Dyrk bælgsæd og blandsæd

Transkript

1 Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en bedre økonomi. I den sammenhæng er det derfor også positivt, at der dyrkningsmæssigt er opstået en ny optimisme i forhold til at dyrke hestebønner, lupin og markært. Jeg kalder det bælgsædsoptimisme.

2 Dias 2 Dyrk bælgsæd og blandsæd Lad bælgsæd udnytte sædskiftets ringeste plads og få et bedre dækningsbidrag Blandsæd øger dyrkningssikkerheden Bælgsæd hvert 2. år: Ny sædskiftesekvens med tre arter af bælgsæd Jeg vil komme ind få følgende tre beskeder til jer: Mere bælgsæd i markplanen kan forbedre økonomien, da bælgsæd kan udnytte den dårligste plads i sædskiftet Dyrkning af korn og bælgsæd sammen giver en større dyrkningssikkerhed Et skifte med bælgsæd hvert andet år giver en række fordele

3 Dias 3 Prisniveau for bælgsæd? Vårbyg Markært Smalbl. lupin Hestebønne Priseksempel, kr. pr. hkg Høj Lav Oversigten side 236 I to år har vi haft forsøg med arter af bælgsæd i renbestand og i blanding med vårbyg. Og der har været nogle pæne udbytter i forsøgene efter økologiske forhold. I oversigten har vi regnet afgrødeværdien ud med det prisniveau, der har været gældende i det forløbne efterår. Her i er der meget store prisforskelle mellem byg og bælgsæd. Jeg har her forsøgt at nuancere det lidt ved også at regne på et lavere prisniveau for bælgsæd. Det kan sagtens tænkes, at der nu bliver dyrket så meget af det, at priserne vil falde væsentligt. Selv med det lave prisniveau vil afgrødeværdien ligge væsentligt over vårbyg, som jo har givet et lavere udbytte.

4 Dias 4 Ren bælgsæd eller i blanding 4 forsøg 2002 ( for lupin) Afgrøde Markært renbestand 43,4 Udbytte blandsæd med byg hkg pr. ha. 46,6 Nettomerværdi ved blandsæd, kr. pr. ha. Høj / Lav pris -602 / -14 Smalbl. lupin 36,4 39,8-251 / 237 Hestebønne 30,2 32,5-373 / 17 Oversigten s. 236 Skal man til at dyrke blandsæd, når det nu går så godt med bælgsæd i renbestand? Forsøgene viser ligesom sidste år, at hkg-udbyttet bliver lidt større ved at dyrke i blanding end ved at dyrke ren bælgsæd. Hvis man sammenligner med gennemsnittet af byg og bælgsæd i renbestand, bliver forskellen større 15 % som nøgletal. Men nu består den høstede blanding så af ca. 1/3 byg til en lavere værdi. Ved de høje priser er forskellen mellem byg og bælgsæd så stor at det højere udbytte i blanding repræsenterer en lavere værdi i alle tre tilfælde. Ved det lave prisniveau går det lige op for ært og for hestebønne, og for lupin-byg er der en lille økonomisk gevinst. Jo større prisforskellen er på de to komponenter i blandingen, jo mindre er fordelen ved at blande med en lavpriskomponent.

5 Dias 5 Blandsæd af korn og bælgsæd Fordele Større kerneudbytte Mindre ukrudt og færre skadedyr og sygdomme Bedre udnyttelse af uens jord Mere protein i korndelen Ulemper Afsætning er begrænset Sædskiftesygdomme Modner de samtidig? Proteinudbyttet mindre end i ren bælgsæd Dyrkning af blandsæd har både nogle generelle fordele og ulemper. En væsentlig fordel er at en blanding kan give op til 15% merudbytte i forhold til arterne i renbestand. Men det behøver der ikke umiddelbart at være bedre økonomi i, som vi så før. Forskningsresultater viser også mindre forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr i blandingsafgrøder Blandsæd er en form for økologisk positionsbestemt dyrkning, men altså uden GPS. De to plantepartnere i blandsæden skal selv finde ud af på et givent sted i en uens mark, hvem der har størst fordel af at udnytte de vækstfaktorer, der er lige der. Det er det der forklarer noget af merudbyttet. Endelig kan man opnå en større proteinprocent i korndelen, da der er færre kornplanter til at dele det kvælstof, der nu er i jorden. Den væsentligste ulempe er at afsætningen er begrænset. Hvem vil købe en blanding? Kan man bruge det selv eller sælge det til en husdyrbruger, så er det nok det nemmeste. Nogle foderstoffirmaer tager imidlertid gerne imod økologisk blandsæd. Det skal man sikre sig på forhånd. Sædskiftemæssigt er man ikke nødvendigvis bedre stillet med at dyrke blandsæd end renbestand. Principielt så opformerer man jo i jorden to afgrøders dårligdomme på én gang.

6 Dias 6 Hvornår blandsæd? Forfrugt God Ringe Ringe Ukrudt Meget/Lidt Lidt Meget Afgrøde Korn Bælgsæd Blandsæd I hvilke situationer er det så relevant at bruge blandsæd? Forfrugtsværdi og ukrudtstrykket er det styrende parametre Hvis forfrugtsværdien er god (eller man har rigeligt med husdyrgødning), så er det egentlig lige meget om der er meget eller lidt ukrudt i marken. Den oplagt afgrøde vil være korn i renbestand, som kan udnytte forfrugtsværdien. Hvis der er en ringe forfrugtsværdi og der er lidt ukrudt så er bælgsæd i renbestand den rigtige afgrøde, da konkurrencen fra ukrudt er lille og bælgsæden kan udnytte de ringeste pladser i afgrødefølgen med et godt resultat. Den sidste kombination er ringe forfrugt og meget ukrudt. Hvad er den relevante afgrøde her? Ja det er altså blandsæd, som netop kombinerer de stærke sider af henholdsvis korn og bælgsæd i en tættere men mere nøjsom afgrøde.

7 Dias 7 Udbytte, hkg pr. ha Sortsforsøg med smalbladet lupin 6 forsøg 2002 Borweta Prima Sonet Bordako Bora Pct. ukrudtsdækning Udbytte Pct. ukrudtsdækning Oversigten s. 232 En ny afgrøde har præget de økologiske marker i det forgangne år og det er smalbladet lupin. Vi har indledt forsøg med sorter af smalbladet lupin og netop sortsvariationen får nogle til at sige at vi næsten har med to forskellige afgrøder af gøre. De korte uforgrenede typer Borweta og Prima og Sonet og de kraftige forgrenede typer Bordako og Bora De uforgrenede har et lidt lavere udbyttepotentiale da de også høstes tidligere end de forgrenede. Specielt i 2002 har der været problemer med de uforgrenede sorters konkurrenceevne over for ukrudt. Det er ikke set i de forskellige forsøgsdyrkning i årene forud. En kold periode i foråret har givet de uforgrenede en kortere vækstform og den fugtige sommer har fremmet ukrudtet. Det har ikke været problemet for de forgrenede. De skygger for alt ukrudt og hvis en kuldeperiode gør dem mindre kraftige og tidligere modne så er det kun en fordel. I praksis har der ikke været så store udbytteforskelle mellem sorterne som i forsøget.

8 Dias 8 Sorts -valg Uforgrenede Økoudsæd: Prima og Sonet Modner i 2. halvdel af august Svag i konkurrence med ukrudt Så ikke for tidligt på kolde lokaliteter Forgrenede Økoudsæd: Bora Modner primo september Kan skårlægges som raps Konkurrencestærk Så tidligt og gerne på kolde lokaliteter Jeg vil prøve at tegne det store billede af de to typer uforgrenede og forgrenede Økologisk udsæd af Prima og Sonet Modningen er tidlige og ensartet Svagheden er konkurrenceevnen og følsomheden over for forårskulde Øko-udsæd af Bora Senere og uens modning, som kan betyde at man skal skårlægge. Det har der været gode erfaringer med i praksis i år, men det var også et ideelt år til høst af forgrenede sorter. Det er til syvende og sidst et spørgsmål om hvilken usikkerhed kan man bedst selv håndtere, en lav konkurrenceevne eller en mere usikker og sen høst. Jeg vil umiddelbart anbefale de tidlige sorter. Den diskussion vil fortsætte.

9 Dias 9 Sædskifte: anbefalet dyrkningspause i år bælgsæd indbyrdes Markært Hestebønne Lupin Markært Hestebønne Lupin Den nye bælgsædsoptimisme gør, at der nu er tre arter i spil. Hvordan har de det så med hinanden?? Fra vores dyrkningsvejledninger på LandbrugsInfo kan man læse disse anbefalinger, baseret på den nuværende viden. Essensen er at Markært er mest følsom og lupin er mindst følsom for sædskiftesygdomme. Lupin kan komme forholdsvis tættere på sig selv og på de to andre, men de skal have mere afstand.

10 Dias 10 År Sædskiftesekvens: bælgsæd hvert andet år Korn Markært Korn Lupin Korn Hestebønne Korn Lupin Efter korn mulighed for kvikbekæmpelse Efter bælgsæd evt. udlæg af kløvergræs Hvor langt kan vi så gå med bælgsæd i sædskiftet. Jeg forsøger på den baggrund at give et frækt bud på. Jeg har opstillet en sædskiftesekvens, dvs. at man ikke nødvendigvis starter forfra i rækkefølgen, altså kan man ikke tale om en rotation. Ært lupin hestebønne lupin med korn ind i mellem tager hensyn til den viden vi har på nuværende tidspunkt. Bæredygtigheden kan styrkes ved at lægge kvikbekæmpelse ind efter korn og udlægge kløvergræs i bælgsæden.

11 Dias 11 Sædskiftesekvens: Korn - bælgsæd Sædskifte Udbytte hkg pr. ha Korn Bælgsæd Kvælstof pr. ha korn, kg pr. ha. Dækningsbidrag ved lavt prisniveau, kr. pr. ha Korn Korn - bælgsæd Hvilken betydning får det? Hvis vi sammenligner sædskiftesekvenser med korn alene med lige dele korn og bælgsæd Så skønner vi et udbytte forskel i korn på 10 hkg pr. ha pga af forbedret forfrugt og sædskiftevariation. Heri ligger dog også at der er gode kløverudlæg i bælgsæden, og at der er mere husdyrgødning til rådighed pr. ha korn, fordi kvoten kan fodeles på færre hektar. Dækningsbidrag til jordleje og driftsledelse, dvs. efter maskiner og arbejdsomkostninger bliver derved 1100 kr. højere pr. ha, og her er der regnet med det lave prisniveau på bælgsæd og med foderkornspris.

12 Dias 12 Pas på at: Arealer til bælgsæd er fri for rodukrudt Der sættes ind med mekanik mod frøukrudt Plantetallet og såteknik er i orden Det er nu heller ikke al jord, der egner sig til alle tre arter af bælgsæd Og de vigtigste dyrkningsmæssige trusler kan man imødegå sådan her: Rodukrudt klarer sig godt i bælgsæd, der for skal man have det saneret væk inden Frøukrudt kan styres, men det skal man have en bevidst strategi for Plantetallet og hele etableringen er også central, for en tynd afgrøde er en åben invitation til ukrudtet og det hjælper mekanisk bekæmpelse ikke på snarere tværtimod.

13 Dias 13 Konklusion Bælgsæd: er et fornuftigt økonomisk alternativ til foderkorn kan udnytte de ringeste pladser i sædskiftet kan sammen med korn indgå i ny alsidig sædskiftesekvens Blandsæd relevant på uens og ukrudtsfyldte arealer Så jeg slutter af med at gentage beskeden Bælgsæd er et fornuftigt økonomisk alternativ, hvor der netop ligger en stor frihed i at det kan udnytte de ringeste pladser i sædskiftet. Med tre bælgsædsarter kan man lave en proteinrig og alsidig sædskiftesekvens med bedre økonomisk indtjening. Og endelig: Blandsæd har en mission på mere problematiske marker, dvs, ukrudtsfyldte, uensartede og med ringe forfrugt. Blandsæd løfter udbyttet og økonomien i forhold til foderkorn.

14 Dias 14 Tak for opmærksomheden! Held og lykke med bælgsæd og blandsæd i den kommende sæson