STØJHANDLINGSPLAN 2018
|
|
- Maja Axelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STØJHANDLINGSPLAN 2018
2 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhandlingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæmpelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Støjbekendtgørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september Formålet med kortlægningen og støjhandlingsplanen er samlet set jf. Støjbekendtgørelsen: at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt opretholde støjmiljøets kvalitet der hvor det er acceptabelt. Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støjbekendtgørelsen fastlægges det, hvordan kortlægningen skal gennemføres samt hvordan den skal rapporteres til Miljøstyrelsen. Derudover fastlægger bekendtgørelsen, hvorledes støjhandlingsplanen skal disponeres således at handlingsplaner kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer støjhandlingsplanen skal indeholde: Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og evt. stilleområder De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lovpligtig jf støjbekendtgørelsen) Antal personer og boliger udsat for støj i givne støjintervaller samt en indkredsning af problemer/situationer som skal forbedres og en prioritering heraf Kommunens allerede indførte foranstaltninger for reducering af vejstøj Kommunens planlagte foranstaltninger de næste 5 år Forventet nedbringelse af antal støjbelastede personer/ boliger Strategi på lang sigt Finansielle oplysninger om muligt Evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen EKSTERN STØJ betegner uønsket eller skadelig udendørs lyd fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra (i)-mærkede virksomheder Referat af den offentlige høring I 2012 vedtog byrådet Aarhus Kommunes Støjhandlingsplan for Ifølge bestemmelserne i støjbekendtgørelsen skal både støjkortlægning og handlingsplan revideres hvert 5. år. Således pålægges Aarhus Kommune at kortlægge ekstern støj inden for et nærmere afgrænset område samt udarbejde en handlingsplan. Som forberedelse på revision af støjhandlingsplanen har Aarhus Kommune i 2017 kort lagt alle veje med mere end 500 biler pr. døgn samt kortlagt støjniveauet på alle boliger i kommunen. 2
3 KORTLAGTE KOMMUNEVEJE MEJLBY SPØRRING LØGTEN SKØDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG SABRO EGÅ RISSKOV TILST BRABRAND AARHUS HARLEV STAVTRUP VIBY KOLT HASSELAGER HØJBJERG TRANBJERG MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 3
4 OMRÅDE DER JF. STØJBEKENDTGØRELSEN SKAL KORTLÆGGES LYSTRUP LISBJERG EGÅ VEJLBY RISSKOV TILST HASLE AARHUS BRABRAND STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG 4
5 OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 1 Støjkortlægningen omfatter hele Aarhus Kommune. Den lovbestemte del af kortlægningen udgør dog kun 81,5 km2 af kommunens i alt 468 km2. Kortlægningen viser at ca boliger har et støjniveau på facaden der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 db, heraf ligger ca inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca af kommunens boliger har et støjniveau over 68 db som er grænsen for, hvor et flertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet, heraf ligger ca inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Med den aktuelle handlingsplan lægges der op til at den systematiske anvendelse af støjreducerende belægninger - som blev startet op med Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune forsættes i de næste 5 år. Derudover lægges der op til at der i den kommende periode sættes fokus på støj og arbejdes indirekte med støjbekæmpelse gennem kommunens planlægning. Der tages blandt andet højde for støjbekæmpelse i lokalplanlægningen hvor der stilles krav til bygherre om konkrete tiltag (eks. facadeisolering, støjafskærme) for overholdelse af grænseværdierne i nybyggeri. Hensynet til støj indgår også som en vigtig parameter i den generelle trafikplanlægning. Herigennem reguleres trafikkens form, omfang og hastighed og dermed den afledte støjbelastning. 5
6 2 DET KORTLAGTE OMRÅDE OG STØJKILDERNE Aarhus Kommune har pr. 1. januar 2018 et samlet areal på 469 km2, ca indbyggere og ca boliger. Jf. støjbekendtgørelsen skal det større samlede byområde i Aarhus Kommune med et areal på 81,5 km2, ca indbyggere og ca boliger, kortlægges. I Aarhus Kommune er det valgt at kortlægge hele kommunen. Handlingsplanen omfatter derfor hele kommunen. Aarhus bygger på et fingerplansprincip med en bykerne omkranset af tre Allégader og bugten. Byudviklingen følger indfaldsvejene, hvor imellem den grønne struktur strækker sig ind mod Midtbyen. Vejene inden for det samlede byområde udgør ca. 333 km, hvoraf hovedparten er kommunale veje eller private fællesveje. En mindre del er statsveje. Støjbidraget fra statsvejene er medtaget i kortlægningen for Aarhus, men er også særskilt kortlagt af Vejdirektoratet og vejene indgår som en del af Vejdirektoratets støjhandlingsplan. Støjkortlægningen er blevet udført på baggrund af trafiktal fra 2014/2015. Der er i vid udstrækning tale om talte trafikmængder. På strækninger, hvor der ikke findes talte trafikmængder, er trafikmængden skønnet. Trafikmængderne er fordelt på køretøjstyper (personbiler og varebiler, lastbiler og store lastbiler) og over døgnet (dag kl. 7-19, aften kl , nat kl. 22-7). Bystrukturen uden for Allégaderne og inden for Ringgaden er en blanding af brokvarterer med sluttet karrébebyggelse, mere åbne lave strukturer med parcelhuse, Aarhus universitetspark og store parkområder samt Aarhus Universitetshospital og Botaniskhave med Den Gamle By. Helt ind til den centrale del af Aarhus skærer sig fra vest banegraven. Som en del af den seneste udvikling i den indre by er store områder som Aarhus Ø, Ceres grunden og Kommunehospitalet under byomdannelse. Uden for Ringgaden og inden for Ringvejen er strukturen mere åben og der er en stor andel af enkeltstående enfamiliehuse og solitære boligblokke. Der ligger også flere ældre erhvervsområder der i kommuneplanen er udlagt til byomdannelsesområder. For eksempel er områderne ved Katrinebjerg og Søren Frichs Vej under transformation. Uden for Ringvejen - i de nærliggende forstæder er boligtypen kendetegnet ved en blanding af enfamiliehuse, rækkehuse og etageboliger i en åben struktur. STØJ FRA VEJE Støjkortlægningen bygger på en kortlægning af den belastning alle veje i kommunen med mere end 500 køretøjer pr. døgn påfører boliger, der ligger som nabo til vejene. I Aarhus kommune er der i 2014 ca. 863 km veje med en trafikmængde på over 500 køretøjer pr. døgn. 6
