Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie. Rakettens historie. Mål. Materialer. Tid. Uddrag fra Fælles Mål for faget Historie"

Transkript

1 Rakettens historie Mål At synliggøre, hvordan rakettens udvikling i moderne tid har været med til at forme vores historie og det samfund, vi lever i. At eleverne får viden om, hvordan raketteknologien har udviklet sig gennem tiderne. At synliggøre, hvordan rakettens udvikling afspejler det teknologiske niveau på forskellige tidspunkter i historien. At give eleverne mulighed for i praksis at bygge og affyre en modelraket. Materialer Uddrag fra Fælles Mål for faget Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. 1 stk. Alpha III Bulk Pack med 12 stk. raketter 1 stk. A8-3 raketmotorer Bulk Pack 24 stk. 1 elektronisk tændingssystem 1 affyringsrampe Flipoverark, malertape, tuschpenne, lim og farver Tid Fire lektioner Lektion 1 og 2: Udarbejdelse af historisk vægfrise å baggrund af hjemmeopgaver Lektion 3 og 4: Raketbygning og affyring 1

2 Baggrund Periode 1: De tidligste raketter (før år 1232) Oprindelsen af moderne raketter kan spores tilbage til Grækenland og Kina. En af de første rapporter om raket flyvning handler om en fugl lavet af træ. Romeren Aulus Gellius fortæller historien om grækeren Archytas fra Tarent. Et område, der nu er en del af det sydlige Italien. Omkring 400 f.kr. underholdt Archytas byens borgere ved at flyve med en træ- due. Fuglen fløj langs kabler og bevægede sig fremad ved at lukke damp ud (action- reaktion- princippet). Omkring tre hundrede år efter duen byggede en anden græker Hero fra Alexandria en tilsvarende raketlignende genstand kaldet en aeolipile, der også brugte damp som drivmiddel. Efter fastgørelse af en kugle på toppen af en kedel, blev der tændt ild under kedlen for at udvikle damp. Dampen passerede gennem rør til kuglen og videre ud gennem to L- formede rør på hver side af kuglen. Det er det, vi i dag kalder en Hero motor. De historiske optegnelser af forskellige kulturer viser, at raketlignende genstande optrådte fra tid til anden. Det er uklart, hvornår de første rigtige raketter blev udviklet. I virkeligheden kan de første rigtige raketter har været resultatet af uheld. I det første århundrede e.kr. brugte kineserne ofte en simpel form for krudt til religiøse og andre festlige formål. De fyldte bambusrør med en krudtblanding og smed dem ind i et bål for at skabe eksplosioner. Nogle af rørene eksplodere ikke men fløj i stedet ud af ilden. De blev drevet frem at gnister og gasser fra den brændende krudtblanding. Kineserne begyndte at eksperimentere med krudt- fyldte rør. Disse blev til sidst bundet fast til pile, som så kunne affyres med bue. Senere fandt Kineserne ud af, at de krudtfyldte rør kunne flyve selv. De blev forløberen til moderne raketter. Periode 2: Fra senmiddelalder til Newton (år 1232 til 1686) I 1232 begyndte kineserne at bruge raketter i en krig mod mongolerne. i slaget ved Kai- Keng drev de mongolerne tilbage med en spærreild af flyvende ildpile. Ildpilene var en simpel form for raket med fast brændstof. Raketten var et rør, der var fastgjort på en pind. Røret var udhulet i den ene ende og fyldt med krudt. Den anden ende var åben. Når krudtet blev antændt frembragte det gas, ild og røg, der blev presset ud af den åbne ende. På den måde skabtes den fremdrift, der fik raketten til at flyve. Pinden, den var monteret på, sikrede at den var nogenlunde retningsstabil. Det er nok tvivlsomt, om disse ildpile gjorde stor fysisk skade på mongolerne. Men den psykologiske chokeffekt kan have været betydelig. 2

