Orientering 2006:4. Arbejdsløsheden i maj Statistisk Kontor

Transkript

1 2006:4 Orientering Statistisk Kontor 16. maj 2006 Arbejdsløsheden i 2005 Ledighedsprocenten for var i ,5 pct. og i hele landet 5,7 pct. Efter et fald på 9 pct. fra 2004 til 2005 er det gennemsnitlige antal ledige i på personer. har fra 2004 til 2005 haft et fald på 14,7 pct. i antallet af langtidsledige. Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 2005 havde offentligt ansatte med en ledighedsprocent på 5,5. Ledighedsprocenten i for personer med dansk herkomst var i 2005 på 5,6, mens personer med udenlandsk herkomst havde en ledighedsprocent på 12,2. 10 pct. af de ledige dagpengemodtagere i var nyuddannede. I hele landet var det 6 pct. Ledighedsprocent Pct s Kommune Hovedstadsreg. ekskl. Kbh s Kommune Statistisk Kontor Vester Voldgade V Tlf.: Statistik@okf.kk.dk

2 Arbejdsløsheden i 2005 Bent Regner Andersen Tlf.: bra@okf.kk.dk Pia Kjærulff Jacobsen Tlf.: pj@okf.kk.dk 1. Indledning I dette hæfte bringes hovedtal for arbejdsløsheden i I tabel 1 og tabel 2 findes tal for de seneste års udvikling i ledighedens fordeling, mens tabel 3-5 indeholder specificerede opgørelser fordelt på køn, alder, forsikringskategori og a-kassegrupper. Tabel 6 og 7 viser den gennemsnitlige ledighed opgjort efter a-kasse og køn, alder, herkomst. I tabel 8 opgøres ledigheden efter årsager. Opgørelsen af ledigheden i 2005 er foretaget på basis af data fra Danmarks Statistik. Datagrundlag og definitioner findes i afsnit 3. Udviklingen i den gennemsnitlige årsledighed Berørt af ledighed 2. Arbejdsløsheden i 2005 Fra 2004 til 2005 faldt det gennemsnitlige antal ledige (antal helårsledige) i med personer svarende til et fald på 9 pct. Det gennemsnitlige antal ledige er således , hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5 pct. I resten af Hovedstadsregionen og i hele landet var ledighedsprocenterne henholdsvis 4,5 og 5,7 pct. I perioden har arbejdsløsheden været stigende, men i 2005 var arbejdsløsheden atter faldende. I forhold til laveste gennemsnitlige ledighedsprocent i 2001 på 5,4 pct. for, ligger den gennemsnitlige ledighedsprocent i ,1 procentpoint over. For resten af Hovedstadsområdet ligger den gennemsnitlige ledighedsprocent 0,7 procentpoint over ledighedsprocenten i 2001, mens ledighedsprocenten for hele landet ligger 0,5 procentpoint over ledighedsprocenten for hele landet i I 2005 var københavnere berørt af arbejdsløshed. Det er færre end året før, hvor ca københavnere var berørt. I forhold til arbejdsstyrken var 21,6 pct. af københavnerne berørt af arbejdsløshed i Gennemsnitligt havde de ledighedsberørte københavnere en ledighedsgrad på 0,299, hvilket svarer til en gennemsnitlig ledighedsperiode på 16 uger. Dette er næsten uændret i forhold til 2004, hvor ledighedsgraden på 0,309 også svarede til 16 uger. I resten af Hovedstadsregionen var 14,8 pct. af arbejdsstyrken berørt af ledighed med en gennemsnitlig ledighedsgrad på 0,305, hvilket giver en gennemsnitlig ledighedsperiode på 16 uger. I hele landet var 19,6 pct. af arbejdsstyrken berørt af ledighed, og den gennemsnitlige ledighedsperiode for hele landet var på 15 uger eller en ledighedsgrad på 0,290. Orientering 16. maj

