Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret"

Transkript

1 Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012

2 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal udfylde et it-aktstykke, hvilket er relevant, hvis dit it-projekt skal forelægges for Finansudvalget mhp. igangsættelse. Vejledningen beskriver, hvordan du omregner udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til de omkostningsbaserede tal, som skal anvendes i forbindelse med fremlæggelse af aktstykker for Folketingets Finansudvalg. Denne vejledning kan også være relevant, når du i øvrigt skal vurdere de bevillings- og driftsmæssige konsekvenser af et konkret it-projekt, hvis det gennemføres i tilknytning til en omkostningsbaseret driftsbevilling eller en bevilling af typen statsvirksomhed. Første del af vejledningen beskriver forskellen mellem det udgifts- og omkostningsbaserede budget. Anden del gennemgår et eksempel på en omregning med udgangspunkt i Statens business case-model.

3 Indhold 1 Formål 1 2 Forskellen mellem et udgifts- og et omkostningsbaseret budget Afskrivninger Interne produktionsomkostninger, herunder anlægsløn Hensættelser Nedskrivninger Renter 5 3 Eksempel på omregning De samlede projektudgifter Tabel 2 i Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Udgifter til aktiver: afskrivninger Driftsudgifter 8 4 Bilag / Renteberegning 11

4 Side 1 1 Formål Statens business case-model opgør udgifter og gevinster ved it-projekter udgiftsbaseret, da dette er en nødvendighed for at beregne nettonutidsværdien. Driftsbevillinger og statsvirksomhedsbevillinger på finansloven er omkostningsbaserede. I denne vejledning beskrives det, hvordan man omregner business casens udgiftsbaserede tal til omkostningsbaserede tal. Det bl.a. har relevans i forbindelse med udarbejdelsen af et aktstykke om igangsættelse af et it-projekt til Folketingets Finansudvalg, jf. Finansministeriets retningslinjer for udformningen af it-aktstykker. 2 Forskellen mellem et udgifts- og et omkostningsbaseret budget Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede regnskab omhandler følgende hovedpunkter: Afskrivninger Interne produktionsomkostninger ved investeringsprojekter (anlægsløn mv.) Hensættelser Nedskrivninger Renter 2.1 Afskrivninger Det første, du skal gøre, er at identificere den del af projektets udviklings- og anskaffelsesudgifter, som kan indregnes på balancen og aktiveres, når projektet tages i brug. Indregning på balancen medfører, at udgifterne ikke påvirker institutionens driftsresultat direkte, men at det først sker gennem afskrivningerne i takt med at aktivet/anlægget forbruges. Det drejer sig om udgifter i forbindelse med køb og udvikling af it-systemer og interne produktionsomkostninger som eksempelvis lønudgifter. Du kan læse om reglerne for værdiansættelse og indregning af itudviklingsprojekter under udførelse i Økonomisk administrativ vejledning:

5 Side 2 Den fællesstatslige it-projektmodel opererer med følgende fem faser: 1. Idéfasen, hvor idéen kvalificeres og udmøntes i et projektoplæg 2. Analysefasen, hvor projektet defineres og udmøntes i et projektinitieringsdokument 3. Anskaffelsesfasen, hvor der foretages kravspecificering og eventuelle udbud 4. Gennemførelsesfasen, hvor projektets leverancer realiseres 5. Realiseringsfasen, hvor projektet sættes i drift og business casen realiseres. Aktiveringsprincipperne for udviklingsprojekter under opførelse opererer med følgende tre faser: 1. Opstarts- og planlægningsfasen 2. Udviklingsfasen 3. Driftsfasen I regnskabsreglerne beskrives, at udgifter, som resulterer i en reel udviklingsværdi, skal aktiveres. Som udgangspunkt defineres alle udgifter, der lægges i udviklingsfasen, som givende udviklingsværdi til projektet. Derfor skal alle udgifter i udviklingsfasen som udgangspunkt aktiveres, mens alle udgifter i de to andre faser: opstarts- & planlægningsfasen og driftsfasen, ikke må aktiveres. Læs mere om den regnskabsmæssige behandling i Moderniseringsstyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af it-udviklingsprojekter og anlægsløn. Relationen mellem it-projektmodellens faser og faserne i aktiveringsprincipperne for udviklingsprojekter under opførelse er illustreret i figur 1:

6 Side 3 Figur 1 Aktiveringsprincipper og faser Næste skridt er at identificere aktivet eller aktivernes forventede levetid, altså over hvor mange år det pågældende aktiv skal afskrives. Ethvert aktiv skal have defineret en afskrivningshorisont og en afskrivningsprofil. Reglerne for dette kan du ligeledes læse på Bemærk, at der som udgangspunkt altid skal fastsættes en levetid, som er i overensstemmelse med reglerne i ØAV. Det tredje, som du skal identificere, er det tidspunkt, hvor aktivet er klar til drift og dermed kan aktiveres i regnskabet. Afskrivningen skal som udgangspunkt påbegyndes den første måned efter, aktivet er færdigmeldt, og systemet er taget i egentlig drift (dvs. hverken forsøgsdrift eller pilotdrift). Aktivets forventede levetid samt ibrugtagningsdatoen kan, såfremt de samlede projektudgifter til anskaffelse og udvikling er 10 mio.kr. eller derover (jf. Budgetvejledning 2011 punkt ), findes i projektets business case. 2.2 Interne produktionsomkostninger, herunder anlægsløn Opfører institutionen et anlægsaktiv som fx et it-projekt, er det obligatorisk at medregne internt medgåede lønomkostninger samt øvrige interne produktionsomkostninger i aktivets værdi med henblik på aktivering, såfremt de samlede projektudgifter til anskaffelse og udvikling er 10 mio.kr. eller derover (jf. Budgetvejledning 2011 punkt ).

7 Side 4 Anlægsløn er betegnelsen for den lønudgift, der afholdes til udvikling af et itsystem med egen arbejdskraft, og som skal aktiveres. Det er således ikke alle lønudgifterne, der er anlægsløn. Hovedreglen er, at udgifter til udviklingsprojekter skal aktiveres i den udstrækning, udgiften resulterer i et produkt med en selvstændig værdi. Du kan læse mere om anlægsløn i Moderniseringsstyrelsens vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af it-udviklingsprojekter og anlægsløn. Budgetteringen af forbruget af anlægsløn kan tage udgangspunkt i en beregnet gennemsnitlig timeløn i institutionen. Denne gennemsnitlige timeløn ganges så med det forudsatte timeforbrug på projektet i gennemførelsesfasen. Som udgangspunkt anvendes den samme gennemsnitlige årsværkspris, uafhængigt af hvorvidt der er tale om et omkostningsbaseret eller udgiftsbaseret budget. Opgørelsen af den faktiske anlægsløn, som indgår i aktivets værdi, tager udgangspunkt i det faktiske tidsforbrug. 2.3 Hensættelser Der vil meget sjældent skulle budgetteres med hensættelser. En hensættelse kan fx være aktuel, hvis man ønsker at have mulighed for at frigøre sig fra en kontrakt, og dette vil medføre et tab. En hensættelse til tab i balancen og korresponderende udgifter i budgettet skal som udgangspunkt kun medregnes, hvis det er muligt at foretage en beløbsmæssig pålidelig værdiansættelse af dette forventede tab. Du kan læse om, hvad man skal foretage hensættelser til i Moderniseringsstyrelsens vejledning om håndtering af hensatte forpligtelser. 2.4 Nedskrivninger Når der med periodiske mellemrum foretages vurderinger af, hvorvidt et projekt eller et aktiv under opførelse reelt har den værdi, det står opført til, kan der opstå behov for nedskrivning. Når en nedskrivning er aktuel, reduceres afskrivningsgrundlaget og den optagne gæld til finansiering af projektet parallelt i beregningen af hhv. fremtidige afskrivninger og fremtidige renter. Samtidig belastes institutionens driftsresultat med nedskrivningen (tabet). En sådan nedskrivning konteres på balancen på regnskabskonto immaterielle anlægsaktiver under opførelse nedskrivninger samt udgiftsføres på nedskrivningskontoen i driften på

8 Side 5 Den regnskabsmæssige håndtering af sådanne nedskrivninger er nærmere behandlet i Moderniseringsstyrelsens Vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af it-udviklingsprojekter og anlægsløn. Det bemærkes, at nedskrivninger ved store it-projekter, som har været forelagt Finansudvalget, kan være omfattet af pligten til at forelægge væsentlige ændringer for Finansudvalget (jf. Budgetvejledning 2011 punkt ). 2.5 Renter Bygge- og it-projekter finansieres af FF4-kontoen Langfristet gæld. Oplysninger om gældende rentesatser for FF4 findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside. Du kan læse mere om rentesatser og de forskellige konti (FF4, FF5 og FF7) i Moderniseringsstyrelsens vejledning om selvstændig likviditet og i Finansministeriets cirkulære om selvstændig likviditet. Det, der finansieres over FF4, er følgende: - Alle ibrugtagne anlægsaktiver - Løbende udgifter til immaterielle og andre udviklingsprojekter under opførelse, som forudsættes aktiveret efterfølgende Virksomhedens løbende drift finansieres over FF7. I praksis vil udgifter til fx leverandører afholdes af FF7-kontoen. og ved udgangen af hvert kvartal skal der i overensstemmelse med regnskabsreglerne ske en likvid omflytning, således at de udgifter, der indregnes på balancen og som forventes aktiveret når anlægget tages i brug, bliver finansieret af FF4. Rentesatsen på FF4 er p.t. 5% p.a. Den aktuelt gældende rentesats kan hentes på Moderniseringsstyrelsen hjemmeside under SKB / likviditetsordningen.

9 Side 6 3 Eksempel på omregning Dette afsnit illustrerer, hvordan man, ved hjælp af eksemplet fra Digitaliseringsstyrelsens business case tastevejledning, foretager en omregning fra udgiftsbaserede projektudgifter til omkostningsbaserede projektudgifter til brug i aktstykkeskabelonen. Til tastevejledningen er der to tilhørende regneark. Det kan være en fordel at læse tastevejledningen for lettere at forstå omregningen. Du kan finde tastevejledningen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. 3.1 De samlede projektudgifter I sagsfremstillingen i it-aktstykket skal du angive de samlede omkostningsbaserede udgifter til projektet, svarende til de samlede udgifter til anskaffelse og udvikling (som er den relevante definition i forhold til forelæggelsesgrænserne for Finansudvalget) plus renter. Udgifter til drift af it-systemet efter ibrugtagning mv. medtages ikke. De udgiftsbaserede projektudgifter fremgår af business casens regneark. I regnearket skal du klikke på fanebladet Rapportering og gå ned til skemaet med økonomiske nøgletal. Find kolonnen: Risikojusteret. I 3. række står de samlede projektudgifter. I eksemplet i tastevejledningen er de samlede projektudgifter risikojusteret 114,5 mio. kr. Tabel 1.2: Økonomiske nøgletal (2011-pl) Nr. Beskrivelse Risikojusteret 1 Nettonutidsværdi, mio. kr. 195,5 2 Intern rente 13,7% 3 Samlede projektudgifter, mio. kr. 114,5 4 Udgifter hvis ikke projektet gennemføres, mio. kr ,0 5 Udgifter, eksl. projektudgift, hvis projektet gennemføres, mio. kr ,8 6 Samlet bruttogevinst, mio. kr. (= 4-5) 408,2 7 Samlede udgifter med projekt, mio. kr. (= 5 + 3) 1.353,3 8 Samlet nettogevinst, mio.kr. (= 6-3) 293,7 Ikke risikojusteret Best case Worst case 196,7 705,8-320,7 13,8% 23,9% -100,0% 113,0 93,0 143, , , , ,2 973, ,3 408, ,8-283, , , ,3 295, ,8-426,4 Risikojust. forrige fase 104,5 10,9% 110, , ,0 275, ,0 165,0 3.2 Tabel 2 i Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker I aktstykkeskabelonens tabel 2 skal du vise udgiftsfordelingen efter omkostningsprincippet. Vi viser nu, hvordan de enkelte rækker i tabel 2 skal udfyldes.

10 Side 7 Tabel 2: Omkostningsbaseret projektudgifter, mio.kr. T otal Ibrugta gning Udgifter til aktiver: afskrivninger 104,1 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 20,8 20,8 20,8 20,8 13,9 D riftsudgifter 24,5 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 4,3 3,3 2,3 1,2 0,3 Heraf - øvrige udgifter 10,4 2,6 2,6 2,6 2, renter 14,1 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6 4,3 3,3 2,3 1,2 0,3 To tal incl. renter 128, ,6 2,6 2,6 2,6 9,6 25,2 24,1 23,1 22,0 14, Udgifter til aktiver: afskrivninger Den første række er: Udgifter til aktiver: afskrivninger. Her skal du indføre alle de udgifter i projektet, som kan aktiveres. I Statens business case-model har du indtastet udgifter, der kan aktiveres, og udgifter, der er driftsudgifter, dvs. ikkeaktivérbare. Denne sondring skal du bruge her. I eksemplet fra tastevejledningen er der blandt andet en anskaffelse af et it-system, der kan aktiveres. For at kunne udfylde tabel 2 skal du vide følgende om itsystemet: 1. Anskaffelsesprisen 2. Ibrugtagningsdatoen 3. Afskrivningsprofilen 1. Anskaffelsesprisen Du skal tage udgangspunkt i den risikojusterede pris, som du kan finde i business case regnearket. I vores eksempel er den risikojusterede anskaffelsespris 101,5 mio. kr. 2. Ibrugtagningsdatoen Du skal vide, hvornår I forventer, at systemet er klar til ibrugtagning. Se fanebladet stamdata i business casen. I business case modellen vil ibrugtagningstidspunktet ofte være det tidspunkt, hvor projektet overgår til realiseringsfasen. I eksemplet i tastevejledningen starter realiseringsfasen d. 1. januar For eksemplets skyld har vi i denne vejledning valgt at projektgruppen på nuværende tidspunkt ved, at de overgår til realiseringsfasen 4 måneder før planlagt. Ibrugtagningstidspunktet sættes derfor til 1. september Ibrugtagningsdatoen kan være en hvilken som helst dag på året. Vi anbefaler, at man regnskabsmæssigt sætter ibrugtagningsdatoen til den første i måneden, efter

11 Side 8 systemet er taget i brug. Hvis systemet er færdigt i august måned, sættes ibrugtagningsdatoen således til 1. september. Det skyldes, at afskrivningerne for det første år er proportionalt med antallet af måneder efter ibrugtagningen. Når ibrugtagningsdatoen er den 1. september så skal 4/12 dele af årets afskrivning ligge i det år. 3. Afskrivningsprofil I vores eksempel er afskrivningen sat til at være lineær over 5 år, hvilket svarer til, at der er tale om tilpasning eller nyudvikling af applikationer til et i forvejen eksisterende standardsystem. Det betyder, at der fra ibrugtagning d. 1. september 2015 bliver afskrevet med 21,1 mio. kr. årligt i 5 år. Dette indeholder afskrivning til både anlægsløn og køb af immaterielle anlæg. Aktivets afskrivningsprofil er også tidligere indtastet i projektets business case under stamdata. Statens regler for afskrivning, herunder afskrivningsprofil, fremgår af Driftsudgifter Med driftsudgifter menes alle de udgifter, som ikke kan aktiveres. Du har allerede i business case regnearket skullet foretage en sondring mellem driftsudgifter og udgifter til aktiver, og samme sondring skal du bruge her. I tabel 2 skal du opsplitte driftsudgifterne på to linjer: Øvrige udgifter Renter Øvrige udgifter I Øvrige udgifter indgår fx lønudgift til projektgruppen i det omfang denne ikke kan aktiveres, fx fordi der er tale om udgifter i opstarts- og planlægningsfasen. Af regnearket til tastevejledningen kan du se, at lønomkostningen til projektdeltagerne er på 2,6 mio. kr. fra Lønomkostningerne til projektfaserne; idéfasen, analysefasen og anskaffelsesfasen er driftsudgifter. Lønudgifterne til gennemførelsesfasen er anlægsløn og derfor indtastet under aktiver. I tastevejledningen bliver løn til projektgruppen til anlægsløn i perioden 1/ til 31/ som udgør hele gennemførelsesfasen. For eksemplets skyld har vi i denne vejledning valgt, at systemet er færdig til ibrugtagning 4 måneder tidligere, altså d. 1/ og at gennemførelsesfasen i praksis startede allerede d. 1/ Renter Renteudgifterne fremgår ikke af business casen. Vi viser nedenfor, hvordan du beregner renteudgiften til tabel 2 i Finansministeriets retningslinjer for udformningen af it-aktstykker.

12 Side 9 Vi har udarbejdet et regneark til beregning af renter knyttet til anlægsaktivet, som opføres på balancen. Du kan hente regnearket samme sted som denne vejledning, og du kan se et eksempel som bilag til denne vejledning. Det skal bemærkes, at regnearket kræver en manuel behandling, således at arket tilpasses jeres specifikke it-projekt. Eksempelvis skal årstal, formler etc. tilrettes. Renteberegneren laver automatisk tabel 2 til indsættelse i det konkrete it-aktstykke. Nedenfor er der en gennemgang af hvilke tal, du skal indtaste i renteberegningen trin for trin. Renteberegneren er opbygget således, at du blot skal indtaste i de gule felter. De andre tal, som fremkommer, er beregninger. Ibrugtagningstidspunkt: 1. september Ibrugtagningstidspunktet indtastes i eksemplet er der forudsat en ibrugtagning 1. september Afskrivningsprofil og horisont: Lineær, 5 år. Afskrivningen foretages efter en lineær model over 5 år eller 8 år (jf. ØAV). I det viste eksempel er der forudsat en lineær afskrivning over 5 år. Budgetperiode: I eksemplet er det Budgetperioden starter det år, hvor projektet igangsættes, og afsluttes det år, hvor aktiverne er fuldt afskrevet. Du skal selv rette renteberegneren og tabel 2 til efter budgetperioden således, at årstallene i tabel 2 svarer til årstallene for dit projekt. Indtast FF4-rentesats Du skal bruge den aktuelt gældende rentesats for FF4 i hele budgetperioden ( ). Den aktuelt gældende rentesats kan hentes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside under SKB / likviditetsordningen. FF4-rentesatsen er p.t. 5% p.a. Den årlige renteudgift beregnes, fsva. trækket på FF4-kontoen, medio året. Det betyder, at renteberegneren foretager beregningen på baggrund af det forventede træk midt på året. I anskaffelsesåret forventer vi ikke, at alle 101,5 mio. kr. til itanskaffelsen skal udbetales i starten af året. Vi forventer en løbende udbetaling over året. Renteberegneren er derfor sat til blot at beregne renter for 4 måneder af Hvis det forholder sig anderledes i dit projekt, så skal du rette beregningen til efter dette. Køb af immaterielle anlægsaktiver I vores eksempel foretages en anskaffelse af it-system til værdi af 101,5 mio. kr. i 2015.

13 Side 10 Driftsomkostninger før ibrugtagning og Anlægsløn I eksemplet er der udgifter til projektgruppen på 2,6 mio. kr. om året. Den lønudgift, der vedrører gennemførelsesfasen og som derfor kan aktiveres, fordeles som anlægsløn i henholdsvis 2014 og Lønudgiften for idé-, analyse- og anskaffelsesfasen fordeles på årene Afskrivninger For hele år bliver afskrivningerne beregnet automatisk i renteberegneren. For år, hvor der kun i enkelte måneder kan afskrives på et aktiv, skal der foretages en manuel beregning i arket. Afskrivningerne bliver beregnet ud fra aktiveringssummen divideret med afskrivningsperioden (antal år). I vores eksempel påbegynder vi afskrivningerne 1. september 2015, og beregninger af afskrivninger for de 4 måneder af 2015 er lavet forholdsmæssigt ved manuelt at gange afskrivninger pr måned (se øverst i regnearket) med 4. Indtast eventuelle hensættelser eller nedskrivninger I vores konkrete eksempel er der hverken hensættelser til tab eller nedskrivninger. Hvis der enten er hensættelser til tab eller nedskrivninger i jeres projekt, så er der linjer i renteberegneren til at indtaste disse. Når du har udfyldt renteberegneren, kan du aflæse tallene i tabel 2. Såfremt du har tilrettet budgetperioden, skal du også tilrette budgetperioden i tabel 2. Du kan aflæse projektets samlede omkostninger ud fra et omkostningsbaseret princip i tabel 2. I vores eksempel er de samlede omkostninger 128,6. kr. Heraf udgør de samlede renteomkostninger 14,1 mio.kr., og de er dermed forskellen på de udgiftsbaserede projektomkostninger fra business casen og de omkostningsbaserede projektomkostninger. Hvis du har spørgsmål til Statens it-projektmodel, herunder statens business casemodel, kan du rette henvendelse til Ministeriernes Projektkontor i Digitaliseringsstyrelsen på Hvis du har spørgsmål til statens regnskabsregler, herunder regler for aktivering, afskrivninger, anlægsløn og andet, kan du rette henvendelse til Moderniseringsstyrelsen.

14 Side 11 4 Bilag / Renteberegning Her ses regnearksskabelonen til renteberegning.

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker

Retningslinjer for udformningen af it aktstykker Retningslinjer for udformningen af it aktstykker September 2012 Retningslinjer for udformningen af it-aktstykker Nyt kapitel 1. Formål Med Budgetvejledning 2011 punkt 2.2.18 It-projekter er der indført

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...

Læs mere

Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet

Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet Side 1 af 19 Vejledning til anlægsmodulet 9. september 2008 Indledning Denne vejledning får du svar på de hyppigst stillede spørgsmål til anlægsmodulet. Vejledningen tager udgangspunkt i den nye kontoplan

Læs mere

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013.

Afgjort den 12. december 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. Aktstykke nr. 56 Folketinget 2013-14 Afgjort den 12. december 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 3. december 2013. 56 a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Vejledning til statens business case- model

Vejledning til statens business case- model Vejledning til statens business case- model August 2013 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, model, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 HVAD ER EN BUSINESS CASE?...

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12. Afgjort den 13. juni 2012. Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2011-12 Afgjort den 13. juni 2012 110 Justitsministeriet. København, den 29. maj 2012. a. Indledning Justitsministeriet anmoder Finansudvalget om tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3

Læs mere

Om håndtering af donationer

Om håndtering af donationer Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den

Læs mere

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis:

Side 1 af 8 Notat. Generelt kan OPP tilrettelæges ud fra tre forskellige modeller henholdsvis: Side 1 af 8 Notat 10. maj 2012 ØKO/SRH/JBN Offentlig Privat Partnerskab (OPP) og finansiel leasing Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing Reglerne for den regnskabsmæssige

Læs mere

Vejledning til statens business casemodel

Vejledning til statens business casemodel Vejledning til statens business casemodel Januar 2014 Den fællesstatslige it-projekt-/programmodel, Digitaliseringsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 FORMÅL...1 1.2 HVAD ER STATENS BUSINESS CASE-MODEL?...1

Læs mere

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter

Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter Indbudgettering af risikopulje ifm. nye itprojekter September 2012 Indbudgettering af risikopulje ifm. nye it-projekter Nyt kapitel 1. Indledning Nedenfor opstilles principper for indbudgettering af risikopuljen

Læs mere

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT

PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens

Læs mere

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter 1. Indledning Aktivering af udviklingsprojekter i balancen stiller store krav til styring og pålidelig økonomisk regnskabsopfølgning, fordi disse

Læs mere

[Skriv projektets navn]

[Skriv projektets navn] 1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Vejledning til statens business case-model

Vejledning til statens business case-model Vejledning til statens business case-model December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL

Læs mere

Vejledning til statens business case-model

Vejledning til statens business case-model Vejledning til statens business case-model Marts 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL MED STATENS BUSINESS CASE-MODEL... 1 1.2 FORMÅL MED PROJEKTET AFSPEJLES I BUSINESS CASEN... 1 1.3 KOBLING TIL

Læs mere

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1.

BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME. Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. BEVILINGSPROCES FOR PROJEKT/PROGRAMMER - NYT PROJEKTSTYRINGSREGIME Stinne Henriksen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen 1. december 2011 1 PROGRAM 1. Præsentation af digitaliseringsstyrelsen/ministeriernes

Læs mere

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12.

Afgjort den 13. marts 2014. Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. Aktstykke nr. 53 Folketinget 2014-15 Afgjort den 13. marts 2014 Tidligere fortroligt aktstykke H (2013-14). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse den 12. november 2014. 53 Finansministeriet.

Læs mere

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. Aktstykke nr. 132 Folketinget 2015-16 132 Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte projektet vedrørende udviklingen

Læs mere

Afgjort den 18. september 2014

Afgjort den 18. september 2014 Aktstykke nr. 93 Folketinget 2015-16 Afgjort den 18. september 2014 Tidligere fortroligt aktstykke Q af 18. september 2014. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 2. maj 2016. 93 Skatteministeriet.

Læs mere

Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser

Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser Om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser April 2012 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Disposition 3 2 Definitioner af forpligtelser 4 2.1 Hvad er en gældsforpligtelse? 4 2.2 Hvad

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014.

Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. Aktstykke nr. 114 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 114 Beskæftigelsesministeriet. København, den 27. maj 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde

Læs mere

Regnskabspraksis for det omkostningsbaserede regnskab

Regnskabspraksis for det omkostningsbaserede regnskab Regnskabspraksis for det Indhold 1. Indledning... 1 2. Regnskabspraksis... 2 3. Aktiver... 2 3.1 Materielle og immaterielle aktiver samt omsætningsaktiver... 2 3.1.1 Kriterier for indregning af aktiver

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,

Læs mere

Vejledning til statens business case-model v 1.3

Vejledning til statens business case-model v 1.3 Vejledning til statens business casemodel v 1.3 Opdateret 21. september 2012 Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 E digst@digst.dk www.digst.dk CVRnr. 10213231 EANnr. 5798000015005 Indhold

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Årsrapport for regnskabsåret 2013 Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Afgjort den 26. marts Tidligere fortroligt aktstykke H af 26. marts Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 4. maj 2016.

Afgjort den 26. marts Tidligere fortroligt aktstykke H af 26. marts Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 4. maj 2016. Aktstykke nr. 98 Folketinget 2015-16 Afgjort den 26. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke H af 26. marts 2015. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 4. maj 2016. 98 Skatteministeriet.

Læs mere

12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015

12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015 12. Regnskab efter 3. kvartal 2015 og Prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 3. kvartal udviser et overskud på 70 mio. kr., hvilket er 103 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014 K/S Søprotho Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus Årsrapport for 1. januar - 31. december 2014 CVR-nr. 29 78 74 25 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 8.

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek.

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amter" (omkostningsreformen)

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Budgettering af balance og drift 2008

Budgettering af balance og drift 2008 Økonomistyrelsen, den 15. marts 2007 Budgettering af balance og drift 2008 Vejledning om anvendelse af regneark til budgettering af balance og resultatopgørelse i relation til finanslovforslaget for 2008

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel

Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel Vejledning til den fællesstatslige itprojektmodel December 2015 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 6 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 8 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Indledning. Reglerne i den foreliggende budgetvejledning gælder fra og med finansåret 2011.

Indledning. Reglerne i den foreliggende budgetvejledning gælder fra og med finansåret 2011. Indledning Indledning Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv. Herudover indeholder budgetvejledningen

Læs mere

Kapitel 8 - Anlægsaktiver

Kapitel 8 - Anlægsaktiver Kapitel 8 - Anlægsaktiver 1. Forstå hvordan anskaffelsessummen for anlægsaktiver opgøres ved ren handel, egenfremstilling og bytte 2. Forstå hvad afskrivninger repræsenterer 3. Forstå forskellen mellem

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet

Vejledning om udarbejdelse af. Årsrapporten 2014. under Undervisningsministeriet Vejledning om udarbejdelse af Årsrapporten 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 28. januar 2015 Journalnummer: 131.00M.271 Forord...

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for regnskabsåret 2014 Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Vejledning til statens business case-model v 1.2

Vejledning til statens business case-model v 1.2 Vejledning til statens business case-model v 1.2 Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K T 3392 8000 E digst@digst.dk www.digst.dk CVR-nr. 10213231 EAN-nr. 5798000015005 Indhold 1 Introduktion til

Læs mere

Halvårsrapport 2012. Barsel.dk

Halvårsrapport 2012. Barsel.dk Halvårsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning på

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013.

Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13. Afgjort den 4. september 2013. Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. Aktstykke nr. 136 Folketinget 2012-13 Afgjort den 4. september 2013 136 Forsvarsministeriet. København, den 26. august 2013. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte

Læs mere

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Finansudvalget Aktstk. 105-7 Bilag 5 Offentligt FINANSUDVALGETS SEKRETARIAT Tlf.: 33 37 55 62 33 37 55 64 7. august 2006 Notat om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Sammenfatning:

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Vejledning i opsplitning / salg / skrotning / samling af anlæg

Vejledning i opsplitning / salg / skrotning / samling af anlæg Vejledning i opsplitning / salg / skrotning / samling af anlæg Hvornår? Vejledningen tages i brug når institutionen skal opsplitte, sælge, skrotte eller samle anlæg. Hvad? Det kan dreje sig om et anlæg,

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Simpelt og komplekst anlæg

Simpelt og komplekst anlæg Anlæg generelt Kan inddeles i to grupper (Materielle og Immaterielle) Materielle er fx bygninger, inventar, it-udstyr Immaterielle er fx projekter (it-projekt) patenter, licenser Desuden skal det have

Læs mere

Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede. en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede bevillinger en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Tilpasning af balancen til omkostningsbaserede

Læs mere

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Grundlag I henhold til gældende regler for kommunale budget- og regnskabssystemer fastsættes nedenstående regler for indregning og måling

Læs mere

Indledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer.

Indledningsvist bemærkes, at alle posteringer skal foretages som primokorrektioner dvs. med p -markeringer i de lokale økonomisystemer. Bilag 4 14. september 2007 ØKO Vejledning i bogføring af tilpassede balancer Dette notat beskriver, hvordan virksomhederne skal bogføre de endelige tilpassede balancer primo 2007 som led i overgangen til

Læs mere

Ansøgningsfrist d. 30. marts 2016 kl. 12:00. 1 Indledning... 2. 2 Ansøgningspuljens formål... 2. 3 Ansøgningspuljens målgruppe...

Ansøgningsfrist d. 30. marts 2016 kl. 12:00. 1 Indledning... 2. 2 Ansøgningspuljens formål... 2. 3 Ansøgningspuljens målgruppe... Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker (PUF-puljen) 15.13.15.10. Ansøgningsfrist d. 30. marts 2016

Læs mere

Ingen, hvis du har konteret jf. definitionen, så sker udskillelsen automatisk

Ingen, hvis du har konteret jf. definitionen, så sker udskillelsen automatisk Anlægsaktiver Grunde og bygninger Da jord værdiansættes til dagsværdi og bygninger til kostpris minus afskrivninger, bør de jf. Erhvervsstyrelsen ikke indgå i samme balancepost. Derfor skiller vi jord

Læs mere

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne

Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Bilag 4: Vejledende fortolkningsbidrag vedrørende regulering af takster Model for indregning af overskud eller underskud i taksterne Udgangspunktet for modellen er det samlede faktiske provenu i regnskabsåret,

Læs mere

Aktstykke nr. 74 Folketinget Afgjort den 31. marts Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016.

Aktstykke nr. 74 Folketinget Afgjort den 31. marts Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016. Aktstykke nr. 74 Folketinget 2015-16 Afgjort den 31. marts 2016 74 Skatteministeriet. København, den 16. marts 2016. a. Skatteministeriet skal hermed anmode om Finansudvalgets tilslutning til, at den totaløkonomiske

Læs mere

Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet

Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet Side 1 af 20 Spørgsmål og svar til anlægsmodulet 27. august 2010 KUN/MAI Indledning Denne vejledning beskriver de hyppigste stillede spørgsmål til anlægsmodulet. Vejledningen tager udgangspunkt i den nye

Læs mere

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010

Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 Budget- og regnskabssystem for kommuner 8.1 - side 1 Dato: December II 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8.1 Generelle regler for registrering af aktiver Kommunerne skal indregne og måle materielle

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR:

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR: Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio 2013 Regnskab 2015 CVR: 34 97 56 12 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ejerforhold: Selskabet ejes af Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel August 2013 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Oprettelse af anlæg... 2. Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8. Bogføring via Anlægskladde... 11. Bogføring via Anlægskassekladde...

Oprettelse af anlæg... 2. Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8. Bogføring via Anlægskladde... 11. Bogføring via Anlægskassekladde... Anlægskartotek Anlægskartotek Indholdsfortegnelse Oprettelse af anlæg... 2 Oprettelse af Hoved- og underanlæg... 8 Bogføring via Anlægskladde... 11 Bogføring via Anlægskassekladde... 14 Bogføring af købsfaktura

Læs mere

Case: Danmarks statslige it- projektmodel

Case: Danmarks statslige it- projektmodel Case: Danmarks statslige it- projektmodel Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen, Danmark Præsentation for NOKIOS, Trondheim, 21. september 2011 1 AGENDA 1. Hvorfor professionalisere it-projekter

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/

Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Lær at få styr på og overblik over din økonomi Se vores hjemmeside: http://www.budgetprogrammet.dk/ Enhver ansvarlig person bør sikre sig et overblik over sin økonomi. Det er ikke hverken svært eller tidskrævende.

Læs mere

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Københavns Kommunes regnskabspraksis Indhold 1. Indledning... 1 2. God bogføringsskik... 2 3. Drifts- og anlægsregnskabet... 2 3.1 Indregning af indtægter og udgifter... 2 4. Præsentation af balancen... 2 5. Materielle anlægsaktiver... 2

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej Aalborg Ø. Afvigelsesanmodning. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Afvigelsesanmodning [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL AFVIGELSESANMODNINGER... 2 1 STAMDATA... 3 2 ANMODNING... 3 3 KONSEKVENSER

Læs mere

Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A

Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A Regnskab for perioden 1. januar til 31. december 2011 Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen har dags dato aflagt årsrapporten for 2011 for Ganløse Nordre Vandværk A.M.B.A.

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2009

Regnskabsafslutning for finansår 2009 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2009 17. november 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 4 2.2.

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt j.nr. 09-043424 Dato : 03.04.2009 Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes svar på 9 spørgsmål 4 af 19. februar 2009. (Alm. del). Kristian

Læs mere

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG

HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 LØSNINGSFORSLAG HDR - TVÆRFAGLIG PRØVE, JUNI 2004 Side 1 af 9 OPGAVE 1 Spørgsmål 1.1 T500 T600 T900 Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Okt. Nov. Dec. Lager primo 200 450 700 500 250 250 240 390 240 + produktion 1.250 1.250

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Vejledning om selvstændig likviditet. - en vejledning til virksomheder, der omfattes af likviditets- og finansieringsordningen

Vejledning om selvstændig likviditet. - en vejledning til virksomheder, der omfattes af likviditets- og finansieringsordningen Vejledning om selvstændig likviditet - en vejledning til virksomheder, der omfattes af likviditets- og finansieringsordningen Økonomistyrelsen Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Afgrænsning,

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel

Vejledning. Om den fællesstatslige it-projektmodel Vejledning Om den fællesstatslige it-projektmodel Januar 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 FEM PRINCIPPER FOR IT-PROJEKTER I STATEN... 7 3 DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 9 4 FASER... 12 5 LEDELSESPRODUKTER...

Læs mere

Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14. Bilag Afgjort den 3. oktober 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013.

Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14. Bilag Afgjort den 3. oktober 2013. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013. Aktstykke nr. 2 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 3. oktober 2013 2 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 11. september 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder hermed Finansudvalget

Læs mere