Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen Resultaterne blev i dag præsenteret på et pressemøde med deltagelse af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og sundhedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen. Publicering: Anne Frølich (redaktion) og desuden med bidrag af Finn Diderichsen, Ilana Graetz, John Hsu, Allan Krasnik, Mary Reed, Michaela L. Schiøtz, Martin Strandberg-Larsen og Jes Søgaard. Syddansk Universitetsforlag. Kaiser Permanente er en privat amerikansk sundhedsvirksomhed med en årsomsætning på 300 milliarder kroner, 8,6 millioner kunder eller medlemmer, ansatte heraf læger, 455 medicinske centre og lægehuse samt 35 hospitaler. Virksomheden har opnået gode resultater i patientbehandling til en rimelig pris ud fra en amerikansk målestok. Mange mener faktisk, at virksomheden er nået længst i hele verden med alt det svære med elektroniske patientjournaler på tværs i hele sundhedsvæsenet, i samarbejde på tværs og mellem forskellige faggrupper og med patienterne selv og ikke mindst i håndteringen af de meget komplicerede forløb for patienter med flere og langvarige (kroniske) sygdomme. Vi en forskergruppe støttet af en bevilling fra Rockwool Fonden spurgte: Hvad er det de kan derovre, og hvad kan vi lære af dem? Forskningsresultaterne er formidlet i tre ph.d. - afhandlinger og en række videnskabelige artikler. Hovedresultaterne er sammenfattet i en bog, som fremlægges på pressekonferencen. Hvad fandt vi ud af? A. Kaiser Permanente er som sundhedsorganisation og ledelsesmæssigt særdeles interessant at lære af. 1

2 B. De er dygtigere til eller længere fremme med at arbejde sammen på kryds og tværs i deres sundhedsorganisation. C. De er bedre til at inddrage patienterne i behandlingen og dermed udnytte de egenomsorgsressourcer, som patienterne besidder. D. De indlægger langt færre patienter og er således formentlig dygtigere til at forebygge dyre indlæggelser. E. De er pr. medlem/indbygger 50 procent dyrere end det danske sundhedsvæsen, men det amerikanske sundhedsvæsen under ét er dobbelt så dyrt som det danske pr. indbygger. Tema A: Hvad er Kaiser Permanente? Kaiser Permanente er en integreret sundhedsvirksomhed, en såkaldt Health Maintenance Organisation, der samler både sundhedsforsikring og udbud af sundhedsydelser i en helhed Sundhedsforsikringsselskabet Kaiser Foundation Health Plan (KFHP), som er nonprofit og derfor ikke betaler skat, Medicinske centre og lægepraksis samlet i Permanente Medical Groups (PMG) som er lægepartnerejede for-profit selskaber og som får halvdelen af det samlede overskud i partnerbonus samt Kaiser Foundation Hospitals, der er non-profit datterselskaber under KFHP. I 30 ernes USA aftalte entreprenøren Henry Kaiser med lægen Sidney Garfield, at Dr. Garfield skulle lægebetjene Kaisers arbejdere og deres familier i et stort dæmningsprojekt langt fra læge- og sygehuse. Det lidt specielle var, at Dr. Garfield ikke skulle have betaling pr. lægebesøg, men et fast beløb pr. arbejder eller familie om året. Hvis han kunne holde dem sunde og raske, var det godt for arbejderne og deres familier, for Kaisers dæmningsbyggeri og for Dr. Garfields sundhedsøkonomiske regnskab. Samarbejdet udviklede sig til Kaiser Permanente og de har fastholdt princippet om forudbetalt afregning pr. medlem i stedet for stykprisbetaling pr. sundhedsydelse. I dag er der 8,6 millioner medlemmer spredt i mange delstater (men de fleste i Californien) og fortrinsvis fra store virksomheder, som KFHP tegner kontrakt med. De 8,6 millioner 2

3 medlemmer (eller deres arbejdsgivere) betaler årligt gennemsnitligt $4.500 på singlekontrakter og knap $ på familiekontrakter, hvilket giver en årsomsætning på $35 milliarder eller 300 milliarder kroner. De forskellige sundhedsudbydere i Kaiser Permanente (Medical Centers, lægepraksis, sygehusene og andre) får pengene i forudbetalte blokkontrakter, hvor de som modydelse skal servicere et bestemt antal medlemmer. Hvis der er et overskud ved årets slutning, deles det i to halvdele. Den ene halvdel får partnerne i PMG som bonus udregnet efter kvaliteten af deres lægeydelser, og den anden halvdel investerer KFHP i R&D, infrastruktur, ny teknologi, IT og lignende. Vi kan lade os inspirere af flere forhold i Kaiser Permanente som sundhedsvirksomhed, f.eks.: 1. Kaiser Permanente er en stærkt integreret virksomhed både vertikalt (forsikring og sundhedsproduktion) og horisontalt (mellem de forskellige led og niveauer i sundhedsproduktionen). Især det sidste er lykkedes bedre end i dansk sundhedsvæsen, jf. Tema B nedenfor. 2. Den vertikale integration og den langsigtede kontrakt (som fornys hvert år, men stort set er uændret siden 1955) giver stabilitet, gensidig tillid og mulighed for store og langsigtede investeringer. 3. Kaiser Permanente har lagt vægt på sammenhængende klinisk og administrativ ledelse på alle niveauer af virksomheden, også på tværs f.eks. mellem praksissektor og sygehusene. 4. Virksomheden opererer med et gensidigt eksklusivitetsprincip: Kaiser Permanentes læger og andre sundhedspersoner arbejder kun der, og Kaiser Permanentes medlemmer kan kun bruge deres forsikring hos Kaiser Permanentes læger og institutioner. 5. Der er faglig disciplin. Når man er blevet enige om nogle behandlingsprincipper, så følger man dem! 6. Det er lykkedes at forene økonomiske og sundhedsfaglige værdier aligned incentives. Honoreringsmodellen med forudbetalt betaling pr. medlem (capitation) i stedet for stykprisafregning er et eksempel. Bonus og resultatløn udregnes efter dokumenteret kvalitet i behandlingen såvel som høj produktivitet. Man bliver konstant målt på sine 3

4 faglige præstationer, og kvalitet og målingerne offentliggøres blandt kolleger i virksomheden. 7. Kaiser Permanente har investeret ca. 30 milliarder kroner i deres Health Connect deres IT-system, som binder det hele informatisk sammen (fælles elektronisk patientjournal, booking, kliniske støtteværktøjer, kommunikation med medlemmer/patienter). Kaiser Permanente anses for at være længst fremme på sundheds-it i hele verden. 8. Kaiser Permanente har læst sygdomsbilledet for det 21. århundrede og set, at det handler om kroniske sygdomme. Virksomheden har siden 1996 iværksat forløbsprogrammer for disse sygdomme og satset på tidlig opsporing, på patientuddannelse og på målrettet rettidig og koordineret indsats i de forskellige led i det sundhedsvæsen, som Kaiser Permanente er. De er anerkendt for dette, og det var dem der udviklede patient-stratificeringen, dvs. systematisk tilpasning af ydelsesindsats efter patientens behov. Det giver både faglig og økonomisk mening! Tema B: Samarbejde og koordination på kryds og tværs Et moderne sundhedsvæsen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering. Og derfor er samarbejde og koordination mellem de mange specialister placeret i forskellige sektorer og på forskellige sundhedsinstitutioner meget vigtig. Når det samarbejde og den koordination ikke fungerer, så oplever patient og borger et omsorgssvigt. Vi sammenlignede graden af samarbejde og koordination mellem specialister i forskellige dele af sundhedsvæsenet, det man kalder klinisk integration, i Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen. Vi fokuserede på familielægens perspektiv. I begge systemer spiller familielægen en vigtig rolle som tovholder og koordinator. Vi spurgte 900 familielæger ansat i Permanente Medical Centres i det nordlige Californien og 700 praktiserende læger i Danmark om deres vurdering af følgende tre spørgsmål, som vi og andre finder afgørende for klinisk integration: 1. Rettidig information på tværs: Får man (som sundhedsperson) relevant og rettidig information om patienten fra sundhedspersoner rundt om i systemet? 2. Klar rollefordeling på tværs: Er der en klar, entydig og formuleret rolle- og ansvarsfordeling for de forskellige sundhedspersoner i patientbehandlingen? 4

5 3. Klare koordinationsmekanismer på tværs: Er der formaliserede beslutnings- og koordinationsmekanismer på tværs i sundhedsvæsenet? Vi spurgte også ind til en række andre forhold, så vi kunne beregne en slags klinisk integrationsscore. I både Kaiser Permanente og i Danmark besvarede 61 procent af lægerne spørgeskemaet (550 ud af 900 hhv. 426 ud af 700 læger). Nedenstående tabel viser de observerede svarfrekvenser (Ja) til de tre spørgsmål. Tabel 1. Familielægers vurdering af klinisk integration Procent af familielæger der svarer Ja Kaiser Permanente (af Danmark (af 426 Er der på tværs i sundhedsvæsenet 550 læger) læger) Rettidig information om patienten? Klar rollefordeling om patienten? Klare koordinationsmekanismer? Kilde: Strandberg-Larsen et al., Anm. Forskelle mellem KP og danske lægers svarfrekvenser er statistisk signifikante for alle tre spørgsmål. Når man standardiserer for lægernes erfaring, køn og praksisform, så øges forskellene. Lægerne er nået længere med klinisk integration i Kaiser Permanente end i Danmark. Størst forskel mellem familielægerne i Danmark og Kaiser Permanente forekommer i vurderingen af, om der i systemet er klare koordinationsmekanismer, f.eks. nedskrevne regelsæt, aftaler og konfliktløsningsmidler. Der er forbedringspotentiale i Kaiser Permanente her, da kun halvdelen af lægerne oplever, at der findes klare koordinationsmekanismer. I Danmark oplever kun hver ottende familielæge det! Dette nedslående resultat erfarer vi, når vi spørger den profession i dansk sundhedsvæsen, som om nogen har det koordinerende ansvar for patienternes rejse i sundhedsvæsenet. Tænk sig hvis kun hver ottende danske byretsdommer fandt lovreglerne for deres domspraksis klare. 5

6 Generelt vurderer Kaiser Permanentes læger den kliniske integration som værende højere i deres system end vores egne læger gør om vores system. Svarfordelingen på følgende vurdering af klinisk integration som værende Ikke så god, Nogenlunde, God eller Meget god er hos Kaiser Permanente lægerne 24 %, 16 %, 16 % hhv. 39 % og hos de danske læger 32 %, 37 %, 20 % og 9 %. (Og så er der 5 og 2 % som ikke rigtig har nogen vurdering i de to grupper). Næsten dobbelt så mange læger i Kaiser Permanente betegner klinisk integration som værende god eller meget god i forhold til vores læger (55 versus 29 %). Og det er ikke fordi vi i Danmark er specielt dårlige til det med klinisk integration. En sammenlignende europæisk undersøgelse har lige vurderet, at danske og engelske læger er nået længst med klinisk integration. Den sammenligning skal vi være stolte af, men vi skal også lade os provokere og inspirere af erfaringerne fra Kaiser Permanente til, at vi kan blive endnu bedre. Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi bliver endnu bedre i Danmark til klinisk integration. Martin Standberg-Larsens ph.d. studier, som indgik i dette projekt støttet af Rockwool Fonden, indeholder dels ovenstående resultater men også studier af, hvad det er for faktorer, der fremmer klinisk integration. IT som fælles EPJ og lignende er vigtigt, men det er ikke hele forklaringen. Der skal også være klinisk ledelse, som kan gå på tværs, og der skal være klare beslutnings- og kommunikationsveje, så den enkelte sundhedsperson ved, hvad hun skal i den og den kliniske situation. Og så skal der være henvisningsveje både opad og nedad det skaber usikkerhed, når en læge sidder med en patient, som han egentlig godt ved, hvad den rette behandling er for; men hvis behandlingstilbuddet ikke er til stede, så kan han ikke henvise patienten videre til den rette behandling. Tema C: Patientinddragelse og egenomsorg Patientinddragelse og egenomsorg er vigtigt i Chronic Care Management eller forløbsprogrammer, som det er kommet til at hedde i Danmark. Det handler om sundhedsvæsenets tilbud om støtte til egenomsorg i form af patientuddannelse og andre tilbud, der øger patientens kompetencer og selvtillid til at kunne håndtere egne helbredsproblemer og indgå i egen løbende helbredskontrol. 6

7 Vi spurgte tilfældigt udvalgte danske sukkersygepatienter (1.533 svarede, 75 %) og tilfældigt udvalgte sukkersygepatienter i Kaiser Permanente (823 svarede, 49 %) om, hvorvidt og hvordan deres læger og sundhedsvæsen inddrog dem i deres egen behandling egenomsorg eller på engelsk self-management. Svarene sammenfattes i tabel 2 nedenfor. Vi konstaterer, at danske praktiserende læger og speciallæger på sygehusambulatorier på de fleste af de adspurgte områder er mindre dygtige til at informere og dermed inddrage patienterne end deres kolleger i Kaiser Permanente. Det siger deres patienter! Og tabel 2 viser også i tabellens nedre del, hvor vi spurgte hvad de selv gjorde, at det ikke er fordi, de danske patienter ikke spiller med. Vi spurgte også familielægerne, om de brugte redskaber eller andre virkemidler til patientinddragelse og fremme af deres patienters egenomsorg. Det gør lægerne i Kaiser Permanente meget mere end danske læger. Vi kan ikke helt forklare, hvorfor det forholder sig sådan med patientinddragelse og egenomsorg. På pressemødet vil Michaela Schiøtz, som har forestået denne del af undersøgelsen og skrevet ph.d. afhandling om det, redegøre for mulige forklaringer på de forskelle, vi ser i tabel 2 og med hensyn til lægernes brug af metoder til samme. Det kan være, fordi der er mere fokus på self-management i Kaiser Permanente, og fordi lægerne faktisk bliver målt på og får resultatløn (bonus) efter, om de inddrager patienterne. Men kom og hør mere om det. Tema D: Forebyggelse af dyre indlæggelser ved gode forløbsprogrammer? Health Maintenance Organisations i USA og Kaiser Permanente er den største af slagsen i USA har til formål at bevare medlemmernes sundhedstilstand. Det er et formål i sig selv at bevare medlemmernes sundhedstilstand, men det skal også kunne svare sig ved færre dyre indlæggelser. Det er hele forretningskonceptet. 7

8 Tabel 2. Patienter med sukkersyge i Nord-Californien (medlem af Kaiser Permanente) og i Danmark svarer på spørgsmål om inddragelse og egenomsorg. Procent patienter, der svarer Ja på Spørgsmålet spørgsmål Drøfter du med din læge Kaiser Permanente (823 af 1.674) Danmark (1.533 af 2.054) 1. Målafklaring om livsstil, medicintagning? Sygdomsforebyggelse Behandlingsplaner Planer for sundhedsfremme Livsstil: motion, diæt og vægt Bivirkninger af din medicin Revisioner af din medicinering Vigtigheden af at tage medicinen Valgmuligheder og dine præferencer i den forbindelse Test og undersøgelsesresultater Bruger I virkemidler til selvomsorg? Kommer du til patientuddannelse eller støttegrupper? Henvises du til relevante hjemmesider? Modtager du skriftlig information? Gør du selv Kaiser Permanente Danmark 15. Har du fulgt en motionsvejledning? Tager du en ordinerede medicin? Følger du de givne retningslinjer for motion og medicin? Kilde: Schiøtz et al., 2010, Paper III Anm. Frekvenser er justeret for patienternes alder, køn, uddannelse og HbA1 niveau. Forskelle i svarfrekvenser mellem Kaiser Permanente og danske patienter for spørgsmål 5, 10, 13, 15 og 17 er ikke statistisk signifikante. 8

9 Vi sammenlignede indlæggelsesfrekvenser ved forskellige sygdomsdiagnoser i Kaiser Permanente og i Danmark for patienter over 65 år. Vi forventede højere indlæggelsesfrekvenser i Danmark i forhold til Kaiser Permanente især for indlæggelsesdiagnoser, som er kroniske og hvor Kaiser Permanente siden 1996 har haft forløbsprogrammer (Chronic Care Management). Den forventning eller hypotese er baseret på tre forhold. For det første er det en del af hele forretningskonceptet for Kaiser Permanente som nærmest betegner en indlæggelse som et systemsvigt. For det andet har tidligere sammenligninger mellem Kaiser Permanente og England bekræftet lavere indlæggelsesfrekvenser i Kaiser Permanente i forhold til England. Og for det tredje er der strukturelle forskelle mellem sundhedsvæsenerne i Nordeuropa og i USA, som cet.par. betyder højere indlæggelsesfrekvens i Nordeuropa i forhold til USA og dermed også Kaiser Permanente. I Nordeuropa (Skandinavien, Storbritannien, Irland og Holland) har der i 50 år været en tendens til at samle speciallægerne på sygehuse og dermed også trække den specialiserede udredning og behandling over i sygehusregi. Samme tendens har ikke fundet sted i USA i samme grad. Her er sygehusene primært forbeholdt de meget højteknologiske interventioner, og megen udredning og behandling forbliver i praksisregi uden for murene. Og det gælder i særlig grad Kaiser Permanente som har udviklet store Medical Centers, hvor der er ansat mange forskellige speciallæger og andre specialister, som tilbyder mange af de undersøgelser og behandlinger, som i Danmark finder sted på sygehuse. Sidstnævnte forhold skal man selvfølgelig iagttage, når indlæggelsesfrekvenser sammenlignes. Ikke desto mindre er nogle af forskellene nedenfor i tabel 3 overraskende store. 9

10 Tabel 3. Alders- og kønsstandardiserede indlæggelsesfrekvenser for seks indlæggelsesdiagnoser i Kaiser Permanente og Danmark Gennemsnit af Frekvenser pr personår. Personer over 65 år. Diagnose Kaiser Permanente Danmark Ratio: DK/KP Smerter i bryst/hjerte 123, ,0 12,1 Hjertesvigt 1.117, ,2 1,1 KOL 609, ,5 3,9 Diabetes 420, ,0 2,5 Forhøjet blodtryk 67,8 742,3 10,9 Blindtarmsbetændelse 60,0 65,5 1,1 Kilde: Schiøtz et al., 2010, Paper II. Indlæggelsesfrekvenser for angina pectoris er 12 gange større i Danmark end i Kaiser Permanente, for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er den 4 gange større, for diabetes 2-3 gange større, for patienter med forhøjet blodtryk 11 gange større, medens der for kontrolsygdommen blindtarmsbetændelse ikke er nogen forskel mellem de to sundhedsvæseners indlæggelsesfrekvenser. Den eneste kroniske sygdom, for hvilken vi ikke observerede væsentlige forskelle i indlæggelsesfrekvens var hjertesvigt (svagt hjerte). Vi fandt også forskelle i genindlæggelsesfrekvenser, men ikke helt så store. Tema E: Kan vi spare penge ved at efterligne Kaiser Permanente i Danmark? Lægen bag Kaiser Permanente, Dr. Garfield, skulle også tjene penge. Kaiser Permanente skal tjene penge i et konkurrenceudsat sundhedsmarked, så de kan overleve og investere i morgendagens Kaiser Permanente og til bonus til partnerne i Permanente Medical Groups. Det danske sundhedsvæsen skal om ikke tjene penge til nogen, så skal vi ligesom alle andre sundhedsvæsener have ændret hældning på sundhedsudgiftskurverne. Vi ville gerne have undersøgt de sundhedsøkonomiske spørgsmål endnu grundigere, men vi nøjedes med to spørgsmål: Er Kaiser Permanente pr. medlem billigere end det danske sundhedsvæsen er pr. indbygger? Og sparer Kaiser Permanente penge ved deres forløbsprogrammer (Chronic Care Management)? 10

11 Vi sammenlignede udgifter til en nogenlunde ens ydelseskurv i Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen for en alders- og uddannelsesstandardiseret befolkning opgjort i købekraftsjusterede dollars. Vi fandt at den gennemsnitlige medlemsudgift i Kaiser Permanente er $1.951 om året mod en pr. indbygger udgift i Danmark på $1.228 om året i år Vi har simpelthen ikke nyere tal for Kaiser Permanente. Kaiser Permanente er altså godt 50 procent dyrere end det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke så meget dyrere end det gennemsnitlige amerikanske sundhedsvæsen er; det er mere end dobbelt så dyrt som det danske sundhedsvæsen pr. indbygger. Og har Kaiser Permanente selv sparet penge ved deres forløbsprogrammer, som de introducerede i 1996? De har selv beregnet udgifterne pr. medlem med en kronisk sygdom og publiceret resultaterne frem til Her måtte de konstatere,at udgifterne pr. medlem med en kronisk sygdom steg med 10 til 30 procent over seks år. Siden har de ikke villet publicere deres egne økonomiske nøgletal for deres kroniske patientudgifter. Men det forlyder, at de ikke tjener penge på forløbsprogrammerne. De er cost-effective, som man siger, - dvs. man får meget sundhed for pengene, men man sparer altså ikke ligefrem penge på dem. Vi ville gerne gå grundigere ind i spørgsmålet om cost-effectiveness, men det må vente til en anden gang. 11

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? 85862_sundhedsvaesen_r_.indd 1 10-02-2011 14:21:27 85862_sundhedsvaesen_r_.indd 2 10-02-2011 14:21:27 Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere