Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold"

Transkript

1 Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder - afhængighed af brancheforhold Erik Strøjer Madsen 1,2 Tor Eriksson 1 Valdemar Smith 3,2 Mogens Dilling-Hansen 4,2 Abstract The paper examines the dispersion in total factor productivity within and between the Danish industries. Our results show that industries with a high concentration or a high capital requirement both have a lower average productivity and a higher dispersion of productivity within the industries. At the firm level, we found a high degree of persistence in productivity as only 25% of a competitive advantage is eliminated after 4 years. Further, we found that difference in firm productivity seems to have no effect on firm exit rates from business. JEL Classification: D24, L11 Keywords: Firm productivity dispersion, total factor productivity, competition and productivity, firm performance Vi takker for mange nyttige kommentarer fra Finn Lauritzen samt øvrige deltagere ved præsentationen af papiret på Nationaløkonomisk Forenings møde på Koldingfjord januar Projektet har fået støtte fra Center for Industriøkonomi. 1: Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus; 2: Center for Industriøkonomi, Københavns Universitet; 3: Analyseinstitut for forskning og forskningspolitik, Århus; 4: Institut for økonomi, Aarhus Universitet.

2 1. Introduktion Den høje levestandard i de udviklede lande beror på en høj arbejdsproduktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, og fortsatte produktivitetsstigninger er derfor en forudsætning for fortsat stigende velstand. De traditionelle kilder til en øget arbejdsproduktivitet beror ifølge vækstteorien, først og fremmest på investering i realkapital og humankapital, men også den teknologiske udvikling og herunder omfanget af investering i forskning og udvikling udgør et vigtigt bidrag. I de aggregerede makrostudier, hvor arbejdsproduktiviteten måles ved det samlede BNP pr arbejdstime, ligger Danmark efterhånden en del efter de øvrige udviklede lande, se således OECD (1997) og Jensen mfl. (1998). Arbejdsproduktiviteten varierer imidlertid meget fra branche til branche, ja selv mellem virksomheder indenfor samme branche. Den aggregerede vækst i BNP kan derfor også være et resultat af en dynamisk proces, hvor virksomheder og brancher med en høj produktivitet ekspanderer på bekostning af de lav-produktive. Dette er velkendt fra litteraturen om økonomisk vækst, hvor William Petty allerede i det 17. århundrede påpegede, hvordan diffusionen af produktionsfaktorer fra brancher med lav produktivitet til brancher med høj produktivitet ville øge den gennemsnitlige produktivitet i økonomien. Senere vækstregnskaber har vist, at denne såkaldte Petty-effekt er årsag til en meget betydelig del af væksten i lande under udvikling, hvor forskellen i produktiviteten ofte er stor mellem fx. landbrug og industri. En række udenlandske studier har vist, at der også er store produktivitetsforskelle mellem virksomheder indenfor samme branche, se fx: Salter (1960), Bartelsman (1998), Geroski (1998), Oulton (1998) and Caves (1998). Den gennemsnitlige produktivitet i branchen afhænger derfor også af en række dynamiske forhold i branchen, hvor f. eks. skift af markedsandele fra virksomheder med lav produktivitet til virksomheder med høj produktivitet vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Salter (1960), der er et af de første virksomhedsstudier indenfor dette område, dokumenterer meget store forskelle i arbejdsproduktiviteten inden for forskellige britiske industrisektorer, og disse forskelle viser sig at være ret stabile selv over lange perioder. Salters forklaring er, at de i stor udstrækning er teknologisk bestemte, hvor de tekniske fremskridt er indbygget i nye produktionsanlæg. Produktivitetsforskelle mellem virksomhederne indenfor en branche kan derfor henføres til en forskellig alderssammensætning af virksomhedernes produktionsudstyr, visualiseret i det såkaldte Salter-diagram, der er illustreret i figur 1. 1

3 Figur 1: Produktivitets- og omkostningsforskelle på produktionsanlæg i en branche. Figuren viser branchens samlede produktion fordelt på en række produktionsanlæg, hvor de ældre anlæg har en lavere produktivitet og dermed højere driftsomkostninger. Produktionen på det nyeste anlæg Q t foregår således med variable stykomkostninger på AC, medens de variable stykomkostninger på de ældre produktionsanlæg er højere. Er de faste stykomkostninger CD på det nyeste anlæg, vil der blive investeret i et omfang, så prisen P t netop dækker de samlede stykomkostninger på AD. Det ældste anlæg i branchen, Q t-n, kan forblive produktions aktiv blot prisen dækker de variable stykomkostninger. Et fald i prisen, f.eks. som følge af investering i nye og mere effektive anlæg med lavere omkostninger, vil medføre, at de ældste anlæg tages ud af produktionen. Teorien synes umiddelbart at have størst relevans indenfor den kapitalintensive industri, hvor effektiviteten er indbygget i de enkelte generationer af produktionsapparatet. Af figuren fremgår det, at spredningen i produktiviteten mellem nye og gamle anlæg vil afhænge af forholdet mellem de faste- og de variable omkostninger, CD/AC. Er CD f.eks mindre, bliver prisen på markedet også mindre, og en del af de ældre produktionsanlæg bliver urentable og skrottes. Herved reduceres produktivitetsforskellen mellem det ældste og det nyeste anlæg. Hastigheden af den teknologiske udvikling spiller selvsagt også en rolle for spredningen, hvor en hurtigere udvikling vil øge produktivitetsforskellen mellem nye og gamle anlæg. Forskellen reduceres dog i brancher hvor graden af teknologisk imitation er stor, fordi det er let og udbredt, at kopiere know how fra de mest effektive virksomheder. Kapitalapparatets fordeling på nye og 2

4 gamle anlæg ses også at have betydning. Er der tale om brancher i vækst med meget store nyinvesteringer, vil andelen af ældre anlæg være mindre relativt til forholdene i stagnerende brancher. En stor vækst i investeringerne forventes derfor at reducere produktivitetsspredningen. Konkurrenceforholdene i branchen spiller også en rolle for størrelsen af produktivitetsforskellen mellem virksomhederne. Er der tale om begrænsninger i konkurrencen, kan prisen ligge over de totale stykomkostninger AD f.eks. med en mark-up faktor på (1+), jævnfør prislinien P t. Alt afhængig af konkurrenceforholdene vil det på et sådant marked være muligt at overleve for virksomheder med variable stykomkostninger over AD. En øget priskonkurrence i branchen der reducerer pris-omkostnings marginen kan dermed også reducere spredningen i produktiviteten ved nedlukning af ineffektive produktionsanlæg. Brancher med en lav koncentrationsgrad eller lave adgangsbarrierer må derfor forventes at have en mindre produktivitetsspredningen mellem virksomhederne. Ud over kapitalapparatets alder har en lang række andre virksomhedsspecifikke forhold ligeledes betydning for virksomhedens effektivitet. Det kan dreje sig om patenter, varemærker, eller mere generel know how vedrørende markedsføring, personaleledelse, produktionsstyring, finansiering osv. Disse ressourcer vil kunne give virksomheden en høj produktivitet og lave omkostninger, og med en høj pris-omkostnings margin vil virksomheden helt naturligt øge produktionen og opnå en større markedsandel. Dette skift af markedsandele til høj-produktive virksomheder vil øge den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Formålet med dette papir er, at analysere produktivitetsforskelle indenfor og imellem erhvervsbrancher i dansk økonomi. I det følgende afsnit redegøres der for produktivitetsspredningen indenfor hovedbrancher. Herefter opstilles der i afsnit 3 to modeller, der med udgangspunkt i markedsmæssige forhold søger at forklare de observerede forskelle i produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancher. Endelig undersøges det i afsnit 4, om produktivitetsforskellene på virksomhedsniveau er stationære over tiden, medens afsnit 5 giver en konklusion på undersøgelsen. 2. Spredning i produktivitet indenfor- og mellem brancher Resultaterne i denne undersøgelse bygger på et virksomhedsbaseret datasæt ved Center for Industriøkonomi indeholdende offentliggjorte regnskabstal for danske virksomheder fra 1990 til I appendix findes en nærmere beskrivelse af datasættet, såvel som de variable der er anvendt i denne undersøgelse. 3

5 Virksomhedens produktivitet defineres som virksomhedens totale faktorproduktivitet (TFP), og den estimeres på basis af følgende traditionelle Cobb-Douglas produktionsfunktion: (1) y it =. t + 1n it + 2 k it + 0 it y it er her logaritmen til omsætningen i år t for virksomhed i, n it er logaritmen til antal ansatte i virksomheden og k it er logaritmen til virksomhedens kapitalapparat opgjort ved summen af virksomhedens aktiver, jf. appendix.. t er årsdummy der skal opfange den generelle stigning i produktiviteten. Restleddet 0 it bliver da et mål for logaritmen til TFP it, det vil sige den afvigelse i virksomhedens produktionen, der ikke kan forklares af en øget anvendelse af arbejdskraft og kapital i det enkelte år. Da. t korrigerer for den generelle stigning i produktiviteten, angiver TFP it afvigelsen i virksomhedens totale faktor produktivitet i forhold til gennemsnittet for hele økonomien i det enkelte år. Tabel 1 viser spredningen i produktiviteten inden for hovedbrancherne målt ved såvel standardafvigelsen til logaritmen af henholdsvis arbejdsproduktiviteten og den total faktorproduktivitet i 1990 og for TFP tillige i 1996 som skitseret ovenfor. Da produktivitetsfordelingen for virksomhederne er tilnærmeligvis lognormal, giver standardafvigelsen af logaritmetransformationen et godt mål for spredningen i produktiviteten, se Oulton (1996). Hvad angår spredningen i arbejdsproduktiviteten, er denne mindre mellem danske virksomheder end mellem engelske. Den samlede standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten mellem de danske virksomheder er 0,858 i 1990, medens Oulton (1998) på basis af 45,588 virksomheder i England finder en standardafvigelse for arbejdsproduktiviteten på 1,05 i Forskellen kan dog især henføres til en større spredning i arbejdsproduktiviteten indenfor den engelske service sektor, idet standardafvigelsen for industrien lå på 0,736, der ikke er meget forskellig fra de 0,674 for fremstillingsvirksomheder i Danmark. Oulton har tillige oplysninger om værditilvækst i virksomhederne, og ved anvendelse af værditilvæksten i stedet for omsætningen i beregning af arbejdsproduktiviteten fås naturligvis en mindre spredning, da omfanget af anvendelsen af halvfabrikata varierer mellem virksomhederne. Kvalitativt ændrer det dog ikke noget i konklusionerne, og der findes da også argumenter for at anvende omsætningen i stedet for værditilvæksten i beregning af produktiviteten, se således Jorgenson mfl.(1987). 4

6 Tabel 1: Spredningen i produktiviteten indenfor hovedbrancher og aggregeret. Antal Virksomheder Arbejdsproduktivitet Total faktor produktivitet Landbrug 192 0,742 0,695 0,746 Fiskeri 45 0,663 0,479 0,549 Råstofudvinding 30 1,026 0,729 0,751 Fødevarer mv ,898 0,676 0,591 Tekstil mv ,824 0,586 0,513 Træ og papir 703 0,636 0,504 0,476 Kemikalier mv ,605 0,469 0,452 Maskiner mv ,639 0,499 0,481 Møbler 182 0,645 0,5 0,41 Energi og vand 7 0,904 0,59 0,792 Bygge- og anlæg ,577 0,462 0,444 Detail og reperation ,905 0,698 0,758 Hotel og restauration 253 0,606 0,622 0,545 Transport 658 0,867 0,721 0,805 Kommunikation 13 0,931 0,707 0,801 Bank og forsikring 415 1,114 0,936 0,877 Anden privat service ,868 0,679 0,694 Offentlig sektor 292 0,587 0,472 0,446 Aggregeret Fremstilling ,674 0,522 0,493 Privat service ,942 0,766 0,839 Andre ,644 0,517 0,52 Totalt ,858 0,677 0,729 Note: Spredningen er målt ved standardafvigelsen 5

7 Spredningen i arbejdsproduktiviteten er betydeligt større end spredningen i TFP i 1990, for samtlige brancher bortset fra Hotel og restauration. Dette skyldes naturligvis, at en del af forskellen i arbejdsproduktiviteten mellem virksomhederne kan forklares af forskelle i kapitalintensiteten, og dette forhold er der netop korrigeret for i TFP-målet. For de enkelte brancher, er spredningen generelt mindre i industrien end indenfor privat service, som har en standardafvigelse, der ligger ca. 50% over fremstillingsindustrien. Indenfor fremstillingsindustrien er det især fødevareindustrien og tekstilindustrien, der har en stor produktivitetsspredning blandt virksomhederne. Den relativt store spredning i servicesektoren kan hænge sammen med manglende konkurrence fra udlandet, medens spredningen i fødevareindustrien og tekstilindustrien næppe kan forklares ved en manglende importkonkurrence. Her er det måske betydningen af mærkevare effekt, der gør sig gældende, idet netop de to industrier har et stort salg direkte til forbrugerne. I empiriske performance analyser, har der traditionelt været focuseret på branchemæssige forskelle i virksomhedernes indtjening, vækst eller produktivitet, og forsøgt at forklare disse ved forskelle i konkurrencemiljøet i brancherne, se således Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999) for to danske undersøgelser. Det er imidlertid kun en lille del af den samlede variation i virksomhedernes succes, der kan relateres til brancheforhold. Langt de største forskelle findes indenfor den enkelte branche, og må hovedsagelig forklares med virksomhedsspecifikke forhold, men også konkurrencepresset i branchen påvirker spredningen indenfor branchen, som påpeget ovenfor. For at undersøge, hvor stor en del af spredningen der er relateret til brancheinterne forhold, foretages en dekompomering af den samlede varians efter følgende udtryk: (2) σ = θ σ + θ ( µ µ ) j j j j j j hvor 1 j er variansen i branche j, j er branche j s vægt (andel af samtlige virksomheder), µ j er den gennemsnitlige produktivitet i branche j, µ og 1 2 er henholdsvis det samlede gennemsnit og den samlede varians for alle virksomheder. Tabel 2 viser udviklingen i den samlede varians 1 2 dekomponeret på den del der hidrører fra spredningen indenfor brancherne. og den del der skyldes spredningen mellem brancherne. Dekomponeringen er foretaget ud fra en erhvervsinddeling, der følger NACE rev. 1. på 4-ciffer niveau, og spredningen mellem brancherne er beregnet residualt. Dette resulterer i ca. 400 brancher, og brancheinddelingen komme dermed tæt på et homogent marked. Det fremgår, at 6

8 spredningen er af ca. samme størrelse som i tabel 1, hvorfor den ikke er særlig følsom overfor klassificeringsniveauet for branche inddelingen. Tabel 2. Produktivitetsspredningen indenfor- og mellem brancherne, ÅR Samlet σ 2 Indenfor branchen Mellem brancher Andel indenfor θσ 2 j j θ ( µ µ ) 2 θσ j j / σ j j j j 2 2 j ,459 0,362 0,095 0, ,459 0,372 0,087 0, ,46 0,37 0,09 0, ,468 0,383 0,085 0, ,491 0,387 0,104 0, ,51 0,395 0,115 0, ,532 0,418 0,114 0, ,543 0,418 0,125 0,77 Note: Spredningen er målt ved variansen, og dekomponeringen er foretaget på basis af et 4-cifret NACE-niveau for brancheinddeling. Tabel 2 viser, at langt den største del af den samlede spredningen i den totale faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher nemlig ca. 80%, en andel der ligger ret konstant i 1990erne, når der bortses fra en svag stigning under den økonomiske krise i begyndelsen af perioden. Derimod har den samlede spredning i faktorproduktiviteten været stigende i 90erne, fra en varians på 0,459 i 1990 til 0,543 i 1997, og da andelen af spredningen indenfor brancherne har været ret konstant, må årsagerne til den øgede spredning i produktiviteten findes både i faktorer indenfor brancherne såvel som faktorer mellem brancherne. Disse resultater ligger helt på linje med resultater fra udenlandske undersøgelser, hvor spredningen i forskellige mål for virksomhedernes succes er langt større indenfor de enkelte brancher, se således Geroski (1998). Naturligvis er en stor del af disse forskelle virksomhedsspecifikke, og kan skyldes, at virksomhederne besidder forskellige ressourcer, eller at nogle virksomheder helt tilfældigt klarer sig godt. En del af spredningen kan imidlertid også henføres til en manglende konkurrence i branchen, hvor de ineffektive virksomheder kan overleve i en længre periode. I det følgende afsnit forklares spredningen i produktiviteten mellem såvel som indenfor de enkelte brancher ved forskellige mål for konkurrencepresset i branchen. 7

9 3. Konkurrencens betydning for produktivitetsspredningen Analysen tager udgangspunkt i, at øget konkurrence lægger pres på ineffektive virksomheder, der enten må øge effektiviteten, eller lade sig fortrænge fra markedet. Dette bekræftes af de estimerede modeller i tabel 3, hvor produktivitetsspredningen indenfor og mellem brancherne er søgt forklaret ved en række variable som beskriver brancheforholdene. Metodisk set er de anvendte modeller estimeret med branchespecifikke fixed-effekt på et panel fra 1990 til Den anvendte fixedeffekt estimation svarer til at introducere branche dummies i regressionen, og dermed korrigeres der for uobserveret heterogenitet mellem brancherne. Denne estimationsteknik korrigerer dermed blandt andet for den tidligere nævnte variation i omsætningen på grund af at anvendelsen af rå- og halvfabrikata varierer mellem brancherne. Modellerne er i stand til at forklare ca 75% af variationen i produktiviteten indenfor branchen, medens den forklarede andel af variationen mellem brancherne ligger på 86%. Det skal nævnes, at standardafvigelsen giver usikre estimater på spredningen i brancher, der indeholder få virksomhed, hvorfor der er valgt kun at medtage brancher med mindst 5 virksomheder i estimationen af spredningen indenfor branchen. Tabel 3 viser, at der er en signifikant større produktivitetsspredning i koncentrerede brancher, hvilket kan være et tegn på lav priskonkurrence, hvor ineffektive virksomheder kan overleve. Samtidig er den gennemsnitlige produktivitet signifikant lavere i de koncentrerede brancher, jævnfør de sidste to søjler i tabellen. Dette kan som nævnt skyldes, at der er plads til de mindre effektive virksomheder i branchen også, men hertil kommer, at et mindre omkostningspres også vil påvirke de mere effektive virksomheder i en uheldig retning. For et lignende resultat fra danske virksomheder og en uddybning af disse forhold, se Dilling-Hansen mfl. (1997) og Dilling- Hansen mfl. (1999). Også adgangsbarriererne til branchen har en signifikant effekt på produktiviteten, men med et forskelligt fortegn. Ser vi først på det gennemsnitlige kapitalkrav, her beregnet ved logaritmen til de gennemsnitlige aktiver i branchen, har denne adgangsbarrierer en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen ligesom den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i de kapitaltunge brancher. Dette støtter både Salter s hypotese om stor produktivitetsspredning i de kapitaltunge brancher og hypotesen om, at høje adgangsbarrierer mindsker konkurrencen fra potentielle konkurrenter, og efterlader et større slack i branchen, hvor der er plads til mere ineffektive virksomheder. 8

10 Tabel 3: Estimation af produktivitetsspredning indenfor og mellem brancherne, 1990 til 1997 Model til forklaring af SD indenfor branchen Afhængig variabel: 1 j 2 Model til forklaring af brancher forskelle Afhængig variabel: µ j Markeds koncentration 9,663* (4,186) 12,67** (4,972) -10,98** (3,522) -9,008 (4,789) Kapitalkrav 0,0223* (0,0106) 0,0225* 0,0106) -0,0386** (0,0081) -0,0388** (0,0081) Minimale effektive driftsstørrelse -4,505** (0,9053) -6,278** (1,400) 4,933** (0,6230) 4,283** (0,9940) Kapital pr. beskæftiget 0,0170 (0,0117) 0,0189 (0,0118) Vækst i omsætning 0,0310** (0,0063) 0,0304** (0,0065) Vækst i kapital 0,0045 (0,0087) Fremstilling * Minimal eff. Stør. Fremstilling * koncentration 0,0029 (0,0087) 2,928 (1,795) -9,620 (8,299) 1,066 (1,256) -4,164 (6,960) R 2 (adjusted) 0,744 0,7447 0,8569 0,857 Antal brancher Observations Anm: Fixed-effekt estimation for brancherne. SD er standardafvigelsen af logaritmen til TFP i virksomheden. Tallene i parentes er standardfejlen på de estimerede koefficienter. ** indikerer, at den estimerede koefficient er signifikant forskellig fra nul på 1% signifikansniveau, * på 5% niveau. Omvendt har den minimale effektive virksomhedsstørrelse, her målt ved logaritmen til den nederste decil i branchens omsætning, en signifikant positiv effekt på produktiviteten i branchen og en signifikant negativ effekt på produktivitetsstigningen. Dette resultat støtter således ikke den nævnte hypotese om, at manglende konkurrence svækker incitamentet til produktivitetsfremmende foranstaltninger i virksomhederne. Adgangsbarriererne har imidlertid en tosidet effekt på produktiviteten, da de holder de små virksomheder ude fra branchen. Det er velkendt, at sandsynligheden for at de store virksomheder investerer i forskning og udvikling er større end hos de små, se således Dilling-Hansen mfl. (1999). Brancher, der via høje adgangsbarrierer renses for 9

11 små virksomheder vil dermed få en højere produktivitet, ligesom den høje innovations aktivitet vil øge produktivitetsspredningen i branchen. Kapitalintensiteten og væksten i kapitalapparatet er medtaget for at teste, om de mere kapitalintensive brancher eller brancher med et relativt nyt kapitalapparat har en større henholdsvis mindre spredning i produktiviteten, som man skulle forvente. Dette er ikke tilfældet, da ingen af variablene er signifikante. Derimod har væksten i omsætningen en signifikant positiv indflydelse på den gennemsnitlige produktivitet i branchen. Dette kan hænge sammen med branchemæssige stordriftsfordele, men skyldes nok snarer, at brancher med en hurtig teknologisk udvikling og store produktivitetsstigninger oplever en stor vækst i afsætningen. Da tabel 1 viste en stor forskel i produktivitetsspredningen mellem fremstillingssektoren og de øvrige industrier, er der medtaget 2 krydsled, for at se om de estimerede parametre er forskellig indenfor fremstillingssektoren. Det fremgår, at der ikke er signifikante forskelle i de estimerede parametre vedrørende spredningen i produktiviteten indenfor og mellem fremstilling og øvrige sektorer. Den minimale effektive driftsstørrelse og branchekoncentrationen har en større effekt på den gennemsnitlige produktivitet i fremstilling sektoren, medens de modsat har en mindre effekt på spredningen inden for fremstillingssektoren. Men effekterne er som nævnt ikke signifikante. 4. Stabiliteten i produktivitetsforskellene inden for branchen Som vist i tabel 2, findes omkring 80% af forskellene i produktiviteten indenfor de enkelte brancher, hvoraf, en del som vist ovenfor kan forklares af konkurrence forholdene i den enkelte branche. Men selv med en uændret fordeling, kan der foregå en del mobilitet indenfor branchen, hvor nogle virksomheder øger deres produktivitet relativt, medens andre står stille og dermed falser deres produktivitet relativt til andre virksomheder. Som nævnt, har en række udenlandske studier vist, at produktivitetsforskellene er ret stabile over tid, men rangordningen af virksomhederne skifter en del. En typisk model, der har været anvendt i disse studier er følgende: (3) TFP i,t = TFP i,t-1 + u i,t 10

12 Hvor TFP i,t er den totale faktorproduktivitet i virksomhed i, år t, medens TFP i,t-1 er faktorproduktiviteten året før. u i,t er et normalt fordelt stokastisk led. Hvis er lig een, vil virksomhedens faktorproduktivitet være lig med det foregående års faktorproduktivitet plus en tilfældig afvigelse. I tidsrækkeanalyser kaldes dette også en random walk model, idet væksten i produktiviteten kan beskrives som en tilfældig proces. Normalt fås en estimeret værdi for der er mindre end een, således at virksomhedens produktivitet på sigt vil nærme sig til den gennemsnitlige produktivitet, hvis der ikke opstår nye uforklarlige stød til produktiviteten, se således Oulton (1998) og Geroski (1998). Bemærk, at den langsigtede konvergens mod den gennemsnitlige produktivitet både gælder for virksomheder der ligger over såvel som for dem der ligger under gennemsnittet. I tabel 4 er vist estimater for med 1. års lag og 5. års lag opdelt på henholdsvis hovedbrancher samt store og små virksomheder. Generelt er der tale om store kortsigtede udsving i produktiviteten, idet er 0,865 med 1.års lag, hvilket betyder, at virksomheden allerede efter 1.år har tabt 15% af sin produktivitets fordel. 1 Tabet efter 5. år er til gengæld kun 23%, så der er tale om stor stabilitet på langt sigt i virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Dette tyder på, at virksomhederne generelt besidder nogle ressourcer, som det er vanskeligt for konkurrenterne at tilegne sig. Ser vi på stabiliteten inden for de enkelte brancher, er der stor forskel. Generelt er konkurrencemæssige fordele således langt mere varige inden for service, hvor der selv efter 5. år kun er slidt 19% af en given fordel eller ulempe, medens den tilsvarende nedslidning er på ca. 34% i industrien. De brancher, hvor nedslidningen er størst, er ikke overraskende fiskeri, maskinindustri samt bygge og anlæg. Transport, detailhandel og reparation er modsat brancher med en meget lav nedslidning. 1 Eller indhentet 15% af et efterslæb. 11

13 Tabel 4. Stabiliteten i virksomhedens produktivitet fra 1990 til 1997, brancheopdelt 1.års lag 5. års lag 5. års lag Alle virksomheder Store virk. Små virk. Landbrug 0,87 0,713 1,029 0,71 Fiskeri 0,761 0,538 0,302 0,523 Råstofudvinding 0,871 0,74 0,913 0,717 Fødevarer mv. 0,814 0,66 0,58 0,677 Tekstil mv. 0,798 0,651 0,456 0,715 Træ og papir 0,849 0,654 0,658 0,652 Kemikalier mv. 0,775 0,639 0,64 0,639 Maskiner mv. 0,751 0,592 0,556 0,603 Møbler 0,758 0,7 0,51 0,748 Energi og vand 0,92 0,741 1,119 1,141 Bygge- og anlæg 0,646 0,51 0,322 0,517 Detail og reperation 0,881 0,798 0,718 0,804 Hotel og restauration 0,797 0,636 0,748 0,626 Transport 0,914 0,847 0,762 0,861 Kommunikation 0,647 0,699 0,592 0,719 Bank og forsikring 0,853 0,688 1,074 0,631 Anden privat service 0,819 0,65 0,771 0,641 Offentlig sektor 0,796 0,551 1,448 0,549 Aggregeret Fremstilling 0,802 0,658 0,607 0,67 Privat service 0,89 0,81 0,843 0,807 Andre 0,75 0,603 0,737 0,594 Total 0,865 0,769 0,775 0,769 Antal observationer Note: Store virksomheder er virksomheder med 100 eller flere beskæftigede og små er virksomheder med færre ansatte. 12

14 I de sidste to søjler af tabel 4 fokuseres der på stabiliteten i produktiviteten mellem store og små virksomheder, og hvor der generelt er tale om små forskelle. Nedslidningen i løbet af de første 5 år er på ca. 23% både for små og store virksomheder, der her er defineret ved virksomheder med mere end 100 ansatte medarbejdere. Dette er overraskende, da man umiddelbart skulle forvente en større stabilitet i de store virksomheder. Blandt andet fordi de store tals lov her vil give en udjævning af produktivitets ændringer, idet omfang der er tale om flere produktionsprocesser. At nedslidningen af en produktivitets ændring i de store virksomheder er større indenfor fremstillings industrien end i de private service erhverv bidrager heller ikke til denne forklaring. Tabel 5. Overlevelses tabel for 1990-virksomheder fordelt efter produktiviteten i Antallet af virksomheder ÅR 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Samlet bestand ,75 88,67 87,94 87, ,69 79,2 77,24 76, ,84 70,63 68,44 68, ,24 63,75 61,03 63, ,96 56,05 54,12 54, ,45 49,63 47,48 48, ,66 43,62 40,86 43, Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i 1990 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. Det er velkendt, at der findes en stor mobilitet af virksomheder, hvor nye virksomheder etableres og ældre dør eller fusionerer. I tabel 5 vises en overlevelsestabel for bestanden af virksomheder i 1990 fordelt på kvartiler efter den totale faktorproduktivitet i Det ses, at godt 10% af bestanden forsvinder hvert år, således at den er reduceret til ca. det halve på blot 5 år. Da et tilsvarende antal nye virksomheder kommer til hvert år, muliggør dette naturligvis store ændringer i produktiviteten, såfremt der er forskel i produktiviteten for de to grupper. Udviklingen i bestanden tyder imidlertid ikke på, at det især er virksomheder med lav produktivitet, der stopper eller fusionerer. Bestanden i de fire produktivitetskvartiler er næsten lige stor efter de 7 år, hvor der blot er forsvundet ca. 3% flere virksomheder fra 1. kvartil med de 13

15 lavproduktive virksomheder. Yderligere fremgår det, at hele merafgangen sker første år, hvorefter udviklingen i bestanden af virksommheder fra 1991 til 1997 er parallel i de 4 produktivitets grupper. Der er således ikke tegn på, at lukningen af virksomheder især har sammenhæng med produktivitetsproblemer. Dette kan naturligvis hænge sammen med, at virksomheder med en lav produktivitet vælger at gøre en indsats for at øge produktiviteten og overleve. For at belyse dette spørgsmål, er der i Tabel 6 vist en krydstabel for de i 1995 tilbageværende virksomheder fra 1990 bestanden fordelt efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og Søjlen helt til højre viser andelen af ophørte virksomheder i perioden, og som allerede omtalt, er dødeligheden næsten den samme i de 4 produktivitets kvartiler. Tabel 6. Virksomheder fordelt efter deres produktivitet i henholdsvis 1990 og Fordeling på 1995 kvartiler samt andelen der er ophørt i % 1990 kvartiler 1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil Ophørte 1. kvartil 29,4 14,4 5, kvartil 11,3 27,5 14,7 2,6 43,9 3. kvartil 3, ,7 9,8 45,8 4. kvartil 1,8 2,8 9,8 40,4 45,2 Note: Virksomhederne er fordelt på kvartil efter deres faktorproduktivitet i henholdsvis 1990 og 1995 i stigende orden, med de mindst produktive i 1. kvartil. For de overlevende virksomheder er stabiliteten klart størst for virksomhederne i den øverste kvartil, hvor 40,4 % af virksomhederne stadig befinder sig efter 5 år, medens under 15% har skiftet til en lavere kvartil. I de første 3 kvartiler er det derimod under 30% af 90-bestanden, der befinder sig i samme kvartil efter de 5 år, og ca. 25% af virksomhederne skifter kvartil i løbet af perioden. Tabellen illustrerer således, at selv om den samlede produktivitetsspredning blandt virksomhederne er forholdsvis uændret over tiden, finder der store ændringer sted i den relative placering af de enkelte virksomheder. Den andel af virksomhederne der har forbedret deres relative produktivitet og har en opad transition er naturligt nok større for virksomhederne i de to nederste kvartiler, medens risikoen for en neadgående transition er størst for virksomhederne i de øverste kvartiler. 14

16 5. Konklusion Undersøgelsen analyserer produktivitetsforskelle indenfor og mellem erhvervsbrancher i Danmark på basis af en longitudinal virksomhedsdatabase, der indeholder offentliggjorte regnskabstal fra perioden 1990 til Produktiviteten måles ved den totale faktorproduktivitet, som beregnes ud fra oplysninger om virksomhedernes nettoomsætning. Det viser sig, at over 80% af forskellene i faktorproduktiviteten findes indenfor de enkelte brancher, og her er spredningen især stor inden for service erhvervene. Spredningen i produktiviteten både mellem såvel som indenfor brancherne viser sig tillige, at være meget stabile over tid. En del af disse produktivitetsforskelle forklares af forskelle i konkurrenceforhold indenfor branchen. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige produktivitet er signifikant lavere i brancher som er meget koncentrerede samt i brancher, hvor der er store adgangsbarrierer på grund af et relativt højt kapitalbehov. Også spredningen i produktiviteten indenfor den enkelte branche kan delvis forklares af konkurrenceforholdene. Således har både koncentrationen og behovet for kapital en signifikant positiv effekt på produktivitetsspredningen. Selv om spredningen i produktiviteten både mellem og indenfor brancher er stabil over tiden, kan der alligevel være store forskydninger i de enkelte virksomheders produktivitet. De produktivitetsfordele eller -ulemper, den enkelte virksomhed har i forhold til konkurrenterne er således ikke stationær. Generelt elimineres ca. 15% af en virksomheds produktivitetsfordel eller -ulempe inden for det første år, og yderligere ca. 10% i de efterfølgende 4 år. Endelig viser analysen, at nedlæggelse af virksomheder ved lukning eller fusion ikke umiddelbart hænger sammen med produktivitetsniveauet i den enkelte virksomhed. Dette indebærer, at virksomhedernes overlevelseschancer på lidt længer sigt kun er svagt påvirket af forskelle i den generelle produktivitet. 15

17 Litteratur Bartelsmann, E. J. (1998), Understanding Productivity: Lessons from Longitudinal Micro Datasets. Paper, Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. Caves, E. Richard (1998): Industrial Organisation and New Findings on The Turnover and Mobility of Firms. Journal of Economic Literature, Vol. 36, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1997), Productivity, Competition, Financial Pressure and Corporate Governance - Some Empirical Evidence. In Silvia Biffignandi (ed): Micro- and Macrodata of Firms - Statistical Analysis and International Comparison. Physica- Verlag Heidelberg 1999, pp Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), The Influence of Competition and Ownership Structure on the Performance of Danish Manufacturing Firms. Working paper 99-9, Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus. Dilling-Hansen, M., T. Eriksson, E. S. Madsen and V. Smith (1999), Hvad bestemmer forekomsten og omfanget af virksomhedens F&U-investeringer? Nationaløkonomisk Tidsskrift, 137, s Geroski, P. A. (1998), An Applied Econometrician s View of Large Company Performance. Discussion Paper No. 1862, Center for Economic Policy Research. London. Jensen, Svend. E. Hougaard, Torben Sløk og Anders Sørensen (1998), Produktivitet, Beskæftigelse og Innovationspolitik. Arbejdspapir nr. 1/98. Erhvervsministeriet. Jorgenson, D. W., F. M. Galop og B. Fraumeni (1987), Productivity and US Economic Growth, North-Holland, Amsterdam. Oulton, Nicholas (1996). Competition and the Dispersion of Labour Productivity amongst UK Companies, Discussion Paper No. 103, National Institute of Economic and Social Research. London. OECD (1996), Technology and Industrial Performance, Paris. Oulton, Nicholas (1998). Competition and the dispersion of labour productivity among UK companies, Oxford Economic Papers, Vol. 50, p Salter, W. E. G. (1960). Productivity and Technical Changes. Cambridge University Press, Cambridge. 16

18 APPENDIX: Data Regnskabstallene er oprindeligt indsamlet af Købmandstandens Oplysningsbureau A/S og er baseret på de standardiserede regnskabsoplysninger, som aktieselskaber, anpartsselskaber og personligt ejede virksomheder med mere end 10 beskæftigede er pligtige til at indsende til godkendelse hos Selskabsstyrelsen. Mindst en gang om året foretager Købmandstandens Oplysningsbureau et telefon interview af hver enkelt virksomhed, for at supplere regnskabsoplysningerne med information om antallet af beskæftigede, omsætning, produkter og branchetilhørsforhold m.v. Databasen omfatter således alle virksomheder i Danmark bortset fra de personligt ejede der ikke er forpligtiget til at offentligtgøre deres regnskab. Regnskabernes periodelængde og tidspunkt er blevet omregnet til kalenderåret og i denne undersøgelse anvendes økonomiske oplysninger fra 1990 til Hver virksomhed er tildelt en branchekode på et 4-cifret NACE-niveau, og branchedata er konstrueret ved at aggregere de virksomhedsspecifikke oplysninger for hver branche. De såkaldte tomme selskaber er udeladt af denne undersøgelse, idet den kun omfatter virksomheder, der har en eller flere ansatte medarbejdere. Definition af variable Omsætning: Antal ansatte: Kapitalapparat: Markeds koncentration: Minimum efficient scale: Virksomhedens nettoomsætning Gennemsnitlig antal ansatte Virksomhedens samlede aktiver Er beregnet ved et Herfindahl indekset for 540 brancher på basis af virksomhedernes omsætning. Angiver det produktionsomfang der mindst skal nås for at producere effektivt i branchen. Her målt ved log af 1. decilomsætningen for virksomhederne i branchen. Kapitalkrav: Angiver kravet til kapital i branchen, her beregnet ved logaritmen til branche gennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Vækst i brancheomsætning: Årlig stigning i logaritmen til brancheomsætningen. Vækst i kapital: Årlig stigning i logaritmen til branchegennemsnittet af virksomhedens samlede aktiver. Pris-omkostnings markup: Beregnet ud fra regnskabsoplysningerne som branchegennemsnit af det ordinære overskud divideret med nettoomsætningen. 17

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984

Associate professor of Economics, Aarhus University, 1984- present Assistant professor of Economics, The Aarhus School of Business, 1979-1984 Erik Strøjer Madsen Associate professor Department of Economics Aarhus University Fuglesangs Alle 4 8210 Århus V Denmark Phone: E-mail: ema@asb.dk Academic work experience Associate professor of Economics,

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Kvinder i ledelse og produktivitet

Kvinder i ledelse og produktivitet Kvinder i ledelse og produktivitet Nicolai Kaarsen, Kraka 09/03/2015 Resumé I denne rapport undersøges udviklingen i andelen af kvindelige ledere samt sammenhængen mellem produktivitet og andelen af kvindelige

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm.

Schweynoch, 2003. Se eventuelt http://www.mathematik.uni-kassel.de/~fathom/projekt.htm. Projekt 8.5 Hypotesetest med anvendelse af t-test (Dette materiale har været anvendt som forberedelsesmateriale til den skriftlige prøve 01 for netforsøget) Indhold Indledning... 1 χ -test... Numeriske

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Produktivitet i Grønne Virksomheder

Produktivitet i Grønne Virksomheder Maj 2013 Produktivitet i Grønne Virksomheder For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Louise Lund Rants

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere