A. Strukturel driftsbalance

Transkript

1 Budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Økonomi og udvikling har i samarbejde med fagområderne udarbejdet budgetopfølgning pr. 30. september 2016, der gennemgås i det følgende. Samlet resultat NOTAT 22. september 2016 Journal nr Ø Sagsbehandler CSHAN Tabel 1. Samlet resultat kr. Opr. budget Korr. budget Budgetopf. Administrativt Korr. budget Afvigelse ift. - = indtægt / + = udgift 2016 pr. 30/9 pr. 30/9 skøn herefter opr. budget Skatter, tilskud og udligning Skatter Tilskud og udligning Drift Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger A. Strukturel driftsbalance Anlæg Anlægsudgifter - skattefinansierede Anlægsudgifter - huslejefinansierede Anlægsindtægter B. Anlæg A+B Resultat af det skattefinan. område Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - anlæg C. Forsyningsvirksomheder Finansielle poster Optagne lån Renter mv Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger D. Finansielle poster A+B+C+D. Kassetræk/opsparing

2 Samlet set resulterer budgetopfølgningen i et forventet overskud på -75,197 mio. kr., hvilket er 59,105 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret. De primære årsager hertil er større optagne lån samt færre udgifter til overførselsudgifter og forsikrede ledige. Drift Kommunens driftsudgifter er opdelt i følgende kategorier: Serviceudgifter ca. 75 pct. af driftsudgifterne Overførselsudgifter ca. 16 pct. af driftsudgifterne Forsikrede ledige ca. 3 pct. af driftsudgifterne Den centrale refusionsordning ca. 0,5 pct. af driftsudgifterne Aktivitetsbestemt medfinansiering ca. 7 pct. af driftsudgifterne Ældreboliger ca. 0,5 pct. af driftsudgifterne Serviceudgifter er udgifter til kommunale kerneområder såsom skoler, børnepasning, ældre mv. Områder, hvor den enkelte kommune selv kan fastsætte det ønskede serviceniveau og dermed også udgiftsniveauet. Derfor er de samlede serviceudgifter i kommunerne underlagt en udmeldt serviceramme, der i 2016 udgør 237,3 mia. kr. Såfremt de samlede serviceudgifter i kommuneren overstiger dette beløb, vil sanktionslovgivningen træde i kraft. Sanktionen vil dels være af kollektiv karakter (40 pct.) og dels af individuel karakter (60 pct.). Der kan maksimalt blive tale om, at kommunerne under et skal tilbagebetale tre mia. kr. Hvorvidt den enkelte kommune vil blive ramt af den individuelle sanktion afhænger af, om det kommunespecifikke sigtepunkt overskrides. Sanktionen træder dog under alle omstændigheder kun i kraft, hvis den samlede serviceramme overskrides. For Frederikssund udgør sigtepunktet 1.990,558 mio. kr. i Ved årets to første budgetopfølgninger blev der besluttet tillægsbevillinger på henholdsvis 0,3 mio. kr. (merudgift) og 11,6 mio. kr. (merudgift), mens der ved nærværende budgetopfølgning indstilles en tillægsbevilling på 7,4 mio. kr. (merudgift) Herefter udgør det forventede forbrug 2.001,833 mio. kr., hvilket er 11,275 mio. kr. højere end sigtepunktet. Administrativt skøn I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. vedrørende hensættelser til fremtidige udgifter til arbejdsskader. Dette skyldes, at budgettet hertil står på driften, mens udgiftsføringen foregår på balancen alt dette af budgettekniske årsager. Under alle omstændigheder reducerer dette forhold de forventede serviceudgifter i 2016 med de 2,6 mio. kr. Endvidere forventes der engangsindtægter i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancen for det nye fælles beredskab Frederiksborg Brand & Redning i størrelsesorden 0,7 mio. kr. i Korrigeres herfor udgør det forventede forbrug 1.998,553 mio. kr., hvilket er en overskridelse i forhold til sigtepunktet på ca. 8 mio. kr., svarende til ca. 0,4 pct. 2/19

3 Set i lyset af, at det seneste skøn fra KL tyder på, at den samlede servicedriftsramme på landsplan ikke overskrides er den anførte forventede overskridelse i Frederikssund ikke direkte økonomisk problematisk, idet den ovenfor nævnte økonomiske sanktion kun aktiveres i tilfælde af, at kommunerne under et overskrider den samlede servicedriftsramme. Når det er sagt er der ingen tvivl om, at der i de kommende år vil være behov for en endog særdeles tæt økonomistyring, hvor tillægsbevillinger som vi har set i indeværende år på familieområdet, ældreområdet og voksenhandicapområdet ikke vil være realistiske således, at det sikres, at vi fremadrettet ikke overskrider vores lokale sigtepunkt. Overførselsudgifter er udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge mv., der er områder, hvor kommunerne hver især kun i mindre grad kan påvirke udviklingen, hvorfor kommunerne under et kompenseres for mer- og mindreforbrug. Det vil sige, at for kommunerne samlet set vil eventuelt mereller mindreudgifter på området ikke påvirke nettoresultatet. For den enkelte kommune derimod kan der godt ske en påvirkning af nettoresultatet. Hvis der eksempelvis sker en stigning i udgifterne til kontanthjælp på landsplan, vil kommunerne som sagt blive kompenseret under et, og kompensationen vil blive fordelt mellem kommunerne på baggrund af bloktilskudsnøglen. Såfremt den enkelte kommune via en aktiv indsats sikrer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger relativt lidt, vil denne kommune opnå et overskud. De enkelte kommuner har således et økonomisk incitament til at holde overførselsudgifterne så lave som muligt. Ved årets to første budgetopfølgninger blev der besluttet tillægsbevillinger på henholdsvis -1,4 mio. kr. (mindreudgift) og -11,6 mio. kr. (mindreudgift), mens der ved nærværende budgetopfølgning indstilles en tillægsbevilling på -0,5 mio. kr. (mindreudgift). Herefter udgør det forventede forbrug 430,865 mio. kr., hvilket er 13,516 mio. kr. mindre end det oprindelige budget svarende til en reduktion på godt tre pct. Udgifter til forsikrede ledige er udgifter til ledige, der har ret til dagpenge. Kommunernes udgifter hertil dækkes af et beskæftigelsestilskud, der sikrer fuld finansiering for kommunerne under et. Beskæftigelsestilskuddet fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen, men via en særlig tilskudsordning, som fordeler finansieringen efter ledigheden. Der er tale om en relativ kompleks fordelingsmodel, der sikrer at kommuner i områder, som er særligt hårdt ramt af ledighed, bliver kompenseret mere end landsgennemsnittet. Ved årets to første budgetopfølgninger blev der besluttet tillægsbevillinger på henholdsvis -8,1 mio. kr. (mindreudgift) og -4,9 mio. kr. (mindreudgift), mens der ved nærværende budgetopfølgning ikke indstilles en tillægsbevilling. Herefter udgør det forventede forbrug 66,0 mio. kr., hvilket er 13,0 mio. kr. mindre end oprindeligt forventet, svarende til et fald på godt 16 pct. Den centrale refusionsordning medfører, at kommunen får refunderet en del af udgifterne til særligt dyre enkeltsager fra staten. Når de årlige udgifter til 3/19

4 en person i en konkret sag overstiger 1,010 mio. kr. refunderer staten således 25 pct. af kommunens udgifter over dette beløb, mens refusionsprocenten udgør 50 pct. af de årlige udgifter, der ligger over 1,890 mio. kr. For unge under 18 år udgør de tilsvarende beløb 0,750 mio. kr. og 1,510 mio. kr. På trods af refusionsordningen bærer den enkelte kommune de fleste udgifter i forbindelse med særligt dyre enkeltsager, hvorfor kommunen har et økonomisk incitament til at mindske antallet af disse. Ved årets to første budgetopfølgninger blev der besluttet tillægsbevillinger på henholdsvis -1,0 mio. kr. (mindreudgift) og -2,3 mio. kr. (mindreudgift), mens der ved nærværende budgetopfølgning ikke indstilles en tillægsbevilling. Herefter udgør de forventede indtægter 15,620 mio. kr., hvilket er 3,291 mio. kr. mere end det oprindelige budget, svarende til en stigning på knap 27 pct. Aktivitetsbestemt medfinansiering vedrører kommunernes medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, som den enkelte kommunes borgere modtager. Der kan eksempelvis være tale om skadestuebesøg, indlæggelser samt undersøgelse og behandling hos speciallæger. Kommunerne kompenseres for merudgifter, hvis der er tale om en landsdækkende tendens. Det er således på samme måde som ved overførselsudgifter muligt at generere et overskud i en situation, hvor udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering stiger på landsplan, mens den enkelte kommune oplever en relativ svag stigning eller status quo. Omvendt kan den enkelte kommune opleve et underskud i den modsatte situation. Der er således et klart incitament for den enkelte kommune til at forebygge indlæggelser mv. Ligesom det var tilfældet ved årets to første budgetopfølgninger, giver nærværende budgetopfølgning ikke anledning til tillægsbevillinger. Det forventede forbrug er således forsat 191,1 mio. kr. svarende til det oprindeligt budgetterede. Ældreboliger skal som udgangspunkt hvile i sig selv over en årrække, idet udgifterne finansieres af lejeindtægter fra brugerne. Under driften budgetteres med en indtægt, der anvendes til at finansiere renteudgifter, afdrag og henlæggelser af lån. Området bør derfor ikke have nogen nævneværdig indflydelse på det samlede nettoresultat. Ligesom det var tilfældet ved årets to første budgetopfølgninger, giver nærværende budgetopfølgning ikke anledning til tillægsbevillinger. Det forventede forbrug er således fortsat -15,0 mio. kr. svarende til det oprindeligt budgetterede. 4/19

5 Tabel 2. Samlet resultat drift Økonomiudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Ældreboliger Uddannelsesudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning Velfærdsudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning Ældreboliger Vækstudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Fritidsudvalget Serviceudgifter Teknisk udvalg Serviceudgifter Ældreboliger Sundhedsudvalget Serviceudgifter Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering I alt heraf serviceudgifter heraf overførselsudgifter heraf forsikrede ledige heraf central refusionsordning heraf aktivitetsbestemt medfinan heraf ældreboliger Samlet set giver budgetopfølgningen anledning til en stigning i det forventede forbrug vedrørende driftsudgifter på 6,941 mio. kr. Heraf udgør serviceudgifter 7,441 mio. kr., mens -0,500 mio. kr. udgøres af overførselsudgifter. 5/19

6 Økonomiudvalget Tabel 3. Driftsudgifter Boligpolitik Beredskab Politisk organisation Administration mv Lønpuljer og tjenestemandspension Rengøring Serviceudgifter Ældreboliger Forsikringer samt udkontering af IT Serviceudgifter Overførselsudgifter I alt heraf serviceudgifter heraf overførselsudgifter heraf ældreboliger Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i det forventede forbrug på -0,777 mio. kr. Heraf udgøres -1,319 mio. kr. af egentlige tillægsbevillinger, mens 0,542 mio. kr. udgøres af overførsler fra andre udvalg. Egentlige tillægsbevillinger Den egentlige tillægsbevilling udgøres af følgende: -1,319 mio. kr. skyldes mindreforbrug i IKT bl.a. som følge af vakant stilling og mindreudgifter til software. Hensættelse til fremtidige udgifter vedrørende arbejdsskader Det bemærkes, at der udover ovenstående forventes et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. vedrørende hensættelser til fremtidige udgifter til arbejdsskader. Dette skyldes, at budgettet hertil står på driften, mens udgiftsføringen foregår på balancen alt dette af budgettekniske årsager. Under alle omstændigheder reducerer dette forhold de forventede serviceudgifter i 2016 med de 2,6 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Engangsindtægt vedr. Frederiksborg Brand & Redning Endvidere forventes der engangsindtægter i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancen for det nye fælles beredskab Frederiksborg Brand & Redning i størrelsesorden 0,7 mio. kr. i Overførsler til andre udvalg Overførslen til andre udvalg udgøres af følgende: 0,187 mio. kr. skyldes nedskrivning af central indkøbsbesparelsesramme som følge af besparelse vedrørende kaffe. 0,083 mio. kr. skyldes nedskrivning af central indkøbsbesparelsesramme som følge af besparelse vedrørende handsker. 0,022 mio. kr. skyldes nedskrivning af central indkøbsbesparelsesramme som følge af besparelse vedrørende skilte. 6/19

7 0,250 mio. kr. skyldes nedskrivning af central vikarbesparelsesramme som følge af en reduktion af sygefraværet på skoleområdet. Den resterende del af rammen (-0,250 mio. kr.) udmøntes ikke i 2016, idet der ikke har været en reduktion i sygefraværet på ældreområdet. Denne del finansieres inden for Økonomiudvalgets eksisterende ramme. Den centrale implementeringspulje I budgettet for 2016 er der afsat en central implementeringspulje på 15,0 mio. kr. til finansiering af udfordringer i løbet af året. Hele denne pulje blev anvendt i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts Besparelsesramme vedrørende effektivisering af administrationen I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015 blev det besluttet, at administrationen skal realisere en effektivisering svarende til 2,0 mio. kr. årligt i 2015 og frem. Effektiviseringen er indfriet i Central indkøbsbesparelsesramme Ved indgangen til 2016 var der en uudmøntet central indkøbsbesparelsesramme på 1,4 mio. kr. Efter nærværende budgetopfølgning er hele denne ramme udmøntet. Uddannelsesudvalget Tabel 4. Driftsudgifter Skole- og klubområdet Serviceudgifter Overførselsudgifter PPR Dagtilbud Familieområdet Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning I alt heraf serviceudgifter heraf overførselsudgifter heraf central refusionsordning Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i det forventede forbrug på -0,311 mio. kr., der alene udgøres af overførsler til andre udvalg. Overførsler til andre udvalg Overførslen til andre udvalg udgøres af følgende: -0,250 mio. kr. skyldes overførsel til Økonomiudvalget. I henhold til politisk beslutning nedskrives vikarbudgettet på skoleområdet med 0,250 mio. kr., idet der er sket en reduktion i sygefraværet, mens den centrale vikarbesparelsesramme under Økonomiudvalget nedskrives tilsvarende. -0,061 mio. kr. skyldes indkøbsbesparelser vedr. kaffe (-0,050 mio. kr.) og handsker (-0,011 mio. kr.). Som følge af disse indkøbsbesparelser reduceres budgettet under 7/19

8 Uddannelsesudvalget og modsvares af en nedskrivning af den centrale indkøbsbesparelsesramme under Økonomiudvalget. Derudover har budgetopfølgningen afdækket en økonomisk udfordring på specialskoleområdet i størrelsesorden 1,5 mio. kr. Den skønnede overskridelse søges håndteret ved regnskabsafviklingen for 2016 inden for Uddannelsesudvalgets samlede ramme. Fritidsudvalget Tabel 5. Driftsudgifter Fritidsudvalget Kultur og fritid I alt Budgetopfølgningen har ikke givet anledning til ændringer i det forventede forbrug. Sundhedsudvalget Tabel 6. Driftsudgifter Social service Serviceudgifter Den centrale refusionsordning Sundhed og forebyggelse Serviceudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering I alt heraf serviceudgifter heraf aktivitetsbestemt medfinan heraf central refusionsordning Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 0,689 mio. kr., der alene udgøres af overførsler fra andre udvalg. Overførsler fra andre udvalg Overførslen fra andre udvalg udgøres af følgende: -0,023 mio. kr. skyldes indkøbsbesparelser vedr. handsker (-0,008 mio. kr.) og kaffe (-0,015 mio. kr.). Som følge af disse indkøbsbesparelser reduceres budgettet under Sundhedsudvalget og modsvares af en nedskrivning af den centrale indkøbsbesparelsesramme under Økonomiudvalget. 0,413 mio. kr. skyldes omplacering fra Velfærdsudvalget vedrørende den kommunale genoptræning. 0,299 skyldes ligeledes omplacering fra Velfærdsudvalget. I forbindelse med tilbageholdenhedsøvelsen, der indgik i foregående budgetopfølgning, blev Sundhedsudvalgets budget nedskrevet med 0,299 mio. kr. for meget, idet beløbet henhører under Velfærdsudvalget. Som følge heraf overføres der 0,299 mio. kr. fra Velfærdsudvalget til Sundhedsvalget. 8/19

9 Voksenafdelingen arbejder vedvarende med de initiativer, der blev beskrevet i notat vedr. budgetudfordringer i Social Service, som blev lagt frem i maj i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts Dette er dog en omfattende proces, som vil fortsætte over de næste år. Det beskrives i notatet, at Voksenafdelingen arbejder med implementering af Voksenudredningsmetoden og det understøttende IT-system. Det forventes, at Voksenafdelingen i februar 2017 har lavet en udredning i alle sager, og herefter vil opfølgningskadencen følge serviceniveauerne. Der er udarbejdet forslag til serviceniveauer for yderligere tre områder, samtidig med at de eksisterende serviceniveauer på enkelte områder er blevet justeret. Dette behandles på et andet punkt på dagsordenen. Serviceniveauerne skal bidrage til at sikre den faglige og økonomiske styring af området. Voksenafdelingen har gennemgået alle sager efter 85, 103, 105, 107, 108 og 110 efter serviceloven og kategoriseret disse efter, hvorvidt der er mulighed for besparelse, hvor der måske er mulighed, og hvor der ikke umiddelbart er mulighed for besparelse, fx fordi borgeren har en varig funktionsnedsættelse og er velanbragt. Kategoriseringen er blevet brugt til at definere, hvilke sager der skal arbejdes med at revisitere eller afslutte på kort sigt. Derudover sætter kategoriseringen fokus på sager, hvor der måske er mulighed for en besparelse. I disse sager skal Voksenafdelingen i mange tilfælde arbejde med at forberede en ændring, fx ved at italesætte og motivere borgere og pårørende til andre muligheder i forbindelse med opfølgninger. Den nuværende visitationsprocedure, som gælder for bl.a. visitation til botilbud, beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, vil ultimo 2016 blive evalueret og evt. justeret. Der er etableret et samarbejde med Familieafdelingen i form af bl.a. listemøder to gange årligt hvor unge, der forventeligt vil få behov for en indsats fra Voksenafdelingen ved det 18. år drøftes. Dette med henblik på at give Voksenafdelingen et overblik over kommende antal nye overgangssager, forventede økonomiske udgifter hertil og også være på forkant i forhold til at kunne imødekomme de unges behov for tilbud. Det forventes, at task forcen når den forventede besparelse i 2016 på de sager, der arbejdes med. For så vidt angår aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, som udgør 191 mio. kr. af Sundhedsudvalgets samlede budget på 489,3 mio. kr., forventes budgettet overholdt. Forbrugsprocenten på 55 pct. er lav, idet der pr. 30. september kun er afregnet for januar-juli. Det skønnes, at budgettet kan overholdes, idet det giver mulighed for samme stigning i forhold til 2015, som KL s skøn på tre pct. for hele landet og vil betyde et forbrug for Frederikssund på 188 mio. kr. Det skønnes dog for usikkert til at nedskrive budgettet. 9/19

10 Velfærdsudvalget Tabel 7. Driftsudgifter Social service Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning Servicecenter Serviceudgifter Overførselsudgifter Ældreområdet Serviceudgifter Den centrale refusionsordning Ældreboliger I alt heraf serviceudgifter heraf overførselsudgifter heraf central refusionsordning heraf ældreboliger Budgetopfølgningen giver anledning til en stigning i det forventede forbrug på 7,420 mio. kr. Heraf udgøres 8,260 mio. kr. af egentlige tillægsbevillinger, mens -0,840 mio. kr. udgøres af overførsler til andre udvalg. Egentlige tillægsbevillinger Den egentlige tillægsbevilling udgøres af følgende: -0,600 mio. kr. skyldes faldende udgifter til midlertidig indkvartering. Udgifter til midlertidig indkvartering er faldende i takt med etableringen af det kommunale indkvarteringstilbud, Nordhøj 2 samt det ændrede antal flygtninge som kommunen modtager. I starten af året var forventningen, at Frederikssund Kommune skulle modtage 176 flygtninge. Dette tal er senest revurderet i september måned til 79 flygtninge, hvorfor budgettet reduceres med -0,600 mio. kr. Budgettet i overslagsårene er ligeledes tilrettet i forbindelse med budgetvedtagelsen. -0,500 mio. kr. skyldes faldende udgifter til tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter. -0,500 mio. kr. skyldes efterreguleringer vedrørende boligsikring. Boligsikring administreres af Udbetaling Danmark, som et par gange om året efterregulerer ydelsen. Det vil sige, at borgere som uretmæssigt har fået for meget i boligsikring tilbagebetaler ydelsen. Disse efterreguleringer har været større en antaget og budgettet reduceres med 0,500 mio. kr. 9,860 mio. kr. skyldes merforbrug på ældreområdet, jf. nedenfor. Budgetopfølgningen på ældreområdet viser budgetmæssige udfordringer for politikområdet som helhed og der forventes nu et samlet merforbrug i forhold til budgettet på 9,9 mio. kr. for 2016, svarende til 2,8% af det korrigerede budget på 349 mio. kr. Der er tale om en forværring af budgetudfordringerne i forhold til budgetopfølgningen pr , hvor der blev ydet tillægsbevillinger for 6,9 mio. kr. til at dække et forventet merforbrug på 9,8 mio. kr. ved den budgetopfølgning. Efter tillægsbevillingerne var der således et forventet merforbrug i forhold til det 10/19

11 forøgede budget på 2,9 mio. kr., der nu er steget til 9,9 mio. kr., dvs. en forværring på 7 mio. kr. Det samlede forventede merforbrug er sammensat af såvel områder med forventede overskud som underskud, men er primært relateret til udfordringerne i Døgnplejen, der blev beskrevet i særskilt sag på Velfærdsudvalgets møde i oktober Det samlede forventede merforbrug på 9,9 mio. kr. på ældreområdet er sammensat på budgetområder som følger: Styringsmæssige udfordringer og tilpasning af organisationen vedr. levering af hjemmeplejeydelser (Døgnplejen) 7,6 mio. kr. Merforbrug til delegererede sygeplejeydelser og hjemmesygepleje (Døgnplejen) 2,8 mio. kr. Flere og mere bekostelige bilbevillinger og udgifter til ikkestandardiserede hjælpemidler på hjælpemiddelområdet 1,4 mio. kr. Flere udgifter til plejevederlag til pårørende til pasning af døende i eget hjem 0,8 mio. kr. Budgetområder med forventet overskud omfatter plejeboliger, terapeuter i Døgnplejen, administration og Tværfagligt kompetenceteam 2,7 mio. kr. (mindreforbrug). Døgnplejen: Samlet set forventes et merforbrug i Døgnplejen på 10,3 mio. kr. mod 6,6 mio. kr. ved budgetopfølgningen pr Reelt er der tale om en forværring på 5,6 mio. kr. i forhold til budgetopfølgningen pr da der her blev ydet en tillægsbevilling til Døgnplejen på 1,9 mio. kr. Forværringen skyldes: et øget underskud i juli og august for hjemmeplejeydelser i forhold til indtægterne fra Visitationen. at der nu ikke regnes med en effekt i 2016 af de tiltag som Døgnplejen har iværksat for at bremse udgifterne pga. usikkerhed om udgiftsviklingen i den resterende del af året. en forventet overskridelse af rammen til hjemmesygeplejen og de delegerede ydelser med 2,8 mio. kr. mod forventet 0,7 mio. kr. ved budgetopfølgningen, primært knyttet til et merforbrug på rammen til hjemmesygeplejen på 1,7 mio. kr. Det forventede merforbrug for døgnplejen i 2016 er udtryk for styringsmæssige udfordringer, der er blevet øget af organisationsændringer i 2015 og et vikarforbrug der i lighed med 2015 er på et højt niveau i forhold til årene før. Døgnplejen har således vanskeligt ved at levere hjemmeplejeydelserne til den betaling som Døgnplejen får fra Visitationen på timebasis. 11/19

12 På baggrund af de beskrevne udfordringer har Døgnplejen iværksat en opbremsning af alle udgifter, herunder minimeres brugen af vikarer, besættelse af vakante stillinger udskydes så vidt muligt, og mødeaktivitet holdes på et minimum for at øge effektiviteten. Samtidig er der iværksat et særligt skærpet fokus og opfølgning mhp. at sikre budgetoverholdelse fremadrettet. Hjælpemidler: Der er estimeret et merforbrug på udgifterne til hjælpemidler i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. i forhold til budgettet, der hovedsagligt kan tilskrives at kommunens udgifter til biler til handicappede borgere i 2016, i lighed med 2015, er på et højere niveau end i tidligere år. Området gennemgås mhp. at sikre balance fremadrettet. Plejevederlag: Der er en stigning i kommunens udgifter til plejevederlag i 2016, der skyldes en stigning i den gennemsnitlige udbetaling på ca kr. pr. sag og en forventet stigning i antallet af modtagere. Således var der 24 modtagere i 2015 mens der i 2016 har været 27 modtagere indtil d. 30. september Den samlede merudgift i 2016 er estimeret til 0,8 mio. kr. Områder med forventet overskud: Budgetområder med et forventet mindreforbrug udgør samlet 2,7 mio. kr., der medgår til at finansiere merforbrug på andre områder. Visitationen: Der blev tillægsbevilget 1,3 mio. kr. til visitationens budget ved budgetopfølgningen pr til dækning af flere visiterede timer. Det er fortsat forventningen, at med denne tillægsbevilling, vil visitationens budget, samlet set, være i balance i Værdighedspuljen: Som en del af Finansloven for 2016 er der afsat 1 mia. kr. til kommunerne i en såkaldt værdighedspulje. Kommunens andel udgør 8,7 mio. kr., der jævnfør kommunens værdighedspolitik er prioriteret på området. Af puljen er anvendt 1,2 mio. kr. pr Puljen forventes fuldt anvendt i Overførsler til andre udvalg Overførslen til andre udgøres af følgende: -0,413 mio. kr. skyldes overførsel til Sundhedsudvalget til finansiering af befordring. -0,299 mio. kr. skyldes ligeledes overførsel til Sundhedsudvalget. I forbindelse med tilbageholdenhedsøvelsen, der indgik i foregående budgetopfølgning, blev Sundhedsudvalgets budget nedskrevet med 0,299 mio. kr. for meget, idet beløbet henhører under Velfærdsudvalget. Som følge heraf overføres der 0,299 mio. kr. fra Velfærdsudvalget til Sundhedsvalget. -0,128 mio. kr. skyldes indkøbsbesparelse på kaffe (-0,065 mio. kr.) og handsker (-0,063 mio. kr.). Som følge af disse indkøbsbesparelser reduceres budgettet under Velfærdsudvalget og modsvares af en nedskrivning af den centrale indkøbsbesparelsesramme under Økonomiudvalget. Integrationsindsats generelt Velfærdsudvalget er politisk ansvarligt for integrationsindsatsen, men den har grene ud til en række områder under andre udvalg. Som eksempler kan 12/19

13 nævnes modtageklasser på skoleområdet, anbringelser på familieområdet samt fripladser på daginstitutionsområdet. I 2016 forventes der en samlet driftsudgift til integrationsindsatsen på 42,4 mio. kr., hvilket er en reduktion på 5,5 mio. kr. i forhold til foregående budgetopfølgning. Udgiften er opgjort på basis af Udlændingestyrelsens seneste kvoteudmelding fra september 2016, og omfatter samtlige udgifter til kommunens integrationsindsats, og ikke kun udgifter til flygtninge, der er kommet til Frederikssund i 2015/2016. Tabel 8. Udgifter til integrationsindsatsen Mio. kr Serviceudgifter i alt 23,600 Velfærdsudvalget 2,900 Midlertidig indkvartering 1 2,900 Velfærdsudvalget/Teknisk Udvalg 1,030 Drift og vedligeholdelse til midlertidig indkvartering (Regnbuen) 0,100 Drift og vedligeholdelse til midlertidig indkvartering (Nordhøj 2) 2 0,930 Uddannelsesudvalget 14,300 Modtageklasser 3 3,500 Fripladser i daginstitutioner 4,400 Anbringelser og forebyggelse 6,400 Sundhedsudvalget 1,350 Sundhedstjek - Lægekonsulent 0,100 Tandlæge 0,750 Sundhedstjenesten 0,500 Vækstudvalget 4,020 Udgifter til sagsbehandlere/mentorer 4,020 Overførselsudgifter i alt 18,800 Vækstudvalget 18,800 Integrationsforløb og programmer 4-0,500 Tolkeudgifter 0,700 Kontanthjælp til flygtninge/integrationsydelse 17,700 Udgifter til sagsbehandlere/mentorer 0,900 Totale udgifter 42,400 1 Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts blev der tildelt en tillægsbevilling på 1,4 mio. kr., mens der ved nærværende budgetopfølgning indstilles en tillægsbevilling på -0,6 mio. kr. 2 Bevilliget som tillægsbevilling på Byrådsmøde den 24. februar Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 blev der tildelt en tillægsbevilling på 1,0 mio. kr. 4 Indtægter fra grundtilskud og resultattilskud vedr. flygtninge mere end opvejer udgifterne til sprogundervisning. De samlede nettoudgifter er noget mere vanskelige at opgøre, idet den tilhørende indtægtsside bestående af bloktilskud og skatteindtægter for den samlede flygtningegruppe indgår som en integreret del af den samlede skatte-, tidskuds- og udligningsberegning. Helt overordnet kan det imidlertid konkluderes, at de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL indeholder en forudsætning om, at kommunerne er kompenseret under et for de stigende udgifter til flygtninge. En meget forsimplet konklusion må der derfor være, at lykkes det Frederikssund at løse integrationsopgaven svarende til en gennemsnitskommune, er kommunens stigende udgifter til flygtninge finansieret i de kommende år. 13/19

14 Vækstudvalget Tabel 9. Driftsudgifter Uddannelsesvejledning Serviceudgifter Beskæftigelsesindsats/tilskud Serviceudgifter Overførselsudgifter Forsikrede ledige Erhverv og turisme Serviceudgifter I alt heraf serviceudgifter heraf overførselsudgifter heraf forsikrede ledige Budgetopfølgningen har ikke givet anledning til ændringer i det forventede forbrug. Det bemærkes dog, at der forventes et merforbrug på 0,6 mio. kr. vedrørende virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere til håndtering af flygtninge. Merudgifter forventes imidlertid finansieret indenfor rammen ved indtægter fra puljemidler Virksomhedscentre G2. Budgettet er i overslagsårene ligeledes tilrettet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Teknisk Udvalg Tabel 10. Driftsudgifter Jordforsyning Kommunale bygninger Hovedvedligeholdelse Serviceudgifter Ældreboliger Servicekorps Serviceudgifter Ældreboliger Udenomsarealer Serviceudgifter Ældreboliger Energi Serviceudgifter Ældreboliger Veje og grønne områder Færgedrift Natur og miljø Udvikling af ydre- og landområder Kollektiv transport Affaldshåndtering I alt heraf serviceudgifter heraf ældreboliger Budgetopfølgningen giver anledning til et fald i det forventede forbrug på - 0,078 mio. kr., der alene udgøres af overførsler til andre udvalg. 14/19

15 Overførsler til andre udvalg Overførslen til andre udvalg udgøres af følgende: -0,078 mio. kr. skyldes indkøbsbesparelser på skilte (-0,022 mio. kr.) og kaffe (-0,056 mio. kr.). Som følge af disse indkøbsbesparelser reduceres budgettet under Teknisk Udvalg og modsvares af en nedskrivning af den centrale indkøbsbesparelsesramme under Økonomiudvalget. Inden for Teknisk Udvalgs område flyttes 0,200 mio. kr. fra politikområdet Kommunale bygninger til politikområdet Servicekorps til finansiering af servicekorpsets administration af kommunens bilpark. Anlæg Budgetopfølgningen på anlægsprojekter, har givet anledning til budgetændringer på en række projekter i forhold til det korrigerede budget for De største ændringer er på udgiftssiden, hvor der er et mindreforbrug på 6,290 mio. kr. Det skyldes hovedsagligt mindre jordopkøb i Vinge til opførelse af et fællesmagasin. På indtægtssiden bliver budgettet korrigeret for en mindreindtægt på 0,471 mio. kr. i forbindelse med salg af grunde i Sydbyen og en merindtægt fra fondsmidler på samlet -0,330 mio. kr. fra Team Marbæk og Bygge og anlægsfonden. Fondsmidlerne er givet som støtte til Fjordlandsskolens nye skolegård. Budgetopfølgningen har givet en samlet tillægsbevilling på -6,149 mio. kr.(mindreudgifter). I den efterfølgende tabel fremgår fordelingen af anlægsbudgettet samt tillægsbevillinger, der følger af budgetopfølgningen, fordelt på politiske udvalg. I det efterfølgende beskrives anlægsprojekterne med foreslåede tillægsbevillinger under de enkelte udvalg. 15/19

16 Tabel 11. Anlægsudgifter og -indtægter kr. Korr. Vedt. Forventet Budget Tillægsbevillinger Regnskab 2016 ØU Anlægsudgifter Anlægsindtægter UDD Anlægsudgifter Anlægsindtægter FRI Anlægsudgifter Anlægsindtægter - - SUN Anlægsudgifter Anlægsindtægter - - VEL Anlægsudgifter Anlægsindtægter - - TEK Anlægsudgifter Anlægsindtægter I alt Anlægsudgifter - Skattefinansierede Anlægsudgifter - huslejefinansierede Anlægsindtægter Økonomiudvalget 0,471 mio. kr. vedrører mindreindtægt i forbindelse med salg af grunde i Sydbyen. Salget er afsluttet. 0,002 mio. kr. vedrører udgifter i forbindelse med salget af grunde i Sydbyen. Salget er afsluttet. -6,700 mio. kr. vedrører mindreforbrug til opkøb af jord i Vinge. Der er bevilget 10 mio. kr. til køb af 2 arealer, hvor der kan opføres et fællesmagasin. Det bliver kun nødvendigt at købe areal B og der søges således en tillægsbevilling på -6,700 mio. kr. som lægges i kassen. Uddannelsesudvalget 0,330 vedrører merudgift til etablering af skolegård på Fjordlandsskolen. Der er bevilliget 0,700 mio. kr. til skolegården, som forventes at koste omkring 1,200 mio. kr. Der søges 0,488 mio. kr. til merudgifter på anlægsstedet opdatering af udearealer. Beløbet skal finansieres af Marbæk skolens anlægspuljer på 0,158 mio. kr. som søges omplaceret til opdatering af udearealer. Den resterende merudgift på 3,330 mio. kr. skal finansieres af fondsmidler. -0,330 mio. kr. vedrører fondsmidler på 0,150 mio. kr. fra Team Marbæk og 0,180 mio. kr. fra Bygge og anlægsfonden. Midlerne skal anvendes til finansiering af skolegård på Fjordlandsskolen. Fritidsudvalget 0,078 mio. kr. vedrører nyt tag til Kulturhuset El-værket. Projektet er afsluttet, men blev 0,078 mio. kr. dyrere end beregnet. 16/19

17 Tabel 12. Anlægsoversigt pr. 30. september 2016 (top 10 anlægsprojekter) Vedtaget Omplac og budget till. bev 2016 Alle beløb i kr. - = indtægt/overskud / + = udgift/underskud Anlæg Korrigeret 2016 Forbrug ultimo september Forbrugs % indevær. år Vinge - byggemodning ,3% Energi investeringer ,3% Tilskutninger til fjordforbindelsen ,1% Salg af tidl. Oppe-Sundby Skole ,4% Gadebelysning - eget tilbagekøb ,3% Ådalens Skole ,7% Hannelundsvej/Møllevej - trafiksikkerhed ,7% Ejendomsrenovering ,4% Køb af jord i Vinge ,8% Vinge - Køb af areal A og B ,0% Øvrige anlæg - Skattefinansierede ,3% Anlæg - Huslejefinansierede ,0% Udgifter i alt ,8% Udgifter i alt - Skattefinansierede ,0% Indtægter i alt ,6% B. Anlæg - netto % I det vedtagne budget 2016 indgik der konkrete projekter for 190,2 mio. kr. på udgiftssiden, hvoraf 46,9 mio. kr. vedr. huslejefinansieret udgifter. Der har været tillægsbevillinger for 87,6 mio. kr. på udgiftssiden, hvor 38,8 mio. kr. vedr. køb af jord i Vinge, 12,8 mio. kr. vedr. nedrivning af tidligere Oppe- Sundby skole, 7,0 mio. kr. vedr. renovering af ejendomme, 10,1 mio. kr. vedr. overførsler fra 2015, 7,9 mio. kr. vedr. gadebelysning, 6,3 mio. kr. vedr. den nye fjordforbindelse, 2,5 mio. kr. vedr. renovering af boligerne på Nordhøj og 1,4 mio. kr. vedr. flytning af heldags skole til Ferslev skole. Ydermere er der givet tillægsbevillinger for 0,8 mio. kr. til en række mindre anlægsprojekter. Der er i 2016 budgetteret med korrigeret indtægter for 202,9 mio. kr., hvoraf 192,5 mio. kr. vedr. salg af Vinge centrum. De 10 største skattefinansierede anlægsprojekter udgør tilsammen 79,3 % af de samlede forventet skattefinansierede bruttoudgifter i Af de 10 største projekter forløber de fleste planmæssigt, bortset fra køb af areal A og B i Vinge. Bevillingen på 10 mio. kr. er givet til køb af 2 arealer, hvor der kan opføres et fællesmagasin. Det bliver kun nødvendigt at købe areal B og der søges således en tillægsbevilling på mio. kr. i forbindelse med budgetopfølgningssagen, som lægges i kassen. De 2 største projekter vedrører byggemodning af Vinge og renovering af Ådalens skole. Begge projekter følger tidsplanen og har pr. 30. september anvendt henholdsvis 71 og 106 pct. af budgettet. Merforbruget på Ådalens skole vil i forbindelse med overførelsessagen vedrørende regnskab 2016, blive overført til 2017, hvor der er afsat 6,2 mio. kr. til færdiggørelse af projektet. 17/19

18 Der er i 2016 budgetteret med huslejefinansierede anlægsudgifter for 46,9 mio. kr. Udgifterne vedr. etablering af 36 plejeboliger ved Pedershave Omsorgscenter. Skatter, tilskud og udligning Tabel 13. Skatter, tilskud og udligning Skatter Tilskud og udligning I alt Budgetopfølgningen giver anledning til en reduktion i de forventede indtægter på 3,300 mio. kr., der alene udgøres af egentlige tillægsbevillinger. Egentlige tillægsbevillinger Den egentlige tillægsbevilling udgøres af følgende: 3,300 mio. kr. skyldes mindreindtægt som følge af, at der ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016 blev bevilliget en tillægsbevilling til endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet for Da beløbet allerede var blevet bevilliget ved budgetopfølgningen pr. 30. marts 2016 neutraliseres bevillingen pr. 30. juni således ved nærværende budgetopfølgning. I forhold til skatter bemærkes det, at fastfrysning af grundskylden i 2016 giver kommunen et mindreprovenu på 10,150 mio. kr. Men da kommunen bliver kompenseret herfor, har det ingen nettoeffekt. Finansielle poster Tabel 14. Finansielle poster Optagne lån Renter mv Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger I alt Budgetopfølgningen har ikke givet anledning til ændringer i de samlede forventede udgifter og indtægter. Det bemærkes dog, at der ved budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016 blev givet tillægsbevilling på 0,741 mio. kr. til renteudgifter i forbindelse med overtagelse af SIK-lån. Der er imidlertid ingen renteudgifter på lånet, da lånet er optaget med variabel rente, som for tiden er negativ. Beløbet anvendes i stedet på afdrag på lånet. Beløbet søges derfor overført fra politikområdet Renter til politikområdet Afdrag på lån begge inden for Økonomiudvalget ved nærværende budgetopfølgning. 18/19

19 Forsyningsvirksomheder Tabel 15. Forsyningsvirksomheder Forsyningsvirksomheder I alt Budgetopfølgningen har ikke givet anledning til ændringer i det forventede forbrug. 19/19