7 Trafikindekset for Aarhus Kommune viser, at efter en stagnerende periode imellem 2010 til 2013 har der fra 2013 og frem til 2016 været en stigning i biltrafikbelastningen. Denne stigning følger den nationale tendens. Den største stigning ses tydeligst på indfaldsvejene. Det samme billede gør sig gældende for den tunge trafik der i samme periode og har været stigende. STØJ FRA VIRKSOMHEDER På kortlægningstidspunktet i 2014/2015 er der ikke placeret IPPC-virksomheder inden for det samlede byområde. Der indgår derfor ikke en kortlægning af virksomhedsstøj i handlingsplanen. Ved godkendelsespligtige virksomheder reguleres den eksterne støj ved hjælp af miljøgodkendelser. Hvis der er tale om ikke godkendelsespligtige virksomheder, kan den eksterne støj reguleres ved hjælp af påbud efter Miljøbeskyttelsesloven. Virksomhedsstøjkravene er indarbejdet som en del af kommuneplanens generelle rammebestemmelser og bygger på Miljøstyrelsens vejledning for ekstern støj fra virksomheder. STØJ FRA JERNBANER Transportministeriet udarbejder støjkortlægning og støjhandlingsplan for jernbaner. TRAFIKINDEKS INDEKS 90 ÅR AARHUS INDFALDSVEJE MIDTBYEN HELE LANDET (KILDE: VEJDIREKTORATET) 7
8 ANSVARLIG MYNDIGHED OG RETLIGT GRUNDLAG Den ansvarlige myndighed for udarbejdelse og offentliggørelse af støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er Aarhus Byråd. Aarhus Byråd er jf. Lov om offentlige veje myndighed når det gælder forhold omkring det kommunale vejnet i Aarhus Kommune. 3 udarbejdelse af støjhandlingsplaner i det følgende kaldet støjbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen udmønter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj. Støjkortlægningen og støjhandlingsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner, der beskriver hvordan støjkortlægning og støjhandlingsplaner skal udarbejdes. Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 12. september 2017 om kortlægning af ekstern støj og 8
9 4 ALLE GÆLDENDE GRÆNSEVÆRDIER Grænseværdier for støjbelastning er i Aarhus Kommune indarbejdet som en del af den gældende kommuneplans generelle rammebestemmelser. Der er bl.a. indarbejdet vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj og virksomhedsstøj. Grænseværdierne bygger på Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje (Vejledning nr. 4, Miljøstyrelsen 2007) og Ekstern støj fra virksomheder (Vejledning nr. 5, Miljøstyrelsen 1984 samt tillæg til denne vejledning af juli 2007). VEJSTØJ Der foreligger grænseværdier for nybyggeri samt for eksisterende bebyggelse, hvis der sker ændringer i støjniveauet som følge af ombygning af vejinfrastrukturen. Støjbestemmelserne danner grundlag for fastsættelse af støjmæssige krav og hensyn i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.) og i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse samt i forbindelse med nye vejanlæg samt større ombygninger af vejene, der har karakter af nyanlæg. Generelt gælder også Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveauer fra vejstøj på 33 db for boliger og 38 db for kontorerhverv. VIRKSOMHEDSSTØJ Ved udlæg eller anvendelse af arealer til håndværks og industrivirksomheder og anden støjende virksomhed og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som virksomheder påfører omgivelserne, ikke overskrider støjgrænserne i nedenstående skema. Ud over at gælde for håndværks- og industrivirksomheder er støjgrænserne også gældende for f.eks. bygge og anlægsarbejder, faste anlæg til energiproduktion, idrætsanlæg samt fritidsklubber og lignende fritidsaktiviteter. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli 2007 samt at skemaets støjgrænser bør anvendes i forbindelse med vejledningens tekst. For vejtrafikstøj er grænseværdier for det udendørs støjniveau i forhold til ny bebyggelse følgende: OMRÅDE Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker GRÆNSEVÆRDI Lden* 53 db Lden 58 db * Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet (dag, aften, nat) på årsbasis. Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 db for henholdsvis aften og nat. De tre tidsperioder er: dag kl aften: kl nat kl Hoteller, kontorer m.v. Lden 63 db 9
10 HVERDAGE KL HVERDAGE KL OMRÅDETYPER / ÆKVIVALENT, KORRIGERET STØJNIVEAU I DB(A) LØRDAGE KL LØRDAGE KL SØN- OG HELLIGDAGE KL ALLE DAGE KL Erhvervsområder Erhvervsområder med forbud mod generende virksomhed Områder med blandet bolig og erhverv (55) Etageboliger (55) Åben-lav boligbebyggelse og friarealer i byområder Sommerhusområder, rekreative områder og særlige naturområder (50) (50) Grænseværdier for maksimale støjniveauer er angivet i parentes 10
11 5 RESUME AF STØJKORTENE Inden for Aarhus Kommune er der som grundlag for handlingsplanen gennemført beregninger af vejstøjniveauerne på facader af alle boliger. Støjkortene på de følgende sider viser støjudbredelsen for forskellige støjintervaller beregnet i en højde af 1,5 m over terræn. Som støjindikator benyttes årsdøgnmiddelværdien (Lden), som er en sammenvejning af støj i tidsperioderne dag, aften og nat. I sammenvejningen indgår, at genevirkningen af støj om aftenen og om natten er større end om dagen. I beregningen indgår et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natteperioden for derved at opnå et støjniveau, som bedre svarer til den oplevede gene. Støjberegningerne er gennemført med beregningsmodellen NORD2000. Af støjkortet fremgår, at støjudbredelsen er afhængig af vejens omgivelser. Bygninger i første række virker som skærm for bagvedliggende bygninger og arealer, ligesom støjskærme har en god effekt på støjniveauet på arealer og bygninger bagved. Støjkortlægningen vedrører alene de udendørs støjniveauer. I Kommunen har ca , svarende til ca. 30 % af det totale antal boliger i kommunen, et støjniveau på en eller flere facader, der overstiger grænseværdien for nybyggeri på 58 db. Ca eller 90 % af disse boliger ligger inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. Ca af kommunens boliger, svarende til ca. 5 % af det totale antal boliger i kommunen, har et støjniveau over 68 db som er grænsen for, hvor et flertal af befolkningen føler sig stærkt støjbelastet. Ca eller 98 % af disse boliger ligger inden for det område, der jf. støjbekendtgørelsen skal kortlægges. FORDELING AF ALLE BOLIGER PÅ STØJINTERVALLER STØJINTERVAL I DB ANTAL BOLIGER Mindre end Over
12 ANTAL PERSONER OPGJORT PÅ BAGGRUND AF DEN GENNEMSNITLIGE BELASTNING OVER DØGNET I DET LOVBESTEMTE KORTLÆGNINGSOMRÅDE OPGJORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSENS INTERVALOPDELING STØJINTERVAL ANTAL PERSONER OPGJORT EFTER LDEN ANTAL PERSONER OPGJORT EFTER LN(NAT) Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde db db db db db Over 75 db ANTAL BOLIGER OPGJORT PÅ BAGGRUND AF DEN GENNEMSNITLIGE BELASTNING OVER DØGNET I DET LOVBESTEMTE KORTLÆGNINGSOMRÅDE OPGJORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSENS INTERVALOPDELING STØJINTERVAL ANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER LDEN ANTAL BOLIGER OPGJORT EFTER LN(NAT) Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde Lden i 1,5m højde Lden i 4m højde db db db db db Over 75 db * Lden er en sammenvejet værdi for støjbelastningen over døgnet (dag, aften, nat) på årsbasis. Der er indregnet et øget genetillæg på 5 og 10 db for henholdsvis aften og nat. De tre tidsperioder er: dag kl. 7-19, aften kl , nat kl
13 STØJNIVEAU (LDEN ) I 1,5 M S HØJDE FOR HELE KOMMUNEN db db db db db OVER 75 db MEJLBY SPØRRING HÅRUP LØGTEN SKØDSTRUP TODBJERG TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG SKÆRING EGÅ SABRO VEJLBY RISSKOV TILST HASLE AARHUS BRABRAND HARLEV STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG MÅRSLET BEDER SOLBJERG MALLING 13
14 STØJNIVEAU (LDEN ) I 1,5 M S HØJDE I DET JF. STØJBEKENDTGØRELSEN KORTLAGTE OMRÅDE db db db db OVER 75 db LISBJERG EGÅ VEJLBY RISSKOV TILST HASLE BRABRAND AARHUS STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG 14
15 STØJNIVEAU (LN(NAT) I 1,5 M S HØJDE I DET JF. STØJBEKENDTGØRELSEN KORTLAGTE OMRÅDE db db db db db OVER 75 db LISBJERG EGÅ VEJLBY RISSKOV TILST HASLE BRABRAND AARHUS STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG 15
16 VURDERING AF PERSONER OG BOLIGER DER UDSÆTTES FOR STØJ 6 I faldt antallet af boliger med støj over 58 db i kommunen samlet set fra ca boliger til Kun boliger i støjintervallet mellem db (Lden) har oplevet en lille stigning fra til boliger i 1,5 m højde og fra til i 4 m højde. I alle andre intervaller kan observeres et fald hvilket svarer til at ca personer oplever støjgener over 58 db ved deres hjem i mod ca person i Generelt kan det konstateres at mange boliger langs de mest trafikerede indfalds- og fordelingsveje stadig ligger over grænseværdierne for trafikstøj. Netop boliger med facadestøjniveau over 68 db findes primært langs indfaldsvejene, ringvejene, allégaderne samt Spanien, Havnegade og Skovvejen langs havnen. Antallet af personer der er meget støjbe lastet er dog faldet. Særligt indenfor det lovbestemte kortlægningsområde, hvor de fleste støjramte boliger findes, er antallet af personer i natstøjintervallerne db og db faldet med over 70 % siden sidste kortlægning i Antallet af personer i de mest støjbelastet boliger, med støjbelastning over 75 db, er også stærkt reduceret fra 1531 til kun 300 personer. Denne positive udvikling er sket på trods af en generel stigning i biltrafikken og den tunge trafik i samme tidsrum. STØJEDIAGRAM MED 2011 OG 2015 TAL Det forventes at trafikken i de kommende år vil stige yderligere som følge af den pågående byudvikling og fortætning i Aarhus. Det medfører at trafikstøjen ligeledes må forventes at stige. Som støjkortene indikerer, er støjproblematikken størst på de og omkring de store indfaldsveje, ringvejene og de større trafikveje. Flere faktorer indvirker på trafikstøjens styrke. Udover mængden og hastigheden af trafikken, spiller vejens forløb (eksempel har mange start/stop i trafikken en negativ virkning på støjen) og de omkringliggende arealer og bebyggelse også ind. De mange hårde og ikke lydabsorberende overflader i byen reflekterer lyden og øger dens udbredelse. Støjkortlægningen afdækker ikke, hvor mange støjramte boligerne i den gamle bygningsmasse, der har en facadeisolering, der sikrer overholdelse af Bygningsreglements grænseværdifor det indendørs støjniveau ved nybyggeri. Tidligere kortlægning har vist, at ca. 10 % af de støjbelastede boliger har skiftet vinduerne til støjisolerende vinduer. For at imødekomme den stigende støjbelastning i Aarhus Kommune er der behov for en målrettet indsats. Af Kommuneplan 2017 fremgår kommunens målsætning på støjområdet. En målsætning om at: Støjgenerne minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn STØJINTERVAL I DB ANTAL BOLIGER 2011 ANTAL BOLIGER 2015 Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer Mindre end Ved udbygning af nye veje, trafikale saneringer eller omlægninger af veje i den eksisterende by vil støjforhold og metoder til at nedbringe støjen blive vurderet og tænkt ind i planlægningen Over
17 GRUNDLAG FOR PRIORITERING AF STØJINDSATSEN Støjindsatsen langs de kommunale veje i Aarhus Kommune prioriteres således, at de mest belastede områder prioriteres højst og således at der primært sættes ind, hvor flest mulige stærkt belastede boliger og personer, der bor eller færdes i området, får effekt af indsatsen. Generelt prioriteres indsatsen efter princippet om mest mulig effekt pr. investeret krone. Miljøstyrelsens analyser viser at der umiddelbart opnås den største effekt i forhold til omkostninger, ved at anvende støjreducerende tyndlagsbelægninger. Anvendelse af støjreducerende tyndlagsbelægninger tager toppen af støjen, men kan ikke løse hele støjproblemet. Det vil derfor være nødvendigt at anvende flere virkemidler samtidig for at få bragt støjniveauet ned på eksempelvis grænseværdierne for nybyggeri. Af nedenstående figur fremgår den forventede effekt af forskellige virkemidler. Opgørelsen bygger på undersøgelser foretaget af Miljøstyrelsen. VIRKEMIDDEL REDUKTION I DB BEMÆRKNINGER Reduktion i trafikmængden 0-3 Reduktion i trafikmængden på 50 % giver en 3 db dæmpning. Hastighedsreduktion 1-2 En sænkning af hastigheden fra 60 til 50 km/t giver en reduktion på 1,5-2 db. Forbud mod lastvogne om natten 1-2 En reduktion i den tunge trafik fra 10 % til 0 % ved 50 km/t giver en reduktion på 1,4 db. Støjafskærmning (vold eller skræm) 5-15 Med afskærmning af realistiske dimensioner vil det være muligt at opnå dæmpninger på db. Skærme dæmper dog kun de nederste 1-2 etager og udendørs friarealer. Støjreducerende belægninger 1-4 Effekten aftager gradvis over belægningens levetid og den største effekt opnås i starten. Støjisolering af boliger 5-40 Større dæmpning end 40 db vil i reglen ikke være økonomisk realistisk. 17
18 7 BESKRIVELSE AF ALLEREDE INDFØRTE TILTAG Aarhus Kommune har siden 1984 haft fokus på de trafikskabte støjgener og hvordan støjgenerne fremadrettet kan begrænses mest muligt. Et sæt støjbestemmelser har siden udgjort en del af kommuneplanens rammebestemmelser. Her er der opstillet grænseværdier for, hvor stor støjbelastningen må være ved ny støjfølsom bebyggelse. Disse krav er fulgt op i lokalplanlægningen, hvor der også er redegjort for, hvilke afhjælpende foranstaltninger (støjafskærmning, afstandskrav, m.m.), der skal iværksættes for at de stillede støjkrav kan opfyldes. Støjhandlingsplanen giver et overblik over de støjramte boliger og borgere i kommunen, samt udpeger strategiske indsatsområder for støjbekæmpelse der skal arbejdes med de næste 5 år. I bliver der, som udmøntning af planen, systematisk anvendt støjreducerende tyndlagsbelægninger på større veje inden for bymæssig bebyggelse som et virkemiddel til bekæmpelse af vejtrafikstøj. I de kommende år vil flere større veje blive belagt med støjreducerende asfalt eftersom de eksisterende slidlag når deres levetid. I 1994 bliver der iværksat tiltag for at forbedre bymiljøet dels med en trafikplan for City, der sikrer en trafikfredeliggørelse af cityområdet, hvorved der er opnået en markant støjmæssig effekt dels med enntrafik- og miljøhandlingsplan, hvor der bliver opstillet mål for støjbelastningen også i eksisterende områder. I Trafik- og miljøhandlingsplanen er et af indsatspunkterne at få kortlagt de støjbelastede boliger og omfanget af støjbelastningen. Siden da er der med jævne mellemrum foretaget opdatering af kortlægningen af støjbelastede boliger i Aarhus Kommune. I 2001 bliver Trafik- og miljøhandlingsplanen opdateret på trafikstøjområdet med nye målsætninger og indsatsområder. Med udgangspunkt i målsætningerne og midler afsat af Byrådet til en indsats mod støjbelastningen ved eksisterende boliger blev der oprettet en kommunal støjpulje. Der bliver gennemført en støjkortlægning af alle boliger i kommunen som grundlag for en prioritering af de afsatte midler. I perioden bliver støjpuljen udmøntet i form af tilskud til forbedring af støjisolering af facader ved en række af de mest støjbelastede boliger i det centrale Aarhus. I alt modtager ca. 400 boliger tilskud til udskiftning af vinduer og opnår et bedre indendørs støjniveau. Fra 2007, og med et 5-årigt interval, bliver alle veje med mere end køretøjer pr. døgn kortlagt. Kortlægningen bliver fulgt op af Handlingsplan for større veje i Aarhus Kommune. 18
19 8 TILTAG DE KOMMENDE 5 ÅR OG FORVENTET EFFEKT AF INDSATSEN Der findes ikke enkelttiltag der alene kan løse støjproblematikken og derfor peger handlingsplanens indsatsområder de kommende 5 år på flere typer af tiltag. STØJREDUCERENDE BELÆGNING Ny asfalt har altid en støjdæmpende effekt. Støjbekæmpelse indgår derfor altid som en del af den generelle vedligeholdelse af vejnettet. I den kommende 5 års periode vil Aarhus Kommune derudover vedholde indsatsen med strategisk anvendelse af støjreducerende belægninger. Indsatsen vil primært koncentrere sig om udlægning af støjreducerende belægninger i forbindelse med nye slidlagsarbejder på strategisk udvalgte strækninger på indfaldsvejene og ringvejene og særligt støjplagede steder på det øvrige trafikvejnet. I forbindelse med EFFEKTEN AF STØJREDUCERENDE BELÆGNING Støjniveauet langs de veje der får støjreducerende belægninger forventes at falde med 1,5 til 4 db. Den største dæmpning vil opleves i belægningens første leveår. Efter ca. 3 år er effekten halveret. EFFEKTEN AF STØJKRAV Det forventes at alle nye boliger overholder kommuneplanens støjkrav. slidlagsarbejder bliver der i hvert enkelt tilfælde vurderet ud fra en helhedsbetragtning om belægningen med skal være støjreducerende da disse har en kortere levetid. I løbet af de sidste 10 år er mange af de mest befærdet veje i det sammenhængende byområde ved Aarhus blevet belagt med støjreducerende belægninger. De strækninger der endnu ikke fået støjreducerende belægninger (som Viborgvej og Marselisborg Boulevard) skyldes større forestående vejprojekter. I de kommende 5 år fortsættes udlægning af støjreducerende belægninger samt vedligeholdelse af eksisterende støjreduceret vejstrækninger. KRAV TIL STØJ VED NYE BOLIGER I forbindelse med byfornyelse, lokalplanlægning og enkeltsagsbehandling er der siden starten af 1980 erne stillet krav om, at der skal sikres støjniveauer i henhold til gældende støjbestemmelser. Inden for støjbelastede områder kan der kun udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, såfremt den fremtidige anvendelse kan sikres mod eksterne støjgener. Eksempelvis betragtes områder med et udendørs støjniveau over Lden 58 db normalt som støjbelastede, når det gælder vejstøj. Støjfølsomme funktioner omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer til funktionerne. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land parker, kolonihaver, naturområder, sommerhusområder og campingpladser. I lokalplanlægningen vil der således stilles krav til overholdelse af grænseværdierne for støj samt at bygherre forholder sig konkret til hvilke støjdæmpende tiltag (facadeisolering, lydskærme, etc.) der anvendes. 19
20 STRÆKNINGER FORSYNET MED STØJREDUCERENDE BELÆGNING TRIGE HJORTSHØJ LYSTRUP LISBJERG SKÆRING EGÅ VEJLBY TILST RISSKOV BRABRAND HASLE AARHUS STAVTRUP VIBY HØJBJERG HASSELAGER TRANBJERG MÅRSLET 20
21 TRAFIKPLANLÆGNING Støjhensynet taler generelt for at trafikken koncentreres - en fordobling af trafikmængden giver eksempelvis en stigning i støjbelastningen på 3 db. Trafikplanlægningen i kommunen har bl.a. med baggrund heri gennem en længere årrække taget afsæt i et princip om, at koncentrere trafikken - herunder den tunge trafik - på det overordnede vejnet, og gerne den mest miljørobuste del. I dag er størstedelen af den gennemkørende tunge trafik, og tunge trafik med ærinde i byen, koncentreret på indfaldsvejene samt Ringgaden og Ringvejen. Umiddelbart er det ikke muligt, i meget større omfang end det sker i dag at styre rutevalg for den tunge trafik, som har mål mange steder i byen. Dog er der flere projekter undervejs, der forventes at have en gunstig indvirkning på trafikstøjen. Det EFFEKTEN AF REDUKTION AF TRAFIKMÆNGDEN OG HASTIGHEDEN Reduktion i trafikmængden og nedsættelse af hastigheden vurderes ikke at være rentabel hvis man alene ser på hvilken effekt det har for støjbelastningen af de mest støjbelastede boliger i kommunen. Ikke desto mindre er det en vigtig afledt effekt som bidrager til at skabe mere trafiksikre og attraktive bymiljøer og det vil derfor i den fremtidige trafikplanlægning indgå som et væsentligt element. gælder eksempelvis tunnel under Marselis Boulevard, der vil reducere støjgenerne fra den tunge trafik til og fra havnen. Derudover bliver signalanlæg også løbende optimeret og samordnet med brug af ITS (Intelligent Transport Systemer). Dette har en gunstig virkning på trafikstøjen da det giver en mere glidende trafikafvikling med færre acceleration og nedbremsninger der er kilde til øget støj specielt fra den tunge trafik. MANGE TRANSPORTFORMER En målsætning i trafikplanlægningen i Aarhus er at forbedre forholdene for transportalternativer til personbilen. Dette kan medvirke til at mængden af biltrafik i byområderne reduceres hvis flere vælger at tage f.eks. cyklen eller letbanen. Cykelhandlingsplanen har sat fokus på fremkommelighed og sikkerhed for cyklister og der er blevet etableret supercykelstier til og fra forstæderne og cykelgader i city. Aarhus Letba ne, der åbnede i 2017, er næsten støjfri og et effek tivt kollektivt transportalternativ. Med åbning af strækningerne fra Odder og Grenå, vil det blive mere attraktivt at bruge den kollektiv transport i hverdagen. Trods flere boliger og arbejdspladser inden for Ringgaden er det fra lykkedes at holde udviklingen i biltrafikken inden for Ringgaden meget lavere end i resten af Aarhus Kommune. Den udvikling skal fortsætte. Målet er, at der heller ikke sker vækst i biltrafikken over Ringgadesnittet i de næste 10 år. Væksten skal ske i gang, cykel og kollektiv trafik. HASTIGHED I Aarhus er både indfaldsvejene og ringvejene skiltet med byzonetavlen og lastbiler er derfor uanset hastighedsskiltningen i øvrigt underlagt en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Reduktion af hastigheden på det overordnede vejnet har derfor alene en effekt på personbiltrafikken. Eksempelvis medfører en reduktion af hastigheden på Ringvejen - fra 70 til 60 km/t - en støjmæssig reduktion i størrelsen 1 db, hvilket normalt ikke kan registres af det menneskelige øre. 21
22 En reduktion af hastigheden for at opnå en støjmæssig effekt på det overordnede vejnet inden for byzonen i Aarhus vurderes derfor ikke at give en effekt, der står mål med de gener i forhold til specielt trafikafviklingen en hastighedsreduktion vil medføre. Hastighedsreduktion som virkemiddel til at nedbringe støjgener vurderes at have en større effekt, når der tale om større områder, hvor hastigheden eksempelvis sænkes fra 50 til 40 km/t. Herved kan der opnås en støjmæssig effekt på i størrelsen 1,5 2 db. Reduktion i hastigheden bør dog ikke ske alene ud fra et støjhensyn, men bør ses i sammenhæng med øvrige hensyn eksempelvis sikkerhedshensynet og et generelt ønske om en fredeliggørelse af et område. Der er i 2017 med succes lavet forsøg med 40 km/t hastighedszone i et større byområde. Sådan fredeliggørelse medvirker både til større trafiksikkerhed, tryghedsfølelse og støjdæmpning. Det er planen at hastighedszoner vil fremover blive udbredt til flere byområder i Aarhus Kommune. EFFEKTEN AF FACADEISOLERING Facadeisolering er meget effektiv og det er således muligt at opnå dæmpningseffekt på db afhængigt af opbygning af facade. Typisk vil facadeisolering bestå af en forbedring af vindueskonstruktionen. Brug af termolydruder vil dæmpe mellem db. TILTAG VED EKSISTERENDE BOLIGER Hovedparten af de 8000 stærkt støjbelastet boliger (med facadestøjniveau over 68 db) ligger ud til indfaldsvejene, ringvejene, allégaderne samt Spanien, Havnegade og Skovvejen langs havnen. Disse veje er udpeget som en del af kommunes trafikvejnet og har til opgave at afvikle en stor del af trafikken i Aarhus for derved at fredeliggøre mindre miljørobuste vejstrækninger. De boliger der ligger ud til ringvejene og indfaldsvejene er i stor udstrækning etageboliger. Boligerne ligger ofte med facaden i vejskel, hvorved virkemidlerne til nedbringelse af støj reduceres. I disse tilfælde er det ofte nødvendigt at tage flere virkemidler i brug samtidig. De bedst egnede virkemidler er støjreducerende belægninger kombineret med facadeisolering (støjisolerende vinduer). Anvendelse af støjreducerende belægning kan tage toppen af støjen, men kan ikke bringe støjniveauet til grænseværdierne for nybyggeri. Kombineres støjreducerende belægninger med facadeisolering kan der opnås gode indendørs støjniveauer og mærkbart forbedrede udendørs niveauer. Støjafskærmning kombineret med støjreducerende belægning er velegnede virkemidler ved villaer og rækkehuse, da en kombination af disse to virkemidler til sammen kan nedbringe de udendørs støjniveauer til acceptable niveauer og i mange tilfælde til niveauer, der er gældende for nybyggeri. Anvendelse af støjafskærmning vanskeliggøres i de situationer, hvor der er etableret tilslutninger til den vej, der er støjkilden. Det skyldes at tilslutninger medfører et behov for at bryde skærmforløbet, hvorved det ikke er muligt at opnå den optimale effekt af støjskærmen. Udgifterne til støjisolering og støjskærme er relativt stor i forhold til den effekt, der kan opnås og der vil være tale om løsninger, der berører den enkelte ejer. Ved anvendelse af disse virkemidler er det nødvendigt at indgå partnerskaber mellem kommunen og den private ejer om at nedbringe støjen ved støjafskærmning og forbedringer af facadeisoleringen. 22
23 9 STRATEGI PÅ LANGT SIGT VIRKEMIDLER Videreføre den forebyggende støjbekæmpelse i forbindelse med byudvikling og lokalplanlægning. Fortsætte arbejdet med at koncentrere trafikken på det overordnede vejnet for derved at fredeliggøre mindre og ikke så miljørobuste veje. Strategisk anvendelse af støjreducerende belægninger, særligt ved større trafikveje hvor naboarealerne til vejen er støjfølsomme. Fremme brugen af mere miljøvenlige transportmidler, cykel, gang, letbane. Udviklingen i trafikinfrastrukturen sker efter et overordnet mål om at Aarhus fortsat skal være trafikalt velfungerende og attraktiv med hensyn til afvikling af både person- og godstrafikken med en høj mobilitet og god tilgængelighed for trafikanterne. Samtidig skal trafikinfrastrukturen udvikles under hensyntagen til at ressourceforbruget og CO2-udledningen minimeres ved overflytning af biltrafik til kollektiv trafik og cykel- og gangtrafik, at trafiksikkerheden forbedres og miljøbelastningen fra trafikken minimeres. Nye elementer i infrastrukturen, der skal understøtte målsætningen er bl.a. etablering af letbanen der er et effektivt og miljøvenligt alternativ til biltrafik, og som kan aflaste dele af vejnettet. Letbanen sammentænkes med byvækstmodellen, så nye større byområder så vidt muligt banebetjenes. Et andet element er fremme af cykeltrafikken herunder anlæg af nye cykelruter, forbedring af eksisterende ruter, bedre parkeringsfaciliteter og øget trafiksikkerhed. Støjgenerne skal minimeres, så alle borgere kan bo, arbejde og opholde sig i gode miljøer. Fremtidige støjgener forebygges gennem en arealplanlægning og anden planlægning, der tager størst mulige støjhensyn. Ny bebyggelse til støjfølsom anvendelse i eksisterede bymiljøer sikres gode indendørs støjforhold og gode miljøer på udendørs opholdsarealer. Antallet af eksisterende boliger, der er belastet af et højt støjniveau fra vejtrafik, skal reduceres. Indenfor støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. 23
24 10 FINANSIELLE OPLYSNINGER Det er ikke muligt at finansiere de beskrevne initiativer i den aktuelle handlingsplan fuldt ud inden for gældende bevillinger. Det vil derfor være en forudsætning for gennemførelse af initiativer som beskrevet i planen, at der gives yderligere bevillinger. Den fortsatte brug af støjreducerende belægninger forventes at kunne afholdes inden for gældende bevillinger, men forventes at medføre en vis for- øgelse af udgiften til den løbende vedligeholdelse af vejnettet (udskiftning af slidlag). Udlægningen af støjreducerende belægning vurderes at være forbundet med en vis merudgift. I forbindelse med nye vejanlæg vil eventuel anvendelse af støjreducerende belægninger indgå som en del af anlægsbudgettet. 24
25 11 EVALUERINGSTILTAG For at følge udviklingen i antallet af støjbelastede boliger bliver der lavet periodiske opgørelser over, hvor der er udlagt støjreducerende belægninger samt vurderinger/beregninger af den støjmæssige effekt. 25
26 BEMÆRKNINGER KAN INDTIL 3. AUGUST 2018 SENDES TIL: TEKNIK OG MILJØ CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET KALKVÆRKSVEJ AARHUS C BYUDVIKLINGOGMOBILITET@AARHUS.DK MAJ 2018
1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5
Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs merefor større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6
Læs mereforslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune
forslag Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale
Læs mereKOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER
KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER Nærværende generelle rammebestemmelser udmønter kommuneplanens mål og retningslinjer vedrørende støjhensyn i planlægningen og tager sigte på at sikre et godt støjmiljø med
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN
TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereIndstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018
TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mere2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner
Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStøjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring
Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen
Læs mereDer var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.
Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der
Læs mereStøjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3
Læs mereStøjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30
N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S ØRESUND ØRESUND - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereSTOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :
STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN
Læs mereStøjkortlægning og støjhandlingsplaner
Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)
Læs mereTrafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG
Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks
Læs mereplanlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.
Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper
Læs mereStøjkortlægning efter tiltag
Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs mereGADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S
Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereCaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc
CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC
STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER
Læs mereStøjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune
Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen
Læs mereSTOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1
A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner
Læs mereTillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner
Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer
Læs mereStøjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer
Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereStøjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune
Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db
Læs mereMetroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3
Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1065 af 12.9.2017 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 29. juni 2018 MS-x-TRM-GEN-0112_kkl Version
Læs mereNOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold
NOTAT Projektnavn Støjundersøgelse vedr. Stensmosegrunden Projektnr. 1100036772 Kunde Albertslund Kommune Notat nr. 1 Version 1 Til Hans-Henrik Høg, Sigrid Glarbo Fra Kristine Hillig, Mikkel Pihl Andersen
Læs mereStøjhandlingsplan for vejtrafik 2010
Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...
Læs mereVejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3
Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.
Læs mereStøjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)
Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier
Læs mereOpgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.
EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner
Læs mereIndhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3
27. november 2017 Notat CFBO Banebyen Viborg Støjforhold Projekt nr.: 230484 Dokument nr.: 1226064490 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SIBJ Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1 Indledning 2
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ
TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen
Læs mereStøjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune
Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget
Læs mereUDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael
Læs mereIndhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret
Læs mereDANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ
DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau
Læs mereOMFARTSVEJ SYD OM HORSENS INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjgrænseværdier 2. 3 Støjberegninger Forudsætninger 3 3.
HORSENS KOMMUNE OMFARTSVEJ SYD OM HORSENS STØJREDEGØRELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Støjgrænseværdier
Læs mereANEBJERG - SKANDERBORG
Notat 08 ANEBJERG - SKANDERBORG Trafikstøjsberegning på facader med forskellige skærmhøjder 23. marts 2017 Udarbejdet af SINO Kontrolleret af JEK Godkendt af JLPN NIRAS A/S Ceres Allé 3 8000 Aarhus C CVR-nr.
Læs mereUDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018
Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2019 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael
Læs mereMiljøstyrelsen oplyser vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som kan ses i tabel 1. Grænseværdi, vejstøj Støjniveau, udendørs
NOTAT Projekt Høje Taastrup City (HTC) Kunde Høje Taastrup Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-09-07 Til Fra Klaus Torsbjerg Møller, Dorte Færregaard Jensen og Lars Koch, Høje Taastrup Kommune Søren Emil Wegner
Læs mereTRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?
TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mere1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018
1/24 Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 4 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG... 7 3.1
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereBilag 2. Støjnotat. Vipperød Bakker. Støjreduktion langs Holbækmotorvejen
Bilag 2 Støjnotat Vipperød Bakker Støjreduktion langs Holbækmotorvejen Oktober 2015 Udgivelsesdato: 29. oktober 2015 Vores reference: 35.7259.02 Dokument nr.: N2.101.15 Udarbejdet: Kontrolleret: Martin
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereKortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat
Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...
Læs mereVallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018
27. juni 2018 Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 1/25 FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 5 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG...
Læs mereKortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):
Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge
Læs mereEkstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge
Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge - Regulering af støj fra virksomheder mv. - Støjafskærmning i forbindelse med etablering af midlertidige opholdssteder Vejledning
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN
STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN
Læs mereCLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER
Til Randers Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Marts 2016 CLAUSHOLMVEJ, RANDERS VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER VEJTRAFIKSTØJBEREGNINGER Revision 1 Dato 10-03-2015 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen
Læs mereLejerby. Indledning. Trafikstøj Miljømåling - Trafikstøj. Projektnr.: september 2017 RAR
Trafikstøj Miljømåling - Trafikstøj Projektnr.: 17.4453 14. september 2017 RAR Indledning Claus Riis har på vegne af Henrik Hansen - Lejerby bedt Viatrafik om at foretage beregninger af trafikstøj på et
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny
Læs mereLindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj T: D: Åboulevarden 80. M: Postboks 615 F:
Notat Lindø Industripark UDVIDELSE AF KRANSPOR M.M. Ekstern støj INDHOLD 21. april 2015 Projekt nr. 220419 Dokument nr. 1215493551 Version 1 Udarbejdet af HKD Kontrolleret af Godkendt af 1 Indledning...
Læs mereSeacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF
Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereMiljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft
30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv
Læs mereAllerød Kommune. Støjkortlægning
Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark
Læs mereStøjforureningen på Nørrebro
Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger
Læs mereVirksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup
Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen
Læs mereUDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD
-14 PROJEKT Lokalplan Sneppevej i Løsning. Støj fra vejtrafik PROJEKTNUMMER 35.4936.02 UDFÆRDIGET AF LARS CHRISTIAN BJERREKÆR KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD DATO 2017-08-15 NR N4.057.17 1 INDLEDNING Hedensted
Læs mereLOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade
LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.
Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereKommuneplan 2017 Tillæg nr. 7. Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur
Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 7 Støjkonsekvenszoner omkring den statslige infrastruktur Planforslaget er vedtaget af Nyborg Byråd 26. februar 2019 efter høring i perioden 16. oktober til 11. december 2018.
Læs mereNOTAT. Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget. Supplerende undersøgelser. 1. Indledning. 2. Beregningsmetode. 3. Grundlag
NOTAT Projekt Kunde Nordhavnsvejen Københavns Kommune Dato 5. november 2013 Til Jacob Ingvartsen, Nordhavnsvejen Fra Allan Jensen, Rambøll Støjskærm langs Nordhavnsvejen ved Strandvænget Dato 05-11-2013
Læs mereUdvikling af boligområde i Kaserneområdet
Udvikling af boligområde i Kaserneområdet Lukket sag Sagsid: 18/2784 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1) 2422467 Lukket: Bilag 1- Lokalplan 291.pdf 2) 2421834 Lukket: Bilag 2 - StøjrapportNiras.pdf
Læs merefile:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...
Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering
Læs mereMØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER
ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet
Læs mereUFÆRDIGET AF. Casper Bjerring KONTROLLERET AF. Thomas Olsen
PROJEKT Støjredegørelse, trafikstøj Ølsted PROJEKTNUMMER 35.5642.02 UFÆRDIGET AF Casper Bjerring KONTROLLERET AF Thomas Olsen DATO N5.004.18 Vedlagt 1 bilag Indledning Hedensted kommune har anmodet Sweco
Læs mereKØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3
KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Læs mereNOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Læs mereStøjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.
NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer
Læs mereStøjhandlingsplan for Københavns Lufthavn
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereAt fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.
3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg
Læs mereNOTAT. 1. Indledning. 2. Kommunen
NOTAT Projekt EU-støjkortlægning 2017 Kunde Vallensbæk Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-08-09 Til Fra Lone Annbritt Jacobsen, Ishøj Kommune Johnny Lund-Wendt 1. Indledning Dette notat beskriver de generelle
Læs mereMetroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3
Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version
Læs mereStøjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune
Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereTrafikstøjhandlingsplan 2013
Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af
Læs mereSALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2
REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereTRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN
Til Greve Kommune Dokumenttype Miljømåling-trafikstøj Dato Maj 2016 TRAFIKSTØJBEREGNINGER LANGAGERGÅRD OG TJØRNELYSKOLEN TJØRNELYSKOLEN Revision 1 Dato 23-05-2016 Udarbejdet af Jacob Storm Jørgensen Kontrolleret
Læs mereNOTAT OM STØJ FRA MOTORVEJ
16. januar 2018 NOTAT OM STØJ FRA MOTORVEJ PROBLEMSTILLING Silkeborg Kommune vedtog den 26.6.2006 lokalplan nr. 132.19 (herefter lokalplanen ) for et boligområde (herefter lokalplanområdet ) nord for Vestre
Læs mereIndhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.
2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1
Læs mereIndsigelse i hovedtræk
Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.
Læs mere