Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.

Transkript

1 Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse og håndtering af vold et fælles ansvar for hele arbejdspladsen. Målsætning Det er målet at sikre et trygt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, for alle skolens medarbejdere. Det skal ske ved: At fremme en fælles adfærd og holdning, som forebygger vold og trusler At give redskaber til at håndtere situationer, hvor vold indgår At give optimal støtte i en akut risikosituation At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for vold Hvad er vold Eksempler på fysisk vold: Angreb mod kroppen i form af overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, bid, niv, krads og spyt. Eksempler på psykisk vold: Trusler, der fremsættes over for medarbejdere, fx mundtlige trusler mod medarbejdernes sikkerhed, herunder trusler på livet, trusler om fysisk hærværk mod arbejdspladsen eller trusler mod medarbejdernes familie, venner eller andre nærtstående personer eller medarbejdernes ejendele. Eksempler på mundtlige trusler kan være Jeg ved, hvor du bor eller Jeg ved, hvor dine børn går i skole. Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger hen over halsen eller med tegninger. Anden krænkende adfærd, fx chikane, ydmygelser, mistænkeliggørelse, forhånelse eller diskriminerende udsagn.

2 Trusler fra elev Den voldstruede underretter skolelederen og orienterer tillidsrepræsentanten. Ledelsen og den involverede medarbejder kontakter hjemmet og fortæller om elevens adfærd. Lederen vurderer, hvad der skal ske med eleven. Hvis truslen er alvorlig, kan eleven sendes hjem, så snart hjemmet er underrettet. Tillidsrepræsentanten og ledelsen sørger efter aftale med den voldstruede medarbejder for at orientere vedkommendes netværk. Medarbejderen kan fritages fra arbejde resten af dagen for at tale med ledelsen, tillidsrepræsentanten og kollegaer. Aftal om der skal foretages en arbejdsskadeanmeldelse. Den voldstruede kan have tillidsrepræsentanten eller en anden bisidder med ved alle samtaler med ledelsen om episoden. Skolelederen beslutter, om hændelsen giver anledning til politianmeldelse. Forebyggelse Målet med en skolens voldspolitik er at undgå vold. Lærerne og pædagogerne skal løbende i teamsamarbejde drøfte utilpassede elever, som kan være potentielle udøvere af vold. Grundsynspunktet er, at personer som udøver vold, er udsat for mistrivsel, og medarbejderne må være bevidste om signaler fra elever, der kan lede tanken hen på mistrivsel med hensyn til sprog og attituder. Den enkelte medarbejder skal kende og efterleve skolens politik på området. Det betyder konkret: 1. Hvis du på skolen møder gæster, der ikke har en aftale eller på anden måde kan give en acceptabel forklaring på deres tilstedeværelse, skal du på en venlig måde henstille til, at de forlader skolen, kontakte kontoret, enten personligt eller ved at kalde op på samtaleanlægget. 2. Hvis vedkommende optræder truende, skal du prøve at undgå at optrappe konflikten, så vidt muligt undgå fysisk kontakt og truende positur, prøve at skaffe hjælp fra den nærmeste kollega, så du ikke er alene, kontakte kontoret. 3. Hvis du ser en kollega i en konflikt, der eventuelt kan udvikle sig voldeligt, skal du blive i nærheden og gøre dig synlig, være parat til at hjælpe, være meget opmærksom på, hvad der faktisk sker og lægge mærke til, hvordan de truende personer ser ud. 4. Hvis situationen udvikler sig yderligere, skal du sørge for at hente hjælp, eventuelt fra medarbejdere i nærheden, kontakte kontoret. 5. Hvis du er alene og ikke kan få kontakt til kollegaer eller til kontoret, hvis det for eksempel er uden for normal skoletid, skal du passe særlig godt på dig selv. Undgå at optrappe konflikten og prøv at komme væk. Efterfølgende kan du så kontakte en kollega, ledelsen, familien eller politiet. Du hjælper selvfølgelig også, selv om du har fri. 6. I situationer, hvor ledelsen er væk fra skolen, har den nærmeste foresatte ledelseskompetencen. I lærergruppen er det p.t Jonas Kjær. Er vedkommende ikke til stede, må tillidsmanden træde til, p.t Lars Høyer.

3 Vejledninger ang. håndtering af konfliktsituationer. Hensigtsmæssig samtaleteknik, konfliktforebyggelse og konfliktnedtrappende kommunikation. Se konflikttrappen:

4 Det kan I gøre Hensigtsmæssig håndtering af trusler og anden krænkende adfærd fremsat digitalt, fx i sms, på e- mail, hjemmesider eller sociale medier. Se personalepolitikken på Sankt Nikolaj Skole. Beredskabsplan hvis skaden er sket Kollegial psykisk førstehjælp umiddelbart efter episoden Til tilskadekomne og øvrige involverede. Husk vidner til episoden kan også være dybt berørt af det hændte. På arbejdspladsen kan der laves en liste over, hvem hver især ønsker at fra hjælp og støtte fra, hvis krisen indtræffer. Ledsage skadelidte til skadestue, såfremt det er påkrævet. Ledsagelse af tilskadekomne til hjemmet efter behov. Orientering til pårørende efter behov. Der udarbejdes en liste over, hvem de evt. skal kontaktes i tilfælde af vold (familie/pårørende). Sikre at skadelidte ikke lades alene på arbejdspladsen eller i hjemmet.

5 Orientering til arbejdsmiljørepræsentant og leder Nærmeste leder og arbejdsmiljørepræsentant skal orienteres hurtigst muligt efter episoden har fundet sted. Leder sørger for at indkalde afløser for den skadelidte, hvis det er nødvendigt. Leder/ledelsen tager i samråd med fx arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant stilling til om lægelig eller professionel krisehjælp skal tilbydes. Orientering på arbejdspladsen Leder orienterer medarbejderne om hændelsen og om hvad der er iværksat til imødegåelse af usikkerhed og rygtedannelse. Såfremt skadelidte er indforstået orienteres om pågældendes tilstand. Arbejdsmiljøgruppens opgaver Arbejdsmiljøgruppen gennemgår hændelsen med henblik på at undgå gentagelse og forebygge fremad rettet. Registreringsskema kan være en hjælp hertil (klik). Skemaet udfyldes af skadelidte og arbejdsmiljøgruppen, informationer fra evt. andre involverede kan inddrages. Afklare i samråd med skadelidte om vedkommende skal henvises til arbejdsmedicinsk afdeling eller anden hospitalsafdeling til nærmere udredning. Sikre at anmeldelse til arbejdstilsyn, arbejdsskadestyrelsen, forvaltning, politi, mv. iværksættes efter gældende regler. Opfølgning Hold jævnlig kontakt med skadelidte i perioden efter det hændte. Hvis skadelidte sygemeldes er kontakten ekstra vigtig. Støt skadelidtes tilbagevenden til arbejdet. Afklar behovet for evt. gradvis tilbagevenden i arbejdet, aflastning i arbejdssituationen eller evt. overgang til anden type arbejde. Giv mulighed for møde mellem skadelidte og evt. andre implicerede i episoden. Hold møde med skadelidte cirka tre måneder efter hændelsen for at afklare om der fortsat resterer vanskeligheder og/eller behov for yderligere hjælp og støtte. Evaluering af handleplanen Arbejdsmiljøgruppen vurderer fortløbende om handleplanen 'Når skaden er sket' skal justeres, præciseres eller udbygges ud fra de konkrete hændelser. Tilbagevendende, periodiske interne registreringer kan være en god måde til at få viden om og indblik i om iværksatte initiativer nytter og er effektive. SIR har mindst en gang om året arbejdspladsens handleplan for voldsforebyggelse på dagsordenen. Planens punkter for det faglige arbejde, uddannelse, beredskab for voldsforebyggelse, registrering og effekt af indsats evalueres og nødvendige justeringer foretages.