University of Northumbria at Newcastle. England (2001a)

Transkript

1 University of Northumbria at Newcastle. England (2001a) Af Lise Gregersen (Årgang 1999) Jeg tilbragte efterårssemestret 2001 mit 5. semester ved University of Northumbria at Newcastle, England sammen med Charlotte Larsen. Jeg skriver denne erfaringsrapport udelukkende ud fra mine egne erfaringer. Jeg blev optaget på Information and Communication Management-bachelorstudiet på 3. år. Forberedelse Vi fik et par måneder før afrejsen tilsendt beskrivelser af de mulige fag i et par s. Disse s kunne man hurtigt blive forvirret af, da de hver især indeholdte beskrivelser af nogle fag, men ikke alle, som var tilgængelige, og der var ikke en samlet oversigt. Jeg skulle så foretage et foreløbigt valg af fag ud fra disse mangelfulde beskrivelser, men det endelige fagvalg blev først foretaget efter ankomsten til Newcastle, og det var her muligt at vælge delvist om. Men for at få beskrivelserne, skal Leif holdes lidt i ørerne, så han kan holde dem i ørerne ved instituttet. De er meget flinke, men også lidt glemsomme. Det er også ret svært at få ud af Universitetet, hvornår intro-dagene for internationale studerende starter, men de findes altså helt sikkert, og de er guld værd!!! Så det er bare med at hive Leif lidt mere i ørerne, så han får informationerne ud af det internationale kontor på Northumbria Universitetet. Mht. bolig, så er det ret vigtigt, at du selv tage initiativet og skriver til boligadministrationen ved Universitetet i god tid! Mere om dette senere under punktet bolig. Men alt i alt, så er de er meget flinke på Instituttet derovre, og hvis du har nogle problemer, når du kommer frem, er der altid nogen parate til at hjælpe dig, så det vigtigste af få i orden inden du tager hjemmefra er en bolig, og selvfølgelig få afklaret afrejsetidspunktet, så du kan nå med til intro-dagene. Ankomst Jeg ankom med fly om formiddagen, og hvis man ankommer i løbet af dagen (mellem 8 og 6, tror jeg), er der repræsentanter i lufthavnen, som sætter folk på en speciel universitetsbus, som kører til de forskellige kollegier, når den er fyldt op. Jeg kom derfor direkte til mit kollegium uden at skulle tænke på busser, tog, taxaer. Ved ankomsten til kollegiet henvendte jeg mig så til house manager en, som jeg på forhånd havde kontaktet og fortalt, hvornår jeg ankom, for at få min nøgle udleveret. Jeg kunne så med det samme komme af med mine ting og komme ud og udforske byen lidt. Jeg brugte også tiden til at gå til instituttet og meddele, at jeg var kommet, så jeg kunne lave en aftale om et møde, hvor jeg kunne snakke med én om mit fagvalg. Derudover blev jeg indregistreret, så jeg i løbet af et par dage kunne få mit adgangs- og kodeord til computerne, så jeg kunne komme i gang med at skrive s til dem derhjemme. Jeg hentede også min billet til introdagene for de internationale studerende, hvilket var

2 heldigt at jeg gjorde så tidligt som jeg gjorde, da det viste sig at der ikke var nok til alle de internationale studerende, som gerne ville deltage, og man skulle have billetten for at deltage i arrangementerne, så husk at hente den så snart som muligt! Dagen efter min ankomst begyndte introdagene for de internationale studerende. Umiddelbart følte jeg mig meget alene, men da jeg spottede et kendt ansigt Charlotte var det ikke helt så fortrøstningsløst mere, og vi faldt hurtigt i snak med mange andre også. Det var i løbet af disse første 3 dage, at jeg fik mødt mange af de mennesker, som jeg hurtigt blev venner med og stadig er. De to første dage gik mest med foredrag om universitetet, sport og fritid på universitetet og mange andre ting. Jeg deltog i de fleste, men det er ikke alle der er lige vigtige, når man kun skal være udvekslingsstudent i ét semester. Men det vigtigste er altså også at møde nogle mennesker! Og det er vigtigt at huske på, at alle er i samme båd (kliché, jeg ved det, men det er sandt!), så alle har lyst til at møde nye mennesker. Den sidste officielle dag af disse intro-dage gik med et fair, hvor det var muligt at gå rundt til forskellige boder og få flere informationer om forskellige ting og sager, hvis man havde lyst til det, ellers var der bare tid til at have det sjovt. Dagen efter, lørdag, var der så en endags-tur til Edinburgh, som man kunne komme med på, hvis man havde en billet. Det var bare synd, at køreturen tager 3 timer hver vej, og vi fik kun ca. 3 timer i byen. Men det var da en lille introduktion, som vækkede lysten til at komme tilbage på et senere tidspunkt. Den første uge er semestret, efter de internationale intro-dage, er en intro-uge (Fresher s Week) til faget og instituttet, og det er begrænset hvor mange af disse oplysninger jeg havde brug for. Men Pat Dixon (min vejleder) var meget behjælpelig med at udvælge de dele, som hun syntes kunne være af interesse, fx. intro til computerne. Men ellers var det stort set en fri-uge, hvor det var tid til at more sig. Man kunne købe et freshers pass for 35, så man kunne komme til fest hver aften på Universitetet, men jeg bestemte mig til sammen med mange andre af de internationale studerende bare af gå i byen andre steder. Så blev det ikke helt så dyrt! Fag En af dagene i intro-ugen mødtes jeg så med Pat, og vi talte om hvilke fag jeg ville have. Da de 3. års-studerende er i praktik første halvdel af efterårssemestret, kunne jeg ikke følge deres undervisning. Jeg kunne derfor vælge mellem 2. års-fag (bachelor) og 4. års-fag (masters). Derudover kunne jeg vælge et enkelt 3. års-fag, som kun løb i anden halvdel af semestret. Jeg skulle have 4 fag, selv om det ikke er, hvad der svarer til hvad de engelske studerende har, men de tager pænt hensyn til, at vi er ude for at opleve noget og ikke kun for at knokle! Jeg endte derfor med at vælge ét 2. års-fag: The electronic document, ét 3. års-fag: Website management og ét 4. års-fag: The Information Professional. Derudover valgte jeg et 3. års-fag: Specialised ITtopic, som normalt kører i forårs-semestret, men jeg fik specielt lov til at tage det, da det handler om et projekt, hvor der bare skulle afsættes et par timers vejledning. Mht. forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse af fagvalg, så

3 oplevede jeg ingen problemer. Dog kom den endelige godkendelse først i slutningen af semestret, så hvis der havde været problemer, ville det have været store problemer. The electronic document var en introduktion til praktisk HTML og XML. Det betød, at vi lige fra starten skulle skrive små sider i HTML, og snart også i XML. Der var 2 timer ugentligt i dette fag, hvor halvdelen blev brugt på et oplæg fra lærerens side, og den anden halvdel blev brugt på praktisk arbejde foran computeren. Jeg synes, at det var rigtigt godt at få et praktisk kendskab til, hvordan de to mark up-sprog bruges. Eksamen i dette fag var en tekst, som vi skulle kode i XML, og derudover skrive 500 ord (!) om denne proces. Website management startede som sagt først i midten af semestret, så det var et kort fag, hvor der blev gennemgået en del til hver forelæsning (2 timer om ugen), og der var lagt op til, at man selv skulle læse en hel del uden for timerne. Derudover var der 2 timers øvelse hver uge, hvor man kunne få afprøvet nogle af de ting, som han havde snakket om til forelæsningen. Eksamen i dette fag var en skriftlig opgave på. ca ord, hvori man skulle beskrive de overordnede ledelsesmæssige overvejelser omkring oprettelsen af et websted. The Information Professional kan ikke anbefales for udvekslingsstudenter. Det er et helårs-fag, hvor jeg kun deltog i første halvdel, og det var ikke meget inspirerende. Den første halvdel af det jeg deltog i, handlede om hvordan man lave en præsentation altså bl.a. om at det er vigtigt at have en introduktion, en hoveddel og en slutning i en præsentation, om powerpoint og andre basale færdigheder. Anden halvdel handlede om kommunikation, og kunne have været spændende, hvis der var gået lidt mere i dybden. Derudover var faget en slags opsamlingssted for alle de introduktioner, som de nye mastersstuderende skulle have. Ugentligt var der 2 timers foreløsning og 2 timers øvelser. Eksamen bestod i en gruppe-fremlæggelse om en virksomheds eksterne kommunikation, hvor det var meningen, at vi skulle bruge alle de færdigheder, som vi havde lært. I Specialised IT-topic var jeg som sagt den eneste studerende. Jeg blev tilknyttet en vejleder, som jeg talte med 4 gange af ca. 20 min. pr. gang, og derudover kørte jeg mit eget løb. Jeg fandt et emne, metadata og søgemaskiner, som jeg havde lyst til at undersøge nærmere, fandt litteratur, skrev, lavede et par småforsøg og konkluderede på disse uden den store indblanding fra min vejleder, så jeg er på nuværende tidspunkt meget spændt på, hvordan den klarer skærene. Det var mig selv, som valgte, at jeg ville køre mit eget løb. Hvis jeg havde haft lyst til det, ville jeg sagtens kunne have fået mere hjælp fra min vejleder, som var meget flink. Generelt skal man selv gøre en del for at lære noget! Man får ikke udleveret en læseplan, hvorpå der står, hvad der skal læses fra gang til gang, men derimod en kort liste over foreslået litteratur. Det er så op til en selv at tage sig sammen og gå på biblioteket for at låne bøger og søge i de mange databaser, der er

4 adgang til. Men der er ingen krav om at man køber nogen bøger, da man ikke skal læse nogle bestemte bøger, så det er temmelig billigt. Til gengæld betaler man for at printe ud, 5p pr. side, så når det meste af litteraturen ligger på nettet det gjorde det i hvert fald for mit vedkommende så koster det da lidt. Bolig Som før nævnt er det vigtigt selv at kontakte boligadministrationen ved Universitetet ( i god tid. Jeg kontaktede dem i maj / juni, hvorefter jeg fik tilsendt oplysninger og et ansøgningsskema. Heri stod bl.a., at studerende, som kun skal studere i Newcastle i ½ år, ikke har store chancer for at få en kollegie-plads, så de bør kun søge privat indkvartering (hvilket også tilbydes på ansøgningsskemaet). Jeg besluttede mig dog for at prøve at søge kollegium alligevel, da det jo kunne være, at man var heldig. Og det viste sig, at det ikke var noget problem. Mange af mine venner, som også kun skulle være der i et halvt år, boede også på kollegium. Og hvis man søger i god tid, så er man ret sikker på at komme ind. Jeg boede på det kollegium, som hedder Stephenson Building. Man skal ikke forvente et kollegium, som man kender det fra Danmark. Der er mere kontrol med tingene, og en house manager, som har åbent dagligt. Huslejen er temmelig høj! Jeg betalte ca for midt september til slut januar (selvom jeg tog hjem før jul!). Man kan i stedet vælge at bo privat, hvor det er noget billigere, men det er til gengæld for det meste længere væk fra centrum, så man skal investere i et buskort. Stephenson ligger ca. 10 min. gang fra Universitetet og dermed også meget tæt på byen. Man bor i lejligheder med mellem 3 og 8 beboere. I min lejlighed var vi 4, alle sammen ikke-britter. Der var fælles bad og toilet vi havde 2 toiletter og 2 badeværelser. Dog havde vi nogle af de mindste værelser der er ret store forskel. Men alt i alt et udmærket kollegium, som godt kan anbefales. Dog er der den ulempe, at man selv skal have alt køkkengrej med selv, og hvis man som mig ender i en lejlighed med udelukkende ikke-britter, så har man et lille problem. Her er Wilkinson s dog en stor hjælp, idet man kan købe billige tallerkener, gryder og hvad der ellers skal til. Sengetøj kan lejes på kollegiet til 1 om dagen, og møbler står på værelserne. Det sociale liv De britiske studerendes liv er fuldstændig centreret omkring Universitetet. Der er derfor utroligt mange muligheder på Universitetet for et socialt liv. Næsten hver aften er der fest i Student Union på Universitetet, og der er masser af foreninger, som man kan melde sig ind i. Under Fresher s Week er der en fair, hvor alle foreninger har en stand. Der er også store muligheder for at dyrke sport og lignende, bl.a. squash, trampolinspring og forhindringsløb. Jeg valgte selv at melde mig ind i sportsklubben (som man skal være medlem af for at komme med i klubberne (de enkelte sportsgrene)), som koster 35 for et semester. Det er jo ikke helt billigt, men til gengæld får man så adgang til et træningscenter, haller, squash-baner og mange andre ting. Jeg valgte

5 derudover at melde mig ind i vandreklubben, OUTAC, som hver tirsdag mødes på Archers pub, hvor der hygges og drikkes. Hver anden weekend tager de på vandreture rundt omkring i landet. Jeg var med på alle de ture, som var der mens jeg var i landet, så jeg kom med på 6 weekend-ture. Vi var i Skotland indtil flere gange og i Wales en enkelt gang, og ellers i forskellige nationalparker i England. Jeg synes, at det var en kanon måde at møde nogle af de lokale studerende på. Men der er altså helt vildt mange muligheder for at møde både britiske og internationale studerende, hvis bare man melder sig til en enkelt eller et par stykker af de tilbud, som udbydes af Universitetet. Newcastle er en helt igennem ung by, hvor der altid er en mulighed for at gå i byen. I Newcastle ligger to store Universiteter, så der er masser af unge mennesker, som har lyst til at feste. Alle hverdagsaftener er der gang i den, forskellige steder, alt efter hvilken aften det er, men det er altid muligt at finde en god fest! Det er noget billigere at gå i byen på diskotekerne i løbet af ugen, og det kan derfor anbefales, at dette udnyttes. Om lørdagen er der Wiggle på Universitetet, og det er det absolut billigste sted om lørdagen. Et af de mere specielle diskoteker er Tuxedo Princess, en kæmpe båd på Tynefloden, som består af ca. 7 områder med forskellige slags musik og et af stederne et roterende dansegulv det skal prøves! Ved Tyne-floden ligger Quayside, som er stedet med en masse diskoteker og pubber! Og så er det smadder flot og hyggeligt dernede om aftenen. Praktiske og økonomiske forhold Den største udgift for mig var helt klart huslejen, som for mig var ca. dobbelt så høj, som herhjemme, men det hjalp med de penge, som man får fra skolen og fra ERASMUS. Mht. til studiet, så var der ikke nogen udgifter til bøger, men til gengæld lidt til printning, men ikke noget at regne med i forhold til i Danmark. Min fritid blev noget dyrere derovre for mig end jeg er vandt til, da jeg valgte at tage på så mange ture med vandreklubben ( pr. tur) og meldte mig ind i sportsklubben ( 35). Derudover valgte jeg at tage på andre weekendture og dagsture med mine venner ud at se Storbritannien. Også det at gå ud næsten hver aften blev selvfølgelig en større udgift end umiddelbart beregnet, men der var ikke meget ved at sidde på kollegiet og glo ud i luften for sig selv, dog gør det det jo billigere at sidde i en eller andens køkken og få en enkelt øl eller to nogle gange i stedet for at gå ud hver aften. Da jeg boede så tæt ved Universitetet og dermed også centrum, gik jeg altid rundt, så jeg havde absolut ingen udgifter i det daglige til transport. Mht. læge, så viste det sig, at man, når man er i landet under 6 måneder, ikke skal tilmelde sig en læge. Under intro-dagene snakkede de meget om, at man skulle huske at tilmelde sig en lokal læge, men det skal man altså ikke, hvis opholdet er kort. Jeg skulle til lægen en enkelt gang. Jeg gik hen til den nærmeste læge, hvor jeg fortalte, at jeg var midlertidigt i landet, hvorefter jeg udfyldte en formular og fik en tid. Evaluering University of Northumbria at Newcastle får 3 stjerner (ud af 5) for det

6 akademiske. Da der er stor mulighed for selv at vælge fag, vil det være meget afhængig af de fag, som jeg valgte. Jeg følte i løbet af semestret, at jeg ikke lærte så meget, som jeg havde gjort, hvis jeg var blevet hjemme. Dette er dog meget på grund af min egen indsats, da det er meget op til de studerende selv at finde den relevante litteratur og læse den. Da jeg nåede til eksamen følte jeg dog alligevel, at jeg fik skrevet nogle gode opgaver, så jeg fandt ud af, at jeg faktisk havde fået mere ud undervisningen, end jeg umiddelbart havde troet. University of Northumbria at Newcastle får 5 stjerner (ud af 5) for det sociale. De tilbyder simpelthen så meget til de studerende i fritiden, så det er næsten umuligt at vælge. Der er så mange tilbud, at enhver kan finde noget til sin smag. Og jeg fandt rigtigt mange venner både britiske og fra andre lande. University of Northumbria at Newcastle får derfor i alt 4 stjerner (ud af 5). Jeg synes, at der generelt bliver taget godt hånd om de internationale studerende. Der er altid et sted man kan gå hen og spørge, hvis man er i tvivl, og så er de meget flinke til at hjælpe en.