STATUSRAPPORT 2015/16. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog 18 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 19 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 24 7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 27 2

3 1 FORORD Gadehaveskolen Gadehaveskolen er en skole med ca. 350 elever (pr. 31. december 2016) og 55 medarbejdere. Eleverne er fordelt i almeen klasser fra klassetrin, og der sammenlægges/oprettes klasser ved mere end/mindre end 28 elever på et hold. Ledelsen varetager endvidere ledelsesforpligtensen for Høje Taastrup kommunes Læsekompetence center, der er et læsetilbud til kommunens elever, Desuden har Gadehaveskolen en SFO der er fysisk placeret på skolen. Alle årgange er organiseret i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. SFO har pt. 126 indmeldte børn. Skolen er bygget i 1975 og fremstår som en arkitektonisk enhed, uden yderligere tilbygninger. I foråret frigives et stort areal, da Folkebiblioteket flytter til en anden matrikel i kommunen. Skolens udearealer fremstår i god stand, med legepladser og bevægelses-/idræts områder, samt læringsarealer; bla. ny-etablering af bevægelsesområde/læringsområde for skolens udskolingselever. Som noget helt nyt har skolen dagligt glæde af den nye kunststofbane, der bruges flittet til dræt og bevægelsesaktiviteter. Udearealet gennerelt er stort og rummer mange muligheder for børn og elever, særligt skolens "skov" (læhegnet mellem Taastrup boulevard og Gadehavegårdsvej) bruges til leg. Undervisningen er bygget op omkring årgangsteams, disser er fordelt omkring skolens fællesafdelinger. Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem skolens undervisnings- og fritidsdel i indskolingen samt et tæt og produktivt samarbejde med Gadehaveområdets klub og daginstitutioner (Område 2). Skolen har idag en engageret skolebestyrelse, repræsenteret med forældrerepræsentanter på alle 7 pladser. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Skolen har i første del af skoleåret været udfordret i forbindelse med afgang af skoleleder, souschef og en del af personalegruppen. Samtidigt med at skolen har haft en dialog med undervisningsministeriets læringskonsulenter omkring læring og overgange mellem dagtilbud og skole. Samlet har dette givet nogle udfordringer til at fastholde og ledelsesforankre den faglige progression på skolen. Der har i perioden ind til der blev fundet en permanent løsning på skolens ledelse, i perioder været konstitueret kompetente faglige kræfter. Med den permanente løsning pr. 1. dec. 2015, har der været ledelsesmæssigt fokus på at få skabt et fremtidssikret solidt grundlag for skolens udvikling. Gadehave skolen har i skoleåret oplevet en positiv udvikling i forhold til styrkelse af fag- og teamidentiteten blandt personalet og skabt en kvalificering og større sammenhæng imellem lærere og det pædagogiske personale. Der er i den nye ledelse indført et Nærmeste Leder princip, så alle elev- og personale sager, den faglige progression og øvrige indsatser, løftes af medarbejderne direkte i samarbejde med ledelsen. Der er i forlængelse af dette, udarbejdet en konsekvent politik omkring elevfravær og krav til skole-hjemsamarbejde. Skolens samlede fravær er på ét halvt år reduceret fra 13,4% til 8,2% (tæt på Kommunegennemsnittet på 7,4%) og heraf har det ulovlige fravær alene rykket sig fra 8,9% til 3,2%. I forlængelse af folkeskoleloven arbejdes der intensivt med at implementere sprogforståelse, som del af lærernes faglige beredskab i alle fag på skolen, samt ramme for faglig opkvalificering af både vejledere og hele personalegruppen. Dette er sket i forbindelse med at sikre en større faglighed ifht. etniske elevgrupper der er repræsenteret på Gadehave skolen. Dette er alt sammen forankret i den nye ledelse, hvor man i dialog med personalet har arbejdet med at kvalificere læringsplaner og etablering af et Ressourcecenter team med bla. Sprogvejledere, AKT-vejledere og læsevejledere. På alle årgange testes i kommunale og Nationale test, inkl. den frivillige test, og testene udgør "det 3. ben" i grundsøjlerne for skolens udvikling; fagligt dygtige medarbejdere, gode relationer og evaluering af faglige indsatser (herunder test). Endvidere sikres arbejdet med høj faglighed for alle elever, med bla. talenthold i matematik for de dygtigste elever, samt en partneskabsaftale med Zoologisk Have, som tilfører samarbejds- og kommunikations kompetencer for eleverne. Gadehaveskolens fokus på målrettet at arbejde med taksonomier og undervisningsdifferenciering, har givet positivt udbytte. Der eksperimenteres med at bruge skemalægningen til at understøtte de faglige ambitioner, holddeling på tværs af klasser og vidensdeling med faglærere og den Åbne skoles mulighed for perspektiver, indblik og faglige erkendelser i andre rammer end klasseværelset. Bla. er skolen ZOO-pilot forløb udvidet fra at begynde i 3. kl. til at begynde i 0. kl. Forældresamarbejde, tidlig indsats ved uro elller faglige problematikker og det forpligtende teamsamarbejde, er sat ind i en ledelsesunderstøttet ramme. Der er oprette god kontakt mellem ledelse og TR, AMR og Lokaudvalget (MED). Med ny øverste leder pr. 1. dec. 2015, var det en bekymring om skolen kunne fastholde dygtige medarbejdere. Denne bekymring viser sig ubegrundet, idet kun 2 lærere har opsagt deres stillinger med begrundelse i familiære hensyn. Som denne rapport viser, er der flere gode tiltag som nu begynder at vise resultater i Nationale test og Trivselsundersøgelsen. Sune Bjerglund Nielsen Skoleleder 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolen har fastholdt den positive udvikling blandt de bedste læsere og løftet bund og mellemgruppe. Her skal det pointeres, at løftet går for flere elever over "den jævne præstation" og op i "Gode læsere". Udviklingen ønskes styrket yderligere gennem uddannelse af skolens egen læsevejleder, sprogvejledere er udpeget og i funktion, opprioritering af fagteams arbejde med mål for særlig læseindsats helt fra 0. klasse og et testhjul, samt opkvalificering af opkvalificering af medarbejdernes samarbejds- og kommunikations kompetencer. 5

6 4 RESULTATER Der arbejdes med et fag-fagligt fokus, der skal løfte yderligere på de gode resultater vi bla. opnår i dansk og matematik på flere årgange, samt et fokus på kompetencer der skal gøre eleverne klar til en ungdomsuddanennelse. Fagligt er skolen på vej. Gadehaveskolen leverer endnu ikke tilfredsstillende faglige resultater på alle de parametrer, som skal til for at kunne svare entydigt Ja. Der henvises tilgengæld til de trivselsmålinger omkring bla. tilknytning til lærere og de nationale test og afgangsprøver der, selvom de bla. udfordres af strategi om at alle elever skal gå til afgangsprøve i alle fag, viser en øget andel af elever med karakteren 02 i dansk og matematik, samt en generel øgning af elever med gode resultater i matematik. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Kvalitetsrapportens mulighed for detail styring og anvendelse af data, taler ind i en virkelighed hvor skolen de sidste 3 år har været præget af skiftende ledelser, massiv udskiftning af lærere og et stort ulovligt fravær blandt eleverne. Derfor er nu fokus på tydelig rammesætning af faglige forløb, indsatser på fravær og ledelsen som understøttende faktor for alle elevsager og skole-hjem relaterede temaer, samt en opkvalificering af medarbejdernes team udviklingskompetencer. I 15/16 og kommende år, har skolen valgt en strategi hvor alle elever skal til afgangsprøver i alle prøvefag - og anbefaler således ikke, at eleverne skal vente med at gå til prøver efter et 10 klasses forløb Denne strategi er valgt, da vi ser behov for at arbejde med elevernes evne til selvregulering, fokus på egen rolle i faglige og sociale sammenhænge (kompetence arbejdet), højnelse af krav om forældre involvering m.m., og vi har tillid til, og ønske om, at arbejdet med eleverne skal give et bedre fagligt udbytte og hermed blive klar til afgangsprøver i 9 kl., og ikke mindst kvalificere dem til en relevant ungdomsuddannelse. Det betyder at, karaktergennemsnittet er under påvirkning af, at både højt og lavt præsterende elever, sendes til eksamen Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 6

7 Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Som kommunen er vi endnu ikke i mål. For skoleåret 15/16, fortsætter 6. årgang og 8. årgang en god udvikling med reduceret andel af elever dårlige resultater i læsning og matematik. Resultaterne fra Nationale test viser en udfordring på enkelte årgange. 7

8 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14-25,7 4,9 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12 11,9 46,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-2,5 1,1 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 0,5 14,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-23,4-2,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). For nuværende 7. årgang fastholdes en god udvikling, hvor andelen af gode læsere fra 2013/14 er øget. Resultaterne udviser et behov for særligt fokus på nuværende 9. årgang og 5. årgang, allerede i dette skoleår. Uddanennelsen af skolens egen læsevejleder, opprioritering af fagteams arbejde med læsning og et testhjul danner ramme om indsatsen fremad Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 9,6 24,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ifht. kommunegennemsnittet har nuværende 7. årgang en høj andel af elever med læseresultater over kommunegennemsnittet. 8

9 9

10 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Nej Nej Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nuværende 7. årgang er i matematik steget fra inddextal 3,7 til 8,6 Endnu udviser resultaterne ikke samme måltal på øvrige årgange, men udviklingen generelt på resultater i matematik og indsatsen målrettet dansk faget, giver anledning til en forsigtig optimisme - bla. på kommende afgangsprøver for indeværende skoleår Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-5,4 1,8 5,4 3,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-2,1-2,7 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 2,1 1,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 0,0 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Læsning på nuværende 7. årgang har fulgt samme udvikling som kommunegennemsnittet. For nuværende 5. årgang er andelen af de aller dygtigste fastoldt. Nuværende 9. årgang er udfordret, men UPV-initiativet (Uddannelses parathed) i dansk forventes af rette op på forventede resultater ved afgangsprøverne i indeværende skoleår Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 4,8 3,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nuværende 7. årgang er steget i andelen af elever der er allerdygtigst i matematik. 11

12 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2013/ / / /13 Skolen Nej Ja Nej Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Modsat kommunegennemsnittet i både dansk, læsning, er antallet af dårlige læsere over en 3 årig periode fortsat reduceret, for både nuværende 7. og 9. årgang Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 8. klasse 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2013/14 ift. 4. kl. 2011/12-2,5-20,6-8,1 13,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-5,5-21,0-1,7 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,4 4,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Gadehaveskolen har reduceret andelen af elever på nuværende 7. årgang med "dårlige" resultater. Nuværende 5. og 9. årgang har indsatser via faglige forløb og Uddannelses paratheds initiativet. 12

13 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13-14,1 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Nuværende 7. årgang har reduceret andelen af elever m dårlige i resultater i matematik. 13

14 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Gadehaveskolens nuværende 9. klasse er udfordret ifht. Kommunens gennemsnit, men med UPV-initiativet (Uddannelses Parathed) og særligt tilrettelagte faglige forløb i dansk, forventes det at rette noget op på forventede resultater ved afgangsprøverne i Nuværende 7. årgang er steget i andelen af elever der er allerdygtigst i matematik og viser at Gadehaveskolens faglige fokus, har givet positivt udbytte. Skolen har fastholdt den positive udvikling blandt de bedste læsere og løftet bund og mellemgruppe. Her skal det pointeres, at løftet går for flere elever over "den jævne præstation" og op i "Gode læsere". Udviklingen ønskes styrket yderligere gennem uddannelse af skolens egen læsevejleder, opprioritering af fagteams arbejde med mål for særlig læseindsats, sporgvurderinger 2 gange i løbet af 0.klasse og testhjul for 0-9. årgang. I 15/16 og kommende år, har skolen valgt at sende alle elever til afgangsprøver i alle fag - og anbefaler således ikke, at eleverne skal vente med at gå til prøver efter et 10. klasses forløb. Det betyder, som nævnt tidligere i rapporten, at karaktergennemsnittet er under påvirkning af elever, både højt og lavt præsterende, der sendes til eksamen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2015/16 4,3 4,0 4,1 Skolen, 2014/15 5,4 3,5 4,8 Skolen, 2013/14 5,2 3,9 4,2 Kommunen, 2015/16 6,6 6,2 6,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Indsatsen i matematik er steget. Der er fokus på at løfte alle fag og der er sat klare formål og mål for indsatser og undervisning ifht. elevernes læringsudbytte. 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2015/16 4,0 4,5 4,1 3,9 4,1 4,2 Skolen, 2014/15 4,1 6,0 3,1 3,7 3,8 5,3 Skolen, 2013/14 5,0 5,3 4,4 3,6 4,4 4,0 Kommunen, 2015/16 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Gadehaveskolen har formået at løfte både drenge og piger lige meget i matematik. For dansk og bundne prøvefag er kønnene på niveau med hinanden Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2015/16 4,1 5,0* Skolen, 2014/15 4,8 5,3 Skolen, 2013/14 4,9 5,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme bag-grundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det tyder på at vores strategi med at sende alle elever til prøver, har indflydelse på data om resultatet af den socioøkonomiske reference. For de elever der blev erkæret uddannelsesparate og ville i gymnasiet, har den socioøkonomiske reference ikke haft nogen påvirkning. 15

16 4.2.3 Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2015/16 Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2015/16 73% 72% 69% 69% 87% 91% 91% 88% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. En stadig stigning af andelen af piger der opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Vi ser en mindre andel af drenge ifht. året før, hvor andelen af drenge var høj og på niveau med kommunegennemsnittet. Øger fortsat samlede andel af drenge og piger der opnår karakteren 02 i dansk og matematik. 16

17 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Fokus er at skabe uddannelsesparate elever der i så høj grad som muligt, vælger rigtigt i første omgang og bliver fastholdt i en ungdomsuddannelse. Vi har sat ind med skærpet ledelsestilsyn på elevfravær og opfølgning på elevsager og har forventning om at øge andelen af elever der overgår til og fastholdes i ungdomsuddannelser. Skolen har et stærkt samarbejde med UU-Vestegnen og har skærpet skole-hjem samarbejde om uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 43% 37% 40% 50% 55% 15 måneder, % 88% 15 måneder, måneder, % 80% 83% 86% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Vi ligger fortsat på en høj andel af elever der overgår til ungdomsuddannelser ifht Og stadig stigende andel der fastholdes - her lå Gadehaveskolen i både 2013 og 2014 over kommunegennemsnittet. 17

18 4.4 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2015/ Drenge Piger Kommunen, 2015/ Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog 18

19 5 TRIVSEL Generelt for skolen øges andelen af elever, der på afgørende indikatorer viser en fremgang i elevernes forhold til deres lærere og lyst til at lære, samt evne til at sætte sig mål og arbejde med dem. Er du glad for din skole? og Er du glad for din klasse? scorer fortsat højt i den sociale trivsel og skaber en god ramme for arbejdet med faglig trivsel, som ser ud til at være udfordret. Processer omkring faglig og social trivsel støttes via ledelse og ressourceteam, samt årgangsbaserede indsatser med legegrupper, fokus på roller og opgaver i gruppe- og makker arbejde. På årgang vægter data i trivselsundersøgelsen fokus på social trivsel, støtte og inspiration. Kun et spørgsmål fokuserer på faglig trivsel. Her er vores fokus på Gadehaveskolen, at vi arbejder ud fra fællesskabs- og samarbejdsideer i fagene, så trivsel kommer af at kunne noget, ville noget og at samarbejde om opgaveløsningen, altså et trivselsbegreb der i højere grad bygger på selvværd og mestring, og det at være (sam-) skabende. 5.1 Elevernes trivsel Gadehaveskolen skal være et trygt sted at være for børn og voksne. Skolens mange fællesskaber skal være kendetegnet ved tolerance og respekt og en grundlæggende forståelse for forskellighed. Fremadrettet er der fokus på, at konflikter er et livsvilkår i hverdagen. I konflikter lærer vi at takle uenigheder og forhold os til egne og andres holdninger. Der opstår konflikter, uoverensstemmelser, misforståelser og frustrationer i alle relationer. Konflikter er derfor en vigtig læring i forhold til at være sammen med andre mennesker og er dermed til at udvikle bredere relationskompetencer hos eleverne. Når eleverne skal lære at håndtere konflikter, er der ikke patent på sandheden. Det er væsentligt, at der er fokus på processen og ikke kun på, hvem der har/får ret. På Gadehaveskolen arbejder vi fortsat fremad mod større trivsel for elever og ansatte via Fokus på faglig tilgang ti...bla bla HVAD GØR VI KONKRET Indsats med dataindsamling for hver enkelt årgang, hvor medarbejdere og ledelse... 19

20 5.1.1 Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, 2015/16 7% 33% 61% Skolen, 2014/15 8% 29% 63% Kommunen, 2015/16 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, 2015/16 12% 42% 47% Skolen, 2014/15 12% 31% 57% Kommunen, 2015/16 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, 2015/16 16% 50% 34% Skolen, 2014/15 17% 45% 38% Kommunen, 2015/16 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, 2015/16 8% 90% Skolen, 2014/15 6% 14% 81% Kommunen, 2015/16 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 20

21 Skolen, 2015/16 12% 85% Skolen, 2014/15 5% 19% 77% Kommunen, 2015/16 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, 2015/16 8% 25% 67% Skolen, 2014/15 7% 23% 70% Kommunen, 2015/16 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, 2015/16 30% 51% 19% Skolen, 2014/15 56% 34% 10% Kommunen, 2015/16 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ifht. social trivsel sammenfattes de 3 første indikatorer, så det kan tyde på nogle udfordringer for eleverne der rækker ud over skolens ramme. Mulige årsager til dette er: Vores elevgrundlag udgøres bla. af en gruppe elever der kommer fra socialt belastede familier, med mange problemer der ligger ud over/i forlængelse af; manglende skoleparahed og evne til selvregulering og deltagelse i fællesskaber, sociale såvel som faglige. Her er det et vigtigt parameter, at andelen af eleverne der er glade for deres lærere og deres klasse er høj/stigende. 21

22 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel 3,8 3,9 4,0 3,6 3,7 3,7 Støtte og inspiration Ro og orden 3,3 3,4 3,3 3,4 3,6 3, Skolen, 2015/16 Skolen, 2014/15 Kommunen, 2015/16 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Qua dele af vores elevgrundlag vil der være få afgørnede underkatagorier af spørgsmål, der ud fra matematiske principper trækker forholdsvis mere ned på det samlede resultat, end de nøgletal der viser om eleverne grundlæggende er glade for at gå i skole Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Skolen, 2015/16 7% 49% 40% Skolen, 2014/15 6% 46% 46% Kommunen, 2015/16 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, 2015/16 15% 61% 23% Skolen, 2014/15 9% 63% 28% Kommunen, 2015/16 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 22

23 Støtte og inspiration Skolen, 2015/16 7% 25% 51% 17% Skolen, 2014/15 26% 50% 21% Kommunen, 2015/16 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, 2015/16 8% 22% 51% 19% Skolen, 2014/15 14% 66% 19% Kommunen, 2015/16 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Det generelle billede tegnes af gode resultater på de fleste årgange, hvor der er højere andel af elever der responderer positivt på spørgsmålene 6 ud 7 spørgsmål (jvf. Trivselsundersøgelsen 2015, "Faglig trivsel"). "Faglig trivsel" udfordres af enkelte årgange hvor flere lærerskift og mange elevsager har haft en negativ påvirkning 23

24 6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Kompetencedækning Gadehaveskolen er med 1-2 spor på alle årgange fra 1-9 klasse, udfordret på, at have lærere med tilstrækkelig bred liniefagsprofiler, til at vi har kunne dække med liniefagsuddannede lærere i alle fag Samlet kompetencedækning Skolen, 2015/16 Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2015/16 74% 78% 72% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På trods af massiv lærerudskiftning i årene frem mod 14/15 er det alligevel lykkedes at opretholde en høj andel af lærere med liniefagskompetence. i fag de underviser i. 24

25 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 95% 93% Engelsk 62% 72% Tysk 81% 84% Historie 36% 55% Kristendomskundskab 17% 40% Samfundsfag 60% 100% Matematik 88% 100% Natur/teknik 25% 46% Geografi 58% 100% Biologi 0% 67% Fysik/kemi 71% 97% Idræt 78% 82% Musik Billedkunst 64% 71% 70% 88% Håndværk og design 0% 61% Madkundskab 49% 55% Skolen, 2015/16 Kommunen, 2015/16 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det er lykkedes at holde holde 100% dækning i matematik og næsten 100% dækning af dansk. 25

26 6.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 77% 82% 77% 73% 70% 88% 4. Klasse 50% 71% 5. Klasse 65% 80% 6. Klasse 57% 73% 7. Klasse 81% 90% 8. Klasse 9. Klasse 87% 82% 84% 87% Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolen, 2015/16 Kommunen, 2015/16 Ifm. med fagfordelingen er det lykkedes at tilgodese indskoling (1.-3. årgang) og udskoling (7.-9. årgang)med en samlet kompetencedækning på mere end 80% 26

27 7 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Der foreligger ikke nogen handlingsplaner fra seneste kvalitetsrapport. 27

28 1