NOTAT Inspiration til valg af emne August 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT Inspiration til valg af emne August 2008"

Transkript

1 Inspiration til emnevalg til kandidatafhandlingen Af Vibeke Ankersborg, Kandidatafhandlingskonsulent Dette notat er en bearbejdet udgave af kapitel 3 i Ankersborg, Vibeke (2011): Specialeprocessen! Tag magten over dit speciale, Forlaget Samfundslitteratur. Copyright: Vibeke Ankersborg og Forlaget Samfundslitteratur. Notatet indeholder inspiration til overvejelser, som du kan gøre dig, og teknikker, som du kan anvende, hvis du er i tvivl om, hvilket emne du skal vælge til din kandidatafhandling. Det er således frivilligt om og i hvilket omfang, du vil anvende dette notat. Indledning Det er min erfaring, at studerende i forhold til valg af emne kan inddeles i fire grupper: 1. Den første gruppe består af studerende, der i god tid før kandidatafhandlingssemesteret beslutter hvilket emne, som de vil skrive kandidatafhandling om. 2. Den anden gruppe har i virkeligheden valgt emne, men opfatter det ikke selv sådan, fordi emne er et ord, som vi ofte ikke definerer, og det bruges derfor synonymt med problemformulering. 3. Den tredje gruppe består af studerende, der vakler imellem flere mulige emner, som de kan skrive kandidatafhandling om. 4. Den fjerde gruppe består af studerende, der slet ikke kan komme i tanke om idéer til emner, som de kan skrive om. Hvis du hører til den første gruppe af studerende, behøver du formentlig ikke at anvende dette notat. Du kan i stedet læse artiklen Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer en nødvendig logisk umulighed, som du finder på e-campus Studium Kandidatafhandlingsvejledning. 1

2 Hvis du overvejer, om du hører til den anden gruppe, kan du starte med at læse afsnittet Hvad er et emne? umiddelbart nedenfor, før du beslutter, om du bruger din tid bedre ved i stedet at læse ovennævnte artikel om problemformuleringer. Hvis du hører til gruppe 3 eller 4 kan du i dette notat hente tips og idéer til, hvordan du vælger dit emne. Grundtanken er, at du næppe får den rigtige idé til emnet, bare du venter længe nok. I stedet bør du opfatte emnevalget som en selvstændig og væsentlig - del af afhandlingsprocessen, der fortjener at blive behandlet med samme systematik som de øvrige dele så som teoridiskussion og analyse. Hvad er et emne? Jeg hører jævnligt studerende sige, at de ikke kan finde et emne. Når jeg så spørger dem, om der slet ikke er noget ved deres fag, som de finder interessant, kan de uden tøven nævne kurser, de har haft, teorier, de har arbejdet med tidligere, eller delområder af faget, som de gerne vil arbejde videre med. Det, disse studerende mener, når de siger, at de ikke kan finde et emne, er, at de ikke har idéer til en problemstilling inden for det pågældende emne. Der er stort set aldrig nogen, der starter deres kandidatafhandling med at formulere en problemstilling. Man starter med at vælge et overordnet område, for eksempel konkurrenceret, hvis du læser cand.merc.(jur.), eller forandringskommunikation, hvis du læser cand.merc.(kom.), eller et forskningsfelt, for eksempel virksomheders sociale ansvar. Forestil dig at venner, familie, din chef eller andre uden for dit studie spørger, hvad du skriver kandidatafhandling om. Disse mennesker spørger ikke til den nøjagtige udformning af din problemformulering. Det, de spørger til, er det overordnede område, og det, de mener, er: Hvad er dit emne? Måske spørger de herefter uddybende til, hvad du mere præcist undersøger inden for konkurrenceret, forandringskommunikation osv. Om du kan svare på det, afhænger af hvor langt du er i dit kandidatafhandlingsstudie. Hvis du er i emnevalgsfasen, kan du formentlig ikke svare på det, netop fordi du endnu ikke ved eller har besluttet dig for, hvordan du vil afgrænse dit emne til en mere præcis problemstilling. Første stadie i valg af emne er således ikke det samme som den 2

3 emneafgrænsning, som uddannelsesbekendtgørelsen kræver, at CBS godkender, før du i lovens forstand må starte på kandidatafhandlingen. Emneafgrænsningen skal nemlig, igen ifølge uddannelsesbekendtgørelsen, kunne besvares på normeret studietid, og for at kunne vurdere det, er det nødvendigt at vide, hvordan du afgrænser dit emne, ikke kun dit valg af emne. Et emne er altså et delområde, et forskningsfelt e.l. inden for din udannelsesretning, som du på et overordnet niveau kan beskrive i et enkelt eller nogle få ord. Hvis du har lagt dig fast på et sådan delområde eller forskningsfelt, består din næste udfordring i at afgrænse emnet til noget mere konkret, som du kan arbejde videre med. Det handler artiklen om problemformuleringer om. Hvis du er i tvivl, bør du læse videre her. Kriterier for valg af emne Der findes ikke én definition på, hvad der karakteriserer et egnet emne for kandidatafhandlinger, men omvendt er det heller ikke alle idéer, der kan bære en kandidatafhandling. Neden for følger seks kriterier for valg af emne, som du bør inddrage, når du overvejer mulige emner. Kriterierne er valgt ud fra, hvad studerende ifølge min erfaring ikke har været opmærksomme på, når de enten ikke kan få godkendt deres emne, eller når problemer senere i kandidatafhandlingsstudiet kan spores tilbage til emnevalget. Traditioner og krav Der er tradition for, at kandidatafhandlingen er en meget selvstændig del af studiet, og derfor er der kun et formelt krav til emnet, nemlig at det skal ligge inden for din udannelsesretnings faglige profil. Udover det formelle krav kan der være en uskreven tradition for hvilke emner, der normalt undersøges inden for din uddannelsesretning. Inden du lader dig styre for meget af traditionen, er det dog vær at erindre om, at utraditionelle emner er et af de 3

4 elementer der bidrager til, at forskningen inden for et fag udvikler sig. Derfor kan regelen om, at emnet skal ligge inden for din uddannelsesretnings faglige profil fortolkes på mange måder. Et utraditionelt valg af emne kan være det element, der sikrer originalitet i din kandidatafhandling (Se også afsnittet Originalitet neden for). Endvidere er der stor forskel på, hvad du vil skrive om; emnet, og hvordan du vil skrive om det; den videnskabelige tilgang. Ofte er det den videnskabelige tilgang, og ikke emnet i sig selv, der dikterer, om en kandidat-afhandling lever op til faglige krav og traditioner på et studie. Generelt er der således ingen grund til at være bange for at være kreativ i valget af selve emnet. Jeg møder dog af og til studerende, der selv mener, at de valgte den forkerte kandidatuddannelse og derfor enten ikke kan komme på et emne overhovedet eller ønsker at skrive om et emne eller anvende en videnskabelig tilgang, der fagligt set ligge langt væk fra deres studie. Hvis du overvejer et sådant emne eller videnskabelig tilgang, bør du kontakte den fagansvarlige for kandidatafhandlinger på din uddannelsesretning, før du bruger tid på at udvikle emnet til den emneafgrænsning, der skal stå i din kandidatafhandlingskontrakt. Interesse Det vigtigste kriterium for valg af emne er, at du selv synes, at det er interessant. Du skal arbejde med emnet i ½ år, og der vil uvægerligt være perioder, hvor du mest opfatter kandidatafhandlingen som et surt slid, hvor du synes, at processen går for langsomt, og/eller du oplever at gå helt i stå. I disse perioder er det kun din egen vilje og selvdisciplin, der afgør, om du kommer ud af dødvandet. Hvis du synes, at dit emne er kedeligt, er det alt andet lige sværere at overvinde disse døde perioder, uanset hvor selvdisciplineret du normalt arbejder. Hvis du derimod finder dit emne interessant, er det nemmere at (gen)opdage den faglige nysgerrighed efter, hvilken viden du mon får skabt på den anden side af dødvandet. Det er i denne faglige nysgerrighed, at du finder den vigtigste motivation til at komme videre. Dette gælder også, selvom du ikke har høje faglige ambitioner, og primært skriver dit kandidatafhandling for at opnå kandidatgraden. 4

5 Ejerskab Hvis du har svært ved at finde et emne selv, kan det være fristende at vælge et emne foreslået af andre. På denne måde sparer du tilsyneladende en masse tid til research og refleksioner i jagten på det rigtige emne. At lade andre vælge for dig kan imidlertid vise sig at være en farlig vej, hvor den tid, som du sparer i emnevalgsfasen, senere i kandidatafhandlingsstudiet vil blive brugt på frustrationer over, hvorfor du egentlig undersøger det pågældende emne, og der vil i så fald være en stor risiko for, at du går i stå. Problemet er, at de, der foreslår emnet, selvfølgelig vil opfatte emnet ud fra, hvad de selv finder er relevant at få undersøgt, og de vil måske også have en holdning til, hvordan emnet bør undersøges. Undervejs i kandidatafhandlingsstudiet vil det imidlertid være dig, og ikke disse andre, der skal træffe en række valg om, hvilken retning din undersøgelse skal udvikle sig i. Hvis du ikke selv kan se den indre logik i, hvorfor emnet skal undersøges, vil det være svært eller umuligt for dig at træffe kvalificerede valg om, hvilke retninger der er mest meningsfulde at få undersøgt. Hvis du ikke kan træffe disse valg, vil du uvægerligt gå i stå. Det betyder bestemt ikke, at du ikke kan lade dig inspirere af andre, eller at du ikke kan arbejde sammen med andre omkring dit kandidatafhandling, hvilket vi vender tilbage i afsnittet De rigtige motiver. Det betyder, at du ikke ukritisk bør adoptere et emne foreslået af andre. I stedet bør du tænke igennem, hvilke muligheder du selv ser i emnet, overveje hvorfor du synes, at det kan være interessant at arbejde med, overveje hvordan du synes, at det kan undersøges og eventuelt konsultere den relevante forskningslitteratur for at se, hvad andre har undersøgt i relation til emnet før dig, og hvordan de har gjort det. Der er størst sandsynlighed for, at du ikke går mere end normalt i stå undervejs, hvis du bevarer ejerskabet til din egen kandidatafhandling igennem hele processen, og der er størst sandsynlighed for, at du bevarer ejerskabet til din egen kandidatafhandling, hvis du selv vælger dit emne eller påvirker det væsentligt i din egen retning. 5

6 Kompleksitet Et af de spørgsmål, du nødvendigvis må stille dig selv, er, om det emne, som du overvejer, har den rette kompleksitet til en kandidatafhandling. På den ene side skal det være komplekst nok til, at det passer til ½ års studier og berettiger til, at du opnår kandidatgraden. På denne anden side er det ikke et ph.d. studie, du skal i gang med. Som i afsnittet Traditioner og krav er det også her værd at huske, at det ofte ikke er, hvad du vil undersøge, det vil sige emnet i sig selv, men hvordan du vil undersøge det, der dikterer, om emnet er tilpas komplekst. I princippet kan vi som bekendt behandle et vilkårligt emne i et læserbrev eller ved en diskussion over middagsbordet, men det bliver det selvsagt ikke akademisk af. Kompleksiteten viser sig primært i, hvordan emnet afgrænses, ved valg af vinkel, i problembeskrivelsen, gennem teorianvendelse samt ved valg af metoder. Når et emne ikke er komplekst nok, skyldes det derfor for eksempel, at emnebeskrivelsen bygger på common sence betragtninger, at der ikke er formuleret et akademisk problem, der gør emnet relevant at undersøge, at emnebeskrivelsen lægger op til brug af teori lige efter lærebogen uden selvstændigt bidrag fra den studerende, og/eller fordi der mangler refleksion over hvilken type viden, de valgte metoder kan skabe, og derfor også om metoderne overhovedet passer til emnebeskrivelsen. Den største udfordring består som regel i at vælge et emne, der ikke er for stort. Netop fordi det er kandidatafhandlingen, den største opgave i et universitetsstudie, er der en risiko for, at du tænker: jo større, jo bedre, at alt skal med. Måske tænker du også i denne sammenhæng på det sidemæssige omfang af kandidatafhandlingen, der er på 80 eller 120 sider og det mest omfangsrige skriftlige arbejde i din uddannelse. Det er imidlertid en hyppig fejlslutning, at det relativt høje antal sider fordrer et særligt stort emne uden hvilken, det ikke er muligt at fylde de mange sider ud. Tværtimod giver store emner ofte dårlige kandidatafhandlinger, fordi der i så fald kun er plads til at behandle emnet på overfladen. De bedste kandidatafhandlinger er dem, der undersøger et klart afgrænset felt i dybden, hvor der er plads til at analysere og diskutere detaljer, nuancer og relevante forbehold, kort sagt de kandidatafhandlinger hvor emnet får lov til at udfolde sig i sin kompleksitet. 6

7 Originalitet Der skal være et element af originalitet i din kandidatafhandling, fordi du ikke kan vise selvstændighed, hvis du blot gentager andres arbejde. Uden selvstændighed vil du ikke kunne indfri uddannelsesbekendtgørelsens krav om, at du skal vise, at du kan anvende dit fags videnskabelige teorier og metoder i kandidatafhandlingen. Uden et selvstændigt bidrag, hvor du selv skaber viden, vil du heller ikke i tilstrækkelig grad gennemgå de rigtige erkendelsesprocesser, og du vil dermed ikke opnå den læring, der er hensigten med at producere en kandidatafhandling. Originalitet i kandidatafhandlinger er altså ikke et spørgsmål om, hvor ambitiøs du er, men er grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt du får lært de kompetencer, kandidater forventes at besidde. Det er en kilde til undren blandt studerende, hvordan fordringen om originalitet skal fortolkes. I den ene ende af skalaen vil din kandidatafhandling ikke få tilstrækkelig originalitet, hvis du blot ønsker at gentage noget, andre har gjort før dig. Det betyder, at hvis der allerede er udgivet 10 videnskabelige værker, der indeholder den undersøgelse, som du påtænker at gennemføre, skal du have ualmindeligt gode grunde til at gennemføre undersøgelsen for elvte gang. I den anden ende af skalaen er der stor mulighed for, at du kan bidrage med original forskning, hvis du skriver inden for rammerne af et forskningsprojekt, som din vejleder i sin egenskab af at være forsker deltager i, og hvor din kandidatafhandling udgør en formentlig lille brik i forskningsprojektet. Din kandidatafhandling behøver dog ikke at være original forskning for at indeholde originalitet. I målbeskrivelsen til kandidatafhandlinger på CBS er et af vurderingskriterierne at: Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. 1 Det betyder, at du for eksempel kan vise originalitet ved at skabe din egen empiri og analysere den med anvendelse af anerkendte teorier inden for din udannelsesretning. Hvis du skaber din egen empiri, har du garanti for, at du skaber en viden, ingen andre har skabt før dig i og med, at empirien ikke eksisterede, før du skabte den. Du kan også vise selvstændighed ved at anvende kendt empiri på en ny måde, for 1 Her citeret fra cand.merc.s studieordning 24, Kriteriet står i de fleste studieordninger for kandidatuddannelserne på CBS. 7

8 eksempel ved at stille anderledes spørgsmål eller ved at anvende empirien i en anden type undersøgelse end det er gjort i den eksisterende forskning. Endelig kan du udvise originalitet ved at koble teori på en utraditionel måde, for eksempel ved at modificere teori fra din egen udannelsesretning med teori fra et andet fag. Uanset hvor original du er, er der dog ingen garanti for, at du også får produceret en god kandidatafhandling. Igen afhænger meget af måden, som du gør det på. Et nyt element også for dig selv Du kan spare tid, hvis du vælger et forskningsfelt til dit kandidatafhandling, som du har beskæftiget dig med tidligere i studiet, for eksempel i dit bachelorprojekt eller i et projekt på kandidatuddannelsen. Det kan for eksempel være relevant, hvis dine tidligere undersøgelser ledte til spørgsmål, som du ikke fik besvaret, og som derfor kan danne basis for yderligere studier i din kandidatafhandling, eller hvis du ønsker at specialisere dig i en bestemt faglig retning, hvor det at arbejde videre inden for det samme forskningsfelt skaber en rød tråd i din faglige profil ud over den specialisering, der følger af din uddannelsesretning. Fordelen ved at arbejde videre med kendt stof er, at du hurtigere vil kunne skaffe dig et overblik over litteraturen, fordi du ikke skal starte forfra med at læse dig ind på et nyt emne, samt at du hurtigere vil kunne identificere relevante problemstillinger. Men hvis du kender emnet for godt i forvejen, er ulempen, at du risikerer at gå hurtigt i stå, fordi du i så fald vil ramme banalitetspunktet for tidligt i processen. Du kan få en fornemmelse af, at du ikke har mere at tilføje til emnet, og du vil derfor heller ikke kunne skrive om det. Ud over det formelle krav om, at du ikke må indlevere det samme stof til bedømmelse to gange, er det således en vildfarelse at tro, at det nemme emne for kandidatafhandlingen er et, hvor du ved det hele i forvejen og derfor kun mangler at formidle din viden ved at skrive kandidatafhandlingen. Hvis du vil bygge kandidatafhandlingen på kendt stof er udfordringen derfor, at du sikrer, at undersøgelsen kommer til at indeholde dele, der er reelt nye for dig. Det kan for eksempel være i form af ny empiri, et andet teoretisk perspektiv eller anderledes vinkler. 8

9 De rigtige motiver Som nævnt i afsnittet Ejerskab er det vigtigt, at du skriver dit eget kandidatafhandling. Det indebærer også, at du vælger dit emne ud fra motiver, der er rigtige for dig. Dette afsnit gennemgår forskellige mulige motiver til valg af emne, som du kan overveje om har relevans for dig. For det første er der en tendens til, at der går mode i kandidatafhandlingsemner, men det er ikke i sig selv et godt motiv at vælge et emne, blot fordi det er højt profileret i en periode. Der findes helt sikkert andre emner inden for din udannelsesretning, der også fortjener at blive undersøgt, og som du måske ved nærmere eftertanke finder mere interessant. Fordelene ved at vælge et emne, som de færreste skriver om, er endvidere for det første, at det er lettere at vise originalitet, og for det andet at du formentlig vil have lettere ved at finde en kvalificeret vejleder, der ikke er overrendt af andre studerende, og som vil være oprigtigt interesseret i, at du vælger at skrive inden for hans eller hendes forskningsområde. Modsat modetendenser kan der for det andet være traditionsbundne opfattelser med mere eller mindre hold i virkeligheden af, at det er akademisk finere eller mere i fagets ånd at skrive kandidatafhandling inden for bestemte forskningsfelter. Du bør ikke lade dig styre af en sådan opfattelse, hvis du blot har hørt om den fra andre studerende. Hvis du ønsker en forskerkarriere, kan du i stedet teste realitet og myte bag opfattelsen ved at undersøge, hvad CBS nuværende ph.d.-studerende forsker i, hvilke indsatsområder for forskningen CBS institutter og centre har, samt hvilke emner de fastansatte forskere publicerer om. Hvis du ikke ønsker en forskerkarriere, er en sådan eventuel opfattelse mindre vigtig, så længe du kan få godkendt dit emne og finde en interesseret vejleder. Tilsvarende bør du ikke vælge et emne, som du finder uinteressant, fordi du har ladet dig fortælle, at det er nødvendigt at skrive om bestemte emner for at få arbejde uden for universitetsverdenen, når du bliver kandidat. Der kan være en sammenhæng imellem emnet for kandidatafhandlingen og efterfølgende job, blandt andet fordi en studerendes faglige interesse for sit kandidatafhandlingsemne leder til, at vedkommende som dimittend søger stillinger med et tilsvarende fagligt indhold, men der kan også være stor emnemæssig afstand imellem kandidatafhandlingen og det første job som dimittend. 9

10 Hvis du overvejer et bestemt emne af karrieretaktiske årsager, som du er blevet påduttet af andre, bør du diskutere sammenhængen eller manglen på samme imellem emnevalg og karrierevalg med CBS karrierevejledere, før du vælger emne. Hvis du derimod selv ønsker at arbejde i en bestemt type organisation eller med et bestemt område, når du bliver kandidat, kan du bruge kandidatafhandlingen til at udforske dette område nærmere for eksempel ved at skrive om en problemstilling for en relevant organisation. Det vil dels give dig mulighed for at teste, om dine forventninger stemmer overens med virkeligheden, og dels give dig en viden om det pågældende område, der hjælper dig til at skrive mere kvalificerede stillingsansøgninger bagefter. En del studerende har studierelevant arbejde, og det kan være den rigtige løsning at skrive om en reel udfordring, som din arbejdsplads står overfor. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du er tidspresset og dermed kan passe dit arbejde og dit studie samtidig, eller hvis du har svært ved at finde en anden casevirksomhed. Du bør derimod ikke skrive om din arbejdsplads, fordi du bliver mødt med en holdning om, at kandidatafhandlinger kun er værd at bruge tid på, hvis undersøgelsen har direkte relevans for praksis, og du derfor bliver presset til at prioritere din arbejdsplads før dit studie. Her bør du huske, at du på lidt længere sigt gør dig selv en tjeneste ved at prioritere dit studie først, så du kan færdiggøre din uddannelse. Udfordringen ved at skrive for din arbejdsplads er under alle omstændigheder, at du som studerende altid skal forholde dig kritisk til din empiri. Det betyder i praksis, at du skal forholde dig kritisk til din egen arbejdsplads, og det kan give anledning til spændinger imellem dig som ansat og din ledelse. Det betyder også, at du skal være særligt kritisk over for dit eget perspektiv, når du skaber og analyserer empirien. Som ansat er du en del af arbejdspladsens organisationskultur, og du risikerer derfor at blive udsat for det metodiske fænomen going native. 2 Et klassisk motiv til at vælge emne er, at der er et hul i forskningen. Det er forskningens essens, at vi bliver klogere ved at udforske, når der er spørgsmål, som vi ikke kender svarene på også selvom resultaterne ikke har en umiddelbar brugsværdi for praksis. Udfordringen ved at vælge et sådant emne er, at der i sagens natur ikke findes tidligere undersøgelser, som du kan støtte dig til, men det bør ikke afholde dig fra at vælge emnet, hvis du finder det fagligt interessant. I stedet kan du opbygge et litteraturstudie 2 Going native betyder, at undersøgeren bliver som en indfødt i feltet og derfor mister det kritiske blik og muligheden for analytisk distance. 10

11 over det forskningsfelt, hvori hullet findes, og/eller skabe din egen teoretiske ramme på baggrund af (dele af) eksisterende teorier, der kan supplere hinanden. Nogle studerende får mulighed for at skrive kandidatafhandling om et delemne inden for deres vejleders forskningsprojekt (se afsnittet Inspirationskilder neden for) eller får foreslået et emne, som vejleder finder forskningsmæssigt interessant, men ikke selv har tid til at undersøge. Som studerende kan man godt blive en smule beæret over at være blandt de måske få udvalgte, som vejleder på denne måde viser særlig faglig respekt for. Før du eventuelt accepterer et sådant forslag, bør du dog være sikker på, at du er ægte fagligt interesseret i emnet og ikke kun beæret. Hvis du går i stå senere i forløbet, fordi du mister overblikket over emnets indre logik (se afsnittet Ejerskab ), kan det være ekstra svært at erkende vanskelighederne overfor vejleder, fordi der kan opstå en følelse af, at du har svigtet vejleders tillid. Der er imidlertid klare fordele ved at være tilknyttet et forskningsprojekt som kandidatafhandlingsstuderende, så hvis du får denne mulighed, kan du diskutere forskellige vinkler og tilgange til emnet med vejleder, før du træffer din endelige beslutning. Vejleder vil givetvis opfatte det positivt, at du allerede i starten udtrykker en selvstændig, kritisk holdning til emnet. Valg mellem mulige emner Hvis du hører til den tredje gruppe studerende i notatets indledning, der vakler imellem et begrænset antal mulige emner, kan du bruge de tre teknikker fordele- og ulempelister, illustration og kritik af egne motiver beskrevet nedenfor til at skabe klarhed over, hvad du helst vil. De tre teknikker udelukker ikke hinanden, men kan bruges supplerende. Først dog et par ord om, hvad du ikke bør gøre. Du bør ikke nøjes med at tænke over emnerne. Så længe du kun tænker, kan du ikke skabe overblik over, hvad emnerne indeholder, og du vil formentlig hurtigt få en fornemmelse af, at dit kandidatafhandlingsstudie ikke udvikler sig. Du bør ikke læse for meget om hvert emne. Hvis du overvejer et emne, som du ikke ved ret meget om, er det selvfølgelig en god idé, at du orienterer dig i litteraturen, 11

12 men du bør ikke læse så meget og så grundigt, at du reelt laver et litteraturstudie til hvert af de mulige emner. En sådan tilgang kan tage måneder, og du risikerer at blive træt af kandidatafhandlingen, allerede før du får valgt emne. Fordele- og ulempelister Ved at skrive dine tanker ned skaber du et overblik over emnerne, som du ikke kan få, så længe du blot tænker på dem. Overblikket giver dig et bedre grundlag for at træffe et kvalificeret valg. At skrive listerne er en kreativ proces, hvor selve skrivningen hjælper med til at generere nye tanker om emnet. Det er derfor ikke meningen, at du skal skrive alle listerne færdige i én arbejdsgang. Skriv i stedet dét, som du kan komme i tanke om, om hvert emne, foretag dig derefter noget andet og vend tilbage til listerne på et senere tidspunkt. Fordele- og ulempelister er et arbejdsredskab til dig selv. Du skal derfor skrive det, der er relevant for dig, ikke hvad du tror, andre vil synes er relevant. Du skaber listerne ved at skrive hvert af de mulige emner i hvert sit dokument og oprette to lodrette søjler under hvert emne. Den ene søjle skal hedde Fordele ved at skrive om dette emne og den anden søjle skal hedde Ulemper ved at skrive om dette emne. Herefter skriver du alt det, som du kan komme i tanke om af fordele og ulemper ved at arbejde med det pågældende emne. Du skal skrive i stikordsform, det vil sige, at det ikke skal være sammenhængende tekst, og du skal skrive stikordene i den rækkefølge, som du tænker på dem i. Der behøver ikke at være en særlig orden eller systematik. Hvis du finder, at en bestemt systematik gør det lettere at sammenligne listerne over de forskellige emner, bør du vente med at skabe denne systematik til listerne er indholdsmæssigt færdige. Du bør skrive alt ned, som du kan komme i tanke om af både væsentlige og mindre væsentlige forhold. Du kan for eksempel skrive om: Hvor godt kender du emnet i forvejen? Hvor let eller besværligt er det at få adgang til relevant empiri? Hvilke metoder vil være egnede? Har emnet relevans for dit fremtidige arbejdsliv? Hvordan er de vejledere, der har kendskab til emnet? 12

