Program for Infrastruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Program for Infrastruktur"

Transkript

1 Program for Infrastruktur - Politisk-økonomiske pejlemærker for infrastruktur (Udkast udarbejdet af programudvalget for Infrastruktur februar 2015) Indledning Infrastruktur udgør fundamentet for et effektivt samfund og er grundlaget for en sund økonomisk udvikling. Det seneste år har budt på politisk røre om frasalg af offentlig infrastruktur. Debatterne har afsløret, at der er stor uenighed om, hvad infrastruktur er, og hvad formålet kan være med offentligt ejerskab. Samtidig er debatterne ofte kommet alt for sent i gang, fordi man ikke i tide har kunnet mobilisere den politiske debat. Dette program tager udgangspunkt i eksisterende radikal politikskabelse og analysearbejde, herunder Produktivitets Kommissionen (2014). I programmet er infrastruktur defineret til at være fælles spilleregler, systemer, information og fysiske anlæg, der danner grundlag for, at en række uafhængige enheder kan levere en service, et produkt eller en samfundsmæssig værdi til en bred andel af befolkningen. Man kan forstå infrastrukturen som to lag, hvor det nederste, den materielle / fysiske infrastruktur fungerer som platform for det øverste immaterielle lag. Fysiske anlæg og aktiver (bygninger, veje, jernbaner, rørledninger, elektriske kabler, fiberkabler, kobberkabler til telefon m.v.) er således kun en del af den samfundsmæssige infrastruktur. Det immaterielle lag er den nødvendige organisation og teknologi, der gør det muligt at udnytte infrastrukturen. Den relative værdi af de to lag varierer meget. Ved f.eks. veje er den materielle del absolut den mest værdifulde, medens den immaterielle del er altafgørende ved kommunikation og IT. Dermed er infrastruktur som en platform for tjenester. For konkrete eksempler, se bilag 2. I programmet er der set på alle former for offentlig kontrol, herunder direkte ejerskab, ejerskab via en selskabsform, regulering af privat aktivitet via lovgivning eller via aftaler med en privat ejer. Desuden er der skelnet mellem etablering eller anlæg og den efterfølgende drift. I bilag 1 er en række principper ved offentlig kontrol og regulering med infrastruktur. I bilag 2 er en række eksempler på politisk stillingtagen til samfundsmæssig infrastruktur. I bilag 3 er en liste over konkrete former for samfundsmæssig infrastruktur. Generelle målsætninger Nedenstående generelle målsætninger skal være retningsgivende for Radikale Venstres økonomiske politiske arbejde med samfundsmæssig infrastruktur, og er dækkende for både dækkende både materiel og immateriel infrastruktur. Vurder og definer offentlig kontrol med infrastruktur Formen for og graden af offentlig kontrol med infrastruktur skal vælges, så den politiske målsætning tilgodeses bedst muligt samtidig med at infrastrukturen håndteres effektivt. Ansvar og risiko til den der bærer den bedst ud fra den politiske strategi Ansvaret for opførelse, drift og risici i forhold til infrastruktur skal håndteres af den private eller offentlige aktør der kan varetage ansvaret mest effektivt og give den bedste samfundsmæssige værdi. Regulering med klare incitamenter Kontrollen med infrastruktur skal foretages med udgangspunkt i incitamenter der giver den bedste samfundsmæssige værdi og den mest effektive håndtering. Uanset om det er offentlige eller private aktører. Inddrag private aktører med ekspertise Få offentlige institutioner har en indgående erfaring med konkrete infrastruktur anlægsprojekter, hvorfor man altid bør inddrage private aktører, som bl.a. kan bidrage med international viden og specialistkompetencer. Side 1/14

2 Udgangspunktet for en politik for infrastruktur må være en politisk målsætning og en strategi for den pågældende infrastruktur. Med udgangspunkt i denne målsætning kan man fastsætte den samfundsmæssige værdi af infrastrukturen. Skal der ske en ændring af ejerskabet, må formålet være, at ændringen medfører en forøget værdi. Begrundelsen må aldrig være, at der kortsigtet kan opnås en økonomisk gevinst. En del af reguleringen af infrastruktur går på deltagelse i etablering af internationale standarder. Der skal sikres et fælles grundlag, så der opnås effektiv konkurrence indenfor en standard ikke konkurrence mellem standarder. Hvis det er muligt, bør monopoler reguleres, så der er mulighed for effektivitetsfremmende konkurrence på infrastrukturen. Målsætningerne vil blive uddybet og konkretiseret i de følgende afsnit, så de specielle sektor hensyn tilgodeses. Målsætningerne og de konkrete tiltag skal være retningsgivende for den politik, som det Radikale Venstre ønsker at føre og bidrage til en effektiv håndtering af samfundsmæssig infrastruktur i Danmark og EU. Side 2/14

3 Materiel infrastruktur Den materielle infrastruktur (fysiske infrastruktur) skaber en høj samfundsmæssig værdi ved at danne grundlag for et mere velfungerende samfund i form bl.a. en effektivisering af transport, højere energieffektivitet mv. Eksempler på materiel infrastruktur inkluderer broer, veje og el-højspændingsnet. Målsætninger Det bør være en generel målsætning, at det ikke er en offentlig aktør, som opfører og har det efterfølgende ansvar for drift og vedligehold af materiel infrastruktur. Det offentlige skal tilgodese den politiske målsætning ved at udbyde projekter på funktionskrav i fri konkurrence mellem private aktører. Ofte vil en privat aktør mere effektivt kunne varetage drift og vedligehold af infrastrukturen. Det kan være fordelagtigt, at lade en offentlig aktør have ejerskabet over aktivet, og udlicitere driften. Såfremt det i en specifik infrastruktur investering vurderes, at det vil være fordelagtigt med helt eller delvist direkte offentligt ejerskab, så bør der etableres en plan for en udfasning eller minimering af det direkte offentlige ejerskab. Naturlige monopoler Ved nogle former for infrastruktur eksisterer et naturligt monopol, der giver ejeren mulighed for tage en overpris. Derfor er offentlig kontrol nødvendig. Det gælder især for en række af de fysiske anlæg. Det giver ikke mening ud fra en samfundsøkonomisk værdibetragtning, at have to sæt jernbanespor i Danmark hvorfor der skabes et naturligt monopol. Nogle infrastrukturer har mange ejere, men kun én indenfor et bestemt geografisk område, så den enkelte forbruger kun har én leverandør. Adskillelse af anlæg og drift Ved større infrastrukturinvesteringer, som for eksempel veje, bygninger og broer skelnes der mellem anlægsperioden og driftsperioden. Et væsentligt forhold i den forbindelse er kompetencer i at håndtere risici i større projekter. Erfaringen viser, at denne risikohåndtering bedst varetages af specialiserede private virksomheder. I mange tilfælde kan det være fordelagtigt med en opdeling af ansvar, ejerskab og risici mellem en privat og en offentlig aktør. En række projekter på kommunalt, regionalt og statsligt niveau med organisering i varierende former for samarbejdsmodeller 1 mellem offentlig og private aktører, har vist fordelene ved en klar ansvarsfordeling. Erfaringer fra Danmark og udlandet har vist at offentligt privat samspil kan sikre en effektiv opførelse eller anlæg af infrastruktur-aktiver, hvor der sikres en overholdelse af budgettet og de fastsatte tidsrammer. Hvis et offentlig privat samspil omfatter både en anlægsfase og den efterfølgende driftsfase, så kan der sikres en bedre ansvarsfordeling og dermed totaløkonomi i den efterfølgende driftsperiode, og i det samlede infrastrukturprojekt. Det er vigtigt, at man vælger private aktører, der har ekspertise med projekteringen, opførelsen samt driften af infrastrukturen. Man bør også sørge for altid at udsætte både anlæg/opførelse, drift og vedligehold for konkurrence. Konkrete tiltag Nedenstående konkrete tiltag skal bidrage til at sikre de politiske målsætninger: Krav om udbud af både anlæg og drift ved offentlige infrastrukturprojekter. 1 Ofte benyttede samarbejdsformer for offentligt privat samspil inkluderer offentligt privat partnerskab (OPP) og offentlig privat samarbejde (OPS), jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Ernst & Young (EY). I OPP vil en privat aktør have ejerskab og drifts- samt vedligeholdelsesansvar i en længere kontraktperiode for et givent offentligt aktiv. I OPS vil en privat aktør have drifts- samt vedligeholdelsesansvar i en længere kontraktperiode for et givent offentligt aktiv, men ikke ejerskabet. Udliciteringer en ofte benyttet model til at overføre offentligt ansvar for opgaver, aktiviteter til en privat aktør. Derudover er andre offentlige private samarbejdsformer begyndt at vinde frem, herunder Social Impact Bonds (SIB), hvor en privat aktør overtager opgave-, aktivitets- eller procesansvar samt risikoen fra en offentlig aktør, og hvor den private aktør kun modtager honorering såfremt den konkrete opgave, aktivitet eller proces håndteres succesfuldt indenfor nogle prædefinerede krav. Side 3/14

4 Det er vigtigt at skelne mellem anlægsrisiko og den efterfølgende forretningsmæssige risiko i forbindelse med driften. Derfor bør store infrastrukturprojekter være placeret i særskilte selskaber, der evt. låner med statsgaranti. Derved erstattes en bevilling på finansloven med en lov om statslig garanti. Hvis disse selskaber også får ansvaret for driften efterfølgende vil der være et stærkt incitament til at sikre en god kvalitet, der kan driftes effektivt. Såfremt flere selskaber er i konkurrence, skal der være lige vilkår. F.eks. ved have ensartede vilkår for statsgaranterede lån til alle. Inddragelse af risikotillæg i finansieringsberegningerne ved benyttelse af offentlige kapital for bedre at kunne konkurrenceudsætte infrastruktur projekter i forhold til private konsorter, herunder konsortier mellem entreprenører, facility managers og investorer, f.eks. pensionskasser. Det er vigtigt, at man fra det offentliges side foretager en omhyggelig beregning for, hvor stor projektrisikoen er, så både anlæg og drift kan konkurrenceudsættes på lige vilkår for alle potentielle leverandører. Ved lokale monopoler, som f.eks. vand og spildevand er det nødvendigt at sikre effektivitet gennem benchmarking, og derfor er regulering nødvendig. Indenfor forsyningssektoren skal selskaberne i højere grad sættes fri, herunder gennem ophævelse af hvile i sig selv -principperne og ejerskab gennem offentlige fonde, for at skabe større grundlag for eksport og forretningsudvikling. Side 4/14

5 Immateriel infrastruktur Den immaterielle infrastruktur (ikke-fysiske infrastruktur) skaber en høj samfundsmæssig værdi ved at danne grundlag for et mere velfungerende samfund i form bl.a. åben adgang til data, fælles standarder (nationalt og i samarbejde med andre lande, herunder i EU) mv. Eksempler på immateriel infrastruktur inkluderer data-registre, IT-systemer mv. Målsætninger I et moderne samfund er den immaterielle infrastruktur (ikke-fysiske infrastruktur) værdiskabende for samfundet og derfor en vigtig del af den samfundsmæssige infrastruktur. Det kan være kompliceret at håndtere og regulere og da hvert område har sine egne forhold kan der ikke generaliseres. Det er derfor væsentligt, at der foretages konkrete analyser af hvordan offentlig kontrol anvendes til at sikre de politiske mål. Indenfor informations- og kommunikationsteknologi (IKT) området opstår der ofte monopoler, fordi etableringsomkostningerne er meget høje og omkostningerne til den enkelte transaktion er meget lav. Det betyder ofte, at vinderen tager det hele uden at være i konflikt med eksisterende konkurrencelovgivning. Derfor kræver IKT området særlige regler for at sikre effektivitet gennem konkurrence. Nedenfor er eksempler på immateriel infrastruktur med en signifikant samfundsmæssig værdi, og hvor der bør være generelle politiske målsætninger. Kommunikations infrastruktur Den digitale infrastruktur er grundlaget for det moderne velfærdsamfund og for udvikling i produktiviteten i både den private og offentlige sektor. Helt centralt står teleinfrastrukturen, internettet og kommunikationssystemer. Udbygningen af nettet kan ske på en uhensigtsmæssig måde såfremt den ikke fuldt ud tager højde for forskelle mellem de samfundsmæssige- og privatøkonomiske interesser. Hvis målsætningen er at sikre hele befolkningens mulighed for en tilstrækkelig infrastruktur vil det være hensigtsmæssigt med mulighed for mere kommunal involvering i områder, hvor der ikke er tilstrækkelig godt grundlag for en kommerciel udbygning. Datainfrastruktur Den offentlige sektor i Danmark har ansvaret for en række centrale registre som for eksempel CPR, CVR, ejendomsregistret, matrikelregisteret, tinglysningsregistrene og økonomi- og regnskabssystemer. Disse registre er fødesystemer for en række andre offentlige og private systemer. Derudover er en række enkelstående systemer en infrastruktur for vitale systemer til styring f.eks. og handel med ejendom og styring af trafik og energi. Det er helt afgørende, at det offentlige har ejerskabet af data, ophavsretten til systemerne og dokumentationen. Desuden bør det offentlige sikre at der er åbne standarder for data og snitflader og forhindre at der er lock-in til leverandører på væsentlige systemer. Systemer bør i vides muligt omfang opbygges modulært, således at moduler kan udskift i takt med nye krav og teknologiens udvikling. Der bør også stilles krav til den geografiske placering af data og systemer af hensyn til databeskyttelse og til mulighed for retablering ved katastrofer. Det offentlige bør udvikle og drive systemerne gennem udbud. Betalingsinfrastrukturen Betalingsinfrastrukturen er en central infrastruktur for både den private og offentlige sektor. Betalingssystemer er i deres natur internationale, så derfor skal der aftales internationale standarder, så dataudveksling mellem parter kan ske på lige vilkår. Det er vanskeligt på forhånd at overskue den teknologiske udvikling, konkurrenceforhold og dermed de fremtidige krav til regulering, så derfor er det væsentligt, at f.eks. Nationalbanken fortsat er en aktiv medspiller på de centrale systemer. Det er væsentligt at regulere sårbarhed og hensynet til privatlivets fred. Her spiller USA s Patriot Act en stor rolle, idet amerikanske selskaber kan tvinges til at udlevere data for betalinger, uanset om køber og sælger er danske og alt foregår i Danmark. Energisystemer Med målsætningen om at lægge mere og mere vægt på vedvarende energi er det essentielt med en bedre styring af energiproduktionen, og deraf energiudveksling med udlandet. Derudover er det centralt Side 5/14

6 for en større samfundsmæssig energieffektivitet, at man kan styre, monitorere og påvirke det generelle energiforbrug. Det vil kræve en digital infrastruktur til udveksling af data mellem de forskellige aktører. Det er væsentligt, at denne infrastruktur er baseret på åbne og frit tilgængelige standarder, så alle aktører har lige vilkår. Transportmæssige systemer Det er forventningen, at transportinfrastruktur via vejnettet vil blive signifikant i de kommende årtier. Nye teknologier kan gøre den ikke-fysiske vejinfrastruktur mere betydningsfuld til f.eks. roadpricing og til selvkørende køretøjer. Begge dele forudsætter hver sin immaterielle infrastruktur, som man fra statslig side må have ophavsret til. Det vil være naturligt, at udvikling af standarder foregår i internationalt regi gennem EU. Det forhindrer ikke, at en række opgaver inden for anlæg og drift kan overdrages til private aktører. Konkrete tiltag Nedenstående konkrete tiltag skal bidrage til at sikre de politiske målsætninger: Kommunikationsinfrastruktur: Det være hensigtsmæssigt at adskille nettet fra tjenesterne efter de samme principper, som man anvendt med hensyn til togdriften. Det er også den model kaldet funktionel separation, som Produktivitetskommissionen foreslår. En fleksibel udbygning af telenettet bør ske i privat regi, men med mulighed for lokalt besluttet kommunal involvering. Det kan for eksempel ske gennem pligt til koordinering af adgang til master og tomrør og til fiberforbindelser. Eller ved mulighed for kommunalt anlæg af for eks fibernet og Wi- Fi. Kommunale anlæg kan etableres og drives gennem udlicitering og kan stilles til rådighed for operatører gennem privatretslige aftaler Betalingsinfrastruktur: Med udgangspunkt i Nationalbankens eksisterende ansvar for pengeforsyning, valutaforhold og en smidig transaktionsafvikling mellem banker i ind- og udland, bør Nationalbanken fortsat være kraftigt involveret i opbygningen af den infrastruktur bag den digitale betalingsformidling. Selve betalingsformidlingen, herunder betalingskort bør ligge i privat regi. Energiinfrastruktur: Der skal sikres ensartede standarder, og etableres en egentlig infrastruktur for udveksling af data vedr. produktion og forbrug. Der skal være lige adgang til information i nettet. Derudover skal det gennem en ændret skatte- og afgiftspolitik sikres en incitament struktur, der tilskynder forbrugerne til at flytte forbruget, så der er bedre balance med produktionen. En effektiv konkurrence er helt central på energiområdet, hvorfor den offentlige regulering skal tilse en udpræget grad af konkurrence. Inden for den digitale infrastruktur er der behov for en stærk offentlig kontrol. Det er nødvendigt, at det offentlige har ejerskab til data og kan stille data til rådighed for andre der kan skabe værdi. Et helt specielt krav er at der tages hensyn dels til datasikkerhed, herunder persondatasikkerhed. Det sidste kan bedst ske ved at leve op til den kommende EU forordning. Side 6/14

7 Vurderinger ved overgang til offentligt eller privat ejerskab Både indenfor materiel og immateriel infrastruktur er det vigtigt med en løbende vurdering af hvordan ansvaret fordeles mellem offentlige og private aktører, og en løbende vurdering af den optimale regulering. Fokus bør være på hvordan man opnår den største samfundsmæssige værdi gennem en effektiv udnyttelse af infrastrukturen. Dermed bør rent statsfinansielle argumenter i forhold til f.eks. frasalg og overtagelse af aktiver spille en mindre rolle såfremt det nedbringer det potentielle samfundsmæssige afkast. Ved vurderinger om overgang til offentligt eller privat ejerskab af infrastruktur er det nødvendigt med et bredt funderet grundlag for beslutningen. Målsætninger Offentligt frasalg og overgang til privat ansvar kan ske, hvor man skønner, at det vil give et øget værdi for samfundet i forhold til den politiske målsætning for infrastrukturen. Det offentlige bør bevare kontrollen over de samfundsmæssige sider af opgaven og det danske samfund skal have den andel af fremtidige indtægter, som normal skattelovgivning betinger. Samfundsmæssige hensyn Ved alle offentlige infrastrukturer er der samfundsmæssige hensyn, der skal inddrages i beslutningsgrundlaget. De samfundsmæssige hensyn kan inkludere: Sundhed og uddannelse Transport, mobilitet og fremkommelighed Regional erhvervs- og samfundsudvikling Miljø og natur Sikkerhed for det enkelte individ fysisk, psykisk, integritet mm. National sikkerhed Produkter og service med politisk begrundede kvalitetskrav, som en del af public service Finanspolitisk og finansiel risiko Derudover skal være et særligt fokus på hvordan man opnår den største samfundsmæssige værdi forstået som afledte effektiviserings- og konkurrencemæssige gevinster samt de samlede totaløkonomiske samfundsmæssige gevinster i et langsigtet perspektiv. Helt konkret skal der foretages totaløkonomiske kontrolbud og samfundsmæssige værdianalyser, som skal ligge til grund for de politiske overvejelser. Offentlige private organiseringsmodeller og samarbejdsformer Overgivelse af ansvar for infrastruktur fra det offentlige til private aktører bør ikke ses som et enten/eller. Dels er der stor forskel på de forskellige områder, dels er der mulighed for et spektrum af samarbejdsformer og organiseringsmodeller. Nedenfor i tabel 1 er illustreret en række mulige organiseringsmodeller for infrastruktur i forhold til ansvarsfordelingen mellem offentlige og private aktører. På den ene side skal der tages hensyn til graden af monopolisering og dermed muligheden for effektivisering gennem konkurrence. På den anden side er der hensyntagen til den usikkerhed, der er ved anlæg og drift af infrastrukturen. Det antages her, at usikkerheden bedst kan håndteres af aktører, der er specialister indenfor området, hvilket ofte vil være private aktører. Side 7/14

8 Infrastrukturmæssige karakteristika Programudvalget for Infrastruktur En analysemæssig oversigt som tabel 1 skal bruges som grundlag for en debat om den mest hensigtsmæssige organisering i forhold til den politiske målsætning for infrastrukturen. Tabel 1: Rammer for offentlig involvering i samfundsmæssig infrastruktur Rammer for offentlig kontrol Modeller for offentligt privat samspil i forhold til samfundsmæssig infrastruktur - Høj grad af direkte kontrol og høj grad af kontrol via regulering Intet marked eller ikke velfungerende marked (Højere grad af monopol) - Mindre direkte kontrol, men kontrol via regulering - Lav grad direkte kontrol og mindre grad af kontrol via regulering Velfungerende marked eller rammebetingelser for marked (Lavere grad af monopol) - Højere usikkerhed - Høj grad af effektiviseringsmuligheder - Større interesse fra private aktører ift. samarbejde Offentligt privat samarbejde (delt offentligt privat ejerskab for aktiver og opgaver) Outsourcing af opgaver eller aktiviteter til private aktører Frasalg til privat sektor og fuldstændig markedsgørelse Lavere usikkerhed - Lav grad af effektiviseringsmuligheder - Mindre interesse fra private aktører ift. samarbejde Direkte offentligt ejerskab eller offentlige institutioner Offentligt ejede selvstændige virksomheder Kilde: Radikale Venstre Programudvalg for Infrastruktur på baggrund af Ernst & Young (EY). Helt eller delvist offentligt ejede virksomhed, der fungerer på markedsvilkår Eksempel: Folkeskolen Som et forklarende eksempel er her vist fire varianter indenfor folkeskolen, hvor selve bygningsdriften har lav usikkerhed og med lav grad af monopol. Undervisning har derimod en større usikkerhed og samtidigt er graden af monopol politisk begrundet. Derfor kan man se forskellige varianter af samarbejde indenfor den offentlige undervisningsopgave: - Private skoler hvor det eneste krav er, at de årligt skal leve op til klare krav for elevernes viden og kompetencer. Finansiering via en blanding af tilskud og brugerbetaling. (Kaldes Charter Schools i UK og USA). - Private skoler, der lever op til lovgivningsmæssige krav om timetal, lærerbemanding, eksaminer mm. Finansiering via tilskud. (Danske frie skoler). Som regel overenskomstdækkede lønaftaler - Private opfører, ejer og driver bygninger, hvor kommunen sørger for undervisning i henhold til lovgivningsmæssige krav om timetal, lærerbemanding, eksaminer mm. - Fuldt ud kommunalt ejede og drevne skoler. Bygningen af skolerne går i udbud. Konkrete tiltag Nedenstående konkrete tiltag skal bidrage til at sikre de politiske målsætninger: Forud for et frasalg kommer regeringen med en redegørelse, der med udgangspunkt i en politisk målsætning og strategi begrunder ønsket om at skille sig af med et givet aktiv. Herunder hvordan man vil sikre, at de samfundsmæssige interesser bliver varetaget. Redegørelsen skal bl.a. sikre en offentlig debat som grundlag for den politiske beslutning om salget. Redegørelsen bør indeholde: o Beregning af hvordan værdien for samfundet forøges ved at sælge fra eller frasige sig offentligt ejerskab. Det er ikke tilstrækkeligt med prisen for infrastrukturen. o Hvilke samfundsmæssige hensyn ønsker man at tage og kan de kontrolleres gennem privatretlige aftaler og/eller myndighedsregulering. o Hvad kan en privat ejer gøre bedre? o Hvilke samfundsmæssigt begrundede krav stilles til den nye operatør/ejere. o Evt. reguleringslovgivning som en del af salgsproceduren. o Evt. begrænsninger for videresalg, f.eks. reguleret i en aktionæroverenskomst. o Konsekvenser for konkurrencesituationen og den konsekvenser i form af regulering Side 8/14

9 I forbindelse med salget udarbejdes en privatretslig aftale mellem det offentlige og køberen. der sikrer, at skatten af udbyttet betales i Danmark, og at et eventuelt videresalg skal godkendes, inden det træder i kraft. Side 9/14

10 BILAG 1: Offentlig kontrol med infrastruktur og regulering Den offentlige kontrol med infrastruktur kan antage forskellige former afhængig af de specifikke samfundsmæssige hensyn, som ønskes varetaget. I tillæg hertil kan et ønske om at ændre den offentlige kontrol med infrastruktur kan udspringe af forskellige hensyn. Begge forhold er behandlet herunder. Udøvelse af offentlig kontrol over infrastruktur Den offentlige kontrol kan udøves gennem for eksempel lovgivning, regulering, direkte ejerskab, ejerskab via en selskabsform, regulering af privat aktivitet via lovgivning eller via aftaler med en privat ejer. En beskrivelse af de konkrete former for offentlig kontrol med infrastruktur er angivet herunder: Ejerskab af infrastruktur Stat, kommune eller region kan have direkte ejerskab i infrastruktur, herunder via direkte ejerskab (fuldt ejerskab eller delejerskab med andre aktionærer) eller indirekte ejerskab via selvejende institutioner, der operer på et lovgrundlag. Det offentlige ejerskab kan vedrøre både anlæg (aktivet), driften eller varetagelsen af en specifik opgave. Andre dele af ejerskabet kan varetages af private aktører, herunder via organiseringsmodeller som OPP, OPS eller anden organisering via udliciteringer eller privatretslige aftaler. Lovgivning og regulering Den offentlige kontrol kan også udøves gennem lovgivning eller regulering samt opsyn fra offentlige myndigheder. Via lovgivning og regulering kan man fra statslig side opstille de konkrete rammer for hvilket infrastrukturinvesteringer eller varetagelsen af specifikke infrastrukturopgaver varetages. Ved en markedsdannelse for specifik infrastruktur kan lovgivning samt regulering sikre varetagelsen af de offentlige interesser samtidig med at private aktørers kompetencer udnyttes i forbindelse med håndteringen af den konkrete infrastruktur via privat ejerskab af anlæg (aktiver) eller drift. Et essentielt spørgsmål ved udøvelse af offentlig kontrol over infrastruktur er hvordan en privat aktør eller ejer vil forvalte ansvar og risici i forbindelse med den konkrete infrastruktur. Overordnet er forskellen mellem privat og offentligt ejerskab af infrastrukturen, at private ikke underkastet forvaltningsloven og almindelige retssikkerhedsprincipper. Fordelene ved offentligt ejerskab er politisk kontrol, men bureaukrati og ineffektiv udnyttelse af infrastrukturen, og dermed lavere samfundsmæssig værdi, er ulempen. Ønsket at ændre graden af og / eller formen for offentlig kontrol med infrastruktur Et ønske om at ændre den offentlige kontrol med infrastruktur kan have mange forskellige årsager. F.eks. kan et ønske om at privatisere infrastrukturen udspringe af et ønske om at effektivisere udnyttelsen af et givent infrastrukturaktiv og dermed øge den samfundsmæssige værdi. Omvendt kan man ønske at erstatte en udpræget grad af regulering samt lovgivning omkring privat ejerskab af infrastruktur med en overgang til offentligt ejerskab. Igen med det formål at øge den samfundsmæssige værdi. Derudover kan nedenstående årsager være retningsgivende for et ønske om en ændring af den offentlige kontrol med infrastruktur. At andre politiske prioriteringer bedre kan honoreres, og der kan skabes et økonomisk provenu ved overgang til privat ejerskab af specifik infrastruktur. At en hastig teknologisk udvikling, ændrede strukturelle forudsætninger eller virksomhedsdynamik, medfører mulighed for en bedre udnyttelse af infrastrukturen med henblik på et større samfundsøkonomisk afkast ved privat ejerskab. At man skaber en mere fair konkurrencestruktur, hvor offentlige institutioner eller virksomheder ikke yde unfair konkurrence overfor private virksomheder, der leverer samme ydelse. At det er politisk enklere at stille krav til en privat virksomhed eller et marked end til en offentlig ejet institution. At Værdien af infrastrukturen vil stige i privat regi. Det moderne samfund er meget afhængigt af at den immaterielle infrastruktur fungerer effektivt. Side 10/14

11 BILAG 2: Eksempler på infrastruktur I bilag 3 er listet en oversigt over offentlig kontrol og ejerskab med typer af infrastruktur. Herunder er en række eksempler der understøtter bilag 3: BaneDanmark-modellen I jernbanetransporten er den materielle infrastruktur funktionelt opdelt. BaneDanmark står for udbygning, drift og vedligehold af skinner, signalsystemer og stationer. Transporten leveres af selskaber, der anvender anlæggene. Persontransporten leveres af DSB, Arriva, SJ og diverse lokalbaner. Ved udbud af strækninger sikrer man sig den bedste effektivitet. Godstransport på bane leveres p.t. af 5 selskaber. Københavns Lufthavne En lufthavn leverer ankomst og afgange til transport af passagerer og gods med fly fra mange selskaber. Det materielle anlæg består af landingsbanen, bygningerne og det nødvendige hardware og andet udstyr. Den immaterielle del består f.eks. af flyvekontrollen, paskontrol, bagagehåndteringssystemer, ventesale og de bagvedliggende IT systemer. En lufthavn af Kastrups størrelse er så vigtig for Danmark, at staten ikke burde have givet kontrollen af lufthavnen fra sig. Det er f.eks. et problem, at der er forskellige prioriteringer. En privat ejer vil prioritere efter en snæver rentabilitet, så en udvidelse med flere forretninger kan være mere attraktiv end den forlængelse af startbanerne, der er nødvendig for at de nye store fly kan betjene lufthavnen. I modsætning hertil er det klart en offentlig prioritet, at alle typer fly kan betjenes. En fortsat kontrol behøvede ikke at forhindre, at man skilte forskellige elementer ud, og at store dele af lufthavnens drift blev udliciteret. Forsyningssektoren vand og spildevand. Vandforsyning drejer sig om rent vand i tilstrækkelige mængder til alle. Der er 2600 vandforsyningsselskaber med over 10 brugere, men tre ud af fire brugere får vand fra et kommunalt selskab. Spildevandsafledning sørger for at spildevand fra beboelser og industri samt regnvand på miljømæssig forsvarlig vis ledes ud i en recipient. Den materielle infrastruktur består af rør, pumper, opsamlingstanke og rensningsanlæg. Den immaterielle består af en organisation, der sørger for løbende kontrol af kvaliteten af hhv. det rene vand og det rensede vand samt har ansvaret for vedligeholdelse samt for afregning fra forbrugere. Der er et naturligt monopol på den materielle del og derfor har området været kraftigt lovreguleret i mange år efter et hvile i sig selv princip. I de seneste år har det været diskuteret om infrastrukturen drives effektivt nok. I Holland har man gode erfaringer med at lade den materielle del forblive offentligt ejet, medens den immaterielle del udliciteres. Omvendt argumenteres der med, at vi har en meget veldrevet sektor og den bør ikke ødelægges ved for meget markedstænkning. Digital betalingsformidling Digital betalingsformidling sikrer at den enkelte borger kan betale sine regninger ved at overføre penge fra sin konto til modtagers. Den materielle del er, kabler, fibernet og andet hardware. En del af det er det generelle kommunikationsnetværk. Den immaterielle del er en meget stor overbygning i form af et digitalt netværk, servere, systemer og en lang række standarder dels for selve netværket, dels for betalingen. Den enkelte borger kan p.t. bruge forskellige tjenester som direkte overførsel via netbank, betalingsservice, Dankort, internationale kreditkort, Mobilbetaling etc. Disse tjenester gør brug af en række underliggende systemer som clearingssystemerne, Kronos, SWIFT, VISA, MasterCard etc. Den digitale infrastruktur for betalinger består således af et komplekst sæt af sammenhængende IT systemer, hvor mange aktører kan levere både ensartede og forskellige services. Af konkurrencemæssige årsager kunne det have været hensigtsmæssigt, om Nationalbanken var blevet ved med at være aktionær i NETS. Men salgets påvirkning af konkurrenceforholdene har desværre ikke været undersøgt. Side 11/14

12 IT og DATA Den materielle infrastruktur består af bygninger, netværk, hardware mm. Det er imidlertid den immaterielle del, dvs. systemerne, data og viden om begge dele, der udgør den værdifulde del af infrastrukturen. Da man solgte først Datacentralen og siden KMD, solgte man også kildekoden til systemerne. I praksis betød det, at man gav køberen monopol på at levere drift og ændringer af systemerne, hvad der har kostet kommunerne og staten dyrt i årene efter salget. Ved begge salg blev det foreslået at staten / kommunerne beholdt ejerskabet til kildekoden. Det blev afvist med den begrundelse, at det ville betyde, at salgssummen så ville blive langt lavere. Netop det viser tydeligt, hvor uheldigt det er, at man udelukkende ser på den pris, man kan opnå ved et salg, og helt ser bort fra de langsigtede omkostninger. Telekommunikation fastnet Den materielle del består af fibernet og kobbernettet. Mellem knudepunkterne kan der være flere leverandører af fibernetforbindelse, men ud til de enkelte brugere er der i praksis monopol på de sidste kilimeter ud til husstandene. Da man solgte TDC, solgte man også både kobbernettet og fibernettet med ellers ville man ikke have fået en så høj pris. Det har betydet, at TDC uanset alle forsøg på regulering i alle årene efter har haft en monopolfortjeneste. Det blev oven i købet forstærket, da TDC fik lov til at købe DONGs fibernet. Side 12/14

13 BILAG 3: Offentlig kontrol og ejerskab med typer af infrastruktur Herunder er en oversigt over offentlig kontrol og nuværende ejerskab af infrastruktur. Tabel 2: Offentlig kontrol og offentligt ejerskab af infrastruktur Stat Kommune / Region Privat Grad af regulering Bemærkning Fysiske netværk naturlige monopoler: Vand X X Høj Spildevand- og kloak X X Høj Gas X X Middel Den private del vedrører sivbrønde og større selskaber med egenproduktion og dermed spildevandsrensning. El (netværket) X X Høj Tele (fastnet og mobilnetværk) X Middel Transport netværk og transportmidler Lufthavne X X Middel Trafik- og fiskerihavne X X X Lav Jernbaner X Lav Veje og broer X X Lav Tog X X Middel Færger X X X Lav Skibe til gods X Lav Busser (X) X Lav Taxa X Middel Biler mm. X Lav Andre transportmidler (X) X Lav Herunder cykler mv. Side 13/14

14 Tabel 2: Offentlig kontrol og offentligt ejerskab af infrastruktur (fortsat) Blød infrastruktur Stat Kommune / Region Privat Grad af regulering Post X X Middel Bemærkning Tele kabelbårne tjenester X Lav Tele mobile tjenester X Lav Radio/TV og sendenet Offentlig IT infrastruktur Betalings infrastrukturen Nationalbankens pengeforsyning Uddannelses infrastrukturen Vuggestuer, Børnehaver, Folkeskoler Gymnasiale uddannelser og tekniske skoler Universiteter og andre videregående uddannelser Social- og sundheds infrastrukturen og andet X Middel X X X Middel X X Høj En række IT-systemer er udliciteret, herunder service udliciteret til KMD, CSC og andre. X Høj Den digitale pengeforsyning er privat. X X X Lav Lav X (X) Middel Hospitaler X X Høj Praktiserende læger X Høj Tandlæger X X Lav Plejehjem X X Lav Apoteker X Middel Anden statslig infrastruktur (magtmonopolet) Forsvar, Politi og Retsvæsen X Høj Fængsler og anbringelsessteder X (X) (X) Høj Selvejende institutioner med statslig betaling. Brugerbetaling i begrænset omfang. Selvejende institutioner med statslig betaling. Brugerbetaling i begrænset omfang. Selvejende institutioner med statslig betaling. Brugerbetaling i begrænset omfang. Side 14/14

Program for infrastruktur

Program for infrastruktur Program for infrastruktur Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse den 9. maj 2015 Program for Infrastruktur Politisk-økonomiske pejlemærker for infrastruktur for det Radikale

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission

Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Offentlig-privat samarbejde: Hvordan påvirkes produktiviteten? Peter Birch Sørensen Formand for den danske Produktivitetskommission Indlæg på Akademikernes Inntektspolitiske konferanse i Oslo den 12. februar

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur.

OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. INFRASTRUKTUR OM DENNE FOLDER // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens rapport om infrastruktur. Infrastruktur er en lang række ting, der er helt nødvendige for, at et land

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12

IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 IFRIC FORTOLKNINGSBIDRAG 12 Koncessionsaftaler REFERENCER: Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IFRS 1 Førstegangsanvendelse af IFRS IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF)

Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: E-mailadresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring

Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Plus500CY Ltd. Inhabilitetspolitikerklæring Resume af inhabilitetspolitikerklæringen 1. Introduktion 1.1. Denne inhabilitetspolitikerklæring konturer hvordan Plus500CY Ltd. ("Plus500" eller "Firmaet")

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen

Notat // 29/03/07. Privatiseringer under VK- og SR-regeringen Privatiseringer under VK- og SR-regeringen I OECD-landene er der siden 1980 blevet gennemført privatiseringer af en lang række statslige virksomheder. Erfaringsmæssigt medfører privatiseringer større effektivitet

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt

A/S Difko ValueBuilding III. A/S Difko. ValueBuilding-projekt 1 A/S Difko valuebuilding III ValueBuilding-projekt 2 Difko udbød i 2010 A/S Difko ValueBuilding I. I dag er flere af ejendommene steget i værdi, og én af ejendommene er allerede solgt med stor gevinst.

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab

Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab 24. SEPTEMBER 213 Resultater fra medlemsundersøgelsen om investeringer i Offentligt og Privat Partnerskab AF CHRISTINE E. NIELSEN Om notatet Forsikring & Pension har gennemført en medlemsundersøgelse blandt

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet

Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Nye forretningsmodeller for personlig mobilitet Oplæg ved konferencen Delebiler fremtidens transportløsning? Christiansborg, 13. januar 2012 Søren Have soren.have@paconsulting.com PA har dyb erfaring med

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere