Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold
|
|
- Flemming Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold Erik Strøjer Madsen 1,2 Tor Eriksson 1 Valdemar Smith 3,2 Mogens Dilling-Hansen 4,2 Abstract The paper examines the dispersion in total factor productivity within and between the Danish industries. Our results show that industries with a high concentration or a high capital requirement both have a lower average productivity and a higher dispersion of productivity within the industries. At the firm level, we found a high degree of persistence in productivity as only 25% of a competitive advantage is eliminated after 4 years. Further, we found that difference in firm productivity seems to have no effect on firm exit rates from business. JEL Classification: D24, L11 Keywords: Firm productivity dispersion, total factor productivity, competition and productivity, firm performance Vi takker for mange nyttige kommentarer fra Finn Lauritzen samt øvrige deltagere ved præsentationen af papiret på Nationaløkonomisk Forenings møde på Koldingfjord januar Projektet har fået støtte fra Center for Industriøkonomi. 1: Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus; 2: Center for Industriøkonomi, Københavns Universitet; 3: Analyseinstitut for forskning og forskningspolitik, Århus; 4: Institut for økonomi, Aarhus Universitet.
2 1. Introduktion Den høje levestandard i de udviklede lande beror på en høj arbejdsproduktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, og fortsatte produktivitetsstigninger er derfor en forudsætning for fortsat stigende velstand. De traditionelle kilder til en øget arbejdsproduktivitet beror ifølge vækstteorien, først og fremmest på investering i realkapital og humankapital, men også den teknologiske udvikling og herunder omfanget af investering i forskning og udvikling udgør et vigtigt bidrag. I de aggregerede makrostudier, hvor arbejdsproduktiviteten måles ved det samlede BNP pr arbejdstime, ligger Danmark efterhånden en del efter de øvrige udviklede lande, se således OECD (1997) og Jensen mfl. (1998). Arbejdsproduktiviteten varierer imidlertid meget fra branche til branche, ja selv mellem virksomheder indenfor samme branche. Den aggregerede vækst i BNP kan derfor også være et resultat af en dynamisk proces, hvor virksomheder og brancher med en høj produktivitet ekspanderer på bekostning af de lav-produktive. Dette er velkendt fra litteraturen om økonomisk vækst, hvor William Petty allerede i det 17. århundrede påpegede, hvordan diffusionen af produktionsfaktorer fra brancher med lav produktivitet til brancher med høj produktivitet ville øge den gennemsnitlige produktivitet i økonomien. Senere vækstregnskaber har vist, at denne såkaldte Petty-effekt er årsag til en meget betydelig del af væksten i lande under udvikling, hvor forskellen i produktiviteten ofte er stor mellem fx. landbrug og industri. En række udenlandske studier har vist, at der også er store produktivitetsforskelle mellem virksomheder indenfor samme branche, se fx: Salter (1960), Bartelsman (1998), Geroski (1998), Oulton (1998) and Caves (1998). Den gennemsnitlige produktivitet i branchen afhænger derfor også af en række dynamiske forhold i branchen, hvor f. eks. skift af markedsandele fra virksomheder med lav produktivitet til virksomheder med høj produktivitet vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Salter (1960), der er et af de første virksomhedsstudier indenfor dette område, dokumenterer meget store forskelle i arbejdsproduktiviteten inden for forskellige britiske industrisektorer, og disse forskelle viser sig at være ret stabile selv over lange perioder. Salters forklaring er, at de i stor udstrækning er teknologisk bestemte, hvor de tekniske fremskridt er indbygget i nye produktionsanlæg. Produktivitetsforskelle mellem virksomhederne indenfor en branche kan derfor henføres til en forskellig alderssammensætning af virksomhedernes produktionsudstyr, visualiseret i det såkaldte Salter-diagram, der er illustreret i figur 1. 1
3 Figur 1: Produktivitets- og omkostningsforskelle på produktionsanlæg i en branche. Figuren viser branchens samlede produktion fordelt på en række produktionsanlæg, hvor de ældre anlæg har en lavere produktivitet og dermed højere driftsomkostninger. Produktionen på det nyeste anlæg Q t foregår således med variable stykomkostninger på AC, medens de variable stykomkostninger på de ældre produktionsanlæg er højere. Er de faste stykomkostninger CD på det nyeste anlæg, vil der blive investeret i et omfang, så prisen P t netop dækker de samlede stykomkostninger på AD. Det ældste anlæg i branchen, Q t-n, kan forblive produktions aktiv blot prisen dækker de variable stykomkostninger. Et fald i prisen, f.eks. som følge af investering i nye og mere effektive anlæg med lavere omkostninger, vil medføre, at de ældste anlæg tages ud af produktionen. Teorien synes umiddelbart at have størst relevans indenfor den kapitalintensive industri, hvor effektiviteten er indbygget i de enkelte generationer af produktionsapparatet. Af figuren fremgår det, at spredningen i produktiviteten mellem nye og gamle anlæg vil afhænge af forholdet mellem de faste- og de variable omkostninger, CD/AC. Er CD f.eks mindre, bliver prisen på markedet også mindre, og en del af de ældre produktionsanlæg bliver urentable og skrottes. Herved reduceres produktivitetsforskellen mellem det ældste og det nyeste anlæg. Hastigheden af den teknologiske udvikling spiller selvsagt også en rolle for spredningen, hvor en hurtigere udvikling vil øge produktivitetsforskellen mellem nye og gamle anlæg. Forskellen reduceres dog i brancher hvor graden af teknologisk imitation er stor, fordi det er let og udbredt, at kopiere know how fra de mest effektive virksomheder. Kapitalapparatets fordeling på nye og 2
4 gamle anlæg ses også at have betydning. Er der tale om brancher i vækst med meget store nyinvesteringer, vil andelen af ældre anlæg være mindre relativt til forholdene i stagnerende brancher. En stor vækst i investeringerne forventes derfor at reducere produktivitetsspredningen. Konkurrenceforholdene i branchen spiller også en rolle for størrelsen af produktivitetsforskellen mellem virksomhederne. Er der tale om begrænsninger i konkurrencen, kan prisen ligge over de totale stykomkostninger AD f.eks. med en mark-up faktor på (1+), jævnfør prislinien P t. Alt afhængig af konkurrenceforholdene vil det på et sådant marked være muligt at overleve for virksomheder med variable stykomkostninger over AD. En øget priskonkurrence i branchen der reducerer pris-omkostnings marginen kan dermed også reducere spredningen i produktiviteten ved nedlukning af ineffektive produktionsanlæg. Brancher med en lav koncentrationsgrad eller lave adgangsbarrierer må derfor forventes at have en mindre produktivitetsspredningen mellem virksomhederne. Ud over kapitalapparatets alder har en lang række andre virksomhedsspecifikke forhold ligeledes betydning for virksomhedens effektivitet. Det kan dreje sig om patenter, varemærker, eller mere generel know how vedrørende markedsføring, personaleledelse, produktionsstyring, finansiering osv. Disse ressourcer vil kunne give virksomheden en høj produktivitet og lave omkostninger, og med en høj pris-omkostnings margin vil virksomheden helt naturligt øge produktionen og opnå en større markedsandel. Dette skift af markedsandele til høj-produktive virksomheder vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Formålet med dette papir er, at analysere produktivitetsforskelle indenfor og imellem erhvervsbrancher i dansk økonomi. I det følgende afsnit redegøres der for produktivitetsspredningen indenfor hovedbrancher. Herefter opstilles der i afsnit 3 to modeller, der med udgangspunkt i markedsmæssige forhold søger at forklare de observerede forskelle i produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancher. Endelig undersøges det i afsnit 4, om produktivitetsforskellene på virksomhedsniveau er stationære over tiden, medens afsnit 5 giver en konklusion på undersøgelsen. 2. Spredning i produktivitet indenfor- og mellem brancher Resultaterne i denne undersøgelse bygger på et virksomhedsbaseret datasæt ved Center for Industriøkonomi indeholdende offentliggjorte regnskabstal for danske virksomheder fra 1990 til I appendix findes en nærmere beskrivelse af datasættet, såvel som de variable der er anvendt i denne undersøgelse. 3
5 Virksomhedens produktivitet defineres som virksomhedens totale faktorproduktivitet (TFP), og den estimeres på basis af følgende traditionelle Cobb-Douglas produktionsfunktion: (1) y it =. t + 1n it + 2 k it + 0 it y it er her logaritmen til omsætningen i år t for virksomhed i, n it er logaritmen til antal ansatte i virksomheden og k it er logaritmen til virksomhedens kapitalapparat opgjort ved summen af virksomhedens aktiver, jf. appendix.. t er årsdummy der skal opfange den generelle stigning i produktiviteten. Restleddet 0 it bliver da et mål for logaritmen til TFP it, det vil sige den afvigelse i virksomhedens produktionen, der ikke kan forklares af en øget anvendelse af arbejdskraft og kapital i det enkelte år. Da. t korrigerer for den generelle stigning i produktiviteten, angiver TFP it afvigelsen i virksomhedens totale faktor produktivitet i forhold til gennemsnittet for hele økonomien i det enkelte år. Tabel 1 viser spredningen i produktiviteten inden for hovedbrancherne målt ved såvel standardafvigelsen til logaritmen af henholdsvis arbejdsproduktiviteten og den total faktorproduktivitet i 1990 og for TFP tillige i 1996 som skitseret ovenfor. Da produktivitetsfordelingen for virksomhederne er tilnærmeligvis lognormal, giver standardafvigelsen af logaritmetransformationen et godt mål for spredningen i produktiviteten, se Oulton (1996). Hvad angår spredningen i arbejdsproduktiviteten, er denne mindre mellem danske virksomheder end mellem engelske. Den samlede standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten mellem de danske virksomheder er 0,858 i 1990, medens Oulton (1998) på basis af 45,588 virksomheder i England finder en standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten på 1,05 i Forskellen kan dog især henføres til en større spredning i arbejdsproduktiviteten indenfor den engelske service sektor, idet standardafvigelsen for industrien lå på 0,736, der ikke er meget forskellig fra de 0,674 for fremstillingsvirksomheder i Danmark. Oulton har tillige oplysninger om værditilvækst i virksomhederne, og ved anvendelse af værditilvæksten i stedet for omsætningen i beregning af arbejdsproduktiviteten fås naturligvis en mindre spredning, da omfanget af anvendelsen af halvfabrikata varierer mellem virksomhederne. Kvalitativt ændrer det dog ikke noget i konklusionerne, og der findes da også argumenter for at anvende omsætningen i stedet for værditilvæksten i beregning af produktiviteten, se således Jorgenson mfl.(1987). 4
6 Tabel 1: Spredningen i produktiviteten indenfor hovedbrancher og aggregeret. Antal Virksomheder Arbejdsproduktivitet Total faktor produktivitet Landbrug 192 0,742 0,695 0,746 Fiskeri 45 0,663 0,479 0,549 Råstofudvinding 30 1,026 0,729 0,751 Fødevarer mv ,898 0,676 0,591 Tekstil mv ,824 0,586 0,513 Træ og papir 703 0,636 0,504 0,476 Kemikalier mv ,605 0,469 0,452 Maskiner mv ,639 0,499 0,481 Møbler 182 0,645 0,5 0,41 Energi og vand 7 0,904 0,59 0,792 Bygge- og anlæg ,577 0,462 0,444 Detail og reperation ,905 0,698 0,758 Hotel og restauration 253 0,606 0,622 0,545 Transport 658 0,867 0,721 0,805 Kommunikation 13 0,931 0,707 0,801 Bank og forsikring 415 1,114 0,936 0,877 Anden privat service ,868 0,679 0,694 Offentlig sektor 292 0,587 0,472 0,446 Aggregeret Fremstilling ,674 0,522 0,493 Privat service ,942 0,766 0,839 Andre ,644 0,517 0,52 Totalt ,858 0,677 0,729 Note: Spredningen er målt ved standardafvigelsen 5
7 Spredningen i arbejdsproduktiviteten er betydeligt større end spredningen i TFP i 1990, for samtlige brancher bortset fra Hotel og restauration. Dette skyldes naturligvis, at en del af forskellen i arbejdsproduktiviteten mellem virksomhederne kan forklares af forskelle i kapitalintensiteten, og dette forhold er der netop korrigeret for i TFP-målet. For de enkelte brancher, er spredningen generelt mindre i industrien end indenfor privat service, som har en standardafvigelse, der ligger ca. 50% over fremstillingsindustrien. Indenfor fremstillingsindustrien er det især fødevareindustrien og tekstilindustrien, der har en stor produktivitetsspredning blandt virksomhederne. Den relativt store spredning i servicesektoren kan hænge sammen med manglende konkurrence fra udlandet, medens spredningen i fødevareindustrien og tekstilindustrien næppe kan forklares ved en manglende importkonkurrence. Her er det måske betydningen af mærkevare effekt, der gør sig gældende, idet netop de to industrier har et stort salg direkte til forbrugerne. I empiriske performance analyser, har der traditionelt været focuseret på branchemæssige forskelle i virksomhedernes indtjening, vækst eller produktivitet, og forsøgt at forklare disse ved forskelle i konkurrencemiljøet i brancherne, se således Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999) for to danske undersøgelser. Det er imidlertid kun en lille del af den samlede variation i virksomhedernes succes, der kan relateres til brancheforhold. Langt de største forskelle findes indenfor den enkelte branche, og må hovedsagelig forklares med virksomhedsspecifikke forhold, men også konkurrencepresset i branchen påvirker spredningen indenfor branchen, som påpeget ovenfor. For at undersøge, hvor stor en del af spredningen der er relateret til brancheinterne forhold, foretages en dekompomering af den samlede varians efter følgende udtryk: (2) σ = θ σ + θ ( µ µ ) j j j j j j hvor 1 j er variansen i branche j, j er branche j s vægt (andel af samtlige virksomheder), µ j er den gennemsnitlige produktivitet i branche j, µ og 1 2 er henholdsvis det samlede gennemsnit og den samlede varians for alle virksomheder. Tabel 2 viser udviklingen i den samlede varians 1 2 dekomponeret på den del der hidrører fra spredningen indenfor brancherne. og den del der skyldes spredningen mellem brancherne. Dekomponeringen er foretaget ud fra en erhvervsinddeling, der følger NACE rev. 1. på 4-ciffer niveau, og spredningen mellem brancherne er beregnet residualt. Dette resulterer i ca. 400 brancher, og brancheinddelingen komme dermed tæt på et homogent marked. Det fremgår, at 6
8 spredningen er af ca. samme størrelse som i tabel 1, hvorfor den ikke er særlig følsom overfor klassificeringsniveauet for branche inddelingen. Tabel 2. Produktivitetsspredningen indenfor- og mellem brancherne, ÅR Samlet σ 2 Indenfor branchen Mellem brancher Andel indenfor θσ 2 j j θ ( µ µ ) 2 θσ j j / σ j j j j 2 2 j ,459 0,362 0,095 0, ,459 0,372 0,087 0, ,46 0,37 0,09 0, ,468 0,383 0,085 0, ,491 0,387 0,104 0, ,51 0,395 0,115 0, ,532 0,418 0,114 0, ,543 0,418 0,125 0,77 Note: Spredningen er målt ved variansen, og dekomponeringen er foretaget på basis af et 4-cifret NACE-niveau for brancheinddeling. Tabel 2 viser, at langt den største del af den samlede spredningen i den totale faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher nemlig ca. 80%, en andel der ligger ret konstant i 1990erne, når der bortses fra en svag stigning under den økonomiske krise i begyndelsen af perioden. Derimod har den samlede spredning i faktorproduktiviteten været stigende i 90erne, fra en varians på 0,459 i 1990 til 0,543 i 1997, og da andelen af spredningen indenfor brancherne har været ret konstant, må årsagerne til den øgede spredning i produktiviteten findes både i faktorer indenfor brancherne såvel som faktorer mellem brancherne. Disse resultater ligger helt på linje med resultater fra udenlandske undersøgelser, hvor spredningen i forskellige mål for virksomhedernes succes er langt større indenfor de enkelte brancher, se således Geroski (1998). Naturligvis er en stor del af disse forskelle virksomhedsspecifikke, og kan skyldes, at virksomhederne besidder forskellige ressourcer, eller at nogle virksomheder helt tilfældigt klarer sig godt. En del af spredningen kan imidlertid også henføres til en manglende konkurrence i branchen, hvor de ineffektive virksomheder kan overleve i en længre periode. I det følgende afsnit forklares spredningen i produktiviteten mellem såvel som indenfor de enkelte brancher ved forskellige mål for konkurrencepresset i branchen. 7
9 3. Konkurrencens betydning for produktivitetsspredningen Analysen tager udgangspunkt i, at øget konkurrence lægger pres på ineffektive virksomheder, der enten må øge effektiviteten, eller lade sig fortrænge fra markedet. Dette bekræftes af de estimerede modeller i tabel 3, hvor produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancherne er søgt forklaret ved en række variable som beskriver brancheforholdene. Metodisk set er de anvendte modeller estimeret med branchespecifikke fixed-effekt på et panel fra 1990 til Den anvendte fixedeffekt estimation svarer til at introducere branche dummies i regressionen, og dermed korrigeres der for uobserveret heterogenitet mellem brancherne. Denne estimationsteknik korrigerer dermed blandt andet for den tidligere nævnte variation i omsætningen på grund af at anvendelsen af rå- og halvfabrikata varierer mellem brancherne. Modellerne er i stand til at forklare ca 75% af variationen i produktiviteten indenfor branchen, medens den forklarede andel af variationen mellem brancherne ligger på 86%. Det skal nævnes, at standardafvigelsen giver usikre estimater på spredningen i brancher, der indeholder få virksomhed, hvorfor der er valgt kun at medtage brancher med mindst 5 virksomheder i estimationen af spredningen indenfor branchen. Tabel 3 viser, at der er en signifikant større produktivitetsspredning i koncentrerede brancher, hvilket kan være et tegn på lav priskonkurrence, hvor ineffektive virksomheder kan overleve. Samtidig er den gennemsnitlige produktivitet signifikant lavere i de koncentrerede brancher, jævnfør de sidste to søjler i tabellen. Dette kan som nævnt skyldes, at der er plads til de mindre effektive virksomheder i branchen også, men hertil kommer, at et mindre omkostningspres også vil påvirke de mere effektive virksomheder i en uheldig retning. For et lignende resultat fra danske virksomheder og en uddybning af disse forhold, se Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999). Også adgangsbarriererne til branchen har en signifikant effekt på produktiviteten, men med et forskelligt fortegn. Ser vi først på det gennemsnitlige kapitalkrav, her beregnet ved logaritmen til de gennemsnitlige aktiver i branchen, har denne adgangsbarrierer en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen ligesom den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i de kapitaltunge brancher. Dette støtter både Salter s hypotese om stor produktivitetsspredning i de kapitaltunge brancher og hypotesen om, at høje adgangsbarrierer mindsker konkurrencen fra potentielle konkurrenter, og efterlader et større slack i branchen, hvor der er plads til mere ineffektive virksomheder. 8
10 Tabel 3: Estimation af produktivitetsspredning indenfor og mellem brancherne, 1990 til 1997 Model til forklaring af SD indenfor branchen Afhængig variabel: 1 j 2 Model til forklaring af brancher forskelle Afhængig variabel: µ j Markeds koncentration 9,663* (4,186) 12,67** (4,972) -10,98** (3,522) -9,008 (4,789) Kapitalkrav 0,0223* (0,0106) 0,0225* 0,0106) -0,0386** (0,0081) -0,0388** (0,0081) Minimale effektive driftsstørrelse -4,505** (0,9053) -6,278** (1,400) 4,933** (0,6230) 4,283** (0,9940) Kapital pr. beskæftiget 0,0170 (0,0117) 0,0189 (0,0118) Vækst i omsætning 0,0310** (0,0063) 0,0304** (0,0065) Vækst i kapital 0,0045 (0,0087) Fremstilling * Minimal eff. Stør. Fremstilling * koncentration 0,0029 (0,0087) 2,928 (1,795) -9,620 (8,299) 1,066 (1,256) -4,164 (6,960) R 2 (adjusted) 0,744 0,7447 0,8569 0,857 Antal brancher Observations Anm: Fixed-effekt estimation for brancherne. SD er standardafvigelsen af logaritmen til TFP i virksomheden. Tallene i parentes er standardfejlen på de estimerede koefficienter. ** indikerer, at den estimerede koefficient er signifikant forskellig fra nul på 1% signifikansniveau, * på 5% niveau. Omvendt har den minimale effektive virksomhedsstørrelse, her målt ved logaritmen til den nederste decil i branchens omsætning, en signifikant positiv effekt på produktiviteten i branchen og en signifikant negativ effekt på produktivitetsstigningen. Dette resultat støtter således ikke den nævnte hypotese om, at manglende konkurrence svækker incitamentet til produktivitetsfremmende foranstaltninger i virksomhederne. Adgangsbarriererne har imidlertid en tosidet effekt på produktiviteten, da de holder de små virksomheder ude fra branchen. Det er velkendt, at sandsynligheden for at de store virksomheder investerer i forskning og udvikling er større end hos de små, se således Dilling-Hansen mfl. (1999). Brancher, der via høje adgangsbarrierer renses for 9
11 små virksomheder vil dermed få en højere produktivitet, ligesom den høje innovations aktivitet vil øge produktivitetsspredningen i branchen. Kapitalintensiteten og væksten i kapitalapparatet er medtaget for at teste, om de mere kapitalintensive brancher eller brancher med et relativt nyt kapitalapparat har en større henholdsvis mindre spredning i produktiviteten, som man skulle forvente. Dette er ikke tilfældet, da ingen af variablene er signifikante. Derimod har væksten i omsætningen en signifikant positiv indflydelse på den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Dette kan hænge sammen med branchemæssige stordriftsfordele, men skyldes nok snarer, at brancher med en hurtig teknologisk udvikling og store produktivitetsstigninger oplever en stor vækst i afsætningen. Da tabel 1 viste en stor forskel i produktivitetsspredningen mellem fremstillingssektoren og de øvrige industrier, er der medtaget 2 krydsled, for at se om de estimerede parametre er forskellig indenfor fremstillingssektoren. Det fremgår, at der ikke er signifikante forskelle i de estimerede parametre vedrørende spredningen i produktiviteten indenfor og mellem fremstilling og øvrige sektorer. Den minimale effektive driftsstørrelse og branchekoncentrationen har en større effekt på den gennemsnitlige produktivitet i fremstilling sektoren, medens de modsat har en mindre effekt på spredningen inden for fremstillingssektoren. Men effekterne er som nævnt ikke signifikante. 4. Stabiliteten i produktivitetsforskellene inden for branchen Som vist i tabel 2, findes omkring 80% af forskellene i produktiviteten indenfor de enkelte brancher, hvoraf, en del som vist ovenfor kan forklares af konkurrence forholdene i den enkelte branche. Men selv med en uændret fordeling, kan der foregå en del mobilitet indenfor branchen, hvor nogle virksomheder øger deres produktivitet relativt, medens andre står stille og dermed falser deres produktivitet relativt til andre virksomheder. Som nævnt, har en række udenlandske studier vist, at produktivitetsforskellene er ret stabile over tid, men rangordningen af virksomhederne skifter en del. En typisk model, der har været anvendt i disse studier er følgende: (3) TFP i,t = TFP i,t-1 + u i,t 10
12 Hvor TFP i,t er den totale faktorproduktivitet i virksomhed i, år t, medens TFP i,t-1 er faktorproduktiviteten året før. u i,t er et normalt fordelt stokastisk led. Hvis er lig een, vil virksomhedens faktorproduktivitet være lig med det foregående års faktorproduktivitet plus en tilfældig afvigelse. I tidsrækkeanalyser kaldes dette også en random walk model, idet væksten i produktiviteten kan beskrives som en tilfældig proces. Normalt fås en estimeret værdi for der er mindre end een, således at virksomhedens produktivitet på sigt vil nærme sig til den gennemsnitlige produktivitet, hvis der ikke opstår nye uforklarlige stød til produktiviteten, se således Oulton (1998) og Geroski (1998). Bemærk, at den langsigtede konvergens mod den gennemsnitlige produktivitet både gælder for virksomheder der ligger over såvel som for dem der ligger under gennemsnittet. I tabel 4 er vist estimater for med 1. års lag og 5. års lag opdelt på henholdsvis hovedbrancher samt store og små virksomheder. Generelt er der tale om store kortsigtede udsving i produktiviteten, idet er 0,865 med 1.års lag, hvilket betyder, at virksomheden allerede efter 1.år har tabt 15% af sin produktivitets fordel. 1 Tabet efter 5. år er til gengæld kun 23%, så der er tale om stor stabilitet på langt sigt i virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Dette tyder på, at virksomhederne generelt besidder nogle ressourcer, som det er vanskeligt for konkurrenterne at tilegne sig. Ser vi på stabiliteten inden for de enkelte brancher, er der stor forskel. Generelt er konkurrencemæssige fordele således langt mere varige inden for service, hvor der selv efter 5. år kun er slidt 19% af en given fordel eller ulempe, medens den tilsvarende nedslidning er på ca. 34% i industrien. De brancher, hvor nedslidningen er størst, er ikke overraskende fiskeri, maskinindustri samt bygge og anlæg. Transport, detailhandel og reparation er modsat brancher med en meget lav nedslidning. 1 Eller indhentet 15% af et efterslæb. 11
13 Tabel 4. Stabiliteten i virksomhedens produktivitet fra 1990 til 1997, brancheopdelt 1.års lag 5. års lag 5. års lag Alle virksomheder Store virk. Små virk. Landbrug 0,87 0,713 1,029 0,71 Fiskeri 0,761 0,538 0,302 0,523 Råstofudvinding 0,871 0,74 0,913 0,717 Fødevarer mv. 0,814 0,66 0,58 0,677 Tekstil mv. 0,798 0,651 0,456 0,715 Træ og papir 0,849 0,654 0,658 0,652 Kemikalier mv. 0,775 0,639 0,64 0,639 Maskiner mv. 0,751 0,592 0,556 0,603 Møbler 0,758 0,7 0,51 0,748 Energi og vand 0,92 0,741 1,119 1,141 Bygge- og anlæg 0,646 0,51 0,322 0,517 Detail og reperation 0,881 0,798 0,718 0,804 Hotel og restauration 0,797 0,636 0,748 0,626 Transport 0,914 0,847 0,762 0,861 Kommunikation 0,647 0,699 0,592 0,719 Bank og forsikring 0,853 0,688 1,074 0,631 Anden privat service 0,819 0,65 0,771 0,641 Offentlig sektor 0,796 0,551 1,448 0,549 Aggregeret Fremstilling 0,802 0,658 0,607 0,67 Privat service 0,89 0,81 0,843 0,807 Andre 0,75 0,603 0,737 0,594 Total 0,865 0,769 0,775 0,769 Antal observationer Note: Store virksomheder er virksomheder med 100 eller flere beskæftigede og små er virksomheder med færre ansatte. 12
14 I de sidste to søjler af tabel 4 fokuseres der på stabiliteten i produktiviteten mellem store og små virksomheder, og hvor der generelt er tale om små forskelle. Nedslidningen i løbet af de første 5 år er på ca. 23% både for små og store virksomheder, der her er defineret ved virksomheder med mere end 100 ansatte medarbejdere. Dette er overraskende, da man umiddelbart skulle forvente en større stabilitet i de store virksomheder. Blandt andet fordi de store tals lov her vil give en udjævning af produktivitets ændringer, idet omfang der er tale om flere produktionsprocesser. At nedslidningen af en produktivitets ændring i de store virksomheder er større indenfor fremstillings industrien end i de private service erhverv bidrager heller ikke til denne forklaring. Tabel 5. Overlevelses tabel for 1990-virksomheder fordelt efter produktiviteten i Antallet af virksomheder ÅR 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Samlet bestand ,75 88,67 87,94 87, ,69 79,2 77,24 76, ,84 70,63 68,44 68, ,24 63,75 61,03 63, ,96 56,05 54,12 54, ,45 49,63 47,48 48, ,66 43,62 40,86 43, Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i 1990 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. Det er velkendt, at der findes en stor mobilitet af virksomheder, hvor nye virksomheder etableres og ældre dør eller fusionerer. I tabel 5 vises en overlevelsestabel for bestanden af virksomheder i 1990 fordelt på kvartiler efter den totale faktorproduktivitet i Det ses, at godt 10% af bestanden forsvinder hvert år, således at den er reduceret til ca. det halve på blot 5 år. Da et tilsvarende antal nye virksomheder kommer til hvert år, muliggør dette naturligvis store ændringer i produktiviteten, såfremt der er forskel i produktiviteten for de to grupper. Udviklingen i bestanden tyder imidlertid ikke på, at det især er virksomheder med lav produktivitet, der stopper eller fusionerer. Bestanden i de fire produktivitetskvartiler er næsten lige stor efter de 7 år, hvor der blot er forsvundet ca. 3% flere virksomheder fra 1. kvartil med de 13
15 lavproduktive virksomheder. Yderligere fremgår det, at hele merafgangen sker første år, hvorefter udviklingen i bestanden af virksommheder fra 1991 til 1997 er parallel i de 4 produktivitets grupper. Der er således ikke tegn på, at lukningen af virksomheder især har sammenhæng med produktivitetsproblemer. Dette kan naturligvis hænge sammen med, at virksomheder med en lav produktivitet vælger at gøre en indsats for at øge produktiviteten og overleve. For at belyse dette spørgsmål, er der i Tabel 6 vist en krydstabel for de i 1995 tilbageværende virksomheder fra 1990 bestanden fordelt efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og Søjlen helt til højre viser andelen af ophørte virksomheder i perioden, og som allerede omtalt, er dødeligheden næsten den samme i de 4 produktivitets kvartiler. Tabel 6. Virksomheder fordelt efter deres produktivitet i henholdsvis 1990 og Fordeling på 1995 kvartiler samt andelen der er ophørt i % 1990 kvartiler 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Ophørte 1. kvartil 29,4 14,4 5, kvartil 11,3 27,5 14,7 2,6 43,9 3. kvartil 3, ,7 9,8 45,8 4. kvartil 1,8 2,8 9,8 40,4 45,2 Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og 1995 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. For de overlevende virksomheder er stabiliteten klart størst for virksomhederne i den øverste kvartil, hvor 40,4 % af virksomhederne stadig befinder sig efter 5 år, medens under 15% har skiftet til en lavere kvartil. I de første 3 kvartiler er det derimod under 30% af 90-bestanden, der befinder sig i samme kvartil efter de 5 år, og ca. 25% af virksomhederne skifter kvartil i løbet af perioden. Tabellen illustrerer således, at selv om den samlede produktivitetsspredning blandt virksomhederne er forholdsvis uændret over tiden, finder der store ændringer sted i den relative placering af de enkelte virksomheder. Den andel af virksomhederne der har forbedret deres relative produktivitet og har en opad transition er naturligt nok større for virksomhederne i de to nederste kvartiler, medens risikoen for en neadgående transition er størst for virksomhederne i de øverste kvartiler. 14
16 5. Konklusion Undersøgelsen analyserer produktivitetsforskelle indenfor og mellem erhvervsbrancher i Danmark på basis af en longitudinal virksomhedsdatabase, der indeholder offentliggjorte regnskabstal fra perioden 1990 til Produktiviteten måles ved den totale faktorproduktivitet, som beregnes ud fra oplysninger om virksomhedernes nettoomsætning. Det viser sig, at over 80% af forskellene i faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher, og her er spredningen især stor inden for service erhvervene. Spredningen i produktiviteten både mellem såvel som indenfor brancherne viser sig tillige, at være meget stabile over tid. En del af disse produktivitetsforskelle forklares af forskelle i konkurrenceforhold indenfor branchen. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i brancher som er meget koncentrerede samt i brancher, hvor der er store adgangsbarrierer på grund af et relativt højt kapitalbehov. Også spredningen i produktiviteten indenfor den enkelte branche kan delvis forklares af konkurrenceforholdene. Således har både koncentrationen og behovet for kapital en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen. Selv om spredningen i produktiviteten både mellem og indenfor brancher er stabil over tiden, kan der alligevel være store forskydninger i de enkelte virksomheders produktivitet. De produktivitetsfordele eller -ulemper, den enkelte virksomhed har i forhold til konkurrenterne er således ikke stationær. Generelt elimineres ca. 15% af en virksomheds produktivitetsfordel eller -ulempe inden for det første år, og yderligere ca. 10% i de efterfølgende 4 år. Endelig viser analysen, at nedlæggelse af virksomheder ved lukning eller fusion ikke umiddelbart hænger sammen med produktivitetsniveauet i den enkelte virksomhed. Dette indebærer, at virksomhedernes overlevelseschancer på lidt længer sigt kun er svagt påvirket af forskelle i den generelle produktivitet. 15
17 Litteratur Bartelsmann, E. J. (1998), Understanding Productivity: Lessons from Longitudinal Micro Datasets. Paper, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. Caves, E. Richard (1998): Industrial Organisation and New Findings on The Turnover and Mobility of Firms. Journal of Economic Literature, Vol. 36, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1997), Productivity, Competition, Financial Pressure and Corporate Governance - Some Empirical Evidence. In Silvia Biffignandi (ed): Micro- and Macrodata of Firms - Statistical Analysis and International Comparison. Physica- Verlag Heidelberg 1999, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. Working paper 99-9, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus. Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), Hvad bestemmer forekomsten og omfanget af virksomhedens F&U-investeringer? Nationaløkonomisk Tidsskrift, 137, s Geroski, P. A. (1998), An Applied Econometrician s View of Large Company Performance. Discussion Paper No. 1862, Center for Economic Policy Research. London. Jensen, Svend. E. Hougaard, Torben Sløk og Anders Sørensen (1998), Produktivitet, Beskæftigelse og Innovationspolitik. Arbejdspapir nr. 1/98. Erhvervsministeriet. Jorgenson, D. W., F. M. Galop og B. Fraumeni (1987), Productivity and US Economic Growth, North-Holland, Amsterdam. Oulton, Nicholas (1996). Competition and the Dispersion of Labour Productivity amongst UK Companies, Discussion Paper No. 103, National Institute of Economic and Social Research. London. OECD (1996), Technology and Industrial Performance, Paris. Oulton, Nicholas (1998). Competition and the dispersion of labour productivity among UK companies, Oxford Economic Papers, Vol. 50, p Salter, W. E. G. (1960). Productivity and Technical Changes. Cambridge University Press, Cambridge. 16
18 APPENDIX: Data Regnskabstallene er oprindeligt indsamlet af Købmandstandens Oplysningsbureau A/S og er baseret på de standardiserede regnskabsoplysninger, som aktieselskaber, anpartsselskaber og personligt ejede virksomheder med mere end 10 beskæftigede er pligtige til at indsende til godkendelse hos Selskabsstyrelsen. Mindst en gang om året foretager Købmandstandens Oplysningsbureau et telefon interview af hver enkelt virksomhed, for at supplere regnskabsoplysningerne med information om antallet af beskæftigede, omsætning, produkter og branchetilhørsforhold m.v. Databasen omfatter således alle virksomheder i Danmark bortset fra de personligt ejede der ikke er forpligtiget til at offentligtgøre deres regnskab. Regnskabernes periodelængde og tidspunkt er blevet omregnet til kalenderåret og i denne undersøgelse anvendes økonomiske oplysninger fra 1990 til Hver virksomhed er tildelt en branchekode på et 4-cifret NACE-niveau, og branchedata er konstrueret ved at aggregere de virksomhedsspecifikke oplysninger for hver branche. De såkaldte tomme selskaber er udeladt af denne undersøgelse, idet den kun omfatter virksomheder, der har en eller flere ansatte medarbejdere. Definition af variable Omsætning: Antal ansatte: Kapitalapparat: Markeds koncentration: Minimum efficient scale: Virksomhedens nettoomsætning Gennemsnitlig antal ansatte Virksomhedens samlede aktiver Er beregnet ved et Herfindahl indekset for 540 brancher på basis af virksomhedernes omsætning. Angiver det produktionsomfang der mindst skal nås for at producere effektivt i branchen. Her målt ved log af 1. decilomsætningen for virksomhederne i branchen. Kapitalkrav: Angiver kravet til kapital i branchen, her beregnet ved logaritmen til branche gennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Vækst i brancheomsætning: Årlig stigning i logaritmen til brancheomsætningen. Vækst i kapital: Årlig stigning i logaritmen til branchegennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Pris-omkostnings markup: Beregnet ud fra regnskabsoplysningerne som branchegennemsnit af det ordinære overskud divideret med nettoomsætningen. 17
ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereJuni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1
Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.
Læs mereBaggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner
1 af 5 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner I kapitel 10 analyseres, hvilke faktorer der påvirker tilgangen af nye virksomheder på tværs af brancher i Danmark. Fremgangsmåden
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK PRODUCTIVITY IN DANISH FIRMS Mark Strøm Kristoffersen, Sune Malthe-Thagaard og Morten Spange 13. januar 218 Views and conclusions expressed are those of the author and do not necessarily
Læs mereTeknologi og beskæftigelse
Når en virksomhed udvikler sin teknologi, er det for det meste arbejdskraftbesparende for et givet produktionsniveau. Den nye teknologi skaber ofte lavere produktionsomkostninger og en forbedret kvalitet
Læs mereProduktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen
Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereStadig svag produktivitet trods opjusteringer
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 DECEMBER 2018 Stadig svag produktivitet trods opjusteringer BNP er igen blevet opjusteret væsentligt. Det er den gennemsnitlige produktivitet dermed også. Men opjusteringen
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE
i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereHvad driver væksten?
Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereProduktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse
Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar
Læs mereUddybende beregninger til Produktivitetskommissionen
David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække
Læs mereFødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018
Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereEffekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse
d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen
Læs mereProduktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet
d. 15.10.2010 Jesper Gregers Linaa Produktivitetsudviklingen og arbejdsmarkedet Det undersøges, hvorvidt arbejdsmarkedets tilstand (konjunkturelt og strukturelt) kan bidrage til at forstå udviklingen i
Læs mereKonkurrence, vækst og velstand
Konkurrence, vækst og velstand Professor Philipp Schröder, PhD Aarhus Universitet, medlem af Konkurrencerådet Årsdage for offentligt indkøb - 2. marts 2017 Konkurrence? Vækst og velstand BNP=Værditilvækst
Læs mereBilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten
Klaus Rasmussen kr@di.dk 3377 3908 NOVEMBER 2016 Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten Robusthedstjek for resultaterne i analysen. Robusthedstjek på to delperioder
Læs mereFra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972
62 Med en yderligere forenkling kan det formentlig siges, at økonomisk demokrati tilsigter at gå nye veje i fordelingspolitikken veje, der i højere grad end de traditionelle skulle gøre det muligt at forene
Læs mereDe makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1
De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereDansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT
TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereBilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015
Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereGryende joboptimisme i Region Midtjylland
8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereVækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi
ANALYSE Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi www.danskerhverv.dk Vækst og produktivitet på vejen mod den digitale økonomi I Giganternes tid gør digitalisering og globalisering virksomhedernes
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereTema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder
Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og
Læs mereSolide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken
Solide og lønsomme virksomheder får oftere et ja i banken Banken står klar med kapital og vil gerne låne ud til sunde og kreditværdige erhverv. Solid egenkapital og en lønsom forrentning er afgørende,
Læs mereErhvervsdynamik og produktivitet
Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor
Læs mereNordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL 2000
Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ 4. KVARTAL
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs mereAnalyse af byggeriet som forretning
Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret
Læs mereKap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen
Side 1 af 8 Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen Den teoretiske model er oprindeligt udviklet af John Sutton. Sutton har bl.a. beskrevet modellen i bøgerne "Sunk Costs and Market Structure
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereKonjunktur for 4. kvartal
Syddanske konjunkturer November 18 Konjunktur for 4. kvartal Det gode liv Syddansk erhvervsliv skal styrkes og udvikles i hele regionen, så Syddanmark er klar til fremtidens nationale og globale konkurrence.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereHver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau
10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.
Læs mereOverskud og vækst i den nye økonomi
Overskud og vækst i den nye økonomi Af Erik Strøjer Madsen og Valdemar Smith Resumé Begrebet den nye økonomi opstod 1990erne i takt med en række ændringer i den økonomiske udvikling. Blandt økonomer udviklede
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereSammenligning af priser mellem lande
Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken
Læs mereHVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?
Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER
Læs mereEksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum
Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 Eksport, der ikke krydser grænsen, og lønsum Udenlandsk produktion har traditionelt ikke påvirket den danske produktivitet. Overskuddet
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereProduktivitet. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO. Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, Landsorganisationen i Danmark
Produktivitet Mette Hørdum Larsen, økonom i LO Produktivitetsseminar, DØRS Mandag d. 24. april, 217 Solid og varig vækst sikres via produktiviteten Gennemsnitligt bidrag til BVT-vækst Pct.-point 3,5 3,
Læs mereEffekter af Fondens investeringer Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2017 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 18. april 2017 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereSlides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereFLERE INVESTERINGER I DANMARK
M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings
Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten
Læs mereTil kamp for øget produktivitet
14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereAxcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer
En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereFremtidens Detailhandel - Høringsnotat
Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal maj 2014
Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste
Læs mere1 α K = A t, (SS1) n + g + δ eller: ln yt =lna t +
Tag Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi,. Årsprøve Efterårssemestret 5 Udleveres mandag den. januar, 6, kl. 10. Afleveres onsdag den 4. januar, 6, senest kl. 10. på: Eksamenskontoret, Center for Sundhed og Samfund
Læs mereKvartalsstatistik nr.1 2011
nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereRegnskabsstatistikken d.3. juni 2015
Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mere10. It og produktivitet
It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem
Læs mereNotat. Produktivitet i forsyningssektor
Notat Dok. ansvarlig: THA Sekretær: Sagsnr.: s1-791 Doknr: d17-19-. -1-17 Produktivitet i forsyningssektor Energiforsyning har en af Danmarks højeste produktivitetsniveau sammenlignet med andre sektorer
Læs mereKonjunkturer for 3. kvartal
Syddanske konjunkturer Juni 18 Konjunkturer for 3. kvartal Det gode liv Den syddanske udvikling skal styrkes i hele regionen, så Syddanmark er klar til fremtidens nationale og globale konkurrence. Udviklingsmuligheder
Læs mereCleantech i Danmark. Resume
Cleantech i Danmark Analyse af beskæftigelse, produktivitet, værdiskabelse og eksport i de markedsrettede erhverv, der arbejder med miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse April 2018 2 Cleantech i Danmark
Læs mere