13 Hvor interessant synes du, at emnet er? Findes der lidt eller meget litteratur om emnet? Er det kedeligt eller spændende at læse litteraturen? Er litteraturen relativt let eller svært forståelig? Har du idéer til vinkler eller undersøgelsesspørgsmål? Er det muligt at følge relevant undervisning? Er der andre muligheder for at få faglig sparring? Ud over at beskrive det enkelte forhold, bør du også skrive hvorfor og på hvilken måde, det er en fordel eller en ulempe for dig. For eksempel er det som regel en fordel, hvis du har et vist kendskab til emnet i forvejen, men som beskrevet i afsnittet Et nyt element også for dig selv kan det også være en ulempe. Tilsvarende kan det umiddelbart virke som en fordel at anvende litteratur, der er relativt let at forstå, men omvendt kan studiet af svært tilgængelig litteratur, måske klassiske tænkere inden for din uddannelsesretning, rumme lige præcis den faglige udfordring, der gør kandidatafhandlingsstudiet spændende, og så vil det være dét, der er en fordel. Når du sammenligner listerne over de forskellige emner, bør du huske, at kvantitet ikke er lig med kvalitet. Der kan således godt være listet flere ulemper end fordele under et emne, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal droppe det pågældende emne. Hvis de forhold, som du har listet under ulemper, ikke er særligt væsentlige for dig, hvorimod de (få) forhold, som du har listet under fordele, er væsentlige, er det måske netop dette emne, som du ved nærmere eftertanke ender med at vælge. Illustration Ud over at skrive om de emner, som du overvejer, kan du visualisere dem, for eksempel i form af pilediagrammer. Ved at visualisere skaber du en anden form for overblik over emnerne end du gør, når du skriver om dem. Hvor fordele- og ulempelister kan indeholde alt fra praktiske spørgsmål over vejledervalg til erkendelsesprocesser, egner pilediagrammer sig til at fokusere på, hvad emnet indeholder, og du bør derfor lave ét pilediagram for hvert muligt emne. 13

14 Du kan konstruere et pilediagram ved at starte med at skrive et emne på midten af et stykke papir. Vælg gerne papir i A3 format eller større således at der er plads til, at pilediagrammet kan udvikle sig. Skriv herefter i stikordsform hvad du mener, der kendetegner emnet, hvilke deltemaer det indeholder, og hvilke vinkler emnet kan undersøges ud fra. Du bør skrive stikordene i vilkårlig rækkefølge og på vilkårlige steder på papiret. Når du ikke har flere idéer til stikord, kan du gå videre til næste trin, der består i at tegne pile imellem de forskellige stikord. Pilene illustrerer, at du kan se en sammenhæng imellem to stikord. Du kan eventuelt også anvende stiplede pile, der enten kan illustrere en indirekte eller en formodet sammenhæng. Når du ikke har belæg for at tegne flere pile, kan du formentlig konstatere, at der ikke går lige mange pile til og fra alle stikordene. Stikordene uden andre pile end til emnet i midten illustrerer enten, at disse stikord står for forhold, der er i periferien af din opfattelse af emnet, og som du derfor bør afgrænse dig fra, eller at du mangler viden om de pågældende stikord, og derfor ikke kender til eventuelle sammenhænge. Hvis det sidste er tilfældet, kan du overveje, om du skal konsultere litteraturen, før du eventuelt sletter stikordet igen. Hvis du ser nærmere på stikordene, kan du formentlig også konstatere, at nogle stikord er underordnet eller delmængder af andre stikord. Dette kan du illustrere ved at rentegne pilediagrammet således, at du rundt om centret med emnet skaber en ring bestående af deltemaer, der hver får en pilerække af uddybende stikord og eventuelt et stikord med en vinkel, se Figur 1. Pilediagrammerne over de forskellige emner vil formentlig ikke have den samme detaljeringsgrad. Det illustrerer dels, at din viden om de mulige emner formentlig ikke er lige velunderbygget, og dels at det er nemmere at være kreativ i forhold til emner, der virkeligt interessere. Som med fordele- og ulempelister kan pilediagrammer sjældent gøres færdige i en enkelt arbejdsgang. Du bør se konstruktionen af pilediagrammerne som en kreativ proces, hvor stikord og pile giver dig inspiration til nye overvejelser om emnet, som du igen kan bruge til at udbygge pilediagrammet med og så videre. 14

15 Figur 1.: Skabelon over rentegnet pilediagram til valg af emne Vinkel Uddybende stikord Deltema Deltema Uddybende stikord Emne Uddybende stikord Deltema Deltema Uddybende stikord Når du har skabt et pilediagram over hvert af de mulige emner, som du overvejer at skrive kandidatafhandling om, har du et systematisk overblik over, hvad du på nuværende tidspunkt i processen kan se, at emnerne indeholder. Prøv herefter for hvert emne at forestille dig, at du skriver kandidatafhandling om det pågældende emne, og læg mærke til hvilke associationer denne forestilling giver dig. Der vil sandsynligvis være et af emnerne, der tiltaler dig mere end de andre, og med mindre der er tungtvejende ulemper forbundet med det, er det dette emne, som du bør vælge. Kritik af egne motiver Når jeg beder studerende, der vakler mellem et begrænset antal emner, om at fortælle om de emner, som de overvejer, er der altid ét, der træder klarest frem, nemlig dét emne, som den studerende brænder mest for. De øvrige emner har en tendens til at være - tilsyneladende - fornuftsvalg, det vil sige emner, som den studerende overvejer af hensyn til et eller flere af de motiver, der er omtalt i afsnittet De rigtige motiver. Derfor er det 15

16 vigtigt endnu engang at understege, at der sjældent er et skisma imellem interesse og fornuft. Tværtimod er det mest fornuftige at vælge det emne, som du brænder mest for. Hvis du vælger et emne, som du finder mindre interessant, er der en risiko for, at du kun vil opleve kandidatafhandlingsstudiet som hårdt arbejde, ikke som en berigende udfordring, samt at du undervejs vil bruge tid på at tænke på og læse om det spændende emne, som du ikke valgte. Det vil i sig selv øge risikoen for, at du går i stå undervejs. For at øge sandsynligheden for at du vælger dit emne ud fra motiver, der er rigtige for dig, og ikke ud fra hvad du lader dig påvirke af fra andre, kan du gennemgå de emner, som du overvejer, ud fra listen over motiver i afsnittet De rigtige motiver. Motiverne udelukker ikke hinanden, så der kan godt være mere end et motiv, der har relevans for hvert emne. Skriv ned for hvert enkelt emne hvor idéen til emnet stammer fra, samt hvilken sammenhæng eller mangel på samme der er imellem emnet og hvert enkelt motiv. Overvej endvidere om du har andre motiver til at vælge emnet end de motiver, der er omtalt i afsnittet. Gennemgå derefter dine motiver til at overveje emnerne kritisk. Du bør både overveje, om de motiver, som du er kommet frem til, er de rigtige for dig, og om dine motiver bygger på reel viden. Hvis det ikke er tilfældet, og motiverne er vigtige for dig, bør du undersøge det pågældende forhold nærmere, før du beslutter dig for et bestemt emne. Efter denne øvelse når du enten frem til, at der reelt kun er ét emne, som du brænder mest for, eller du når frem til, at to eller flere emner bygger på for dig rigtige motiver. I sidstnævnte tilfælde kan du enten prioritere motiverne og vælge emne ud fra motivernes væsentlighed, eller du kan sammenholde motiverne med fordele og ulemper ved hvert emne og herefter vælge det emne, der har flest rigtige motiver og flest væsentlige fordele. Inspirationskilder Hvis du hører til den fjerde gruppe studerende i notatets indledning, der slet ikke kan komme i tanke om idéer til emner, som du kan skrive om, kan du søge inspiration fra så mange og gerne utraditionelle kilder som muligt. Det spiller ikke nogen større rolle, hvordan du får din idé, så længe du kan udvikle idéen til en for din uddannelsesretning relevant problemstilling. Her hjælper det ofte at være en smule kreativ og bevidst overveje 16

17 det emnemæssige potentiale i idéer, der ikke umiddelbart virker relevante. Dette afsnit indeholder blot nogle enkelte bud på, hvor du kan søge inspiration. Du kan starte med at læse opslagene på siden Specialeemner fra forskere, der findes som undermenu til Kandidatafhandlingsvejledning på e-campus Studium. Siden indeholder forslag fra CBS forskere til emner, som CBS studerende kan skrive kandidatafhandling om. Sammen med emneforslagene indeholder opslagene information om, hvad forskerne kan hjælpe med i form af teoriforslag, adgang til empiri og kontakter. Du kan også læse opslagene i CBS projektforum, der findes på e-campus Job & karriere. Her findes opslag fra virksomheder, der gerne vil lade sig bruge som case i studenterprojekter. Ulempen er selvfølgelig, at det er bestemte ting, disse virksomheder gerne vil have undersøgt. Ud over ovenstående to sider på e-campus er litteraturen det mest nærliggende sted at søge inspiration til valg af emne, men hvis du bare læser litteraturen for at blive klogere om det emne, som teksten handler om, lærer du kun, hvad andre har undersøgt før dig, og dermed kun hvad du ikke skal undersøge. I stedet bør du læse efter, hvad der ikke står. Alle undersøgelser har deres fokus, afgrænsninger og vinkler og dermed også beslægtede temaer, som forskeren bag undersøgelsen kunne have undersøgt, men valgte at afgrænse sig fra. Publicerede undersøgelser er som regel gennemarbejdede og helstøbte. Derfor er det ikke altid tydeligt, hvad forfatteren har valgt at udelade, men der kan være antydninger heraf i tekstens indledning, hvor undersøgelsens fokus præsenteres. Du kan endvidere læse efter for eksempel, hvilken videnskabsteoretisk retning forfatteren lægger til grund, hvilke typer af empiri og vinkler der (ikke) bliver brugt, hvilke spørgsmål forfatteren (ikke) stiller, samt overveje hvilke andre teorier end de anvendte, der kan bruges til at undersøge det pågældende emne. Disse ikke-undersøgte temaer kan du bruge som inspiration til at formulere dine egne undersøgelsesspørgsmål. Du kan endvidere læse efter, hvilke metoder forskerne har brugt og dermed få inspiration til, hvordan du kan opbygge dit eget undersøgelsesdesign. En anden type inspirationskilde er at skrive en liste over ting, der betyder noget for dig, ikke specifikt i forhold til dit fag, men i dit liv. Jeg har vejledt studerende, der interesserede sig brændende for fodbold, musik og mode og som ikke selv mente, at disse fritidsinteresser havde relevans for deres fag. Det lykkedes dog i alle tilfælde at få de studerende til at udvikle undersøgelsesdesigns, som de både brændte for, og som havde 17

18 faglig substans. Hvis du ønsker at skrive om en fritidsinteresse, består udfordringen i at betragte fritidsinteressen som en genstand for forskning og koble den med en for din uddannelsesretning relevant videnskabelig tilgang, for eksempel fodbold og jura, musik og oplevelsesøkonomi eller mode og marketing. En femte inspirationskilde er at læse aviser. Du kan skabe en systematik over, hvilke historier aviserne bringer, og hvordan historierne er vinklet. Journalisterne er ikke neutrale observatører, og du bør derfor læse om de samme historier i forskellige aviser. Overvej herefter hvilke samfundsforhold, virksomhedshistorier og vinkler, der ikke bliver omtalt, fordi journalisten valgte at afgrænse sig fra det. Både de temaer, der bliver behandlet i aviserne, og de, der ikke gør, kan give idéer til emner, som det er relevant at undersøge i en kandidatafhandling. Som med fritidsinteresser ovenfor består udfordringen i at betragte temaerne i avisernes historier som en genstand for forskning og koble dem med en for din uddannelsesretning relevant videnskabelig tilgang. Hvis du studerer et fremmedsprog, kan du også læse aviserne fra det pågældende land. 3 En sidste inspirationskilde, der skal nævnes her, er verden omkring dig, for eksempel din studenterarbejdsplads. En organisation rummer mange områder, der også er fag på CBS, for eksempel finansiering og regnskab, kommunikation, sprog, ledelse, organisation, markedsføring og jura ud over det område, som organisationen egentlig beskæftiger sig med, og det er stort set altid muligt at finde interessante problemstillinger i en given organisation, hvis man ser nærmere efter bag facaden. Du kan observere din arbejdsplads, ikke som ansat, men som forsker og stille kritiske spørgsmål til jeres vaner, praksis, organisering med videre. Sammenhold herefter dine observationer med relevant litteratur fra din uddannelsesretning, og du vil med stor sandsynlighed kunne finde skismaer imellem teorier fra dit studie og praksis på din arbejdsplads, der kan lede til interessante undersøgelsesspørgsmål. Du behøver ikke at udforme din kandidatafhandling som et casestudie om din arbejdsplads, blot fordi inspirationen til dit emnevalg stammer derfra. En anden måde at lade sig inspirere af omgivelserne på, kunne man læse et eksempel på i Weekendavisen for nogle år siden. Avisen bragte en artikel om 3 Ankersborg, Vibeke: Kildekritik som journalistisk metode i Svith, Flemming (red) (2006): At opdage verden. Research - Fra akademikere til journalister, Ajour kan du læse en større analyse af de danske mediers dækning af folkeafstemningerne om EU i Holland og Frankrig i 2005 som eksempel på en metode til, hvordan du kan behandle avisartikler. 18

19 adfærdsforskning, der handlede om, hvorvidt forsøg med rotter kan forklare menneskelig adfærd. Forskning fra 1960 erne viste, at graden af voldelig adfærd blandt rotter og mennesker stiger med befolkningstætheden, men generelt ser det ud som om, det at stuve folk sammen faktisk resulterer i, at de alt hvad de kan forsøger at undgå aggression. Samme indtryk kan man også selv få helt uvidenskabeligt naturligvis når man kikker sig omkring i hverdagen. Her ser det jo umiddelbart ud til, at vi mennesker generelt klarer crowding ganske udmærket uden hverken at overfalde idioten foran i den uendeligt lange kø foran kassen i Netto eller gå amok på kødranden i Nyhavn en solbeskinnet lørdag eftermiddag. Summen af den slags iagttagelser og så de få eksperimenter på området fik i løbet af 80 erne stadigt flere forskere til at betvivle, at mennesker nu virkelig også kunne sammenlignes direkte med rotter. 4 Inspirationen til forskningsemner kan således komme alle steder fra, men det kræver nogle gange åbenhed og kreativitet at kunne få øje på mulighederne. Når du har fundet idéer til mulige emner, kan du behandle idéerne systematisk ved at anvende de teknikker, der er omtalt i afsnittet Valg mellem mulige emner ovenfor. Herefter er du formentlig nået så langt i dit emnevalg, at du kan vælge en vejleder og få sparring om, hvordan du kan udvikle dit emne til en problemformulering. Afsluttende bemærkninger En af udfordringerne ved at træffe den endelige beslutning om valg af emne kan være, at det er umuligt at forudsige, hvordan kandidatafhandlingsstudiet vil udvikle sig. Du kan derfor ikke forudse, hvilke udfordringer, det emne, som du vælger, vil give dig, eller om du undervejs møder nye vinkler eller andre teorier, som du hellere vil arbejde med. Du kan derfor ikke vide, om du på et senere tidspunkt vil begynde at overveje, om det havde været bedre at vælge et andet emne, fordi dette andet emne på overfladen vil virke lettere tilgængeligt til den tid. Sådanne overvejelser bør imidlertid ikke få dig til at tøve med at vælge emne. Alle emner, der er komplekse nok til et kandidatafhandlingsstudie, rummer nemlig kimen til uforudsete udfordringer, og alle emneafgrænsninger kan justeres 4 Weekendavisen: Rotter er ikke mennesker, juli 2000 Kultur p

20 undervejs og for eksempel undersøges fra andre vinkler end først planlagt, hvis det viser sig at være mere frugtbart. Derfor er det bedste, som du kan gøre, ikke at bruge lang tid på at overveje om det ene eller andet emne er bedst, men at stole på din egen dømmekraft og vælge det emne, som du synes er mest interessant. 20

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning

Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv

Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen)

Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Sammenhængen mellem problemorienterede projekters tekniske og kontekstuelle faglighed (Søren Hansen) Først en lille historie om en cykel og en død kat Der var engang en mand der havde et arbejde. Manden

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere