Forskellige formative feedback forståelser.
|
|
- Holger Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation.
2 Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer Hvad der skal læres. Vilje til at overvinde vanskeligheder. Undervisning: Kommunikation: Ser, hører og forstår henvendelsen. Feedback Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: 2
3 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Tre teoretiske perspektiver på feedback Feedback som transmission: Feedback bygger bro mellem ståsted og ønsket ståsted. Underviseren viser sammenhængene. Feedback som dialog: Feedback er at stimulere til dialog, samarbejde og fælles fortrolighed om et indhold mellem deltagerne. Underviseren er dialogpartner Feedback som konstruktion i kommunikation: Forståelse er konstruktioner i kommunikation. Misforståelser er sandsynlige. Underviseren skal ofte metakommunikere. 3
4 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som transmission Feedback: Hjælper og viser elevernes vej i læringsprocessen. Bygger på Vygotskys princip om Zonen for nærmeste udvikling. Læreren er eksperten, der har kontrol. Bestemmer retningen, som den lærende skal gå. Sker ved at læreren identificere: Kløften mellem nuværende præstation og ønskede resultat. Eleverne tilskrives en passiv rolle som modtager gennem lærerens identifikation af kløften. 4
5 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som transmission Centralt i teorien er: Eleverne udvikler et begreb for kvalitet der ligner lærerens. Det skal gøre eleverne i stand til: Overvåge kvaliteten af det der produceres under arbejdet. Betyder at eleverne ved, hvad en god opgave er. Læreren informerer ofte sin opfattelse af, hvad der er god kvalitet. Når eleverne kender standarden for god opgave vil disse (antages det) kunne iværksætte relevante tiltag, der gør at kløften kan lukkes. 5
6 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som transmission Kritikken: Ansvaret eller arbejdet er ikke på eleverne selv. Eleverne umyndiggøres når læreren kontrollerer læringsprocessen. Faren for overstyring i processen der gør at eleverne ikke kommer til at tænke selv. Faren for reproduktion for at tilfredsstille læreren. Eleverne forbliver passive i stedet for aktive deltagere i vidensproduktionen. 6
7 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som dialog. Feedback som dialog: Bygger på et samarbejdende læringsparadigme: Samarbejde, dialog og fælles drøftelse. Feedback et resultat af et dialogisk samarbejde mellem underviser og elever. Feedback opfattes som en integreret del af læringen baseret på antagelse om: 1. Elever altid er aktivt involveret i at overvåge og regulere egen præstationer. 2. Eleverne kan altid anvende relevante strategier for at nå mål. 3. Elevernes egen feedback er den vigtigste i læringsprocessen. 4. Lærerens feedback er alene en ud af flere eksterne kilder, som eleverne kan anvende i vurdering af egen fremgang. 7
8 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som dialog. Feedback som dialog: Relationen er præget af ligeværdighed. Feedback er elevernes ansvar. Egen og fuld deltagelse er helt nødvendigt. Eleverne bliver involveret som ligeværdige deltagere. Læring er ikke noget læreren sætte i gang. Læring er noget der opstår i den måde det dialogiske fællesskab er organiseret på. Kan alle elever dette og har de tilstrækkeligt med tid og energi til denne form for deltagelse? 8
9 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: Feedback som dialog. Kritikken: Arbejdsbelastningen er for stor for lærerne. Der er ikke tid, interesse eller energi til at investere i mange elevers arbejder. Læringstrykket på eleverne kan være så højt, at de kan have problemer med at udnytte læringsmuligheden i dialogerne. Eleverne har forskellige motivation for læring. Hvilke typer af feedback der vurderes som nyttige af eleverne. 9
10 Feedback som konstruktion i kommunikation: På hvilken måde kobles budskabet til egen horisont? Modtagelse - opmærksomhed Kommunikere for at skabe opmærksomhed Hvordan kan man vide om den anden kan høre, forstå og gøre det som bliver sagt? Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 10
11 3 problemstillinger i kommunikation Læring: Bliver det hørt Bliver det forstået Har det nogen effekt Undervisning: Hvad hører den anden. Hvad forstås. Hvilken effekt. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 11
12 Feedback som konstruktion i kommunikation læring Feedback er ikke noget, der gives men noget, der konstrueres på baggrund af, hvad der ses, og gives mulighed for at kommunikere om. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 12
13 Forsknings og udviklingspunkt. 1 Læring Tilgængeligheden af information. Den enkeltes adgang til dette, når det er relevant for læringsprocessen. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 13
14 Forsknings og udviklingspunkt. 2 Læring Feedback har et større potentiale til at fremme læring, når det forholder sig til et foreløbig læringsresultat. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 14
15 Forsknings- og udviklingspunkt. 3 Læring Det afgørende er ikke skriftlig eller mundtlig feedback. Det afgørende er om feedback forstås og anvendes mens der arbejdes med lærestoffet. Undervisning Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk 15
16 Metakognitiv læring udvikling af kapacitet til selviagttagelse. Refleksivt forhold til egen læring. Lære om, hvad der er lært. Tale om, hvad er endnu ikke er lært. Metakognitiv opmærksomhed. Tale om det andet der også kunne være lært. Information om ikke viden. Formativ feedback Lære at anvende feedback. Konstruktion af feedback. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: 16
17 Metakognitive læringsstrategier Klargøring af spørgsmål Undersøger forforståelser Er der viden nok om, hvad opgaven går ud på. Klargøring af spørgsmål Stille opklarende spørgsmål til allerede etablerede forståelser. Anvendes i opgaver med en vis sværhedsgrad. Som rollemodel Vise hvordan strategien anvendes Vise hvordan fagbegreber anvendes. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Mail: pok@ucn.dk 17
18 Flere principper for god feedback Tage feedbacken i anvendelse. Anvende feedbacken til at forbedre arbejdet Giver feedback mulighed for forbedringer? Forbedring kan vises ved at arbejde med feedback til lærerne Give muligheder for at gentage den samme opgave Støtte elever i at genkende næste skridt i læring. Gentagelse af opgaven inddelt i forskellige komponenter Feedback alene til opgavens fx analyse Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: pok@ucn.dk Hurtig feedback er begrænset mængde af feedback så den faktisk anvendes. 18
19 Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard: Mail: 19 Mange tak for opmærksomheden God arbejdslyst
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring
Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring Uddannelse i virkeligheden Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Program Hvor kom antagelserne om feedback fra. Hvilke praksisnære erfaringer er der høstet.
Læs mereFagligt temamøde. Metakognition, selvregulering og konsolidering. Adjunkt Dorthe Geisnæs Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Fagligt temamøde Metakognition, selvregulering og konsolidering Adjunkt Dorthe Geisnæs Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard - Mail: pok@ucn.dk 2 Forskningsprojektet
Læs mereDanish University Colleges. Feedback er ikke bare feedback. Kirkegaard, Preben Olund. Publication date: Link to publication
Danish University Colleges Feedback er ikke bare feedback Kirkegaard, Preben Olund Publication date: 2018 Link to publication Citation for pulished version (APA): Kirkegaard, P. O. Feedback er ikke bare
Læs mereNationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver. Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard
Nationalt forskningsprogram om studieaktivitetsmodellen tværgående pointer og fremtidige perspektiver Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard Studieaktivitetsmodellen fortolket og forenklet Formidling, instruktion
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereHvilket hold var du på? Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har kvalificeret mig til eksamen
Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er min vurdering, at forløbet har fremmet min læring i forhold til målene nævnt ovenfor Krydset med: A. Din læring, motivation og indsats - Det er
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDen læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen
Læs mereHvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering
s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk Forskningen
Læs mereGOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det? Hørsholm 8. april 2014 Vores arbejdsmodel GOD PRAKSIS Observation/video LEDER/VEJLEDER PÆDAGOG/LÆRER Mikael Axelsen 2 Hvad er god undervisning? Hvad ved
Læs mereMetakognition, selvregulering og konsolidering
UNDERVISNING OG LÆRING DORTHE GEISNÆS & PREBEN OLUND KIRKEGAARD Metakognition, selvregulering og konsolidering Fra teori til praksis Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard Metakognition, selvregulering
Læs mereIndikatorer for inkluderende vurderinger
ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis
Læs mereFællesseminar STU Viborg Kommune. Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015
Fællesseminar STU Viborg Kommune Golf Hotel Viborg Lørdag d. 14. marts 2015 Velkomst v. Kim PRÆSENTATION AF MADS OG THOMAS RAMMESÆTNING Forløbets formål Formålet med forløbet er at træne og kvalificere
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereDet formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens
Det formative sprog - workshop til konferencen om social resiliens Celine Ferot cand.pæd.soc Pædagogisk konsulent i CFU-UCL. Crlf@ucl.dk Sproget er som en lygte. Det vi taler om, er det vi bliver i stand
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereSynlig læring i 4 kommuner
Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE
Læs mereLÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole
LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Tabelrapport Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER, PROF.BACH. 2 1 1. UDBUDSSTED/SEMESTRE PÅ MASKINMESTER,
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereEvaluering - med fokus på eleven, som den lærende
Evaluering - med fokus på eleven, som den lærende Skoletjenesten d. 08.05.19 Birgit Schøn Konsulent Kompetencehuset Heckmann kompetencehusetheckmann.dk bs@kompetencehusetheckmann.dk facebook.com/kompetencehusetheckmann
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereAssertiv kommunikation
Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Mere energi og større gennemslagskraft Få dine budskaber ud - med respekt for dig selv og andre Går dit budskab nogle gange ikke igennem? Og bliver din gode
Læs mereAssertiv kommunikation
Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver
Læs mereOpfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen
Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: Hold BSF15, Semester 7 valgfrit element social ulighed i sundhed Dato for evaluering: juni/juli 2018 Modul/semesteransvarlig:
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs merePRAKSIS. i specialundervisningen
Når der skal sættes ord på PRAKSIS i specialundervisningen Gennem længere tid har vi i gruppe A på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation i Aalborg arbejdet med digitale bøger til vores elevgruppe.
Læs mereMetakognition, selvregulering og konsolidering
UNDERVISNING OG LÆRING DORTHE GEISNÆS & PREBEN OLUND KIRKEGAARD Metakognition, selvregulering og konsolidering Fra teori til praksis Dorthe Geisnæs og Preben Olund Kirkegaard Metakognition, selvregulering
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereINSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard
INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2
Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2 Vejledere i Greve Kommune. 18. januar 2016, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, ldj@ucc.dk, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC Mål
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs merePædagogisk evaluering
Pædagogisk evaluering Et psykologisk approach 08.03.08 disposition Hvad er evaluering? Hvordan kan vi arbejde teoretisk med formativ evaluering Empiriske fund Plads til et selvpædagogisk afsæt 1 Hvad er
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKONFLIKTHÅNDTERING. Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk
KONFLIKTHÅNDTERING Kom ud af konfliktskyen! www.henrikskovdal.dk KONFLIKTER KOSTER KASSEN Mødet med konflikter, tvister, kontroverser, diskussioner og uenigheder er en uundgåelig del af hverdagen i enhver
Læs mereSPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
BILAG 5, LÆRERNES PLANLÆGNINGSREDSKAB SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mereLÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018
LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018 Om Læringsbarometeret Læringsbarometeret har udgangspunkt i evalueringskonceptet LEARN, der spørger ind til de studerendes tilgang
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mere1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget
Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereKortlægningsproces og dialog af Social kapital
Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens
Læs mereFeedback er næste trin i kvalitetsarbejdet
Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet kl. 09.30 Morgenmad Kl. 10.00 Velkomst v./jan Christensen og Ebbe Hargbøl Hvad siger data fra elevtrivselsundersøgelserne om vores evne til at give feedback til
Læs mereUddannelsesplan Houlkærskole
VIA Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Uddannelsesplan Houlkærskole kolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereOptag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune
Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereLæringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning
Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for
Læs mereKlinisk forudsætningskrav 6. semester
Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereFaglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereVelkommen til dialogmøde
Velkommen til dialogmøde Workshop om feedback Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort oplæg om feedback teori ved Ulla Gars og Julie Tejmers Gruppedrøftelse af arbejdsspørgsmål Præsentation og opsamling
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereInnovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole
Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole Oplæg til temadag Udskoling og undervisning i eksterne læringsmiljøer Malene Skov Norup Undervisnings-og udviklingsansvarlig
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereFeedback i naturfagene og matematik
Find vejen frem VIA Videreuddannelse VIA University College Feedback i naturfagene og matematik Liv i skolen Nr. 4 november 2015 17. årgang Liv i Skolen 4/2015 Tema: Feedback i naturfagene og matematik
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mere