1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Læringsportfolio Portfolio som medierende artefakt...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning...2. 2. Problemformulering...4. 3. Læsevejledning...5. 4. Læringsportfolio...6. 4.2. Portfolio som medierende artefakt..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Læsevejledning Portfolio som medierende artefakt Hvad er et artefakt? Hvad er mediering? Refleksion og læring gennem handling Brugen af LEGO som medierende artefakt Virksomhedsteori Socialkonstruktivisme Det sociokulturelle læringsperspektiv Didaktisk design Hiim og Hippe Konklusion Referencer...20 Artikel: Kreative læreprocesser i et sociokulturelt perspektiv...21

2 1. Indledning Inspirationen til dette projekt har været længe undervejs og startede allerede i 2011 på min daværende uddannelse på lærerseminariet i Aalborg. I mødet med min praktik i en 8. klasse, hvor arbejdet med portfolio i danskundervisningen bar præg af logbogskrivning. Når der i fællesskab på klassen blev reflekteret over dagens forløb observerede jeg aktiv deltagelse i samtalen fra de fleste elever, men så snart eleverne skulle skrive egne refleksioner ned, observerede jeg, at en stor del af eleverne ofte gik i stå i skriveprocessen og at eleverne generelt ikke var motiverede for at skrive deres refleksioner ned. På min nuværende kandidatuddannelse Læring og Forandringsprocesser (LFP) på Aalborg Universitet oplever jeg selv denne frustration i arbejdet med portfolio, nemlig at den individuelle skriveproces blokerer min refleksionsproces. På LFP indeholder modulet og faglig udviklingssamtale i teori og praksis et teoretisk forløb, en udarbejdelse af en e-portfolio samt obligatorisk deltagelse i studenterudviklingssamtaler (SUS), ved studiestart og overgangen ved 7/8 semester og 8/9 semester. Jeg fandt hurtigt en hjemmesideskabelon, jeg kunne bruge som fundament for min e- portfolio. For mig fungerede e-portfolio godt, da jeg er meget struktureret og jeg kunne støtte mig til den visuelle skabelon, der gjorde det nemmere for mig at overskue forløbet. Jeg beskrev mine processer og læringsforløb, men den største udfordring jeg har haft og stadig har, er at skulle skrive mine refleksioner ned alene. Jeg oplever ofte, at mine medstuderende har samme frustration. Formålet med læringsportfolien som metode, baseres især på refleksion, her tænkes i forhold til udvikling af refleksionsevne og metakognition, der kan understøtte evnen til målrettet læring, gennem øget selvindsigt og feedback (Lund 2008). Den lærende reflekterer således over sine oplevelser og begrebsliggør sine observationer i en form, der kan kommunikeres til andre, med henblik på at få respons af enten en medstuderende eller en underviser. Det vil sige, at den enkeltes læreproces er et centralt omdrejningspunkt. Læring er ifølge Dewey forbundet med at reflektere og det er her centralt at portfoliometodikken er baseret på den fælles præmis, at man ikke har lært, hvis man ikke bevidst har reflekteret over sin læring (Lund 2008). Man har altså først lært ved at - Med inddragelse af medierende artefakter 2

3 reflektere over sin erfaring, med andre ord metakognition. Portfoliometodikken er således indført med henblik på refleksion. Efter egen erfaring var der dog nogle vanskeligheder ved refleksionsprocessen, som fik mig til at undre mig over, hvad der var af mangler. Ligesom der er forskellige oplevelser ved brugen af portfolio, er der også forskellige perspektiver på brugen af portfolio. Roger Ellmin mener at det er nødvendigt at udvikle målrettede handlinger og rette opmærksomheden mod egne handlinger, egne motiver og egen kompetenceudvikling (Lunds 2008). Der kan dermed være en problematik i at der skabes et individualiseret læringsmiljø, hvor fokus bliver på sig selv og egen kompetenceudvikling (Lund 2008). Problematikken ligger her i at hovedpunktet kommer til at ligge i individets selvrefleksion og ikke i et dialogisk og handlingsmæssigt samspil mellem individ og omgivelser (Lund 2008). Ifølge Olga Dysthe, som har et sociokulturelt perspektiv på læring, kan refleksion understøttes ved brug af læringsportfolio. Portfolien har, ifølge Dysthe, sit udspring i humanisme og konstruktivisme Projektog lægger vægt på personlig udvikling gennem refleksion, gennem interaktion med medstuderende og undervisere (Dysthe 2005). I læringsporfolien er der fokus på selve læreprocessen og der gives mulighed for at forholde sig til egne læreprocesser. Dog påpeger Dysthe at: indføring af portfolier ikke i sig selv er nogen garanti for bedre læreprocesser, da hun ser en reel risiko for, at portfolien kan føre til mere individualisering, hvis portfolien udelukkende knyttes til den enkelte elevs arbejde (Lund 2008: p. 28). Dysthe er især inspireret af en sprogteoretisk tilgang fra Mikhail Bakthin og Lev Vygotsky med stærk betoning af dialogbetingelsernes rolle i udvikling af læring (Lund 2008). Dysthes tilgang til arbejdet med portfolio forudsætter således at læringen sker i fællesskab og gennem interaktion med andre, og at samarbejde derfor er centralt idet at udgangspunktet er, at kundskab bliver til og konstrueret i fællesskab (Lund 2008). Dette understøtter min erfaring med at den individuelle skrivning kan blokere refleksionsprocessen, og at der manglede interaktion og dialog. Jeg nærmer mig nu kernen af dette problemfelt, for hvis rammerne for arbejdet med portfoliens refleksionsproces er organiseret således at refleksionsprocessen skal foregå ved en individuel skriveproces, som ud fra Roger Ellmins opfattelse, kan dette på en del punkter virke blokerende for refleksionsprocessen. 3

4 Jeg ser det således som et problem i, at den lærende isoleres i en skriveproces. Dette læringsdesign forsøger dermed at give et bud på hvad jeg har hypoteser om, der kunne være af mangler. Jeg overvejede i starten, om det var visualisering, der manglede. Men jeg fandt ud af, at visualiseringen alene ikke løftede refleksionsprocessen ud af ovennævnte individualisering/isolering. Jeg blev opmærksom på, at der var andre elementer, der havde betydning. Det var at interaktionen også havde betydning i forhold til min egen refleksion og at jeg havde brug for at de abstrakte mentale processer/ens tænkning blev konkretiseret og italesat. 2. Problemformulering Med udgangspunkt i egne erfaringer er problemstillingen, om det er muligt at støtte studerendes refleksionsproces i læringsportfolie gennem inddragelse af andre artefakter og interaktion? Vil andre artefakter og interaktion øge refleksionsprocessen? - Med inddragelse af medierende artefakter 4

5 3. Læsevejledning Formålet med denne rapport er at den til sammen skal udgøre et læringsdesign, som belyser, at læring både gennem handling og interaktion, har betydning for en refleksionsproces. I rapportens første afsnit præsenteres portfoliemetodikken. Dernæst tages der udgangspunkt i at beskrive portfolien som et medierende artefakt. Der redegøres ligeledes for hvad et artefakt er og Vygotskys teori om mediering. Refleksion og læring gennem handling I rapportens andet afsnit belyses betydningen af refleksion og læring gennem handling. Der trækkes her på John Dewey, der knytter sig til erfaring gennem handling. Brugen af LEGO som medierende artefakt Dette eksemplificeres i tredje afsnit, gennem en beskrivelse af, hvorledes LEGO kan inddrages som medierende artefakt. Hypotesen er, at refleksion og læring gennem handling ikke alene løfter refleksionsprocessen ud af individualiseringen og isoleringen i skriveprocessen. Virksomhedsteori Derfor inddrages virksomhedsteorien i afsnit 5, til belysning af betydningen af fællesskabet og det sociale element i læring. Socialkonstruktivisme og sociokulturel læring Dernæst fokuseres der på rapportens videnskabelige ståsted, socialkonstruktivisme. I forlængelse af den socialkonstruktivistiske tilgang præsenteres rapportens sociokulturelle læringsperspektiv. Didaktisk design I det syvende afsnit præsenteres rapportens didaktiske design, som er udarbejdet med henblik på, at formgive undervisnings og læreprocessen. Konklusion og referencer Rapporten afsluttes i dette afsnit ved at besvare problemformulering gennem en konklusion. 5

6 4. En portfolio er i ordets oprindelige betydning blot en tom mappe, en beholder til papirer og det er det, man vælger at lægge i den og begrundelserne herfor, der kan forvandle den til et pædagogisk redskab (Lund 2008). Portfolien er et komplekst begreb at indkredse, da det ud over en mappe, repræsenterer forbindelsen mellem undervisning og evaluering, der således kan fungere som redskaber for både evaluering og læring (Dysthe 2005). I arbejdet med portfolio vil undervisningen være elevcentreret, og underviseren vil fungere som en vejleder og der sættes fokus på den studerendes egen deltagelse, aktivitet og videnskonstruktion (Lund 2008). I pædagogisk sammenhæng er en portfolio en samling af faglige dokumenter og arbejder, som skabes/udarbejdes af den studerende alene eller i samarbejde med andre i forskellige kontekster (Dysthe 2005). På de højere uddannelser bruges portfolien ofte i forbindelse med refleksion over egen læreproces og faglig udvikling (Dysthe 2005: p. 18), med andre ord metakognition, der er formålet med portfolien. Portfolien giver altså den studerende mulighed for at vurdere sit arbejde og reflektere over egen læring. I sin grundtanke er portfoliometodikken procesorienteret og lægger op til at der kan foregå formativ evaluering, hvor den studerendes udviklingsmål bliver tydelige. Anvendelse af portfolio i uddannelsen kan medvirke til at den studerende gennem uddannelsesforløbet både styrker og udvikler bevidstheden om egne kompetencer, ressourcer og måder at lære på. I nærværende rapport tages der udgangspunkt i læringsportfolien, da det overordnede formål med dette læringsdesign er fokus på selve refleksionsprocessen og hvordan denne fremmes. Viden som er tilegnet gennem praksis kan i læringsportfolien opsamles og føres videre over i en teoretisk kontekst, hvilket giver de studerende værktøjer til at koble teori og praksis (Lund 2008). En læringsportfolio kan bestå af nedskrevne tanker, beskrivelse og refleksioner af forskellige situationer, og dokumenter så som læringssplaner, undervisningsmateriale, observationer etc. som anses for at være relevante for den studerendes læreproces i forhold til portfoliens på forhånd fastlagte formål og kriterier for inddragelse af materiale. Læringsportfolien skal således anvendes som redskab til at strukturere og udvikle viden og erfaring. Dokumentationen i læringsportfolien skal dokumentere læring og dokumentation udskiller sig derfor noget fra de andre begreber ved, at det er en form for samlebegreb (Dysthe 2005: p. 86). Med dette menes der, at portfolien er en slags bevisjournal, som skal tydeliggøre hvilken slags læreproces den studerende har været igennem. Dette er interessant i forhold til projektets problemstilling, da portfolio i pædagogisk praksis kan - Med inddragelse af medierende artefakter 6

7 omfatte alle typer dokumentation, både verbalt, auditivt, visuelt og tredimensionelt materiale (Dysthe 2005: p. 86). I forhold til rapportens problemstilling, som fokuserer på at skriveprocessen kan blokere refleksionsprocessen, er det vigtigt at have for øje, at tekstbegrebet, ifølge Dysthe kan forsvares med dokumentationsformer af ikke-verbal art (Dysthe 2005). Når de studerende skal dokumentere læreprocessen, kan dette altså gøres med inddragelse af både tekst, billeder og lyd osv. som dokumentationsform. Som nævnt i problemfeltet kan der være en problematik, at der skabes et individualiseret læringsmiljø, hvor fokus bliver på sig selv og egen kompetenceudvikling, herved kommer hovedpunktet til at ligge i den enkeltes selvrefleksion og ikke i et dialogisk og handlingsmæssigt samspil mellem individ og omgivelser (Lund 2008). Portfoliometodikken er således indført som et artefakt til at mediere refleksion Portfolio som medierende artefakt I dette afsnit redegøres der for hvordan læringsportfolien ses som medierende artefakter. Der redegøres ligeledes for hvad et artefakt er og Vygotskys teori om mediering (Vygotsky er repræsentant for den kulturhistoriske skole, som beskrives senere). Dette gøres med henblik på at forstå portfolien som et artefakt til at mediere refleksion Hvad er et artefakt? Noget af det, som der adskiller mennesket fra andre arter, er at vi udvikler og bruger fysiske og psykologiske redskaber (artefakter). Disse redskaber bruger vi, i et sociokulturelt læringsperspektiv, til at forstå omverdenen og for at handle (Dysthe 2005). Disse redskaber bliver skabt gennem tidligere generationers indsigter og erfaringer, og gør man brug af redskaber, udnytter man disse erfaringer (Dysthe 2003), hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Et vigtigt aspekt af udviklingen af artefakter er således, at de ikke alene kan betragtes som døde genstande. Menneskelig viden, indsigt, konventioner og begreber er indbygget i apparaterne og er således noget, vi interagerer med, når vi agerer (Leontjev 2003) (Saljö 2000: p. 85). Redskaberne mediere eller formidler læring på mange forskellige måder. 7

8 4.4. Hvad er mediering? Mediering omhandler, ifølge Vygotsky alle typer for støtte inden for læringsprocesser og der er to forskellige typer af redskaber, der fungerer som støtte; det fysiske og det psykologiske (Dysthe 2003). Redskaberne medierer læring pa! forskellige ma! der og Vygotsky brugte særligt begrebet psykologiske redskaber, som sprog. Fysiske redskaber kan for eksempel være bøger og film som fungerer som informationskæder, og blyanten og computeren fungerer som fysiske redskaber, til at mediere læring, organisering og videreudvikling af indhold eller egne tanker. Eller en kalender kan bruges til at planlægge og huske en masse ting, foruden den ville man skulle huske på en stor mængde information, men i samspil med en teknik af denne art integreret i menneskets hverdag, er det muligt at holde styr på den mængde information (Saljö 2003). Der udveksles altså mening, indhold og betydning mellem bruger og artefakt i forbindelse med læsning og skrivning. Man kan således sige at disse redskaber bruges som metaforer til at forstå omverdenen. Udover at der i opgaven tages udgangspunkt i portfolio som et medierende artefakt, fokuseres der også på LEGO som medierende artefakt, vel vidende at der også er andre betydende artefakter, så som sproget (vil præsenteres i afsnittet om det sociokulturelle læringsperspektiv) og metaforer. Portfolien er således et medierende artefakt til læring. Min egen erfaring var, som nævnt, at der manglede andre elementer, der ville lette min refleksionsproces. I det følgende vil inddrages John Dewey, som har fokus på refleksion og læring gennem handling. 5. Refleksion og læring gennem handling Som nævnt i indledningen, er portfoliometodikken baseret på, at man ikke har lært, før man har reflekteret over sin erfaring. I denne forbindelse trækkes der på Deweys læringsbegreb, der knytter sig til erfaring gennem handling. Hans opfattelse af virkeligheden er, at den eneste adgang vi har til virkeligheden, er gennem vores aktive deltagelse gennem handlinger. Dewey var en af de første til at arbejde systematisk med refleksion, og han tager udgangspunkt i at den menneskelig handling er uadskillelig fra viden, han ser menneskelig handling som en organisk og cirkulær forståelse; tænkning sker som tænkning-i-handling (Sørensen & Torfting 2011). Deweys læringsbegreb fokuserer her på en ide eller teoris praktiske konsekvenser og dets værdi som et værktøj ved løsning af et problem (Sørensen & Torfting 2011). - Med inddragelse af medierende artefakter 8

9 Den refleksive tænkning opstår, når menneskets vanlige handlinger ikke slår til, og derfor opstår en vanskelig situation, hvor et menneske stilles over for en situation, som er uklar og forvirrende, en problemsituation, som ifølge Dewey er en idéfase. Her vil personen møde forstyrrelser, som forhindrer i at forstå et emne, eller handle ud fra vante tilgange (Dewey 2009). Derefter defineres problemet og den forvirring og sværhed, som man har erfaret med situationen. Dette formuleres nu til et problem og der bliver derved en begrebsmæssig klargøring af problemet hvori består problemet og hvilke vanskeligheder findes i forbindelse med problemløsningen. Derved bliver problemsituationen en intellektuel udfordring og den første opgave bliver at definere, hvor den nye situation adskiller sig fra tidligere situationer, og hvori sværheden af problemet med det nye opstår (Stensmo 2012). Dewey mener, at for at der kan finde refleksiv tænkning sted, er forstyrrelsen nødt til at lokaliseres og defineres (Dewey 2009). Når personen har taget problemsituationen til sig, vil personen her søge efter ideer til at vejlede sin handling og derfor opstilles hypoteser. Ifølge Dewey stræbes der her efter en dybere forståelse af problemet, som gerne skulle lede frem til en mulig løsning af problemet (Dewey 2009). Problemet skal ses i en helhed, og med udgangspunkt i personens baggrundsviden kan personen resonere sig frem til et svar. Personen refererer her til den tidligere erfarede fortid til den antagende fremtid (Stensmo 2012). Personen tester sin hypotese ved at omsætte den mentale bearbejdning til handling. Hvis det konstateres at resultatet stemmer overens med hypotesen, vil det mentale produkt blive til sikker viden (Stensmo 2012). Derfor er sandheden ifølge Dewey ikke statisk, men noget som skabes i erfaringen gennem handling. Faserne behøver ikke nødvendigvis at forløbe efter rangorden, en hypotese kan for eksempel komme, inden et problem er blevet formuleret og ens forståelse og viden kan således bevæge sig frem og tilbage mellem de fem faser i refleksionsprocessen (Stensmo 2012). I følge Dewey vil man springe frem og tilbage, når man står i en situation og derved have flere hypoteser i spil, hvorfor problemet kan vise sig at være et helt andet end først antaget (Dewey 2009). Hypoteserne formuleres ud fra tidligere erfaringer og anvendes eksperimentelt i både tankehandlinger og i de fysiske handlinger, hvori de kan afprøves. Udforskning er altså selve den proces hvorved vi kan blive vidende og det er ved hjælp af udforskningen, at viden skabes og udvikles. I Deweys optik sker tænkning i handling, hvilket er 9

10 interessant i forhold til rapportens problemstilling, hvor refleksionen først sker efter handlingen, nemlig alene i skriveprocessen. Dewey bidrager med at sætte fokus på det dialektiske samspil mellem tænkning og handling i forhold til refleksionsprocessen. Som et eksempel på en sådan dialektisk proces mellem tænkning og handling, redegøres der i følgende afsnit for, hvordan brugen af LEGO kan inddrages som en artefakt til at øge refleksionsprocessen. 6. Brugen af LEGO som medierende artefakt I dette afsnit redegøres der for en sprogliggørelse af viden ved brug af LEGO som et supplement til sproget. LEGO inddrages som et konkret værktøj til at visualisere og konkretisere refleksionsprocessen, med inspiration fra metoden LEGO Serious Play (SP) samt tidligere erfaringer med anvendelsen af LEGO i undervisningen på Aalborg Universitet. Intentionen med anvendelsen af LEGO i rapportens læringsdesign, er ideen om at skabe mening ved at konkretisere den abstrakte proces. LEGO er oprindeligt kendt som et stykke legetøj, bestående af byggeklodser, men i LEGO SP metoden er disse byggeklodser mere end legetøj. LEGO SP er, som det betyder på dansk seriøs leg og er en samarbejdsmetode for innovation og organisationsforandring, som involverer en legende tilgang til læring som blandt andet formidles gennem LEGO-klodser, hvor der stilles spørgsmål til forskellige projekter, processer osv. Deltagerne bygger herefter modeller, som er symbolske og metaforiske svar på problematikken eller det rejste spørgsmål, således bliver sproget visuelt. Gennem denne metode kan man visualisere sine tanker, bekymringer/udfordringer, visioner på en sjov og kreativ måde, for derved at skabe en ny indsigt både for en selv og andre. LEGO er således et medierende artefakt, som påvirker interaktion og deltagernes måde at kommunikere på og således deres måde at tænke nye kreative ideer på. Dette ses i forhold til anvendelsen af det psykologiske redskab i form af sproget og det fysiske redskab i form af byggeklodserne, som to former for mediering, der kombineres for at illustrere, hvad der menes. Intentionen bag inddragelse af LEGO er at understøtte refleksionsprocessen, ved at tilbyde - Med inddragelse af medierende artefakter 10

11 byggeklodserne som et fysisk redskab til handling, i Deweys optik er tanke om en sammenhæng mellem tænkning og handling. Refleksiviteten er en del af vores tænkning i handling og gennem handlingen og brugen af byggeklodserne udløses refleksiviteten. LEGO kan på sin vis også kaldes et metaforisk sprog, da man gennem klodserne kommunikerer. LEGO en kan her bidrage til at give et fælles sprog, således at når de studerende bygger deres refleksioner i grupper, er det muligt at skabe et fælles sprog gennem metaforer, som kun de forstår. Dette stemmer overens med Deweys tanke om tænkning-i-handling, da modellerne bliver skabt i processen og derved visualiseret, således at de studerende bliver bevidst over egen læring. Ved hjælp af byggekloderne skabes således en fælles forståelse, som udvikles gennem denne kommunikation. I nærværende rapport anvendes LEGO således som et supplement til sproget en metafor. LEGO en bygger her på brugen af metaforer, i den forståelse, at noget står i stedet for noget andet. Ved hjælp af disse metaforer, kan der skabes en ny og dybere forståelse af et problem. På den måde bliver det konkretiseret og det bliver mundtligt. For eksempel kunne en bestemt klods stå for et bestemt fag og en bestemt farve stå for en stemning. Det er derfor afgørende at metaforerne danner et internt sprog inden for gruppen af studerende og disse metaforer kan således visualisere refleksionsprocessen og gøre denne synlig. Når visionen bygges i legoklodserne og derefter formidles til de medstuderende, ved hjælp af lego-figuren, bliver tankerne omkring refleksionssprocessen italesat. Ved at få tankerne italesat for andre, bliver kommunikationen med de medstuderende (det ydre) en mulighed for en ny forståelse og herved udvikles den enkelte studerendes horisont (ved deltagelse i fællesskabet). LEGO kan være med til at konkretisere den abstrakte proces og der sker her en mulighed for at sprogliggøre dette, ved at tale om det man har erfaret og det man vil. Gennem dialogen med andre opdager man at der er flere muligheder og man får altså udvidet sin horisont. Man kan altså ved hjælp at LEGO få mulighed for at korrigere nogle ting, hvilket giver mulighed for en ny forståelse. Ved brugen af LEGO som medierende artefakt ses det således, at gennem den dialektiske proces, som dialogen og det sociale sammenspil giver, øges refleksionen. Derfor vil inddrages virksomhedsteorien til at belyse det teoretiske grundlag for interaktionens betydning i refleksionsprocessen. 11

12 7. Virksomhedsteori Den kulturhistoriske virksomhed blev udviklet af Lev Vygotsky i 1920 erne og i begyndelsen af 1930 erne. Virksomhedsteorien har udviklet sig gennem tre forsknings-generationer (Illeris 2007). Det centrale i Vygotskys teori var at han udviklede forståelsen af mediering. Mediering, som er beskrevet tidligere, ses illustreret i nedenstående figur. Figur 1a og 1b: Egen tilvirkning af Vygotskys mediering (Illeris 2007) I figur 1a ses det at den direkte forbindelse mellem stimuli og respons, hvor det i figur 1b ses at denne blev overskredet med et mellemliggende led, et medierende artefakt. Medieringen illustreres gennem triaden af subjekt, objekt og den medierende artefakt (Illeris 2007). Efter Lentjoev videreudvikler virksomhedsteorien (2. generation) er der kommet større fokus på betydningen af fællesskabet/det sociale har for læringen. I denne videreudvikling er fokus i højere grad på forbindelser mellem det individuelle subjekt og det fællesskab det indgår i. Påvirkningen anses her for at være under indflydelse af regler, fællesskab og den arbejdsdeling individet indgår i, hvor alle elementer påvirker hinanden, hvilket illustreres i nedenstående figur 2 (Illeris 2007). Figur 2: Egen tilvirkning af virksomhedsteorien (2. genereation) (Illeris 2007) Leontjev udviklede dog aldrig en grafisk model for et kollektivt virksomhedssystem, dette blev - Med inddragelse af medierende artefakter 12

13 afbilledet af Yrjö Engeström (Illeris 2007). Den øverste trekant kan opfattes som toppen af isbjerget, og repræsenterer individuelle gruppe-handlinger som er inlejret i det kollektive system (Illeris 2007). Objektet er fremhævet til venstre og objektorienterede handlinger altid direkte eller indirekte er karakteriseret ved en tvetydighed, overraskelse, fortolkning, meningstilskrivelse og forandringspotentiale (Illeris 2007). Begrebet virksomhed flyttede dengang forståelsesmåden et stort skridt fremad, fordi det flyttede fokus til komplekse forbindelser mellem det individuelle subjekt og det fællesskab det indgår i (Illeris 2007). For eksempel er både subjekt og objekt nu påvirket af fællesskabet, som også er påvirket af regler, arbejdsdeling og igen af subjektet og objektet. Alle dele bliver altså påvirket af hinanden, til forskel fra Vygotskys teori, som fokuserer mere på individet.. Engeströms virksomhedsteori kritiserer dog Vygotskys figur med, at den er for fokuseret på det enkelte individ. I Engeströms videreudvikling (3. generation) af virksomhedsteorien, ses nu to forskellige aktivitetssystemer som er i interaktion og som har en fælles forståelsesramme, hvilket illustreres i nedenstående figur: Figur 3: Egen tilvirkning af virksomhedsteorien (3. generation) (Illeris 2007) I Engeströms videreudvikling er der fokus på kulturens forskelligheder, dialogens betydning samt netværk af sammenhængende aktivitetssystemer. Genstanden for læringen bliver således hele det system som individet er engageret i. Virksomhedsteorien danner således det teoretiske grundlag for den dialektiske proces, som dialogen og det sociale sammenspil giver, som gør at refleksionen øges gennem brugen af LEGO, som medierende artefakt. 13

14 8. Socialkonstruktivisme Rapportens videnskabsteoretiske ståsted, bliver som følge af det foregående, socialkonstruktivisme. Her trækkes på den amerikanske psykolog, Jerome Bruner, der blandt andet peger på, at skolens og lærernes vigtigste opgave er at etablere fællesskaber, hvor de studerende sammen kan udvikle og formulere ny viden. Dermed ligger denne rapport i forlængelse af et socialkonstruktivistisk perspektiv, der lægger særlig vægt på interaktion og dialog i læreprocessen. Med et socialkonstruktivistisk perspektiv ses menneskets erkendelse af virkeligheden som værende socialt konstrueret, og udgangspunktet er, at læring altid er forankret i en kulturel ramme, hvor fokus hermed flyttes fra natur til kultur (Bruner 1999). Med en socialkonstruktivistisk tilgang, lægges der vægt på interaktion mellem mennesker, hvorfor de sociale rammer også tillægges afgørende betydning for denne konstruktion af virkeligheden. 9. Det sociokulturelle læringsperspektiv I forlængelse af den socialkonstruktivistiske tilgang lægger det sociokulturelle perspektiv på læring. Med dette perspektiv inddrages netop det sociale og kulturelle i relation til læring. De sociokulturelle perspektiver på læring kan spores tilbage til Dewey Herbert Mead og delt Vygotsky og Mikhail Bakthin. Mead og Dewey havde en pragmatisk tilgang til læring, hvilket vil sige, at læring bliver konstrueret gennem praktisk aktivitet, som der også står beskrevet i afsnittet refleksion og læring gennem handling, hvor dialog og samspil har en central placering (Dysthe 2005). De sociokulturelle læringsteorier tager udgangspunkt i, at læring bliver konstrueret ved interaktion i en given kontekst, modsat den kognitive forståelse, hvor læring primært ses som individuelle processer/erkendelser uafhængigt af konteksten (Dysthe 2003). Det vil sige at fokus flyttes fra individet til sociale læringsfællesskaber. Dermed bygger det sociokulturelle læringsperspektiv, ifølge Bruner, på en konstruktivistisk tilgang til læring, hvor at kundskab bliver konstrueret gennem interaktion og i en kontekst og ikke primært gennem individuelle processer (Dysthe 2005: p. 48). Ud fra det sociokulturelle perspektiv har sproget en særstilling i forhold til læring i samspillet mellem individ og omgivelser (Dysthe 2005). Thoughts is not merely expressed in words, it comes into - Med inddragelse af medierende artefakter 14

15 existence through them (Dysthe 2005: p. 239). Vygotsky var specielt interesseret i sammenhængen mellem sprog og tænkning og af, hvordan sproget medierer verden for os. Sproget kan ses som en kobling mellem kultur, interaktion og individets tænkning (Dysthe 2003). I et sociokulturelt perspektiv, er kommunikative processer centrale i læring og udvikling og når de studerende interagerer, har de mulighed for blandt andet at imitere og spejle sig, og mulighed for at bruge sproget til at forstå og tænke, men også til at udtrykke det vi forstår og har tænkt overfor andre. I forhold til læring har sproget to niveauer, hvor udvikling først sker på det sociale plan og dernæst på det indre plan. Vygotsky beskriver sprogets to niveauer i en læringssammenhæng, hvor udviklingen først sker på det ydre plan (det sociale) og dernæst på det indre plan (tænkningen). Således bliver det kommunikative aspekt, i følge Vygygsky, det der er medvirkende til, en åbning mellem det ydre (kommunikation med andre) og det indre (tænkningen). Ses dette i forhold til inddragelsen af LEGO, kan man gennem sproget som medierende artefakt, få italesat de abstrakte mentale processer/ens tænkning over for andre, hvorved kommunikationen med de andre (det ydre) bliver en mulighed for en ny forståelse og herved udvides den enkeltes horisont. Vygotsky forudsætter at læringen sker i fællesskab og interaktion med andre, og at samarbejde derfor er centralt idet at udgangspunktet er, at kundskab bliver til og konstrueret i fællesskab. Det sociokulturelle læringsperspektiv belyser en sammenhæng mellem sprog og tænkning, og at man gennem interaktion kan få italesat sin tænkning over for andre og derved få mulighed for en ny forståelse. 10. Didaktisk design I det følgende præsenteres rapportens didaktiske design. Formålet med rapporten er, som tidligere nævnt, at udarbejde et design, som formår at øge refleksionsprocessen i arbejdet med læringsportfolio. Dette design er udviklet til lærende inden for en uddannelseskontekst. Det er ikke muligt at designe læring, men der kan designes for læring, "...læring sker design eller ikke design." (Wenger, 2004 s. 255), med dette menes der, at undervisning kan designes, så den understøtter læring. Derfor kan man med et godt didaktisk design understøtte de lærendes læreprocesser. Læringsdesignet har derfor til formål, at formgive undervisningen og 15

16 læreprocessen med henblik på at de lærende får muligheder for at udvikle sig viden og færdigheder. Begrebet læringsdesign er anvendt, da der sættes fokus på de artefakter, som den lærende møder i læringssituation. Da læring ikke kan designes, er der i denne rapport tale om et interaktionsdesign mellem de lærende og de artefakter, som de anvender Hiim og Hippe Den didaktiske ramme for rapportens læringsdesign er inspireret af Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel, som er en videnskabelig metode, der skal hjælpe med at strukturere didaktiske overvejelser i forbindelse med læreprocessen (Hiim & Hippe 1993). Modellen skaber en stabil didaktisk ramme til anvendelse i forbindelse med planlægning, og ikke mindst refleksion. Modellen er brugbar til refleksion af praksis, da den tager højde for mange faktorer i forbindelse med planlægning og gennemførsel af en undervisning. Figur 4: Egen tilvirkning af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel (Hiim & Hippe 1993) Som det ses i ovenstående figur, er modellen struktureret omkring seks elementer i stjernen, der alle er forbundet med hinanden. Det vil sige, at de enkelte elementer ikke kan stå alene, men må forstås i relation til de andre elementer. Som det ses på figuren, omhandler modellens følgende seks elementer: Læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering, som til sammen skal bidrage til at skabe oversigt og sammenhæng blandt andet i planlægning og gennemførsel af undervisningssituationer (Hiim & Hippe 1993). - Med inddragelse af medierende artefakter 16

17 Fordelen ved at klargøre hensigten og retningen af undervisningen er, at det kan give en fælles forståelse af den retning den lærende bevæger sig mod. Det overordnede formål med dette læringsdesign er fokus på selve refleksionsprocessen og hvordan denne fremmes. Derfor inddrages portfoliometodikken, som netop fokuserer på refleksion og selvevaulering, metakognition, altså refleksion over egen læreproces og faglig udvikling (Dysthe 2005: p. 18). Læringsportfolien skal således give den studerende mulighed for at vurdere sit arbejde og reflektere over egen læring. Den specifikke del af målsætningen formuleres af den enkelte studerende, hvilket ifølge Hiim og Hippe gør disse mere meningsfyldte af den lærende (Hiim & Hippe 1993). En konsekvens af dette er dog at de lærende arbejder med en vis grad af forskellige mål. I arbejdet med portfolien skal der tages afsæt i den enkelte lærendes læringsforudsætningerne i forhold til undervisningen. Dette kræver at den lærende er bevidst om egne læringsforudsætninger, hvis vedkommende skal være en aktiv del af planlægning, gennemførsel og vurdering af egen læreproces (Hiim & Hippe 1993). Anvendelse af portfolio kan medvirke til at den lærende gennem læringsforløbet både styrker og udvikler bevidstheden om egne kompetencer. En læringsforudsætning, der kan være vigtig at tage højde for, er modstand mod at have en legende tilgang til læring. Hvis læringsdesignet skal benyttes på højere uddannelser, eller af ældre deltagere, skal man være opmærksom på, at det kan virke barnligt eller måske endda nedværdigende, at præsentere et legetøj i en undervisningssammenhæng. Derfor er det meget vigtigt, at målet med inddragelse af LEGO til netop at imødekomme den isolerede skriveproces ved interaktion og læring gennem handling, bliver tydeliggjort overfor de lærende. Organiseringen af gruppeprocessen er en vigtig rammefaktor i forhold til målesætningen, da det for eksempel er essentielt, at der er nok personer til at danne en gruppe (mindst to personer). Strukturen af undervisningen skal for eksempel struktureres således, at der af afsat tid til at den lærende kan bygge egne visioner, for dernæst at kommunikere sit budskab ud til resten af gruppen, således at den lærende gennem dialogen opnår en ny forståelse. I forhold til selve læreprocessen, skal undervisningen være elevcentreret, her skal fokuseres på den lærendes egen deltagelse, aktivitet og videnskonstruktion, hvorfor underviserens rolle vil fungere som en facilitator. 17

18 Portfoliometodikken er procesorienteret og lægger op til, at der kan foregå formativ evaluering, den lærende skal derved deltage i evalueringen, således at der ses på egen læreproces (selvrefleksion) og der derved skabes en bevidsthed om egen læring. - Med inddragelse af medierende artefakter 18

19 11. Konklusion Problemstilling: Med udgangspunkt i egne erfaringer er problemstillingen, om det er muligt at støtte studerendes refleksionsproces i læringsportfolier gennem inddragelse af andre artefakter og gruppeinteraktion? Vil andre artefakter og gruppeinteraktioner øge refleksionsprocessen? Læring kan ikke designes, men der kan ved hjælp af et didaktisk design, tages højde for mange faktorer i forbindelse med planlægning, gennemførsel og evaluering af et læringsforløb så som: læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering, som til sammen bidrager til at skabe oversigt og sammenhæng i læringsforløbet. Vygotsky forudsætter at læringen sker i fællesskab og interaktion med andre, og at samarbejde derfor er centralt idet at udgangspunktet er, at kundskab bliver til og konstrueret i fællesskab, hvorfor interaktion har en central betydning for refleksionsprocessen. Det sociokulturelle læringsperspektiv belyser en sammenhæng mellem sprog og tænkning, og at en person gennem interaktion kan få italesat sin tænkning over for andre og derved få mulighed for en ny forståelse. Deweys teori om læring gennem handling, kan bidrage med at sætte fokus på det dialektiske samspil mellem tænkning og handling i forhold til refleksionsprocessen. Derfor indtager handling også en central betydning for refleksionsprocessen. I forlængelse af den dialektiske proces mellem tænkning og handlig, kan man ved brugen af LEGO, som medierende artefakt øge refleksionsprocessen. Ved at inddrage LEGO som et supplement til sproget, kan LEGO en bidrage til at konkretisere og visualisere den abstrakte proces, og der sker her en mulighed for at sprogliggøre dette i dialog med andre. Derved konkluderes det, at ved inddragelse af LEGO, som medierende artefakt, kan man gennem handling og interaktion med andre få italesat, visualiseret og konkretiseret de abstrakte mentale processer/ens tænkning og dette læringsdesign belyser således, at både læring gennem handling og interaktion, har betydning for en refleksionsproces. 19

20 12. Referencer Bøger: Bruner, J. (1999): Uddannelseskulturen (1. Udgave, 2. Oplag 1999). København: Munksgaards Forlag. Brørup, M. og Hauge, L. (2005): Gyldendals psykologihåndbog (3. Udgave, 2. Oplag). Nordisk Forlag A/S, København. Dewey, J. (2009): Hvordan vi tænker en reformulering af forholdet mellem refleksiv tænkning og uddannelsesprocessen (1. udgave 2009). Århus: Forlaget Klim. Dysthe, O. (2003): Dialog, samspil og læring (1. udgave 2003). A! rhus: Forlaget Klim. Dysthe, O. (2005): Mappeevaluering (1 udgave 2005). Århus: Forlaget Klim. Hiim, H & Hippe, E. (1993): Læring gennem oplevelse, forsta! else og handling Nordisk Forlag, Illeris, K. (red.) (2007): Læringsteorier seks aktuelle forståelser (1. udgave, 1. Oplag 2007). Roskilde Universitetsforlag. Lund, B. (red.) (2008): Portfolio i et lærings og uddannelsesperspektiv. Aalborg Universitetsforlag. Saljö, R. (2000): Læring i praksis et sociokulturelt perspektiv (2003). København: Hans Reitzels Forlag. Stensmo, C. (2012): Indføring i pædagogisk filosofi (1. udgave 2012). Aarhus: Forlaget Klim. Sørensen, E. & Torfting, J. (red.) (2011): Samarbejsdrevet innovation i den offentlige sektor (2011). Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Wenger, E. (2004): Praksisfællesskaber (1. udgave, 1. Oplag 2004). København: Hans Reitzels forlag. - Med inddragelse af medierende artefakter 20

21 Artikel: Kreative læreprocesser i et sociokulturelt perspektiv 21

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION

Læs mere

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund

Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund Indholdsfortegnelse Indledning Læringsteoretiske begrundelser for portfolien som pædagogisk redskab i en skandinavisk tradition Af Birthe Lund 5 11 Portfolioevaluering og nye eksamensformer Af Lone Krogh,

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE

VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF PORTFOLIO SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN, CENTER FOR SYGEPLEJE GÆLDENDE FRA EFTERÅR 2019 Indhold Indledning... 2 Portfolio hvad og hvorfor?... 2 Portfolio hvordan?... 3 Arbejdsportfolio...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Uddannelse: Læring- og forandringsprocesser, Aalborg universitet.

Uddannelse: Læring- og forandringsprocesser, Aalborg universitet. Titelblad Uddannelse: Læring- og forandringsprocesser, Aalborg universitet. Titel: Eksamensopgave i Læringsportfolio og faglig udviklingssamtale i teori og praksis Projektperiode: 9.semester, 2010 Tegn:

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj. Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj. Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Portfolio som lærings- og (selv-)præsentationsværktøj Birthe Lund Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Hvad er en portfolio? En portfolio er i sig selv en tom beholder eller

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning

Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: 46 30 02 54 kns@vikingeskibsmuseet.dk

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Håndbog til praktikanter

Håndbog til praktikanter 2012 Håndbog til praktikanter Byplanvejens Skole Byplanvej 2 9210 Aalborg SØ Tlf. 96 33 10 60 skolen Tlf. 96 33 10 63 sygemelding Tlf. 96 33 10 77 personaleværelset www.byplanvejensskole.dk byplanvejensskole@aalborg.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dialog. Dialog. Lytte. Tale. Tale. Tale. Refleksion. Refleksion. Tale. Dialog. Dialog. Dialog. Refleksion. Refleksion. Refleksion. Lytte. Lytte.

Dialog. Dialog. Lytte. Tale. Tale. Tale. Refleksion. Refleksion. Tale. Dialog. Dialog. Dialog. Refleksion. Refleksion. Refleksion. Lytte. Lytte. LEGO Education BuildToExpress Kommunikation Problemløsning Kreativitet Samarbejde Dit værktøj til refleksion og dialog efleksion Fremtiden tilhører de kreative Optimal læring for alle Optimal læring for

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Indledning. Mål. Målgruppe

Indledning. Mål. Målgruppe 1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Forskellige formative feedback forståelser.

Forskellige formative feedback forståelser. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde

Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde ud hvad denne identitet betyder for ungdommen. Ved at tage udgangspunkt i sproget og givet ordet til

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere