Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold"

Transkript

1 Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold Erik Strøjer Madsen 1,2 Tor Eriksson 1 Valdemar Smith 3,2 Mogens Dilling-Hansen 4,2 Abstract The paper examines the dispersion in total factor productivity within and between the Danish industries. Our results show that industries with a high concentration or a high capital requirement both have a lower average productivity and a higher dispersion of productivity within the industries. At the firm level, we found a high degree of persistence in productivity as only 25% of a competitive advantage is eliminated after 4 years. Further, we found that difference in firm productivity seems to have no effect on firm exit rates from business. JEL Classification: D24, L11 Keywords: Firm productivity dispersion, total factor productivity, competition and productivity, firm performance Vi takker for mange nyttige kommentarer fra Finn Lauritzen samt øvrige deltagere ved præsentationen af papiret på Nationaløkonomisk Forenings møde på Koldingfjord januar Projektet har fået støtte fra Center for Industriøkonomi. 1: Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus; 2: Center for Industriøkonomi, Københavns Universitet; 3: Analyseinstitut for forskning og forskningspolitik, Århus; 4: Institut for økonomi, Aarhus Universitet.

2 1. Introduktion Den høje levestandard i de udviklede lande beror på en høj arbejdsproduktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, og fortsatte produktivitetsstigninger er derfor en forudsætning for fortsat stigende velstand. De traditionelle kilder til en øget arbejdsproduktivitet beror ifølge vækstteorien, først og fremmest på investering i realkapital og humankapital, men også den teknologiske udvikling og herunder omfanget af investering i forskning og udvikling udgør et vigtigt bidrag. I de aggregerede makrostudier, hvor arbejdsproduktiviteten måles ved det samlede BNP pr arbejdstime, ligger Danmark efterhånden en del efter de øvrige udviklede lande, se således OECD (1997) og Jensen mfl. (1998). Arbejdsproduktiviteten varierer imidlertid meget fra branche til branche, ja selv mellem virksomheder indenfor samme branche. Den aggregerede vækst i BNP kan derfor også være et resultat af en dynamisk proces, hvor virksomheder og brancher med en høj produktivitet ekspanderer på bekostning af de lav-produktive. Dette er velkendt fra litteraturen om økonomisk vækst, hvor William Petty allerede i det 17. århundrede påpegede, hvordan diffusionen af produktionsfaktorer fra brancher med lav produktivitet til brancher med høj produktivitet ville øge den gennemsnitlige produktivitet i økonomien. Senere vækstregnskaber har vist, at denne såkaldte Petty-effekt er årsag til en meget betydelig del af væksten i lande under udvikling, hvor forskellen i produktiviteten ofte er stor mellem fx. landbrug og industri. En række udenlandske studier har vist, at der også er store produktivitetsforskelle mellem virksomheder indenfor samme branche, se fx: Salter (1960), Bartelsman (1998), Geroski (1998), Oulton (1998) and Caves (1998). Den gennemsnitlige produktivitet i branchen afhænger derfor også af en række dynamiske forhold i branchen, hvor f. eks. skift af markedsandele fra virksomheder med lav produktivitet til virksomheder med høj produktivitet vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Salter (1960), der er et af de første virksomhedsstudier indenfor dette område, dokumenterer meget store forskelle i arbejdsproduktiviteten inden for forskellige britiske industrisektorer, og disse forskelle viser sig at være ret stabile selv over lange perioder. Salters forklaring er, at de i stor udstrækning er teknologisk bestemte, hvor de tekniske fremskridt er indbygget i nye produktionsanlæg. Produktivitetsforskelle mellem virksomhederne indenfor en branche kan derfor henføres til en forskellig alderssammensætning af virksomhedernes produktionsudstyr, visualiseret i det såkaldte Salter-diagram, der er illustreret i figur 1. 1

3 Figur 1: Produktivitets- og omkostningsforskelle på produktionsanlæg i en branche. Figuren viser branchens samlede produktion fordelt på en række produktionsanlæg, hvor de ældre anlæg har en lavere produktivitet og dermed højere driftsomkostninger. Produktionen på det nyeste anlæg Q t foregår således med variable stykomkostninger på AC, medens de variable stykomkostninger på de ældre produktionsanlæg er højere. Er de faste stykomkostninger CD på det nyeste anlæg, vil der blive investeret i et omfang, så prisen P t netop dækker de samlede stykomkostninger på AD. Det ældste anlæg i branchen, Q t-n, kan forblive produktions aktiv blot prisen dækker de variable stykomkostninger. Et fald i prisen, f.eks. som følge af investering i nye og mere effektive anlæg med lavere omkostninger, vil medføre, at de ældste anlæg tages ud af produktionen. Teorien synes umiddelbart at have størst relevans indenfor den kapitalintensive industri, hvor effektiviteten er indbygget i de enkelte generationer af produktionsapparatet. Af figuren fremgår det, at spredningen i produktiviteten mellem nye og gamle anlæg vil afhænge af forholdet mellem de faste- og de variable omkostninger, CD/AC. Er CD f.eks mindre, bliver prisen på markedet også mindre, og en del af de ældre produktionsanlæg bliver urentable og skrottes. Herved reduceres produktivitetsforskellen mellem det ældste og det nyeste anlæg. Hastigheden af den teknologiske udvikling spiller selvsagt også en rolle for spredningen, hvor en hurtigere udvikling vil øge produktivitetsforskellen mellem nye og gamle anlæg. Forskellen reduceres dog i brancher hvor graden af teknologisk imitation er stor, fordi det er let og udbredt, at kopiere know how fra de mest effektive virksomheder. Kapitalapparatets fordeling på nye og 2

4 gamle anlæg ses også at have betydning. Er der tale om brancher i vækst med meget store nyinvesteringer, vil andelen af ældre anlæg være mindre relativt til forholdene i stagnerende brancher. En stor vækst i investeringerne forventes derfor at reducere produktivitetsspredningen. Konkurrenceforholdene i branchen spiller også en rolle for størrelsen af produktivitetsforskellen mellem virksomhederne. Er der tale om begrænsninger i konkurrencen, kan prisen ligge over de totale stykomkostninger AD f.eks. med en mark-up faktor på (1+), jævnfør prislinien P t. Alt afhængig af konkurrenceforholdene vil det på et sådant marked være muligt at overleve for virksomheder med variable stykomkostninger over AD. En øget priskonkurrence i branchen der reducerer pris-omkostnings marginen kan dermed også reducere spredningen i produktiviteten ved nedlukning af ineffektive produktionsanlæg. Brancher med en lav koncentrationsgrad eller lave adgangsbarrierer må derfor forventes at have en mindre produktivitetsspredningen mellem virksomhederne. Ud over kapitalapparatets alder har en lang række andre virksomhedsspecifikke forhold ligeledes betydning for virksomhedens effektivitet. Det kan dreje sig om patenter, varemærker, eller mere generel know how vedrørende markedsføring, personaleledelse, produktionsstyring, finansiering osv. Disse ressourcer vil kunne give virksomheden en høj produktivitet og lave omkostninger, og med en høj pris-omkostnings margin vil virksomheden helt naturligt øge produktionen og opnå en større markedsandel. Dette skift af markedsandele til høj-produktive virksomheder vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Formålet med dette papir er, at analysere produktivitetsforskelle indenfor og imellem erhvervsbrancher i dansk økonomi. I det følgende afsnit redegøres der for produktivitetsspredningen indenfor hovedbrancher. Herefter opstilles der i afsnit 3 to modeller, der med udgangspunkt i markedsmæssige forhold søger at forklare de observerede forskelle i produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancher. Endelig undersøges det i afsnit 4, om produktivitetsforskellene på virksomhedsniveau er stationære over tiden, medens afsnit 5 giver en konklusion på undersøgelsen. 2. Spredning i produktivitet indenfor- og mellem brancher Resultaterne i denne undersøgelse bygger på et virksomhedsbaseret datasæt ved Center for Industriøkonomi indeholdende offentliggjorte regnskabstal for danske virksomheder fra 1990 til I appendix findes en nærmere beskrivelse af datasættet, såvel som de variable der er anvendt i denne undersøgelse. 3

5 Virksomhedens produktivitet defineres som virksomhedens totale faktorproduktivitet (TFP), og den estimeres på basis af følgende traditionelle Cobb-Douglas produktionsfunktion: (1) y it =. t + 1n it + 2 k it + 0 it y it er her logaritmen til omsætningen i år t for virksomhed i, n it er logaritmen til antal ansatte i virksomheden og k it er logaritmen til virksomhedens kapitalapparat opgjort ved summen af virksomhedens aktiver, jf. appendix.. t er årsdummy der skal opfange den generelle stigning i produktiviteten. Restleddet 0 it bliver da et mål for logaritmen til TFP it, det vil sige den afvigelse i virksomhedens produktionen, der ikke kan forklares af en øget anvendelse af arbejdskraft og kapital i det enkelte år. Da. t korrigerer for den generelle stigning i produktiviteten, angiver TFP it afvigelsen i virksomhedens totale faktor produktivitet i forhold til gennemsnittet for hele økonomien i det enkelte år. Tabel 1 viser spredningen i produktiviteten inden for hovedbrancherne målt ved såvel standardafvigelsen til logaritmen af henholdsvis arbejdsproduktiviteten og den total faktorproduktivitet i 1990 og for TFP tillige i 1996 som skitseret ovenfor. Da produktivitetsfordelingen for virksomhederne er tilnærmeligvis lognormal, giver standardafvigelsen af logaritmetransformationen et godt mål for spredningen i produktiviteten, se Oulton (1996). Hvad angår spredningen i arbejdsproduktiviteten, er denne mindre mellem danske virksomheder end mellem engelske. Den samlede standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten mellem de danske virksomheder er 0,858 i 1990, medens Oulton (1998) på basis af 45,588 virksomheder i England finder en standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten på 1,05 i Forskellen kan dog især henføres til en større spredning i arbejdsproduktiviteten indenfor den engelske service sektor, idet standardafvigelsen for industrien lå på 0,736, der ikke er meget forskellig fra de 0,674 for fremstillingsvirksomheder i Danmark. Oulton har tillige oplysninger om værditilvækst i virksomhederne, og ved anvendelse af værditilvæksten i stedet for omsætningen i beregning af arbejdsproduktiviteten fås naturligvis en mindre spredning, da omfanget af anvendelsen af halvfabrikata varierer mellem virksomhederne. Kvalitativt ændrer det dog ikke noget i konklusionerne, og der findes da også argumenter for at anvende omsætningen i stedet for værditilvæksten i beregning af produktiviteten, se således Jorgenson mfl.(1987). 4

6 Tabel 1: Spredningen i produktiviteten indenfor hovedbrancher og aggregeret. Antal Virksomheder Arbejdsproduktivitet Total faktor produktivitet Landbrug 192 0,742 0,695 0,746 Fiskeri 45 0,663 0,479 0,549 Råstofudvinding 30 1,026 0,729 0,751 Fødevarer mv ,898 0,676 0,591 Tekstil mv ,824 0,586 0,513 Træ og papir 703 0,636 0,504 0,476 Kemikalier mv ,605 0,469 0,452 Maskiner mv ,639 0,499 0,481 Møbler 182 0,645 0,5 0,41 Energi og vand 7 0,904 0,59 0,792 Bygge- og anlæg ,577 0,462 0,444 Detail og reperation ,905 0,698 0,758 Hotel og restauration 253 0,606 0,622 0,545 Transport 658 0,867 0,721 0,805 Kommunikation 13 0,931 0,707 0,801 Bank og forsikring 415 1,114 0,936 0,877 Anden privat service ,868 0,679 0,694 Offentlig sektor 292 0,587 0,472 0,446 Aggregeret Fremstilling ,674 0,522 0,493 Privat service ,942 0,766 0,839 Andre ,644 0,517 0,52 Totalt ,858 0,677 0,729 Note: Spredningen er målt ved standardafvigelsen 5

7 Spredningen i arbejdsproduktiviteten er betydeligt større end spredningen i TFP i 1990, for samtlige brancher bortset fra Hotel og restauration. Dette skyldes naturligvis, at en del af forskellen i arbejdsproduktiviteten mellem virksomhederne kan forklares af forskelle i kapitalintensiteten, og dette forhold er der netop korrigeret for i TFP-målet. For de enkelte brancher, er spredningen generelt mindre i industrien end indenfor privat service, som har en standardafvigelse, der ligger ca. 50% over fremstillingsindustrien. Indenfor fremstillingsindustrien er det især fødevareindustrien og tekstilindustrien, der har en stor produktivitetsspredning blandt virksomhederne. Den relativt store spredning i servicesektoren kan hænge sammen med manglende konkurrence fra udlandet, medens spredningen i fødevareindustrien og tekstilindustrien næppe kan forklares ved en manglende importkonkurrence. Her er det måske betydningen af mærkevare effekt, der gør sig gældende, idet netop de to industrier har et stort salg direkte til forbrugerne. I empiriske performance analyser, har der traditionelt været focuseret på branchemæssige forskelle i virksomhedernes indtjening, vækst eller produktivitet, og forsøgt at forklare disse ved forskelle i konkurrencemiljøet i brancherne, se således Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999) for to danske undersøgelser. Det er imidlertid kun en lille del af den samlede variation i virksomhedernes succes, der kan relateres til brancheforhold. Langt de største forskelle findes indenfor den enkelte branche, og må hovedsagelig forklares med virksomhedsspecifikke forhold, men også konkurrencepresset i branchen påvirker spredningen indenfor branchen, som påpeget ovenfor. For at undersøge, hvor stor en del af spredningen der er relateret til brancheinterne forhold, foretages en dekompomering af den samlede varians efter følgende udtryk: (2) σ = θ σ + θ ( µ µ ) j j j j j j hvor 1 j er variansen i branche j, j er branche j s vægt (andel af samtlige virksomheder), µ j er den gennemsnitlige produktivitet i branche j, µ og 1 2 er henholdsvis det samlede gennemsnit og den samlede varians for alle virksomheder. Tabel 2 viser udviklingen i den samlede varians 1 2 dekomponeret på den del der hidrører fra spredningen indenfor brancherne. og den del der skyldes spredningen mellem brancherne. Dekomponeringen er foretaget ud fra en erhvervsinddeling, der følger NACE rev. 1. på 4-ciffer niveau, og spredningen mellem brancherne er beregnet residualt. Dette resulterer i ca. 400 brancher, og brancheinddelingen komme dermed tæt på et homogent marked. Det fremgår, at 6

8 spredningen er af ca. samme størrelse som i tabel 1, hvorfor den ikke er særlig følsom overfor klassificeringsniveauet for branche inddelingen. Tabel 2. Produktivitetsspredningen indenfor- og mellem brancherne, ÅR Samlet σ 2 Indenfor branchen Mellem brancher Andel indenfor θσ 2 j j θ ( µ µ ) 2 θσ j j / σ j j j j 2 2 j ,459 0,362 0,095 0, ,459 0,372 0,087 0, ,46 0,37 0,09 0, ,468 0,383 0,085 0, ,491 0,387 0,104 0, ,51 0,395 0,115 0, ,532 0,418 0,114 0, ,543 0,418 0,125 0,77 Note: Spredningen er målt ved variansen, og dekomponeringen er foretaget på basis af et 4-cifret NACE-niveau for brancheinddeling. Tabel 2 viser, at langt den største del af den samlede spredningen i den totale faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher nemlig ca. 80%, en andel der ligger ret konstant i 1990erne, når der bortses fra en svag stigning under den økonomiske krise i begyndelsen af perioden. Derimod har den samlede spredning i faktorproduktiviteten været stigende i 90erne, fra en varians på 0,459 i 1990 til 0,543 i 1997, og da andelen af spredningen indenfor brancherne har været ret konstant, må årsagerne til den øgede spredning i produktiviteten findes både i faktorer indenfor brancherne såvel som faktorer mellem brancherne. Disse resultater ligger helt på linje med resultater fra udenlandske undersøgelser, hvor spredningen i forskellige mål for virksomhedernes succes er langt større indenfor de enkelte brancher, se således Geroski (1998). Naturligvis er en stor del af disse forskelle virksomhedsspecifikke, og kan skyldes, at virksomhederne besidder forskellige ressourcer, eller at nogle virksomheder helt tilfældigt klarer sig godt. En del af spredningen kan imidlertid også henføres til en manglende konkurrence i branchen, hvor de ineffektive virksomheder kan overleve i en længre periode. I det følgende afsnit forklares spredningen i produktiviteten mellem såvel som indenfor de enkelte brancher ved forskellige mål for konkurrencepresset i branchen. 7

9 3. Konkurrencens betydning for produktivitetsspredningen Analysen tager udgangspunkt i, at øget konkurrence lægger pres på ineffektive virksomheder, der enten må øge effektiviteten, eller lade sig fortrænge fra markedet. Dette bekræftes af de estimerede modeller i tabel 3, hvor produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancherne er søgt forklaret ved en række variable som beskriver brancheforholdene. Metodisk set er de anvendte modeller estimeret med branchespecifikke fixed-effekt på et panel fra 1990 til Den anvendte fixedeffekt estimation svarer til at introducere branche dummies i regressionen, og dermed korrigeres der for uobserveret heterogenitet mellem brancherne. Denne estimationsteknik korrigerer dermed blandt andet for den tidligere nævnte variation i omsætningen på grund af at anvendelsen af rå- og halvfabrikata varierer mellem brancherne. Modellerne er i stand til at forklare ca 75% af variationen i produktiviteten indenfor branchen, medens den forklarede andel af variationen mellem brancherne ligger på 86%. Det skal nævnes, at standardafvigelsen giver usikre estimater på spredningen i brancher, der indeholder få virksomhed, hvorfor der er valgt kun at medtage brancher med mindst 5 virksomheder i estimationen af spredningen indenfor branchen. Tabel 3 viser, at der er en signifikant større produktivitetsspredning i koncentrerede brancher, hvilket kan være et tegn på lav priskonkurrence, hvor ineffektive virksomheder kan overleve. Samtidig er den gennemsnitlige produktivitet signifikant lavere i de koncentrerede brancher, jævnfør de sidste to søjler i tabellen. Dette kan som nævnt skyldes, at der er plads til de mindre effektive virksomheder i branchen også, men hertil kommer, at et mindre omkostningspres også vil påvirke de mere effektive virksomheder i en uheldig retning. For et lignende resultat fra danske virksomheder og en uddybning af disse forhold, se Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999). Også adgangsbarriererne til branchen har en signifikant effekt på produktiviteten, men med et forskelligt fortegn. Ser vi først på det gennemsnitlige kapitalkrav, her beregnet ved logaritmen til de gennemsnitlige aktiver i branchen, har denne adgangsbarrierer en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen ligesom den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i de kapitaltunge brancher. Dette støtter både Salter s hypotese om stor produktivitetsspredning i de kapitaltunge brancher og hypotesen om, at høje adgangsbarrierer mindsker konkurrencen fra potentielle konkurrenter, og efterlader et større slack i branchen, hvor der er plads til mere ineffektive virksomheder. 8

10 Tabel 3: Estimation af produktivitetsspredning indenfor og mellem brancherne, 1990 til 1997 Model til forklaring af SD indenfor branchen Afhængig variabel: 1 j 2 Model til forklaring af brancher forskelle Afhængig variabel: µ j Markeds koncentration 9,663* (4,186) 12,67** (4,972) -10,98** (3,522) -9,008 (4,789) Kapitalkrav 0,0223* (0,0106) 0,0225* 0,0106) -0,0386** (0,0081) -0,0388** (0,0081) Minimale effektive driftsstørrelse -4,505** (0,9053) -6,278** (1,400) 4,933** (0,6230) 4,283** (0,9940) Kapital pr. beskæftiget 0,0170 (0,0117) 0,0189 (0,0118) Vækst i omsætning 0,0310** (0,0063) 0,0304** (0,0065) Vækst i kapital 0,0045 (0,0087) Fremstilling * Minimal eff. Stør. Fremstilling * koncentration 0,0029 (0,0087) 2,928 (1,795) -9,620 (8,299) 1,066 (1,256) -4,164 (6,960) R 2 (adjusted) 0,744 0,7447 0,8569 0,857 Antal brancher Observations Anm: Fixed-effekt estimation for brancherne. SD er standardafvigelsen af logaritmen til TFP i virksomheden. Tallene i parentes er standardfejlen på de estimerede koefficienter. ** indikerer, at den estimerede koefficient er signifikant forskellig fra nul på 1% signifikansniveau, * på 5% niveau. Omvendt har den minimale effektive virksomhedsstørrelse, her målt ved logaritmen til den nederste decil i branchens omsætning, en signifikant positiv effekt på produktiviteten i branchen og en signifikant negativ effekt på produktivitetsstigningen. Dette resultat støtter således ikke den nævnte hypotese om, at manglende konkurrence svækker incitamentet til produktivitetsfremmende foranstaltninger i virksomhederne. Adgangsbarriererne har imidlertid en tosidet effekt på produktiviteten, da de holder de små virksomheder ude fra branchen. Det er velkendt, at sandsynligheden for at de store virksomheder investerer i forskning og udvikling er større end hos de små, se således Dilling-Hansen mfl. (1999). Brancher, der via høje adgangsbarrierer renses for 9

11 små virksomheder vil dermed få en højere produktivitet, ligesom den høje innovations aktivitet vil øge produktivitetsspredningen i branchen. Kapitalintensiteten og væksten i kapitalapparatet er medtaget for at teste, om de mere kapitalintensive brancher eller brancher med et relativt nyt kapitalapparat har en større henholdsvis mindre spredning i produktiviteten, som man skulle forvente. Dette er ikke tilfældet, da ingen af variablene er signifikante. Derimod har væksten i omsætningen en signifikant positiv indflydelse på den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Dette kan hænge sammen med branchemæssige stordriftsfordele, men skyldes nok snarer, at brancher med en hurtig teknologisk udvikling og store produktivitetsstigninger oplever en stor vækst i afsætningen. Da tabel 1 viste en stor forskel i produktivitetsspredningen mellem fremstillingssektoren og de øvrige industrier, er der medtaget 2 krydsled, for at se om de estimerede parametre er forskellig indenfor fremstillingssektoren. Det fremgår, at der ikke er signifikante forskelle i de estimerede parametre vedrørende spredningen i produktiviteten indenfor og mellem fremstilling og øvrige sektorer. Den minimale effektive driftsstørrelse og branchekoncentrationen har en større effekt på den gennemsnitlige produktivitet i fremstilling sektoren, medens de modsat har en mindre effekt på spredningen inden for fremstillingssektoren. Men effekterne er som nævnt ikke signifikante. 4. Stabiliteten i produktivitetsforskellene inden for branchen Som vist i tabel 2, findes omkring 80% af forskellene i produktiviteten indenfor de enkelte brancher, hvoraf, en del som vist ovenfor kan forklares af konkurrence forholdene i den enkelte branche. Men selv med en uændret fordeling, kan der foregå en del mobilitet indenfor branchen, hvor nogle virksomheder øger deres produktivitet relativt, medens andre står stille og dermed falser deres produktivitet relativt til andre virksomheder. Som nævnt, har en række udenlandske studier vist, at produktivitetsforskellene er ret stabile over tid, men rangordningen af virksomhederne skifter en del. En typisk model, der har været anvendt i disse studier er følgende: (3) TFP i,t = TFP i,t-1 + u i,t 10

12 Hvor TFP i,t er den totale faktorproduktivitet i virksomhed i, år t, medens TFP i,t-1 er faktorproduktiviteten året før. u i,t er et normalt fordelt stokastisk led. Hvis er lig een, vil virksomhedens faktorproduktivitet være lig med det foregående års faktorproduktivitet plus en tilfældig afvigelse. I tidsrækkeanalyser kaldes dette også en random walk model, idet væksten i produktiviteten kan beskrives som en tilfældig proces. Normalt fås en estimeret værdi for der er mindre end een, således at virksomhedens produktivitet på sigt vil nærme sig til den gennemsnitlige produktivitet, hvis der ikke opstår nye uforklarlige stød til produktiviteten, se således Oulton (1998) og Geroski (1998). Bemærk, at den langsigtede konvergens mod den gennemsnitlige produktivitet både gælder for virksomheder der ligger over såvel som for dem der ligger under gennemsnittet. I tabel 4 er vist estimater for med 1. års lag og 5. års lag opdelt på henholdsvis hovedbrancher samt store og små virksomheder. Generelt er der tale om store kortsigtede udsving i produktiviteten, idet er 0,865 med 1.års lag, hvilket betyder, at virksomheden allerede efter 1.år har tabt 15% af sin produktivitets fordel. 1 Tabet efter 5. år er til gengæld kun 23%, så der er tale om stor stabilitet på langt sigt i virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Dette tyder på, at virksomhederne generelt besidder nogle ressourcer, som det er vanskeligt for konkurrenterne at tilegne sig. Ser vi på stabiliteten inden for de enkelte brancher, er der stor forskel. Generelt er konkurrencemæssige fordele således langt mere varige inden for service, hvor der selv efter 5. år kun er slidt 19% af en given fordel eller ulempe, medens den tilsvarende nedslidning er på ca. 34% i industrien. De brancher, hvor nedslidningen er størst, er ikke overraskende fiskeri, maskinindustri samt bygge og anlæg. Transport, detailhandel og reparation er modsat brancher med en meget lav nedslidning. 1 Eller indhentet 15% af et efterslæb. 11

13 Tabel 4. Stabiliteten i virksomhedens produktivitet fra 1990 til 1997, brancheopdelt 1.års lag 5. års lag 5. års lag Alle virksomheder Store virk. Små virk. Landbrug 0,87 0,713 1,029 0,71 Fiskeri 0,761 0,538 0,302 0,523 Råstofudvinding 0,871 0,74 0,913 0,717 Fødevarer mv. 0,814 0,66 0,58 0,677 Tekstil mv. 0,798 0,651 0,456 0,715 Træ og papir 0,849 0,654 0,658 0,652 Kemikalier mv. 0,775 0,639 0,64 0,639 Maskiner mv. 0,751 0,592 0,556 0,603 Møbler 0,758 0,7 0,51 0,748 Energi og vand 0,92 0,741 1,119 1,141 Bygge- og anlæg 0,646 0,51 0,322 0,517 Detail og reperation 0,881 0,798 0,718 0,804 Hotel og restauration 0,797 0,636 0,748 0,626 Transport 0,914 0,847 0,762 0,861 Kommunikation 0,647 0,699 0,592 0,719 Bank og forsikring 0,853 0,688 1,074 0,631 Anden privat service 0,819 0,65 0,771 0,641 Offentlig sektor 0,796 0,551 1,448 0,549 Aggregeret Fremstilling 0,802 0,658 0,607 0,67 Privat service 0,89 0,81 0,843 0,807 Andre 0,75 0,603 0,737 0,594 Total 0,865 0,769 0,775 0,769 Antal observationer Note: Store virksomheder er virksomheder med 100 eller flere beskæftigede og små er virksomheder med færre ansatte. 12

14 I de sidste to søjler af tabel 4 fokuseres der på stabiliteten i produktiviteten mellem store og små virksomheder, og hvor der generelt er tale om små forskelle. Nedslidningen i løbet af de første 5 år er på ca. 23% både for små og store virksomheder, der her er defineret ved virksomheder med mere end 100 ansatte medarbejdere. Dette er overraskende, da man umiddelbart skulle forvente en større stabilitet i de store virksomheder. Blandt andet fordi de store tals lov her vil give en udjævning af produktivitets ændringer, idet omfang der er tale om flere produktionsprocesser. At nedslidningen af en produktivitets ændring i de store virksomheder er større indenfor fremstillings industrien end i de private service erhverv bidrager heller ikke til denne forklaring. Tabel 5. Overlevelses tabel for 1990-virksomheder fordelt efter produktiviteten i Antallet af virksomheder ÅR 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Samlet bestand ,75 88,67 87,94 87, ,69 79,2 77,24 76, ,84 70,63 68,44 68, ,24 63,75 61,03 63, ,96 56,05 54,12 54, ,45 49,63 47,48 48, ,66 43,62 40,86 43, Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i 1990 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. Det er velkendt, at der findes en stor mobilitet af virksomheder, hvor nye virksomheder etableres og ældre dør eller fusionerer. I tabel 5 vises en overlevelsestabel for bestanden af virksomheder i 1990 fordelt på kvartiler efter den totale faktorproduktivitet i Det ses, at godt 10% af bestanden forsvinder hvert år, således at den er reduceret til ca. det halve på blot 5 år. Da et tilsvarende antal nye virksomheder kommer til hvert år, muliggør dette naturligvis store ændringer i produktiviteten, såfremt der er forskel i produktiviteten for de to grupper. Udviklingen i bestanden tyder imidlertid ikke på, at det især er virksomheder med lav produktivitet, der stopper eller fusionerer. Bestanden i de fire produktivitetskvartiler er næsten lige stor efter de 7 år, hvor der blot er forsvundet ca. 3% flere virksomheder fra 1. kvartil med de 13

15 lavproduktive virksomheder. Yderligere fremgår det, at hele merafgangen sker første år, hvorefter udviklingen i bestanden af virksommheder fra 1991 til 1997 er parallel i de 4 produktivitets grupper. Der er således ikke tegn på, at lukningen af virksomheder især har sammenhæng med produktivitetsproblemer. Dette kan naturligvis hænge sammen med, at virksomheder med en lav produktivitet vælger at gøre en indsats for at øge produktiviteten og overleve. For at belyse dette spørgsmål, er der i Tabel 6 vist en krydstabel for de i 1995 tilbageværende virksomheder fra 1990 bestanden fordelt efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og Søjlen helt til højre viser andelen af ophørte virksomheder i perioden, og som allerede omtalt, er dødeligheden næsten den samme i de 4 produktivitets kvartiler. Tabel 6. Virksomheder fordelt efter deres produktivitet i henholdsvis 1990 og Fordeling på 1995 kvartiler samt andelen der er ophørt i % 1990 kvartiler 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Ophørte 1. kvartil 29,4 14,4 5, kvartil 11,3 27,5 14,7 2,6 43,9 3. kvartil 3, ,7 9,8 45,8 4. kvartil 1,8 2,8 9,8 40,4 45,2 Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og 1995 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. For de overlevende virksomheder er stabiliteten klart størst for virksomhederne i den øverste kvartil, hvor 40,4 % af virksomhederne stadig befinder sig efter 5 år, medens under 15% har skiftet til en lavere kvartil. I de første 3 kvartiler er det derimod under 30% af 90-bestanden, der befinder sig i samme kvartil efter de 5 år, og ca. 25% af virksomhederne skifter kvartil i løbet af perioden. Tabellen illustrerer således, at selv om den samlede produktivitetsspredning blandt virksomhederne er forholdsvis uændret over tiden, finder der store ændringer sted i den relative placering af de enkelte virksomheder. Den andel af virksomhederne der har forbedret deres relative produktivitet og har en opad transition er naturligt nok større for virksomhederne i de to nederste kvartiler, medens risikoen for en neadgående transition er størst for virksomhederne i de øverste kvartiler. 14

16 5. Konklusion Undersøgelsen analyserer produktivitetsforskelle indenfor og mellem erhvervsbrancher i Danmark på basis af en longitudinal virksomhedsdatabase, der indeholder offentliggjorte regnskabstal fra perioden 1990 til Produktiviteten måles ved den totale faktorproduktivitet, som beregnes ud fra oplysninger om virksomhedernes nettoomsætning. Det viser sig, at over 80% af forskellene i faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher, og her er spredningen især stor inden for service erhvervene. Spredningen i produktiviteten både mellem såvel som indenfor brancherne viser sig tillige, at være meget stabile over tid. En del af disse produktivitetsforskelle forklares af forskelle i konkurrenceforhold indenfor branchen. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i brancher som er meget koncentrerede samt i brancher, hvor der er store adgangsbarrierer på grund af et relativt højt kapitalbehov. Også spredningen i produktiviteten indenfor den enkelte branche kan delvis forklares af konkurrenceforholdene. Således har både koncentrationen og behovet for kapital en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen. Selv om spredningen i produktiviteten både mellem og indenfor brancher er stabil over tiden, kan der alligevel være store forskydninger i de enkelte virksomheders produktivitet. De produktivitetsfordele eller -ulemper, den enkelte virksomhed har i forhold til konkurrenterne er således ikke stationær. Generelt elimineres ca. 15% af en virksomheds produktivitetsfordel eller -ulempe inden for det første år, og yderligere ca. 10% i de efterfølgende 4 år. Endelig viser analysen, at nedlæggelse af virksomheder ved lukning eller fusion ikke umiddelbart hænger sammen med produktivitetsniveauet i den enkelte virksomhed. Dette indebærer, at virksomhedernes overlevelseschancer på lidt længer sigt kun er svagt påvirket af forskelle i den generelle produktivitet. 15

17 Litteratur Bartelsmann, E. J. (1998), Understanding Productivity: Lessons from Longitudinal Micro Datasets. Paper, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. Caves, E. Richard (1998): Industrial Organisation and New Findings on The Turnover and Mobility of Firms. Journal of Economic Literature, Vol. 36, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1997), Productivity, Competition, Financial Pressure and Corporate Governance - Some Empirical Evidence. In Silvia Biffignandi (ed): Micro- and Macrodata of Firms - Statistical Analysis and International Comparison. Physica- Verlag Heidelberg 1999, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. Working paper 99-9, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus. Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), Hvad bestemmer forekomsten og omfanget af virksomhedens F&U-investeringer? Nationaløkonomisk Tidsskrift, 137, s Geroski, P. A. (1998), An Applied Econometrician s View of Large Company Performance. Discussion Paper No. 1862, Center for Economic Policy Research. London. Jensen, Svend. E. Hougaard, Torben Sløk og Anders Sørensen (1998), Produktivitet, Beskæftigelse og Innovationspolitik. Arbejdspapir nr. 1/98. Erhvervsministeriet. Jorgenson, D. W., F. M. Galop og B. Fraumeni (1987), Productivity and US Economic Growth, North-Holland, Amsterdam. Oulton, Nicholas (1996). Competition and the Dispersion of Labour Productivity amongst UK Companies, Discussion Paper No. 103, National Institute of Economic and Social Research. London. OECD (1996), Technology and Industrial Performance, Paris. Oulton, Nicholas (1998). Competition and the dispersion of labour productivity among UK companies, Oxford Economic Papers, Vol. 50, p Salter, W. E. G. (1960). Productivity and Technical Changes. Cambridge University Press, Cambridge. 16

18 APPENDIX: Data Regnskabstallene er oprindeligt indsamlet af Købmandstandens Oplysningsbureau A/S og er baseret på de standardiserede regnskabsoplysninger, som aktieselskaber, anpartsselskaber og personligt ejede virksomheder med mere end 10 beskæftigede er pligtige til at indsende til godkendelse hos Selskabsstyrelsen. Mindst en gang om året foretager Købmandstandens Oplysningsbureau et telefon interview af hver enkelt virksomhed, for at supplere regnskabsoplysningerne med information om antallet af beskæftigede, omsætning, produkter og branchetilhørsforhold m.v. Databasen omfatter således alle virksomheder i Danmark bortset fra de personligt ejede der ikke er forpligtiget til at offentligtgøre deres regnskab. Regnskabernes periodelængde og tidspunkt er blevet omregnet til kalenderåret og i denne undersøgelse anvendes økonomiske oplysninger fra 1990 til Hver virksomhed er tildelt en branchekode på et 4-cifret NACE-niveau, og branchedata er konstrueret ved at aggregere de virksomhedsspecifikke oplysninger for hver branche. De såkaldte tomme selskaber er udeladt af denne undersøgelse, idet den kun omfatter virksomheder, der har en eller flere ansatte medarbejdere. Definition af variable Omsætning: Antal ansatte: Kapitalapparat: Markeds koncentration: Minimum efficient scale: Virksomhedens nettoomsætning Gennemsnitlig antal ansatte Virksomhedens samlede aktiver Er beregnet ved et Herfindahl indekset for 540 brancher på basis af virksomhedernes omsætning. Angiver det produktionsomfang der mindst skal nås for at producere effektivt i branchen. Her målt ved log af 1. decilomsætningen for virksomhederne i branchen. Kapitalkrav: Angiver kravet til kapital i branchen, her beregnet ved logaritmen til branche gennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Vækst i brancheomsætning: Årlig stigning i logaritmen til brancheomsætningen. Vækst i kapital: Årlig stigning i logaritmen til branchegennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Pris-omkostnings markup: Beregnet ud fra regnskabsoplysningerne som branchegennemsnit af det ordinære overskud divideret med nettoomsætningen. 17

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner

Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner 1 af 5 21-08-2013 12:58 Baggrundspapir til kapitel 10: Variabeldefinitioner I kapitel 10 analyseres, hvilke faktorer der påvirker tilgangen af nye virksomheder på tværs af brancher i Danmark. Fremgangsmåden

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Hvad driver væksten?

Hvad driver væksten? Hvad driver væksten? Syddansk Vækstforum 18. november 2011 Nikolaj Malchow-Møller, professor, PhD Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Har vi et vækstproblem? Få OECD lande har

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972

Fra rapporten om Økonomisk Demokrati afgivet i november 1972 62 Med en yderligere forenkling kan det formentlig siges, at økonomisk demokrati tilsigter at gå nye veje i fordelingspolitikken veje, der i højere grad end de traditionelle skulle gøre det muligt at forene

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen

Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen Side 1 af 8 Kap2: Suttons nedre grænse for markedskoncentrationen Den teoretiske model er oprindeligt udviklet af John Sutton. Sutton har bl.a. beskrevet modellen i bøgerne "Sunk Costs and Market Structure

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Overskud og vækst i den nye økonomi

Overskud og vækst i den nye økonomi Overskud og vækst i den nye økonomi Af Erik Strøjer Madsen og Valdemar Smith Resumé Begrebet den nye økonomi opstod 1990erne i takt med en række ændringer i den økonomiske udvikling. Blandt økonomer udviklede

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat

Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Dato: 10. april 2014 Fremtidens Detailhandel - Høringsnotat Den eksterne høring af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse, Fremtidens detailhandel, blev afsluttet 14. marts. I alt 17 virksomheder,

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015

Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens. (Cointegration) Energistyrelsen. Marts 2015 Marts 2015 Bilag 5: Økonometriske analyser af energispareindsatsens nettoeffekt (Cointegration) Indholdsfortegnelse 1. Cointegrationsanalyse 3 Introduktion til anvendte cointegrationsmodel og data 3 Enhedsrodstest

Læs mere

Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne?

Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne? Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne? Indlæg på Norges Handelshøyskoles Høstkonferanse i Oslo d. 19. oktober 2012 Af Peter Birch Sørensen Professor

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Skaber den nye økonomi højere produktivitet?*

Skaber den nye økonomi højere produktivitet?* Skaber den nye økonomi højere produktivitet?* Af Mogens Dilling-Hansen, Erik Strøjer Madsen og Valdemar Smith Resumé 90ernes kraftige og vedvarende vækst i USA og det tilhørende boom i IT-sektoren har

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 2010K1 2011K1 2012K1 2013K1 2014K1 2015K1 2016K1

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Slides til Makro 2 Forelæsning 10 24. november 2003 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen 0 ENDOGEN VÆKST BASERET PÅ R&D (F&U) I alle vores vækstmodeller - dem vi har set, og den vi skal se - er roden til langsigtet

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 175 10. It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015

Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS)

Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og service (VTS) September 2012 2 Vækstpotentiale i Velfærdsteknologi og -service Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST

ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST November 2002 Af Lise Nielsen ÅRSAGER TIL HØJ PRODUKTIVITETSVÆKST De næste mange år vil det i høj grad blive væksten i produktiviteten, der kommer til at bestemme hvor hurtigt, samfundsøkonomien vil vokse,

Læs mere

Notat Forslag til Produktivitetskommissionen

Notat Forslag til Produktivitetskommissionen DANMARKS NATIONALBANK 07. september 2012 Sagsnr.: 121109 Dokumentnr.: 1208368 Notat Forslag til Produktivitetskommissionen Produktivitetsudviklingen i Danmark har siden midten af 1990'erne været svag både

Læs mere

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984 Erik Strøjer Madsen Associate professor Department of Economics Aarhus University Fuglesangs Alle 4 8210 Århus V Denmark Phone: E-mail: ema@asb.dk Academic work experience Associate professor of Economics,

Læs mere

Estimation af lønpræmier

Estimation af lønpræmier d. 16.11.2005 LS Estimation af lønpræmier Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, efterår 2005, kapitel II Dette notat beskriver estimationen bag og beregningen af lønpræmier i Nationalregnskabets Adam erhverv.

Læs mere

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher

Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Den 9.januar 2013 Dagsordenens pkt. 2 Bilag 2: Produktivitetsforskelle på tværs af brancher Fokus på branchernes kendetegn giver anledning til en række hypoteser som i første omgang skal diskuteres i panelet

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden

Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden d. 6.10.2016 De Økonomiske Råds Sekretariat Test for strukturelle ændringer i investeringsadfærden Dette notat redegør for de stabilitetstest af forskellige tidsserier vedrørende investeringsadfærden i

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende

Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende SEPTEMBER 2009 BAG OM NYHEDERNE Søren Buchmann Petersen Chefkonsulent Produktivitet i bakgear - Dansk erhvervslivs produktivitet er faldende Der bliver produceret stadig mindre pr. arbejdstime i Danmark.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Danske virksomheders effektivitet og investeringer i forskning og udvikling Working papers 2001/4 ISSN: 1399-8897 The Danish Institute for Studies in Research and Research

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere