NOTAT Inspiration til valg af emne August 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT Inspiration til valg af emne August 2008"

Transkript

1 Inspiration til emnevalg til kandidatafhandlingen Af Vibeke Ankersborg, Kandidatafhandlingskonsulent Dette notat er en bearbejdet udgave af kapitel 3 i Ankersborg, Vibeke (2011): Specialeprocessen! Tag magten over dit speciale, Forlaget Samfundslitteratur. Copyright: Vibeke Ankersborg og Forlaget Samfundslitteratur. Notatet indeholder inspiration til overvejelser, som du kan gøre dig, og teknikker, som du kan anvende, hvis du er i tvivl om, hvilket emne du skal vælge til din kandidatafhandling. Det er således frivilligt om og i hvilket omfang, du vil anvende dette notat. Indledning Det er min erfaring, at studerende i forhold til valg af emne kan inddeles i fire grupper: 1. Den første gruppe består af studerende, der i god tid før kandidatafhandlingssemesteret beslutter hvilket emne, som de vil skrive kandidatafhandling om. 2. Den anden gruppe har i virkeligheden valgt emne, men opfatter det ikke selv sådan, fordi emne er et ord, som vi ofte ikke definerer, og det bruges derfor synonymt med problemformulering. 3. Den tredje gruppe består af studerende, der vakler imellem flere mulige emner, som de kan skrive kandidatafhandling om. 4. Den fjerde gruppe består af studerende, der slet ikke kan komme i tanke om idéer til emner, som de kan skrive om. Hvis du hører til den første gruppe af studerende, behøver du formentlig ikke at anvende dette notat. Du kan i stedet læse artiklen Vibeke Ankersborg: Problemformuleringer en nødvendig logisk umulighed, som du finder på e-campus Studium Kandidatafhandlingsvejledning. 1

2 Hvis du overvejer, om du hører til den anden gruppe, kan du starte med at læse afsnittet Hvad er et emne? umiddelbart nedenfor, før du beslutter, om du bruger din tid bedre ved i stedet at læse ovennævnte artikel om problemformuleringer. Hvis du hører til gruppe 3 eller 4 kan du i dette notat hente tips og idéer til, hvordan du vælger dit emne. Grundtanken er, at du næppe får den rigtige idé til emnet, bare du venter længe nok. I stedet bør du opfatte emnevalget som en selvstændig og væsentlig - del af afhandlingsprocessen, der fortjener at blive behandlet med samme systematik som de øvrige dele så som teoridiskussion og analyse. Hvad er et emne? Jeg hører jævnligt studerende sige, at de ikke kan finde et emne. Når jeg så spørger dem, om der slet ikke er noget ved deres fag, som de finder interessant, kan de uden tøven nævne kurser, de har haft, teorier, de har arbejdet med tidligere, eller delområder af faget, som de gerne vil arbejde videre med. Det, disse studerende mener, når de siger, at de ikke kan finde et emne, er, at de ikke har idéer til en problemstilling inden for det pågældende emne. Der er stort set aldrig nogen, der starter deres kandidatafhandling med at formulere en problemstilling. Man starter med at vælge et overordnet område, for eksempel konkurrenceret, hvis du læser cand.merc.(jur.), eller forandringskommunikation, hvis du læser cand.merc.(kom.), eller et forskningsfelt, for eksempel virksomheders sociale ansvar. Forestil dig at venner, familie, din chef eller andre uden for dit studie spørger, hvad du skriver kandidatafhandling om. Disse mennesker spørger ikke til den nøjagtige udformning af din problemformulering. Det, de spørger til, er det overordnede område, og det, de mener, er: Hvad er dit emne? Måske spørger de herefter uddybende til, hvad du mere præcist undersøger inden for konkurrenceret, forandringskommunikation osv. Om du kan svare på det, afhænger af hvor langt du er i dit kandidatafhandlingsstudie. Hvis du er i emnevalgsfasen, kan du formentlig ikke svare på det, netop fordi du endnu ikke ved eller har besluttet dig for, hvordan du vil afgrænse dit emne til en mere præcis problemstilling. Første stadie i valg af emne er således ikke det samme som den 2

3 emneafgrænsning, som uddannelsesbekendtgørelsen kræver, at CBS godkender, før du i lovens forstand må starte på kandidatafhandlingen. Emneafgrænsningen skal nemlig, igen ifølge uddannelsesbekendtgørelsen, kunne besvares på normeret studietid, og for at kunne vurdere det, er det nødvendigt at vide, hvordan du afgrænser dit emne, ikke kun dit valg af emne. Et emne er altså et delområde, et forskningsfelt e.l. inden for din udannelsesretning, som du på et overordnet niveau kan beskrive i et enkelt eller nogle få ord. Hvis du har lagt dig fast på et sådan delområde eller forskningsfelt, består din næste udfordring i at afgrænse emnet til noget mere konkret, som du kan arbejde videre med. Det handler artiklen om problemformuleringer om. Hvis du er i tvivl, bør du læse videre her. Kriterier for valg af emne Der findes ikke én definition på, hvad der karakteriserer et egnet emne for kandidatafhandlinger, men omvendt er det heller ikke alle idéer, der kan bære en kandidatafhandling. Neden for følger seks kriterier for valg af emne, som du bør inddrage, når du overvejer mulige emner. Kriterierne er valgt ud fra, hvad studerende ifølge min erfaring ikke har været opmærksomme på, når de enten ikke kan få godkendt deres emne, eller når problemer senere i kandidatafhandlingsstudiet kan spores tilbage til emnevalget. Traditioner og krav Der er tradition for, at kandidatafhandlingen er en meget selvstændig del af studiet, og derfor er der kun et formelt krav til emnet, nemlig at det skal ligge inden for din udannelsesretnings faglige profil. Udover det formelle krav kan der være en uskreven tradition for hvilke emner, der normalt undersøges inden for din uddannelsesretning. Inden du lader dig styre for meget af traditionen, er det dog vær at erindre om, at utraditionelle emner er et af de 3

4 elementer der bidrager til, at forskningen inden for et fag udvikler sig. Derfor kan regelen om, at emnet skal ligge inden for din uddannelsesretnings faglige profil fortolkes på mange måder. Et utraditionelt valg af emne kan være det element, der sikrer originalitet i din kandidatafhandling (Se også afsnittet Originalitet neden for). Endvidere er der stor forskel på, hvad du vil skrive om; emnet, og hvordan du vil skrive om det; den videnskabelige tilgang. Ofte er det den videnskabelige tilgang, og ikke emnet i sig selv, der dikterer, om en kandidat-afhandling lever op til faglige krav og traditioner på et studie. Generelt er der således ingen grund til at være bange for at være kreativ i valget af selve emnet. Jeg møder dog af og til studerende, der selv mener, at de valgte den forkerte kandidatuddannelse og derfor enten ikke kan komme på et emne overhovedet eller ønsker at skrive om et emne eller anvende en videnskabelig tilgang, der fagligt set ligge langt væk fra deres studie. Hvis du overvejer et sådant emne eller videnskabelig tilgang, bør du kontakte den fagansvarlige for kandidatafhandlinger på din uddannelsesretning, før du bruger tid på at udvikle emnet til den emneafgrænsning, der skal stå i din kandidatafhandlingskontrakt. Interesse Det vigtigste kriterium for valg af emne er, at du selv synes, at det er interessant. Du skal arbejde med emnet i ½ år, og der vil uvægerligt være perioder, hvor du mest opfatter kandidatafhandlingen som et surt slid, hvor du synes, at processen går for langsomt, og/eller du oplever at gå helt i stå. I disse perioder er det kun din egen vilje og selvdisciplin, der afgør, om du kommer ud af dødvandet. Hvis du synes, at dit emne er kedeligt, er det alt andet lige sværere at overvinde disse døde perioder, uanset hvor selvdisciplineret du normalt arbejder. Hvis du derimod finder dit emne interessant, er det nemmere at (gen)opdage den faglige nysgerrighed efter, hvilken viden du mon får skabt på den anden side af dødvandet. Det er i denne faglige nysgerrighed, at du finder den vigtigste motivation til at komme videre. Dette gælder også, selvom du ikke har høje faglige ambitioner, og primært skriver dit kandidatafhandling for at opnå kandidatgraden. 4

5 Ejerskab Hvis du har svært ved at finde et emne selv, kan det være fristende at vælge et emne foreslået af andre. På denne måde sparer du tilsyneladende en masse tid til research og refleksioner i jagten på det rigtige emne. At lade andre vælge for dig kan imidlertid vise sig at være en farlig vej, hvor den tid, som du sparer i emnevalgsfasen, senere i kandidatafhandlingsstudiet vil blive brugt på frustrationer over, hvorfor du egentlig undersøger det pågældende emne, og der vil i så fald være en stor risiko for, at du går i stå. Problemet er, at de, der foreslår emnet, selvfølgelig vil opfatte emnet ud fra, hvad de selv finder er relevant at få undersøgt, og de vil måske også have en holdning til, hvordan emnet bør undersøges. Undervejs i kandidatafhandlingsstudiet vil det imidlertid være dig, og ikke disse andre, der skal træffe en række valg om, hvilken retning din undersøgelse skal udvikle sig i. Hvis du ikke selv kan se den indre logik i, hvorfor emnet skal undersøges, vil det være svært eller umuligt for dig at træffe kvalificerede valg om, hvilke retninger der er mest meningsfulde at få undersøgt. Hvis du ikke kan træffe disse valg, vil du uvægerligt gå i stå. Det betyder bestemt ikke, at du ikke kan lade dig inspirere af andre, eller at du ikke kan arbejde sammen med andre omkring dit kandidatafhandling, hvilket vi vender tilbage i afsnittet De rigtige motiver. Det betyder, at du ikke ukritisk bør adoptere et emne foreslået af andre. I stedet bør du tænke igennem, hvilke muligheder du selv ser i emnet, overveje hvorfor du synes, at det kan være interessant at arbejde med, overveje hvordan du synes, at det kan undersøges og eventuelt konsultere den relevante forskningslitteratur for at se, hvad andre har undersøgt i relation til emnet før dig, og hvordan de har gjort det. Der er størst sandsynlighed for, at du ikke går mere end normalt i stå undervejs, hvis du bevarer ejerskabet til din egen kandidatafhandling igennem hele processen, og der er størst sandsynlighed for, at du bevarer ejerskabet til din egen kandidatafhandling, hvis du selv vælger dit emne eller påvirker det væsentligt i din egen retning. 5

6 Kompleksitet Et af de spørgsmål, du nødvendigvis må stille dig selv, er, om det emne, som du overvejer, har den rette kompleksitet til en kandidatafhandling. På den ene side skal det være komplekst nok til, at det passer til ½ års studier og berettiger til, at du opnår kandidatgraden. På denne anden side er det ikke et ph.d. studie, du skal i gang med. Som i afsnittet Traditioner og krav er det også her værd at huske, at det ofte ikke er, hvad du vil undersøge, det vil sige emnet i sig selv, men hvordan du vil undersøge det, der dikterer, om emnet er tilpas komplekst. I princippet kan vi som bekendt behandle et vilkårligt emne i et læserbrev eller ved en diskussion over middagsbordet, men det bliver det selvsagt ikke akademisk af. Kompleksiteten viser sig primært i, hvordan emnet afgrænses, ved valg af vinkel, i problembeskrivelsen, gennem teorianvendelse samt ved valg af metoder. Når et emne ikke er komplekst nok, skyldes det derfor for eksempel, at emnebeskrivelsen bygger på common sence betragtninger, at der ikke er formuleret et akademisk problem, der gør emnet relevant at undersøge, at emnebeskrivelsen lægger op til brug af teori lige efter lærebogen uden selvstændigt bidrag fra den studerende, og/eller fordi der mangler refleksion over hvilken type viden, de valgte metoder kan skabe, og derfor også om metoderne overhovedet passer til emnebeskrivelsen. Den største udfordring består som regel i at vælge et emne, der ikke er for stort. Netop fordi det er kandidatafhandlingen, den største opgave i et universitetsstudie, er der en risiko for, at du tænker: jo større, jo bedre, at alt skal med. Måske tænker du også i denne sammenhæng på det sidemæssige omfang af kandidatafhandlingen, der er på 80 eller 120 sider og det mest omfangsrige skriftlige arbejde i din uddannelse. Det er imidlertid en hyppig fejlslutning, at det relativt høje antal sider fordrer et særligt stort emne uden hvilken, det ikke er muligt at fylde de mange sider ud. Tværtimod giver store emner ofte dårlige kandidatafhandlinger, fordi der i så fald kun er plads til at behandle emnet på overfladen. De bedste kandidatafhandlinger er dem, der undersøger et klart afgrænset felt i dybden, hvor der er plads til at analysere og diskutere detaljer, nuancer og relevante forbehold, kort sagt de kandidatafhandlinger hvor emnet får lov til at udfolde sig i sin kompleksitet. 6

7 Originalitet Der skal være et element af originalitet i din kandidatafhandling, fordi du ikke kan vise selvstændighed, hvis du blot gentager andres arbejde. Uden selvstændighed vil du ikke kunne indfri uddannelsesbekendtgørelsens krav om, at du skal vise, at du kan anvende dit fags videnskabelige teorier og metoder i kandidatafhandlingen. Uden et selvstændigt bidrag, hvor du selv skaber viden, vil du heller ikke i tilstrækkelig grad gennemgå de rigtige erkendelsesprocesser, og du vil dermed ikke opnå den læring, der er hensigten med at producere en kandidatafhandling. Originalitet i kandidatafhandlinger er altså ikke et spørgsmål om, hvor ambitiøs du er, men er grundlæggende et spørgsmål om, hvorvidt du får lært de kompetencer, kandidater forventes at besidde. Det er en kilde til undren blandt studerende, hvordan fordringen om originalitet skal fortolkes. I den ene ende af skalaen vil din kandidatafhandling ikke få tilstrækkelig originalitet, hvis du blot ønsker at gentage noget, andre har gjort før dig. Det betyder, at hvis der allerede er udgivet 10 videnskabelige værker, der indeholder den undersøgelse, som du påtænker at gennemføre, skal du have ualmindeligt gode grunde til at gennemføre undersøgelsen for elvte gang. I den anden ende af skalaen er der stor mulighed for, at du kan bidrage med original forskning, hvis du skriver inden for rammerne af et forskningsprojekt, som din vejleder i sin egenskab af at være forsker deltager i, og hvor din kandidatafhandling udgør en formentlig lille brik i forskningsprojektet. Din kandidatafhandling behøver dog ikke at være original forskning for at indeholde originalitet. I målbeskrivelsen til kandidatafhandlinger på CBS er et af vurderingskriterierne at: Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. 1 Det betyder, at du for eksempel kan vise originalitet ved at skabe din egen empiri og analysere den med anvendelse af anerkendte teorier inden for din udannelsesretning. Hvis du skaber din egen empiri, har du garanti for, at du skaber en viden, ingen andre har skabt før dig i og med, at empirien ikke eksisterede, før du skabte den. Du kan også vise selvstændighed ved at anvende kendt empiri på en ny måde, for 1 Her citeret fra cand.merc.s studieordning 24, Kriteriet står i de fleste studieordninger for kandidatuddannelserne på CBS. 7

8 eksempel ved at stille anderledes spørgsmål eller ved at anvende empirien i en anden type undersøgelse end det er gjort i den eksisterende forskning. Endelig kan du udvise originalitet ved at koble teori på en utraditionel måde, for eksempel ved at modificere teori fra din egen udannelsesretning med teori fra et andet fag. Uanset hvor original du er, er der dog ingen garanti for, at du også får produceret en god kandidatafhandling. Igen afhænger meget af måden, som du gør det på. Et nyt element også for dig selv Du kan spare tid, hvis du vælger et forskningsfelt til dit kandidatafhandling, som du har beskæftiget dig med tidligere i studiet, for eksempel i dit bachelorprojekt eller i et projekt på kandidatuddannelsen. Det kan for eksempel være relevant, hvis dine tidligere undersøgelser ledte til spørgsmål, som du ikke fik besvaret, og som derfor kan danne basis for yderligere studier i din kandidatafhandling, eller hvis du ønsker at specialisere dig i en bestemt faglig retning, hvor det at arbejde videre inden for det samme forskningsfelt skaber en rød tråd i din faglige profil ud over den specialisering, der følger af din uddannelsesretning. Fordelen ved at arbejde videre med kendt stof er, at du hurtigere vil kunne skaffe dig et overblik over litteraturen, fordi du ikke skal starte forfra med at læse dig ind på et nyt emne, samt at du hurtigere vil kunne identificere relevante problemstillinger. Men hvis du kender emnet for godt i forvejen, er ulempen, at du risikerer at gå hurtigt i stå, fordi du i så fald vil ramme banalitetspunktet for tidligt i processen. Du kan få en fornemmelse af, at du ikke har mere at tilføje til emnet, og du vil derfor heller ikke kunne skrive om det. Ud over det formelle krav om, at du ikke må indlevere det samme stof til bedømmelse to gange, er det således en vildfarelse at tro, at det nemme emne for kandidatafhandlingen er et, hvor du ved det hele i forvejen og derfor kun mangler at formidle din viden ved at skrive kandidatafhandlingen. Hvis du vil bygge kandidatafhandlingen på kendt stof er udfordringen derfor, at du sikrer, at undersøgelsen kommer til at indeholde dele, der er reelt nye for dig. Det kan for eksempel være i form af ny empiri, et andet teoretisk perspektiv eller anderledes vinkler. 8

9 De rigtige motiver Som nævnt i afsnittet Ejerskab er det vigtigt, at du skriver dit eget kandidatafhandling. Det indebærer også, at du vælger dit emne ud fra motiver, der er rigtige for dig. Dette afsnit gennemgår forskellige mulige motiver til valg af emne, som du kan overveje om har relevans for dig. For det første er der en tendens til, at der går mode i kandidatafhandlingsemner, men det er ikke i sig selv et godt motiv at vælge et emne, blot fordi det er højt profileret i en periode. Der findes helt sikkert andre emner inden for din udannelsesretning, der også fortjener at blive undersøgt, og som du måske ved nærmere eftertanke finder mere interessant. Fordelene ved at vælge et emne, som de færreste skriver om, er endvidere for det første, at det er lettere at vise originalitet, og for det andet at du formentlig vil have lettere ved at finde en kvalificeret vejleder, der ikke er overrendt af andre studerende, og som vil være oprigtigt interesseret i, at du vælger at skrive inden for hans eller hendes forskningsområde. Modsat modetendenser kan der for det andet være traditionsbundne opfattelser med mere eller mindre hold i virkeligheden af, at det er akademisk finere eller mere i fagets ånd at skrive kandidatafhandling inden for bestemte forskningsfelter. Du bør ikke lade dig styre af en sådan opfattelse, hvis du blot har hørt om den fra andre studerende. Hvis du ønsker en forskerkarriere, kan du i stedet teste realitet og myte bag opfattelsen ved at undersøge, hvad CBS nuværende ph.d.-studerende forsker i, hvilke indsatsområder for forskningen CBS institutter og centre har, samt hvilke emner de fastansatte forskere publicerer om. Hvis du ikke ønsker en forskerkarriere, er en sådan eventuel opfattelse mindre vigtig, så længe du kan få godkendt dit emne og finde en interesseret vejleder. Tilsvarende bør du ikke vælge et emne, som du finder uinteressant, fordi du har ladet dig fortælle, at det er nødvendigt at skrive om bestemte emner for at få arbejde uden for universitetsverdenen, når du bliver kandidat. Der kan være en sammenhæng imellem emnet for kandidatafhandlingen og efterfølgende job, blandt andet fordi en studerendes faglige interesse for sit kandidatafhandlingsemne leder til, at vedkommende som dimittend søger stillinger med et tilsvarende fagligt indhold, men der kan også være stor emnemæssig afstand imellem kandidatafhandlingen og det første job som dimittend. 9

10 Hvis du overvejer et bestemt emne af karrieretaktiske årsager, som du er blevet påduttet af andre, bør du diskutere sammenhængen eller manglen på samme imellem emnevalg og karrierevalg med CBS karrierevejledere, før du vælger emne. Hvis du derimod selv ønsker at arbejde i en bestemt type organisation eller med et bestemt område, når du bliver kandidat, kan du bruge kandidatafhandlingen til at udforske dette område nærmere for eksempel ved at skrive om en problemstilling for en relevant organisation. Det vil dels give dig mulighed for at teste, om dine forventninger stemmer overens med virkeligheden, og dels give dig en viden om det pågældende område, der hjælper dig til at skrive mere kvalificerede stillingsansøgninger bagefter. En del studerende har studierelevant arbejde, og det kan være den rigtige løsning at skrive om en reel udfordring, som din arbejdsplads står overfor. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis du er tidspresset og dermed kan passe dit arbejde og dit studie samtidig, eller hvis du har svært ved at finde en anden casevirksomhed. Du bør derimod ikke skrive om din arbejdsplads, fordi du bliver mødt med en holdning om, at kandidatafhandlinger kun er værd at bruge tid på, hvis undersøgelsen har direkte relevans for praksis, og du derfor bliver presset til at prioritere din arbejdsplads før dit studie. Her bør du huske, at du på lidt længere sigt gør dig selv en tjeneste ved at prioritere dit studie først, så du kan færdiggøre din uddannelse. Udfordringen ved at skrive for din arbejdsplads er under alle omstændigheder, at du som studerende altid skal forholde dig kritisk til din empiri. Det betyder i praksis, at du skal forholde dig kritisk til din egen arbejdsplads, og det kan give anledning til spændinger imellem dig som ansat og din ledelse. Det betyder også, at du skal være særligt kritisk over for dit eget perspektiv, når du skaber og analyserer empirien. Som ansat er du en del af arbejdspladsens organisationskultur, og du risikerer derfor at blive udsat for det metodiske fænomen going native. 2 Et klassisk motiv til at vælge emne er, at der er et hul i forskningen. Det er forskningens essens, at vi bliver klogere ved at udforske, når der er spørgsmål, som vi ikke kender svarene på også selvom resultaterne ikke har en umiddelbar brugsværdi for praksis. Udfordringen ved at vælge et sådant emne er, at der i sagens natur ikke findes tidligere undersøgelser, som du kan støtte dig til, men det bør ikke afholde dig fra at vælge emnet, hvis du finder det fagligt interessant. I stedet kan du opbygge et litteraturstudie 2 Going native betyder, at undersøgeren bliver som en indfødt i feltet og derfor mister det kritiske blik og muligheden for analytisk distance. 10

11 over det forskningsfelt, hvori hullet findes, og/eller skabe din egen teoretiske ramme på baggrund af (dele af) eksisterende teorier, der kan supplere hinanden. Nogle studerende får mulighed for at skrive kandidatafhandling om et delemne inden for deres vejleders forskningsprojekt (se afsnittet Inspirationskilder neden for) eller får foreslået et emne, som vejleder finder forskningsmæssigt interessant, men ikke selv har tid til at undersøge. Som studerende kan man godt blive en smule beæret over at være blandt de måske få udvalgte, som vejleder på denne måde viser særlig faglig respekt for. Før du eventuelt accepterer et sådant forslag, bør du dog være sikker på, at du er ægte fagligt interesseret i emnet og ikke kun beæret. Hvis du går i stå senere i forløbet, fordi du mister overblikket over emnets indre logik (se afsnittet Ejerskab ), kan det være ekstra svært at erkende vanskelighederne overfor vejleder, fordi der kan opstå en følelse af, at du har svigtet vejleders tillid. Der er imidlertid klare fordele ved at være tilknyttet et forskningsprojekt som kandidatafhandlingsstuderende, så hvis du får denne mulighed, kan du diskutere forskellige vinkler og tilgange til emnet med vejleder, før du træffer din endelige beslutning. Vejleder vil givetvis opfatte det positivt, at du allerede i starten udtrykker en selvstændig, kritisk holdning til emnet. Valg mellem mulige emner Hvis du hører til den tredje gruppe studerende i notatets indledning, der vakler imellem et begrænset antal mulige emner, kan du bruge de tre teknikker fordele- og ulempelister, illustration og kritik af egne motiver beskrevet nedenfor til at skabe klarhed over, hvad du helst vil. De tre teknikker udelukker ikke hinanden, men kan bruges supplerende. Først dog et par ord om, hvad du ikke bør gøre. Du bør ikke nøjes med at tænke over emnerne. Så længe du kun tænker, kan du ikke skabe overblik over, hvad emnerne indeholder, og du vil formentlig hurtigt få en fornemmelse af, at dit kandidatafhandlingsstudie ikke udvikler sig. Du bør ikke læse for meget om hvert emne. Hvis du overvejer et emne, som du ikke ved ret meget om, er det selvfølgelig en god idé, at du orienterer dig i litteraturen, 11

12 men du bør ikke læse så meget og så grundigt, at du reelt laver et litteraturstudie til hvert af de mulige emner. En sådan tilgang kan tage måneder, og du risikerer at blive træt af kandidatafhandlingen, allerede før du får valgt emne. Fordele- og ulempelister Ved at skrive dine tanker ned skaber du et overblik over emnerne, som du ikke kan få, så længe du blot tænker på dem. Overblikket giver dig et bedre grundlag for at træffe et kvalificeret valg. At skrive listerne er en kreativ proces, hvor selve skrivningen hjælper med til at generere nye tanker om emnet. Det er derfor ikke meningen, at du skal skrive alle listerne færdige i én arbejdsgang. Skriv i stedet dét, som du kan komme i tanke om, om hvert emne, foretag dig derefter noget andet og vend tilbage til listerne på et senere tidspunkt. Fordele- og ulempelister er et arbejdsredskab til dig selv. Du skal derfor skrive det, der er relevant for dig, ikke hvad du tror, andre vil synes er relevant. Du skaber listerne ved at skrive hvert af de mulige emner i hvert sit dokument og oprette to lodrette søjler under hvert emne. Den ene søjle skal hedde Fordele ved at skrive om dette emne og den anden søjle skal hedde Ulemper ved at skrive om dette emne. Herefter skriver du alt det, som du kan komme i tanke om af fordele og ulemper ved at arbejde med det pågældende emne. Du skal skrive i stikordsform, det vil sige, at det ikke skal være sammenhængende tekst, og du skal skrive stikordene i den rækkefølge, som du tænker på dem i. Der behøver ikke at være en særlig orden eller systematik. Hvis du finder, at en bestemt systematik gør det lettere at sammenligne listerne over de forskellige emner, bør du vente med at skabe denne systematik til listerne er indholdsmæssigt færdige. Du bør skrive alt ned, som du kan komme i tanke om af både væsentlige og mindre væsentlige forhold. Du kan for eksempel skrive om: Hvor godt kender du emnet i forvejen? Hvor let eller besværligt er det at få adgang til relevant empiri? Hvilke metoder vil være egnede? Har emnet relevans for dit fremtidige arbejdsliv? Hvordan er de vejledere, der har kendskab til emnet? 12

13 Hvor interessant synes du, at emnet er? Findes der lidt eller meget litteratur om emnet? Er det kedeligt eller spændende at læse litteraturen? Er litteraturen relativt let eller svært forståelig? Har du idéer til vinkler eller undersøgelsesspørgsmål? Er det muligt at følge relevant undervisning? Er der andre muligheder for at få faglig sparring? Ud over at beskrive det enkelte forhold, bør du også skrive hvorfor og på hvilken måde, det er en fordel eller en ulempe for dig. For eksempel er det som regel en fordel, hvis du har et vist kendskab til emnet i forvejen, men som beskrevet i afsnittet Et nyt element også for dig selv kan det også være en ulempe. Tilsvarende kan det umiddelbart virke som en fordel at anvende litteratur, der er relativt let at forstå, men omvendt kan studiet af svært tilgængelig litteratur, måske klassiske tænkere inden for din uddannelsesretning, rumme lige præcis den faglige udfordring, der gør kandidatafhandlingsstudiet spændende, og så vil det være dét, der er en fordel. Når du sammenligner listerne over de forskellige emner, bør du huske, at kvantitet ikke er lig med kvalitet. Der kan således godt være listet flere ulemper end fordele under et emne, men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal droppe det pågældende emne. Hvis de forhold, som du har listet under ulemper, ikke er særligt væsentlige for dig, hvorimod de (få) forhold, som du har listet under fordele, er væsentlige, er det måske netop dette emne, som du ved nærmere eftertanke ender med at vælge. Illustration Ud over at skrive om de emner, som du overvejer, kan du visualisere dem, for eksempel i form af pilediagrammer. Ved at visualisere skaber du en anden form for overblik over emnerne end du gør, når du skriver om dem. Hvor fordele- og ulempelister kan indeholde alt fra praktiske spørgsmål over vejledervalg til erkendelsesprocesser, egner pilediagrammer sig til at fokusere på, hvad emnet indeholder, og du bør derfor lave ét pilediagram for hvert muligt emne. 13

14 Du kan konstruere et pilediagram ved at starte med at skrive et emne på midten af et stykke papir. Vælg gerne papir i A3 format eller større således at der er plads til, at pilediagrammet kan udvikle sig. Skriv herefter i stikordsform hvad du mener, der kendetegner emnet, hvilke deltemaer det indeholder, og hvilke vinkler emnet kan undersøges ud fra. Du bør skrive stikordene i vilkårlig rækkefølge og på vilkårlige steder på papiret. Når du ikke har flere idéer til stikord, kan du gå videre til næste trin, der består i at tegne pile imellem de forskellige stikord. Pilene illustrerer, at du kan se en sammenhæng imellem to stikord. Du kan eventuelt også anvende stiplede pile, der enten kan illustrere en indirekte eller en formodet sammenhæng. Når du ikke har belæg for at tegne flere pile, kan du formentlig konstatere, at der ikke går lige mange pile til og fra alle stikordene. Stikordene uden andre pile end til emnet i midten illustrerer enten, at disse stikord står for forhold, der er i periferien af din opfattelse af emnet, og som du derfor bør afgrænse dig fra, eller at du mangler viden om de pågældende stikord, og derfor ikke kender til eventuelle sammenhænge. Hvis det sidste er tilfældet, kan du overveje, om du skal konsultere litteraturen, før du eventuelt sletter stikordet igen. Hvis du ser nærmere på stikordene, kan du formentlig også konstatere, at nogle stikord er underordnet eller delmængder af andre stikord. Dette kan du illustrere ved at rentegne pilediagrammet således, at du rundt om centret med emnet skaber en ring bestående af deltemaer, der hver får en pilerække af uddybende stikord og eventuelt et stikord med en vinkel, se Figur 1. Pilediagrammerne over de forskellige emner vil formentlig ikke have den samme detaljeringsgrad. Det illustrerer dels, at din viden om de mulige emner formentlig ikke er lige velunderbygget, og dels at det er nemmere at være kreativ i forhold til emner, der virkeligt interessere. Som med fordele- og ulempelister kan pilediagrammer sjældent gøres færdige i en enkelt arbejdsgang. Du bør se konstruktionen af pilediagrammerne som en kreativ proces, hvor stikord og pile giver dig inspiration til nye overvejelser om emnet, som du igen kan bruge til at udbygge pilediagrammet med og så videre. 14

15 Figur 1.: Skabelon over rentegnet pilediagram til valg af emne Vinkel Uddybende stikord Deltema Deltema Uddybende stikord Emne Uddybende stikord Deltema Deltema Uddybende stikord Når du har skabt et pilediagram over hvert af de mulige emner, som du overvejer at skrive kandidatafhandling om, har du et systematisk overblik over, hvad du på nuværende tidspunkt i processen kan se, at emnerne indeholder. Prøv herefter for hvert emne at forestille dig, at du skriver kandidatafhandling om det pågældende emne, og læg mærke til hvilke associationer denne forestilling giver dig. Der vil sandsynligvis være et af emnerne, der tiltaler dig mere end de andre, og med mindre der er tungtvejende ulemper forbundet med det, er det dette emne, som du bør vælge. Kritik af egne motiver Når jeg beder studerende, der vakler mellem et begrænset antal emner, om at fortælle om de emner, som de overvejer, er der altid ét, der træder klarest frem, nemlig dét emne, som den studerende brænder mest for. De øvrige emner har en tendens til at være - tilsyneladende - fornuftsvalg, det vil sige emner, som den studerende overvejer af hensyn til et eller flere af de motiver, der er omtalt i afsnittet De rigtige motiver. Derfor er det 15

16 vigtigt endnu engang at understege, at der sjældent er et skisma imellem interesse og fornuft. Tværtimod er det mest fornuftige at vælge det emne, som du brænder mest for. Hvis du vælger et emne, som du finder mindre interessant, er der en risiko for, at du kun vil opleve kandidatafhandlingsstudiet som hårdt arbejde, ikke som en berigende udfordring, samt at du undervejs vil bruge tid på at tænke på og læse om det spændende emne, som du ikke valgte. Det vil i sig selv øge risikoen for, at du går i stå undervejs. For at øge sandsynligheden for at du vælger dit emne ud fra motiver, der er rigtige for dig, og ikke ud fra hvad du lader dig påvirke af fra andre, kan du gennemgå de emner, som du overvejer, ud fra listen over motiver i afsnittet De rigtige motiver. Motiverne udelukker ikke hinanden, så der kan godt være mere end et motiv, der har relevans for hvert emne. Skriv ned for hvert enkelt emne hvor idéen til emnet stammer fra, samt hvilken sammenhæng eller mangel på samme der er imellem emnet og hvert enkelt motiv. Overvej endvidere om du har andre motiver til at vælge emnet end de motiver, der er omtalt i afsnittet. Gennemgå derefter dine motiver til at overveje emnerne kritisk. Du bør både overveje, om de motiver, som du er kommet frem til, er de rigtige for dig, og om dine motiver bygger på reel viden. Hvis det ikke er tilfældet, og motiverne er vigtige for dig, bør du undersøge det pågældende forhold nærmere, før du beslutter dig for et bestemt emne. Efter denne øvelse når du enten frem til, at der reelt kun er ét emne, som du brænder mest for, eller du når frem til, at to eller flere emner bygger på for dig rigtige motiver. I sidstnævnte tilfælde kan du enten prioritere motiverne og vælge emne ud fra motivernes væsentlighed, eller du kan sammenholde motiverne med fordele og ulemper ved hvert emne og herefter vælge det emne, der har flest rigtige motiver og flest væsentlige fordele. Inspirationskilder Hvis du hører til den fjerde gruppe studerende i notatets indledning, der slet ikke kan komme i tanke om idéer til emner, som du kan skrive om, kan du søge inspiration fra så mange og gerne utraditionelle kilder som muligt. Det spiller ikke nogen større rolle, hvordan du får din idé, så længe du kan udvikle idéen til en for din uddannelsesretning relevant problemstilling. Her hjælper det ofte at være en smule kreativ og bevidst overveje 16

17 det emnemæssige potentiale i idéer, der ikke umiddelbart virker relevante. Dette afsnit indeholder blot nogle enkelte bud på, hvor du kan søge inspiration. Du kan starte med at læse opslagene på siden Specialeemner fra forskere, der findes som undermenu til Kandidatafhandlingsvejledning på e-campus Studium. Siden indeholder forslag fra CBS forskere til emner, som CBS studerende kan skrive kandidatafhandling om. Sammen med emneforslagene indeholder opslagene information om, hvad forskerne kan hjælpe med i form af teoriforslag, adgang til empiri og kontakter. Du kan også læse opslagene i CBS projektforum, der findes på e-campus Job & karriere. Her findes opslag fra virksomheder, der gerne vil lade sig bruge som case i studenterprojekter. Ulempen er selvfølgelig, at det er bestemte ting, disse virksomheder gerne vil have undersøgt. Ud over ovenstående to sider på e-campus er litteraturen det mest nærliggende sted at søge inspiration til valg af emne, men hvis du bare læser litteraturen for at blive klogere om det emne, som teksten handler om, lærer du kun, hvad andre har undersøgt før dig, og dermed kun hvad du ikke skal undersøge. I stedet bør du læse efter, hvad der ikke står. Alle undersøgelser har deres fokus, afgrænsninger og vinkler og dermed også beslægtede temaer, som forskeren bag undersøgelsen kunne have undersøgt, men valgte at afgrænse sig fra. Publicerede undersøgelser er som regel gennemarbejdede og helstøbte. Derfor er det ikke altid tydeligt, hvad forfatteren har valgt at udelade, men der kan være antydninger heraf i tekstens indledning, hvor undersøgelsens fokus præsenteres. Du kan endvidere læse efter for eksempel, hvilken videnskabsteoretisk retning forfatteren lægger til grund, hvilke typer af empiri og vinkler der (ikke) bliver brugt, hvilke spørgsmål forfatteren (ikke) stiller, samt overveje hvilke andre teorier end de anvendte, der kan bruges til at undersøge det pågældende emne. Disse ikke-undersøgte temaer kan du bruge som inspiration til at formulere dine egne undersøgelsesspørgsmål. Du kan endvidere læse efter, hvilke metoder forskerne har brugt og dermed få inspiration til, hvordan du kan opbygge dit eget undersøgelsesdesign. En anden type inspirationskilde er at skrive en liste over ting, der betyder noget for dig, ikke specifikt i forhold til dit fag, men i dit liv. Jeg har vejledt studerende, der interesserede sig brændende for fodbold, musik og mode og som ikke selv mente, at disse fritidsinteresser havde relevans for deres fag. Det lykkedes dog i alle tilfælde at få de studerende til at udvikle undersøgelsesdesigns, som de både brændte for, og som havde 17

18 faglig substans. Hvis du ønsker at skrive om en fritidsinteresse, består udfordringen i at betragte fritidsinteressen som en genstand for forskning og koble den med en for din uddannelsesretning relevant videnskabelig tilgang, for eksempel fodbold og jura, musik og oplevelsesøkonomi eller mode og marketing. En femte inspirationskilde er at læse aviser. Du kan skabe en systematik over, hvilke historier aviserne bringer, og hvordan historierne er vinklet. Journalisterne er ikke neutrale observatører, og du bør derfor læse om de samme historier i forskellige aviser. Overvej herefter hvilke samfundsforhold, virksomhedshistorier og vinkler, der ikke bliver omtalt, fordi journalisten valgte at afgrænse sig fra det. Både de temaer, der bliver behandlet i aviserne, og de, der ikke gør, kan give idéer til emner, som det er relevant at undersøge i en kandidatafhandling. Som med fritidsinteresser ovenfor består udfordringen i at betragte temaerne i avisernes historier som en genstand for forskning og koble dem med en for din uddannelsesretning relevant videnskabelig tilgang. Hvis du studerer et fremmedsprog, kan du også læse aviserne fra det pågældende land. 3 En sidste inspirationskilde, der skal nævnes her, er verden omkring dig, for eksempel din studenterarbejdsplads. En organisation rummer mange områder, der også er fag på CBS, for eksempel finansiering og regnskab, kommunikation, sprog, ledelse, organisation, markedsføring og jura ud over det område, som organisationen egentlig beskæftiger sig med, og det er stort set altid muligt at finde interessante problemstillinger i en given organisation, hvis man ser nærmere efter bag facaden. Du kan observere din arbejdsplads, ikke som ansat, men som forsker og stille kritiske spørgsmål til jeres vaner, praksis, organisering med videre. Sammenhold herefter dine observationer med relevant litteratur fra din uddannelsesretning, og du vil med stor sandsynlighed kunne finde skismaer imellem teorier fra dit studie og praksis på din arbejdsplads, der kan lede til interessante undersøgelsesspørgsmål. Du behøver ikke at udforme din kandidatafhandling som et casestudie om din arbejdsplads, blot fordi inspirationen til dit emnevalg stammer derfra. En anden måde at lade sig inspirere af omgivelserne på, kunne man læse et eksempel på i Weekendavisen for nogle år siden. Avisen bragte en artikel om 3 Ankersborg, Vibeke: Kildekritik som journalistisk metode i Svith, Flemming (red) (2006): At opdage verden. Research - Fra akademikere til journalister, Ajour kan du læse en større analyse af de danske mediers dækning af folkeafstemningerne om EU i Holland og Frankrig i 2005 som eksempel på en metode til, hvordan du kan behandle avisartikler. 18

19 adfærdsforskning, der handlede om, hvorvidt forsøg med rotter kan forklare menneskelig adfærd. Forskning fra 1960 erne viste, at graden af voldelig adfærd blandt rotter og mennesker stiger med befolkningstætheden, men generelt ser det ud som om, det at stuve folk sammen faktisk resulterer i, at de alt hvad de kan forsøger at undgå aggression. Samme indtryk kan man også selv få helt uvidenskabeligt naturligvis når man kikker sig omkring i hverdagen. Her ser det jo umiddelbart ud til, at vi mennesker generelt klarer crowding ganske udmærket uden hverken at overfalde idioten foran i den uendeligt lange kø foran kassen i Netto eller gå amok på kødranden i Nyhavn en solbeskinnet lørdag eftermiddag. Summen af den slags iagttagelser og så de få eksperimenter på området fik i løbet af 80 erne stadigt flere forskere til at betvivle, at mennesker nu virkelig også kunne sammenlignes direkte med rotter. 4 Inspirationen til forskningsemner kan således komme alle steder fra, men det kræver nogle gange åbenhed og kreativitet at kunne få øje på mulighederne. Når du har fundet idéer til mulige emner, kan du behandle idéerne systematisk ved at anvende de teknikker, der er omtalt i afsnittet Valg mellem mulige emner ovenfor. Herefter er du formentlig nået så langt i dit emnevalg, at du kan vælge en vejleder og få sparring om, hvordan du kan udvikle dit emne til en problemformulering. Afsluttende bemærkninger En af udfordringerne ved at træffe den endelige beslutning om valg af emne kan være, at det er umuligt at forudsige, hvordan kandidatafhandlingsstudiet vil udvikle sig. Du kan derfor ikke forudse, hvilke udfordringer, det emne, som du vælger, vil give dig, eller om du undervejs møder nye vinkler eller andre teorier, som du hellere vil arbejde med. Du kan derfor ikke vide, om du på et senere tidspunkt vil begynde at overveje, om det havde været bedre at vælge et andet emne, fordi dette andet emne på overfladen vil virke lettere tilgængeligt til den tid. Sådanne overvejelser bør imidlertid ikke få dig til at tøve med at vælge emne. Alle emner, der er komplekse nok til et kandidatafhandlingsstudie, rummer nemlig kimen til uforudsete udfordringer, og alle emneafgrænsninger kan justeres 4 Weekendavisen: Rotter er ikke mennesker, juli 2000 Kultur p

20 undervejs og for eksempel undersøges fra andre vinkler end først planlagt, hvis det viser sig at være mere frugtbart. Derfor er det bedste, som du kan gøre, ikke at bruge lang tid på at overveje om det ene eller andet emne er bedst, men at stole på din egen dømmekraft og vælge det emne, som du synes er mest interessant. 20

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer,

Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, Vaerkto/jskasse Etvaerkto/j, flere vaerkto/jer, allevaerkto/jerne. Her finder I en samlet oversigt over værktøjerne til de forskellige faser i arbejdsprocessen. Værktøjerne kan bruges, når I laver opgaver

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere