Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. Operation og Intensiv Øst Observations- og opvågningsafsnit Respirationscenter Vest

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Operation og Intensiv Øst Observations- og opvågningsafsnit Respirationscenter Vest

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted har udarbejdet en fælles studieplan med særskilte beskrivelser af henholdsvis observations- og opvågningssygepleje samt sygeplejen i respirationscenteret. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Operation og Intensiv Øst består af nedenstående afsnit. Operationsafsnittene: Hjerte-lunge-karkirurgisk Operationsafsnit Operationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler Observations- og opvågningsafsnittene (dag- og aftenåbent på hverdage): Voksenopvågning Observationsafsnit for Kvindesygdomme og Fødsler Intensivafsnittene: Voksenintensiv Hjerteopvågning/ Hjerteobservation Børneintensiv og -opvågning (aktuelt ikke praktiksted for studerende) Samt Respirationscenter Vest (døgnåbent ugens syv dage) Link til hjemmesiden for Operation og Intensiv Øst 3 Sygeplejefaglige forhold De sygeplejefaglige problemstillinger er beskrevet i forhold til sygeplejen i: Observations- og opvågningsafsnit Respirationscenter Vest Du skal kun læse og forholde dig til beskrivelsen, som relaterer sig til den type afsnit, du har fået tildelt som praktiksted. 2/7

3 3.1 Observations- og opvågningsafsnit Observationsafsnit for kvindesygdomme og fødsler observerer og plejer patienter efter gynækologiske og obstetriske operationer samt patienter med præeklamsi. Voksenopvågning observerer og plejer patienter efter thorax-, kar-, nefro- og urologiske operationer samt patienter efter behandling på Hjertesygdomme Laboratorium 1 og 2. Opvågningsafsnittene modtager både akutte og elektive patienter til observation og opvågning efter anæstesi og kirurgiske indgreb, samt patienter direkte fra sengeafsnit til observation og behandling. Observations- og behandlingsgraden samt indlæggelsestiden varierer meget for de enkelte patienter. Når patienterne er respiratorisk og cirkulatorisk stabile og smertemæssigt velbefindende, udskrives de til sengeafsnit og enkelte til hjemmet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittenes sygeplejefaglige problemstillinger er relateret til klinisk beslutningstagning og sygeplejefaglige interventioner i både stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Sygeplejen er karakteriseret ved observation og korttidssygepleje i et højteknologisk miljø. Klinisk lederskab af patientforløb er relateret til modtagelse af patienter efter operation og anæstesi, opvågningssygepleje samt overflytning til stamafsnit. Kommunikation, vejledning og undervisning er situationsbaseret og tilpasses den enkelte patient og pårørende i det korte møde. De sygeplejefaglige problemstillinger retter sig mod forebyggelse af risici samt sygeplejefaglige interventioner knyttet til det anæstesiologiske og operative forløb: Observation og sygeplejehandlinger i forhold til opretholdelse af sufficient respiration og cirkulation Observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient - herunder planlægning, udførelse og evaluering af medicinadministration samt non-farmakologisk smertelindring, evaluering af smertebehandling, med involvering af patient og eventuelt pårørende under hensyntagen til patientens situation Observation, pleje og behandling af patienten med kvalme - herunder planlægning, udførelse og evaluering af farmakologisk og non-farmakologisk kvalmebehandling og sygepleje Medicinhåndtering inden for rammedelegering til opvågningspatienten Varetagelse af sufficient ernæring, væsketerapi og observation af udskillelse samt planlægning og udførelse af relevante sygeplejehandlinger med sundhedsfremme for øje Anvendelse af teknologisk udstyr til monitorering af patienten, samt anvendelse af EPJ, PDM, klinisk logistik, e-dok m.v. som informations- og kommunikationsteknologi på tværs af afsnit og afdelinger Refleksion over og håndtering af etiske dilemmaer og juridiske retningslinjer i forhold til den nyopererede patients situation og i afsnittenes fysiske rammer Anvendelse af situationsbestemt kommunikation og vejledning med inddragelse af patientens egenomsorgsniveau, mentale sundhed og mestring samt egne pædagogiske overvejelser 3/7

4 Varetagelse af patient og pårørendes individuelle behov, med tanke for sociale, kulturelle og etniske forskelligheder og disses betydning for oplevelse og reaktion på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kommunikation og samarbejde tværprofessionelt i patientforløbet med anæstesilæge, kirurg, fysioterapeut, portør, radiograf, bioanalytiker m.fl. Anvendelse af e-dok, kliniske retningslinjer, indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) m.v. for at sikre kvalitet i sygeplejen 3.4 Respirationscenter Vest Sygeplejen i Respirationscenter Vest er rettet mod patienter med respirationsinsufficiens. Patienternes respirationsinsufficiens kan skyldes søvnapnøe, overvægt, neurologiske sygdomme eller rygmarvsskade. I afsnittet modtages både børn og voksne patienter. Sygeplejerskens fokus retter sig mod korttidssygepleje i ambulant regi og sygepleje rettet mod patienter i et længere indlæggelsesforløb i sengeafsnittet. Sygeplejen har et særligt fokus på den behandlende, forebyggende, sundhedsbevarende og lindrende sygepleje ligesom den sundhedsfremmende og rehabiliterende sygepleje er i fokus. LINK til hjemmesiden for Respirationscenter Vest Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Respirationscenter Vest møder sygeplejersken både selvhjulpne patienter med mange ressourcer og komplekse patienter, som er ude af stand til at tage vare på eget liv og egen førlighed. På baggrund af klinisk beslutningstagning samt lederskab, pleje og behandling samt dokumentation tilgodeses den enkelte patients behovs- og problemområder. Patient- og pårørendeinvolvering er essentiel i alle patientforløb. Centrale sygeplejeproblemstillinger Observation og sygeplejehandlinger i forhold til opretholdelse af sufficient respiration og cirkulation. Respirationen kan være påvirket af nedsat funktion af respirationsmusklerne, lungesygdomme eller overvægt Hjælpe patienten med administration af egen medicin samt medicinhåndtering inden for rammeordination Opretholde sufficient ernæringstilstand. Patienterne kan have problemstillinger i forhold til underernæring blandt andet som følge af svælgparese ved ALS eller overvægt. Varetage sondeernæring via PEG sonde Udskillelse af affaldsstoffer. Kan være påvirket ved immobilitet og nedsat muskelkraft. Pleje og observation af diurese i forbindelse med KAD Observation af hud og slimhinder. Forebyggelse af trykskade ved lejring med hensyntagen til anatomiske forhold. Observere huden ved anvendelse af non invasiv ventilation og forebygge tryk ved tilpasning af masken Aktivitet. Mobilisering af den immobile patient med anvendelse af sundhedsteknologiske hjælpemidler, såsom loftlift, bækkenstol og el-kørestol Anvendelse af teknologisk udstyr til monitorering af patienten, respirationshjælpemidler samt anvendelse af EPJ, klinisk logistik, E-dok m.v. 4/7

5 Anvendelse af situationsbestemt kommunikation med inddragelse af patientens egenomsorgsniveau og mestring samt egne pædagogiske overvejelser. Ved patienter i respiratorbehandling eller med svælgparese kan kommunikationen være vanskelig Varetagelse af patient og pårørendes individuelle behov med tanke for sociale, kulturelle og etniske forskelligheder Anvende klinisk lederskab i samarbejde med afsnittets andre faggrupper i tilrettelæggelsen af det enkelte patientforløb Vejleder og underviser patient/pårørende i respiratoriske hjælpemidler Arbejdet i Respirationscenter Vest sker i et tværprofessionelt teamsamarbejde med blandt andet læger, fysioterapeuter, respirationskonsulenter (socialrådgivere), portører, bioanalytikere og radiografer. med inddragelse af de forskellige faggruppers arbejdsområder. Desuden er der et tæt samarbejde tværsektorielt med hensyntagen til kontinuitet ved patientovergange. 3.5 Metoder i klinisk praksis i Operation og Intensiv Øst (varierer i afsnittene) Sygeplejeprocessen, herunder anvendelse af SFI'er/ plejeplaner (sundhedsfagligt indhold) Klinisk beslutningstagning og lederskab af den enkelte patients forløb i afsnittet Sikker kirurgi e-dok: afdelingens/ afsnittenes retningslinjer og instrukser Screeninger, fx TOKS, PONV, ernæring, smerte, trykskade, sedering Kliniske retningslinjer (godkendt af nationalt Center for Kliniske Retningslinjer) Dokumentation i EPJ, PDM (Personal Data Management) ISBAR 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Model for praktisk færdighedsudøvelse anvendes Den studerende har altid følgeskab med en sygeplejerske, og det tilstræbes, at den studerende har følgeskab med klinisk vejleder minimum én gang ugentlig. I de afsnit, hvor det er relevant, får studerende undervisning i ABL. Studerende gennemfører e-læringsprogram for Håndhygiejne, Ernæringsscreening, Basal genoplivning niveau 2, Brandskolen og Informationssikkerhed. Studerende afvikler klinisk forudsætningskrav i observations- og opvågningsafsnit med udgangspunkt i samtale, der tidsmæssigt kan opdeles og kan tage udgangspunkt i: o En motiverende samtale med og information af patient i forhold til tidlig mobilisering o En samtale med og information af patient og dennes pårørende i forhold til smertevurdering som grundlag for den mest hensigtsmæssige behandling og pleje o En samtale med ambulant operationspatient og dennes pårørende med information om og forberedelse til mestring af egenomsorg efter udskrivelse til eget hjem eller patienthotel Studerende afvikler klinisk forudsætningskrav i Respirationscenter Vest med udgangspunkt i én af følgende samtaler: 5/7

6 o o Samtale med og information af patient i forhold til dennes respiratorisk hjælpemiddel Samtale med patient, der kommer til opfølgning på behandling med henblik på at afdække patientens individuelle behov Sætter kliniske beslutninger i spil i klinisk lederskab i forhold til patientens behov for pleje, mentale sundhed samt risiko for social isolation og reflekterer over dette i Praktikportalen Arbejder i patientforløb med: o Samspil og situationsbestemt kommunikation med patient o Skøn (situationsbestemt overblik) o Prioritering (mellem krav, behov og ønsker) o Koordinering (tværprofessionelt samarbejde, dialog, sammenhænge, egen indsats) Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. 6/7

7 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7