University Colleges. Et didaktisk faghæfte om miljøundervisning Mogensen, Finn Riiskjær. Publication date: Link to publication

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "University Colleges. Et didaktisk faghæfte om miljøundervisning Mogensen, Finn Riiskjær. Publication date: 1999. Link to publication"

Transkript

1 University Colleges Et didaktisk faghæfte om miljøundervisning Mogensen, Finn Riiskjær Publication date: 1999 Link to publication Citation for pulished version (APA): Mogensen, F. (1999). Et didaktisk faghæfte om miljøundervisning: udvikling og evaluering. (Skoleevaluering - 4 by projektet). Kbh.: Danmarks Lærerhøjskole. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 05. Jan. 2016

2 - et inspirationshæfte om Miljøundervisning - udvikling og evaluering Finn Mogensen 1

3 INDHOLD Forord Indledning Formålet med miljøundervisning Problemer med den traditionelle miljøundervisning Handlekompetence - udfordringen til fremtidens miljøundervisning Miljøundervisningens langsigtede mål Miljøproblemer er først og fremmest samfundsproblemer Holdepunkter i moderne miljøundervisning Miljøproblemer er samfundsproblemer Hvilke elementer indgår i arbejdet med et miljøproblem Udgangspunkt i interessekonflikter Nuanceret behandling af interessekonflikterne Et eksempel fra skolepraksis Naturfaglighed kan være med til at kvalificere konfliktbegrebet Evalueringstemaer Miljøundervisning som aktivitetspræget undervisning Vigtigt med oplevelsesprægede og praktiske aktiviteter Mange måder at indsamle og bearbejde informationer på Hvordan kan eleverne arbejde med interessekonflikterne på praktisk måde? Elevernes forberedelse af aktiviteterne Eleverne udbytte af aktiviteterne Evalueringstemaer Miljøundervisning og projektarbejde Projektarbejde kan understøtte ideerne om god miljøundervisning Hvad betyder det at arbejde projektorienteret i miljøundervisning? Lærerrollen Hvor mange timer bruges på et projektforløb? 2

4 Der skal stilles forventninger til elevernes projektarbejde Evalueringstemaer Udvikling af handlekompetence Elementer i handlekompetence Eleverne skal arbejde med miljøproblemerne på kritisk måde Handleperspektivet i miljøundervisning Handlebegrebet og betydningen af at inddrager det Elevmedbestemmelse Evalueringstemaer Oplæg til didaktisk diskussion om miljøundervisning Litteraturliste 3

5 INDLEDNING Dette hæfte handler om miljøundervisning og om de muligheder og problemstillinger, der forbinder sig med at udvikle undervisningen på dette område. I hæftet vil der blive lagt vægt på at beskrive, hvordan miljøundervisning har udviklet sig meget i de seneste år og om, hvilken betydning dette ændrede perspektiv bl.a. får for målsætning, udvælgelse af indhold, tilrettelæggelse af forskellige aktiviteter, der kan belyse dette indhold samt evalueringen af undervisningen. Der har været fokus på miljøundervisning i forbindelse med den (snart ikke mere) nye folkeskolelov fra Den daværende undervisningsminister, Ole Vig Jensen, satte i regi af Nordisk Ministerråd et udviklingsarbejde i gang, som fik navnet MUVIN (MiljøUnderVisning I Norden). Her blev mange nye tanker om miljøundervisning udviklet og afprøvet gennem flere hundrede læreres ihærdige arbejde. De samme grundlæggende ideer og erfaringer blev senere hjørnestenene i et 3-årigt projekt om udvikling af miljøundervisning i de fire Green City byer (Videbæk, Herning, Ikast og Silkeborg), hvor lærerteams fra næsten alle skoler i de fire kommuners har deltaget. Erfaringerne og de mange gode resultater fra disse udviklingsprojekter har peget på, at overvejelser i forbindelse med miljøundervisning bl.a. bør knytte sig til, hvordan det kan lade sig gøre: at skabe nogle undervisningsmæssige rammer, der gør det muligt for eleverne selv aktivt at søge relevante informationer og få indsigt om det konkrete miljøproblem - ikke at docere og formidle informationer om problemstillingen til dem at give eleverne mulighed for at danne sig deres egen opfattelse af problemstillingen - ikke at give dem den korrekte holdning at give eleverne evnen og viljen til selv aktivt at involvere sig i de miljøproblemer, de som voksne skal være ansvarlige over for - ikke at pådutte dem den rette adfærd i forhold til de miljøproblemer, vi har her og nu 4

6 Sådanne overvejelser peger på nødvendigheden af at inddrage mål- og evalueringsperspektivet i relation til miljøundervisning. Hvis ikke dette perspektiv inddrages, vil det være vanskeligt omend umuligt meningsfuldt at diskutere og reflektere over, hvad der kan bidrage til at tilføre undervisningen kvalitet, så miljøundervisningen ikke får det resultat, der ovenfor er nævnt til sidst ved hvert punkt. Og som udviklingsprojekterne har vist i mindre grad bidrager til at udvikle elevernes vilje og evne til at tage hånd om miljøproblemerne deres handlekompetence. Hæftet vil berøre centrale spørgsmål i forhold til miljøundervisning og komme med bud på evalueringstemaer i forhold til dem: Hvad er formålet med miljøundervisning? Hvilke udfordringer står fremtidens miljøundervisning over for? Hvad betyder det for miljøundervisningen, at den fokuserer på interessekonflikter i naturudnyttelsen frem for undersøgelser af den forurenede sø? Hvordan tilrettelægges miljøundervisning, så den er aktivitetspræget og bygger på elevernes egne undersøgelser frem for at være traditionel klasseundervisning? På hvilke måder kan projektarbejde støtte ideerne om moderne miljøundervisning? Hvilke elementer kan inddrages i miljøundervisningen, således man styrker elevernes handlekompetence? Hæftet er disponeret således, at der i første kapitel gives en kort præsentation af nogle af de centrale problemstillinger og tanker, der knytter sig til moderne miljøundervisning. Derefter følger fire kapitler, som mere detaljeret går i dybden med disse problemstillinger. Der inddrages erfaringer fra forskningen i forbindelse med de førnævnte udviklingsarbejder - herunder praktiske eksempler, konkrete ideer samt udtalelser fra lærere og elever. Kapitlerne afsluttes i hvert tilfælde med angivelse af centrale evalueringstemaer. Med baggrund i diskussioner af eksemplerne, ideerne og erfaringerne vil hæftet søge at give inspiration til at gå i gang med at udvikle miljøundervisning, der er tilpasset lokale forhold. 5

7 FORMÅLET MED MILJØUNDERVISNING PROBLEMER MED DEN TRADITIONELLE MILJØUNDERVISNING Miljøundervisningens placering i skolefagene og perspektivet med undervisningen har inden for de seneste år ændret sig meget. Fra at være et tema som først og fremmest hørte til og var et anliggende for især biologiundervisningen, er det i dag et tema, som i princippet alle skolefag har en forpligtelse om at drage ind i forskelligt omfang - i den udstrækning, det skønnes naturligt. Alene det forhold, at undervisningsministeren indførte en passus i forordet i alle faghæfterne for skolens fag og obligatoriske emner om, at hvert af dem skulle bidrage til elevernes forståelse for menneskets samspil med naturen, understreger dette. Men det er især med hensyn til perspektivet i miljøundervisningen, at der er sket store ændringer i forhold til den tidligere undervisning i miljøspørgsmål. Intentionen i den gamle form for miljøundervisning var i overvejende grad at gøre eleverne opmærksomme på og vidende om, at vi rent faktisk har miljøproblemer, og at de påvirker os og vores naturlige omgivelser på drastisk måde. Et andet kendetegn ved undervisningen var, at man prøvede at påvirke eleverne til at have ganske bestemte holdninger til konkrete miljøspørgsmål. Målet var gennem denne holdningspåvirkning at ændre elevernes umiddelbare adfærd i forhold til det problem, man arbejde med. Men denne form for moraliserende miljøundervisning gav ikke eleverne det udbytte, man havde forestillet sig. Ifølge undersøgelser, der blev lavet i starten af 90 erne, resulterede den type miljøundervisning ofte i det stik modsatte (Breiting, 1994): 1. Undervisningen førte ofte til handlingslammelse og apati hos eleverne, fordi eleverne blev frustrerede over, at det, de fandt, var det eneste rigtige, det tog voksensamfundet ikke tilstrækkeligt alvorligt 6

8 2. Undervisningen førte ofte til en meget naiv forståelse af miljøproblemernes årsager, og hvorfor de ikke let lod sig løse. Derfor nåede eleverne blot frem til, at nogle folk optrådte som onde aktører. 3. Undervisningen med vægt på vidensformidling og holdningspåvirkning fremmede ikke så meget de miljøansvarlige handlinger, som man havde forestillet sig. HANDLEKOMPETENCE - UDFORDRINGEN TIL FREMTIDENS MILJØUNDERVISNING I dag er perspektivet - og dermed også udfordringen anderledes. Følgende interviewuddrag af en granvoksen elev i 9. klasse, forfatteren til dette hæfte gjorde i forbindelse med forskningsarbejdet i MUVIN, kan give et fingerpeg om dette. Baggrunden for citatet var et spørgsmål om, hvorvidt eleven var bekymret for sin fremtid på grund af miljøproblemerne: "Jeg er sgu' lidt i tvivl, om jeg får lov at leve mit liv uden verden den er da ved at blive smadret fuldstændig det hele bliver værre og værre hvorfor fanden er der ikke nogen, der gør noget ved det...det bekymrer mig meget...når man først kommer til at tænke over det, er man satan'me deprimeret det næste stykke tid" Selv om denne elevs bekymringer nok ikke er kendetegnende for danske skoleelever generelt, er hans udtalelse nok heller ikke ualmindelig. Måske gemmer der sig lignende opfattelser bag de elever, som siger, at de ikke giiiider miljøundervisning. Hvorvidt dette er tilfældet eller ikke, giver citatet under alle omstændigheder anledning til at overveje og gøre op, hvordan miljøundervisningen kan målbeskrives, tilrettelægges og evalueres, så også denne type elever kan få et godt udbytte af undervisningen. Dette ønske om at vende elevernes bekymringer for fremtiden, deres modløshed og apati til en tiltro til, at de selv har muligheder for at præge fremtidens udvikling på miljøområdet og handle i forhold til dem, er ofte blevet benævnt som ønsket om at udvikle deres handlekompetence. At udvikle handlekompetence på miljøområdet indebærer at udvikle elevernes generelle evne og vilje til at involvere sig, tage stilling og handle - ikke på deres vegne at foreskrive, hvad de bør mene og gøre overfor de konkrete miljøspørgsmål. Handlekompetencebegrebet 7

9 understøtter i den forståelse det demokratiske perspektiv i dansk uddannelsestænkning, som lægger vægt på, at eleverne ikke opfattes som tomme kar, der skal fyldes op med rette viden, holdninger og handlinger, men derimod betragtes som ligeværdige mennesker, der skal kvalificeres til selv at kunne håndtere sine livsbetingelser. Samtidig er det også afgørende at gøre det på en sådan måde, at eleverne ikke føler, at de kvæles ved det, men at de derimod udvikler et engagement og en vilje til at involvere sig i og gøre noget ved de miljøproblemer, som de som voksne vil komme til at stå overfor. MILJØPROBLEMER ER FØRST OG FREMMEST SAMFUNDSPROBLEMER At miljøproblemer først og fremmest bør opfattes som samfundsproblemer, er et andet forhold ved miljøundervisning, som gør, at planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af et forløb skal tænkes i andre baner end tidligere. Tidligere var man optaget af at betragte miljøproblemer overvejende ud fra et naturperspektiv. Herved kom fokus i undervisning til at ligge i en undersøgelse af naturen, og miljøproblemet fremstod typisk som et problem mellem samfund og natur: grundvandet har det ikke så godt - og det er landmandens skyld, fordi han gøder sine marker med kunstgødning! Når det fremhæves, at miljøproblemer først og fremmest er samfundsproblemer, lægges fokus et andet sted. Grundvandet har ikke et problem - det er vores mening eller forestillinger om, hvordan rent grundvand bør være, der strider mod den interesse, der ligger bag landmandens produktionspraksis. Den samfundsmæssige synsvinkel understreges yderligere af, at landmanden netop gøder sine marker for at producere nogle landbrugsprodukter, der er så billige, at vi vil købe dem. Perspektivet i den gamle form for miljøundervisning og den form, der argumenteres for i dette hæfte, kan anskueliggøres på følgende måde: 8

10 Adfærdsformning Miljølære arbejde naturvidenskabeligt Elever lære korrekt adfærd her og nu Miljøproblem (som naturproblem) Udvikling af handlekompetence Miljøundervisning arbejde med interessekonflikter Elever Miljøproblem (som samfundsproblem) Arbejde med handlemuligheder 1 handlekompetence 2 i langsigtet perspektiv 3 9

11 HOLDEPUNKTER I MODERNE MILJØUNDERVISNING Essensen af de aspekter ved moderne miljøundervisning, der er blevet beskrevet ovenfor, kan samles i følgende holdepunkter (Breiting og Janniche, 1994), som også var det idemæssige grundlag for de langt over 100 udviklingsprojekter, der har fundet sted i såvel MUVINprojektet som i Green City-projektet. Punkter kan med fordel danne grundlag for lærernes diskussioner i forhold til det fremtidige arbejde med tilrettelæggelse og gennemførelse af et miljøundervisningsforløb: miljøproblemer betragtes som samfundsproblemer miljøundervisning betragtes som tværfaglig og problemorienteret, og der lægges stor vægt på elevernes medbestemmelse og medansvar der lægges vægt på arbejdet med interessemodsætninger i naturudnyttelsen, samt at eleverne får mulighed for at vurdere og tage stilling til problemernes etiske aspekter der lægges vægt på, at eleverne kommer uden for skolen og undersøger de problemstillinger, der arbejdes med, herunder at de får kontakt med mennesker med forskellige meninger om det konkrete problem det kan være frugtbart, at eleverne får erfaringer med at afprøve nogle handlemuligheder i forhold til det miljøproblem, der arbejdes med 10

12 MILJØPROBLEMER ER SAMFUNDSPROBLEMER HVILKE ELEMENTER INDGÅR I ARBEJDET MED ET MILJØPROBLEM? Hvilke forskellige elementer ved et miljøproblem bør indgå som aspekter, der skal arbejdes med i miljøundervisningen, for at eleverne kan få et godt indblik i det? Et konkret eksempel i forbindelse med de miljøspørgsmål, der knyttede sig til Skjern Å s udretning, kan belyse dette. Det oprindelige miljøproblem begrundede sig i, at der ikke var overensstemmelse mellem fiskeriinteresserne i Ringkøbing Fjord og landbrugsinteresserne med hensyn til at dyrke landbruget ned til åen. Der var opstået en interessekonflikt. Konflikten opstod, fordi en forøgelse af dyrkbar jord til landbrug ved hjælp af dræning og afvanding krævede en udretning af Skjern Å, så vandet fra markerne hurtigere kunne løbe væk. Herved blev fiskeriet i fjorden og gydepladserne i åsystemet ødelagt eller i det mindste reduceret på afgørende måde, bl.a. fordi udretningen fremmede okkerudfældningen. Fiskeriet måtte vige for landbruget - og hvem husker ikke den daværende miljøminister Christian Christensens legendariske udtalelser i TV-avisen - med den nasale lyd: Fiskene er væk, og fuglene er væk. Senere rejste der sig en folkelig modstand, bl.a. på grund af naturfrednings- og turistinteresser og den generelle fokus på miljøspørgsmål, og åen er nu blevet rettet tilbage på nogle af strækningerne. Eksemplet illustrerer, at det er ganske mange sammenhænge, der tilsammen karakteriserer et miljøproblem. For at få indsigt i problemet må eleverne derfor arbejde med flere komplekse elementer. Skemaet nedenfor sammenskriver disse centrale elementer i miljøproblemet og tilføjer nogle begreber, der knytter sig til. Der angives også eksempler på vigtige forhold, som kan undersøges i forbindelse med undervisningen: 11

13 elementer begreber undersøgelser bl.a. af årsagen fiskeriets og landbrugets modsatte interesser motiver og begrundelser for at bevare - henholdsvis ændre å-løbet påvirkningen handlemønstre udretningen af åen, dræningen og afvandingen effekten naturens reaktion livsbetingelser okkerudfældningen, reduktionen i fiskebestanden, forringelsen af gydemulighederne m.m. UDGANGSPUNKT I INTERESSEKONFLIKTER Eksemplet med Skjern Å viser, at miljøproblemer består af interessekonflikter mellem mennesker eller grupper af mennesker, der hver for sig har nogle interesser - dvs. nogle forestillinger, holdninger og motiver, som indbyrdes er modsætningsfyldte, og som i deres udmøntning i handlemønstre har afgørende indflydelse på naturgrundlaget. Skematisk kan denne sammenhæng illustreres på følgende måde: Interesse 1 Interesse 2 Naturfænomen I samarbejde med en af MUVIN-projektskolerne er denne model blevet udbygget til en planlægningsmodel (se figuren næste side), som søger at fastholde såvel konfliktperspektivet på det samfundsmæssige plan som de aspekter af miljøproblemet, der relaterer sig til naturgrundlaget eller -fænomenet - søen, åen, luften m.m. Ideen er, at læreren anvender modellen som grundlag for at overveje hvilke elementer, det kan være hensigtsmæssigt at inddrage i undervisningsforløbet - dvs. søge at svare på 12

14 spørgsmålene og knytte dem til de parter i interessekonflikten, det aktuelle miljøproblem giver anledning til at pege på ( fylde kasserne ud ). Interesse 1 Interesse 2 Søge svar på, f.eks.: Hvorfor og for hvem er det et problem? Hvilke livsbetingelser er påvirket? Hvilke handlemønstre forårsager problemet? Hvilke motiver og begrundelser ligger bag? Hvilken historisk forudsætning gælder? Hvilke lovgivningsmæssige og administrative aspekter er der? Hvordan giver problemet sig til udtryk i naturen? Hvilke økologiske/biologiske processer indgår? Naturfænomen 13

15 De to øverste kasser relaterer sig til det samfundsmæssige niveau, mens den nederste kasse relaterer sig til alle de forhold, som lidt firkantet sagt kan beskrives ved hjælp af naturvidenskabelige begreber (biologi, geografi m.m.). I modellen er for overskuelighedens skyld kun vist to interessegrupper (1 og 2). I andre tilfælde kan der sagtens være flere opfattelser, som ud fra forskellige begrundelser er i modsætning til hinanden. NUANCERET BEHANDLING AF INTERESSEKONFLIKTERNE Skjern Å udretningen illustrerer også, at løsninger på miljøproblemer sjældent er et sort-hvidt anliggende, hvor kun den ene side har ret, mens den anden part er på den gale side. Meningen med at arbejde ud fra modellens ide om et konfliktperspektiv er da heller ikke at finde the good and the bad guys i problemet. Tværtimod er hensigten med at anvende modellen at give eleverne mulighed for at få indsigt i årsagerne til meningsforskellene - hvad der kan begrunde de indbyrdes modstridende interesser. Det er en god erfaring fra mange skoleprojekter, at eleverne ikke blot har fået et mere nuanceret og realistisk billede af den komplekse sammenhæng i et miljøproblem ved at arbejde på denne måde. De har også fået bedre mulighed for at kunne forholde sig til det og evt. handle på et mere kvalificeret grundlag. For at kunne tage nuanceret stilling er det netop en forudsætning, at man har været åben og hørt argumenterne fra begge sider. F.eks. siger et par elever om deres erfaringer med at arbejde ud fra konfliktperspektivet: (dreng 5.kl.): "at nogen synes det ene, og nogen det andet - og så skal man jo blive enige...det er da et demokratisk land, vi lever i...der er flere sider i det...dem, der er imod, har jo nogle begrundelser" (pige 5.kl): "det der med at høre for og imod - det, synes jeg, er godt...fordi så lærer man jo noget om, hvad der sker - og man lærer at tage stilling...man tænker jo over begge dele, altså" 14

16 ET EKSEMPEL FRA SKOLEPRAKSIS Som en introduktion til at fange ideen om konfliktperspektivet lod læreren i et Green-City projekt (et 3-årigt udviklingsprojekt inden for miljøundervisning i de fire kommuner: Herning, Silkeborg, Ikast og Videbæk) eleverne opdele forskellige udsagn om pesticider (se boks) i det antal grupper, som de mente, de hørte til. Hensigten var, at eleverne skulle blive opmærksomme på, at der var forskellige opfattelser knyttet til brugen af pesticider og - mere vigtigt - at der var vidt forskellige begrundelser bag. Boks Opfattelse i forbindelse med brug af pesticider: 1. pesticider forøger produktionen og bevirker, at en voksende verdensbefolkning kan brødfødes 2. pesticider kan ikke erstattes af andre alternativer for at forbedre afgrøde-beskyttelsen 3. europæiske politikere anbefaler reduktion af produktion af visse afgrøder 4. kemikalierne brugt i beskyttelse af moderne afgrøder dræber insekter og dyr, som er til fordel for afgrøderne og miljøet 5. pesticider er dyre, fordi de er baseret på fossile ressourcer som f.eks. olie 6. pesticider gør det muligt at inddrage flere naturområder til menneskelig udnyttelse 7. økologiske fødevarer er billigere at producere end fødevarer baseret på pesticider 8. pesticidernes skadevirkninger er vildt overdrevne i forhold til andre teknologiske risici 9. pesticider testes altid for at undgå at skade miljøet 10. pesticider forårsager forurening af grundvand, vandløb og jord 11. pesticidfremstilling og -brug er farligt for landarbejdere og miljøet - specielt i udviklingslandene 12. pesticidrester kan spores i maden, vi spiser 13. pesticider er uretfærdigt beskyldt for at skade dyrelivet 14. pesticider bevirker mindre markarbejde og sparer derfor brændstof 15. moderne pesticider nedbrydes til ufarlige kemiske forbindelser i naturen 16. ved sprøjtning med pesticider driver giften ind i haver og andre offentlige og private områder 17. kemikalier brugt i moderne landbrug er farlige for landmændene 18. pesticider bevirker, vi kan producere flere forskellige typer fødevarer af højere standard til billigere penge Han lod dem dernæst arbejde med at finde ud af, hvilke interessegrupper, der kunne stå bag og hvilke motiver, holdninger og interesser, de måtte have for deres standpunkt. For at kvalificere 15

17 dette arbejde var det nødvendigt både at sætte sig ind i økonomiske, etiske og helt faktuelle aspekter i relation til produktion og forbrug af pesticider. NATURFAGLIGHED KAN VÆRE MED TIL AT KVALIFICERE KONFLIKTBEGREBET I arbejdet med interessekonflikterne er det en vigtig erfaring fra skoleprojekterne i MUVIN og Green City-projektet, at eleverne får mulighed for at drage nytte af de begreber, teorier og modeller, som de naturfaglige skolefag (f.eks. biologi, fysik/kemi) kan bidrage med. Et forløb i indskolingen om forskellige interesser knyttet til udnyttelsen af en å kan illustrere dette. Her arbejdede eleverne med interessekonflikterne på en meget konkret måde bl.a. ved at dele dagene i en fastlagt projektuge op på en sådan måde, at de beskæftigede sig dambrugsperspektivet nogle dage og lystfiskerperspektivet andre dage (Hedegaard, 1996): Dambrug og fiskeri ved Gudenåen og Skjernåen 1. Introduktion oplevelsestur til Gudenåen, hvor der blev indsamlet planter og smådyr opbygning af akvarier dissektion af ørreder 2. Dambrugsperspektivet ekskursioner til de to dambrug hvordan fungerer et dambrug dambrugsejerens interesser 4. Synliggørelse af interessekonflikterne besøg af miljøtekniker fra amtet interesseprofiler rollespil 5. Forældrelørdag fremlægning af ugens arbejde 6. Evaluering 3. Sportsfiskerperspektivet besøg af konsulent fra sportsfiskerforeningen sportsfiskerens interesser 16

18 Det gælder imidlertid ikke om at inddrage naturfaglighed for naturfaglighedens skyld, eller fordi det nu engang skal være tværfagligt. Begrundelsen for at inddrage f.eks. biologiske forklaringsmodeller og begreber bør være, at de kan være med til at kvalificere elevernes forståelse af interessekonfliktperspektivet. Som introduktion til projektet indsamlede eleverne bl.a. vandprøver med dyr og planter og opbyggede to - i starten - helt ens akvarier. Det ene akvarium overgødede de med næringsstoffer for at følge og registrere, hvad der skete med vandkvaliteten. Efterhånden som tiden gik, blev vandet grumset og antallet af forskellige dyrearter faldt. Dette forløb gav eleverne et indtryk af den påvirkning, som dambruget havde på vandkvaliteten i åen. Eksemplet viser også, hvordan biologiske begreber som: tilføring af næringsstoffer, omsætning, forrådnelse, levevilkår m.m. bidrog til, at eleverne bedre forstod og kunne komme kød på de forskellige argumenter og opfattelser i forhold til problemstillingen. EVALUERINGSTEMAER Elevernes arbejde med at forstå miljøproblemet ud fra et konfliktperspektiv kan bl.a. evalueres ud fra følgende spørgsmål: har arbejdet med miljøproblemet givet eleverne en forståelse for, at det knytter sig til menneskers modsætningsfyldte interesser i at udnytte naturressourcerne - dvs. som et samfundsproblem og ikke et naturproblem? har arbejdet med miljøproblemet givet eleverne en indsigt i, hvad det er for begrundelser, motiver og holdninger, der forbinder sig til de forskellige interesser? har arbejdet med miljøproblemet foregået på en sådan måde, at det har givet eleverne en nuanceret opfattelse af konfliktforholdet - og ikke på en måde, hvor skylden på forhånd har været placeret ét sted? har arbejdet med miljøproblemet givet eleverne en indsigt i, hvad det er for konkrete menneskelige handle- og adfærdsmønstre, der har foranlediget problemet? 17

19 har arbejdet med miljøproblemet givet eleverne indsigt i de naturgivne processer, der er blevet berørt af den menneskelige påvirkning - dvs. naturens reaktion? har arbejdet med miljøproblemet givet eleverne lejlighed til at bruge begreber og metoder fra relevante skolefag Modellen fra s. xx kan - ud over at fungere som planlægningsmodel - også anvendes som et frugtbart evalueringsredskab i relation til elevernes forståelse af det miljøproblem, de har arbejdet med. Læreren kan f.eks. tegner modellen op på tavlen eller på store plancher og sammen med eleverne sætte nogle begreber eller udsagn ind i kasserne, som tilsammen beskriver centrale aspekter af konfliktens kerne. Læreren kan f.eks. oversætte konfliktbegrebet ved at spørge på følgende måde (men skal dog være opmærksom på, at ikke alle aspekter af begrebet derved er fuldt afklaret): hvad mener den ene part..og hvad mener den anden part? hvad taler for og imod..? hvad gjorde man ved naturen, fordi man havde disse synspunkter? hvilken betydning har det haft for naturen?. 18

20 MILJØUNDERVISNING SOM AKTIVITESPRÆGET UNDERVISNING VIGTIGT MED OPLEVELSESPRÆGEDE OG PRAKTISKE AKTIVITETER I en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med MUVIN-projektet blev eleverne spurgt om, hvad der havde været mest vigtig for dem i undervisningen (Breiting m. fl., 1998). Af de elever, som svarede på dette spørgsmål, angav næsten 4 ud af 10, at det havde været betydningsfuldt for dem, at undervisningen havde været oplevelsespræget med stor kontakt til det omgivende samfund i form af ekskursioner og møder med forskellige ressourcepersoner. Spørgeskemaer til lærerne pegede også på, at dette aspekt blev opfattet som en væsentlig kvalitet ved undervisningen. I den forbindelse kan man sige, at netop arbejde med miljøproblemer giver en god anledning til at komme uden for klasselokalet og undersøge forholdene ved selvsyn. MANGE MÅDER AT INDSAMLE OG BEARBEJDE INFORMATIONER PÅ I et projekt arbejdede en 5. klasse med planerne om en motorvejsføring over Gudenå-dalen. De havde beskæftiget sig med Vejdirektoratets og andre officielle instansers fremstilling af sagen samt læst og arbejdet med forskellige lokale læserbrevsindlæg. De inviterede også lokale politikere og beboere fra berørte områder, der havde forskellige synspunkter på problematikken, ind i klassen og stillede spørgsmål og diskuterede med dem. De havde været på flere ekskursioner ud til de påtænkte naturområder, som ville blive berørt, samt selv lavet praktiske undersøgelser, bl.a. en traffiktælling og en større spørgeskemaundersøgelse blandt lokalsamfundets beboere, som blev behandlet med et statistisk dataprogram. Derefter visualiserede de deres resultater af de mange undersøgelser, bl.a. ved at lave menneskestore profiler af den typiske ja, nej og ved-ikke person, der blev hængt op i klassen. På disse profiler blev der limet talebobler og tekster på maven, som gjorde rede for deres argumenter og synspunkter og andre relevante forhold ved problemstillingen. 19

21 Det var utvivlsomt disse forskellige tilgange til problematikken, som gjorde, at eleverne i bearbejdningen af spørgeskemaet fandt frem til følgende pointer (Mossin, 1997), som viser, at de havde fået et nuanceret billede af problemstillingen bl.a. ved at have belyst den fra mange mulige synsvinkler og på mange forskellige aktivitetsprægede måder. Spørgeskemaet blev personligt afleveret af eleverne ved folks gadedør med en lille forklaring. Derfor var svarprocenten meget høj. Svarene blev behandlet via computere, og vores data kunne visualiseres i et flot lay-out. Det spændende var, hvilke konklusioner eleverne kunne drage af materialet. Kunne det belyse det, vi ville vide noget om? Til elevernes store overraskelse kunne de se et mønster. Der var for eksempel markant forskel på mænd og kvinders holdning til nødvendigheden af motorvejen. Næsten 75% af mændene gik ind for en motorvej, mens ca. 60% af kvinderne var imod! Der kom mange interessante bemærkninger, blandt andet en om hvordan det kunne være, at mænd, der ikke har snavset arbejde, går ind for en motorvej? Nogle undrede sig over, hvorfor det er kvinder med små børn, der er mest imod en motorvej? Det gik op for eleverne, at der er noget, der styrer vores holdninger eller interesser. Faktisk fik de en sociologisk erkendelse af, at det objektive ikke findes, og at der ikke er en på forhånd rigtig eller forkert holdning. De lærte, at der bag holdninger ligger et eller andet, der bestemmer. HVORDAN KAN ELEVERNE ARBEJDE MED INTERESSEKONFLIKTERNE PÅ PRAKTISK MÅDE? Selv om interessekonfliktbegrebet er relativt abstrakt og ikke lige lader sig omsætte til undervisningspraksis, er der fra MUVIN-projektet og andre udviklingsarbejder set mange måder, hvorpå der kan arbejdes med det med et godt resultat - både med at indkredse og arbejde videre med dem (se f.eks. Hedegaard, 1996): ekskursioner eleverne besøger det område, der arbejdes med (søen, skoven, motorvejen, det fredede område, affaldscentralen, fabrikken m.m.), således de ved selvsyn kan gøre erfaringer med nogle af de forhold, der knytter sig til problemstillingen spørgeskemaundersøgelser 20

22 eleverne gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, som søger at finde tendenser ved de forskellige opfattelser, almindelige mennesker i lokalområdet har til problemstillingen. Svarene bearbejdes efterfølgende f.eks. ved at kategorisere dem og behandle dem statistisk - evt. ved hjælp af computere. Det har vist sig værdifuldt at invitere en journalist ind i klassen, som kan hjælpe eleverne med spørge- og notatteknik. besøg og/eller interviews af provokerende voksne med markante holdninger eleverne møder og diskuterer med voksne f.eks. lokale politikere, naturfredningsfolk m.m., som har konflikterende, provokerende og markante holdninger. Eleverne har forberedt sig på forhånd med relevante spørgsmål. Efterfølgende kan de kategorisere opfattelserne f.eks. advokere for de forskellige opfattelser i en klassedebat eller gengive holdningerne skriftligt på plancher, hvor hver opfattelse sættes på papir med hver sin farve rollespil/drama eleverne skal identificere sig med parterne i en problemstilling, opsøge og snakke med dem, undersøge deres argumenter, opfattelser og holdninger, sætte ord på dem og udklæde sig og derefter spille rollen som dem. I små klasser har eleverne ofte lavet små dukker, som har fungeret som rollemodellerne paneldebatter eleverne arbejder med forskellige parter i en miljøproblemstilling på samme måde som ved rollespillet, men forløbet slutter af med en paneldebat, hvor de skal fremføre og advokere for opfattelserne som start på en diskussion i klassen. Særlig spændende har det i nogle projekter været, hvor eleverne inviterede de rigtige ressourcepersoner ind i klassen for at overvære og deltage i debatten Hvis eleverne arbejder på sådanne praktiske måder, har det vist sig, at de vanskelige problemstillinger er blevet lidt mere jordnære for dem. Det har for eleverne været lettere at forstå konfliktperspektivet, fordi de forskellige holdninger og meninger har kunne forbindes med personer i kød og blod, de selv har mødt og snakket med. En MUVIN-lærer siger om det, at eleverne i en 5. klasse interviewer ressourcepersoner for at få indblik i konfliktperspektivet - fremfor bare at diskutere med læreren om det (Hedegåaard, 1996): 21

23 Det vanskelige var for eleverne at skifte synsvinkel. Når først eleverne følelsesmæssigt havde lagt sig fast på et standpunkt, blev de gode til at efterrationalisere og finde gode argumenter for det, de mente. Der var en tydelig modstand mod igen og igen at se tingene fra flere sider. De oplevede mig som en person, der aldrig var tilfreds. Interview med fremmede viste sig at være vejen ud af denne blindgyde. Pludselig var situationen autentisk, fordi de mødte mennesker, der ikke følte et alsidighedskrav - de kunne tillade sig at stå for et standpunkt og kun argumentere ud fra det. Og det gjorde de ELEVERNES FORBEREDELSE AF AKTIVITETERNE Det er et væsentligt aspekt i miljøundervisning, at eleverne selvstændigt lærer at opsøge, udvælge og bearbejde de informationer, de kan skaffe sig ved at tage kontakt til folk uden for skolen eller ved at besøge fabrikker, institutioner m.m. Ud over at sådanne aktiviteter har stor værdi i forbindelse med at finde stof til problemstillingen, virker denne type kontakter og besøg ofte som et forfriskende indslag i undervisningen. Erfaringer fra udviklingsarbejder viser imidlertid, at det kan være svært for eleverne at få det fulde udbytte af sådanne aktiviteter. Der kan være flere grunde til det. Nogle gange er besøget ikke forberedt indholdsmæssigt tilstrækkeligt, så formålet ikke er helt klart for eleverne, eller spørgsmålene er ikke gennemdiskuterede ordentligt. I sådanne situationer vil de få svært ved at forbinde de informationer, de vil få, med arbejdet med deres problemstilling. Den manglende forberedelse kan også gå på, at det ikke er aftalt, hvem der skal spørge og føre ordet; hvordan spørgsmålene konkret skal formuleres, og hvem der skal notere ned m.m. Andre gange er der tekniske problemer med båndoptagerne, der glemmes ekstra bånd, eller batteriet er fladt. Generelt kan folk uden for skolen i langt de fleste tilfælde være gode informationskilder for eleverne. Det har især vist sig, at personer med særlig markante holdninger kan være provokerende og stimulerende for eleverne. Men man skal være opmærksom på, nogle voksne ressourcepersoner bare ikke duer til børn, fordi de f.eks. snakker hen over hovedet på dem. Mange gange kan det derfor være en god ide, at læreren (eller eleverne) snakker med 22

24 ressourcepersonerne inden et besøg, så forventningerne til hinanden er kendte. Endelig skal aftaler om tid og sted for besøget være på plads på forhånd. I forbindelse med at eleverne vil anvende spørgeskemaer og interviews, er det særlig vigtigt, at de har afprøvet dem på udenforstående, inden de tager dem i brug. Det har nemlig ofte vist sig, at hvis spørgsmålene er formuleret forkert (f.eks. ikke éntydige), kan svarene være så vanskelige at bearbejde bagefter, at der ikke kommer noget konstruktivt ud af det. Den type fejltagelser må luges ud, inden det endelige skema benyttes. Dette problem er af særlig betydning, hvis eleverne har mulighed for at behandle datamaterialet statistisk ved EDBbehandling. Husk også at instruere eleverne i kunsten at tie og lytte i stedet for at fokusere på det næste, der skal spørges om - og at være høflige. En lærer siger (Mogensen, 1997): Man kan nogen gange krumme tæer, når børn skal begå sig uden for.de har med et gammelt ord ikke den respekt, de bør udvise overfor seriøst arbejdende voksne mennesker.hvis eleverne ikke kan håndtere det, er det ikke så godt. I forbindelse med især små elevers forberedelse til en ekskursion, har det vist sig at være en god ide inden et besøg på f.eks. et rensningsanlæg at lade dem tegne eller beskrive ved nogle få sætninger, hvad det er, de forventer, de vil opleve (Breiting, 1997). Pointen med denne lille aktivitet er at skærpe deres sanser og opmærksom på ekskursionen. ELEVERNES UDBYTTE AF AKTIVITETERNE Mange gange er elevernes informationer og oplevelser ustrukturerede og episodiske. Især mindre elever har tit svært ved at holde styr på alle de indtryk og oplevelser, de har fået. Læreren bør derfor sammen med eleverne søge at generalisere informationerne ved at hjælpe dem med at sætte ord og (faglige) begreber på: hvad er det, I har fundet ud af, og hvordan hænger det sammen med jeres problemstilling?. Man kan eventuelt konkludere ved hjælp af en graf eller en tekst. Det har også vist sig nyttigt, at eleverne på konkret måde visualiserer det, de har arbejdet med. Det synes ikke blot at gælde i forhold til eleverne i de små klasser, men også i forhold til 23

25 større elever. I eksemplet fra MUVIN om dambrug og fiskeri tidligere nævnt lod lærerne eleverne lave modeller af dambrug i papmache eller i sandkassen i skolegården i stor målestok, for at eleverne kunne få repeteret og gengive, hvordan dambruget var opbygget, og hvordan vandgennemstrømningen var. Det afgørende er, at eleverne kan knytte de konkrete erfaringer til den problemstilling, de arbejder med. Ofte kan det være en god idé at sammenholde de forskellige resultater, flere grupper har fundet ud af om det samme tema. Vær også opmærksom på, at eleverne forholder sig kritiske til de oplysninger, de har fået - selvom det for eleverne kan svært at stille spørgsmålstegn ved de udsagn, den flinke fabriksejer, der delte sodavand og kager ud, kom med. EVALUERINGSTEMAER Med henblik på at evaluere det aktivitetsmæssige aspekt i miljøundervisning kan følgende temaer være relevante: har eleverne har haft mulighed for at undersøge problemstillingen på flere forskellige aktivitetsprægede måder - ekskursioner, interviews m.m har eleverne har haft mulighed for at møde voksne med forskellige opfattelser af miljøproblemet, således de har fået et nuanceret billede af det har eleverne kunnet indsamle informationer på en sådan relevant måde, at de havde værdi for det følgende arbejde, f.eks. at praktiske problemstillinger var ryddet af vejen, at interviews eller spørgeskemaet var forarbejdet grundigt, at ressourcepersoner var briefet i forvejen mm - så informationerne kunne bruges til noget har eleverne haft mulighed for at bearbejde de praktiske aktiviteter ved hjælp af faglige teorier og begreber har eleverne fået mulighed for at gengive aspekter af miljøproblemet f.eks. ved at visualisere deres arbejde ved hjælp af tegninger, plancher eller modeller 24

26 har eleverne har fået mulighed for at udtrykke de forskellige opfattelser i forhold til miljøproblemet mundtligt ved hjælp af diskussioner, rollespil m.m. 25

27 MILJØUNDERVISNING OG PROJEKTARBEJDE PROJEKTARBEJDE KAN UNDERSTØTTE IDEERNE OM GOD MILJØUNDERVISNING Miljøundervisning organiseret som projektarbejde kan i mange tilfælde skabe grundlag for gode læreprocesser for eleverne. Det betyder imidlertid ikke, at miljøundervisning altid skal være organiseret som projektarbejde. Meget kvalificeret miljøundervisning kan foregå på mere traditionel måde som f.eks. klasseundervisning med tilknyttede praktiske aktiviteter og forløb med gruppearbejde Når projektarbejde alligevel fremhæves i sammenhæng med miljøundervisning, så er det fordi, at projektarbejde som undervisnings- og arbejdsform har nogle kvaliteter, som i særlig grad understøtter mange af de tanker, der ligger bag miljøundervisning, der har handlekompetence som langsigtet mål. Projektarbejde er en undervisnings- og arbejdsform, der har tilpasset sig mange forskellige forhold både på små og store klassetrin, og det er vanskeligt at afgrænse selve begrebet projektarbejde, således man klart kan fastslå, hvad der er ægte projektarbejde. Alligevel vil det være rimeligt at fastholde den brede opfattelse af projektarbejde, som Hans Jørgen Kristensen har givet udtryk for (Information/24, 1995): "Projektarbejde er et undervisnings- og arbejdsmønster, hvor eleverne aktivt og formålsrettet undersøger deres omverden, danner sig begreber og forestillinger om den, prøver at forstå den, tage stilling til den og handle i forhold til den. Indholdsmæssigt behandles udvalgte problemstillinger ud fra flere forskellige synsvinkler, således som de fremtræder historisk og aktuelt, med henblik på at eleverne tilegner sig en indsigt, der kan gøre deres hverdags- og samfundsliv gennemskueligt og forståeligt" HVAD BETYDER DET AT ARBEJDE PROJEKTORIENTERET I MILJØUNDERVISNING? Projektarbejde generelt indebærer ifølge Hans Jørgen Kristensen at arbejde med flest mulige af følgende undervisningsprincipper i samme forløb: 26

28 problemorientering (dvs. udgangspunkt i et emne/tema med problemstillinger) produktorientering (dvs. projektet munder ud i et synligt produkt, der på forskellig måde viser, hvad man har arbejdet med) fællesstyring (dvs. både lærere og elever er fælles om overvejelser og beslutninger vedrørende indhold og proces) tværfaglighed (dvs. inddragelse af netop de fags indhold og metoder, som er nødvendige for at belyse problemstillingen) eksemplarisk indholdsvalg (dvs. problemstillingerne er gode eksempler på noget mere udbredt, noget mere omfattende eller noget mere principielt) Ses disse principper om projektarbejde i forhold til nogle af miljøundervisningsforløbene i MUVIN, kan der viderebringes mange erfaringer, som kan inspirere til den fortsatte udvikling af projektarbejde og miljøundervisning Problemorientering Det er nærliggende at arbejde problemorienteret, når undervisningens omdrejningspunkt er miljøspørgsmål. Det er tilfældet, fordi miljøundervisning jo netop handler om interessemodsætninger, der viser sig som problemstillinger eller konflikter. Alligevel er der en del erfaringer, der peger på, hvor svært det kan være at gøre og ikke mindst at fastholde et forløb problemorienteret. Og måske skyldes det vanskelighederne med at indkredse, hvad det er, man beslutter at arbejde med i klassen. Det har været tydeligt, at det er vanskeligt for eleverne at arbejde problemorienteret, hvis man har besluttet at arbejde med f.eks. Affald. Denne betegnelse for undervisningens omdrejningspunkt er ikke problemorienteret, men derimod tematiseret omkring emnet affald. Det betyder, at eleverne f.eks. har arbejdet med affaldstyper, affaldssortering, affaldets vej fra forbruger til losseplads osv. Det kan der komme udmærket undervisning ud af, men det er ideelt set ikke miljøundervisning organiseret som projektarbejde eller for den sags skyld undervisning i tråd med MUVIN-ideerne! For at være problemorienteret må det, klassen arbejder med, også være orienteret mod et problem - og gerne et lokalt og konkret problem. Det betyder, at klassen - 27

29 som i et Green City-projekt - arbejder med f.eks.: Har vi et fornuftig valg/forbrug af emballlage. I dette tilfælde er fokus ikke bare på det deskriptive eller beskrivende niveau om affaldets vej osv., men derimod rettet mod en undersøgelse af vores forbrug af emballage. Og det indebærer overvejelser, vurdering af og stillingtagen til, om det f.eks. altid er nødvendigt med al den emballage, hvornår der er gode forklaringer for at emballere, og hvornår der ikke er, og om der kan være nogle, som har fordel ved at overemballere m.m.. Nogle vil måske mene, at det er af mindre betydning, hvad man kalder sit undervisningsforløb. Men der er mange eksempler, der tyder på, at det langt fra er det samme, eleverne tænker på, når de siger, de har om Affald eller de har om Hvorfor er der så meget affald. En MUVIN-lærergruppe siger således (Hedegaard, 1996): Vi er fra lærergruppens side blevet opmærksom på, at der er forskel på, hvad man kalder miljøemner. Eksempelvis havde vi ikke blot om: Høns, men om Hvordan holder vi høns? - således konfliktperspektivet er indeholdt i overskriften Produktorientering I projektarbejde er det et almindeligt, at eleverne til slut i projektet fremstiller et produkt, som på forskellig måde kan vise, hvad det er, de har beskæftiget sig med. Det er typisk planchen eller et foredrag med tilhørende transparenter Men det er en udfordring i at introducere andre former end de gængse. Eksempler fra udviklingsprojekter viser, at produktet i et projektforløb godt kan være, at eleverne f.eks. forbereder og laver et rollespil, hvor de måske selv har fremstillet kostumer, kulisserne eller et lille teater af en papkasse, hvis rollespillet bliver lavet som et dukketeater. Eller at de arrangerer en paneldebat, hvor forskellige mennesker er inviterede: forældre, lokalpolitikere eller blot naboklassen Generelt har det været frugtbart, hvis produktet skal vises for nogen, f.eks. i skoleaulaen, på biblioteket, rådhuset eller et andet offentligt sted. På den måde får eleverne en opfattelse af, at deres arbejde i højere grad tages alvorligt, end hvis der bare bliver sat plancher op i klassen. De føler, at deres arbejde kan bruges af andre. 28

30 Fællesstyring Mange gange kan det være en frugtbar undervisningsproces for både lærere og elever at gennemføre et projektforløb, hvor eleverne i høj udstrækning er ansvarlig for indhold og proces. I andre sammenhænge vil det også være relevant på forhånd at have taget nogle beslutninger for eleverne. Det er trods alt læreren, der i sidste ende er ansvarlig for undervisningen. Ansvarlighed og medbestemmelse er jo noget, der skal læres - under rammer, der kan håndteres og accepteres af alle parter. Desuden er det vigtigt over for eleverne klart at give udtryk for, hvilke betingelser, der er for deres medbestemmelse, og så (selvfølgelig) leve fuldt op til dem selv som lærer. Erfaringer fra udviklingsarbejder viser med al tydelighed, hvor svært det kan være at stramme ind, hvis eleverne ikke var helt klare over, hvad betingelserne var - og der blev lagt for åbent ud. Endelig skal man jo være opmærksom på, at fællesstyring ikke nødvendigvis altid betyder, at der er frit valg på alle hylder for eleverne. Fællesstyring betyder jo netop både lærere og elever. Hvis der deltager flere lærere i en klasses miljøforløb, viser erfaringerne fra udviklingsarbejderne, at man skal være opmærksom på, hvor mange lærere, der deltager i undervisningsforløbet (Breiting m. fl., 1994). Der synes nemlig at være en omvendt proportional sammenhæng mellem lærerantal og elevernes medbestemmelse, således at mange lærere i et forløb har en tendens til at mindske elevernes indflydelse, fordi struktur, aftaler mellem lærere, lærerholdning om mit fag skal i hvert fald med m.m. kan besværliggøre elevernes medindflydelse. Men som i så meget andet pædagogisk arbejde er det en balancegang, som lærerteamet skal tage med i sine overvejelser og forholde sig til. En fast beslutning i teamet om at fastholde og bevidst arbejde med elevmedindflydelse kan dog i høj grad modvirke disse nævnte tendenser. Tværfaglighed Klassens arbejde med et miljøproblem indebærer mange begreber: interessemodsætninger, økologiske kredsløb, belastning, grænseværdier, historie, forbrug, reklame, traditioner og vaner, handlemuligheder. Alle begreber som tilsammen gør arbejdet tværfagligt. Mange fag stiller sig til rådighed i belysningen af disse begreber, og det gælder om at vælge og inddrage 29

31 netop de fags indhold og metoder, som er nødvendige for at opfylde de mål - herunder faglige - som man har stillet op på forhånd. Vagn Oluf Nielsen har foreslået (Breiting m. fl, 1992), at der bør der stilles 4 typer af spørgsmål, som hver især retter særlige faglige perspektiver på temaet, hvis der skal arbejdes tværfagligt med en problemstilling,: spørgsmål på dataplan spørgsmål på forklaringsplan spørgsmål på vurderingsplan spørgsmål på handlingsplan Denne række af spørgsmål, der kan komme ud af at blive sporet ind på problemstillingen på denne måde, er også særdeles nyttige, hvis det er miljøproblemer, der arbejdes med. Spørgsmål på data- og forklaringsplanet vil indkreds vigtige aspekter af de forhold, der blev nævnt i forbindelse med forståelsen af miljøproblemet (årsager, interessekonflikter, handlemønstre, effekten). Mens spørgsmål på vurderings- og handlingsplanet vil lægge op til diskussioner blandt eleverne og bidrage til deres stillingtagen, forestillinger om alternativer, visioner og handlemuligheder. Eksemplarisk indholdsvalg Det kan mange gange være vanskeligt at vælge, hvilket miljøproblem der skal arbejdes med. Et vigtigt kriterium for udvælgelse af miljøproblem bør være, at arbejdet med det valgte problem har en overførselsværdi - så miljøindholdet i det rækker ud over sig selv og er udtryk for noget mere alment og principielt. Interessekonfliktbegrebet er i sig selv et universielt begreb og i den forstand eksemplarisk. Det afgørende bliver da at vælge et miljøproblem, hvor interessekonflikten kan gøres relativt konkret for eleverne, således de bliver opmærksomme på og forstår dette perspektiv. Det er en god ide at vælge et miljøproblem, som lader sig beskrive ved hjælp af elevernes egne praktiske undersøgelser, fordi erfaringerne tyder på, at netop derved gøres dette abstrakte begreb lettere tilgængeligt for eleverne. Et sådant miljøproblem vil ofte være lokalt (f.eks. en forurenet sø, planer om en vindmøllepark m.m.) eller et mere generelt problem, som kan undersøges i lokalt perspektiv (f.eks. grundvandsforurening, affaldsproblematik m.m.) 30

32 LÆRERROLLEN Der er mange eksempler på værdien af, at lærerne fungerer som vejledere og konsulenter, når eleverne arbejder selvstændigt eller i grupper - og kan forvalte friheden. Denne mulighed for en ændret lærerrolle giver mange lærere udtryk for, er et gode i forbindelse med projektarbejde (Mogensen, 1997). Men også mange elever giver udtryk for, at lærerne ikke er, som de plejer, når klassen er i gang med et projektarbejde. Alle de interviewede elever i en undersøgelse af projektarbejde (Mogensen, 1997) var inde på, at lærerrollen var en anden. En stor gut fra overbygningen, som i et interview bramfrit understregede, at han sgu ikke var noget gudebarn, havde tydelig en fornemmelse af, at læringsmiljøet var anderledes i positiv forstand, når læreren var projektvejleder og ikke klasseunderviser. Og det bekom ham vel: de er på en hel anden måde.de er slet ikke som de er..de er mere frie, så n.jeg er sgu ikke lige så n et gudebarn og får mange hug i løbet af dagen - men når vi har projektarbejde, så er det ligesom: Nå hvor lang er du nået - det er fint, bare fortsæt.med stort smil over hele hovedet. Læreren bestemmer ikke, men har forslag til, hvordan man kan gøre det bedre - det er en hjælp til dig selv.. Jeg synes også, at læreren fremhæver mere det, man har lavet i stedet for det, man ikke har lavet HVOR MANGE TIMER BRUGES PÅ ET PROJEKTFORLØB? Der er stor variation i antallet af timer, der bruges på et projektarbejdsforløb om miljøspørgsmål, samt hvordan de ligger i forløbet. Nogle vælger at koncentrere de fleste timer inden for en sammenhængende periode, mens andre spreder dem ud på flere uger, så der f.eks. arbejdes et antal timer 2-3 dage om ugen med projektet. Der er fordele ved det koncentrerede forløb og andre fordele ved det mere opdelte forløb. Det har ofte vist sig, at hvis forløbet struktureres med mange timer inden for en kort periode, er det en god ide, at der tidsmæssigt er et hul mellem den indledende fase og den fase, hvor der arbejdes med at indsamle og bearbejde informationer. På den måde levner man på forhånd 31

HOLDEPUNKTER I MODERNE MILJØUN-

HOLDEPUNKTER I MODERNE MILJØUN- HOLDEPUNKTER I MODERNE MILJØUN- DERVISNING miljøproblemer betragtes som samfundsproblemer miljøundervisning betragtes som tværfaglig og problemorienteret, og der lægges stor vægt på elevernes medbestemmelse

Læs mere

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011

University Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011 University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014

University Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014 University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/

Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/ Downloaded from vbn.aau.dk on: januar 29, 2019 Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Finansrådets ledelseskodeks af 22/11-2013 Krull, Lars Publication date: 2013 Document Version Tidlig version

Læs mere

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication

Danskernes Rejser. Christensen, Linda. Publication date: 2011. Link to publication Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Danskernes Rejser Christensen, Linda Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Christensen, L. (2011). Danskernes Rejser Technical University

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.

Citation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis. University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka

Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Aalborg Universitet Brugeradfærd i idræts- og kulturhuse - Målinger med RFID teknologi Suenson, Valinka Publication date: 2011 Document Version Accepteret manuscript, peer-review version Link to publication

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 26, 2018 Hvorfor MIPI? Fordele og forudsætninger Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Ledelseskapital og andre kapitalformer Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone. Publication date: 2016 Danish University Colleges Ergoterapeutisk interview Ergoterapeutisk interview Decker, Lone Publication date: 2016 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen

Læs mere

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø

De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:

Læs mere

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016

Danish University Colleges. Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard. Pasgaard, Niels Jakob. Publication date: 2016 Danish University Colleges Lektoranmodning Niels Jakob Pasgaard Pasgaard, Niels Jakob Publication date: 2016 Document Version Post-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik. Publication date: 2012 Downloaded from vbn.aau.dk on: August 09, 2019 Aalborg Universitet Feriehusferien og madoplevelser Et forbruger- og producentperspektiv Therkelsen, Anette; Halkier, Henrik Publication date: 2012 Document

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from

Læs mere

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser

Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 04, 2019 Ny paraplyorganisation på Sjælland Sørensen, Claus Hedegaard Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Sørensen, C. H. (Forfatter). (2014).

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Fritidslivet i bevægelse

Fritidslivet i bevægelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).

Læs mere

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015

Syddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015 Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen

Læs mere

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter

Aalborg Universitet. Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Aalborg Universitet Sammenhængen mellem bystørrelse og dårlige boliger og befolkningssammensætning i forskellige områder Andersen, Hans Skifter Publication date: 2012 Document Version Peer-review version

Læs mere

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014

Vi har teknikken klar til roadpricing. Jespersen, Per Homann. Published in: Altinget. Publication date: 2014 Vi har teknikken klar til roadpricing Jespersen, Per Homann Published in: Altinget Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jespersen, P.

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces. Nørreklit, Lennart. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Koncernledelsens strategimuligheder og dilemmaer i en radikal decentraliseringsproces Nørreklit, Lennart Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole

Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Aalborg Universitet Økonomiske effekter af udbud af driftsopgaver på det kommunale vej- og parkområde Lindholst, Andrej Christian; Houlberg, Kurt; Helby Petersen, Ole Publication date: 2015 Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær

Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær University Colleges Om teknologi, faglighed og mod - og lidt om at bage boller Geyti, Anna-Maj Stride; Larsen, Stina Meyer; Syse, Mette Damkjær Publication date: 2013 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre

Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 03, 2016 Ormebekæmpelse i vandværksfiltre Christensen, Sarah Christine Boesgaard; Boe-Hansen, Rasmus; Albrechtsen, Hans-Jørgen Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon

Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 16, 2017 Sammenhæng mellem aktivitet af metanoksiderende bakterier, opformeret fra sandfiltre på danske vandværker, og nedbrydningen af pesticidet bentazon Hedegaard,

Læs mere

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug Callesen, Ingeborg Publication date: 2009 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Callesen, I. (2009). Bioenergi

Læs mere

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai

BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Syddansk Universitet BT: Interview til artikle: FCK anholdt træningslejre på privat kongeligt anlæg i Dubai Hvidt, Martin Published in: Dagbladet BT Publication date: 2019 Document version Også kaldet

Læs mere

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007

University Colleges. Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta. Publication date: 2007 University Colleges Videreuddannelse i døvblindetolkning 2007-2008 Fischer, Jutta Publication date: 2007 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication Citation for pulished version

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi

Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2017 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Hels, Tove; Kristensen, Niels Buus; Carstensen, Gitte; Bernhoft, Inger Marie

Læs mere

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012.

Citation for published version (APA): Krull, L., (2012). Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/ , 13 s., nov. 02, 2012. Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Tønder Banks konkurs 2/11-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version

Vejledning til det digitale eksamenssystem. Heilesen, Simon. Publication date: Document Version Peer-review version Vejledning til det digitale eksamenssystem Heilesen, Simon Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Heilesen, S. (2014). Vejledning til det digitale

Læs mere

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars

Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Aalborg Universitet Analyse af antal medarbejdere i forhold til balancen samt sammenkædning med instituttets finansieringsomkostninger Krull, Lars Publication date: 2016 Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004

Aalborg Universitet. Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper. Published in: Biblioteksårbog Publication date: 2004 Aalborg Universitet Web-statistik - og hvad så? Løvschall, Kasper Published in: Biblioteksårbog 2003 Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Roskilde University. Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring. Olesen, Henning Salling. Publication date: 1985

Roskilde University. Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring. Olesen, Henning Salling. Publication date: 1985 Roskilde University Voksenundervisning - hverdagsliv og erfaring Olesen, Henning Salling Publication date: 1985 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Olesen,

Læs mere

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)].

Citation (APA): Bechmann, A. (2015). Produktionsvurdering [Lyd og/eller billed produktion (digital)]. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Produktionsvurdering Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication Citation (APA): Bechmann, A. (2015).

Læs mere

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler

Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 16, 017 Solvarmeanlæg ved biomassefyrede fjernvarmecentraler Heller, Alfred Publication date: 001 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 21, 2017 Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013 Rasmussen, Thomas Kjær; Aabrink, Morten; Nielsen, Otto Anker Publication date: 2014 Document Version Publisher's

Læs mere

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi

Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 05, 2019 Fra røg til dårlig fisk: DTU-studerende finder nye anvendelser for sensorteknologi Lassen, Lisbeth Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 28, 2018 Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering Sørup, Hjalte Jomo Danielsen; Arnbjerg-Nielsen, Karsten;

Læs mere

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit

Lassen, Anne Dahl; Christensen, Lene Møller; Trolle, Ellen. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link back to DTU Orbit Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 17, 2019 Sammenhæng mellem brugen af økologiske varer og hhv. opfyldelsen af principperne for sund mad og en meget høj grad af fokus på madspild på skoler, ungdomsuddannelser

Læs mere

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer

FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 05, 2017 FFIII - Nye trends: Baggrund for udvikling af beslutningsværktøjer Hansen, Tina Beck; Møller, Cleide Oliveira de Almeida Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner

En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner En dialektisk ramme for analyse af sundhedsforståelser i socialpædagogiske specialinstitutioner Kristensen, Kasper Andreas Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014

Aalborg Universitet. NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard. Publication date: 2014 Aalborg Universitet NOTAT - Projekt Cykeljakken Lahrmann, Harry Spaabæk; Madsen, Jens Christian Overgaard Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg

Læs mere

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD

Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 12, 2017 Projekteringsværktøj for husstandsmøller: Online WAsP Et nyt initiativ fra DTU og EMD Bechmann, Andreas Publication date: 2015 Document Version Accepteret

Læs mere

Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015

Danish University Colleges. Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015 Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished

Læs mere

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle?

Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2017 Overlevelse af sygdomsfremkaldende bakterier ved slangeudlægning og nedfældning af gylle? Jensen, Annette Nygaard Publication date: 2014 Link to publication

Læs mere

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0

Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2017 Struktur for samkøring af Family Tables og Top Down Design under brug af Wildfire 5.0/Creo 1.0 Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2012 Document

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Røntgenundersøgelse af lungerne Bedre billeder og mindre dosis til patienten Debess, Jeanne Elisabeth; Vejle-Sørensen, Jens Kristian; Johnsen, Karen Kirstine; Thomsen, Henrik

Læs mere

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009

University Colleges. Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne. Publication date: 2009 University Colleges Hvem skal lære hvem hvad og hvorfor? Hansen, Sanne Lillemor; Schneider, Hanne Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 18, 2017 Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller Vilhelmsen, Troels; Marker, Pernille Aabye; Foged, Nikolaj;

Læs mere

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover

Uheldsmodeller på DTU Transport - nu og fremover Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 på DTU Transport - nu og fremover Hels, Tove Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hels,

Læs mere

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling

Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2017 Communicate and Collaborate by using Building Information Modeling Mondrup, Thomas Fænø; Karlshøj, Jan; Vestergaard, Flemming Publication date: 2012 Document

Læs mere

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Grundbrud Undervisningsnote i geoteknik Nielsen, Søren Dam Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Hver dag skal være som på skabelsens første morgen... Om hvordan skabende processer danner betydning for de kunstneriske, naturfaglige, håndværksmæssige og tekniske faglige aspekter

Læs mere

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri

Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,

Læs mere

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum

Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Syddansk Universitet Samfundsmæssige omkostninger og kommunale udgifter ved udvalgte risikofaktorer Koch, Mette Bjerrum Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S., (2012). Den Kreative Platform i fagfaglig undervisning, 5 s.

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S., (2012). Den Kreative Platform i fagfaglig undervisning, 5 s. Aalborg Universitet Den Kreative Platform i fagfaglig undervisning Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to

Læs mere

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Aalborg Universitet Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen Published in: Altinget.dk Publication date: 2010 Document Version Også

Læs mere

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben

Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Aalborg Universitet Fire anbefalinger til ledelsen ved implementeringen af store IKT systemer Hansen, Morten Balle; Nørup, Iben Published in: Politologisk Aarbog Creative Commons License Ikke-specificeret

Læs mere

Multiple-level Top-down design of modular flexible products

Multiple-level Top-down design of modular flexible products Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2019 Multiple-level Top-down design of modular flexible products Christensen, Georg Kronborg Publication date: 2015 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Christensen,

Læs mere

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi

Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 08, 2017 Metanscreening på og omkring Hedeland deponi Mønster, Jacob; Scheutz, Charlotte Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back

Læs mere

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Undervisning som interaktion Keiding, Tina Bering Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication

University Colleges. Leg og læring Pedersen, Annette. Published in: Reflexen. Publication date: 2008. Link to publication University Colleges Leg og læring Pedersen, Annette Published in: Reflexen Publication date: 2008 Link to publication Citation for pulished version (APA): Pedersen, A. (2008). Leg og læring. Reflexen,

Læs mere

Komponenter og delsystemer

Komponenter og delsystemer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 10, 2017 Komponenter og delsystemer Jensen, Peter Hjuler Publication date: 2010 Link to publication Citation (APA): Hjuler Jensen, P. (2010). Komponenter og delsystemer

Læs mere

Danish University Colleges

Danish University Colleges Danish University Colleges Parat til vurdering af forventet funktionsevne i EPJ Evaluering af Projekt Ergoterapeuter parat til vurdering af funktionsevne i EPJ med fokus på MedCom s funktionsevnevurdering

Læs mere

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat

Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2019 Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle, Ellen; Mejborn, Heddie Publication

Læs mere

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities

Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 23, 2015 Centre for IT-Intelligent Energy Systems for Cities Heller, Alfred Publication date: 2015 Document Version Author final version (often known as postprint)

Læs mere

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy

Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning General rights Take down policy Aalborg Universitet Fotoalbum og almindelig fremvisning Trettvik, Johan Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 31, 2016 Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Petersen, Jens Højslev; Greve, Krestine Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link

Læs mere

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvad er jeres udgangspunkt? En diagnose af virksomheden

Medarbejderinddragelse i produktinnovation Hvad er jeres udgangspunkt? En diagnose af virksomheden Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 28, 2017 Hvad er jeres udgangspunkt? En diagnose af virksomheden Jensen, Christian Schou; Jensen, Anna Rose Vagn; Broberg, Ole Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer

Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 04, 2019 Renovering af skoleventilation Elevernes velvære og præstationer Toftum, Jørn; Wargocki, Pawel Published in: H V A C Magasinet Publication date: 2017 Document

Læs mere

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis?

Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2017 Ja! Til driftsvenligt byggeri på DTU - men hvordan i praksis? Rasmussen, Helle Lohmann; Nielsen, Susanne Balslev; Møller, Anders B. Published in: FM Update

Læs mere

Energiøkonomisk boligventilation

Energiøkonomisk boligventilation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 15, 2015 Energiøkonomisk boligventilation Nielsen, Toke Rammer Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter

Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter Et ønske om forbybelse de studerendes forventninger til deres studier på universitetet Ulriksen, Lars Molter Published in: Ungdomsforskning Publication date: 2000 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012

Aalborg Universitet. Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine. Publication date: 2012 Aalborg Universitet Organisering af projektudvikling - KulturarvNord Mark, Stine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University

Læs mere