Socialrådgiveruddannelsen. Praktikhåndbog. - Til dig der skal i praktik

Transkript

1 Socialrådgiveruddannelsen Praktikhåndbog - Til dig der skal i praktik Udgave: Forår 2019

2 Indhold De overordnede regler for praktikken... 3 Læringsmål for praktikken... 7 Introduktionsperioden den første periode... 9 Praktiklæringsplan Midtvejsstatus Afholdelse af midtvejsstatusmøde Afsluttende eksamensopgave Afvikling af eksamen og afslutning af praktikken Vejledning som læringsrum i praktikken Andre opgaver og læringsrum under praktikken Praktik i udlandet Sammenfatning af opgaver og ansvar for samarbejdet Bilag 1 Uddannelsens bekendtgørelse Bilag 2 Retningslinjer og vilkår for studerende Bilag 3 Forhold vedr. arbejdsskadesikring Bilag 4 Praktiklæringsplan Bilag 5 Arbejdsskema til faglig målformulering Bilag 6 Evaluering af læringsmål for praktikken Bilag 7 Afstemning af forventninger Bilag 8 Observationsreferat Bilag 9 Refleksionscirklen Bilag 10 Social analyse og handling Bilag 11 Studiedagbogen Bilag 12 Referat af vejledermøde Bilag 13 Beslutningsreferat til brug for midtvejsstatus Bilag 14 Fremmødeerklæring Bilag 15 Tips & tricks fra tidligere studerende Bilag 16 Kontaktoplysninger

3 Praktikha ndbogen I denne praktikhåndbog står alle regler, opgaver samt andre oplysninger som handler om praktikken. Håndbogen henvender sig til dig som skal i praktik. Din vejleder anvender håndbogen Vejledning om praktikken. Formålet med håndbogen er, at give samlet og præcis viden om rammerne for praktikken, hvilke opgaver du skal lave, hvad du skal være opmærksom og arbejdet med refleksion. Det er vigtigt, at du har læst håndbogen, inden du starter i praktik og efterfølgende bruger anvisninger i løbet af praktikken. Intro på uddannelsen Praktiklæringsplan Stop-op-dag nr. 1 Midtvejs status Stop-op-dag nr. 2 Eksamen Formålet med praktikken Formålet med praktikken er læring gennem praksiserfaring, ved at give mulighed for at arbejde med fagligt relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante socialrådgiver arbejdsområder. I dit hidtidige uddannelsesforløb har du primært opnået viden inden for: Sociale problemer og socialt arbejdes praksis samt socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis. Socialt arbejde på beskæftigelsesområdet samt voksne udsatte og voksne med handicap. Udsatte Børn og unge samt unge med handicap og deres familier. Social arbejdes organisering og praksis. Med afsæt i den viden og de begyndende færdigheder og kompetencer du har tilegnet dig, er praktikken det sted hvor uddannelsens teoretiske dele skal transformeres med henblik på, at du oparbejder kompetencer i udøvelse af socialrådgiverprofessionen. Det er her, du f.eks. træner dine kommunikative færdigheder, systematik i socialt arbejde og helhedssyn og får erfaringer med den praktiske udførelse af fagets viden samt metodegrundlag. Praktikperiodens progression falder ofte i tre tempi: I starten af praktikperioden vil du primært være observerende, og som praktikken forløber, vil du blive mere deltagende og reflekterende. 1. Introduktionsperioden. Du går fra det observerende til det deltagende, med voksende selvstændighed og øget vægt på egne vurderinger. 2. Arbejdsperioden. Du udfører selvstændige arbejdsopgaver indenfor de områder, praktiklæringsplanen angiver. Praktikken har fortsat studiemæssig karakter og der gives professionsrettet vejledning af praktikvejlederen. 3. Afslutningsperioden. Du får overblik over egne ressourcer, herunder hvilke arbejdspunkter der skal arbejdes videre med i den kommende studieperiode. 2

4 De overordnede regler for praktikken Praktikken foregår i en institution, der udfører socialt arbejde, og hvor du vil modtage professionsrettet vejledning. Som praktikant indgår du ikke i praktikinstitutionens normering. Praktikpladserne godkendes af din uddannelsesinstitution. Praktikken er ulønnet og varer 5 måneder med fuld møde- og deltagelsespligt til aktiviteter på uddannelsen og praktikstedet. Du har derfor ikke mulighed for at holde ferie i praktikperioden og kan derfor ikke tilrettelægge f.eks. efterårs- eller vinterferie. På de fleste praktiksteder vil du kunne forvente, at have fri i weekender og på helligdage. Samarbejdet med uddannelsen og praktikstedet Socialrådgiveruddannelsen udpeger en underviser i socialt arbejde, som følger dig i din praktikperiode. Det vil være dennes ansvar at yde dig vejledning efter aftale, godkende din praktiklæringsplan for praktikken, medvirke i afholdelse af midtvejsstatus og afslutningsvis bedømme praktikken. Din praktikvejleder vil yde dig professionsrettet vejledning regelmæssigt i praktikperioden. Din praktikvejleder kan, som ansvarlig for praktikkens forløb, indtræde som kontrollerende faglig autoritet, f.eks. omkring konkret håndtering af rådgivning, vejledning, ydelser og det skriftlige arbejde du udarbejder i forhold til praktikstedets arbejdsopgaver Ledelsen på praktikinstitutionen har det overordnede ansvar for praktikforløbet på praktikstedet og udpeger en fagligt kvalificeret socialrådgiver/socialformidler med erfaring fra socialt arbejde som praktikvejleder. Arbejdstid, fleks og lukkedage Din arbejdsuge er 37 timer på praktikstedet. Såfremt praktikstedet holder ferielukket i løbet af praktikperioden som f.eks. dagene mellem jul og nytår eller dagen efter Kristi Himmelfartsdag, skal der aftales relevante hjemmeopgaver som svarer til de timer, du ikke er på praktikstedet. Det kan f.eks. være aftale om, at læse teori eller litteratur, forberede vejledning eller et fagligt oplæg, lave en analyse ud fra enten bilag 9 eller 10. Hvis praktikvejlederen er deltidsansat, træffes der aftale med uddannelsen om, hvorledes den normale arbejdstid kan opfyldes. En evt. aftale om mulighed for flekstid bør aftales konkret. Det anbefales, at præcisere evt. aftaler om fleks i feltet Arbejdstider i praktiklæringsplanen (på forsiden). Mødepligt og fravær i praktikperioden Der er mødepligt til en hver form for aktivitet der indgår i modul 7 på henholdsvis uddannelsen og på praktikstedet. Fravær kan alene skyldes egen sygdom og-/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom. Anden hindring kan eksempelvis være behandling ved psykolog, fysioterapeut eller pasning af eget barn ved særligt behov for dette pga. sygdom. Uddannelsen registrerer fravær til aktiviteter på uddannelsen og praktikstedet er ansvarlig for registrering af fravær som finder sted på praktikstedet. Ved fravær til aktiviteter på uddannelsen skal du orientere praktikkoordinator via mail (bliver du syg i løbet af undervisningen orienterer du desuden holdets underviser). Efterfølgende sendes der orientering til praktikstedet via funktionen Dialog i ucpraktikportal.dk af praktikkoordinator. Det er muligt at gennemføre praktikken og krav om mødepligt selvom man har haft sygedage i praktikperioden. Det er dog afgørende at fraværet er af et mindre omfang. Der er ikke et præcist loft for fravær, men et fravær på to uger af praktikken vil i udgangspunktet være problematisk. 3

5 Fremmødeerklæring Bilag 14 I forbindelse med afholdelse af eksamen skal man dokumentere sit fremmøde i modulet. Dette sker ved at medbringe Fremmødeerklæring (se bilag 14) til eksamen. Denne godkendes forinden eksaminationen påbegyndes. Blanketten findes i ucpraktikportal.dk i fanen under Praktikrelevante dokumenter. Studerende som er i praktik i udlandet, skal være opmærksom på særlige afleveringsregler (læs prøvebestemmelsen). Hvis mødepligten ikke kan opfyldes vil man være afskåret fra at gå til eksamen. Deltagelse i uddannelsens råd og udvalg Deltagelse i møder indkaldt af uddannelsen som DSR, praktikudvalg, teammøde, UCL s bestyrelsesmøder eller uddannelsesudvalg indregnes ikke som fravær, da deltagelse i disse møder indgår som studieforpligtende opgaver. Er man deltagende i ovenstående råd/udvalg, skal man aftale med sit praktiksted hvorledes dette kan finde sted i forhold til de øvrige opgaver i praktikken. Deltagelse i møder/aktiviteter som f.eks. tutor, barudvalg eller SDS, skal holdes udenfor praktiktiden med mindre der kan laves aftaler om flekstid til disse opgaver. Bekymring for fravær og fravær på mere end 6 dage Fravær kan alene skyldes egen sygdom og-/eller anden hindring, der kan sidestilles med sygdom. Det er muligt at gennemføre praktikken og krav om mødepligt selvom man har haft sygedage i praktikperioden. Det er dog afgørende at fraværet er af mindre omfang. Socialrådgiveruddannelsens praktikkoordinator og din uc-underviser (dvs. den socialrådgiverunderviser som følger dig i praktikken) skal involveres hvis: Du har haft 7 fraværsdage. Har et bekymrende fravær Formålet med henvendelsen er, at få problemet med fremmøde drøftet og sammen med praktikstedet afklare muligheder for at gennemføre praktikforløbet. Socialrådgiveruddannelsen skal således generelt involveres, hvis du eller dit praktiksted er bekymret for dit fravær. Sygemelding eller praktikforlængelse I nogle tilfælde kan en sygemelding under praktikforløbet være det mest hensigtsmæssige. Du kan få vejledning om SU under sydom ved at kontakte studievejledningen eller SU kontoret. I særlige tilfælde kan en forlængelse af praktikken også være en løsning ift. at overholde mødepligten. Dette er kun muligt hvis det er praktisk muligt og kan godkendes af praktikstedet og uddannelsen. Det er praktikkoordinator som godkender og formaliserer en aftale om forlængelse. Ved aftale om forlængelse, vil det ikke være muligt at gå til eksamen som planlagt. Sikker mail og kontakt om fravær Henvendelse til uddannelsen om fravær kan ske telefonisk eller via studi . Opgaveskrivning under praktikperioden I praktikperioden vil du skulle udarbejde uddannelsesfaglige opgaver. Arbejdet med disse er en del af din arbejdstid og tilrettelægges i samarbejde med din vejleder. Det er dit praktiksted som afgør om det finder sted derhjemme eller på praktikstedet. Du vil derfor opleve at det er meget forskelligt hvorledes dette finder sted blandt dine medstuderende. Din vejleder skal tilbydes mulighed for at læse dine opgaver. Dette bl.a. for at sikre at opgaverne er tilstrækkeligt anonymiseret. Omfanget af arbejdstid til de uddannelsesfaglige opgaver i praktikken: Praktiklæringsplan, midtvejsopgave og afsluttende opgave har et omfang af 1-2 dage pr. opgave. Planlægning af modul 2 studerendes besøg har et maks. omfang af en halv dag. 4

6 Regler om ophør, omplacering og sygemelding i praktikken Afbrydes praktikken pga. sygdom eller ophør på uddannelsen skal praktiksted, praktikkoordinator og uc-underviser orienteres. I praktikken kan der opstå udfordringer af mange forskellige grunde. I tilfælde af udfordringer eller problemer søges de løst i en konstruktiv dialog hvor alle parter inddrages. Hvis der opstår uoverensstemmelser Opstår der uoverensstemmelser mellem dig og dit praktiksted under praktikforløbet, er din vejleder og uc-underviser ansvarlige for at problemet drøftes med henblik på at finde en løsning. I dette tilfælde er det vigtigt, at få aftalt et møde hurtigst muligt hvor du også er deltagende. Kan der ikke opnås enighed om løsning af uoverensstemmelsen, inddrages praktikinstitutionens ledelse og praktikkoordinator. I nogle tilfælde inddrages praktikinstitutionens ledelse og uddannelsens praktikkoordinator fra starten. Et praktikforløb kan i udgangspunktet ikke bringes til ophør og aldrig før socialrådgiveruddannelsen har været inddraget i forløbet. Trivsel Oplever du ikke at trives på praktikstedet skal du inddrage din vejleder/vejledere. I nogle tilfælde er det også relevant at inddrage stedets leder. Derudover kan man også inddrage sin uc-underviser for at få vejledning og hjælp. I nogle tilfælde vil det være relevant at afholde et ekstra møde med praktikstedet og dig, hvor dine udfordringer kan drøftes med henblik på en løsning og bedring af forholdene. Praktikomplacering Såfremt der er foretaget en uhensigtsmæssig praktikplacering, der vanskeliggør eller umuliggør at praktikken kan fortsætte, skal praktikkoordinator kontaktes hurtigst muligt. Er praktikken gået i gang skal dette helst ske indenfor de første par uger. Retningslinjer og vilkår for studerende UCL har udarbejdet dokumentet Retningslinjer og Vilkår for studerende Normer for samvær og opførsel. Du skal være bekendt med dokumentets indhold, som du finder på praktikportalen under Praktikrelevante dokumenter. Dokumentet findes i en forkortet udgave i bilag 2. Tavshedspligt I praktikperioden har du tavshedspligt som øvrige ansatte og denne vedvarer efter praktikkens ophør. Regler om den studerendes forsikringsforhold under praktik Du er forsikret af praktikstedets forsikring når du er i praktik. Læs bilag 3 om forsikringsforhold. Opgaveskrivning Formelle krav til skriftlige opgaver Når du skriver opgaver skal du være opmærksom på regler for de formmæssige krav til opgaveskrivning. Reglerne fremgår af UCLs Formelle krav til skriftlige opgaver og findes på bib.ucl.dk (bibliotekets hjemmeside). Herunder skal du særligt være opmærksom på regler for antal anslag og de krav som fremgår i modulets prøvebestemmelse. Børneattest og straffeattest Der indhentes Børneattest på praktikanter som under deres praktik kommer i direkte kontakt med børn under 15 år. Det er praktikstedet som indhenter attesten hos Rigspolitiet. Der kan ligeledes være behov for at praktikstedet indhenter en straffeattest. 5

7 Regler for databehandling Når du benytter materiale (f.eks. cases til opgaver) fra praktikinstitutionen, skal dette anonymiseres efter aftale med din praktikvejleder. Din vejleder skal tilbydes at læse opgaven til midtvejsstatus og den skriftlige eksamens opgave alene med henblik sikre at krav til anonymisering. Databeskyttelsesloven nr. 502 af 23. maj 2018 stiller krav til databehandling ud over anonymisering af datamaterialet i opgaverne. Disse regler skal du generelt være opmærksomme på i dit studieforløb, da retssikkerheden for borgerne vejer tungt. Det er krav om indsamlingen og registreringen af personoplysninger sker med udtrykkeligt samtykke fra de personer, oplysningerne vedrører. Der er derfor vigtigt, du får samtykke og har dokumentation for dit samtykke. Endvidere skal du være opmærksom på bestemmelserne om videregivelse eller udlevering af personoplysninger fra projektet/opgaven til andre. Midtvejsopgave afleveres i uc.praktikportal.dk og vil her kun være tilgængelig for dig, din vejleder, den underviser som følger dig og administrativ ansvarlig i studieadministrationen. Den afsluttende opgave afleveres i WISEflow og vil kun være tilgængelig for dig, den underviser som skal eksaminere dig, censor og den studieadministrative medarbejder som har ansvar for WISEflow ift. praktik. Det er afgørende for borgerne, at de har sikkerhed for, at opgaver som er baseret på samarbejder med dem, ikke vil kunne findes i andre fora/systemer end det der er givet samtykke til. Du skal endvidere sikre at den borger som giver samtykke til at deltage i din opgave ikke er personhenførbar. Dvs. at andre kan identificere personen du omtaler i din opgave. I Praktikportalen under Praktikrelevante Dokumenter finder du vejledning for håndtering af reglerne i databeskyttelsesloven under din praktik. Du skal læse dokumentet og være fortrolig med dit ansvar. Du skal være opmærksom på, at blanketten som anvendes til samtykke ikke må afleveres til uddannelsen. Den er alene et anliggende mellem dig og borgeren, da borgerens anonymitet ellers ikke vil blive overholdt. Foretager du lydoptagelse fra borgersamtale i forbindelse med udarbejdelse af kommunikationsanalyse, må du ikke anvende mobiltelefon til formålet. Som studerende kan man låne diktafoner gennem biblioteket i Vejle og Odense. I Odense desuden også i informationen. Regler der har betydning for praktikken Socialrådgiveruddannelsen udbydes efter bekendtgørelse nr. 766 af om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver (bilag 1). Heraf fremgår de overordnede rammer for Socialrådgiveruddannelsen. Desuden gælde adgangs- og prøvebekendtgørelsen, Retningslinjer og vilkår for studerende - normer for samvær og opførsel samt uddannelsens studieordning, studieplan og praktikhåndbog i forhold til praktikkens regelsæt. 6

8 Læringsmål for praktikken Socialrådgiveruddannelsens fagelementer er målbeskrevet ift. det læringsudbytte, der skal opnås gennem uddannelsen, med afsæt i en fælles europæisk kvalifikationsramme for de videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen indeholder 3 kategorier: Viden, færdigheder og kompetencer. Disse har indbyrdes en vis grad af overlap. KOMPETENCER Personlig udøvelse af faget FÆRDIGHEDER At kunne udøve sin viden VIDEN Det grundlæggende niveau Læringsmål for viden Begrebet Viden dækker over din viden om, og forståelse af centrale begreber, teorier, empiriske undersøgelser, metoder og praktikker inden for det professionsfaglige område. Læringsudbyttet af vidensområdet er at blive i stand til at kunne redegøre for, beskrive, reflektere over, definere og klassificere sin tilegnede viden og forståelse. Du skal opnå viden om: De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen. De sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe. Praktikinstitutionens værdigrundlag. Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samspil som det udfolder sig i praktikinstitutionen. 7

9 Læringsmål for færdigheder Begrebet Færdigheder dækker over brug af viden til at vurdere sociale problemstillinger og foreslå løsninger af disse. Læringsudbytte af vidensområdet er at kunne anvende, analysere, vurdere, perspektivere, argumentere, diskutere og reflektere over professionsfaglige problematikker. Du skal opnå færdigheder i at: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger. Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtligt som skriftligt til samarbejdsparter og borgere. Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet. Læringsmål for kompetencer Begrebet Kompetencer dækker over: udførelse, udvikling, formidling og samarbejde i forhold til socialt arbejde. Læringsudbytte er at blive i stand til at kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk socialt arbejde i en bestemt arbejdsmæssig kontekst ved at håndtere, praktisere, igangsætte, tage ansvar, udvikle og strukturere socialt arbejde. Du skal opnå kompetencer til: Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber. At kunne etablere kontakt og indgå i relationer med borgerne samt arbejde metodisk og systematisk praktikinstitutionens rammer. At kunne reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag At kunne Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen. 8

10 Introduktionsperioden den første periode Modulet starter med 2 undervisningsdage (med mødepligt). Formålet med dagene er en introduktion til praktikforløbet samt arbejde med personlige og faglige udviklingsmål for praktikken. Vigtige forhold som du skal have fokus på i starten Den første periode af praktikken er primært introducerende hvor der vil være meget at få overblik over. Nedenfor er listet en række forhold og aftaler som du bl.a. skal have overblik over. Hvilke opgaver er særligt i fokus den første måned af praktikken? Tovholderansvarlig ift. at få koordineret dato og tidspunkt for midtvejsstatusmøde. Præsentation af nærmeste kolleger og daglige samarbejdspartnere. Orientering om mødetider, brug af kalender, pauser, rygning, påklædning, telefonkultur mv. Planlægning af fokusområder i de første uger. Orientering om institutionens organisation, arbejdsområder, administrative processer, kompetenceregler, arbejdets tilrettelæggelse, metoder, redskaber mv. Udarbejdelse af praktiklæringsplan samt personlige og faglige mål for praktikken. Aftale om socialrådgiverfaglig vejledning hvornår? hvor længe? samt evt. daglig kontakt. Aftale om tid til studiedagbogsskrivning. Aftale om studiegruppebesøg (læs afsnit herom). Orientering om relevant læsestof, og aftale om på hvilken måde litteraturlæsning skal foregå. Herunder hvad der anbefales læst i introduktionsfasen. Indføring i brug af computersoftware. Efter nogle uger anbefales det, at holde en forventningsafstemmende samtale ift. dit samarbejde med praktikvejlederen. Brug bilag 7 om forventningssamtale som udgangspunkt. Derudover følger du din vejleders anvisninger i introduktionsperioden. Særlige datoer du skal få i din kalender på praktikstedet: Få kalenderført dato for modul 2 besøget og planlægning heraf samt forudgående dato for opmærksomhed på informationer herom på Itslearning (fordelingslisterne). Læs afsnit herom. Få kalenderført dato for besvarelse af praktikevaluering (sendes via studi ). Se bagside. Dato for den skriftlige eksamensaflevering. Dato for teammøde Aktuelt for teamrepræsentanter (se plan på Itslearning). Observationsreferat Det anbefales at der udarbejdes 1-2 observationsreferater i den første periode af praktikken. Observationsreferatet kan med fordel anvendes til den ugentlige vejledning og særligt i starten af praktikperioden, hvor du følger din vejleders opgaver. Anvend observationsreferatet jf. anvisninger i bilag 8. 9

11 Praktiklæringsplan I de første 3 uger af praktikken skal du udarbejde en praktiklæringsplan for praktikperioden og herunder formulere dine personlige og faglige udviklingsmål for praktikken. Praktiklæringsplanen skal beskrive det planlagte forløb for praktikken med afsæt i læringsmålene for viden. I introduktionsperioden drøftes dine opgaver i praktikforløbet, praktikstedets opgaver og organisering mm., med det formål at gøre dig i stand til at kunne udarbejde en konkret og systematisk beskrivelse af, hvorledes du forventer at arbejde med læringsmålene i praktikken. Praktikvejlederens rolle er bl.a. at være understøttende i processen med at gøre praktiklæringsplanen til et styringsredskab. Hvad er formålet med praktiklæringsplanen? At tilrettelægge en plan og struktur for praktikforløbet mellem dig, uddannelsen og praktikstedet. At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne i praktikperioden muliggør opfyldelsen af læringsmålene, og om der er behov for en evt. justering af praktikken. At du og praktikvejlederen under forløbet har overblik over hvilke læringsmål der er nået, og hvilke læringsmål der mangler. Herunder kunne justere på elementer i praktikforløbet med henblik på indfrielse af læringsmålene. At indgå som et centralt element i midtvejsstatus. At du har mulighed for at arbejde med læringsmålene for viden. Praktiklæringsplanens indhold 1. Forside til praktiklæringsplanen udfyldes med faktuelle oplysninger og aftaler for praktikperioden. Hent bilaget på ucpraktikportal.dk under Praktikrelevante dokumenter. Beskrivelse af dine opgaver i praktikforløbet skal være så konkrete og fyldestgørende, som muligt. Din vejleder skal udelukkende godkende praktiklæringsplanens forside, da resten af praktiklæringsplanen har karakter af en opgave. I samme skabelon fortsætter du besvarelsen af punkt 2-7 jf. nedenstående. 2. En beskrivelse af praktikstedets organisatoriske, juridiske, politiske og økonomiske rammer. 3. Beskrivelse af praktikstedets målgruppe, målgruppens levevilkår og sociale problemer. 4. En beskrivelse af det tværprofessionelle samspil, internt som eksternt i praktikinstitutionen. 5. Praktikstedets værdier i forhold til borgeren. 6. Dine overvejelser om hvordan du vil arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Du skal i den forbindelse henvise til konkret litteratur. Dvs. både præcise kildeanvisninger i opgaven samt litteraturliste. 7. Dine faglige og personlige mål for praktikken. Udarbejd mellem 2-4 faglige og 2-4 personlige udviklingsmål i praktikperioden. I målbeskrivelsen beskriver du for hvert mål: Baggrund for målet Hvordan kan målet indfries? Hvordan kan det måles om målet er indfriet? 10

12 Vejledning i udarbejdelse af faglige og personlige udviklingsmål. Arbejdet med faglige og personlige udviklingsmål gennem praktikken har til hensigt at understøtte processer for refleksion og læring. Hensigten er, at du arbejder med at kunne identificere egne faglige og personlige forudsætninger og læringsbehov i tilknytning til professionen jf. et af læringsmålene for kompetencer. I brugen af faglige og personlige udviklingsmål vil du skulle formulere dine refleksioner skriftligt i starten af praktikken, og arbejde processuelt med dem gennem praktikken. Herved vil du sætte ord på dine tanker og erfaringer, hvilket øger bevidstheden og synliggør refleksion over egne handlinger og læring. Arbejdet med refleksion skaber mulighed for mere dybtgående og varig læring. I starten af praktikken formulerer du dine faglige og personlige udviklingsmål for praktikken. Det er mål for hvad du ønsker at udvikle og/eller lære i løbet af praktikken. Ved udarbejdelsen af målene indgår hvorledes du konkret forestiller dig at arbejde med og opnå de enkelte mål, samt overvejelser over hvordan du vil kunne måle om de enkelte mål er indfriet. Målene skal baseres på en forudgående refleksion over, hvad du allerede har af viden, personlige og faglige færdigheder, samt kompetencer ved praktikstart i forhold til praktiksemestrets læringsudbytte (brug evt. Arbejdsskema til brug for kvalificering af arbejdet som findes i bilagsmaterialet). Eksempel på et personligt udviklingsmål At være mere åben om de situationer som jeg synes er svære/ er bange for. Baggrund for målet: Synes det kan være svært at indrømme, hvis der er noget jeg ikke har det godt med. Hvordan tror du målet kan indfries: Ved at øve mig og være bevidst om de situationer, hvor jeg kan mærke, at det er noget, jeg synes der er svært at håndtere. Hvordan vil du kunne se om dit mål er indfriet: Når jeg formår at sige det højt/sige fra, indtil jeg føler mig mere sikker/tryg/forberedt på situationen. Eksempel på et fagligt udviklingsmål At blive dygtig til at samtale med borgerne ved at lære noget mere om kommunikationsteorier. Baggrund for målet: Det fascinerer mig, at forskellige metoder kan påvirke samtalen forskelligt. Hvordan tror du målet kan indfries: Ved at læse relevant litteratur om kommunikation, således at jeg får nogle redskaber at arbejde ud fra. Og ved at øve mig i samtalen og diskutere mine overvejelser med min vejleder. Hvordan vil du kunne se om målet er indfriet: Gennem samtaler med borgerne vil jeg gerne kunne mærke om teorien er frugtbar. Og evt. gennem lydoptagelser reflektere over mine erfaringer og få respons af min vejleder. 11

13 Arbejde med faglige og personlige udviklingsmål under praktikforløbet Under praktikken vil du arbejde med dine faglige og personlige udviklingsmål og løbende reflektere skriftligt over dine erfaringer: hvad og hvordan gjorde jeg? Hvorfor? og hvad blev resultatet? Dvs. reflektere over: hvad ville jeg lære? og hvad lærte jeg i en vedvarende proces? Refleksionerne nedskrives for hver gang du har arbejdet med et mål, eller haft en erfaring med et mål, og de bør indgå i samarbejdet med din praktikvejleder i den ugentlige vejledning. Afstem i starten af praktikken, hvorledes du og din praktikvejleder samarbejder og følger op på dit arbejde hermed og herunder din faglige og personlige udvikling i forhold til dine mål. Aflevering og godkendelse af praktiklæringsplanen Aflevering af praktiklæringsplanen er en forudsætning for, at du kan indstilles til eksamen. Det tidsmæssige forbrug til opgaven forventes at være mellem 1-2 dage. Du aftaler med din vejleder hvorledes arbejdet med praktiklæringsplanen tilrettelægges sammen med dine øvrige opgaver på praktikstedet. Omfang af praktiklæringsplanen Praktiklæringsplanen må maksimalt have et omfang af i alt tegn inkl. mellemrum, fodnoter og slutnoter. Dette svarer sig til ca. 7 sider inkl. forsiden. Det anbefales at: Punkt 1-7 har et omfang af ca tegn inkl. mellemrum, fodnoter og slutnoter (ca. 5 sider) Punkt 8 har et omfang af ca tegn inkl. mellemrum, fodnoter og slutnoter (ca. 2 sider). Tidspunkt for aflevering Du skal aflevere din praktiklæringsplan ca. 3 uger efter praktikkens start (se dato på bagsiden af håndbogen). Du skal være opmærksom på følgende i forbindelse med afleveringen af praktiklæringsplanen: At du får noteret hvilken dato for din praktikvejleder har godkendt de aftaler og oplysninger som fremgår på Forsiden af praktiklæringsplanen (nederst i dokumentet som anført). At aflevering sker ved at uploade praktiklæringsplanen på Aktiviteten i praktikportalen. Herved har din vejleder også adgang til at læse den. Praktiklæringsplanen godkendes indenfor en periode af 2 uger, af den uc-underviser der følger dig. Såfremt praktiklæringsplanen vurderes mangelfuld, vil du modtage vejledning/anvisninger med henblik på, at du kan aflevere en revideret praktiklæringsplan i Praktikportalen. Såfremt praktiklæringsplanen fortsat er mangelfuld gives der ikke flere afleveringsforsøg. Samarbejde med din praktikvejleder om praktiklæringsplanen Det er vigtigt at din praktiklæringsplan indgå som et central dokument i samarbejdet mellem dig og din vejleder. Du bør derfor sikre dig, at I får drøftet praktiklæringsplanen i forbindelse med jeres vejledning og herunder vedvarende opmærksomhed på dine faglige og personlige mål for praktikken. 12

14 Midtvejsstatus Cirka halvvejs i praktikforløbet afholdes midtvejsstatus på praktikforløbet. Midtvejsstatusmøde foregår på uddannelsesinstitutionen (i nogle tilfælde et andet campus end du er tilknyttet), hvor du, din praktikvejleder og socialrådgiverunderviser mødes. Her drøftes anliggender, som har betydning for dit praktikforløb. Uddannelsen udmelder forslag til mødetid i starten af praktikforløbet på Itslearning. Midtvejsstatus er konsulterende i forhold til, hvorvidt du er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau og med henblik på at kunne indfri læringsmålene ved praktikkens afslutning. Hvilke færdigheder og kompetencer er der fokus på ved midtvejsstatus? Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering. Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger. Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftligt til samarbejdspartnere og borgere. Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet. Selvstændig opgaveløsning indenfor praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber. Etablere kontakt og indgå i relationer med borgerne samt arbejde metodisk og systematisk praktikinstitutionens rammer. Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen. Til midtvejsstatus udarbejdes og foretages følgende som forberedelse: 1. Der gøres status på læringsmålene for modul 7 ved anvendelse af evalueringsskemaet (bilag 6) 2. Der forberedes et oplæg med status på dine faglige og personlige mål for praktikken. 3. Der udarbejdes en opgave i kommunikationsanalyse. 4. Der afstemmes forventninger til indholdet af dagsorden til midtvejsstatus. 5. Aflevering af opgaven. Forberedelse til midtvejsstatus har et omfang af samlet 1-2 dage af praktiktiden (jf. afsnit side 4). Se nærmere præcisering i nedstående afsnit. Punkt 1 - Status på læringsmålene for modul 7 Som forberedelse til midtvejsstatus reflekterer du sammen med din praktikvejleder over dit praktikforløb til nu. Dette sker ved at I hver for sig udfylder bilag 6 (evaluering aflæringsmål for praktikken) og efterfølgende sammen drøfter jeres evalueringer forud for midtvejsstatusmødet. Punkt 2 - Status på dine faglige og personlige mål for praktikken Du forbereder et mundtligt oplæg på 5 min. til midtvejsstatusmødet, hvor du gør status på dine faglige og personlige mål for praktikken. Herunder, om der har vist sig behov for, eller ønske om, andre eller supplerende udviklingsmål for resten af praktikforløbet. 13

15 Punkt 3 - Opgave i Kommunikationsanalyse I forbindelse med afholdelse af midtvejsstatus udarbejdes der en opgave i Kommunikationsanalyse. Formålet med opgaven er at sætte fokus på færdigheder indenfor kontakt og kommunikation, samt træne færdigheder i beskrivelse og analyse af kommunikation. Teoretisk skal du primært anvende pensum i socialt arbejde om kommunikation. Til opgaven udvælges en samtale som du har haft med en borger. Det anbefales, at samtalen optages (ved lån af et af uddannelsens diktafoner). Hvis det ikke er muligt, skriver du umiddelbart efter samtalen et referat så ordret som muligt. Så vidt det er muligt, anbefales det, at udarbejdelsen af selve analysen ikke sker før der har været afholdt stop-op-dag 1 (man kan således godt have afholdt samtalen). Kommunikationsanalysen må maks. fylde tegn inkl. mellemrum, fodnoter og slutnoter. Det svarer sig til ca. 3 sider. Kommunikationsanalyse 1. Et kort socialfagligt resumé af sagen (bl.a. hvem drejer det sig om, statusoplysninger på baggrund af socialrådgiverens helhedssyn, hvad er borgerens ressourcer og problem/problemer). 2. Samtalens formål samt kontekst for afholdelse af samtalen. 3. Kort resumé af samtalen. 4. Udvælg og gengiv 1-2 passage/passager fra en samtale du har haft med borgeren, som findes væsentlig for samtalens forløb. Passagen/passagerne skal være så ordret (autentisk) som muligt. Begrund dit valg af passage/passager. 5. En beskrivelse af refleksioner og dilemmaer vedrørende den/de udvalgte passage/passager og evt. samtalen. Beskrivelsen skal tage afsæt i refleksioner over egen rolle i samtalen, egne kontaktmidler og kommunikationsmetoder med inddragelse af relevant teori og litteratur. Punkt 4 - Dagsorden til midtvejsstatus Du og din vejleder drøfter forinden mødet indholdet jf. nedenstående dagsorden. Der er krav om, at dagsordenen indeholder følgende elementer: Oplysning om rammerne for mødet (dato, tidspunkt, mødedeltagere, mødelokale). Drøftelse af praktikantens arbejdsopgaver jf. praktiklæringsplan og bilag 6 og progression. Fælles faglig drøftelse af kommunikationsanalyseopgave. Tilbagemelding/feedback på kommunikationsanalyse fra vejleder og underviser. Oplæg om status på faglige og personlige mål for praktikken af praktikanten (maks. 5 min.) Er der behov for justeringer i de faglige og personlige udviklingsmål? Hvorledes foregår den ugentlige vejledning (indhold, form, rammer) og er der behov for justeringer? Status på evt. fravær. Eksempler på feedback fra din vejleder eller anden fagperson, som har bidraget til din læring. Derudover selvvalgt emne som findes relevant for mødet. Det er dig som udarbejder dagsorden. Dagsorden kan eventuelt udspecificeres med eventuelle underpunkter. Dagsorden afleveres som en forside til Kommunikationsanalyse opgaven. Dokumentet med dagsorden og kommunikationsanalysen uploades i praktikportalen på Aktiviteten (midtvejsstatus). Punkt 5 - Aflevering af opgave Opgaven incl. forside (dvs. dagsorden) afleveres senest 5 hverdage før det aftalte midtvejsstatusmøde ved at uploade materialet på aktiviteten Midtvejsstatus i praktikportalen. 14

16 Afholdelse af midtvejsstatusmøde Midtvejsstatusmødet afholdes på Socialrådgiveruddannelsen (primært på campus i Odense eller Vejle) og tager udgangspunkt i dagsordenen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at mødet holdes som f.eks. et skype-møde. Er der behov for justeringer i dagsordenen aftales det på mødet. Mødet afvikles i en dialog, hvor alle bidrager til dialogen. Fokus på mødet er dit arbejde frem mod at indfri læringsmålene samt opgaven Kommunikationsanalyse. Er der usikkerhed om hvorvidt du er i tilstrækkelig progression til at indfri læringsmålene drøftes det på midtvejsstatus. Varighed af mødet: Halvanden time. Mødeleder: Uc-underviseren. Blanket til referatet: Det er dig som praktikant der har ansvaret for at have blanketten Beslutningsreferat klar til midtvejsstatusmødet. Blanketten findes på praktikportalen under fanen Praktik Praktikrelevante dokumenter. Udarbejdelse af beslutningsreferatet: Som afslutning på midtvejsstatusmødet aftales hvordan der i den resterende del af praktikken skal arbejdes videre og samarbejdes. Dette ved brug af blanketten Beslutningsreferatet. Referatet har også det formål at medvirke til en kvalificering af afholdelse af eksamen med henblik på en opfølgning på fokusområder eller aftaler der er lavet til midtvejsstatusmødet. Socialrådgiverunderviseren aftaler om det er praktikanten eller underviser som skriver beslutningsreferatet fra midtvejsstatusmødet. Aflevering af beslutningsreferatet: Umiddelbart efter midtvejsstatusmødet afleverer du beslutningsreferatet i praktikportalen på Aktiviteten Referater (et af de sidste aktiviteter). Derudover også i WISEflow under ekstra materialer (besvarelsen skal stå tom, da du senere afleverer den skriftlige eksamensopgave) af hensyn til at censor kan se referatet. Ekstra møder og ekstra referater i praktikken Er der usikkerhed om indfrielse af læringsmål eller problemer med progression i praktikforløbet, formulerer uc-underviseren et uddybende referat. Referatet indeholder: Tydelig angivelse af hvilke læringsmål (viden, færdigheder og kompetencer), som der er udfordringer i forhold til. Hvilke aftaler der indgås på baggrund af ovenstående. Aftale om evt. opfølgning. Underviser sender umiddelbart efterfølgende referatet til godkendelse i ucpraktikportal.dk via funktionen i ucpraktikportal.dk: Mine praktikker Dialog Såfremt det skønnes, at der er behov for yderligere opfølgning på praktikforløbet aftales dette. Ekstra møder afholdes i udgangspunktet på praktikstedet. Behov for ekstra besøg kan til en hver tid aftales. 15

17 Afsluttende eksamensopgave Praktikken afsluttes med en mundtlig eksamen som afholdes på baggrund af en skriftlig opgave. I forbindelse med eksamen udarbejdes der en skriftlig opgave hvor du demonstrerer at kunne: Udføre systematik i socialt arbejde. Kunne kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Afsluttende status på faglige og personlige udviklingsmål for praktikken. Praktikvejleder har ret til at gennemlæse opgaven med det formål at sikre sig, at oplysningerne er tilstrækkeligt anonymiseret. Praktikvejleder har ikke ansvar for den skriftlige opgaves udarbejdelse. I forbindelse med Stop-op-dag 2 vil indholdet i undervisningen bl.a. være vejledning til udarbejdelse af eksamensopgaven. Den afsluttende eksamensopgave Udgangspunktet for den skriftlige opgave er en konkret problemstilling, som du har arbejdet med på praktikstedet. Der må ikke være tale om denne samme borger, som du tog udgangspunkt i til midtvejsstatusmødet eller en borger fra samme familie. Den konkrete problemstilling skal tage udgangspunkt i en af de borgere/familier, som du har haft kontakt til/samarbejdet med i praktikinstitutionen. Derudover skal du beskrive din læring i praktikken. Beskriv med inddragelse af teori og litteratur følgende i din opgave om systematik i socialt arbejde. 1. Kort socialfagligt resumé af sagen. 2. Beskriv kort den konkrete problemstilling ift. den valgte borger. 3. Udarbejd en socialfaglig analyse og vurdering af problemstillingen og inddrag relevant viden/teori/litteratur. 4. Redegør på baggrund af analysen for valg af relevante metoder og indsatser i relation til problemstillingen. Herunder en præcisering af brugerinddragelsen og målsætningen for indsatsen. Beskriv med inddragelse af teori og litteratur følgende på baggrund af 1 kommunikativ passage du har haft med ovennævnte borger: 5. Samtalens formål samt kontekst for afholdelse af samtalen. 6. Kort resumé af samtalen. 7. Udvælg og gengiv 1 passage fra en samtale du har haft med borgeren, som findes væsentlig for samtalens forløb. Passagen skal være så ordret (autentisk) som muligt. Begrund dit valg af passage. 8. En beskrivelse af refleksioner og dilemmaer vedrørende den udvalgte passage og evt. samtalen. Beskrivelsen skal tage afsæt i refleksioner over egen rolle i samtalen, egne kontaktmidler og kommunikationsmetoder med inddragelse af relevant teori og litteratur. Beskriv din vigtigste læring i praktikken i relation til udførsel af det sociale arbejde. 9. Beskriv din vigtigste professionsrettede udvikling i forhold til dine faglige og personlige mål i praktikperioden? 16

18 Forhold vedrørende opgavens udarbejdelse Den afsluttende eksamensopgave afleveres i WISEflow. Dato for aflevering fremgår af Prøvebestemmelsen (se i WISEflow). Afleveringsdatoen vil ca. være 3 uger før eksamen. Formkrav Formkrav til opgaven følger de Formelle krav til skriftlige opgaver som gælder ved Erhvervsakademi og Professionshøjskole UCL. Du skal følge anvisningerne i prøvebestemmelsen (se særligt afsnit om Formkrav til eksamen), hvor der er angivet præcis information til udformning af opgaven. Læs prøvebestemmelsen for præcis information om formkrav, eksamen og afleveringsfrist mm. Samarbejde med din vejleder Det tidsmæssige forbrug til opgaven er 1-2 dage. Du aftaler med din vejleder, hvorledes du tilrettelægger arbejdet med opgaven som en del af din praktik. Din vejleder skal tilbydes mulighed for at læse opgaven inden aflevering. Dette alene med henblik på at sikre at opgaven er tilstrækkelig anonymiseret. Opgavens omfang Opgaven må maksimalt have et omfang af i alt tegn inkl. mellemrum, fod- og slutnoter. Dette svarer sig til en opgave på ca. 7 sider. Overskridelse heraf har jf. prøvebestemmelsen negativ betydning for vurderingen af opgaven og kan medføre at opgaven ikke godtages. Det anbefales at tage afsæt i nenstående fordeling: Punkt 1-4 har et omfang af ca tegn inkl. mellemrum, fod- og slutnoterer (dvs. ca. 4 sider). Punkt 5-8 har et omfang af ca tegn inkl. mellemrum, fod- og slutnoterer (dvs. ca. 2 sider). Punkt 9 har et omfang af ca tegn inkl. mellemrum, fod- og slutnoterer (dvs. ca. 1 side). Afholdelse af eksamen og eksamensplan Eksamen afholdes med ekstern censur og der gives karakter. Plan for eksamensafholdelse oplyses senest en måned før i WISEflow og under aktiviteten eksamensplan i Praktikportalen. Det vil så vidt muligt være uc-underviseren, som har fulgt dig i praktikken, der foretager bedømmelsen sammen med censor. Der er ikke mødepligt på praktikstedet på dagen hvor den afsluttende eksamen afholdes. Som forudsætning for deltagelse i den afsluttende eksamen afleveres en Fremmødeerklæring, som du medbringer til eksamen. Deltagelse af gæster ved eksamen Idet at der har været tale om et tæt samarbejde mellem dig og din vejleder og for at skabe åbenhed om og opbakning til den afsluttende eksamen, kan det være en god idé at du inviterer din praktikvejleder til at deltage i den afsluttende eksamen. Din praktikvejleder vil ikke kunne tage del i bedømmelsen, men være observerende som gæst. 17

19 Afvikling af eksamen og afslutning af praktikken Vær opmærksom på prøvebestemmelsen for modul 7 eksamen, da den præciserer rammerne for eksamensafholdelse. Eksamensgrundlaget sker på baggrund af: Fremmødeerklæring (medbringes til eksamen som dokumentation for fremmøde). Referat fra midtvejsstatus (WISEflow under ekstra materialer). Afsluttende eksamensopgave (WISEflow). Er der udarbejdet ekstra referater i forbindelse med ekstra møder afleveres disse i WISEflow Den mundtlige eksamen. Eksamen har en varighed af 35 minutter inkl. votering. Din skriftlige opgave er dit oplæg til eksamen. Du indleder eksamen med et oplæg på ca. 1-2 minutter om dit praktiksted og målgruppen du har arbejdet med. Noter i papirformat kan evt. medbringes i begrænset omfang. Den mundtlige eksamen vil have fokus på læringsmålene for færdigheder og kompetencer. Det betyder at der vil være fokus på teorier og metoder i socialt arbejde, herunder kommunikation, helhedssyn, systematik i socialt arbejde og etik. Der vil med udgangspunkt i din opgave blive lagt vægt på omsætningen mellem teori og praksis i socialt arbejde. Du vil få mulighed for at udfolde de teorier og faglige begreber, som du har henvist til i opgaven, samt udfolde dit arbejde med metoder og redskaber indenfor praktikinstitutionens rammer. Praktikkens ophør Din praktik ophører når du har været til modul 7 eksamen. Du vil have sidste dag på praktikstedet dagen før din eksamen. Da det ikke er muligt at afholde eksamen for alle på den samme dag vil det være individuelt hvornår man ophører på praktikstedet. Enkelte studerende som f.eks. har fået forlænget deres praktik kan opleve at eksamen afholdes efter de er afsluttet i praktikken. Afsluttende møde med din praktikvejleder Det anbefales, at du og din vejleder afslutningsvis afrunder praktikforløbet med at gøre status samt give hinanden feedback på forløbet og samarbejdet evt. i forbindelse med den sidste ugentlige vejledningssamtale. Praktikvejlederen opfordres ligeledes til at give dig en tilbagemelding. Forslag til feedback spørgsmål på praktikforløbet: Hvad lærte jeg mest af? Hvad har betydet noget for mig? Hvad tager jeg med mig fra praktikken? Hvad er mine fokus- og udviklingspunkter fremadrettet? Hvad er vejleders tanker/refleksion på dine læringsbehov fremover? Drøft eventuelt om praktikbeskrivelsen kan kvalificeres yderligere. 18

20 Vejledning som læringsrum i praktikken Under praktikforløbet modtager du socialrådgiverfaglig vejledning med henblik på at sikre din læring og progression under praktikken. Omfang af vejledningen Det anbefales, der fastlægges et ugentligt vejledningsmøde på 1-1½ time. Da der jævnligt og måske dagligt kan være behov for at kunne rådføre sig med din praktikvejleder eller andre, kan det af praktisk årsager være vigtigt at aftale hvorledes du kan få afklaret/drøftet dine spørgsmål evt. i form af aftale om bestemte tidspunkter. Ansvar for praktikvejledningen og planlægning Både du og din praktikvejleder er ansvarlige for indholdet af den socialrådgiverfaglige vejledning, men det er dig som varetager planlægningen og forberedelse af indholdet til vejledningen. Du skal afsætte tid i din hverdag på praktikstedet til at forberede dig til vejledningen. Det anbefales, at du laver dagsorden (anvend evt. bilag 12). Nogle oplever, at det er svært at komme i gang med at lave dagsorden og finde punkter til dagsordenen. Læs derfor nedenstående afsnit og dokumentet Gode råd fra tidligere studerende. Inddrage desuden din praktikvejleder hvis der er behov for dette. Det kan være hensigtsmæssigt at samle materialet fra vejledninger f.eks. dagsorden, referater, noter, observationsreferater, refleksionscirkler eller dagbogsnotater i en samlet mappe. Praktikvejledningens indhold og form Målet med vejledningen er at skabe en læreproces hvor du får integreret teori, praksis, holdninger og følelsesmæssige reaktioner, således at du udvikler din professionelle kompetence. Du bliver således bedre til at udføre socialt arbejde uden at begrænses af egne reaktioner, manglende viden og indsigt. Under vejledningen har du og din praktikvejleder mulighed for at bearbejde de enkelte sagers problemstillinger og dine faglige/personlige vurderinger og handlinger i relation til disse. Praktikvejledning består af rådgivning, vejledning, evaluering, undervisning og kan endvidere også bestå af supervision. For at understøtte din refleksion og arbejde med viden, færdigheder og kompetencer er det godt at arbejde med dine refleksioner, undren og spørgsmål i vejledningen. F.eks. igennem: hvad, hvem, hvor, hvordan, hvorledes og hvornår spørgsmål. I vejledningen bringer du dine problemstillinger op, med udgangspunkt i oplevede situationer og egne reaktioner i forbindelse med borgerkontakt og samarbejde internt og eksternt. Det anbefales, at du gør brug af konkret materiale f.eks. fra studiedagbogen, eller i form af mindre opgaver/oplæg - som forberedelse og kvalificering af vejledningen. Du kan med fordel forberede dig med udgangspunkt i refleksionscirklen og/eller ved brug af socialanalyse og handling (se bilagsmateriale). Begge disse metoder vil understøtte din læring i praktikken og din eksamensforberedelse. 19

21 Praktikvejlederen kan også med udgangspunkt i dine subjektive oplevelser af situationen, gå ind i drøftelser om holdninger, etiske problemstillinger mv. Praktikvejlederen kan endvidere støtte dig i en afklaring af de problemområder brugerne oplever - dels på det følelsesmæssige plan og dels ved at præsentere sin konkrete viden og erfaring indenfor området. For at give din praktikvejleder mulighed for at vurdere din viden, færdigheder og kompetencer, anbefales, at praktikvejlederen ind imellem overværer dine samtaler. Ligeledes anbefales, at I jævnligt arbejder med evaluering af læringsmålene for praktikken (anvend her evalueringsskamaet i bilagsmaterialet) og at du hver gang til vejledning gør status på arbejdet med faglige og personlige mål. Undervisning Praktikvejlederen eller andre på praktikstedet kan indgå med mere direkte undervisning, som led i din indføring og læring under praktikken. Det kan være journalskrivning, tolkning af paragraffer, samtaleteknik, behandlingsteknikker, teori, metoder og praksisrelatering, etc. Er der flere praktikanter i samme afdeling/center kan undervisning med fordel ske samlet. Evaluering Evaluering er en vigtig del af din læreproces. Evaluering skal foregå kontinuerligt igennem hele praktikken og ikke alene drøftes ved midtvejsstatus og i forbindelse med den afsluttende eksamen. Evalueringen skal sammenholdes med praktikkens mål og uddannelsen som helhed. Evaluering bør være en integreret del af den socialrådgiverfaglige vejledning (en del af dagsorden for vejledning). Studiedagbog I praktikken, hvor der er et væld af nye indtryk har mange gavn af at skrive deres personlige overvejelser over det de observerer og erfarer, da læringen herved bliver mere dybtgående og varig. Studiedagsbogsskrivning stimulerer din evne til refleksion og fordybelse, og er et middel til at understøtte din tilegnelse af læringsmålene for kompetencer under praktikken. Det er ikke hensigten, at studiedagbogen skal referere observationer eller tanker i detaljer, men beskrive processen omkring aktiviteter og de tilhørende refleksioner. Det et anbefales, at du fører studiedagbog fra den første dag og at det drøftes hvorledes Studiedagbogen kan indgå i din læring. I bilagsmaterialet finder du forslag til opbygning af en studiedagbog. Fordelene ved at anvende studiedagbogen er: 1. Du understøtter din læringstilegnelse og læringsprocessen bliver mere bevidst. 2. Studiedagbogen er til eget brug og kan bruges som opfølgning af praktiklæringsplanen, oplæg til vejledning og understøtte arbejde med at beskrivestatus på personlige og faglige mål. 3. Gennem refleksionerne og evaluering over egen læring synliggøres progressionen i kompetenceudviklingen. 4. Der skabes mulighed for at få en dialog om en konkret situation og dine tanker Studiedagbogen - bilag 11 Hvilke opgaver har jeg arbejdet med i dag? Refleksioner og konklusioner Hvad lærte jeg? Hvad opdagede jeg? Hvad forstod jeg? Hvilken viden har været relevant for mit arbejde? En ting, som jeg havde særlig succes med i dag: En ting jeg vil arbejde på at gøre bedre: Noget, jeg undrer mig over eller ikke er enig i. Fokuspunkter eller videre arbejdsopgaver Spørgsmål jeg skal finde et svar på Ufuldførte arbejdsopgaver 20

22 Andre opgaver og læringsrum under praktikken Stop-op-dag 1 og 2 - to undervisningsdage på skolen i praktikperioden I praktikforløbet er der tilrettelagt to Stop-op-dage undervisningsdage på skolen. Der er mødepligt til disse dage. Formålet med dagene er at understøtte din læringsproces, og styrke sammenhængen mellem teori og praksis. På Stop-op-dagene vil der være fokus på refleksion over praksislæring. Derudover vil der blive arbejdet med indholdet af midtvejsopgaven og den afsluttende opgave. Besøg af en modul 2 studerende fra kl Socialrådgiveruddannelsen skal løbende sikre praksisnærhed og inddragelse af praksis i undervisningen. Således er der på modul 2 tilrettelagt, en dag i praksis med henblik på, der tidligt i studieforløbet gives mulighed for at tilegne sig en praksisnær forståelse af hvorledes socialt arbejde kan udmøntes. Formålet med udvekslingen for dig er, at træne din tilegnelse af vidensgrundlaget for praktikinstitutionens arbejde og metoder samt træning i formidling. Indholdet i dagen sker med afsæt i eksemplerne fra næste side. Besøget må gerne tilrettelægges sammen med 1-2 andre medstuderende dog kun indenfor samme arbejdsområde, som er nærtbeslægtede, da formålet med dagen er at gå i dybden - og ikke i bredden. Studerende på studiet har tavshedspligt jf. studieordningen og Retningslinjer og vilkår for studerende normer for samvær og opførsel. Ved afvigelse fra rammerne for dagen som f.eks. behov for en anden dato, skal praktikkoordinator rådføres i god tid (dvs. minimum 1 måned før) og ligeledes hvis du ikke kan holde dagen på dit praktiksted (minimum 2 måneder før). Er der behov for ændring i tidspunktet (f.eks. 8-14) skal studiekontorets medarbejder Janni Rasmussen Lilleballe orienteres på mail: jarl@ucl.dk Primært er det relevant at lægge vægt på en praksisnær formidling: Vise den besøgende studerende stedet og faciliteterne helt konkret/visuelt. Det anbefales, at man præciserer regler for tavshedspligt for at sikre den besøgendes forståelse heraf. Man kan også vælge, at der skal underskrives en tavshedspligterklæring. Uddannelsen har ikke blanketter hertil, men ofte har arbejdspladser disse dokumenter. Hvad er den juridiske ramme for arbejdet og de juridiske metoder? Arbejdets konkrete tilrettelæggelse, metoder og redskaber på arbejdspladsen. Tag den/de besøgende studerende med hen til din computer og vis registreringsarbejder, arbejdet med journal, afgørelser, undersøgelser, handleplaner, systemer mm. Inviter den/de besøgende med til gruppemøde og/eller borgersamtaler (hvis det er muligt). 21

23 Sekundært er det vigtigt at lægge vægt på: Hvad er det for et arbejdssted og organisation som den studerende besøger? Hvem er målgruppen for arbejdspladsens indsats (herunder sociale problemer og livsbetingelser). Gerne konkrete case eksempler. Arbejdets indhold, tilrettelæggelse og metoder. Hvordan udfolder samarbejdet sig med andre faggrupper. Gerne helt konkret ift. eksempler på din/dine opgave i samspil med en andres ansvar i den konkrete opgave Videndeling ud fra konkrete eksempler om f.eks. anvendelse af kommunikationsteori fra samtaler. Hvilke modeller i socialt arbejde er konkret i spil på dit praktiksted og hvorfor/hvordan. Inddrag gerne cases som I drøfter/diskuterer, da dette er lærerigt for den besøgende, idet de herved aktivt skal forholde sig til den viden de er præsenteret for. Drøftelse og gerne fælles diskussion af etiske dilemmaer og problemstillinger. Afslutningsvis kan der lægges vægt på: Evaluering af dagen f.eks. hvad tager den besøgende studerende med sig fra besøget?, er der noget som har været særligt godt? (med henblik på at give feedback på dit arbejde). Er der tid, kan det også være relevant at komme ind på, hvordan er det at være praktikant? Opgaver og forberedelse til besøgsdagen: Tilrettelægge et program for hele dagen fra 9-15, så man kan se præcist med tidsangivelser hvad der skal ske i løbet af dagen. Din praktikvejleder skal godkende programmet og rammerne for dagen. Herunder hvis du får besøg af flere studerende. Programmet uploades i praktikportalen under Aktiviteten besøg af modul 2 studerende. Kontakte den/eller de studerende som skal besøge dig og send programmet for dagen til den/de besøgendes mail. Ca.3-4 uger før besøget vil du kunne finde fordelingslisterne i modul 7 mappen. Af listerne vil det fremgå hvem du får besøg af samt deres mail og telefonnummer. I skal sikre, at I har gensidige kontaktoplysninger på hinanden ved f.eks. aflysning pga. sygdom. Den studerende skal kvittere for modtagelsen af dagsorden (tilkendegive at de har modtaget det). Sker dette ikke skal du kontakte den studerende på telefon efter 2-3 dage (eller sms hvis det ikke lykkes). Er det fortsat ikke muligt at opnå kontakt kontaktes praktikkoordinator. Andre forhold vedrørende modul 2 besøget Den besøgende studerende vil have status som gæst under besøget og det er dig der anviser rammerne for besøget. Planlægning af dagen/programmet forventes maks. at være en halv dag. Ønskes besøgstiden afkortet skal der søges dispensation herfor ved praktikkoordinator. 22

24 Faglige oplæg Det anbefales, at der i praktikperioden udarbejdes og afholdes 2-3 korte oplæg for praktikvejleder eller for arbejdspladsen. Oplæg kan f.eks. holdes på vejledermøder eller på de institutionens møder, hvor det vil være relevant. Et oplæg kan tage afsæt i pensum og i teorier, modeller eller andre input, som er relevante for det arbejdsområde din praktik foregår i. Det kan også være generel teori om socialt arbejde, mere specifikke modeller eller artikler der kan skabe inspiration og debat i det daglige arbejde. Så vidt muligt vælges faglitteratur, som ikke er bekendt eller up-to-date for praktikvejleder. Studiegrupper Første dag i modulet faciliterer holdets underviser dannelse af studiegrupperne. Formålet med studiegrupperne er, at I besøger hinandens praktiksteder med henblik på, at får indblik i det sociale arbejde som finder sted på de enkelte praktiksteder samt får faglige drøftelser omkring de erfaring I gør jer i arbejdet. Herunder faglige og etiske problemstillinger som kan være forbundet med arbejdet. De enkelte studiegrupper arrangerer selv møderne efter aftale med praktikstedet. Omfang: 3-5 møder i praktikperioden af 3 timers varighed pr. institutionsbesøg. Du aftaler datoerne med din vejleder. Krav: Den som afholder institutionsbesøget udarbejder dagsorden for besøget, som sendes til øvrige deltagere. Alle praktikvejledere orienteres om dagsorden og godkender den. Det kan anbefales at man inddrager ny viden og perspektiver fra disse institutionsbesøg i den efterfølgende vejledning med egen vejleder. Studieunits Enkelte praktikinstitutioner har organiseret praktikken i studieunits. Units er en måde hvorpå en afdeling strukturerer og kvalificerer læringsforløbet i praktikken. Er du i studieunits skal du være indstillet på at samarbejde med dine medstuderende. Det er vigtigt I finder og aftaler en måde hvorpå I vil samarbejde. Det anbefales at I laver en formel samarbejdskontrakt om hvorledes I vil anvende den tid I har sammen til fælles faglig sparring/drøftelser. Hvis I sidder på fælles kontor, vil det også være relevant, at I aftaler hvorledes I vil tage hensyn til hinanden, for at sikre arbejdsro og et konstruktivt samarbejde. I kan med fordel anvende bilag 10 som systematik for jeres faglige drøftelser i gruppen. 23

25 Praktik i udlandet Det er muligt at komme i udlandspraktik. Det er vigtigt at være i god tid med planlægningen. Tidlige studerende har bl.a. været i praktik i New Zealand, England, Tyskland, Ungarn, Sydamerika, Australien, Bosnien, Indien, Mexico, Skotland, Sverige, Tyrkiet og Vietnam. Det er også muligt at komme andre steder hen. Socialrådgiveruddannelsen har ansat en international koordinator Annie Klint som kan være behjælpelig med planlægning og etablering af praktikplads. Desuden følges man i praktikken af en underviser som særligt har viden om praktik og forhold i udlandet. Det er også muligt at få socialfaglig vejledning af denne underviser undervejs i praktikforløbet. Eksamen afholdes på skolen, men kan også afholdes ved brug af skype. Læs Prøvebestemmelsen herunder særligt ift. krav om aflevering af Fremmødeerklæring. 24

26 Sammenfatning af opgaver og ansvar for samarbejdet Nedenstående er en sammenskrivning af de forskellige opgaver som de forskellige aktører har under praktikken. Hensigten er, at give en oversigt over opgaver og ansvar for samarbejdet. Opgaver og ansvar for Socialrådgiveruddannelsen Socialrådgiveruddannelsen yder information om gældende regler vedrørende praktikken til praktikinstitutionen. Socialrådgiveruddannelsen udpeger en socialrådgiveruddannet underviser, som følger den enkelte praktikant og yder vejledning til praktikant og praktikvejleder efter aftale. Socialrådgiveruddannelsen tilbyder et introduktionskursus til praktikvejledere, herunder inviteres erfarne vejledere til information om regler og rammer for afviklingen af praktikken. Desuden afholdes forskellige aktiviteter for praktikvejlederne med udgangspunkt i rollen som praktikvejleder. Praktikvejlederuddannelsen udbydes af UC erne på den sociale diplomuddannelse. Socialrådgiveruddannelsen tilbyder praktikvejlederen særlig bistand, såfremt praktikanten har faglige vanskeligheder. Opgaver og ansvar for uc-underviseren Uc-underviseren godkender praktiklæringsplanen og er mødeleder ved midtvejsstatus. Uc-underviseren melder en dato ud for midtvejsstatus. Uc-underviseren har ansvaret for udarbejdelsen af et beslutningsreferat af midtvejsstatus, som afslutning på mødet. Referatet underskrives af de deltagende parter. Uc-underviseren yder professionsrettet vejledning til praktikanten under praktikken, såfremt Socialrådgiveruddannelsen skønner der er behov herfor. Uc-underviseren kan deltage i ekstra samtaler på praktikstedet ved behov. Uc-underviseren giver faglig fagledning efter behov i praktikforløbet med henblik på at understøtte progression i praktikforløbet. Uc-underviseren tilbyder praktikvejlederen særlig bistand, såfremt praktikanten har faglige vanskeligheder. Bistanden tilbydes med henblik på at støtte praktikantens faglige og personlige udvikling af teoretisk og praksisbaseret professionel kompetence. Uc-underviseren forestår den mundtlige eksamen sammen med en ekstern censor. Opgaver og ansvar for praktikinstitutionen Praktikinstitutionen er ansvarlig for, at praktikanten får mulighed for at arbejde med opgaver gennem praktikken som bevirker, at praktikforløbet kan leve op til læringsmålene for praktikken. Praktikinstitutionens ledelse har det overordnede ansvar for praktikforløbet og stiller en ansvarlig praktikvejleder til rådighed. Den ansvarlige vejleder skal være en fagligt kvalificeret medarbejder, der som udgangspunkt er uddannet socialrådgiver/socialformidler og med erfaring fra socialt arbejde. Opgaver og ansvar for praktikvejlederen Praktikvejlederen er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at praktikanten har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning. Praktikvejlederen skal yde sparring til praktikanten under udarbejdelse af den individuelle læringsplan og efterfølgende godkende den, samt være støttende i processen med at gøre praktiklæringsplanen til et styringsredskab for den praktikanten under praktikken. Praktikvejlederen medvirker til at kvalificere indholdet af dagsorden til midtvejsstatus og deltager i midtvejsstatus. 25

27 Praktikvejlederen er ansvarlig for at registrere praktikantens fravær og for at blanketten om Fremmødeerklæring udfyldes. Praktikvejlederen kontakter uc-underviseren/eller evt. uddannelsens praktikkoordinator ved problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet. Praktikvejlederen kontakter uc-underviseren vedr. tvivl om praktikantens progression ift. indfrielse af læringsmålene. Opgaver og ansvar for dig som praktikant Du har ansvar for overholdelse af mødepligten for modulet og reglerne herfor. Du holder aftaler med praktikstedet om mødetider. Du skal orientere dig om, og overholde arbejdspladsens regler for f.eks. påklædning, rygning, pauser, brug af mobil og sociale medier. Du skal udarbejde en individuel praktiklæringsplan, samt faglige og personlige mål der tilgodeser praktikkens mål. Praktiklæringsplanen skal godkendes af uc-underviseren. Du har ansvar for planlægningen og forberedelsen af den ugentlige vejledning. Du udarbejder efter aftale med vejleder selve dagsorden til midtvejsstatus. Du har ansvaret for at referat af midtvejsstatus afleveres i Praktikportalen og WISEflow efter mødet. Du skal udarbejde en skriftlig kommunikationsanalyse og en afsluttende opgave inden den mundtlige eksamen. Du arbejder løbende med personlige og faglige mål for praktikken. Det sker i form af praktiklæringsplanen og i forbindelse med status på målene ved midtvejsstatus samt den afsluttende status og evaluering af målene i forbindelse med afsluttende eksamen. Du er opmærksom på evt. behov for ændring af de personlige og faglige mål for praktikken. Du har tavshedspligt, som vedvarer efter praktikkens ophør. Du har læst og følger de anvisninger som er givet i dokumentet Retningslinjer og vilkår for studerende - normer for samvær og opførsel. Du skal modtage professionsrettet vejledning fra Socialrådgiveruddannelsen, såfremt Socialrådgiveruddannelsen skønner, der er behov herfor. Du skal kontakte socialrådgiverunderviser eller evt. praktikkoordinator, hvis der opstår problemer i praktikforløbet, som ikke kan løses på praktikstedet. 26

28 Bilag 1 Uddannelsens bekendtgørelse Bek. nr. 766 af 24. juni 2011 om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver. I medfør af 22 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde. Den uddannede skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtids-studerendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske titel er Bachelor of Social Work. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Social Work. Kapitel 2 Uddannelsens indhold 3. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske moduler med et samlet omfang på 130 ECTS-point, hvoraf a) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, b) 5 ECTS-point tilrettelægges inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse, og c) 15 ECTS-point tilrettelægges med tværprofessionelt indhold. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der tidligst afvikles i uddannelsens 4. semester. 3) Valgfri moduler, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Teorier, metoder og etik inden for socialt arbejde. 2) Individet i samfundet, menneskers udvikling og sociale relationer. 3) Sociale problemer, ledighed og livsbetingelser. 4) Velfærdspolitik og den retlige regulering af socialfaglige indsatser. 5) Organisation og økonomiske rammer for indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område. 6) Evaluering, udvikling og kvalitetssikring af socialt arbejde. Stk. 3. Af uddannelsens valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 3, tilrettelægges 15 ECTS-point inden for følgende beskæftigelsesområder, hvoraf den enkelte studerende mindst skal vælge enten stk. 3, nr. 1 eller stk. 3, nr. 2: 27

29 1) Udsatte børn og unge (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for familier, børn og unge. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Udsatte børn og unge, samt børn med handicap. 2) Beskæftigelse (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Beskæftigelse. 3) Voksne udsatte og personer med handicap (15 ECTS-point) med fokus på forvaltningsudøvelse og sociale foranstaltninger for voksne udsatte og personer med handicap. Modulet udbygger den studerendes erhvervskompetence inden for beskæftigelsesområdet Voksne udsatte og personer med handicap. Stk. 4. Valgfri moduler inden for områder som nævnt i stk. 3 beskrives i fællesdelen af studieordningen, jf. 18, stk. 2, i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 5. Ved et modul forstås en afrundet uddannelsesdel på mindst 5 og højst 15 ECTS-point med egne læringsmål, der afsluttes med en selvstændig prøve. 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 3 - Ikrafttræden 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning fra den 1. februar 2012, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 536 af 28. juni 2002 om socialrådgiveruddannelsen ophæves fra den 1. februar Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen før den 1. august 2011, fuldfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2. Institutionen kan dog tilrettelægge overgangsordninger, således at de studerende kan gennemføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Institutionen kan tillade, at studerende, der påbegynder uddannelsen i perioden fra den 1. august 2011 til bekendtgørelsens virkningstidspunkt, jf. stk. 1, gennemfører uddannelsen efter de tidligere gældende regler, jf. stk. 2, hvis særlige forhold gør sig gældende, og forholdene på institutionen tillader det. Undervisningsministeriet, den 24. juni 2011 Troels Lund Poulsen/ Rikke Lise Simested 28

30 Bilag 2 Retningslinjer og vilkår for studerende Det fremgår af Bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for videregående uddannelser, at Rektor kan fastsætte retningslinjer for de studerendes adfærd, og for professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer som professionshøjskolen fastsætter. Regler fremgår i sin helhed i ucpraktikportal.dk under Praktikrelevante dokumenter. 1. Indledning 1.1 Rettigheder og pligter Som studerende erhverver du dig rettigheder og pligter, når du bliver indskrevet ved UCL. Det betyder, at du har ret til at deltage i uddannelsen, som den er tilrettelagt. Det betyder også, at du har pligt til at rette dig efter de forskellige uddannelsesregler samt anvisninger og påbud fra henholdsvis UCL s og praktik- eller klinikstedets ansatte om at optræde i overensstemmelse med gældende normer og at overholde de regler, der er fastlagt det pågældende sted. 1.2 Vi hjælper hinanden med at overholde reglerne Det er UCL s ønske og opfattelse, at vi lykkes bedst med at skabe et godt fælles studiested og arbejdsplads, hvis vi hjælper hinanden med at overholde de fælles regler. Derfor opfordrer ledelsen til, at alle studerende og ansatte bidrager og løfter i flok. 2. Normer for god opførsel og samvær Pas på vores omdømme UCL er os alle sammen, så vær med til at passe på vores omdømme ved din omtale og adfærd. Vær opmærksom på, at dine ord og handlinger er med til at forme det omdømme, vi alle sammen bliver bedømt på baggrund af Overhold retningslinjerne Som studerende har du pligt til at overholde UCL s retningslinjer og følge de anvisninger, du får under dit studie på UCL Vær hensynsfuld og ordentlig UCL forventer, at du under dit studie ved UCL optræder hensynsfuldt og ordentligt, så UCL's uforstyrrede virke til enhver tid sikres Optræd i overensstemmelse med din professions værdighed UCL forventer i øvrigt, at du optræder på en måde, der er i overensstemmelse med den værdighed og anerkendelse, der hører din profession til. Som professionsbachelorstuderende skal du i dit fremtidige virke i velfærdssamfundet varetage væsentlige samfundsmæssige opgaver og interesser for børn, unge, voksne og ældre samt borgere med funktionsnedsættelser, handicap eller sygdom, og omgivelserne kan med rette forvente, at du allerede som studerende er dig det ansvar bevidst Tag hensyn til dine omgivelser, når du repræsenterer UCL uden for UCL s område UCL forventer samme hensynsfulde og ordentlige omgang med mennesker og ejendom på matrikler, der lånes af UCL, og ved studiebesøg som led i aktiviteter, som UCL har ansvaret for, herunder forløb som led i studiestarten. UCL forventer ligeledes, at du tager behørigt hensyn til andre studerende, ansatte, bygninger, ejendele, inventar m.v., når du er i praktik eller klinik. Dette indebærer, at du skal følge de anvisninger, du får, herunder at du følger lokale normer og regler. 2.2 Overhold ordens- og sikkerhedsforskrifter Du skal overholde ordens- og sikkerhedsforskrifter, der fremgår af skiltning, opslag eller husregler i undervisnings-, eksamens- og mødelokaler, på fælles arealer og udearealer, i laboratorier, i faglokaler, på biblioteker, på gange, i kantine m.v. På tilsvarende måde skal du overholde regler på praktik- eller kliniksted og andre 29

31 steder, hvor UCL er arrangør af aktiviteten. UCL gør særligt opmærksom på væsentligheden af, at du overholder retningslinjer og forskrifter om brand og evakuering. 2.3 Hold dig orienteret Det er dit eget ansvar at sætte dig ind i UCL s gældende normer og regler. Det tilsvarende gælder for praktikog kliniksteder samt på enhver lokalitet, som UCL anvender til sine aktiviteter. Du har pligt til at holde dig orienteret, fx ved dagligt at læse din UCL-mail og løbende holde dig orienteret på de informationsplatforme, som UCL stiller til rådighed. Uvidenhed fritager dig ikke for ansvar og konsekvens. UCL oplyser studerende om alle væsentlige forhold om uddannelsesforløbet. Det sker på de udmeldte platforme, ved opslag eller via UCL-mail. Vær opmærksom på, at UCL ikke korresponderer om væsentlige forhold via andre kanaler, fx Hotmail, Gmail eller tilsvarende, eller via sociale medier, fx Facebook Skade og ulykke UCL tegner ikke ulykkesforsikring for studerende. Det er dit eget valg og ansvar at være forsikret under hele studieforløbet, så du er dækket i forbindelse med de hændelser, du kan komme ud for. Kommer du ud for skade eller ulykke i forbindelse med studierne, registrerer UCL skaden eller ulykken efter reglerne i UCL. Din egen læge skal anmelde skade eller ulykke til Arbejdsskadestyrelsen, og du skal selv anmelde skaden til din egen forsikring Tavshedspligt Du har pligt til at overholder regler om tavshedspligt fastsat i Forvaltningsloven og Straffeloven. Tavshedspligten omfatter alle forhold, som du i medfør af studiet bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse er påkrævet. Det gælder særligt forhold vedrørende patienter / klienter / borgere i forbindelse med praktik eller klinik. Ved studiets afslutning eller ophør gælder tavshedspligten fortsat, og den bortfalder ikke på noget tidspunkt. 4. Rektors sanktionsmuligheder 4.1 Advarsel Den studerende kan tildeles en advarsel. En advarsel er typisk skriftlig og bliver arkiveret i det studieadministrative system. En advarsel kan også være mundtlig med efterfølgende notat, der arkiveres på samme måde. 4.2 Bortvisning Ved grov eller gentagen overtrædelse af fastsatte normer og regler kan en studerende blive bortvist, hvis rektor eller prorektor finder det nødvendigt at anvende denne alvorlige sanktion for at sikre UCL s uforstyrrede virke Midlertidig bortvisning Ved bortvisning for en begrænset periode retter den studerende selv henvendelse til den uddannelse, den pågældende er indskrevet på ved UCL inden bortvisningsperiodens udløb med henblik på at indgå nærmere aftaler om at begynde på uddannelsen igen Permanent bortvisning En permanent bortvisning indebærer, at den studerende udmeldes af UCL, med øjeblikkelig virkning er udelukket fra alle aktiviteter på UCL og skal tilbagelevere studiekort m.v. 4.3 Vurderingsgrundlaget Ved afgørelse af, om advarsel eller bortvisning skal finde sted, og om det skal ske for en begrænset periode eller permanent, lægges der vægt på følgende: overtrædelsens grovhed, konkret skadevirkning for UCL, skadevirkningen for de studerende og de ansatte, forudgående overtrædelser og risikoen for gentagelse. Uforsætlige overtrædelser behandles på samme måde som forsætlige overtrædelser. 30

32 5. Procedure 5.1 Sagsbehandling Sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med forvaltningslovens regler, herunder at den studerende partshøres og får lejlighed til at udtale sig i sagen før der træffes afgørelse, samt at der foreligger dokumenteret grundlag, og at en afgørelse er begrundet. Den studerende har aktindsigt i sagens grundlag. Den studerende bliver typisk indkaldt til en samtale (partshøring) for at få sagen nærmere belyst. Den studerende har ret til at møde med en bisidder efter eget valg. Ønsker den studerende ikke at deltage i mødet, træffes der afgørelse på det foreliggende grundlag (processuel skadevirkning). 5.2 Klage Afgørelser kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren, jf. Professionshøjskoleloven, hvis klagen angår retlige forhold. Det vil sige, om sagen er behandlet i overensstemmelse med love eller bekendtgørelser, herunder om almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger er overholdt, eller om afgørelsen i øvrigt strider med lovgivning eller konventioner. 6. Det retlige grundlag 6.1 Institutionens ret til at fastlægge regler Det gælder et almindeligt retsprincip om, at en institution har ret til at fastlægge normer og ordensregler for institutionen, som brugere af institutionen har pligt til at følge og overholde. Denne rettighed medfører også, at institutionen på en passende måde kan sanktionere for overtrædelser af normer og regler. 6.2 Rektors bemyndigelse Det fremgår af Bekendtgørelse om standardvedtægt for professionshøjskoler for videregående uddannelser, at Rektor fastsætter retningslinjer for de studerendes adfærd, og for professionshøjskolens adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende, som ikke overholder de retningslinjer som professionshøjskolen fastsætter Rektor kan udpege de personer der skal tage sig af sagsbehandlingen. 31

33 Bilag 3 Forhold vedr. arbejdsskadesikring Som praktikant er du sikret mod følger af arbejdsskade på praktikstedet. Det er arbejdsgiverne/praktikværten som er sikringspligtige. I nedenstående ses uddrag af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 185 af 23/02/2017 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. Af loven fremgår følgende: I medfør af 3, stk. 1, nr. 2, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved lov nr. 395 af 2. maj 2016, fastsættes i henhold til 1 at, Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom som følge af forholdene under et uddannelses- eller praktikforløb, og ikke er i et ansættelsesforhold til uddannelsesstedet eller en praktikvært, er ikke sikrede efter arbejdsskadesikringsloven. Skader, der opstår i et sådant uddannelseseller praktikforløb, anerkendes derfor ikke som arbejdsskader, jf. dog 2 og Personer, der udsættes for en ulykke eller udvikler en sygdom, jf. lovens 5-7, på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads i forbindelse med et undervisnings- eller praktikforløb, er sikrede efter lovens almindelige regler, hvis tilskadekomne ved skadens indtræden erstatter anden arbejdskraft eller på anden måde bidrager til uddannelsesstedets eller praktikværtens produktion i et ikke uvæsentligt omfang (nyttekriteriet). 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler anmeldte sager og fastsætter erstatning m.v. efter 11 i lov om arbejdsskadesikring, for uddannelsessøgende, der i medfør af følgende lovgivning har ret til erstatning m.v. ved skade under et uddannelses- eller praktikforløb. Nr. 10: Uddannelsessøgende, der som led i en erhvervsrettet uddannelse deltager i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads, som de skal deltage i efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. Det er en betingelse, at uddannelsen enten er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer, er udbudt efter regler med hjemmel i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 23. juni 2016, eller er omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 1. juni 2014 med senere ændringer Ansvar Erstatningsansvaret er i arbejdsskadeloven objektivt (arbejdsskadeloven 1 stk. 1). Det betyder, at skader der sker som følge af arbejdet eller de forhold under hvilke det udføres, dækkes uanset om arbejdsskiver har handlet ansvarspådragende eller ej. Det ses uden relevans hvem der har skyld i skaden, når der er tale om en arbejdsskade. 32

34 Bilag 4 Praktiklæringsplan Forside til praktiklæringsplanen Oplysning omkring den studerende Navn: Opgavens antal tegn: Studi Tlf.: Evt. privat tlf. Oplysninger omkring praktikinstitutionen Institution: Adresse: Afdeling: Tlf: Nærmeste leder: Tlf: Praktikvejleder: Tlf: Praktikvejleder: Tlf: Underviser: Tlf: Praktiske oplysninger Arbejdstider: Aftale om hvorledes fravær meddeles (konkret til hvem og hvordan): Konkret aftale om vejledningstider Aftale om hvorledes aflysning af vejledning håndteres og hvem gør hvad: Beskrivelse af praktikstedets sociale indsatser (inkl. juridiske referencer), metoder og redskaber: Hvilke opgaver skal jeg arbejde med i praktikken (så konkret som muligt): Noter dato for praktikvejleders godkendelse af praktiklæringsplanens forside: d.. 33

35 Bilag 5 Arbejdsskema til faglig målformulering Formålet med skemaet er arbejdet med kvalificering af faglige læringsmål Aktuelle kompetencer Hvad vil/skal jeg lære? Hvordan når jeg målet? Faglige videnml: Hvad har du lært indtil nu? Faglig viden fra skolen, litteratur, praktikken mm Hvad vil du lære i praktik- ken? (faglige videnmål) Hvad/hvem kan hjælpe? Og hvilke skridt tager jeg for at opnår målet? Faglige færdigheder Konkret viden? Hvad har du lært som du kan bruge i din praktik? Hvilke færdigheder ønsker du at få afprøvet i praktikken? (mål for udvikling af faglige færdigheder) Hvad/hvem kan hjælpe? Samarbejde med andre Hvad har du lært om samarbejde og om dig selv som samarbejdspartner? Hvad vil du gerne lære om det at samarbejde eller kunne? Hvad/hvem kan hjælpe? fx i studiegruppen/ i praktikken. Din nuværende socialrådgiver kompetencer Hvad har du lært om dig selv som kommende socialrådgiver? Fx ressourcer og udviklingsområder Hvad har du brug for at arbejde med på det personlige plan for at blive en kompetent socialrådgiver? Hvad/hvem kan hjælpe? 34

36 Bilag 6 Evaluering af læringsmål for praktikken Skemaet anvendes i forbindelse med forberedelse til Midtvejsstatus, men kan også anvendes på andre tidspunkter i praktikken. Formålet med skemaet er afklaring og gensidig afstemning af om det går som forventet? har vejleder været for ambitiøs eller det modsatte? Hvad er praktikantens forventninger til sig selv? Praktikvejlederen og praktikanten udfylder skemaet hver for sig, hvorefter evt. forskelligheder i besvarelsen drøftes/afklares. Skemaet kan bruges til vurdering af, om der skal ske justeringer i målene for praktikken. Såfremt praktikvejlederen eller praktikanten har andre punkter de synes væsentlige kan de tilføjes skemaet. Praktikantens kompetencer inden for: Bemærkninger A Samtaler 1 Planlægge en samtale 2 Gennemføre en samtale 3 At etablere kontakt og indgå i relationer med borgerne 4 Uddrage relevante emner af samtalen 5 Handle i samarbejde med/efter aftale med borgeren 6 Håndtere evaluering og opfølgning af samtaler B Skriftligt arbejde 1 Journalføring, dokumentation 2 Anden skriftlighed C Rådgivningsarbejde 1 Kontakten til borgeren 3 Kompetence i kommunikation generelt 4 Formidling af viden til borgeren D Samarbejde 1 Internt i afdelingen 2 Tværfagligt tværsektorielt 3 Eksternt 4 Kendskab til organisationen 5 Kendskab til sagsgange 6 Færdigheder i at kunne myndighedsudøve 7 Færdigheder i at kunne koordinering 8 Håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger E Faglige/personlige egenskaber/kompetencer 1 Overblik 2 Selvstændighed 4 Initiativ ift. arbejdsopgaver 6 Kompetence til at reflektere 7 Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen 8 Identificere borgernes sociale problemer og livsbetingelser F Systematik i socialt arbejde Beskrive Analysere Vurdere Konkludere 2 Afdække problemstillinger 3 Finde relevante teorier og metoder 4 Anvende relevante teorier og metoder 5 Anvende juridisk metode 6 Anvende helhedssyn herunder samfundsmæssigt perspektiv 1: Over forventet niveau 2: Forventet niveau 3: Lige påbegyndt 4: Udvikling påkrævet 35

37 Bilag 7 Afstemning af forventninger Efter nogle uger i praktik anbefales det at afholdes en forventningsafstemmende samtale. I har gjort dette forinden praktikstart i forbindelse med forbesøg på praktikstedet. Det anbefales, at I gør det igen, da det dels kan være godt at drøfte forventningerne igen og dels fordi det nu er muligt at være mere præcis ift. de forventninger I kan have til hinanden og til indholdet i praktikken og jeres samarbejde. I nedenstående er der forslag til hvilke emner der kan være relevante i en forventningsafstemmende samtale. Hvilke overordnede rammer/værdier skal der være i jeres samarbejde. Vores forventninger overfor hinanden i samarbejdet og herunder roller overfor hinanden. Hvordan agerer man i dagligdagen i forhold til de regler der er på arbejdspladsen. Hvad forventes af praktikantens vidensgrundlag inden praktikstart? Hvad er forventningerne til hvad praktikanten skal opnå under praktikforløbet? Hvad er forventningerne til hvad praktikanten skal kunne ved praktikkens afslutning? Hvilket ansvar forventes praktikanten at få/ønsker at have? 36

38 Bilag 8 Observationsreferat Emner til kvalificering af observation Observationsreferatet kan med fordel anvendes til den ugentlige vejledning. Praktikanten overværer en samtale mellem praktikvejleder (eller anden socialrådgiver, medarbejder) og borger. Gerne en førstegangssamtale. Referatet af mødet skrives umiddelbart efter mødets afholdelse og uden forudgående drøftelse med praktikvejlederen eller den der er observeret. Der er tale om et kort referat af selve samtalen. Derefter gør du brug af egne refleksioner over socialrådgiverrollen. Fokuspunkter: Hvordan etableres kontakt? Hvordan klargøres det, hvad temaet for samtalen er? Hvordan afdækkes og konkretiseres problemstillingen? Hvordan afsluttes samtalen? Kropssprog. Andet som praktikanten hæfter sig ved. Observationsreferat kan også skrives over et møde eller et hjemmebesøg. Et observationsreferat skal max. være 2-3 sider, dvs. at det kan være nødvendigt kun at inddrage dele af samtalen. Teori/litteratur inddrages til at underbygge forståelsen og eller forklaring af det der fokuseres på. Observationsreferatet drøftes efterfølgende ved den ugentlige vejledning. 37

39 Bilag 9 Refleksionscirklen Refleksionscirklen er tænkt som et muligt understøttende og visuelt redskab i vejledningen med henblik på støtte praktikanten i at analysere og vurdere erfaringer og oplevelser i praktikken. 7. Har du forslag til en anden handling, nu hvor du har belyst din oplevelse? 1. Hvad har du oplevet? 2. Beskriv oplevelsen? 6. Hvilken viden mangler du for at kunne belyse situationen? Refleksion 3. Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad følte du? 5. Hvilken viden kan hjælpe til at forstå og forklare situationen? 4. Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? 38

40 Bilag 10 Social analyse og handling Social analyse og handling er fra bogen af samme navn af Rikke Alminde, Kirsten Henriksen, Louise Cathrine Nørmark og Mona Stevnsgaard Andersen fra Hans Reitzels Forlag Formål Start Læring Forforståelse Kritisk forholden til viden 39

41 Bilag 11 Studiedagbogen Dato: Hvilke opgaver har jeg arbejdet med i dag: Refleksioner og konklusioner Hvad lærte jeg? Hvad opdagede jeg? Hvad forstod jeg? Hvilken viden (teori/praksisforståelse) har været relevant for mit arbejde? En ting, som jeg havde særlig succes med i dag: En ting jeg vil arbejde på at gøre bedre: Noget, jeg undrer mig over eller ikke er enig i, og som jeg vil tale/diskutere med min vejleder: Fokuspunkter eller videre arbejdsopgaver 1. Spørgsmål jeg skal finde et svar på: 2. Ufuldførte arbejdsopgaver: Bilaget er et eksempel på en måde at systematisere en dagbog på. Du finder bilaget i Praktikportalen under Praktikrelevante dokumenter. 40

42 Bilag 12 Referat af vejledermøde Dagsorden og referat af ugentlig vejledermøde Dato: Deltagere: Dagsorden for vejledningen: osv. Vi arbejder med: Vi nåede: Vi aftalte: Vi har problemer/udfordringer med: Vi havde succes med: Vi skubbede følgende problemstillinger: Model for ugentligt vejledermøde. 41

43 Bilag 13 Beslutningsreferat til brug for midtvejsstatus Beslutningsreferat til brug for midtvejsstatus Den studerendes navn: Øvrige deltagere: Navn på praktiksted: Status på praktikforløbet: Hvordan skal den studerende arbejde videre med viden, færdigheder og kompetencer: Eksempler på feedback som bidrager til læring: Eventuelle bemærkninger: Er der bekymring for om praktikanten kan nå frem til at indfri læringsmålene for praktikperioden? Sæt kryds: Nej Ja (i dette tilfælde udarbejdes et mere detaljeret referat med begrundelse). Evt. aftale om yderligere kontakt til uc-underviseren: Dato og underskrift: / 20. Studerende praktikvejleder uc-underviser Uploades i WISEflow under Ekstra referater umiddelbart efter midtvejsstatus af den studerende samt i praktikportalen. 42

44 Bilag 14 Fremmødeerklæring Der er fuld mødepligt i hele praktikperioden. Dokumentation for mødepligten sker ved anvendelse af dette dokument, som medbringes til eksamen forud for eksaminationen. Har praktikanten været fraværende i mere end 9 dage skal Fremmødeerklæringen desuden underskrives af uddannelsens praktikansvarlig. Skemaet kan hentes på ucpraktikportal.dk under Praktikrelevante dokumenter. Oplysning omkring den studerende Navn: Hold: Tlf: Oplysninger omkring praktikinstitutionen Institution: Afdeling: Praktikvejleder: Fravær i antal dage Dato studerende Dato praktikvejleder Dato Uddannelsesansvarlig (hvis mere end 9 dage) 43

45 Bilag 15 Tips & tricks fra tidligere studerende Forslag til den ugentlige socialfaglige vejledning. Lav en dagsorden sammen med vejlederen de første gange og brug medstuderende til at få inspiration. En forventningsafstemning i starten specifikt kun om det at have vejledning og indholdet med henblik på at få en fælles slagplan for, hvad den ugentlige vejledningstime skal bruges til. Få talt om og aftalt hvad vejledningen skal indeholder. Fx det at reflektere og hvad hvis det er svært. Afklar og drøft med din vejleder om det vil være godt om man skal lave bestemte opgaver ud over det daglige arbejde (f.eks. oplæg eller analyse af et etisk dilemma). At få vejleder til at komme med input til vejledningen, hvis det er svært at komme i gang. Vejledningen kan være svær i starten fordi der sker så mange ting, og man ikke hel selv har haft "fingrene" i borger og samtaler. At vejleder bruger noget af vejledningen til at forklare om praktikken og ligesom introducerer til det hele (som et punkt i vejledningen). At vejledningen bliver en obligatorisk del af praktikken evt. med aflevering af nogle referater. Afstem løbende forventninger, især fordi man nogen gange ikke får forventningsafstemning nok fra starten. I starten kan vejledning være svært, men ofte bliver det lettere når man kommer ind i tingene. Benyt refleksionscirklen, da det bliver lettere at reflekterede ved brug af denne. Man kunne evt. have en standard dagsorden til vejledning, som man så hver gang kunne tilføje noget ekstra til, men det bliver generelt bare nemmere at finde noget at snakke om til vejledning, jo flere sager man får. Arbejd med dagsorden løbende igennem ugen ved fx at samle spørgsmål ind til dagsorden. Fredag er en god vejledningsdag, da det gør at man får talt ugens forløb igennem. Tale om de opgaver man har haft i løbet af ugen fx de samtaler man har haft. Drøfte næste uges opgaver og få en snak om hvordan man har arbejdet med dem. Drøfte juridisk orientering i forhold til de sager som er. Drøftelse af forforståelse og menneskesyn. Evaluer i fællesskab de samtaler man har haft hvilken teori blev brugt, hvad er gået godt, hvad kunne være gjort anderledes. Inddrag teori fra pensum og gerne noget som har været svært at forstå og brug det til at du og din vejleder sammen får talt det ind i en forståelseskontekst. Tale om ens trivsel. Drøftelser om for-imod fx afgørelser/tiltag. Lave refleksionsreferater ud fra refleksionscirklen (bilag 9) og tag det op til vejledningen. Hold et lille teorioplæg, som bruges som udgangspunkt for fælles drøftelse om sammenhæng mellem teori og praksis ud fra det daglige arbejde eller en aktuel borgersag. Dette kan også gøres ved at tage udgangspunkt i bilag 10. Tag emner op. Fx gennemgang af målgruppe, tildelingsbetingelser, misbrug, diagnoser, samfundet, organisationen, samtaleteknik, politikker, modeller (fx modeller i socialt arbejde), hvad er den professionelle relation? hvad er socialrådgiverens rolle? mm. Brug social analyse og handling som refleksionsredskab, da denne er meget relevant ift. vejledning. Fokus på de faglige og personlige mål og løbene evaluering i vejledningen. Herunder fokus på at de opgaver man arbejder med tilgodeser de opgaver man skal arbejde med i den kommende tid. Udarbejd skemaet (bilag i håndbogen) til evaluering af læringsmål et par gange i løbet af praktikken - det er en god måde at se hvordan man har udviklet sig. Vær obs. på om I går skævt af hinanden og hvis det er tilfældet så afstem med hinanden hvad det handler om. 44

46 Bilag 16 Kontaktoplysninger Underviser Telefonnummer Anne-Sofie H. Vedel Anne Øxenberg Birte Hansen Birgitte Jensen Desværre ikke oplysninger Haitham Jasem Jacob C. Christiansen Joan Brødslev Linda Sørensen Maria K. Jeppesen Mette C. Vinggaard Mette Strange Ørum Mitja H Kobberup mhko@ucl.dk Nell Dyrhauge nedy@ucl.dk Pernille Cohrt peco@ucl.dk Poul Danchell poda@ucl.dk Susanne T. Lauridsen stla@ucl.dk Tina Skov Ebbesen tesk@ucl.dk Trine Østerbye Clausen tocl1@ucl.dk Det anbefales at kontakte underviseren på mail. Husk at altid at bruge din studi . Praktikkoordinator Telefonnummer Carina Larsen cala3@ucl.dk Campus Vejle Vestre Engvej 51C, 7100 Vejle Campus Odense Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense 45

47

48 Vigtige datoer Modulopstart på uddannelsen Første dag på praktikstedet Frist for aflevering af praktiklæringsplan Stop-op-dag 1 Stop-op-dag 2 Besøg af modul 2 studerende fra kl Udfylde praktikevaluering (via studi ) 1. & 4. februar 5. februar 1. marts 18. marts 13. maj 9. maj 3. juni Skriftlig eksamensaflevering 7. juni kl Teammøde (se Itslearning): uge 25 Eksamen afholdes fortrinsvis i: uge 26 Praktikkens ophør. Se: side 18 Modul 8 Ultimo august