Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen"

Transkript

1 Hovedresultater fra det sammenlignende projekt mellem Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen Resultaterne blev i dag præsenteret på et pressemøde med deltagelse af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og sundhedspolitisk ordfører for Socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen. Publicering: Anne Frølich (redaktion) og desuden med bidrag af Finn Diderichsen, Ilana Graetz, John Hsu, Allan Krasnik, Mary Reed, Michaela L. Schiøtz, Martin Strandberg-Larsen og Jes Søgaard. Syddansk Universitetsforlag. Kaiser Permanente er en privat amerikansk sundhedsvirksomhed med en årsomsætning på 300 milliarder kroner, 8,6 millioner kunder eller medlemmer, ansatte heraf læger, 455 medicinske centre og lægehuse samt 35 hospitaler. Virksomheden har opnået gode resultater i patientbehandling til en rimelig pris ud fra en amerikansk målestok. Mange mener faktisk, at virksomheden er nået længst i hele verden med alt det svære med elektroniske patientjournaler på tværs i hele sundhedsvæsenet, i samarbejde på tværs og mellem forskellige faggrupper og med patienterne selv og ikke mindst i håndteringen af de meget komplicerede forløb for patienter med flere og langvarige (kroniske) sygdomme. Vi en forskergruppe støttet af en bevilling fra Rockwool Fonden spurgte: Hvad er det de kan derovre, og hvad kan vi lære af dem? Forskningsresultaterne er formidlet i tre ph.d. - afhandlinger og en række videnskabelige artikler. Hovedresultaterne er sammenfattet i en bog, som fremlægges på pressekonferencen. Hvad fandt vi ud af? A. Kaiser Permanente er som sundhedsorganisation og ledelsesmæssigt særdeles interessant at lære af. 1

2 B. De er dygtigere til eller længere fremme med at arbejde sammen på kryds og tværs i deres sundhedsorganisation. C. De er bedre til at inddrage patienterne i behandlingen og dermed udnytte de egenomsorgsressourcer, som patienterne besidder. D. De indlægger langt færre patienter og er således formentlig dygtigere til at forebygge dyre indlæggelser. E. De er pr. medlem/indbygger 50 procent dyrere end det danske sundhedsvæsen, men det amerikanske sundhedsvæsen under ét er dobbelt så dyrt som det danske pr. indbygger. Tema A: Hvad er Kaiser Permanente? Kaiser Permanente er en integreret sundhedsvirksomhed, en såkaldt Health Maintenance Organisation, der samler både sundhedsforsikring og udbud af sundhedsydelser i en helhed Sundhedsforsikringsselskabet Kaiser Foundation Health Plan (KFHP), som er nonprofit og derfor ikke betaler skat, Medicinske centre og lægepraksis samlet i Permanente Medical Groups (PMG) som er lægepartnerejede for-profit selskaber og som får halvdelen af det samlede overskud i partnerbonus samt Kaiser Foundation Hospitals, der er non-profit datterselskaber under KFHP. I 30 ernes USA aftalte entreprenøren Henry Kaiser med lægen Sidney Garfield, at Dr. Garfield skulle lægebetjene Kaisers arbejdere og deres familier i et stort dæmningsprojekt langt fra læge- og sygehuse. Det lidt specielle var, at Dr. Garfield ikke skulle have betaling pr. lægebesøg, men et fast beløb pr. arbejder eller familie om året. Hvis han kunne holde dem sunde og raske, var det godt for arbejderne og deres familier, for Kaisers dæmningsbyggeri og for Dr. Garfields sundhedsøkonomiske regnskab. Samarbejdet udviklede sig til Kaiser Permanente og de har fastholdt princippet om forudbetalt afregning pr. medlem i stedet for stykprisbetaling pr. sundhedsydelse. I dag er der 8,6 millioner medlemmer spredt i mange delstater (men de fleste i Californien) og fortrinsvis fra store virksomheder, som KFHP tegner kontrakt med. De 8,6 millioner 2

3 medlemmer (eller deres arbejdsgivere) betaler årligt gennemsnitligt $4.500 på singlekontrakter og knap $ på familiekontrakter, hvilket giver en årsomsætning på $35 milliarder eller 300 milliarder kroner. De forskellige sundhedsudbydere i Kaiser Permanente (Medical Centers, lægepraksis, sygehusene og andre) får pengene i forudbetalte blokkontrakter, hvor de som modydelse skal servicere et bestemt antal medlemmer. Hvis der er et overskud ved årets slutning, deles det i to halvdele. Den ene halvdel får partnerne i PMG som bonus udregnet efter kvaliteten af deres lægeydelser, og den anden halvdel investerer KFHP i R&D, infrastruktur, ny teknologi, IT og lignende. Vi kan lade os inspirere af flere forhold i Kaiser Permanente som sundhedsvirksomhed, f.eks.: 1. Kaiser Permanente er en stærkt integreret virksomhed både vertikalt (forsikring og sundhedsproduktion) og horisontalt (mellem de forskellige led og niveauer i sundhedsproduktionen). Især det sidste er lykkedes bedre end i dansk sundhedsvæsen, jf. Tema B nedenfor. 2. Den vertikale integration og den langsigtede kontrakt (som fornys hvert år, men stort set er uændret siden 1955) giver stabilitet, gensidig tillid og mulighed for store og langsigtede investeringer. 3. Kaiser Permanente har lagt vægt på sammenhængende klinisk og administrativ ledelse på alle niveauer af virksomheden, også på tværs f.eks. mellem praksissektor og sygehusene. 4. Virksomheden opererer med et gensidigt eksklusivitetsprincip: Kaiser Permanentes læger og andre sundhedspersoner arbejder kun der, og Kaiser Permanentes medlemmer kan kun bruge deres forsikring hos Kaiser Permanentes læger og institutioner. 5. Der er faglig disciplin. Når man er blevet enige om nogle behandlingsprincipper, så følger man dem! 6. Det er lykkedes at forene økonomiske og sundhedsfaglige værdier aligned incentives. Honoreringsmodellen med forudbetalt betaling pr. medlem (capitation) i stedet for stykprisafregning er et eksempel. Bonus og resultatløn udregnes efter dokumenteret kvalitet i behandlingen såvel som høj produktivitet. Man bliver konstant målt på sine 3

4 faglige præstationer, og kvalitet og målingerne offentliggøres blandt kolleger i virksomheden. 7. Kaiser Permanente har investeret ca. 30 milliarder kroner i deres Health Connect deres IT-system, som binder det hele informatisk sammen (fælles elektronisk patientjournal, booking, kliniske støtteværktøjer, kommunikation med medlemmer/patienter). Kaiser Permanente anses for at være længst fremme på sundheds-it i hele verden. 8. Kaiser Permanente har læst sygdomsbilledet for det 21. århundrede og set, at det handler om kroniske sygdomme. Virksomheden har siden 1996 iværksat forløbsprogrammer for disse sygdomme og satset på tidlig opsporing, på patientuddannelse og på målrettet rettidig og koordineret indsats i de forskellige led i det sundhedsvæsen, som Kaiser Permanente er. De er anerkendt for dette, og det var dem der udviklede patient-stratificeringen, dvs. systematisk tilpasning af ydelsesindsats efter patientens behov. Det giver både faglig og økonomisk mening! Tema B: Samarbejde og koordination på kryds og tværs Et moderne sundhedsvæsen er kendetegnet ved en meget høj grad af specialisering. Og derfor er samarbejde og koordination mellem de mange specialister placeret i forskellige sektorer og på forskellige sundhedsinstitutioner meget vigtig. Når det samarbejde og den koordination ikke fungerer, så oplever patient og borger et omsorgssvigt. Vi sammenlignede graden af samarbejde og koordination mellem specialister i forskellige dele af sundhedsvæsenet, det man kalder klinisk integration, i Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen. Vi fokuserede på familielægens perspektiv. I begge systemer spiller familielægen en vigtig rolle som tovholder og koordinator. Vi spurgte 900 familielæger ansat i Permanente Medical Centres i det nordlige Californien og 700 praktiserende læger i Danmark om deres vurdering af følgende tre spørgsmål, som vi og andre finder afgørende for klinisk integration: 1. Rettidig information på tværs: Får man (som sundhedsperson) relevant og rettidig information om patienten fra sundhedspersoner rundt om i systemet? 2. Klar rollefordeling på tværs: Er der en klar, entydig og formuleret rolle- og ansvarsfordeling for de forskellige sundhedspersoner i patientbehandlingen? 4

5 3. Klare koordinationsmekanismer på tværs: Er der formaliserede beslutnings- og koordinationsmekanismer på tværs i sundhedsvæsenet? Vi spurgte også ind til en række andre forhold, så vi kunne beregne en slags klinisk integrationsscore. I både Kaiser Permanente og i Danmark besvarede 61 procent af lægerne spørgeskemaet (550 ud af 900 hhv. 426 ud af 700 læger). Nedenstående tabel viser de observerede svarfrekvenser (Ja) til de tre spørgsmål. Tabel 1. Familielægers vurdering af klinisk integration Procent af familielæger der svarer Ja Kaiser Permanente (af Danmark (af 426 Er der på tværs i sundhedsvæsenet 550 læger) læger) Rettidig information om patienten? Klar rollefordeling om patienten? Klare koordinationsmekanismer? Kilde: Strandberg-Larsen et al., Anm. Forskelle mellem KP og danske lægers svarfrekvenser er statistisk signifikante for alle tre spørgsmål. Når man standardiserer for lægernes erfaring, køn og praksisform, så øges forskellene. Lægerne er nået længere med klinisk integration i Kaiser Permanente end i Danmark. Størst forskel mellem familielægerne i Danmark og Kaiser Permanente forekommer i vurderingen af, om der i systemet er klare koordinationsmekanismer, f.eks. nedskrevne regelsæt, aftaler og konfliktløsningsmidler. Der er forbedringspotentiale i Kaiser Permanente her, da kun halvdelen af lægerne oplever, at der findes klare koordinationsmekanismer. I Danmark oplever kun hver ottende familielæge det! Dette nedslående resultat erfarer vi, når vi spørger den profession i dansk sundhedsvæsen, som om nogen har det koordinerende ansvar for patienternes rejse i sundhedsvæsenet. Tænk sig hvis kun hver ottende danske byretsdommer fandt lovreglerne for deres domspraksis klare. 5

6 Generelt vurderer Kaiser Permanentes læger den kliniske integration som værende højere i deres system end vores egne læger gør om vores system. Svarfordelingen på følgende vurdering af klinisk integration som værende Ikke så god, Nogenlunde, God eller Meget god er hos Kaiser Permanente lægerne 24 %, 16 %, 16 % hhv. 39 % og hos de danske læger 32 %, 37 %, 20 % og 9 %. (Og så er der 5 og 2 % som ikke rigtig har nogen vurdering i de to grupper). Næsten dobbelt så mange læger i Kaiser Permanente betegner klinisk integration som værende god eller meget god i forhold til vores læger (55 versus 29 %). Og det er ikke fordi vi i Danmark er specielt dårlige til det med klinisk integration. En sammenlignende europæisk undersøgelse har lige vurderet, at danske og engelske læger er nået længst med klinisk integration. Den sammenligning skal vi være stolte af, men vi skal også lade os provokere og inspirere af erfaringerne fra Kaiser Permanente til, at vi kan blive endnu bedre. Vi har ikke alle svarene på, hvordan vi bliver endnu bedre i Danmark til klinisk integration. Martin Standberg-Larsens ph.d. studier, som indgik i dette projekt støttet af Rockwool Fonden, indeholder dels ovenstående resultater men også studier af, hvad det er for faktorer, der fremmer klinisk integration. IT som fælles EPJ og lignende er vigtigt, men det er ikke hele forklaringen. Der skal også være klinisk ledelse, som kan gå på tværs, og der skal være klare beslutnings- og kommunikationsveje, så den enkelte sundhedsperson ved, hvad hun skal i den og den kliniske situation. Og så skal der være henvisningsveje både opad og nedad det skaber usikkerhed, når en læge sidder med en patient, som han egentlig godt ved, hvad den rette behandling er for; men hvis behandlingstilbuddet ikke er til stede, så kan han ikke henvise patienten videre til den rette behandling. Tema C: Patientinddragelse og egenomsorg Patientinddragelse og egenomsorg er vigtigt i Chronic Care Management eller forløbsprogrammer, som det er kommet til at hedde i Danmark. Det handler om sundhedsvæsenets tilbud om støtte til egenomsorg i form af patientuddannelse og andre tilbud, der øger patientens kompetencer og selvtillid til at kunne håndtere egne helbredsproblemer og indgå i egen løbende helbredskontrol. 6

7 Vi spurgte tilfældigt udvalgte danske sukkersygepatienter (1.533 svarede, 75 %) og tilfældigt udvalgte sukkersygepatienter i Kaiser Permanente (823 svarede, 49 %) om, hvorvidt og hvordan deres læger og sundhedsvæsen inddrog dem i deres egen behandling egenomsorg eller på engelsk self-management. Svarene sammenfattes i tabel 2 nedenfor. Vi konstaterer, at danske praktiserende læger og speciallæger på sygehusambulatorier på de fleste af de adspurgte områder er mindre dygtige til at informere og dermed inddrage patienterne end deres kolleger i Kaiser Permanente. Det siger deres patienter! Og tabel 2 viser også i tabellens nedre del, hvor vi spurgte hvad de selv gjorde, at det ikke er fordi, de danske patienter ikke spiller med. Vi spurgte også familielægerne, om de brugte redskaber eller andre virkemidler til patientinddragelse og fremme af deres patienters egenomsorg. Det gør lægerne i Kaiser Permanente meget mere end danske læger. Vi kan ikke helt forklare, hvorfor det forholder sig sådan med patientinddragelse og egenomsorg. På pressemødet vil Michaela Schiøtz, som har forestået denne del af undersøgelsen og skrevet ph.d. afhandling om det, redegøre for mulige forklaringer på de forskelle, vi ser i tabel 2 og med hensyn til lægernes brug af metoder til samme. Det kan være, fordi der er mere fokus på self-management i Kaiser Permanente, og fordi lægerne faktisk bliver målt på og får resultatløn (bonus) efter, om de inddrager patienterne. Men kom og hør mere om det. Tema D: Forebyggelse af dyre indlæggelser ved gode forløbsprogrammer? Health Maintenance Organisations i USA og Kaiser Permanente er den største af slagsen i USA har til formål at bevare medlemmernes sundhedstilstand. Det er et formål i sig selv at bevare medlemmernes sundhedstilstand, men det skal også kunne svare sig ved færre dyre indlæggelser. Det er hele forretningskonceptet. 7

8 Tabel 2. Patienter med sukkersyge i Nord-Californien (medlem af Kaiser Permanente) og i Danmark svarer på spørgsmål om inddragelse og egenomsorg. Procent patienter, der svarer Ja på Spørgsmålet spørgsmål Drøfter du med din læge Kaiser Permanente (823 af 1.674) Danmark (1.533 af 2.054) 1. Målafklaring om livsstil, medicintagning? Sygdomsforebyggelse Behandlingsplaner Planer for sundhedsfremme Livsstil: motion, diæt og vægt Bivirkninger af din medicin Revisioner af din medicinering Vigtigheden af at tage medicinen Valgmuligheder og dine præferencer i den forbindelse Test og undersøgelsesresultater Bruger I virkemidler til selvomsorg? Kommer du til patientuddannelse eller støttegrupper? Henvises du til relevante hjemmesider? Modtager du skriftlig information? Gør du selv Kaiser Permanente Danmark 15. Har du fulgt en motionsvejledning? Tager du en ordinerede medicin? Følger du de givne retningslinjer for motion og medicin? Kilde: Schiøtz et al., 2010, Paper III Anm. Frekvenser er justeret for patienternes alder, køn, uddannelse og HbA1 niveau. Forskelle i svarfrekvenser mellem Kaiser Permanente og danske patienter for spørgsmål 5, 10, 13, 15 og 17 er ikke statistisk signifikante. 8

9 Vi sammenlignede indlæggelsesfrekvenser ved forskellige sygdomsdiagnoser i Kaiser Permanente og i Danmark for patienter over 65 år. Vi forventede højere indlæggelsesfrekvenser i Danmark i forhold til Kaiser Permanente især for indlæggelsesdiagnoser, som er kroniske og hvor Kaiser Permanente siden 1996 har haft forløbsprogrammer (Chronic Care Management). Den forventning eller hypotese er baseret på tre forhold. For det første er det en del af hele forretningskonceptet for Kaiser Permanente som nærmest betegner en indlæggelse som et systemsvigt. For det andet har tidligere sammenligninger mellem Kaiser Permanente og England bekræftet lavere indlæggelsesfrekvenser i Kaiser Permanente i forhold til England. Og for det tredje er der strukturelle forskelle mellem sundhedsvæsenerne i Nordeuropa og i USA, som cet.par. betyder højere indlæggelsesfrekvens i Nordeuropa i forhold til USA og dermed også Kaiser Permanente. I Nordeuropa (Skandinavien, Storbritannien, Irland og Holland) har der i 50 år været en tendens til at samle speciallægerne på sygehuse og dermed også trække den specialiserede udredning og behandling over i sygehusregi. Samme tendens har ikke fundet sted i USA i samme grad. Her er sygehusene primært forbeholdt de meget højteknologiske interventioner, og megen udredning og behandling forbliver i praksisregi uden for murene. Og det gælder i særlig grad Kaiser Permanente som har udviklet store Medical Centers, hvor der er ansat mange forskellige speciallæger og andre specialister, som tilbyder mange af de undersøgelser og behandlinger, som i Danmark finder sted på sygehuse. Sidstnævnte forhold skal man selvfølgelig iagttage, når indlæggelsesfrekvenser sammenlignes. Ikke desto mindre er nogle af forskellene nedenfor i tabel 3 overraskende store. 9

10 Tabel 3. Alders- og kønsstandardiserede indlæggelsesfrekvenser for seks indlæggelsesdiagnoser i Kaiser Permanente og Danmark Gennemsnit af Frekvenser pr personår. Personer over 65 år. Diagnose Kaiser Permanente Danmark Ratio: DK/KP Smerter i bryst/hjerte 123, ,0 12,1 Hjertesvigt 1.117, ,2 1,1 KOL 609, ,5 3,9 Diabetes 420, ,0 2,5 Forhøjet blodtryk 67,8 742,3 10,9 Blindtarmsbetændelse 60,0 65,5 1,1 Kilde: Schiøtz et al., 2010, Paper II. Indlæggelsesfrekvenser for angina pectoris er 12 gange større i Danmark end i Kaiser Permanente, for kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er den 4 gange større, for diabetes 2-3 gange større, for patienter med forhøjet blodtryk 11 gange større, medens der for kontrolsygdommen blindtarmsbetændelse ikke er nogen forskel mellem de to sundhedsvæseners indlæggelsesfrekvenser. Den eneste kroniske sygdom, for hvilken vi ikke observerede væsentlige forskelle i indlæggelsesfrekvens var hjertesvigt (svagt hjerte). Vi fandt også forskelle i genindlæggelsesfrekvenser, men ikke helt så store. Tema E: Kan vi spare penge ved at efterligne Kaiser Permanente i Danmark? Lægen bag Kaiser Permanente, Dr. Garfield, skulle også tjene penge. Kaiser Permanente skal tjene penge i et konkurrenceudsat sundhedsmarked, så de kan overleve og investere i morgendagens Kaiser Permanente og til bonus til partnerne i Permanente Medical Groups. Det danske sundhedsvæsen skal om ikke tjene penge til nogen, så skal vi ligesom alle andre sundhedsvæsener have ændret hældning på sundhedsudgiftskurverne. Vi ville gerne have undersøgt de sundhedsøkonomiske spørgsmål endnu grundigere, men vi nøjedes med to spørgsmål: Er Kaiser Permanente pr. medlem billigere end det danske sundhedsvæsen er pr. indbygger? Og sparer Kaiser Permanente penge ved deres forløbsprogrammer (Chronic Care Management)? 10

11 Vi sammenlignede udgifter til en nogenlunde ens ydelseskurv i Kaiser Permanente og det danske sundhedsvæsen for en alders- og uddannelsesstandardiseret befolkning opgjort i købekraftsjusterede dollars. Vi fandt at den gennemsnitlige medlemsudgift i Kaiser Permanente er $1.951 om året mod en pr. indbygger udgift i Danmark på $1.228 om året i år Vi har simpelthen ikke nyere tal for Kaiser Permanente. Kaiser Permanente er altså godt 50 procent dyrere end det danske sundhedsvæsen. Men det er ikke så meget dyrere end det gennemsnitlige amerikanske sundhedsvæsen er; det er mere end dobbelt så dyrt som det danske sundhedsvæsen pr. indbygger. Og har Kaiser Permanente selv sparet penge ved deres forløbsprogrammer, som de introducerede i 1996? De har selv beregnet udgifterne pr. medlem med en kronisk sygdom og publiceret resultaterne frem til Her måtte de konstatere,at udgifterne pr. medlem med en kronisk sygdom steg med 10 til 30 procent over seks år. Siden har de ikke villet publicere deres egne økonomiske nøgletal for deres kroniske patientudgifter. Men det forlyder, at de ikke tjener penge på forløbsprogrammerne. De er cost-effective, som man siger, - dvs. man får meget sundhed for pengene, men man sparer altså ikke ligefrem penge på dem. Vi ville gerne gå grundigere ind i spørgsmålet om cost-effectiveness, men det må vente til en anden gang. 11

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Kick-off møde Turbinehallen,

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære af Kaiser Permanente? 85862_sundhedsvaesen_r_.indd 1 10-02-2011 14:21:27 85862_sundhedsvaesen_r_.indd 2 10-02-2011 14:21:27 Hvad kan det danske sundhedsvæsen lære

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

De nære behandlingstilbud

De nære behandlingstilbud De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Patienters krav til fremtidens hospital

Patienters krav til fremtidens hospital Patienters krav til fremtidens hospital Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Fremtidens patienter Skift i sygdomsmønster Ca. 1,7 mio. danskere med én eller flere kroniske sygdomme Længerevarende/livslange

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23.

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

POPULATION HEALTH MANAGEMENT POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand DSKS Årsmøde 9 10. januar 2015 Hotel Nyborg Strand Workshop 8 Kvalitet, brugerinddragelse og produktivitet i et sundhedsvæsen med mange og konkurrerende dagsordner Jes Søgaard Janne Lehmann Knudsen Erik

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008 Workshop C: Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! Sidsel Vinge cand.merc., ph.d. senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk Slagplan!

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv

Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer

Læs mere

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet

Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet 25-02-2013 Sag nr. 11/2128 Dokumentnr. 17799/12 Eksempler på tværsektorielle samarbejdsmodeller fra udlandet Dette papir beskriver de udenlandske erfaringer med nye tværsektorielle samarbejdsmodeller i

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut Tak for godt initiativ og God rapport Shared er

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Trivselsstyrelsen. Måling Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Trivselsstyrelsen Måling 21 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007

Læs mere

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet?

Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Reflektioner over dagens tema hvordan gearer vi sundhedsvæsenets organisation til at tage vare på kræftpatietner med komorbitet? Jens Winther Jensen Sundhedsfaglig direktør Region Nordjylland Et udgangspunkt

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis

NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI 2017 Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis www.ekvis.dk FORORD ekvis har i samarbejde med Rambøll Management Consulting

Læs mere