94 Den nye Shobnin1. Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE

Transkript

1 94 Den nye Shobnin1 Saptmodighedeos, Fredens o Keerlighedens Aand vil imi-dlerlid Iaa os til ikke at Isle os kr6enket over' at der bru es saadanne Navne om os' Vi maa anta ie' at J"i iu.. "L"" ilolge noget daarligt Motiv, eller at det i hvert Fald ikke gores af Ondskabsfuldhed' Derfor bsr vi ved saadao:re Lejlighed r svare venligt og ikke udfordrende. Vi har Lov til at vise, at vi meget vel Iorstaar. at det er os, malr m ner, men kaa ogsaa tilliee kort og venli t tilkeodegive, at vi foretrekker ikle at benevnes med nofet Sekt- eller Partinava' men at gaa under Betegaelsen Kristoe i dens {uldeste og mest udstrakte Betydnirg, idet vi ikke anerkender noge! andet Hoved end vor Herre Jesus Kristus og ikke rogen andea OrSaoisation end deo, ban indstiltede' den levende Guds eae Menighed, Kristi eaalesia eller Legerue, der er indskrevet i Himlene, r Treide KaPitel DEN NYE SKABNINGS KALDELSE Kun de,katded". kaa udveifes. - Hvomaar Kaldelsen til derne,store Frelse. beovndle, - At kaldc til Omveodelsc ikke del samme som at'i;alde til den guddommelige Natur. - Dea iodisle Kaldelse, - Evan{elietidsalderens Kaldelse. - Hvorlor ikke man(e. visc", lm@gtige( eller "fornemme" er kaldet. - Ophsieise som Belonniug lor sand Ydmyghed. - KaraLter er-e" Nodvendidhed, - Til Verden i Tusindaarsrieel udcaar inoen Kaldeke, men BefaiinA. - Tiden lor der himmelike Kal"ldclse begrenset, - Den nye Skabning kaldel eller dra{et af Faderen. - Kristrrs vor Visdom. - Kristus ror Retlardiddorelse. - Forskellen mellem virkeli{ o tilregaet Retlerdig]gorclse. - Behovet den,nye Skabning- Rel.lerdiggore]st - Crundtaget lor Retlardiggorelse. - Forskellen meltem Fortideus helliges Retlerdi!gorelse og Lgr, - RetJerdiggorelse i TusitrdaarsriEeL - l(ristus vor Helliggorelse, --Eellid orelse i Tusindaarsri{et. - To Iorskellige Indvielser torbiil;dlidt tremstiilet i Levitterne. - Betydniagen af, at in{en af Levitterne fik Arv i Landet, - Den store Slare. - To Sider af Helli((orelsen. - Memeskets Del, - Guds Del, - ForshelligeTrfarinAer ef{er de Iorskellige Temperameater. - Heliiggorelse il[e Fuldkommenhed eller Fslelser, - 'Han, som leger alle diae Brcst,".- Naadens Tronc. - Hvorledes Retlardiggsrelse leder til Helliggorelse, - Iadvielse, efter at den himmelske Kaldelse er ophort, - Menighedens Frelse eller Befrielse, TIER BLEV ikke Sivet Menneskene i Almindelighed LJ Lejlilhed til at blive./\iedlemmer a[ den nye Sk{oing og laa Del i deus Muligheder, Forrettigheder, Velsignelser og Herligheder. Dette lorbeholdies en udvalgt, en kaldet Klasse, hvad der klart oe tydeligt fremholdes i Bibelen. Israel elter Ksdet blev kaldet ai Gud td at vere hans Ejendoosfoll, adskilt Ira alle andre Nationer oaa Jordeu, som der staar skrevet:,kun eder har jeg kendt

2 ,)6 Den nyc Shabnirg lanerkendtl ai alle Jordens Sle$ter.n {Aaros 3;2) I'Jdlertid var Kaldelsen 1il Israel ikke den himmelske Kaldelse; derlor linder vi heller intet nevot om de i;--fftf," Ting i de Lolter, som elder delte- Folk' O"1"" futa"tt""uur af en lorberedende Art. idet der r;t.jdrt ul denne Nation stod ed Levning rede til at ioqe;mod og drage Nyt! af Kaldelsen lra det lruie til 'i!u "to. en Fr"Ge, sot', io e[ler lotsl at oeft blevet lotk.vndt ved Herreu er blevet statlfzestet Iot os al dem' som havde hort ham", - Hebreerne 2t3' Vi skal derlor ikke i det gamle Testamenie, meo i det nye, soge elter den himmelske Kaldelses Betiog"t".ti tt r"t vr dog, elterhaanden sonr vor Forstands bine bliver opladt Lil ai se o[i lorstaa Cuds Dvbder' hans Handlemaade med og Omsorg [or det kodelig' Israel, kan se visse lorbilledlige Leerdomme, der klln vere til Gavn lor den aandelise Sed, som er blevet kalclet med dea himmelske Kaldelse' Det kodeli$e ir.""f, a"t" Love og Guds Forelse med det var nemlig'.orn npo.t.l.o puuf"g"t, alt sammen Sky$Ser eller Foriii[a.i.r b"dre Tini. der tilhorer dem, som er blerct t uta"t Ut at v;ere Medlemmer ai den nye Slabning' -- Da Kristus skulde veere den lorste og ypperste i alle Tirrp oe j"tfo. blev Y p persteprasien, -Sonner, Lederen for, den rt-j Stihi.g.t Guds deres Frelses OPhavs- *'uoa, a"."t lotlillede, hvis Liv og Vardel de"skuld* "ii"aig"", og i hvis Fodspor de skulde gaa' forslaar "i, "i-fo.tia--. verdige ikke kunde kornme til at holt rn.j-lit a"o"" ny. Skabnlng. Jesu Ord om Johannes iirf.t"" l.f.t*it"r ogsaa dette til fulde: "Iblandt dem' *-.t ]'ai "r K-'inier' er ingen storre lremstaaet end.fiu"""" -"fttt" Doberen, men deo mindste i llimmeriges nio"-"" end han.' (Mattheus 11: ll ) Paa li$- ".ia" ltuua" udtsler Hebr@erbrevets Forlatter sitl' ;J;ii.; th"t" Toner priser den Tro og den edie Ka- ;i;;, :;t Brsdr.,t" i den {orrige Husholding lagde Ior Da en, men samtidig erklerer' al Uud torud Dens Kaldelse 91 havde udset noget bedre lor os, lor at de ikke skulde fuldkommes uden oso, - Hebreerne 11:40, Vi maa desuden huske paa, at ingen kan kaldes, saa lenge Fordommelsen lor Adams Synd endnu hviler over harn, For at kunne modtage denne himmelske Kaldelse, maa man lerst vare retferfiggjort lra Domrnen i Adara. Men Israel elter Kodet blev ikke retirerdiggjort ved Blodet ai T1.re og Bukke; thi disse kan aldrig bortta(e Svnder. De var blot Forbilleder paa de bedre Ofr;, de; virkelig tilfredsstiller de Krav, 'cm Retierdigheden sr geidende over Ior vor Slegt, Som -folg3 deral kunde Kaldelsen ikke udgaa, Iorend vor Herre Jesus havde betalt Genlosningssummen - losksbt os med sit eget dyrebare Blod. Seh Apostlene blev kun midle-rtidig kaldet og antaget. ;dtil Genlsseren harde erlagt Betalingen, var opfaret til del hoje og havde Iremstillet den Lil Bedste lor dcm. Da og larst da kunde Faderen direkte anerkende de lroende _paa Pinsedagen og avle dem med sin hellige Aatrd til at vere trye Skabninger, Ganske vist havdc Jesus, medens han vandrede her paa Jordea, sa$t til Fariseerne: oje! er ikke kommet lor at kalde reifercli{ie, men Syndere til Omvendelse.. fmattheus 9:13: cng. Overs.) Men vi maa legge Merke til. hvilken stor Forskel der er mellem at kalde Mennesker ljl Anger og Omvendelse og at kalde dem med den himmelske Kaldelse til den guddommelige Natur, til at vere lledarvinger med Kristus, Infen Syndere kaldes til dette sidste, Derlor maa vi, som al Naturen er Vredens Bsrn, forst blive retferdiggjort uforskyldt lra alt ved Kristi dyrebare Blod, I iuld Overensstemmelse hermed hedder det i Indledningen til Rom:rbrevet [1;?), at dette Brev er sktevet til 'alle Guds elskede, som er i Rom, kaldet til at vere hellige. (eng, Overs.), til at blive delagtige i den guddommelige Natur. Indledningen til lorste Korinthierbrev lyder: "Til Guds Menighed, som er i Korinth, helli ede i Kristus Jesus, 4 S I'D

3 98 Den nye Shabning hellige ilslee Kald tilbge oed alle dem, der paa ethvert Sted paakalder vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn.n t1 Korinthier LZ'l Del begransede, men tillige det ophoiede i denne Kaldelse Iremholdes med endnu storre Elterttyk i et senere Vers [9)' hvot' der tales om Kaldelsens Ophavsmand: "Troiast er Gud, ved hvem I bler kaldet til Samlund med hans Ssn' Jesus Kristus, vor Herre'< Dette indbelatter Tanken crn en bestemt Enhed eller Sammenslutning' Kaldelsen udgaar altsaa I den Hensi{t at udsoge iblaqdt Menneskene oocle. der skal blire eet med Genloseren soli nye Skabninalr, MedarvinAer med ham til deo lere, Heder os Udolelighed, der blev tildelt ham som Belonninp for hans Trolasthed, Herved bliver vi erindret om Apostelens Ord' at vi kun paa visse Betiogelser kan blive Medarvin{er med Kristus. nemlio,om ellers vi lider med hem lor o saa at herli{ sres-med hao. (Romerne 8:1?.) Andeisteds 11 Korinthier 1:24) viser Aposleleu os, at den KaldelsL han taler om, ingenlunde er den samm som den, der for en Tid gialdijoderne alene' od endvidere {aslsla-ar hans Ord, ai.ikke alle er kaldet Han siger: "F,or alle cle kaldede, baade Joder og Graekere, prediker-vi Kristus som Guds Kraft o$ Guds Visdom,u skont Kristus lor de ikke-kaldede JsdL var en Anstsdssten og ior de ikkekaldeile Grekere en Daarskab, Hebraeerbrevets Forlatter DaaDe{er (9t 14, 151, at Evangelielidsaldereqs Kaldels. ii.le kunde udgaa, fsr Herren med sit Blod havde beseglet dea nye Pagt, Dette udtq'kker han saaledes, 'derlo! er han.dlellemmand for en ny Pagt, Ior at de kaldede, <la der har lundet Dsd Sled til Genlssnino lra Overtredelserne under den lorste PaSt, maa Iaa de-n evise Arvs Forjattelse," Itke manlie vise, ikke lrasee rn@gliee' ikke mar$e lotaemee, Det vilde vere ganske naturli{t lor os at antalle, at naar alenne s@rlig Kaldelse i ilet hele tagei var be- Eens Koldelse frenset, maatte den vare indskranket til at {alde de allerbedste Mennesker i den laldne Slegt, de edleste, de dy$ti$ste, de mesl legavede. Jvlen Aposteler modsiger bestemt denne Tanke: "Thi se, Brodre, paa eders Kaldelse, at I er ikfte mange vise elter Kodet, ikle mange me tige, ikke manse fomemme; men det, som var Daarskab for Verdeo, udvalgte Gud for at beskemme de vise. o{ det, som var sva t for Verden. udvalg0e Gud fo" uibeska-." det sterke, os det for Verden uedle og det rilgeagtede, det, som iotet var, udvalgte Gud lor al (ote det, som var noget, til intet, ior at intet Ksd skal rose sig Ior Gud." (1 Korinthier 1; ) Grundea hertil Iorklarer Aposteleu, er den, at Gud ikke vilde, at noget Menneske skulde kunne prale ai, at det i nogen Grad havde lortjent de store Velsig- {elser, som blev det tildelt. Gud havde til Hensigt at vise baade Engle og Mennesker sin Ma[t til at omdanne Karakterer lra at vere lave o{ {oruedrede til at blive edle og reue, ikke ved Tvaog, men ved Sandhedens omdannende Kraft, idet denne virker i de kaldede - ved de Forjaettelser og Forhaabainger, der er lremholdt for dem, - baade at ville og at virke elter Guds Velbehag, Ikke blot vil denne Guds Ordnin! have til Folge, at Faderen bliver forherliget, merl o isaa, at de, hvem haa vil velsigne, lerer en Ydmyghed, som bliver til evig Gavn lor dem, GanS paa Gang finder vi i det nye Testamente Udtal lser om, at denne Kaldelse op den Frelse, som staar i Forbindelse deroed, ikke er af Mennesker eller ved menneskelig KraIt, men af Guds Naade, Det er ikke vanskeligt al indse, hvorlor denae Kaldelse i Almindelighed virker mindre tiltrekkeode paa de lqrnemrne end paa de ul@rde, Stoltheden indtager en fremra{ende Plads i den laldne Natur, hvorfor man bestandig maa rellne med deu, De, der er mindre faldne elal de lleste af deres ]Vledmennesker, de. der altsaa ai Naturen er end de ovrige, vil let selv kunne rn:erke dette og som Folge deraf lsle en vis Overle{er q

4 100 Den nye Shabntng hed, et vist Hovmod over lor de audre. Selv om nu saadatrne i det hele taget soger Herreu o61 atiraar Velsignelse o$ Gunst lra ham, vil de doli vare Lilboielige til at vente, at de bliver modtafet ai Herren paa et nofet andet Grundlap end deres rnere laldnc og mindrc edle Medmennesker lmidiertid er Guds Maatestok Fuldkommenhed, o hau erklerer, at alt, hvad der ikke svarer til denne Maalestok, er uader Fordsmmelsen. Alle de fordomte maa han henvise til den samme Genlaser od til det samme OIIer {or Synden, hvad enten de nu har lidt stsrre elleir mindte Skade ved Faldet. Betingelserne Ior at blive antaget maatte natudigvis virke mere tiltrekkende paa de ringe og mere laldne Medlemmer al Menaeskesle{ten end paa de edlere; thi de svage og laldne lorstaar langt klarere, hvor nodvendigt det er lor dem at have en Frelser, idet de er bedre i Stand til at indse deres egne Ululdkommenheder. De mindre laldoe derimod, som lor en Del er opiyldt af Seh'tillredshed, har ikke saa let ved ydmvst at bole sis lor Kristi Kors og tage imod Retlerdiggorelsen som en Iri Gave o{i alene paa Grundlag ai den nerme sig den hirnmelske Naadetrone for at liode Barmhjertighed o Hielp. De er mere tilbrielige til at lorlade sigl paa deres egen Forstand, deres Selvtil- Iredshed hindrer dem i at liaa ind i$ennem den trange Port os vandre paa den sneevre Vej, Gud setter tydelig nok serlig Pris paa, at de, som han indbyder til at blive Medlemmer ai ilen nye Skabning, er ydmyge. Derlor siger ogsaa Apostelen. "Ydmyg edei under Gu<ls veldige llaand, for at han i sin Tid maa ophoie eder'o (1 Peter 5t 6.) Paulus pe$er paa vort Forbillede, Kristus Jesus, og viser os, hvorledes han ydmy{ede og lornedrede sig selv, idet han Daato sia en lavere Natur o$ blev lydig indtil Doden. lu. Ko.sJsden. Som Folge a[ denne hans Lydighed od Ydmyphod har Gud hoj{ ophoiet ham. Apostlenes I-Lre i saa Henseende kan sammen{altes i Pe!ers Ord: Dens Kaldelse 101 "Gud staar de hofferdige imod, men de ydmlge giver han Naade., (1 Petsy t:5.) Ikke mange store, vise eller laerde er kaldet, men hovedsagelig saadaone, som el lattife paa dearre Verdens Gods, men rige paa Tro, Foruden paa Ydmyghed setier Gud ogsaa stor Pris paa Tro, Til at udgare den nye Skabning snsker han saadarne, som har lert at stole ubetinget paa ham, som tager imod hans Naade som tilstrekkelig {or dem, og som i den Kraft, han civer dem, vinder den Seir, han kalder dem til, og som betinger deres Ophoielse, Karakter er en Nadvendighed, Skont Gud ikke kaldtc dc vise, store eller medti{e, maa dette dog ikke faa os tii at tro, at hans Bgrn er lale, uedle eller uvidende i den Forstand. at de er onde, lordervede eller lavsindede. Herren setter netop den hoiest mulige Maalestok frem lor dem, som han kalder. De bliver kaldet til Hellighed, Renhed og Trofasthed og til at leve efler Retferdighedens Principper, til i Hiertet at saette Pris paa diss. Ting og iremvise dem i deres Liv til Are og Forherligclse for ham, som har kaldel. dem ira Marke til sit underfulde Lys. (2 Peter 1:3; I Peter 2t 9.1 Verdea vil maaske kun kunne kende dem elter Kodet, og elter Kodet er de maaske ikke edlere eller tenere end andre - i mange Tillelde det modsatte. Men Herren dommer ikke elter Kodet, men efter Aanden, efter Sindet, efter deres Hensigter, Fra det Ojeblik a{, da de modtager Guds Naade i Kristus Jesus o{ deres Synders Forladelse og indvrer sig til Herrea. bliver de betra tet som belriet fra de Skrobeligheder, de af Naturen som Adams Bsrn er behaeltet med. Deres Ksd bliver regnet for at veere illedt Kristi Fortieneste. der skiuler alle deres Mr,ngler, Del. er det nye Sind, den nye Vilie, der er den nye Skabirin{. Det er denne, der bliver a&ta et og kaldet af Gud, o{ det er kun den, han vil have at gore med.

5 loz Den nye Shobning Dens Kaldelse 103 Ganske vist vil d.et nye Sind, elterhaandeo som det udviktes, aab nbare sip som edelt' hederligt og retskal{ent. Det vil tidt "ft"t lidt laa mere MaCt og Herredsmme over Kodet, saa at selv de, der il<ke anert "na"t a" nve Skabninger, Iigesom de ikke anerkendte Herren, dop til sidst vil komme til at undre sig over a"t"" foa"b"t*oger o! helli$e Levoed samt over det "ii"i" t,-a" l-a'-hnotil d" er besialet' selv oo de til Tider vil sooe duurlige Beveggrunde bag alt dette' Sksnt a"i o"j si"d "tuaig vokser op til stsrre Hatmoni ;.C ii;;, kan det do$ aldrig laa luldt Herredonme "*r i"iira"[g" LeSeme' hvormed det er lorbundel Dof.". a"i "aati' ve; vo Onske o$ vot Opgave at *;; ila t ujr" L"g"-., saavel som i vort Sind'' vor Aancl, der horer ham dl. - 1 Korhthier 6:20' Lad os legfe Merke til oogle af de Enkeltheiler od B"oienuoinC"i] d"r har at gsle med den nye Skabniugs KaiJ;.. T'il eu ut de kaldede siger Paulus folgeude' som vi alle bor le!$e os paa Sinde: "Strid Troens gocle SUa. etif det evige Liv, til hvilket du blev kaldet'' it firittr"* U 12j De nve Skabnin$et maa vente -ikke it seire op oplaa den store BelonninE uden Kamp med t"todrtooalt"" saayel som med Synden, der om,giver dem paa alle Kanter, o$ lillige med deres eeet Ksds a;;h';"t. til Trods for -at disse dekkes af Kristi Reti*.iiah"a" FortienesLe. Endvidere lormaner Apostelen d-e kaldede til at 'oandre Gud vardi t' har' som iljai" "a". {1 sit Rige o$ sin Herlighed+'- {1 Thessat'iriiw, zt t2,) De nye-skabringer maa ikke blot forstaa' irrifi.* fla!t", de er kaldef med, o{ hvilken endelig Belonnin(, de vil opnaa i Herlighedens RiEe men ogsaa tornro" igu. at de her i Ljvet er Repraesentanter lor Gud oe hans Retferdighed og maa soee at vandre r Ou"."rritt"--"t"" hermed Vi leser derfor: oefter del tt"tiig., ""- kaldle eder, skal ofsaa I vaele hallige i.i a?t v-a"r' thi der er "kretjt, I skal hellige eder' thi jog er hellig,. (1 Peter 1: 15, 16') I samme Brev (2t 9) leeser vi; "I skal lorkvnde hans Dyder, som l<a1dte eder fra Msrke iil sit underlulde Lys.., _ De aandelige lsraelitter er ikke bundet al serlige Love, saadan som de l6delige Israelitter var det, De er blevet stillet uader Frihedens Lov, Ior at deres Kerlighed til Herren kan aabeobare si ved, at de ikke blot lrivilligt alholder si! ira alt, som de ved er Herren imod, men ofisaa ved, at de frivilligt opofrer menneskelige Rettigheder o1 lnteresser. idet de tiener Sandheden of Retlardigheden, Herren og Brodrene. Apostelen siger i Overensstemmelse hermed:,gud kaldte os ikke til Urenhed, men tii l{elliggorelse" {1 Thessaloniker 4t 71, og attet,i blev kaldet til Frihed, Brodre, kua at I ikke bruger Friheden til en Anledning tot Kodet" (Galaterne 5:13), eo Leilighed til at pote ondt. Vi bar bruge vor Frihed til at opofre vore nuvaerende RettiShede! Ior Sandhedeas o{i deos Tienestes Skyld, ior at vi derved kan blive ofrende Praster ai det kon{elige Presteskab, der engang skal regere som Medarvinger med Ktistus lor at uddele Guds Velsignelser til Verden. Talrige Skriftsteder viser, at de nye Skabninger er kaldet iil.4re, Heder og Udodelighed. [Filippenserne 3:l4i 2 Pelet 1:3, o,s.v.).plen overalt paapeges der tillige, at den Yej, der Iorer til Herligheden, er trang og gaar geonem Provelser og Opofrelser, saa at kun de, der er blevet avlet af Guds Aand, ja, er opfyldt af den, vil blive i Stand til at seire til Slut og opnaa de herlige 1in{, hvortil de er kaldet, o! hvortil Vej er blevet beiect lor dem ai ham, der har lovet:,min Naadc er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Magtesloshed." - 2 I{orinthier 12:9. Vi maa ikke tro, at der lindes lor.skellige Kaldelser, da vi har Apostelens udtrykhelige Erklaeringr ui blev kaldet til eet Haab i eders Kaldelse.., (Efeserne Det er leilagtigt at tro, at vi skulde have no{et Valg i saa Henseende, Ja, hvad Verden angaar, vil der over-

6 104 D.en nye Shabning hovedet ikke udgaa nogen I{aldelse til deo i den neste Tidsalder. Cud vil da ikhe lengere soge og udtage en serlig Klasse til at indta e en serlig Stilling. I Stedel lor at kalde vil Herren give Verden Belalin$ til i Tusindaarsri{ets Tidsalder at adlyde Retl&rdighedens Love os Priucipper. AI alle SLabninger vil der blive hreuel (ikjl'e blot oasket), at de viser Lydighed mod den tusindaarile ReSering. Om de ikke gor det, vil <ie faa nhua" for deres Ulydighed os til sidst blive udryddei al Folket, som der staar skrevetr "Hver Sjel, som ikke horer [adlyder] den Prolet, skal udryddes al Folketo (Apostlenes Gemi ger 3123) - skal do den anden Dsd uden I'laab om nogen Sinde at opaaa Liv igen, Der er heller ikke nogen anden Kaldelse i Evangelietidsalderen, skgat der, som vi tidligere har set, i Labet al denae Tidsaider vil blive udtaget en anden Skare Irelste - den store Skare (Aabenbaringen 7:9-14), osorn ingen kunde talle, ai alle Folkeslag og Stammet og Folk og Tungemaal<., De skal tiene Gud i hans Tempel og loran TrorLer, i Modsetning til Bruden, der skal sidde paa Tronen oli udgore selve Templet. Ingen er dog derfor blevet kaldei til den store Skare. De kunde lige saa 1et og med langt stsrre Til{redsstillelse have opnaaet den guddommelige Natur, om de vitligt og med Glaade havde vist Lydighed. Til sidst vil de vinde Sejr, hvad det lremgaar deraf, at de laar Palmegrene i Haenderne..l[en deres Mangel paa Nidkarhcd hiodtede dem i at komme til at hsre med til delr Skare, der er mere end Sejrvindere, hindrede dem i at blive Medarvinger til den nye Skabninls evige Herlighed, ligesom den o isaa {or en stor Del bersvede dem den Gladc og Fred' som de, der er mere end Sejrvindere, allerede kan nyde i dette Liv. Som vi har set' vil den store Skares Stilling olensynlig i man{e Hensecnder blive noget lis Englenes. Vi kunde ltemdeles l@gge Merke til, at Kaldelsen er begrerset til en bestemt Tid, Apostelen sifer saale' Den: Kaklelse 105 <iesr,se, nu er det en velbeha elig Tid, se, uu er det en Frelsens Dag.- "Jdag, naot I horer hans Rsst, da iorherd ikke "de.s Hi".t"r." 12 KorinLhier 6t2i Hebreerne 3:15,) Denne v:lbehagelige Dag, denne Tid begyndte med Jesu ladvielse. Han blev hsldet. HarL tiltog sig ikke selv den,$re. Og saadan har det veret siden. olngen tager sig selv den Ere, men han kaldes ai Gud." {Hebreerne 5i 4,) Det vilde virkelig vere et formasteligt Menneske, som giorde Fordrin{ paa som sin Ret at blive lorvandlet lra menneskelig til uddommelig Natur, Iorvandlet tta al vete en af Adams Elterkommere og Medarving med ham til hans Fald og odelagte Tilstand 1il at blive Medarving med Kristus til alle de Rigdomme, den Herlighed og.bre, sonr han ved at elterfolge sin Kaldelse blev den retmessige Arvin til i al Evighed. Denne Kaldelsens Tid, denne Frelsens DaS, vil lige saa sikkert liade en Afslutning, som den havde en Begyndelse, Gud ordnede det saa, at et bestemt Antal skulde udgore den nye Skabninli, o{ saa snart dette A-ntal er luldt, vil Evangelietidsalderens Verk vare a{sluttet, M vil ogsaa kunne indse, at saa snart det rette Antal er blevet kaldet, maa Kaldelsen oohore; thi det vilde ilke vere i Overensstemmelse med Guds Fremgangsmaade at kalde bloi en eneste mere, end han bavde udval t, selv om han paa Forhaand vidste, hvor rnange ai de kaldede, der al Mangel paa Lydighed uadlod at beleste deres Kaldelse og Udvelgelse, og som derlor maatte erstattes af andre, Al Rimelighed synes at fordre, at den Almegtige end ikke tilsyneladende maa holde sine Skabninger lor Nar ved at uilsende en eneste Indbydelse, som ikke kunde lastholdes, om den blev modtaget, Skriiten lremholder den Tanle, at der lor ethvert Medlem al det begrensede Antal al det kongelige Presteskab findes en Krooe, En saadan Krone bliver holdt i Beredskab lor enhver,

7 106 Den nye Shabning der elterlolger Herrens Kaldelse og i Overensstemmelse dermed indvier si{ til ham Det vilde ikhr: vere rigtigt at os at antage, at_- Herreq vilde kalde nogen' so-m han senere, laar vedkommende havcie modtaget l(aldelsea og indviet sig, maatte underrette om' at der iltke laodtes Dolleu Krone {or ham, men at han maatte vente, indtil en ai de tidligere antagne viste sig uiro o{ detved torspildl,e sin Ret til Kronen,.lesu Fornr-anind',Hold last ved det du har, Ior al. in$eo sl;al tage dia Krone,n synes ikke blot at indbefaite, at Krooerue" A-utal er begrenset' men ogsaa, at der til sidst ved derne Tidsalders Alslutninf vil indtrede et Oieblik, hvor de, der ikke trofast har levet i Overeasstemmelse med detes Pa$t, bliver forkastet, og at ar,dre da staar rede o6i venter Paa at tage imod disse Kroner. - Aabenbaringen 3:11. Elter vor Forstaaelse ophorte den almiodelige Kaldelse til at blive.i{edarvinfer ned Gerloserea os Medlemuer ai Guds nye Skabninf i 1881, Meo vi tror' at et stort Antal (maasle 20 eller 30 Tusiode iaden lor alle Kristenhedens lorskellige Afdelin er) af dcm, der paa den Tid luldt ud havde indviet sig, senere har vist sif at vere utro moil deres Ollerpa{t, De. der efter Iuldt ud at vere blevet provet belindes at v;ere utro' bliver en for en lorkastei og aiskaaret lra rvleddelagtighed i den kaldede Skare, Ioi at andre, der i i[ellemtiden har Latiet "ig, kan opnaa det inderlige - $a'j]rnd med Kristus til Trods [or, at Ka]delsen er ophort ulsse nyl'q anlague vil da hver for sif elierbaanden blive stilt.t o1" Pt.u", oe hvis de fiodes uverdige' bliver de iig"ij"" to.kust"r- Ior al deres Pladser Lan blivc ud' Irildt ul utt". andre sont da er beredt til at indtage disse elter at have indviet sig' AI den Grund har der if.i." u*t"r Brug lor nogen- almindeliq Kaldelse siden ts8i. D"" a"" o,r-korn-o ind, kan lige saa vel laa Del i n"iiiatt"l."" og Leiligheder're, skoot den almindelige Kaldlhe eller indbvdelse ophorte at udgaa i 1881' Dens Kaldelse 107 De laar Adgaag, eiterhaanden som der bliver Pladser ledige, ved at nogle treder ud, Efter vor Forveotnid! vil denne Indtrzeden oc Udtraden vedblive, indtil det sidste Medlem af dea -ny" Skabnir6 er fundet veerdi. og alle Kronerne uddelt {or bestandig. Apostelen siper: "1, Brodre, I er ikke i Morke, saa at Da(en skulde overraske eder som ea Tyv," ( 1 Thessaloniker 5:4.) Idet vi ststter os paa alle de lorannevote Skriltsteder, er vi tilbsielige til at tro, at der nu i Evange- Uetidsalderens Hasttid bliier givet alle Herren. iodviede Kundskab om Sandheden anfaaende Guds Plan, Menneskesonnens Nervarelse og Hosiarbejdet, Vi tror, at den nerverende Sandhed saaledes bliver brugt til genaemgribende at pr6ve alle de indviedes sande Hjertetilstaud, Iigesom ogsaa Budskabet om Herretrs Nerverelsc i deu isdiske Tidsalder tiente lil al Drove det jordiske Israel ved Herrens fgrste Komuu. Vi e, endvidere ai den Overbevisning, at de, der i denne Tid faar en klar Fomtaaelse rl Sandheden o! el dybere Indblik i Guds Plaa, og som viser, at de oprigtigt tror paa det dyrebare Blod og fuldt og helt har indviet sif til Herrens Tjeueste, kan relines lor deri at have Vidnesbyrdet om, at de er blevet anta{et af Herren som lremtidige Medarviager med Jesus Krislus, selv om de har lndviet sig eft Hvis de har indviet sig, fsr Kaldelsen opharte, {orstaar vi det saaledes, at de di forst e{ter nogen Tids Forlsb er kommet i den rette Tilstand som iadviede, os at de derpaa har laaet Kulrdskaben om den nerverende Saodhed som en serlic Velsignelse fra Herren og som et Vidnesbyrd om -d"."" aandelige Samfuad med ham. Hvis de ikke var iblandt de indviede i 1881 eller tidligere, maa vi slutte, at de nu er blevet antaget til Meddelagtighed i den kaldede Skare ved, at de har modtaget Pladsen elter andre, som tidligere var blevet kaldet, men viste Mangel paa Nidkaerhed, saadanne som hverken var kolde ellet varme og derfor blev udspyet til Delagtighed i den

8 108 Den nye Shabning kommende Tr6enllsel, hvor de vil lare de verdilulde Lektier, som de burde have lundet i Guds Ord, rnen nu rnaa tilegne sig urder Ydmy{elser og Tugtelser, E{ter ar v&re gaaet ieennem den store Trengselstid vil saadanne faa Plads r den store Skare, medens de, om de irivilli t og med Glade havde udholdt Trengslerne os Provelserne, vilde kunne have taget Sede med Kristus paa hans Trone, IIVORLEDES GUD KALDER OS. "Men td al ham er I i /(rislas Jesus, som bla os Visdom Irc Gud, baade Retlediphed lrelt@diegorelsel og Holliglorelse oa Forlssning.. - I Korinthier t:30, Kristus vor Visdom' Tilegnelsen af Visdom opstilles her som det lorste os r den Forstand ogsaa det vigtigste Trin paa Frelsens Vei, Herrned stemmer ogsaa Vismandens Ord overens, oaar han siger: "Visdom er det vigtigste,. -, Ksb Forstand for al din Ejendom " (Eng. Overs.) Hvordan vi end er ai Naturen, hvor svage eller hvor sterke r os selv, saa er Visdommen dog det, vi fotst ai alt trerger ti1 for at kunne velge den rette Vei. Det bliver ogsaa almindelig anerkendt i Verden, Alle de, der i det hele taget i nogen Forstand so$er eiter yderligere Kundskab og Visdom, ja, selv de, der slaar ind paa de taabeligste og urimeugste Veje, {or det som Regel kun, fordi det i Ajebll*<et ikke synes dem ulor' nultigt, Saaledes var det med vor Stammoder Eva, Hun tra{tede elter at opnaa Kundskab os Visdom, o$ netop den Omsten&ghed, at det forbudte Tre s1'ntes at aabne hende Vejen til Visdom, vat det, som lristede hende til Ulydighed mod Skaberen, Det er derfor uomg@ngelig nodtendigt, at vi har en viis Raadgiver til at lede os paa Visdommens liflige Stier og alle dens fredfyldte Veie. Naar hun, der den Gan$ dog var luldkommen, traen{te til en viis Veileder, hvor meget oaete Est da ikke vi det, hendes laldne og ufuldkomne Bsml Da I l l I j I I Dens Kaldelse 109 vor himmelske Fader kaldte os til Medlemner ai den nye Skabaing, saa han lorud alle vore Tarv, o han vidste, at vor egen Visdom ikke vilde vere tilstrekkelig for os! os at Modstanderen og de, der af ham var blevet naret Ul at vere hans Elterfolgere, vilde anvende- deres Klogt til Skade for os ved at lorsoge at gore Lys til Mzrke og Morke til Lys. Derlor m"aattc Kristus blive vor Visd-om, som Teksten siger os. Forend vi kan komme til Gud. Iorend vi katr tilegne os Forsoningsolrets Fortieneste os derved opnaa Sonoeudkaarelsea, tr@dger vi til Hielp, til Vejtedning og Visdom. Vor Forstands Ojne maa oplades, saa at vi kan se, hvad Cud har beredt os i sin Ssn. For at kunne have Orcl opladt lor Visdommen heroverfra er det fsrst og lremmest nsdvendigt at v@re i deq rette Hjertetilstand, at vere oprigtig. Vi maa besidde et vist Maal al Lydighed; thi ellers vil vi tenke hojere om os selv, end vi bsr tenke, og ikle vere i Stand til at indse, hvor svagelige, mangellulde og uv@rdige vi er set Jra Guds Standpunkt, Vi maa ogsaa saa langt og oprigtigl, at vi er villige til at indrsmme de Fejl, som det ydmyge Sindelag kan se, De, der tragter efter Retferdighed og Harmod med Gud, og som har lert at se paa alt ud fra dette Standpunkt o virkelig er naaet til en saadan Selverkendelse, bliver vist hen til Jesus som Frelseren. Hvor ululdkomment vi end til at begynde med Iorstaar Forsoningens Filosoli, maa vi dos i det miadste kunne fatte, at vi af Naturen er 'Vrcdes Borr ligesom de andre., - a1 vi er Syndere, Vi maa kume se, at Kristi Offer var iuldgyldigt og retlerdigt, og at Gud selv hat skalfet det til Veie og godkendt det, for at vi skulde laa Le{edom ved Genloserens Saar, og Ior at vi skulde kulrae artages ai Faderen ved hans Lydighed, idet vore Syrder rednes for overlort paa ham, baaret af ham, medens hans Retferdighed og Fortjeneste tilrelines os som en Retferclighedsklad-

9 110 Den nye Shabninl Dent Kaldnlse ttt!in{. Dette maa vi se - Kristtrs maa saaledes blive uoi Vi"do^, - Isrerd vi kan udlsre Gerning'.:r, der er i Overensstemmelse med denne Kundskab, og Isrend vi ved af hele vort Hlene at tage imod Kristi Fortieneste kan blive retferdi Ajort i Fadereos Aine, at'' tapet a{ ham, hellippiort og til sidst blive lorlsst o8 heiliggiort lrnidle.fid ophorer Kristus ikke med at t-o Vi"do. Ior os, oait vi tager det neste Skridt naar han bliver vor Retlerdighed, vor Retfer&gpsr lse, Nei. vi tren{et stadig til ham som vor Vis- Jo-, oo" *'ise Ra.dgiu"t. Ved hans Veiledning maa vi lere at indse, hvo. Iornuftigt det er luldt og helt at indvie sip op demaa optylde Pagten om at leve et helli{t Liv ved- at qere Faderens Vilie. Ved hvert SkriJt fremad vi tager, er Visdommen det vigtigste' Igeunem hele det ind;iede og helligeiorte Liv trenger ri til Vitdo--* herovenlra, om hvilken Apostelen silier, at den,iors[ er ren. dernest lredsommelig, mild' foje[g, Iuld al Barmhiertighed o$ $ode Frugter, u-par' tisk -uden Skrsmt. (Jakob 3:t7l Den jordioke Visdom lremmer Selviskhed, Egenvilie, Hovmod og Selv{odhed, od disse Tin l6rer atter, som Apostelen visei os, til bitter Avind og Tr@ttesyEe, Iordi deane Art Visdom i Modsetniug til den herovenlra eosaaselig, dievelsk., Den himmelske Visdom stemmer noie oiere* med den guddommelige Kerlighed' der "ikke oraler. ikke opbleses, intet usommeligt or; " ikkc it*d". tig over Uretlerdigbed, men gleder sif ved Saadhed Korinthier 13:4-6, Denae Visdom virker desuden elter en garnke bestemt Rekkelolge; thi medens den besidder alle de Egenskaber, som Aposlelen Jakob opre$ner, er der. dog Firskel oaa den?lads. der anvises hver enkelt al disse. Skint Visdormen herovenlra er {redsommelig oi ssder at lremme Fred, giver den dog ikke Fredeo Fltst"-oladsen- Renheden kommer Isrst Den er Isrsl og lr&mest refl, dernest {redsommelig, Det er den jor&ske Visdom, som raader til at holde Fred lor enhver Pris, som byder Samvitti$heden at tie stille, for at den egenkerli e Fred kan fremmes. At Visdomme_n er reo, vil sise, at den er ligefrem, uden Svig, &rtig og aaben, De! elsl{er Lyset, den har intet at gare med Morket of Synden. Den vil ikke stotte noget, som behsver at skjules; thi den forstaar, at sklulte Cerninger sedvanlilvis er Morkets GerninEier, at ah, hvad der maa dslpes, sedvanligvis er ondt. Den er Iredsommelig, saa lenge dette kao lorenes med.lerlighed og Renhed. Den ensker Fred, Harmoni, Enhed. Men da Fredeo ikke er det lsrste for den, ka! den kun have sand Fred og luld Overensstemmelse med det, der er erligt, rent og godt, Dea hirnmelske Visdom er mild, ikke grov o{ haard i Hensigter eller Fremgaogsmaader. Dog kommer Mildheden elter Renheden og Fredsommeligheden. De, der har denne Visdom, er ikke Isrst og lrenmest milde, dernest rene of lredsommelige. De er allerforst rene, helliggiorte ai Sandheden. De attraar Fred og onsker at stilte Fred. Derlor er de milde o {sielige. Men de kan kun vere eftergivende oe tsieli$e, naar dette kan vere overensstesrmende med Renhed, Fred og Mildhed, De kan ilke Eive elter i den Grad, at de gaar ind paa at hielpe andre med loget ondt, Den himrnelske Visdom forbyder dem en saadan Fremgangsmaade, Den himmelske Visdom er luld af Barmhiedighed og gode Fruliter; den gleder sig ved Barmhjerti{heden, iciet den indser, at den er en Hovedbestanddel al Guds Karakter, som den bsr ssge at tileline sig, Man kan vere luldt forvisset om, at det Hjerte, der er lyldt af Visdommen herovenlra, vil laegge Barmhjertighed lor f)ageo, og at alle Aandens Fru{ter vil blive udvi&let os bradt lrern til Modenhed i det. Medeos denne Barmhierti{hed med Sympati os Hielpsomhed ta{er sig af dem, der af Uvidenhed eller Uforsigtighed gor

10 112 Den nye Shabning ondt, kan den ikke hays Forbindelse rned dem, der Iors etligt gor Uret, eltersom Visdommen herovenlra ihke fsrst er bs.rmfijertig, men derimod lorst er ren. Derlor kan Barmhiertigheden i denne Visdom kun iuldt ud komme dem til gode, som uiors@tligt eller i Uvidenhed Sor Uret. Den himmelske Visdom siges al vere upartisk, Partiskheden indbefatter Uretlerdighed. Jvlen den Renhed, Fred, Mildhed, Barmhiertighed oli de Eode Frulitet, der hidrsrer lra Visdommen herovenlra, {aar os til ikke lengere at anse Personer, men til at bedsmme Menneskenes virkelige Vardi ved at pive A{t paa deres Karakter. Det naturlige Menneskes ydre Udseeode, Klededragt, Hudlarve o. s. v, har intet at betyde ior Herrens Aand, Ior Visdommen herovealra, den er upartisk of soger det, der er fredsommeligt, mildt og sandt, hvor det saa end findes, og under hvilke Omstendigheder det end aabenbarer sig. Visdomrnen herovenlra er endvidere uden Skromt, Den et saa ren, saa {redsommelig, saa mild, saa barmhiertig mod alle, at Hykleri er fuldstandig overlladigt, hvor den hersker. Den kan umuligt have Samlund med, hvad der er syndigt, eltersom den er i Sympati med alt, hvad der er rent, oli stger at lremme Reahed, Fred og Mildhed. Derlor er der ikke hos den nogen Plads for Skrsmt og Hykleri, Gud har ved sin Son Sivet os den himmelske Visdom i alle disse Henseender, ikl<e blot ved det Budskab, Ssnnen har bragt os om Genlosningsveerket, men ogsaa ved, at han saa klart lafde lor Dagen, hvad der indbelattes i Aandens FruSter og i Ly&ghed mod Faderen, idet han underviste os baade ved Ord og Eksempel, Endvidere kommer Visdommen herovenfra til os ved Apostlene, der er Kristi Representanter, saavel som ved dem, der allerede har modtaget denne Visdom os da[lig soger at lade Lyset skinne lor derved at lorherlige Faderen. Dons Kaldelse 113 Kr'rslus vor RelleidiEEorelse, Vi har allerede i nogel Udstrekning omtalt Forsoningen mellem Gud o{ Mennesket og set, hvorledes Jesus blev til Retfardiggorelse for alle dem, der tager imod ham. (Bind V, Kapitel 15,) Her onsker vi imidlertid mere indpaaende at undersoeie Betyddngen ai dette saa ofte anvendte Ord Reilerdiggorelse, der blot ufuldkommenl srmes at forsl"aas af del store Flertal at Guds Folk. Fol{ende Tanker indbelattes i Ordet Retfardi$gorelse: 1) At der er Retlardighed til, at der findes en Maalestok lor det rette, 2) at noget er ude af Harmoni med denne Maalestok, ikle oplylder dens Fordringer, 3) at den mangelfulde Person eller Ting h'ringes i OverensstEmmelse med den rette Maalestok, med Retferdigheden. Vi kan belyse dette ved at bru{e en Ve6it som Bitlede. I den ene Vegtskaal ligger Ret- Ierdigheilen, i deo anden Meaneskets Lydighed, der skulde kunne veje op rnod eller vere lilie saa v@gtie som Retferdigheden. Men alle.&lennesker savner Ly- <iighed i storre eller mindre Grad. Denne Mangel maa opvejes ved, at der lagges noget i Lydighedens V@gtskaal, saa at denne kan koinme til at staa paa lige med den anden Skaal, Retfaerdigheden, Lad os gaa lidt rermere i Enkelthederne: Adam blev skabt Iuldkomnen, lydig imod Gud og i Harmori med ham. Dette var ret, hans retferdige Tilstand, hvori han skulde - vere forblevet, men som Folge af Synden kom han ind under Dodsdommen o{ blev forkastet, da han nu ikke laen$:re var i Overensstemmelse med Guds Maalestok. Siden da er hans Eltertrommere blevet lsdt i Synd o undfangei i Misgerning, indtraadt i Livet paa et lavere Stade end Adam, deres Stamfader, og kommer i bestandig stsrre Uoverensstemmelse med den Maalestok, som Guds Retleerdighed har opstillet, Som Falpe deral vilde det vzere luldstandig urimeligt og unyttigt, om nofle al Adams Efterkommere bad Ska: beren on paa ny at blive vejet eller provet for at se,

11 114 Den nye Shabning bens Kaideise its om det ikke skulde lykkes dem at komme i Overerrstemmelse med den ubegrensede Retlardighed. Vi forstaar, at naar selv det fuldkomne Menneske mistede sin Stillio ved sin Ulydighed, vilde vi, der dog er ufuldkomne, faldne os lordervede, ikke have noget som helst Haab om at kunne tillredsstille Retletdighedens Fordrin er eller sre os selv retlerdige over lor Gqd, hvorlor en saadaq Prsve vilde vere absolui unyttig, Vi har alle syndet oli lattes den.!ere lra Gud, som vor Stamfader, Adam, oprindelis besad. Oo vi da indser, at vi sorn Slegt betragtet alle ei ululdkomoe og uretferdige, og ligeledes forstaar, al ingen ved sine Gerninser kan tillredsstille Retlerdighedens Krav, begriber vi ogisaa, at >en Mand ikke kan udlose sio Broder, ikke kan give Gud Losepenge lor hamo. (Psalme 49r 8.) In{en kan udlylde, hvad der mangler hos en anden; thi ikke blot har han ikke nogen overllodig Fortieneste eller Dyd at kunne liive en arden; rnen han har end ikke aok til si{ selv; thi alle har de syndet og er kommet iil kort, Vi sporger dertor: Kan Gud i det hele taget have no{et at gore med de uetlerdige og laldrre Mennesker, som han allerede har iordomt og erkleret uverdige tl Livet? Ja, han viser os selv, paa hvilkeu Maade hao kan gsre dette - paa hvilken Maade han baade kan vere retfardig og dog retlerfiggore hver den, soor tro! paa Jesus' Han viser os, at haa har bestemt Kristus til at vare Mellemmand for den nye PaSt, at Kristus har ksbt Verden med sit eget dyrebare Blod, med sit Ollers Fortjeneste, og skal der{or i sin Tid, nemlig i Tusindaarsriget, blive Konge over Jotder {or at velsigne alle Jordens Slegter ved at Sive dem KuodsLab om Sandheden og Lejlighed til at blive genoprettet til det Guds Billede, hvori Adam blev skabt. Det vil vaere til serlig Styrke og Be- Iestelse for de {enoprettede, al de har oplevet Faldet og Udlrielseu fra dettes Folger, Naar Menneskeslagten bliver bragt tilbage til Fuldkommenheden, r-il dette blive en uithelig Retlerdiggsrelse i Modsetning til den lilregnede Retlerdiggorelse, som nu ved Tro bliver IvIenigheden til Del, Den virkclige Retlerdiggorelse vil begynde samtidig med Kristi tusindaarige Regering og vil Skridt lor Skridt fortsettes, indtil alle har laaet den bedst mulife Leilighed til at generhverve sig alt det, som gik tabt i AdaE - foruden at de da vil sidde iade med eange nyttige Erlarinfer, Gud vere lovet og priset, at der kommer en saadan virkelig Retlerdig- Siorelsens Tid, da alle de villige og lydige iblardt lvlenneskene virkelig bliver loltet lra Ufuldkommenhed til Fuldkommenleden i legemlig, aandelig og moralsk Heuseendel Nu betragter vi imidlertid serlig dea nye Skabniog og de Foranstaltninger, Gud har trullet for ai retferdiggore den lille Klasse af Menneskeue, som han har kaldet til guddorrmelig Natur, til. re og Udodelighed. Disse treugier til Retierdiggarelse, lige saavel som Verderr Esr det, eftersoq de al Naturea var Vredes Bsrn ligesom de andre. Saa lense de som Syndere stod under Dodsdommen, kunde Gud lige saa lidt have troget al gwe aea dem, der seoere blev kaldet til at udgore den nye Skabainli, som han kunde have noget at Eore lced Verden, Naar Verden maa retlerdiggores, bringes tilbafe til Fuldkommenhedeo, Iot det kan vere Harrnod mellem den og Gud, hvorle<ies kunde da Gud have Samluqd med Menigheden eller kalde den til Medarveret med sin Son, medmindre den larst blev retlerdiggjort? Man maa indromme, at Retlerdiggorelseu er eo nodveodig Forudsetning lor Kaldelsen til den nye Skabning. Men hvorledes udvirkes Retfardiggrrelsen Ior os? Skal vi genoprettes til absolut Fuldkommenhed i le emlig, aandelig og moralsk Henseeqde? Vi svarer nej, Gud har ikke trulfet Foranstaltning lor en saadan virkelig Retlerdiggorelse {or os. Vi bliver, som Skriften silier, "retl.erdiggiort ved Trou. Dette er ikke er virkelig, men en tilre{net Retferdiggorelse, Guds For-

12 116 Den nye Shabning arctaltning gaar ud paa, at alle de, der nu i denne Tid, medens Synden og Doden bersker, hsrer Budskabet om hans Naade og Barmhiertighed i Kristus o[ kommer i hel oo luld Ou"t"o""i".."1"" med Visdommen herou.ofr-u, saa at de bekender, at de er Syndere, o$ delpaa, idet de stoler paa Cuds Budskab om Naade og Barmhjertighed i Kristus, an rer deres Synder o$ saa lanlit som muligt gor godt ige& hvad de hat giort alt - at alle disse ai Gud betragtes som il6rt Kristi Fortjenesie, saa at deres Mangler skjules al den. Men de bliver ikl<e lort tilbage til virkelig Fuldkommenhed. Naar han da handler med dem, betra ter han dem som retferdige, idet han retferdiggor dem ved Troen, Denne tilrefnede Retfeerdi{gorelse, Retlerdiggorelsen ved Tro, varer ved Iige saa lenee som Troen og stottes af Bestrebelserne for at!!sre Guds Vilje, Dersom fro op Lydighed ophorer, $ores der samtidig Ende pra Retlerdiggorelsen, Men Retlerdiggorelsen ved Tro holder ikke op, naar vi ta$er det neste Skridt, Helliggorelsen, Den bliver ved at lolge os som nye Skabninger, idet den ikle blot fritager os lra Fordommelsen i Adam, men ogsaa dekker over alle de Ululd' kommenheder, vi le{ger lor Dafen i Tanker, Ord og Handlinger paa Grund al nedarvede og uforsetlige SvaSheder i Ksdet. Den ejes altsaa bestandig af Guds Fo1k, lig. ira de bliver nye Skabnin[er, indtil deres Lobebane alsluttes - lennem alle de Prover od VansLeligheder, som de maa udholde lor at kunne blire Medlemmer ai den nye Skabning, I Overensstemmelse hermed siger Apostelen: "Saa er der da ur in(en F,ordommelse lor dem, som er i Kristus Jesus,,.. som ikke vandrer elter Kodet, men elter Aanden,u (Romerne 8:1,4,) Dog har vi den nye Natur i Lerkar og er som Fslge d.raf stadig beheltet med ulrivillise Fejl' al hvil'le selv den mindste vilde vere nok til at lordsmme os lra at opnaa evigt Liv paa noget som helst Plan, om den ftke luldstendig blev dekket ai vor Bryllupskled- Dens Kaldelse njrg, "Kristi Retlerdighed der tilregnes os ved Tro. vr behover denne Rettaerdiggsrelse, o5l den vedbliver at dekke os som en Kleednind, saa lenge vi er i Kristus oti endnu befinder os i Ksdet, Men den ophsrer at elde, naar vor Prsve er endt, og vi som dem, der har nere end sejret, faar Del i den lorste opstandelse, Derfor siger Aposl.elen, at del saaes i Forkrenkelighed, Jal@_r-e og Skrobelighed, men opstaar i Uforkrenkeli{- hed. Herlighed og Kraft - i luld Lighcd med Herren, den levendeliorende Aand, som er Faderens Vesens udtrykte Billede. Naar vi har opnaaet denne Fuldkommenhed, er der ikke lengere Brug ior nogen tilrelioel. lietferdighed; thi da er r,i virkelig rctlerdige og virkelig Iuldkomne. IIvad Retlerdiggorelsen angaar har det intet at silie, at den nye Skabning vil blive luldkomrnen paa et hoiere Plao end Verden. De, der ved at tage imod Guds Naade biiver genoprettet til den menneskelige Natur.s Fuldkommenhed, vil v@te re - Ierdige eller iuld.homne, naar Genoprettelsesverket et luldendt, mea fuldkosrne paa et lavere Plan end det aandelige, De, der nu bliver kaldet til at opnaa den guddommelige Natur, og som paa Forhaaud bliver retlerdiggjort ved Tro, Ior at deres Kaldelse o{ Prsvelse som Guds Ssnrer i det hele ta{et kan blive rnulig, vil ikke blive retlerdiggiorl eller luldkommet, Ior de i den lorste Opstandelse kommer i Besiddelse af deu Fylde af Liv og Fuldkommeahed, hvori der ikke findes noget som helst tilbage ai deres nuverende Ululdkommenhed - deu Fuldkommenhed, som nu blot tilregnes dem, Gturdvolden lor vor Retlerdiggorelse, MaaSe er konmet i stor Forvirrin{ med Hensyn til dette Sporgsmaal, Iordi de undlader at sammenliline alle de forskellige Udtalelser i Guds Ord herom, Nogle l@gger lvl@rke til Apostelens Udsagn om, at vi bliver "retferdigdiort ai?zon (Romerne 3:28i 5r li Galaterne 2tlQ 3:24t., og heral drager de saa dea Slutnin!, ltj

13 118 Den rye Si.rtbr;btg at Tro e! i den Grad verdiiuld i Guds Ojne, at deu kan dekke over alle vore Ululdkon:menheder, Andre leser Apostelens Ord om, at vi bliv'jrretlerdis$ jort ai ians IGudsl Nsade, lromerne 3:24: Titus 3:7]. og hevdcr paa Grundlag heraf, at Gud - vilkaarligt retlerdiggor iu", r"t u.t, hu.- han vil, uden Hensyu til de Egenskaber, Gerai.u{er ellcr lrosfortieoester, som vedkommende kan hav-e at opvise. Atter andre legger Vagten paa Skrilteus Ord om, at vi lllver rretfardi$$iori ved hans lkristil Blod' {Ronrerae 5:9; Heb eerqe 9:14; t Johauaes i:?1. oe ko,nuer herlra til del Resultat, at Kristus ved sin -Dsd' udvirkedc Retlerdiggorelse lor alle Mennesker, uaoset deres Tro og Lydighed' Eldnu andre sl,otter sid paa Bibeleas Ord om, at Kristus blev *oprelsl lor vor F.eiferdiggorelses Skyld" {Romeroe t!51' o$ ou*t ut a., at R?terdiggorelsea bliver os til Del ved igisti Opstandelse. Endelig fiades der no le' som t oia"t rip til det SkritbGd, der siger. at et Mcnneske retl-erdiggores al Gerning,er"' ljakob 2t 24') De hevder, at naii alt kommer til alt' er det vore egae C"*i"g"t, der algsr, hvorvidt vi skal opnaa Guds Velbeha - eller hans Uvilje. i"virk"lieb"d"o et aile disse Udsagn rigtige De Iremstiller blot lorskellige Sider al den samme store Sa[, saadan 6om man ogsaa katr storl BygninAsverk saavel Jorlra som bagha, lra Jlderne- og. rrd -betragte^et de lorskellige Hioroer. Naar Apostleoe- ved,. lorskel' lice Leili{heder anveudte de ovelrstaaerde udtryk, De- ;;;d J;i" blot forskellige Dele af det samme Emne i;;; ; vort Maal at sarnmenholde alle disse Ior der- ;J ;; dea lulde Sandhed angaaende Retfeerdig- Aorelsen, ""'frr.t "a lremmest bliver vi reil@rdiggiort ved Gads w"ii.- Vit Skaber var ikke paa nogen som helst ftf""a" i"-tpfigt"t [l at ldfri os lra des ret{erdige Sir"r,-t"-'ni havdc idomt os: det var udelukkende "iii N""a., at haa. da han forudsaa vott Fald fatend Dens Kaldelsa 119 vi endnu blev skabt, i sia Medlidenhed med os lor Verdens Grundleggelse udtog det Lam. der skulde slagtes lor a[ fenlose os, Vi mar altsaa forstaa, at vor Forligelse med Faderen helt og fuldt skyldes hans Naade, hvilke Midler det saa end har behaget ham at benytte for at britrge den i Stand. Dernest bliver vi retferdjegjort ved. Kristi Blod., ved haas Genlssnindsverk, ved hans Dsd, Skaberens Naade imod os blev-nemlip aabenbaret ved, at han lod Jesus Kristus smage Doden for alle og saaledes lide Stra{len for Adad Lioesom Adams Fald i Overtradelse blev til FordsmmJse for alle Menoesker, saaledes vil dette, at Kristus har taget Folgerne af dette Fald paa sig, til sidst udvirke, at hele Verdeos Synd bliver slettet, Lad os!l6re os dette klart, saa at vi kan se, al. Guds Naade kur virher gennem deune ene Kanal. 'Den, som har Soanen, har Liveti den, som ikke har Guds Son, har ikke Livet," meu er vedblivende under Dsdsdommeo, - 1 Johannes 5l 12, For det tredie {elder det lig,eledes, at Jesus Kristus blev oprejst fra Daden lor vor Retlerdiggarelses Skyld; thi Guds Naade Sik ud paa, at Kristus ikke blot skulde vere Folkets Genloser, meo at han desuden skulde velsigne og genoprette alle, som sns!(ede at veode tilbage til Harmoni med Faderea. Medens Jesu Dsd alts:aa udgjorde den nodveadige og betydninsslulde Grundvold lor vor Forli else med Gud, kunde hao dog aldrig vere blevet den Kanal, hvorigemem vi lik Del i Velsignelsen o{ Genoprettelsen, hvis han var vedblevet at vere dsd. Faderen, der tillod, at han dsde som en Genlosniassbetaliof lor os, sorgede derlor ogsaa for, at han opstod lta de dsde, saa at ban i sin Tid kunde retferdiggore Menneskene, brinse dem tilbage til en retlerdig Tilstand i Harmoni med Gud. For det ljerde bliver vi {Menigheden} retlerdiggjort a[ Tro i den Forstand, at Gud i denne Tidsalder ikke Iader nogen blive virkelig retterdiggjort eller {enop-

14 12O Den nye Shabning rettet, men blot tilre{ner os Retteerdiggorelsen og Genoprettelsen ved Tro. Kun de, der vil udvise Tro, kan blive delaptige i denne Guds tilregnede Naade. lmidlertid kan hverken vor Tro eller Vantro i ringeste Grad indvirke paa de Planer, Gud har lagt hos sig selv, og som han vil luldende i sin Tid llen vor Delagtighed i den Gu:rst, der bliver os tilbudt lorud for Verden, er alh@n i al vor Tro, I Lobet ai Tusindaarsrigets Tidsalder vil Lengden og Bredden i Guds Frelsesplan blive aabeabaret for alle, Guds Rige vil blive oprettet i Verden, oli han, som genloste Menneskesl@Etten, og som har laaet Magt til al velsigne alle med Kundskab om Sandheden, vil da virkelig retlerdiggore og geooprette alle dem, der vrl modtage Guds Gunst paa de bestemte Vilkaar, Det er ogsaa {uldt ud ristigt at sige, at Troen et al vesentlig Betydning ved den lremadskridende Geooprettelse til uirhelig RetlefiigEorelse ; lli,uden Tro er det umuligt at behage Gud., Genoprettelsens Velsignelser og Belonninger bliver kun uddelt paa Betinselse ai, at der er Tro til Stede, Men den Tro, som da vil vare nodvendig, {or at Menneskene kan skride fremad i Genoprettelsen, vil vere vidt lorskellig fra den Tro, der nu fordres al dem, som "kaldes til at vere hellige", "Kdsti Medarvinser<i )nye Skabningern, Naar Guds Rige er blevet oprettet, naar Satan er bundet, og naa,r [Ierrens Kundskab lylder hele Jorden, vil alle kuane se, at Guds Forjzettelser er gaaet i Opfyldelse, Og saaledes vil meget ai det, der nu kun kan skelnes med Troets 6je, blive erkendt lu.d, fua Beshuelse eller virhelig Kundskab. Men Tro vil ikke desto mindre vere nodvendig, for at Memeskene skal kunne skride Iremad til Fuldkommenheden. Den virkelige Retferdiggorelse ved Slutningen ai Tusindaarstidsalderen vil kun kunae opnaas al dem, som vedvarende har udvist Tro og udsvet tilsvarende Gerninger, Sksnt det hedder orn Dens Kaldelse den Tid, at de dsde vil blive domt efter det, der er skre_ vet i B_ogerne, erter dercs Gerninger, i Modsetnind til denne Dom over Menipheden, der nu finder St"d ift"" 7to, _vil deres Gerniage, dog ikke kurme vere uden tro, ligesom ror Tro nu maa ledsases af saadanne Ger_ ninger, soe det er.os mlrliqt at udl6re. Sammenhanpen \:ser os klar.t. at MeniDgen med Apostelens Udsaei i Latalerne 3:6 om, at dct er vcd Tro, Gud retfaerdilgor Flcdnr[gerne, er den, at d.n genoprettede t{cnneske_ sj@gts forligelse med Cud ikke bliver et Resultat ai rovprliten, men r.il skyldes Guds Naade under den nve Pagts Mlkaar, ALle, som vil nyde Fordelene af de#e ragt, maa tro paa den, anirge den og leve i Overens_ slemmelse med den. Forskellen mellem den nuverende o{ den fremiidige Retferdiggerelse er da den, at de, der 1lu r-lrden legger den reiie Tro lor Daden, slroas faar Jamlundet med Faderen \ed en tilrcgnet Retl@rdig s_ relse, medens de, der i den naeste Tfusalder,rrrd".-?. liunstigere Forhold udviser Tro og Lydighed, ikke laar noli E Rell@rdiggsrelse tii,elnet. men derimod ved Alslutningeu at TusiodaarsriSct opnaar en virkelip Ret_ lerdiggorelse og som Foige deraf Samfund,n IGod. lndtil da vil Verden blivc lcdet og stlre( ai den store Melleramaod, der klart vil vise deir, hvad,lu. ". G,ras V'll:;:g rgt vil vejlede og genoprette alle de lydige, rnoul Ce vtrhetrg er reti6erdiggtorte. Da vil han frem_ stille -dem {eilfrie lor Fadcren, naar han overgiver Ri_ g'et til Gud. - 1 Korinthier 15:24.,, Herrenrrdsoger sig nu en sarlig Skare til at udgorc "I: S.k-upqg. ::o ln{en bliver kalder med denae nlrnmetske Kaldelse, uden de isrst har laaet Kundskab om Cud_s Naade i Kristus og er blevct i Stand til at tro paa Uuds AnordoinE, i Stand til ogsaa tuldt ud a[ stole paa det endelige Resultat al G"d" stor"l.u.d" plarr, ut deres Tro i saa Henseende kan virke omdanaende oaa dcres nuvaerende Liv og faa dem til at."gr" ;;;;J;: reooe Intercsscr tor sla(n og Tab i Sammenligning l2l

15 -'}d,] 122 Den nye Shabning med de himmelske. Ile. der nu i denne morke Tid, hvor det ondes Herredsmme synes at rnodsife Skaberens Visdom, Kerliohed og MaSt, udviser en sand og oprigtig Tro, bliver ai Gud regnet som om de levede i Tusiudaarsrigets Tidsalder oe var blevet genoprettet til meaneskeli{ Fuldkommenhed Denne Fuldkommenhed, som d" -ellets ved Guds Foranstaltninger lidt elter lidi vilde!@re naaet frem til, blive! dem tilre$net' Ior at de kan iremstille deo som Oller - lor at de kan brince deres Le{erner (der altsaa refnes lor fuldkomne), -dere5 Geooprettelsesprivile$ier. deres jordiske ForhaabninAer of lnteresser som et levende Of{er til Gud, idet d" o-brtt.t disse Ting med de himmelskc Forhaabninger og Forjettelser om Opnaaelseo a{ gudclommelig Natur og i{edarveret med Kristus, hvis de da som Bevis paa deres OpriSti$hed lider med Kristus og virkelig relider de iordiske Isteresser og den mellleskelige, re lor Tab og Skarn. For det femte maa de. der nu bliver retleldi giort af Tro, laturligvis ikke iorsetli t forne$te Troea ved modstridende Gerninger' Vi bor vide, at skont Gud i sin Naade handler med os elter vor Tro os ikke tilrellne! os vore Overlraedelser, merl betragter de,m sorn boittag"t al Genloseren paa Golgatlra - ikke tilregner ou Overtredelserne. ikke dsmmer os efter Kodet c1 vore virkelige Gerninger, rnen elter Aandea, Viljen, llensigtetr - saa venter han do$, at Ksdet saa me{iet $om r-uliot. "* lanfl som vi evner det, skal brin$es tii UndJrtastelse uider det ove Sind o$ samarbejde med det i alt, hvad der er godt, eiter som dei har Leilighed dertil. I denne Forstand og i denne Udstraekning har vore Gerninger at $ore rned vor Retlerdiggorelse; de bliver et bekreltende Vidnesbyrd, der viser Oprigtigheden ai vor Indvielse, Herren dsmoer os alligevel ikke efter vore Gernin$er, men elter vor Tro' Blev vi domt elter vore Gcrnin er, vilde det vise sig, at vi all ',Iattes Aren lra Gud.' Men naar de nye Skabninger Dens Kaldelsc 123 dommes eftet Hierterne, e{ter Heusigterne, kan de bestaa ind lor den guddommelige Maalestok som F6lge ai Guds naadelulde Aaordninf, der gaar ud paa, at Kristi Oilers Fortieleste del<ker ovet deres uforsetli e Fejltri!, Ganske sikkert kan iagen have noliet at indvende imod, at Gud venter al os, at vi ftembrin$er saadanne Retfaerdi hedslru ter, som vi under de nuvarende u{uldkomae Forhold kan lrembrin$e. Mere end dette lordrer Gud heller ikke. Men vi kan ikke vente, at han yil antage o{ belonae mindre end det, For at belyse dea felles Virknin{ al Reiferdiggsrelseu ved Naa<le, ved Kristi Blod, ved hans Opstandelse og ved vor Tro samt det Forhold, vore Gerninger staar i Lertil, vil vi benytte et Billede lra Sporvo$nsdriften, Elektricitetsverkei, Kraltstationea, kan i no$eu Grad tieae til at lremstille Kilden til vor Retierdiggorelse, Guds Naade. Ledoin en, hvorigennem Strommeo gaar, kan auvelrdes som et ululdkomment Billede paa vor Here Jesus Kristus, der er Faderens Redskab til vor Retferdiggorelse. Vo[neae kan fremstille de troende, og Stengerne, der presser mod Ledningeo, kan belyse den Tro, vi maa legge lor Dagen. 1) Alt alhenger al den elektriske Strom. 2) Det vigtigste er Ledoingen, som Isrer Strsmmen til os 3) Udeu Troens Arm, der staar i Berorins med og Iatter om vor Herre Jesus, Retferfiggsrelsens Kanal, karr vi ikke modtage no en Velsignelse. 4) Den Velsignelse, der btver os til Del ved Beroringeo med vor Herre Jesus, svarer til det Lys, som deu elektriske Strom frembrinfer i Vognen, og som tilkende$iver, at Kralteu er til Stede og kan anvendes. 5) Volinst)'rerer og hans Haandsving kan fremstille den menneskelige Vilje, medens 6) Motoren kan vere et Billede paa de Er"ner hos os, sour paavirkes ai den Kraft, der fennem Troen kommer til os. Alle disse 6 Tinf uraa virke i ForeoinE, om vi skal Sore Fremskridt, og om vi skal gconemlobe Banen for til siclst at oaa irem til 7) Eade-

16 124 Den nye Shabning stationen, der i dette Billede svarer til vor Plads sour nye Skabninger i Faderens Hus med de manse Boliger lor Ssnnerne ai de lorskellige Naturer, Fortidens hellige oli deres Fothold til ReilerdigEorelse!. Apostlenes Udsagn viser os, at der landtes hellige, la.nge Isr det dyrebare Blod var blevet udgydl til vor Retlerdiggorelse, Saadanne var Enok, Noa, A.braham, Jakob, David og mange andre hellige Proleter, der var retferdiggjort ved Tro, Eltetsom de nu ikke har kunnet tro paa det dyrebare Blod, hvilken Tro kan det da have verel, som har retferdiggjort dem? Vi svarsr med Bibelens Ord: "De troede Gud, os det blev regnet dem til Retfaerdighed lretferdi gorelsel." Gud aabenbarede ganske vist ikke for dem Filosolien i sin PIan, saaledes som han har aabenbaret den lor os, lor at vi skulde se, hvorledes hao kunde vere retlerdi$ og dog retferdiggore hver clen, som tror paa Jesus, De er imidlertid ikke ansvarlige lor, at de ikke tloede paa, hvad der ikke var blevet dem aabenbaret' Men de troede, hvad Gud havde vist dem, o[ dette iodbelattede alt, hvad vi rlu ser, do$ i en me!:et sammentr@net Form, liliesom et Agern i en vis Forstand han siges a1 indeholde en hel Eg. Enok proleterede om Messias's Komme o$ om de Velsignelser' dette vilde medlore' fjudas 14, 15J Abraham troede Guds Forjettelse om, at hans Sed i saa hol Grad vilde blive begunstiget ai Gud, at alle Jordens Slegter $ennem derr vilde blive velsipnet. Dette indbelattede Opstaodelsen lra de dsde, da mange ai Jordens Slegter allerede den Gang var dsde. Abraham troede, at Gud var i Stand til at oprejse de dode og viste det, ved at haa, da han blev stillet paa Prave, rar villig til at oire Isak, gennem hvem Foriettelsen skulde oplyldes. F{an tenkte' at Gud var megtig endog til at opvehke fra de dode' Hvor klart og tydeliet Abraham og de ovriae saa, hvilke Meloder Gud uild" b"ttvtt" Ior at oprette sit Rige paa Jorden og ind- Dens Kaldelse 125 fore den evi{e _Retlerdighed ved at retl@rdig ore saa 1T *: "9. r"ilde adlyds-messias, kan vi ikke-vide med J'kkerhed; men vi har Jesu egne Ord for, at Abrabam i det mindsle med forurderlig Klarhed havde opfattet Guds Plan om den kommende Tusindaarsdag. o{ mulipvis forstod han ogsaa i nogen Grad, hvilk; O-fier f;r Wnden' Jesus maatte erlagge, "Abraham, eders Fader., frydede sig til at se min Dag, og han saa den og gledede si,< - Johannes 8:56., Der er mange, sorn ikke klart kau se, hvilken Forsi{el der er mellern 1) den Retfardiggorelse, der blev,tot*hg 9g andre af Forlidens hellige til Del. nemlig en l{etferdiggorels e trl Samlund med Gud, endnu inden clen virkeli e Grundvold for et saadant Sam{und var lagt ved Kristi Dad, og 2) Rctl@rdiggorelsen,il Iir. som finder St.d ou i Evangelietidia-lderen. Der er imidlertid en udpredet Forskel melleo disse to Velsignelser, skont de har dette til falles, al de begge er be_ tinliet af Tro, Alle Mennesker var med Re'iie blevet underkastet Dodsdommen, hvorlor ingen kunde auses tor fritaget lra deane Dom, retferdigg;ort til Liv U<omerne 5: 18), for elter at Genlsseren havde erlagl det store Offer for Synder. Apostelen hevder ogsaa. a't dette var nzdvendigt fsrst, lor at Gud kunde vere ret_ Ierdig i denne Sa1i. {Romerne 3t 26.) Itlen da Retferdighede-n forudsaa, at Genlosoingsplaneo vilde blive ucliori, kunde den ikke modsette sis, at dette Daa Forhaand som el Bevis paa Guds Cunst blev forkyndt dem. der besad den lornsdne Tro, hvorved disse blev rel.ferdidgjorl. og kom i Samfund med Cud. _ Apostelen siger, a[ RetlerdigSore]sen til Liv er Guds l-oranstaltning i Kristus, oei at dea tii sidst skal blive alle lvlemesker til Del. Det er denne Relferdiggorelse, som nu ved Tro forud tilregnes alle dem, der ki'ides fii at udgsre den n-ve Skabning, De oplever en Retfer_ diggorelse, som ikhe blot brin{er dem i Samfund med Gld o gsr dern til hans Venner, saa han ikke lenderc

17 12i' Den nye ShabninE betraeter dem som lremmede og Fjender, meo som ogsaa lior det muligt for dem ved deo samme Tro at opnaa de GenoprettelsesprivileSier, 5es1 er tilsikret dem ved Genloserens OIIer. hvotved de bliver i Stand til at opolre disse jordiske iivsretti heder som Underprester under deres Bekendelses Yppersieprest, Kristus Jesus. Skont Fortidens hellice nok kunde komme i Harmoni med Gud ved Tro paa -Fuldbyrdelsen ai en Plan, som il.&e var fuldt ud aaienbaret lor dem, ja, hvis Udlorelse end ikke var paabeg'.ndt, slmes det dog at vere umuligi lor den Suddommelige Retlerdighed at Eaa lengere end hertil, lorend der havde lundet en virkeli{ Soniug ior Synden Sted ved Kristi Ofler, Herou siger Apostelen; ngud havde Iorud udset noget bedre ior os [Menighedea, den nye Skabning], ior at de [Fortidens helligel ihke skulde {uldkommes uden os,o (Hebreerne 11:40,) Dette stemmer overens med, hvad Jesus sa$de om Johannes Doberen, at der ikke var lremstaaet nosen storre Profet end han. Men da han dode, forend Sonin$sofret virkelig var blevet bra{t, vilde den mindste i den himmelske Skares, den nye Skabnin{s, Rige dog vaere slsrre end han, idet en saadan vilde vaere retlerdiggjort til Lia os kaldet til at lide o{ regere med Kristus. - Matlheus 11r 11, Vi har allerede paavist, at Kristus og dea herliggiorle Medghed i Lobet al Tusindaarets Tidsalder vil ret{erdiggore (genoprette) Verden, ikke med eu Re$ardiggorelse ved Tro, en tilre{inet Retlerdiggorelse, som vi nu har laaet dea, men med en uirhelig Retferdiggorelse - ved Gerninger i den Forstand, at sksnt Troen o{saa her bliver nodvendig, vil.l\{enneskene dog til sidst blive provet o! domt "efter deres Gerninger", (Aabenbaringen 20:12; Mattheus 2* 31-46,) De nye Shabninger vandrer i Tro, ikke i Beskuelse, Deres Tro bliver sat paa Prove, o de maa holde ud, som om de saa deo usynlige, De maa tro paa nogiet, der, hvad ydre Beviser atrgaar, ta er sig usandsfr.ligt og ubegribeligt ud for det Dens Kaldelsc 121 naturlige Sind, Denne Tro staar i Forbindelse med vore ufuld.homne. Gerninger, p.1sfl dct, der mangler i dissc. udlyldes af Jesu luldhomne Verk for os. Vor Tro er Gud velbehagelig, idet han ta er i Betragrnilrd, at vi, sksnt vi lever under uiuldlcomne Forhold, dog elter bedste Evne soger at behage Herren o[ tilegne -os saa me{et al Kristi Aand, at vi med Glede kan r..lholde Udelser fot Retlerdighedens Skyld. Dette betragter Gud som Bevis paa, -u1 ui -d". guastigere Omstirdigheder vilde elske Retferdighedens Principper endnu mere._ Naar engang Herre; Kuadskab skal fylde hele Jorde& oaar det Morke, der tu om$iver Herrens Lro_[aste, er forsrr:ndel, naar Retterdighedens herlige 5ol omsider har.fyldt Verdeo med Sandhed, med den rette Forstaaelse ai Gud, hans Karakter og hans Plan, naar Menneskene enliane l(ommer til at se Beviserne paa Guds Yndest og paa Forligelsen i Kristus deri, at alle de, der ssger fiarmoni med ham, bliver hsinel nlere og mere, naar Merureskenes Genoprettelse i legemlig, aandelig og moralsk Henseende teder klari lor Daliea, da vil nodvendigvis den blinde Tro, so6 nu Iordres af os, blive allost af en anden Art Tro, Menneskeae vil ikke lengere behove at se,i et Spejl, i en Gaade," det vil ikke lengere vere nodveodigt, at Troens Ojne anstrenger sig lor at se Beviserne paa alt det herlige, som Gud har i Beredskab lor dem. iom elsker ham; thi dette herlige vil da mere eller mindre klart blive oplattet ai alle Mennesker. Jordens Indbyggere vil fremdeles behsve at lro paa Gud. Mea der er en stor Forskel mellem Tro paa det, der karr oplattes ai de naturlige Sanser, og den Tro, der nu fordres af den nye Skabning, idet disse maa tro paa, hvad de ikke kan se. Den Tro, som Gud i Evanseliets Tidsalder ssger hos sit Folk, er dyrebar i hans Ajte, Den kendeteener en serlig, lille Skare, o Gud har udsat en stor Belanning for at udvise den. Naar Tusindaarsriget er blevet oprettet, vil det vere unuligt at tyivle om de da

18 128 Den nye Shabning {oreliggende aabenbare Kendsferninger' hvor{or del lrellei ikk. lan{ere vil \&rc pa.a sia Plads at udlove en serlig Belonning lor dem, som ulder saadanne!orhold ikke tvivler. Skont Herrens Kundskab vil komme til at lylde hele Jorden, saa det ikke vil vere nodvendigt al sipe til sir Neste: Kend Herren! vil Menneskene doo ilive stillet oaa en anden Prsve, ikke med Hensyn til deres Tro. -.o,o"d Hensyn til deres Cernin{er' deres Ly<lighed. -Det skal ske, hver Sjel, som -ikke irt"t (aty?.4 den Profet, skal udrvddes al Follet' tao.r"ri"ne" Gerninoer 3:23 ) Nu i Tiden' medens Cuds ilan oo Oplvld.lsen a{ den kun uklart bliver forstaaet' *.d.rr"' Sioi"o hersker os Satan er denne Verdens i-t*i", ft"i C"a udsat en Belonnin! lor Troen' idet det 'rriai"i,-l,bj-.r." J". "fttt '<leis Troo {i{atthzeus 9t291, oa atter: 'Dette er den Seir, som har overlund t Verden, vor Tro." [t Johannes 5:4') Men om-verdens Prsve eller Dom i Lobet a[ den tusindaarige ljomsdag leser vi, at alle da vil blive dornt elter deres Getninger' sksnt disse maa ledsafes ai Tro' Det er Gerdn$erne' a-".- ti.i.fgr*, hvorv;jt de veil Tusindaatets A{slutning "ii-lii". g.dl""at e er iorkastet"-aabenbarinfen 20:12' Retleidiggo..lser betegrer luld Forli{else mellem S*i"."o oi-skub","o. Vi leser ingen Steder' at dct "i rroduettdigt for Synderen at biive retfardiggjort tnd ir.--f"i"tus,' o""r*oi h.dd"t det, at har ved Kristi i.tti."."t" maa retferdiggores ind lor Faderen' Lad." ".0"*rp" dette Punki noiere, da det maaske ^kan hielpe os ail bedre at lorstaa hele Sporgsmaalet' ska- ;:;J;;t -Jill"J. lom Represenlant lor sin e(en Lov Under ;;;-" hao i Begvnd"lsen "saa Adam og hans Slagt' il"li.r "tf.f**ae, at len$e de var" lydige' vilde de eie baus Yndest og Velsignelse samt det evlge L1v' men at cle vilde {orspilde dissc Cturstbevisninger' om i"'tf"" "fvag". Dette maa"vi holde fast ved lnden ll".""tf."i" k"an op"uu Sam{und mcd Gud og komme. 129 til at nyde godt af hans velsi nede Gave, det evise Liv, maa de paa en eller anden Maade komme tilba{e til Iuld Ovetensstemmelse m"d Skabeten, tilbage til en Fuldkommenhed, hvori de kan besiaa ind ior Gud* ransaliende Lys paa en {uld Lydighedsprove, Verden laa efter Syadelaldet saa at sige uden lor den Alme$ti[es Rekkevidde, Me6 Hensigt havde han indrettet sine Love saaledes, at Menneskene ikke kuade blive hjulpet af Retlerdigheden, nren at den Plan, vi nu ser aabenbaret, blev nodvendiggjort - Genlssning og Retlerdiggorelse eller Genoprettelse til Fuldkommenhed ai de lydige og villige, idet Frelsereo, indtil dette var opnaaet, vilde staa som deres Mellemmand, Sksnt llellernmanden var luldkommen, havde han dog ingen Lov at fordre respekteret. Han havde ikke udtalt nogen Dom over Adam og hans Slegt, der kunde hindre ham i at tage sig al dem og have Barmhjertighed med deres Ululdkommenheder. Tvartimod ser vi, at hau kobte Vetden i deos syndige og ufuldkomne Tilstand, skont han var fuldt vidende om dens daarli{e Forfatning. Hao autager sig Menneskene, saaledes som han linder dem, o vil i TusindaarsriSets Tidsaider behandle alle efter deres Tarv, Han vil have Overbaerenhed rned de svage, men stille storre Fordringer til de sterkere. Saaledes vil han tillempe Rigets Loue efter de lorskellige Skrobeligheder og Svadheder, der forefiodes hos Undersaatterne; thi "Faderen har Sivet Sonnen hele Dommen," (Johannes 5:22.1 Sornen vil da vise Menneskene, hvad Guds Lov lordrer af dem, saa de kan vide, hvad de til sidst maa opnaa lor at v@@re retf@rdige og velbehaselige i Faderens Aite ved Tusindaarsrigets Aislutning, Men han ssger ikke at Eennemtvinge dette Fuldkommenhedsmaal i den Forstand, at de, der ikke straks naar op til det, bliver regnet for Overtredere. der llaenfler til ny Naade for at skjule hver eneste ulorsetlig Fejl, Hele dente Forsoning {or Overtredere ai Guds iuldkomne Lov vil 5 SITD

19 13d ben aye Shabning Dens Kaldelse i31 vete rdlsrl, inden han overhovedet ta{er Regierin(slsiler:t'e i sin Haand, Kristus har allerede ved sit OlIer betalt deo lulde Ksbesum, Han har allerede anveodt en Del af denne sin Fortjeneste for Troens egne og ved Alslutningeo ai Evanselietidsalderen vil han anvende Resten af Syndolrets Fortjeneste lonhele Folketn, lor hele Meoneskeslegten, I Forsoningsdagens Forbillede har Gud vist os, at Ofret vil blive anta$et, og at Kristus og hans MeniShed som Folge ai denne Autagelse da vil overtage Styret i Verden under, hvad man kunde kalde et Krigsdiktatur ellet et Despoti, der paa Grund af de herskende OmstaeudiEheder tilsidesaetter almindeli g&ldende Love og i Stedet for anvender Regler, der er alpasset elter den revoiution@le og anarkistiske Tilstand, Verdeu ved Syndeo er sunlet ned i, men ikke er aldasset elter den luldkomne Tilstand, saaledes som Loveoe i Jehovas Rige er det, Denne nodvendige Enevoldsrefering, i hvilken Kon$en desuden er sverste Dommer og Prest, vil, som vi har set, bibringe Verden en Retlerdiggorelse, der ikke er tilregoet, men virkelig, med Geininger som Maalestok, dog stottet al Tro' Deone virkelige Retlerdiggorelse vil ikke blive opnaaet, Iar i Slutningen al Tusindaarsri$et som et Resultat af det nye Styre. Retlerdiggarelseo ved Tro i den indeverende Tidsalder har til Formaal at gore det muligt for trogle faa' hvem Gud har bestemt at kalde til sin serlige Tieneste, at optraa Delagtighed i Abrahamspagtea- som Foriettelseos Born, der olrer med Jesus og derfor o$saa skal arve med ham, Selv med disse kau Gud ikke indgaa noden direkle Pa$t Eiter at de er blevet retfardigpio;t ved Tro paa Frelserens Fortieneste bljver de alilevel behandlet som udygtige. Det blive' dem meddjlt. at de kun er antagelige i den elskede' i Kristus, o{ at ieres Paqt om Offer vilde vere verdilss. om han ikke var caa& i Borgen for dem. _ Bibelen viser os hlart, at det eneste Formaal med tsvanfelietidsalderet er at udtalie ibiandt Menneskene et ridge Artal til at blir.e Medlemmer ai den nye Jrabling, og at Hensigten med Retfa:rdiggorelsen ved rro er at give de troende etr Stilling ind for Gud, hvori ae r(an paatage sig de PagtsforpliEtelser. som maa oplyld s al deo, der er Provemedlemmer af den nyc Skabdng. Som allerede nevnt er Selvopotrelse Bei9r $.45.n at blive anta[et i den nye Skabning. Da Y]rd 1tg{e kan nodtage som OIIer noget, der har Fejl eller Mangler, kan yi- som Medlemm.i af den fordervede os fordomle Slegt ilke blive antaget ai ham, Isr vr er blevet regoet for retfaerdiggiorle tra al Synd, saa at vi, som Apostelen udtrykker det, kan,fremstille vo.re Legerner_som el levende, helligt, Gud uelbehageliet vlrer< - hvrlket er vor fornultige Gudsdyrkelse". _ Romerne 12:1,. Hvad skal vi med dette lenke om dem, der kommer til Tro paa Gud og derved bliver retferdigg,or[. men somt naar de ser. a[ Herrens Vej leder til Selvopofrelse og Selvlornegtelse, trelc\er sig tilbage, rofc.r de rkke vil gaa getrnem den trange Port og vandre ad snevre,den Vej lil Doden? Er Gud r.red pa-a dem? Nef.,vi maa aotage, at de i samme Udstrekning. som Retfardighedens *,I"Jgj: Veje, var velbehagjlige ; Uuds. {rine. de virkelig.at. bliver velsignet, r.iser Apostelen os klart, traar han siger;.altsaa retferdio_ Sjort al Tro har vi Fred med Cud r,ed vor Herre Jesris Kdstus." En saadan Fred forudsetter i a"t mi"asie noget Kendskab til Guds Plan orn eogang i Fremtiden at udsletle de troendes Synder. (Apostleie.ii..rring"" 3, 19,i uen lndbelatter ogsaa Do ien Overensslemmelse med Retlerdighedens Principgrer; lhi den retlerdiggarende lio virker altid forbedrende. Vi gleder os i-ed alle dem, d:r er kommel saa langt. Vi gleder os o!er, at de Jlar op[aaet denne ]ordel fremlor det slore Flertal al Menneskene, hveo denne Verdens Gud saa grundigi

20 132 Den nye Skabnint har lorblindet, at de ikke lor nervelende kan se eller Iatte Guds Naade i Kristus, o$ vi formaner dem til at bliv; i Guds Gunst ved at skride frem til Juld Lydighed' Om ikke lorgaves at have modlaget Guds Naade. Hvor me{et vi end gl.eder ns med saadanne og lr\or stor Fred Jg Gt*a" d*r end bliver dem til Dcl, sonr kommer til ai tro oe sceer al vandre ad Retierdighedens \'ej, men undgaar dl="r,.n*ut" Oflertel, maa vi alligevel Iur at vere odrietiqe, sige til dem, at de forgeves har modtaoef Guds \aade. (2 Korinthier 6: l.) Thi den Guds Naade, som de har modta$et med og i Retferdiggorelsen, skulde blot vaere et Trappetrin opad til de endnu storre Rettigheder og Velsignelser, som horer mec til Kaldelsen herovenlra til at vcere nye Skabninger, Guds Naade bliver modtafet Iorgeves ai dem, Iordi de ikke benytter sig af den herlige Anledning, der alddg tidligere har staaet aaben {or nogien, oe, saa--vid1 Skriiien viser os, heller ikke seoere vil blive tilbudt nogen, De modtager au Guds Naade forgeves, iordi den L.;lighed til Genopretlelse, som de vil Iaa i den kommeode Tidsalder, bliver Ielles for hele den ienloste Slegt. Guds Naade imod dem i den indeverende Tid bestaar i, at de lorud {or Verden er blevet belendt rned hans Godhed, og dette er sket med det for Oje, at cle ved Retfardiggor.lse skulde kunne opnaa det, hvortji de er kaldet, blive delagtig i den herlige Seirslsn, som skal {ives Kristi udvalgte Legeme, det kongelige Presteskab, Naar vi kaster Blikket ud over den saakaldte kristne Verden, ser vi klart, at det store Flertal af de troende' selv om de er oprigtige, aldrig er aaaet videre end til dette forberedende Skridt, Retierdig5iorelsen' De har smadt, at Herren er god, og dette hur veret dem nok' Imid"lertid burde denne Forsmag have iremkaldt hos dem en endnu storre Hunger og Torst efter Retfera Dens Kaldelse 133 dighed, eftcr Sandhed. eltcr mere Kundskab om Guds Karakter og Plao, elter storre Vekst i Naade og Kerlighed, efter at opnaa sn bedre Forstaaelse al Guds Vilie. Alt dette vil vi betragte i det neste Afsait under Overskrilten HelligCsrelse. Saa vid4 vi kin for.t,a. har disse retf@rdiggiorte t1'oende in en anden Fordel ai deres Retlerdiggarelse end den ReuerfiAfsrelse i Sind og Liv, som de erfarer red Tanken om Guds naadelulde Sindelag og haos {remtidige Handlemaade med dem, Dog kan deres Forstaaelse i denne Henseende v@re saa mangel{uld, al de undertiden syn6ier:,tit den Tanke engst r mig; Er jeg hans moo, eller ei?" Sagen er den, at sksnt Kristus blev dem Visdom, saa de op for, at de tr@ngte 1il en Frelser, og ogsaa lerte at lorstaa noget af den Frelse, der er beredl i ham, vilde Gud dog ikke, at han skal {ortsette at vaere deres Visdom og lede dem lrem til Guds Dybder, rnedmindre de vilde indvie sig til ham og lolge i hans Fodspor. De rel{erdiggjorte troende er ikke i nogen Forstand nye Skabninser, selv om de, idet de ser noget af Guds Vei, soger at leve et moralsk og hederligt Liv i denne Verden. De er fremdeles af Jorden, jordiske. De er aldrig naaet dertil, at de har ombyttet deres menneskelige Rettigheder, som Jesus har tilsikrel dem, med de himmelske. hvortil han ved Retferdiggorelsen aabnede dem Adgangen, Ligesom Levitterne i Forbilledet ikke havde Lov til at {aa ind i Tabernaklet, ja, ikke engang til at se derind, saaledes kan heller ikke relfaerdiggjorte troende i Modbilledet trenge ind i Guds Dybder eller oplatte Storheden deri uden Isrst ved en luld Indvielse at blive Medlemmer a{ det kongelige Pr@steskab. At vente sig serlige Fordele og Gunstbevisninger a{ Herren i Lobet al de tusinde Aar, fordi man i det n@rvererde Liv forgeves har modtaget hans Naade,