3 Figur 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, 2004 og Antal ,1-10,4 10,5-20,8 20,9-31,2 31,3-41,6 41,7-52,0 ledighedsgrad/ledighedsuger Langtidsledige Ledighed efter alder og køn I 2005 var der i 14,7 pct. færre langtidsledige end i 2004 (ledighedsgrad over 0,800 = 41,6 uger) (figur 1). Faldet var med 16,2 pct. størst for mænd, mens antallet af langtidsledige kvinder faldt med 12,5 pct. I resten af Hovedstadsregionen var der et fald i antallet af langtidsledige på 15,4 pct., mens der i hele landet var et fald i antallet af langtidsledige på 15,8 pct. har en lavere andel langtidsledige end resten af Hovedstadsregionen og landet som helhed (6,7 pct. mod henholdsvis 8,1 og 7,0 pct.), hvilket blandt andet skyldes, at andelen af langtidsledige kvinder er meget lav i (5,3 pct.) (figur 2). I og resten af Hovedstadsregionen var 47 pct. af de ledighedsberørte ledige i højst 10,4 uger, mens det for hele landet gjaldt 49 pct. af de ledighedsberørte. Det gennemsnitlige antal ledige faldt generelt i fra 2004 til Størst var faldet for personer i alderen år og år, hvor det gennemsnitlige antal ledige faldt med henholdsvis 22 og 20 pct. Eneste aldersgruppe med en stigning i gennemsnitligt antal ledige var de årige, der havde en stigning på 2 pct. Faldet i ledigheden var større for mænd end for kvinder i. Dette var også tilfældet i resten af Hovedstadsregionen og i hele landet. I resten af Hovedstadsregionen og i hele landet var faldet i det gennemsnitlige antal ledige også størst blandt de årige (tabel 7 og Tal nr. 1 Arbejdsløsheden i 2004, november 2005). Figur 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, Antal Hovedstadsregionen ekskl. Kbh ,1-10,4 10,5-20,8 20,9-31,2 31,3-41,6 41,7-52,0 ledighedsgrad/ledighedsuger Orientering 16. maj

4 Ledighed blandt forsikrede og ikke forsikrede (kontanthjælpsmodtagere) Samlet er mændenes ledighed større end kvindernes i. Dette gælder dog ikke alle aldersgrupper. I alderen år har de københavnske kvinder en højere ledighed end mændene i samme aldersgruppe. For resten af Hovedstadsregionen og for hele landet har kvinder samlet set en højere ledighed end mænd (figur 3). For Hovedstadsregionen bortset fra er der skiftevis størst ledighed hos kvinderne og hos mændene i de forskellige aldersgrupper, mens det for hele landet gælder, at kvinderne har en højere ledighed end mændene i alle aldersgrupper. Både for mænd og kvinder var ledigheden højere i end i resten af Hovedstadsregionen for personer over 30 år. For personer under 30 år var ledigheden lavere i, end den var i resten af Hovedstadsregionen. Sammenlignes med hele landet, havde mænd over 30 år i en højere ledighed end mænd i hele landet, mens mænd under 30 år havde en lavere ledighed end tilsvarende aldersgruppe i hele landet. For kvinderne havde de årige en lavere ledighed end i hele landet, men også de årige kvinder havde en lavere ledighed end kvinderne i samme aldersgruppe i hele landet (figur 4 og tabel 7) forsikrede og ikke forsikrede berørtes af ledighed i De forsikrede havde en gennemsnitlig ledighedsperiode på 16 uger, mens de ikke forsikrede havde en gennemsnitlig ledighedsperiode på 11 uger. Omregnet til helårsledige svarer det til forsikrede og ikke forsikrede (tabel 4). I var 11 pct. af de helårsledige ikke forsikret, mens det for resten af Hovedstadsregionen og for hele landet var 16 pct. der ikke var forsikret. Sammenlignet med året forud, faldt antallet af helårsledige i for forsikrede med 10 pct., mens antallet af ikke forsikrede helårsledige steg med 3 pct. I hele landet faldt antallet af forsikrede helårsledige med 11 pct., mens antallet af ikke forsikrede helårsledige faldt med 9 pct. (tabel 4 og Tal nr. 1 "Arbejdsløsheden i 2004", november 2005). Figur 3. Ledighedsprocent efter køn, Pct Mænd Kvinder Hovedstadsregionen ekskl. Orientering 16. maj

5 Figur 4. Ledighedsprocent efter alder, Pct år år år 0 Hovedstadsregionen ekskl. Ledighed efter a-kassegruppe Samtlige a-kassegrupper har fra 2004 til 2005 haft et fald i den gennemsnitlige ledighedsprocent. Størst er dette fald i a-kassegrupperne byggefag og restaurationsbranchen med et fald på henholdsvis 3,6 og 2,3 procentpoint. Lavest er faldet for offentligt ansatte (0,1 procentpoint), selvstændige (0,3 procentpoint) og funktionærer og tjenestemænd (0,4 procentpoint). Den laveste ledighed blandt a-kassegrupperne i i 2005 havde offentligt ansatte med 5,5 pct., mens højeste ledighed fandtes i restaurationsbranchen med en ledighedsprocent på 16,6 pct. (tabel 5). I byggefagene var kun 2,8 pct. langtidsledige (ledighed på mindst 41,7 uger), mens metalarbejdere, fremstillingsfaget og selvstændige havde de højeste andele langtidsledige på over 10 pct. Figur 5. Ledighedsprocent i i 2004 og 2005 efter a-kassegrupper. Selvstændige Akademikere Funktionærer og tjenestemænd mv. Handels- og kontorfunktionærer Tekniske funktionærer mv. Byggefag Metalarbejdere Kvindelige arb. og specialarbejdere Nærings- og nydelsesmiddelarb. Offentligt ansatte Restaurationsbranchen Øvrige a-kasser Forsikrede i alt Ikke forsikrede I alt Pct Orientering 16. maj

6 Indvandrere og efterkommeres ledighed Ledighedsårsager Udbetalte dagpenge Af personer med udenlandsk herkomst har indvandrere en højere ledighed end efterkommere og personer med dansk herkomst (figur 6). I havde personer med dansk herkomst således en ledighedsprocent på 5,6, mens personer med udenlandsk oprindelse under ét havde en ledighedsprocent på 12,2. Heraf var efterkommernes på 9,3 og indvandrernes på 12,6. I hele landet gør tilsvarende forskelle sig gældende, men da indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 12,2 og 1,7 pct. af den københavnske arbejdsstyrke mod 5,8 og 0,6 pct. af hele den danske arbejdsstyrke, påvirker deres overledighed i højere grad den gennemsnitlige københavnske ledighed i opadgående retning end i hele landet. Ledigheden for københavnere med dansk herkomst har en ledighedsprocent, der ligger 0,4 procentpoint over landsgennemsnittet, mens københavnerne som helhed har en gennemsnitlig ledighed, der ligger 0,8 procentpoint over den gennemsnitlige ledighed for hele landet. Dog har indvandrere i i 2005 en lavere gennemsnitsledighed end indvandrere i hele landet. I tabel 8 bringes en opgørelse af dagpengemodtagerne og udbetalte dagpenge efter ledighedsårsager. Ved tilmelding eller gentilmelding af ledige dagpengemodtagere til Arbejdsmarkedsformidlingen indberetter a-kasserne detaljerede oplysninger om ledighedsårsagerne til Arbejdsdirektoratet. De ledige i denne opgørelse er opgjort som det gennemsnitlige antal i året. I i 2005 var 43 pct. af dagpengemodtagerne opsagt af arbejdsgiver, mens 10 pct. var dimittender (nyuddannede), og 19 pct. var ophørt med aktivering. I hele landet var 54 pct. opsagt af arbejdsgiver, 6 pct. var dimittender og 15 pct. var ophørt med aktivering. I havde 6 pct. selv sagt op mod 7 pct. i hele landet. I var der i færre dagpengemodtagere end året før, hvilket svarer til et fald på 12 pct. I blev der udbetalt knap 2,3 milliarder kr. i dagpenge i alt eller i gennemsnit 43,5 millioner om ugen. Det er lavere end i 2004, hvor der blev udbetalt 48,4 millioner om ugen. Faldet i de ugentlige udbetalinger var på 10 pct. fra 2004 til Figur 6. Ledighedsprocent efter herkomst, Pct Hovedstadsreg. ekskl. Kbh Personer med dansk Indvandrere herkomst Efterkommere Orientering 16. maj

7 3. Datagrundlag og definitioner 3.1. Datagrundlag Arbejdsløshedsstatistikken for året 2005 og tidligere år udarbejdes af Danmarks Statistik. Statistikken omfatter arbejdsløshedsforsikrede ledige samt ikke forsikrede personer, der modtager bistandshjælp og er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen. For at blive betragtet som arbejdsløs skal en person opfylde 3 betingelser: 1. Være uden arbejde. 2. Stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Være aktivt arbejdssøgende. Personer, der deltager i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, indgår normalt ikke i opgørelsen af ledigheden. Personkredsen i statistikken omfatter aldersgruppen år, og geografisk refereres til personernes bopæl ultimo året Ledighedsgrad, -berørte, gnstl. antal ledige og gnstl. ledighedsgrad Ledighedsgraden for en person udregnes ved at dividere antallet af ledige timer med antallet af mulige (forsikrede) timer i løbet af året. Ledighedsgraden er således et udtryk for omfanget af personens ledighed i løbet af året. Ledighedsgraden kan angives i et antal ledighedsuger i året ved multiplikation med antal uger i den aktuelle årsperiode. For året 2005 var årsperioden på 52 uger. Personer med ledighedsgrad større end 0 kaldes ledighedsberørte. Det gennemsnitlige antal ledige i året eller antal helårsledige beregnes som summen af de ledighedsberørtes ledighedsgrader. Som følge af afrundinger kan summer af det gennemsnitlige antal ledige i tabellerne afvige fra totalerne. Den gennemsnitlige ledighedsgrad i året fremkommer ved at dividere det gennemsnitlige antal ledige med antallet af ledighedsberørte. Den gennemsnitlige ledighedsgrad er et udtryk for samtlige ledighedsberørtes gennemsnitlige ledighed i løbet af året Ledighedsprocenter Der beregnes 3 sæt ledighedsprocenter. For samtlige beregnes en ledighedsprocent ud fra forholdet mellem årets gennemsnitlige antal ledige og arbejdsstyrken senest opgjort pr For de forsikrede foretages beregningen i forhold til antal forsikrede ultimo året og for de ikke forsikrede i forhold til antal ikke forsikrede i arbejdsstyrken, beregnet som forskellen mellem den samlede arbejdsstyrke og antal forsikrede ultimo året. Orientering 16. maj

8 3.4. A-kassegrupper Akassegrupper Selvstændige: ASE og DANA a-kasser for selvstændige Akademikere: Akademikere, civiløkonomer, ingeniører, magistre Funkt. og tj.mænd mv.: Børne- og ungdomspædagoger, sygeplejersker, frie funktionærer, lærere, funktionærer og tjenestemænd, journalistik, kommunikation og sprog, socialpædagoger, stats- og teleansatte Handels- og kontorfunktionærer HK's a-kasse (HK): Tekniske funkt. mv.: Sælgere, IT-faget og merkonomer, funktionærer og servicefag, ledere, teknikere Byggefag: Blik og rør, el-faget, malerfaget og maritim, træ-industri-byg Metalarbejdere: Metalarbejdernes a-kasse Kvindelige arb. og special arb.: Fælles Faglig a-kasse (3F) Fremstillingsfag: Nærings- og nydelsesarbejdere Offentligt ansatte: Offentligt ansattes a-kasse, pædagogmedhjælpere Restaurationsbranchen: RestaurationsBranchens a-kasse Øvrige a-kasser: Danske lønmodtagere, kristelig a-kasse 3.5. Ledighedsårsager Ledighedsårsager opgøres kun for personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Ikke forsikrede ledige og forsikrede ledige, der modtager kontanthjælp eller har AF-ferie indgår ikke. G-dage (arbejdsgiverbetalte dage i begyndelsen af en ledighedsperiode) indgår heller ikke i denne opgørelse af ledigheden. Med ovenfor nævnte undtagelser er ledigheden efter årsager opgjort som det gennemsnitlige antal i året jf Ved tilmelding eller gentilmelding af ledige dagpengemodtagere til Arbejdsformidlingen indberetter a-kasserne detaljerede oplysninger om ledighedsårsagerne til Arbejdsdirektoratets RAM-register. Idet RAM først blev etableret i juli 1997, udtrykker ledighedsårsagen "Uoplyst", at dagpengemodtageren var ledig ved etableringen af registret pr. 1. juli Antallet af dagpengemodtagere med ledighedsårsagen "Uoplyst" vil gradvist blive mindsket. Udbetalte dagpenge dvs. de samlede dagpengeudbetalinger i årsperioden fås ved at summere dagpengeudbetalingerne (ekskl. AF-feriedagpenge) for samtlige, der har modtaget dagpenge i løbet af året. Gennemsnitligt udbetalte dagpenge pr. uge er beregnet ved at dividere årsperiodens udbetalinger med antal uger i årsperioden. I 2003 var der 53 uger, og i 2004 og 2005 var der 52 uger. Orientering 16. maj

9 Tabel 1. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, Berørte i pct. af arbejdsstyrken Ledighedsgrad Berørte i alt pct , , ,6 Hovedstadsregionen ekskl , , , , , ,6 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Ledighedspct. Tabel 2. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og køn, Ledighedsgrad Berørte i alt Gnstl. antal ledige Gnstl. ledighedsgrad pct pct. Mænd ,4 21,5 17,0 10,8 8, , , ,5 21,7 15,4 10,6 8, , , ,2 21,9 15,4 10,4 8, , ,6 Kvinder ,4 21,7 15,7 8,7 5, , , ,4 20,9 14,6 9,3 5, , , ,2 21,6 14,5 8,4 5, , ,3 Mænd og kvinder ,3 21,6 16,4 9,8 7, , , ,4 21,3 15,0 9,9 7, , , ,2 21,7 14,9 9,4 6, , ,5 Hovedstadsregionen ekskl ,7 22,3 14,3 9,7 9, , , ,4 22,1 15,0 10,3 9, , , ,9 21,7 13,9 9,3 8, , , ,7 21,7 14,0 9,0 7, , , ,0 22,2 14,8 9,2 7, , , ,1 21,7 13,8 8,5 7, , ,7 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 16. maj

10 Tabel 3. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, køn og alder, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt Gnstl. antal ledige Gnstl. ledighedsgrad pct pct. Mænd år... 68,9 19,6 7,7 2,4 1, , , år... 44,4 22,5 15,7 10,5 6, , , år... 30,0 20,3 18,3 14,3 17, , ,7 I alt... 44,2 21,9 15,4 10,4 8, , ,6 Kvinder år... 69,6 19,6 7,9 2,0 0, , , år... 51,4 21,9 14,4 8,0 4, , , år... 31,9 20,7 18,5 14,6 14, , ,2 I alt... 50,2 21,6 14,5 8,4 5, , ,3 Mænd og kvinder år... 69,2 19,6 7,8 2,2 1, , , år... 48,1 22,2 15,0 9,2 5, , , år... 30,9 20,5 18,4 14,4 15, , ,0 I alt... 47,2 21,7 14,9 9,4 6, , ,5 Hovedstadsregionen ekskl. 1 Mænd år... 51,2 30,5 11,4 4,3 2, , , år... 45,9 23,1 14,4 9,4 7, , , år... 35,5 19,6 16,0 13,1 15, , ,8 I alt... 43,5 22,9 14,5 9,9 9, , ,2 Kvinder år... 49,8 29,8 11,3 5,4 3, , , år... 55,0 19,8 12,6 7,7 4, , , år... 32,4 20,9 17,0 13,8 16, , ,3 I alt... 49,6 20,7 13,5 8,9 7, , ,8 Mænd og kvinder år... 50,6 30,2 11,4 4,8 3, , , år... 51,2 21,2 13,3 8,4 5, , , år... 34,0 20,2 16,5 13,4 15, , ,0 I alt... 46,9 21,7 13,9 9,3 8, , ,5 Mænd år... 57,1 25,7 10,3 4,1 2, , , år... 50,5 22,1 13,3 8,1 6, , , år... 38,4 20,6 15,6 11,7 13, , ,9 I alt... 48,0 22,1 13,6 8,6 7, , ,0 Kvinder år... 54,3 26,0 11,3 4,8 3, , , år... 54,2 20,9 13,1 7,3 4, , , år... 33,7 20,7 17,7 13,3 14, , ,2 I alt... 50,0 21,3 13,9 8,4 6, , ,4 Mænd og kvinder år... 55,8 25,9 10,8 4,4 3, , , år... 52,6 21,4 13,2 7,7 5, , , år... 36,1 20,7 16,6 12,5 14, , ,5 I alt... 49,1 21,7 13,8 8,5 7, , ,7 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 16. maj

11 Tabel 4. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad, forsikringskategori og alder, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt Gnstl. antal ledige Gnstl. ledighedsgrad pct pct. Forsikrede år... 55,3 25,3 13,3 4,0 2, , , år... 55,9 22,7 12,8 5,7 2, , , år... 40,9 21,5 16,9 12,0 8, , ,6 I alt... 44,6 21,9 15,9 10,3 7, , ,6 Ikke forsikrede år... 80,1 15,1 3,5 0,8 0, , , år... 61,5 23,7 10,1 3,4 1, , , år... 51,1 23,1 13,5 6,6 5, , ,2 I alt... 61,2 20,9 10,0 4,4 3, , ,2 I alt år... 69,2 19,6 7,8 2,2 1, , , år... 56,6 22,9 12,4 5,4 2, , , år... 42,1 21,7 16,5 11,4 8, , ,1 I alt... 47,2 21,7 14,9 9,4 6, , ,5 Hovedstadsregionen ekskl. 1 Forsikrede år... 54,7 26,1 12,0 5,2 2, , , år... 57,8 21,6 12,1 5,7 2, , , år... 46,6 19,9 14,3 10,3 8, , ,9 I alt... 48,4 20,4 13,9 9,5 7, , ,1 Ikke forsikrede år... 47,4 33,4 10,8 4,5 3, , , år... 38,3 32,4 13,4 8,4 7, , , år... 32,0 26,1 16,0 10,8 15, , ,3 I alt... 38,1 29,5 13,9 8,3 10, , ,8 I alt år... 50,6 30,2 11,4 4,8 3, , , år... 54,3 23,5 12,3 6,2 3, , , år... 45,2 20,5 14,5 10,4 9, , ,6 I alt... 46,9 21,7 13,9 9,3 8, , ,5 Forsikrede år... 57,6 25,5 11,0 4,1 1, , , år... 59,3 22,1 11,5 4,9 2, , , år... 48,0 20,7 14,4 9,5 7, , ,0 I alt... 50,1 21,2 13,8 8,6 6, , ,3 Ikke forsikrede år... 54,0 26,2 10,6 4,7 4, , , år... 42,3 26,7 13,3 8,1 9, , , år... 34,6 23,0 15,4 10,2 16, , ,7 I alt... 42,6 24,7 13,4 7,9 11, , ,8 I alt år... 55,8 25,9 10,8 4,4 3, , , år... 56,7 22,8 11,8 5,4 3, , , år... 46,8 20,9 14,5 9,6 8, , ,0 I alt... 49,1 21,7 13,8 8,5 7, , ,7 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 16. maj

12 Tabel 5. Ledighedsberørte efter ledighedsgrad og a-kassegruppe, Ledighedspct Ledighedsgrad Berørte i alt Gnstl. antal ledige Gnstl. ledighedsgrad pct pct. Selvstændige... 34,0 22,6 18,2 14,6 10, , ,9 Akademikere... 47,9 22,5 14,2 8,9 6, , ,1 Funktionærer og tjenestemænd mv... 49,2 20,3 15,3 9,8 5, , ,1 Handels- og kontorfunktionærer... 39,8 22,3 17,1 12,3 8, , ,1 Tekniske funktionærer mv. 38,6 22,9 17,9 11,1 9, , ,7 Byggefag... 55,2 22,1 13,4 6,6 2, , ,4 Metalarbejdere... 40,2 21,4 16,0 10,8 11, , ,2 Kvindelige arb. og specialarbejdere... 38,9 22,8 16,8 11,7 9, , ,9 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere... 39,0 22,0 14,8 13,5 10, , ,1 Offentligt ansatte... 50,2 20,1 16,1 7,9 5, , ,5 Restaurationsbranchen... 37,7 24,5 18,6 12,4 6, , ,6 Øvrige a-kasser... 43,5 21,8 16,0 11,0 7, , ,1 Forsikrede i alt... 44,6 21,9 15,9 10,3 7, , ,6 Ikke forsikrede... 61,2 20,9 10,0 4,4 3, , ,2 I alt... 47,2 21,7 14,9 9,4 6, , ,5 Hovedstadsregionen ekskl. 1 Selvstændige... 33,5 23,2 18,1 13,1 12, , ,2 Akademikere... 50,5 19,1 12,8 8,9 8, , ,5 Funktionærer og tjenestemænd mv... 55,7 17,2 11,9 8,1 7, , ,4 Handels- og kontorfunktionærer... 45,2 20,7 14,8 10,6 8, , ,8 Tekniske funktionærer mv. 43,3 20,6 14,8 11,8 9, , ,5 Byggefag... 63,7 19,2 9,8 4,6 2, , ,0 Metalarbejdere... 49,7 18,0 14,5 10,1 7, , ,7 Kvindelige arb. og specialarbejdere... 45,7 23,5 14,6 9,1 7, , ,0 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere... 41,3 21,6 17,0 11,2 8, , ,8 Offentligt ansatte... 54,6 19,2 13,0 7,6 5, , ,9 Restaurationsbranchen... 38,1 25,1 19,0 12,6 5, , ,0 Øvrige a-kasser... 45,3 21,4 14,8 10,4 8, , ,1 Forsikrede i alt... 48,4 20,4 13,9 9,5 7, , ,1 Ikke forsikrede... 38,1 29,5 13,9 8,3 10, , ,8 I alt... 46,9 21,7 13,9 9,3 8, , ,5 Selvstændige... 35,0 22,4 17,3 12,9 12, , ,2 Akademikere... 49,6 20,6 13,6 8,8 7, , ,9 Funktionærer og tjenestemænd mv... 56,0 18,7 12,2 7,7 5, , ,3 Handels- og kontorfunktionærer... 46,3 21,5 15,0 10,0 7, , ,0 Tekniske funktionærer mv. 44,0 20,8 15,2 10,9 9, , ,9 Byggefag... 66,2 17,5 9,2 4,5 2, , ,9 Metalarbejdere... 55,1 19,3 12,5 7,6 5, , ,3 Kvindelige arb. og specialarbejdere... 48,7 23,4 14,2 8,0 5, , ,2 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere... 47,6 23,1 14,6 8,9 5, , ,6 Offentligt ansatte... 54,4 20,3 13,3 7,2 4, , ,1 Restaurationsbranchen... 41,1 24,7 18,5 10,7 5, , ,8 Øvrige a-kasser... 47,5 22,3 14,5 9,2 6, , ,0 Forsikrede i alt... 50,1 21,2 13,8 8,6 6, , ,3 Ikke forsikrede... 42,6 24,7 13,4 7,9 11, , ,8 I alt... 49,1 21,7 13,8 8,5 7, , ,7 1 Frederiksberg Kommune, s, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner. Orientering 16. maj

13 Tabel 6. Gennemsnitligt antal ledige, ledighedsprocent og arbejdsstyrken efter a-kasse Gennemsnitligt antal ledige Ledighedsprocent Forsikrede i arbejdsstyrken hele landet hele landet Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. Hovedstadsreg. ekskl. Kbh. hele landet Akademikere (AAK) ,6 4,0 5, Blik og Rør ,1 4,2 4, Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) ,8 3,0 4, Danske Lønmodtagere (DLA) ,6 4,6 5, Danske Sundhedsorganisationer (DSA) ,3 0,6 1, Danske Sælgere ,5 4,6 4, El-faget ,2 2,7 3, Faglig Fælles a-kasse (3F) ,9 9,0 10, Frie Funktionærer (FFA) ,3 5,5 5, Funktionærer og Servicefag ,2 5,6 6, Funktionærer og Tj.mænd (FTF-A) ,3 3,9 5, Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,1 5,8 7, Ingeniører (IAK) ,5 3,7 4, IT-faget og Merkonomer (PROSA) ,5 5,3 6, Journalistik, Kommunikation og Sprog ,5 6,7 8, Kristelig a-kasse ,1 7,7 8, Ledere ,3 3,1 3, Lærere (DLF-A) ,0 3,0 3, Magistre (MA) ,5 7,0 9, Malerfaget og Maritime ,1 4,5 6, Metalarbejdere ,2 4,7 5, Nærings- og Nydelsesmiddelarb. (NNF) ,1 8,8 8, Offentligt Ansatte (OAA) ,5 3,9 5, Pædagogmedhjælpere (PMF-A) ,3 8,7 9, RestaurationsBranchen ,6 14,0 14, Selvstændige (DANA) ,5 5,0 4, Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) ,8 4,0 4, Socialpædagoger (SLA) ,4 3,9 5, Stats- og Teleansatte (STA) ,7 3,3 3, Teknikere ,6 6,8 8, Træ-Industri-Byg (TIB) ,1 4,9 5, Økonomer (CA) ,1 4,5 5, Forsikrede ,6 5,1 6, Ikke forsikrede ,2 2,8 3, I alt ,5 4,5 5, Pr. 1. januar 2006 fusioneredes Pædagoiske Medhjælperes Fælles a-kasse (PFM-A) og Offentlig Ansattes a-kasse (OOA). Ved udgangen af 2005 er stort set samtlige PMF-A's medlemmer dog allerede overflyttet til OOA. Orientering 16. maj

14 Tabel 7. Gennemsnitligt antal ledige efter køn, alder og herkomst, Gennemsnitligt antal ledige Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. Ledighedsprocent hele landet Hovedstadsregionen ekskl. Kbh. hele landet Mænd år ,9 1,2 1, år ,7 4,2 4, år ,8 5,4 5, år ,6 4,7 5, år ,7 3,6 4, år ,6 3,8 4, år ,5 3,7 4, år ,5 3,7 4, år ,0 5,4 6, år ,3 5,6 6,8 I alt ,6 4,2 5,0 Kvinder år ,8 1,0 1, år ,7 3,6 4, år ,1 5,8 7, år ,3 6,1 8, år ,6 5,1 7, år ,4 4,5 6, år ,1 3,7 5, år ,6 3,5 4, år ,7 6,3 8, år ,7 6,7 9,3 I alt ,3 4,8 6,4 Mænd og kvinder år ,8 1,1 1, år ,1 3,9 4, år ,0 5,6 6, år ,4 5,4 6, år ,1 4,4 5, år ,5 4,2 5, år ,8 3,7 4, år ,5 3,6 4, år ,4 5,9 7, år ,0 6,0 7,7 I alt ,5 4,5 5,7 Herkomst Mænd ,6 4,2 5,0 Dansk ,6 3,6 4,5 Udenlandsk oprindelse ,2 10,8 12,4 heraf: Indvandrere ,6 11,2 12,7 Efterkommere ,8 7,8 8,5 Kvinder ,3 4,8 6,4 Dansk ,5 4,1 5,9 Udenlandsk oprindelse ,1 12,1 14,4 heraf: Indvandrere ,5 12,6 15,0 Efterkommere ,7 8,4 9,3 Mænd og kvinder ,5 4,5 5,7 Dansk ,6 3,9 5,2 Udenlandsk oprindelse ,2 11,4 13,3 heraf: Indvandrere ,6 11,8 13,7 Efterkommere ,3 8,1 8,9 1 Inkl. uoplyst herkomst. 2 Omfatter indvandrere og efterkommere fra alle lande uden for Danmarks grænser (ekskl. Grønland og Færøerne) inkl. indvandrere og efterkommere med uoplyst oprindelsesland. Orientering 16. maj

15

16 Tabel 8. Gennemsnitligt antal ledige og udbetalte dagpenge efter ledighedsårsag, Gnstl. antal ledige Udbetalte dagpenge 1 Gnstl. udbetalte dagpenge pr. uge mio.kr mio.kr. pr. uge Ledige i alt Ikke forsikrede AF-feriedagpenge, G-dage, forsikr. m/kontanthjælp Dagpengemodtagere i alt ,8 2518,7 2261,2 46,4 48,4 43,5 Opsagt af arbejdsgiver ,0 1142,9 992,0 21,2 22,0 19,1 Midlertidigt hjemsendt ,4 5,5 3,3 0,1 0,1 0,1 Har selv sagt op ,0 144,2 131,4 2,8 2,8 2,5 Frigørelsesattest eller arb.ford ,8 9,8 6,9 0,2 0,2 0,1 Dimittend eller afsluttet værnepligt ,7 239,0 201,9 4,7 4,6 3,9 Ophørt med: fuldført aktivering ,8 349,3 418,1 6,2 6,7 8,0 orlov eller barsel ,8 125,0 70,8 1,3 2,4 1,4 midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet ,5 73,4 56,1 1,1 1,4 1,1 selvstændig virksomhed ,7 73,5 65,7 1,4 1,4 1,3 Andet ,1 331,0 298,5 6,8 6,4 5,7 Ledighedsårsag uoplyst ,0 25,0 16,2 0,7 0,5 0,3 Ledige i alt Ikke forsikrede AF-feriedagpenge, G-dage, forsikr. m/kontanthjælp Dagpengemodtagere i alt , , ,8 397,6 410,3 364,0 Opsagt af arbejdsgiver , , ,1 233,1 231,3 199,5 Midlertidigt hjemsendt ,7 136,9 84,7 3,5 2,6 1,6 Har selv sagt op ,1 1393,2 1270,0 27,1 26,8 24,4 Frigørelsesattest eller arb.ford ,1 183,8 135,3 4,2 3,5 2,6 Dimittend eller afsluttet værnepligt ,4 1080,1 925,1 20,8 20,8 17,8 Ophørt med: fuldført aktivering ,2 2400,8 2754,0 39,5 46,2 53,0 orlov eller barsel ,3 652,0 579,0 9,8 12,5 11,1 midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet ,8 392,5 333,5 5,8 7,5 6,4 selvstændig virksomhed ,2 774,3 683,2 14,8 14,9 13,1 Andet ,6 2126,3 1681,6 35,0 40,9 32,3 Ledighedsårsag uoplyst ,9 166,1 103,7 4,1 3,2 2, og 2005 indeholder 52 uger, mens 2003 indeholder 53 uger. Orientering og andre af Statistisk Kontors publikationer kan ses på internettet. Herfra kan artiklen udskrives magen til papirudgaven (PDF-format), eller tabellerne kan hentes som regneark (Excel) til viderebearbejdning. Ekspedition og abonnement: s Statistiske Kontor Vester Voldgade V. ISSN Telefon: Telefax: statistik@okf.kk.dk -