Tørring Kraftvarmeværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tørring Kraftvarmeværk"

Transkript

1 Drejebog til case 11: Lokal energiproduktion, er det interessant? Varme og strøm En selvfølge? Uddannelse: Rosborg Gymnasium og Tørring Gymnasium Erhverv: Tørring Kraftvarmeværk Tørring Kraftvarmeværk Kontakt for besøgsaftale: Driftsleder Michael Gregersen, Tørring Kraftvarmeværk, Bygade 5A, 7160 Tørring. tlf og Peter Kibsgaard, Tørring Gymnasium, Kirkevej 20, 7160 Tørring. tlf

2 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Indledning Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t) fag indgår i forløbet? Alderstrin Hvilke(t) alderstrin er involveret i forløbet? Tidsforbrug Antal timer pr. uge, der bruges ude og hjemme Omfang Hvor mange elever og lærere deltager i forløbet? Virksomhed(er) Hvilke typer virksomheder er med i forløbet? Stx: Fysik C og B 1. og 2.g 3-5 moduler før (afhænger af placering i den aktuelle undervisning) 1 blokdag med besøg (kl. 9-14) 1-2 moduler efter Op til 32 elever + 1 lærer Tørring Kraft-Varmeværk (TKV) incl. solvarmeanlæg Tørring Gymnasium med solcelleanlæg 2

3 Fagdidaktisk fokus i planlægningsfasen Hvad skal eleverne arbejde med? Kort beskrivelse af de begreber, emner og arbejdsmetoder, som er i fokus i elevaktiviteterne før, under og efter virksomhedskontakten Undervisningsforløbet behandler følgende kernestof fra fysik c læreplanen: Energi (Kernestof) - Energi og energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning - Eksempler på energiformer og en kvantitativ behandling af omsætningen mellem mindst to energiformer Forløbet er tilrettelagt så læreplanens punkt 2 under didaktiske principper tilgodeses: - fysik set i relation til teknologi- og samfundsudvikling og den tilhørende samfundsdebat. Ovenstående sker gennem besøg på et kraftvarmeværk, et solvarmeanlæg og sidst et solcelleanlæg. Forløbet indeholder en besøgsdag på Tørring kraftvarmeværk og tilhørende solvarmeanlæg samt Tørring Gymnasiums solcelle anlæg. Efter besøgene arbejdes i mindre elevgrupper med eksemplariske miniforsøg i relation til de tre besøgte el/varmeproduktionsanlæg. Der lægges vægt på fysikfagets eksperimentelle arbejdsmetoder. Formål og mål med aktiviteten/forløbet Kort beskrivelse af, hvad eleverne skal blive i stand til gennem disse aktiviteter (med henvisning til generelle mål, herunder fælles fagmål og elevens alsidige udvikling, it-kompetenceudvikling, uddannelsesparathed) Hvem skal eleverne møde? Kort beskrivelse af hvem der fungere som rollemodel(ler) for eleverne i virksomheden (fordi de har et spændende job/en spændende uddannelse og formår at skabe Indsigt i lokal energiforsyning og de ressourcer der bruges på lokal energiforsyning Fremtidige mål for bæredygtige energiløsninger med fokus på vedvarende energiformer, herunder menneskeskabte klimaændringer. Forsyningssikkerhed Lokal energiforsyning som en del af Danmarks energiforsyning og sammenhængen til den internationale europæiske energiforsyning. Give eleverne oplevelser gennem afprøvning af eksperimenter med vedvarende energikilder og indsigt i betydningen af omlægning fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Give eleverne lyst til at arbejde med energiløsninger helt fra det personlige energiforbrug til store nationale og internationale sammenhænge. Eleverne møder driftsleder på Tørring Kraftvarmeværk: Michael Gregersen. Herunder en kort levnedsbeskrivelse af Michael Gregersen, som for eleverne skal danne grundlag for brug af Michael 3

4 interesse hos eleverne) Gregersen, som rollemodel. Jeg er 36 år gammel og bor i Vejle med min kone og tre piger på 6,5 og 2 år. Jeg er uddannet elektriker og har uddannet mig videre til maskinmester. Af arbejdspladser har jeg været ude at sejle arbejdet på olieraffinaderi og boreplatforme. Jeg har været produktionsleder på en emballagefabrik med 80 timelønnede. I dag er jeg driftsleder af titel og er ansvarlig for den daglige produktion af el og varme. Jeg er personaleansvarlig. Jeg har ansvaret for det elektriske system. I den forbindelse er jeg registreret ved sikkerhedsstyrelsen. Sidst med ikke mindst er jeg ansvarlig for regnskab og budget (produktion og økonomi) over for bestyrelsen som er min arbejdsgiver. Hvordan skal elevernes aktiviteter organiseres? Kort beskrivelse af konkrete aktiviteter før under og efter kontakten til virksomheden (eleverne som hovedaktører) Før virksomhedsbesøget: Eleverne får et grundigt kendskab til den elementære energi i et kort forløb om energi, energiformer, energiomdannelser, effekt og nyttevirkning. Mindre eksperimenter kan indgå på dette trin. Vedvarende energi kontra energi fra fossile brændstoffer. Klimaændringer. Forberedelse til besøget på TKV: Gennemgang af princippet i et kraft-varmeværk, solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Elever i grupper forbereder spørgsmål til driftslederen Eleverne måler forbruget af elektrisk energi i deres hjem Virksomhedsbesøget: Rundvisning på TKV incl. Solvarmeanlægget og solcelleanlægget på TG. Diskussion og spørgsmål om anlæggene og driften. Perspektiver i den lokale energiforsyning. Eksperimenter på TG med indfangning og omdannelse af solens stråling til forskellige energiformer (varme, elektricitet, hydrogen). Hvis Solen skinner: smeltning af metal vha. solvarme koncentreret med en solparabol. Dokumentation af besøget: billeder, video Efter virksomhedsbesøget: Opsamling på besøget. Feedback til TKV Rapportering: Elevrapporter om eksperimenter, grupperapporter om besøget, plancher om lokal energiforsyning. Løsning af opgaver om vedvarende energi. Eksperiment med isolering. Evaluering af casen i sin helhed. 4

5 Beskrivelse af forløbet opdelt i faser Kort beskrivelse af forløbet opdelt i et antal faser Under hver faser uddybes kort nedenstående punkter Mål Forløb - hvem involveres i fasen? hvor foregår fasen henne? hvad laves i fasen? Didaktiske overvejelser Praktiske råd ang. transport, påklædning, virksomhedens besøgspolitik? Bilag konkretisering af opgaver, eksperimenter, delforløb i faserne o Undervisningsmateriale indgår som en del af bilag formen er variabel: Pdf eller word-filer Power point materiale Filmoptagelser fra forløbet Billeder fra forløbet Elevprodukter (rapporter, plancher, egne optagelser) Links (kommenterede og i begrænset omfang) Fase 1 Forberedelse hjemme i klassen" (Inden besøgsdag på Tørring Kraftvarmeværk og tilhørende solvarmeanlæg samt Tørrings Gymnasiums solcelleanlæg.) Mål: 1) Eleverne skal som forberedelse have gennemgået kernestoffet inden for området. 2) Have gennemarbejdet de opgaver, som hører til forløbets del 1. Forløb Didaktiske overvejelser 1) Det vedlagte materiale indeholder regneopgaver, samt øvelser, hvor data opsamles (fx registering af eget el-forbrug). Praktiske råd Bilag til fase 1 Fase 2 Besøgsdag på Tørring Kraftvarmeværk og tilhørende solvarmeanlæg samt Tørrings Gymnasiums solcelleanlæg. Mål: 1) Eleverne skal kunne perspektivere deres opnåede viden om energi og energiproduktion fra fysikundervisningen til virkeligheden. Stoffet skal gøres virkelighedsnært. 2) Se erhvervsmuligheder eleverne møder driftsleder på et kraftvarmeværk og får indblik i, hvilken funktion dette job udfylder i vores samfund, samt nødvendigheden af naturvidenskabelige kunstskaber for at bestride jobbet, og dermed kunne være et aktiv for vores moderne samfundsnødvendigheder (som el og varme). Forløb 1) Besøg på Tørring kraftvarmeværk, hvor el og energiproduktion på et traditionelt kraftvarmeværk gennemgås. 2) Besøg på solvarmeanlæg 3) Besøg på solcelleanlæg 4) Arbejde med eksemplariske miniforsøg på Tørring Gymnasium i relation til besøgene på de tre varme/el-produktionsanlæg. Didaktiske overvejelser 5

6 1) De grundlæggende begreber indenfor Energi ER gennemgået inden besøget, så under besøget skal eleverne kunne anvende den viden, som de har fået hjemmefra, samt sætte deres viden i relation til ukendte problemstillinger på de tre anlæg, samt under de efterfølgende elevforsøg. 2) Det vil være oplagt at anvende data og forsøg fra besøget i den efterfølgende undervisning, samt lade eleverne lave et skriftligt eller mundligt produkt. Praktiske råd Bilag til fase 2 1) Se vedlagte øvelsesvejledninger. Fase 3 Efterbehandling Mål: 1) Efterbehandling af udførte forsøg. 2) Fremlæggelser af udvalgte dele af forløbet? Forløb Didaktiske overvejelser 1) Det vedlagte materiale lægger op til, at der skal ske en efterbehandling af besøget fx i form af skriftligt arbejde med data og/eller mundtlige oplæg om dele af besøgets faglige og perspektiverende indhold. Praktiske råd Bilag til fase 1 6

7 Evaluering Evalueringer findes elektronisk og behandles elektronisk. Link til de enkelte skemaer findes over skemaerne. Eleverne evaluerer forløbet ved at kommenterer på fire områder: Det elektroniske skema findes her: Det gode Spændende at se hvordan et solvarmeanlæg og et kraftvarmeværk virkede. Det er man kom tæt på det, var virkelig godt. Ham som viste os rundt var rigtig god til at besvare spørgsmål. Det var godt ude ved solcellerne og kraftvarmeværket, da man så en masse ting, og der blev forklaret godt så man fik en god forståelse for bl.a. solceller. Der var også god mulighed for at stille spørgsmål. Til forsøgene var det godt at vi havde så god tid, så det program ikke var så stramt. Det var også godt at det ikke varede længere så ellers kunne man godt miste interessen, og det gjorde man ikke men den længde dag varede. Vi kunne også få hjælp hurtigt hvis vi havde brug for det. - Man fik set et kraftvarmeværk fysik, altså man fik set det med egne øjne - Man havde mulighed for at stille spørgsmål, som derefter blev godt besvaret - Da vi fik de forskellige ting forklaret, blev det forklaret med et sprog, der var let at forstå, så det ikke blev for kompliceret eller svært at følge med, og hvis der blev brugt fagudtryk, blev de forklaret, så de kunne forstås. - Forsøget med solceller var godt, da man selv fik noget i hænderne. Desuden er det der dataprogram virkelig et godt program, da man selv er fri for at opsamle "manuelle" data. At man får sammenkoblet teori og praksis. nemt at hverdagsrelatere, da man ser, hvordan det bliver "produceret". Det er et relevant emne, som man let kan relatere til. Vi benytter os af energiforsyning hver dag og det er vildt spændende at blive gjort opmærksom på det og lære, hvordan det i praksis fungerer. Selve øvelserne var let tilgængelige og udstyret var i orden! Det mindre gode Udover det dårlige vejr fra morgenstunden, synes jeg ikke, at der var så meget at komme efter. At vi selv skulle sørge for transport frem og tilbage. Kunne godt have brugt lidt forklaringer uden for de rum der var meget larm. Kunne ikke høre så meget jo :) - Det blev lidt kedeligt i længden, at man skulle lytte til "foredrag" hele tiden, men jeg synes at forsøget på Tørring gym, opvejede det ret godt, så der blev skabt variation. - I starten var det svært at gennemskue, hvordan man skulle sætte data-programmet op, men da vi fik det til at fungere, var det et super program. Jeg ved ikke lige, hvor meget der kunne gøres anderledes. Man kan ikke huske alt, som rundviseren fortæller, da man får rigtig meget at vide. Derfor ville jeg gerne have haft evt. en lille powerpoint fra rundviseren, som han kunne vise os med facts. Det var anderledes at skulle beskæftige sig med et helt nyt program og en ny måde at opsamle data på, men det fandt vi hurtigt ud af. Måske for hurtige forklaringer på de lidt dybere spørgsmål Vejret måtte gerne have været anderledes (evt. en forårstur i stedet for vinter?) Det havde været rart med lidt instruktioner til DATA-studio hjemmefra. 7

8 Spændende forløb, der er let at perspektivere til hverdagen. At komme ud og se det hele "i virkelighede" At få en fornemmelse af hvad det var, hvad det kan og hvad det gør. Rundvisningen på kraftvarmeværket var spændende i og med man fik en hel anden fornemmelse af hvad der skal til for at drive det hele. Det var sjovt at prøve at lave forsøgene på Tørring gymnasium, så man fik en fornemmelse af hvor meget en lille solcelle kan udlede. Godt at blive fortalt og forklaret om kraftvarmeværkets funktioner. Godt, at spørgsmålene blev besvaret klart, tydeligt og med faglige termer, men samtidig på et letforståeligt niveau Godt, at motorerne blev vist og forklaret om Vi så en masse spændende ting og lærte en hel del i forhold til hvor kort tid det tog. Godt at se et kraftvarmeværk i virkeligheden, når man har arbejdet med teorien. Fantastiske fysiklokaler i Tørring. Det bevaringsværdige Økonomien bag et solvarmeanlæg kunne være meget interessant at få at vide, og at der går 20 år før anlægget var tjent ind igen. Programmet og tidspunkterne. Den gode hjælp til forsøgende. Komme rundt på de forskellige ting og fortsæt det i samme stil. Måske lidt mere struktureret (mundtligt) så I er sikre på alle kan høre jer Stort set hele forløbet, synes jeg er bevaringsværdigt. Det at se hvordan det bliver produceret. Så synes jeg også det er nogle fine teori opgave, som er lavet til. Godt med besøg på et kraftvarmeværk Jeg synes bestemt, at øvelsen med solceller skal bevares. Det er oftest ved selv at prøve kræfter med forsøg og øvelser til et emne, at man rigtigt kan se sammenhængen mellem beregninger og virkelighed... Det der skal ændres Jeg synes det har været et godt forløb, så kan ikke komme i tanke om noget. Det med snak og larm på en gang Måske lidt mere variation i "foredragene", så det ikke kun er en person, der snakker hele tiden. Måske kunne man, ligesom da vi var på Grundfos, se en introduktionsfilm inden "foredragene" begynder, så der er bliver noget visuelt at kigge på Jeg ved ikke lige, hvor meget der kunne gøres anderledes. Jeg kan simpelt hen ikke komme i tanke om noget, jeg synes, bør ændres! Man bør måske skære ned for snakken. Eller i så fald kun få det vigtigste med, da det er rigtig mange informationer at få på en gang, når man gerne vil samle nogen guldkorn. Efter lidt tid bliver det svært at skelne mellem hvad der er vigtigst at få med og omvendt. Måske man skulle lave et ark med alt den vigtigste info på om systemet og 8

9 Jeg syntes alle skal have muligheden for at komme rundt og opleve hvordan det hele hænger sammen. Forsøgene er også et godt bud på noget der bør bevares, da man får en bedre fornemmelse af det, når man selv står med det i hånden. Alt, ikke så meget at sætte en finger på Det hele. Forsøgene med solcellen. Besøget på kraftvarmeværket. maskinerne, som eleverne kan få med hjem (eller hente på nettet) hvis de ønsker det, for så har man som elev også mere tid til at høre alt der bliver sagt. Turen må gerne være om foråret i stedet for vinterperioden. Jeg synes det fungerede godt Undersøg evt. mere om energibehovene i Tørring kommune inden besøget... Det kunne da være spændende! Evaluering i gennemførelsesfasen (formativ evaluering): Det elektroniske skema for både den formative og den summative evaluering findes her: Elevernes refleksioner Egne aktiviteter og mødet med folk fra virksomhed Lærerens iagttagelser Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejde Virksomhedens iagttagelser Egen medvirken og kontakt til lærere og elever Eleverne var meget optaget af det viste og det fortalte, og stillede gode spørgsmål. Michael (rundviser på Tørring Kraftvarmeværk) var god til at "ramme" elevernes niveau og holde deres interesse. Elevernes motivation, arbejdsomhed og samarbejder var gode. Besøget var en del af en større projektopgave, og derfor oplevede eleverne, at besøget var direkte relevant for deres projektopgave. Jeg synes besøget var anderledes end det plejer at være. Det kunne mærkes at eleverne var mere engagerede end de normalt er. Det skal ikke misforstås da det ved en normal rundvisning er personer der ikke interesserer sig væsentligt for emnet. Derfor synes jeg at det var godt at mærke den interesse eleverne havde og kunne være i dialog med dem omkring det tekniske men også lige så vigtigt omkring det samfundsmæssige i betragtning af det økonomiske og infrastrukturelle. Derfor har det været en stor positiv oplevelse for mig at bidrage med viden omkring driften af et kraftvarmeværk og samtidig været positiv over elevernes interesse for emnet i disse energipolitiske dage. 9

10 Evaluering til slut (summativ evaluering): Værdien af aktiviteterne for eleverne Undervisningens, hvad, hvem og hvordan Målopfyldelse Undervisningens hvorfor Tilpasning Ved fremtidige virksomhedsbesøg Det er helt afgørende for et længerevarende forløb, at vi har mulighed for at komme ud og se "den virkelige vare". Det giver bestemt et løft til den daglige undervisning! Det var en god kombination med en rundvisning og derefter elevforsøg. 100% opfyldelse På baggrund af elevernes tilbagemeldinger og egne observationer har jeg ikke nogle forslag til ændringer. 10

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Stensballeskolen 2.c. Erhverv: Løvbjerg, Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Stensballeskolen 2.c Erhverv: Løvbjerg, Horsens 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Horsens Statsskole Studentervænget 2 8700 Horsens Videregående uddannelse: Maskin-ingeniør uddannnelsen v/ Inge Lundrup Chr. M. Østergaards

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Learnmark Horsens Tekniskgymnasium HTX Erhverv: Velux A/S 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen. Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: 6. klasse fra Hornsyld skole Erhverv: 1 Skabelon til drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Bråskovgård Efterskole Bråskovvej 59 8783 Hornsyld Erhverv: Kildeparken 30 8722 Hedensted

Læs mere

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv

Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Drejebog fra case 1 et samspil mellem uddannelse og erhverv Uddannelse: Hellebjerg Idrætsefterskole Jens Engbergs Allé 4 7130 Juelsminde www.hellebjerg.dk Erhverv: PALSGAARD A/S Palsgaardvej 10 7130 Juelsminde

Læs mere

Spændende naturvidenskab for piger

Spændende naturvidenskab for piger Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / VIA University College. Erhverv: Plastindustri Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / VIA University College Erhverv: Plastindustri 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv:

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Hovedgaard skole, 8. klasse. Erhverv: 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

Girls Day in Science. Evalueringsrapport Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2013) Lærer(e)

Læs mere

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag

KOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Undervisningsmodul i solenergi

Undervisningsmodul i solenergi Til læreren Undervisningsmodul i solenergi Forløbet er en mulighed for at lave en mere involverende tilgang til solenergi i undervisningen. Opgavesættet er kombineret med et solcelleanlæg der sættes op

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik samlæst C Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) g2euxel18 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning

Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Hvad er matematik? Case: Logaritmer

Hvad er matematik? Case: Logaritmer Hvad er matematik? Case: Logaritmer et forløb om matematikfagets identitet og metoder Skole Deltagende lærer(e) og klasse(r) Kontaktoplysninger Emne for forløbet Indgående fag Niveau og studieretning Læringsmål

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Metal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin

Metal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin Metal og muligheder Virksomhedsvejledning Et undervisningsforløb udviklet til 6. klassetrin Metals egenskaber 9. maj 2019 Dok ID: 140794 Vejledning til deltagende virksomheder Et undervisningsforløb udviklet

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved hek Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Fysik B Henrik Kristensen (hek) 2t16 Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Lys

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Glud Skole Sønderbakken 27 7130 Juelsminde Tlf. 79741130 http://www.glud-skole.dk Erhverv: Økologisk landbrug (kvægbrug) Drejebog i

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge?

Energiproduktion. Varme og strøm En selvfølge? Energiproduktion Varme og strøm En selvfølge? Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet i forbindelse med projektet: som er et projekt, der har til formål at styrke samspillet mellem uddannelse

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater Vejen til gode møder og bedre resultater HVORNÅR ER DU SIDST GÅET FRA ENDNU ET NYTTELØST MØDE? Slukøret, fordi I egentlig ikke kom frem til noget.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2011 HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 15/16 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Fysik C Signe Agerholm Clausen 1d fyc Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15

Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15 Generel evaluering af brobygnings- og introforløb 2014/15 Brobygning 2014 Antal broforløb 1681 Antal besvarelser 86 Besparelsesprocent 5,11 2014=72% megetgodt og godt Hvad kunne gøres bedre? - Man kunne

Læs mere

Aktuelt om naturgeografi

Aktuelt om naturgeografi Aktuelt om naturgeografi Regionalmøder forår 2014 Fagkonsulent Lars Andersen Udviklingsplanen fase III Fokus på samarbejde mellem fag, mellem ledelse og lærere med fokus på elevernes udvikling fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/15 Institution VUC Vest Esbjerg Afdeling, Eksamens nr.

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Løsning Skole, 5. klasse. Erhverv: Kort- og landmålingsteknikeruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens 1 Skabelon til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012 Termin Undervisningen afsluttes den 16. maj 2012 Skoleåret hvor undervisningen har foregået: 2011-2012 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse

Læs mere

Klare MÅL. Fysik F/E

Klare MÅL. Fysik F/E Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske

Læs mere

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder.

Derfor inviterer vi jer til at indgå i undervisningsforløbet ultra:bit Åben Skole og inviterer jer inden for hos en række virksomheder. Til underviseren Velkommen til ultra:bit Åben Skole Din klasse indgår allerede i det stort anlagte DR projekt ultra:bit og er forhåbentlig kommet godt i gang med at bruge jeres micro:bit. I vil forhåbentlig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for 9. klasse Fysik/Kemi 12/13 Materialer: Ny Prisma 9 Ny Prisma 9 kopimappe Undervisningen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere