmarkedsforanstaltninger ,3% Erhvervs- og Udviklingsudvalg ,4% Lokale erhvervs- og udviklingstiltag ,4% Turist- og erhvervsservice 878 4,4% Økonomiudvalg ,1% Politisk område ,0% Beredskab ,5% Direktion og administrative afdelinger ,3% Tværgående udgifter og projekter ,7% Lønpuljer m.v ,8% Bruttobesparelse i alt ,4% Mistede indtægter, fratrædelsesomkostninger m.v. -0,2% Nettobesparelse i alt 3,2%

21 Sparerammen er teknisk beregnet ud fra budgettets størrelse for de styringsrelevante konti indenfor servicerammen opdelt på fagudvalg og målsætningsområder. Det foreslås, at de enkelte fagafdelinger udarbejder konkrete forslag til udmøntning af sparerammen indenfor deres respektive fagområder senest 1. februar 2015 med henblik på præsentation af foreløbigt bruttokatalog til effektivisering og besparelser ved byrådsseminaret i februar/marts 2015 (ikke endelig fastlagt). Bruttokataloget færdiggøres herefter med henblik på foreløbige drøftelser i fagudvalgene i marts 2015 (1. runde). Fagafdelingerne har i april 2015 mulighed for at udarbejde alternative forslag og nærmere afklaringer på baggrund af de foreløbige drøftelser i fagudvalgene. Fagudvalgene drøfter herefter sparekataloget endnu en gang i maj 2015 (2. runde) med henblik på indstilling af konkrete forslag til udmøntning af sparerammen indenfor det pågældende udvalgsområde. Fagudvalgenes indstilling og prioritering vil indgå som en del af det samlede budgetmateriale til 1. behandling af budget 2016, som færdiggøres i august 2015 og udsendes i høring i september På dette tidspunkt kendes også resultatet af økonomiaftalen for Analysen af nøgletal 2014 har været drøftet i fagudvalgene og hovedudvalget i foråret 2014 og vil kunne indgå som inspiration i arbejdet med at udarbejde konkrete forslag til effektivisering og besparelser. Desuden vil der formentligt være behov for supplerende eksterne konsulentanalyser og konsekvensberegninger i forhold til strukturændringer og serviceniveau m.v. Forslag til besparelser vil også kunne omfatte reduktion af fællespuljer og fælleskonti, herunder puljer afsat med henblik på øget kvalitet og serviceniveau m.v. Den del af sparerammen, hvor der ikke kan peges på konkrete initiativer foreslås udmøntet som en generel rammereduktion (procentreduktion) af budgettet på konti indenfor det pågældende fagudvalgsområde. Der afsættes en pulje på 9,719 mio. kr. i 2015 som der kan søges fra til investeringer og afledte udgifter i forbindelse gennemførelse af effektivisering og besparelser i overslagsårene. Der foretages en tværgående prioritering af puljen ud fra projekter med størst effektiviserings- og besparelsespotentiale. Puljen vil også kunne anvendes til finansiering af supplerende eksterne konsulentanalyser og konsekvensberegninger i forhold til strukturændringer og serviceniveau m.v. Desuden afsættes en årlig pulje på 5% af bruttobesparelsen til dækning af mistede indtægter fra forældrebetaling, fratrædelsesomkostninger og feriekort m.v. Der er ikke afsat økonomisk råderum til driftsønsker og eventuelle driftsudvidelser i forbindelse med politisk aftale om budget Puljen på 9,719 mio. kr. i 2015 vil derfor blive reduceret med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i den politiske aftale. Tilsvarende vil rammen til effektivisering og besparelser i blive forhøjet med beløb, der afsættes til driftsudvidelser i overslagsårene. 21

22 7. Anlægsudgifter og -indtægter ANLÆGSUDGIFTER Der er budgetteret med anlægsudgifter på 63,0 mio. kr. i 2015, 63,0 mio. kr. i 2016, 63,0 mio. kr. i 2017 og 63,0 mio. kr (heraf frigivelse af deponerede midler 27 mio. kr., kvalitetsfondsmidler 11 mio. kr. og vækstpakke 11 mio. kr.). Tabel 9: Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Byggemodningsaftale NFS Bygningsvedligeholdelse, pulje Landsbyforskønnelse Statslig pulje til istandsættelse og nedrivning Transport og infrastruktur Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet NFS- Investeringsplan Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) Undervisning og kultur Modernisering af folkeskoler Pulje til idrætsanlæg Renovering af tag på Mads Lerches gård Sociale opgaver og beskæftigelse Modernisering af daginstitutioner Fællesudgifter og reserver m.v Overførelse af uforbrugte bevillinger fra Anlægsreserve Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet I alt Byggemodningsaftale NFS En kommune må ikke uden lovhjemmel yde støtte til eller modtage støtte fra de kommunale forsyningsvirksomheder. Organiseringen af forsyningsområdet i et selvstændigt aktieselskab ændrer ikke grundlæggende ved reglerne om adskillelse af økonomien. De enkelte forsyningsområder skal via taksterne finansiere hele deres virksomhed, og en kommune må ikke yde tilskud til nedbringelse af taksterne. Efter lånebekendtgørelsen har en kommune mulighed for at optage lån til køb af jord til jordforsyning og til eventuelle interne forsyningsvirksomheders investeringer. I forbindelse med udskillelsen af forsyningsområderne i et selvstændigt aktieselskab fratages kommunens mulighed for lånoptagelse på forsyningsområderne. Selskabet vil i stedet have mulighed for at finansiere anlægsinvesteringer ved låneoptagelse og dermed sikre selskabet likviditet. Eventuelle tilgodehavender og gæld mellem det brugerfinansierede område og det skattefinansierede område skal forrentes med markedsrenten. Når en kommune selv forestår udstykning af byggegrunde afholder kommunen (jordforsyningen) forlods alle byggemodningsomkostninger, herunder etableringen af underordnede forsyningsanlæg. Det er således den, der tager initiativet til udstykningens gennemførelse, der skal bære den økonomiske risiko for at udstykkede parceller bliver solgt. 22

23 Nyborg Kommune har 17. januar 2012 indgået aftale med NFS A/S vedrørende udlæg i op til maksimalt 10 år i forbindelse med afholdelse af udgifter til byggemodning på forsyningsområdet. NFS A/S s udlæg vedrørende tilslutningsbidrag til regn- og spildevand og byggemodningsbidrag tilbagebetales over en 10- årig periode, hvor Nyborg Kommune løbende afdrager på restgælden, uanset at grundene ikke er solgt, samt at i tilfælde af salg af grundene, udover afdraget, betales hele beløbet til NFS A/S i det enkelte år. 10-års perioden er således den maksimale periode, at tilgodehavendet udestår. NFS A/S s udlæg i perioden forrentes med den til en hver tid værende kassekreditrente i NFS. Renteudgifterne afholdes af Nyborg Kommune (jordforsyningen) som bærer risikoen for at grundene bliver solgt. Aftalen indebærer, at der til NFS A/S skal afregnes 2,5 mio. kr. i 2015, 2,5 mio. kr. i 2016, 2,5 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Bygningsvedligeholdelse (pulje) Der er afsat 3,5 mio. kr. årligt til den løbende udvendige bygningsvedligeholdelse indenfor bl.a. folkeskoler, daginstitutioner, plejecentre, sociale institutioner, administrationsbygninger m.v. Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet Der er afsat 5,0 mio. kr. i 2016 og 5,0 mio. kr. i 2017 til etablering af flere parkeringspladser m.v. i Nyborg, som følge af projekt om Slottet. NFS-investeringsplan Der er afsat 1,178 mio. kr. i 2015 til afledte kommunale merudgifter i forbindelse med NFS-investeringsplan. Beløbet afsættes til følgeudgifter i forbindelse med NFS s investeringsplan på Lindevej, Nymarksvej, Fjordvej, Ludvig Hansensvej og dele af Knudshovedvej. Udgifterne vedrører blandt andet nye vejbrønde og stikledninger. Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) Der er afsat 2,7 mio. kr. i 2016 til facaderenovering af Nyborg Rådhus og renovering af torvet i Nyborg svarende til forudsætninger i fondsansøgning vedrørende projekt om Slottet. Moderniseringer af folkeskoler Der er foretaget store anlægsinvesteringer på skoleområdet i forbindelse med den ny skolestruktur m.v. og fremrykning af renoveringsprojekter. Der er afsat en ramme på 5,0 mio. kr. årligt fra 2015 til modernisering og vedligeholdelsen af folkeskoler. Midlerne kan også anvendes til udendørs faciliteter ved skolerne. Vedligeholdelse af idrætsanlæg (pulje) Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2015, 1,5 mio. kr. i 2016, 3,7 mio. kr. i 2017 og 3,7 mio. kr. i 2018 til vedligeholdelse af idrætsanlæg i hele kommunen. Der er i anvendt en del af puljen til færdiggørelse af projekt vedrørende idrætsanlæg i Nyborg. Renovering af tag på Mads Lerches gård Der afsættes 1,3 mio. kr. i 2016 til renovering af tag på Mads Lerches gård. 23

24 Modernisering af daginstitutioner Der er foretaget en række større anlægsinvesteringer i forbindelse med strukturændringerne på daginstitutionsområdet. Der er afsat en ramme på årligt 3,0 mio. kr. fra 2015 til modernisering af daginstitutioner. Anlægsfond og anlægsreserve Indtægterne fra forsyningsområdet vedrørende salget af Nyborg Elnet A/S og salget af aktier i DONG Energy A/S er anvendt til finansiering af det historiske høje anlægsniveau og en lang række forskellige anlægsprojekter. Strukturændringer på skole- og daginstitutionsområdet Overtagelse af gadelys fra NFS Renovering af Svanedamskvarteret Samling af materielgård på Alsvej Landsbyforskønnelse Energibesparende investeringer på skoler (gæld til NFS) Byggemodningsaftale el-delen (gæld til NFS) Cykelstier/forbedrede trafikforhold ved skolerne Udvikling af midtbyen Selvbetjeningsløsning mv. på biblioteksområdet Kampsportens Hus Byggemodningsaftale NFS Grundkapitalindskud til almene boliger Torvet og facaderenovering i Nyborg Flere parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet Cykelsti ved Langå (medfinansiering) Cykelsti Frørup-Ørbæk (medfinansiering) Sti bag om Præstevænget (statstilskud 0,6 mio.kr.) Støjvolde (medfinansiering) Renovering af lystbådehavnen Nyt idrætsanlæg i Nyborg Renter og afdrag på nye lån Der er afsat anlægsreserver på 46,322 mio. kr. i 2015, 38,501 mio. kr. i 2016, 40,301 mio. kr. i 2017 og 45,301 mio. kr. i 2018, som endnu ikke er disponeret til øremærkede anlægsprojekter. 24

25 ANLÆGSINDTÆGTER Budget 2015 med overslagsårene Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 8,0 mio. kr., heraf 5,337 mio. kr. vedrørende salg af grunde ved Jagtenborg. Som følge af prisnedsættelse på salg af grunde med 20% er indtægtsbudgettet nedsat tilsvarende. Tabel 10: Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Jagtenborg - udstykning Ravnekærlund, etape 3 - udstykning Kirsebærhaven - udstykning Toftemarken Ellinge - udstykning Mejerivænget - udstykning Erhvervsområde, Romsøvej Indtægter i alt Jagtenborg Der budgetteres med anlægsindtægter på 5,337 mio. kr. i 2015, 5,337 mio. kr. i 2016, 6,707 mio. kr. i 2017 og 6,707 mio. kr. i 2018 vedrørende salg af grunde i udstykningen Jagtenborg. Priserne varierer mellem kr. til kr. pr. grund. Ravnekærlund, etape 3 Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,7 mio. kr. i 2015 og 2016 vedrørende salg af grunde i udstykningen Ravnekærlund, etape 3. Kirsebærhaven, Ullerslev Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,536 mio. kr. vedrørende salg af grunde i udstykningen Kirsbærhaven. Toftemarken, Ellinge Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,216 mio. kr. vedrørende salg af grunde i udstykningen Kirsbærhaven. Mejerivænget, Ørbæk Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,272 mio. kr. i 2015 og 2016 vedrørende salg af grunde i udstykningen Mejerivænget. Erhvervsområde Romsøvej Der budgetteres med årlige anlægsindtægter på 0,541 mio. kr. vedrørende salg af grunde i erhvervsområdet Romsøvej. Derudover har Nyborg Kommune erhvervsjord til salg følgende steder: Damsgårdvej i Ullerslev, Industrivej i Ørbæk og Lundevænget 14 i Frørup. 25

26 Gæld i kr. (ultimo) Budget 2015 med overslagsårene Renter og finansielle poster Der budgetteres med følgende udgifter til renter og finansielle poster. Tabel 11: Renter og finansielle poster Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Renter Afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger Salg af aktier i DONG Energy A/S Salg af Nyborg Elnet A/S I alt Lånoptagelse og afdrag på gælden Det er forudsat, at der ikke optages nye lån i budgetperioden og at der samtidig sker en nedbringelse af kommunens langfristede gæld med 33,625 mio. kr. årligt. Gælden vil dermed være afviklet i 2020, hvor frigivelse af deponerede midler bortfalder. Afvikling af gælden frigør midler fra sparede renter og afdrag på lån fra 2021 svarende til bortfald af ekstraordinære indtægter fra deponerede midler Figur 2: Afvikling af langfristet gæld Afdrag på 33,625 mio. kr. årligt Der er i perioden optaget nye lån til fremrykning af anlægsinvesteringer og energibesparende investeringer. Kommunale nøgletal viser, at Nyborg ligger i top 15 over kommuner med lavest gæld pr. indbygger. 26

27 Bilag 1 Budgetloven for staten, kommuner og regioner Loven betyder, at der fastsættes en fast, øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner. Lofterne vedtages af Folketinget og gælder 4 år frem. De første udgiftslofter bliver fastlagt for perioden i foråret Hovedelementerne i Budgetloven er: 1) Implementering af finanspagten i dansk lovgivning, dvs. krav om de offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud. 2) Forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der ikke er udsigt til balance. 3) Nyt styringssystem med udgiftslofter: Tre udgiftslofter skal sætte rammerne for udgifterne i henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages af Folketinget. Udgiftslofterne skal understøtte, at de finanspolitiske målsætninger føres ud i livet. Lofterne gælder for en løbende 4-årig periode. Budgetter og regnskaber i stat, kommuner og regioner skal hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. Nye initiativer finansieres ved omprioriteringer inden for lofterne. Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i staten. Tiltag og sanktioner til sikring af loftsoverholdelse i kommuner og regioner. Det Økonomiske Råd skal løbende vurdere finans- og udgiftspolitikken. Det kommunale udgiftsloft omfatter serviceudgifterne, som allerede i dag er omdrejningspunktet for forhandlingerne om kommunernes økonomi. Ca. 70 pct. af de kommunale udgifter er dermed omfattet af udgiftsloftet. Danmark har tilsluttet sig finanspagten og skal således leve op til bestemmelserne heri. Det indebærer en række krav til den fremtidige finans- og udgiftspolitiske styring. De offentlige budgetter skal være i balance eller udvise overskud (balancekravet). Det årlige strukturelle underskud på de offentlige finanser må max. udgøre 0,5 pct. af BNP. Der skal indføres en korrektionsmekanisme, der automatisk aktiveres i tilfælde af betydelige afvigelser fra balancekravet. Korrektionsmekanismen indebærer, at finansministeren hvert år i august måned skal foretage en opgørelse af den strukturelle saldo for det følgende finansår. Hvis der forventes et væsentligt større strukturelt underskud end 0,5 pct. af BNP, skal der gennemføres foranstaltninger, der reducerer underskuddet. 27

28 Balancekravet og korrektionsmekanismen skal indføres i national lovgivning svarende til en dansk budgetlov. Budgetloven implementerer finanspagtens bestemmelser. Loven er således det centrale instrument til at understøtte overholdelsen af de rammer for den mellemfristede udvikling i de offentlige finanser, som fastlægges med afsæt i den nye europæiske aftale om finanspolitikken. Sanktioner ved overskridelse af de aftalte rammer i budgetterne Den nuværende sanktionslovgivning, som har været gældende siden 2009 indebærer, at 3 mia. kr. af det samlede bloktilskud er betinget af, at kommunerne overholder den aftalte ramme for serviceudgifterne. Sanktionsmekanismen indebærer, at der sker en kollektiv modregning i kommunernes bloktilskud, hvis kommunernes budgetter overstiger den aftalte udgiftsramme. Den nuværende sanktionsmodel er suppleret med en bemyndigelse til økonomi- og indenrigsministeren til at gøre en eventuel modregning helt (100 pct.) eller delvis (50 pct.) individuel, hvis kommunernes budgetter overskrider den aftalte ramme. Såfremt en modregning gøres helt eller delvis individuel, orienteres Finansudvalget om den valgte modregningsmodel. Sanktioner ved overskridelse af aftalte rammer i regnskaberne Kommunernes regnskaber er omfattet af sanktionslovgivning, som indebærer, at en eventuel modregning ved overskridelse af de aftalte rammer i regnskaberne vil blive fordelt med 60 pct. i de kommuner, som har overskredet deres budgetter, og 40 pct. kollektivt i samtlige kommuners bloktilskud. Overførelser mellem årene Grundlæggende er principperne i forhold til styringen af kommunerne som før budgetloven. Sanktionerne i forhold til budgetoverholdelse ændrer således ikke ved, at de decentrale kommunale institutioner kan få mulighed for at spare op og overføre eventuelt uforbrugte midler til senere brug. Den enkelte kommune kan således fortsat indrette sin styring af institutionerne på en måde, der understøtter en hensigtsmæssig økonomisk adfærd i den enkelte institution og dermed undgå benzinafbrænding i slutningen af året. Den samlede serviceramme og udgiftsloft skal imidlertid fortsat overholdes i både budgetter og regnskaber, hvilket fortsat kræver tæt styring og opfølgning for at sikre gennemførelsen af kompenserende besparelser, hvis driftsopsparingen samlet set bliver mindre end i foregående regnskabsår. Ramme på 150 mio. kr. til skatteforhøjelser Det indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og KL, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 150 mio. kr. Ordningen indebærer, at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for

29 Der vil ved fordelingen af puljen blive lagt vægt på følgende forhold: Driftsmæssig ubalance, hvor den driftsmæssige balance defineres som forskellen mellem kommunens driftsudgifter på det skattefinansierede område og kommunens nettoindtægter fra skatter, tilskud, udligning og renter. Udgiftspres fra demografiske forskydninger, herunder særligt som følge af høj vækst i antal børn og/eller ældre. Udgiftspres på overførselsområdet som følge af udviklingen i udgifter til blandt andet førtidspension og kontanthjælp. Udfordringer i forhold til den kommunale indtægtsside, herunder skatteindtægterne. Strukturel ubalance i kommunens økonomi i øvrigt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis der for 2015 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. Tilskud til skattenedsættelser i 2015 For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 150 mio. kr. For 2015 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, som for 2015 nedsætter skatten. Tilskuddet til den enkelte kommune kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2015, 50 pct. i 2016 og 2017 og 25 pct. i Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser på mere end 150 mio. kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet for den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. Hvis en af de omfattede kommuner i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. 29

30 Bilag 2 Ændring til serviceudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Tilpasning af budget til nuværende beredskab Falck-kontrakten Strukturændring beredskabsområdet (økonomiaftalen) Befordring af elever Pulje til styrkelse af IT på skoleområdet Modtageklasser m.v. til flygtninge- og familiesammenførte børn Demografi folkeskoler Demografi dagtilbud Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Erhvervsuddannelser UUO (DUT) Nyborg Svømme- og Badeland (mindreindtægter) Fælleskommunalt tandreguleringscenter i Odense Demografien sygehuse og sygesikring Demografien tandpleje (udmøntes ikke decentralt) Demografien sundhedsplejen Demografien genoptræning (0,75 normering ekstra) Omstillingspulje finansierer tandpleje og genoptræning Pulje til styrkelse af sundhed og forebyggelse (økonomiaftale) Pulje til samarbejde med almen praksis (økonomiaftale) Statstilskud til kvalitet på ældreområdet (1 mia. kr. puljen) Udgifter til kvalitet på ældreområdet Demografien syge- og hjemmeplejen Døgninstitution Sølyst - lukning af afdeling Fjordhuset Døgndækket tilbud til voksne med psykiske vanskeligheder VISO og mindreudgifter til objektiv finansiering (DUT) Sproggruppe på dagtilbudsområdet (finansiering fra social) Flere myndighedsopgaver på voksenområdet (konto 6) Konsulentaftale vedrørende Kina samarbejde Lov- og cirkulæreprogram (DUT) IT-fællesudgifter og betalingsaftaler m.v Indfrielse af leasingkontrakt Svanedammen Vederlag til politikere, lønstigning pr. 1/ Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Strategi om borgerinddragelse I alt Ændring til overførelsesudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Reduktion af bloktilskud til overførelsesudgifter (økonomiaftale) Refusionsomlægning af beskæftigelsesområdet???? I alt Ændring til anlægsudgifter og -indtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Afledte udgifter til NFS-investeringsplan Anlægsreserve og forhøjelse af anlægsramme Prisnedsættelse på 20% ved salg af grunde I alt Ændring til finansielle poster Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Renter Afdrag på lån Lånoptagelse Øvrige finansforskydninger - Tarco afviklingsselskab I alt

31 Bilag 3 Fordeling af ramme til effektivisering og besparelser Effektivisering og besparelser Budget Andel af Ramme til udmøntning Beløb i kr budget Teknik- og Miljøudvalg ,4% Byggeri og fast ejendom ,4% Natur og Miljø ,4% Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed ,4% Vintertjeneste ,4% Kollektiv trafik ,4% Vej, Park og Natur driftsafdeling ,4% Skole- og Dagtilbudsudvalg ,9% Folkeskoler ,6% SFO ,4% Ungdomsskole og særligt tilrettelagt uddannelse ,7% Vidtgående specialundervisning ,5% Dagpleje og daginstitutioner ,4% Kultur- og Fritidsudvalg ,9% Idræt og folkeoplysning ,4% Kultur ,4% Folkebiblioteker og lokalhistoriske arkiver ,4% Musikaktiviteter inkl. Musikskolen ,1% Sundheds- og forebyggelsesudvalg ,6% Tandpleje ,0% Kommunal genoptræning ,6% Sundhedspleje ,0% Forebyggelse og sundhed ,4% Ældreudvalg ,7% Plejecentre ,9% Rehabilitering og demens ,6% Syge- og hjemmepleje ,3% Pleje og omsorg fællesområder ,6% Køkkener ,4% Social- og Familieudvalg ,1% Foranstaltninger for børn og unge ,4% Foranstaltninger for voksne handicappede ,5% Beskæftigelsesudvalg ,9% Integration ,2% Arbejdsmarkedsforanstaltninger ,3% Erhvervs- og Udviklingsudvalg ,4% Lokale erhvervs- og udviklingstiltag ,4% Turist- og erhvervsservice 878 4,4% Økonomiudvalg ,1% Politisk område ,0% Beredskab ,5% Direktion og administrative afdelinger ,3% Tværgående udgifter og projekter ,7% Lønpuljer m.v ,8% Bruttobesparelse i alt ,4% Mistede indtægter, fratrædelsesomkostninger m.v. -0,2% Nettobesparelse i alt 3,2%

32 Bilag 4 Investeringsoversigt Anlægsudgifter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Byggemodningsaftale NFS Bygningsvedligeholdelse, pulje Landsbyforskønnelse Statslig pulje til istandsættelse og nedrivning Transport og infrastruktur Parkeringspladser m.v. som følge af projekt om Slottet NFS- Investeringsplan Facaderenovering og torvet i Nyborg (fondsansøgning) Undervisning og kultur Modernisering af folkeskoler Pulje til idrætsanlæg Renovering af tag på Mads Lerches gård Sociale opgaver og beskæftigelse Modernisering af daginstitutioner Fællesudgifter og reserver m.v Overførelse af uforbrugte bevillinger fra Anlægsreserve Anlægsfond, salg af Nyborg Elnet I alt Anlægsindtægter Budget Budget Budget Budget Beløb i kr Jagtenborg - udstykning Ravnekærlund, etape 3 - udstykning Kirsebærhaven - udstykning Toftemarken Ellinge - udstykning Mejerivænget - udstykning Erhvervsområde, Romsøvej Indtægter i alt

33 Torvet Nyborg 33