3 Efter slaget ved Kai- Keng lavede mongolerne deres egne raketter. Og det kan have været mongolerne, der var ansvarlige for at sprede raketter til Europa. Der er mange overleveringer, der beskriver raketeksperimenter fra det 13. til det 15. århundrede. I England arbejdede en munk ved navn Roger Bacon f.eks. på forbedrede former for krudt, som i høj grad øgede raketternes rækkevidde. I Frankrig opdagede Jean Froissart, at mere præcise flyvninger kunne opnås ved at sende raketter gennem rør. Froissarts idé var forløberen for den moderne bazooka. Indtil dette tidspunkt blev raketter brugt til fyrværkeri eller krig. En gammel kinesisk legende fortæller, at raketter også blev brugt til transport. I følge legenden skulle en mindre kendt kinesisk embedsmand ved navn Wan Hu og hans assistenter have lavet en raket- drevet flyvende stol ved at binde to store drager og 47 ildpile- raketter til en stol. Da flyvningen skulle finde sted, sad Wan Hu i stolen og signalerede til sine 47 assistenter, at de skulle antænde raketterne. Alle assistenterne - hver med en fakkel - styrtede frem for at tænde hver deres raket på samme tid. Der lød et højt brag og store bølgende skyer af røg fyldte luften. Da røgen havde lagt sig, kunne man ikke finde Wan Hu eller hans stol nogen steder. Ingen ved med sikkerhed, hvad der skete. Hvis dette virkelig fandt sted, har Wan Hu og hans stol sandsynligvis ikke overlevet eksplosionen. Periode 3: Grundlaget for moderne raketter (år 1687 til 1897) Grundlaget for moderne raketter blev etableret i slutningen af det 17. århundrede af den engelske videnskabsmand Sir Isaac Newton ( ). Han opstillede tre videnskabelige love (Newtons love om bevægelse). Disse love forklarer, hvordan raketter opfører sig både i Jordens atmosfære og i det ydre rum. Newtons love begyndte snart at påvirke udviklingen af raketter. I 1720 byggede den hollandske professor William Gravesande propeldrevne modelbiler, der blev drevet frem af damp. Der blev gennemført raketeksperimenter i Rusland og Tyskland med raketter, der vejede over 45 kg. Nogle af disse raketter var så kraftige, at de frigjorte gasser fra dem efterlod dybe huller i jorden allerede, inden de lettede. Raketter oplevede et kort come back som våben i krig i slutningen af det 18. århundrede og begyndelsen af det 19. århundrede. Indiske raket- affyringer mod briterne i 1792 og 1799 var så vellykkede, at den engelske artilleri ekspert oberst William Congreve begyndte at designe raketter til det britiske militær. Congreve- raketterne var meget effektive i krig. Disse raketter blev affyret fra britiske skibe mod Fort McHenry i krigen i

4 Selv Congreve- raketterne var ikke særligt nøjagtige. Mange forskere rundt om i verden arbejdede på at forbedre nøjagtigheden. I England udviklede William Hale f.eks. en teknik kaldet "spin stabilization". Teknikken får raketten til at rotere som en riffelkugle under flyvningen. Mange raketter bruger stadig varianter af denne metode i dag. Periode 4: Første halvdel af den 20. århundrede (år 1898 til 1945) I 1898 forudsagde den russiske lærer Konstantin Tsiolkovsky ( ), at rummet en dag ville blive udforsket ved hjælp af raketter. I 1903 foreslog Tsiolkovsky brugen af flydende brændstof for, at raketter kunne opnå en større rækkevidde. Han fastslog, at kun hastigheden hvormed gasserne undslap var det, der begrænsede en rakets rækkevidde. På grund af hans forskning og ideer betragtes Tsiolkovksy som faderen til moderne rumfart. I begyndelsen af det 20. århundrede udførte amerikaneren Robert H. Goddard ( ) eksperimenter med raketter. Han var interesseret i, hvordan man kunne få raketter til at flyve højere. Han udgav i 1919 et skrift kaldet "Metode til at opnå store højder". Skriftet indeholdt flere konklusioner, der var vigtige for raketflyvning. En konklusion var, at en raket opererer med større effektivitet i et vakuum end i luft. Han sagde også, at raketter med flere trin var den bedste måde at opnå store højder og at hastigheden, der er nødvendig for at undslippe Jordens tyngdekraft, kan opnås på denne måde. Goddards første forsøg var med fast brændstof. Han begyndte at afprøve forskellige former for fast brændstof og måle udstødnings hastigheder i Mens han afprøvede raketter med fast brændstof, konkluderede han, at en raket kan fremdrives bedre med flydende brændstof. Indtil dette tidspunkt havde ingen haft succes med at bygge en raket med flydende brændstof. Det var meget vanskeligere at bygge raketter med flydende brændstof, fordi det bl.a. kræver brændstof, ilttanke, turbiner og forbrændingsmotorer. Den 16. marts 1926 gennemførte Goddard den første vellykkede flyvning med en raket med flydende brændstof. Den blev drevet af flydende ilt og benzin. Flyvningen varede kun i 2,5 sekunder og raketten fløj 12,5 meter op i luften og landede 56 meter væk. Ikke særligt imponerende. Men denne raket blev forløberen for en ny æra i raketflyvning. Robert Goddard eksperimenterede med flydende brændstof i mange år. Hans raketter voksede sig større og fløj højere. Han byggede et gyroskop system til at styre raketten og en lastsektion til videnskabelige instrumenter. Han lavede også faldskærmssystemer, der returnerede hans raketter og instrumenter sikkert tilbage til Jorden. Robert Goddard kaldes den moderne rakets fader. 4

5 Hermann Oberth ( ) er en anden stor rumfarts- pionér. I 1923 udgav han bogen "The Rocket Into Planetary Space" om raketdrevne rejser til det ydre rum. Bogens teorier svarede til dem, der blev fremsat af Goddard. Den omfattede teorier om virkningerne af rumflyvning på den menneskelige krop. Oberth tog afsæt i gennemprøvede teorier om, at raketter kunne flyve hurtigere end sin udstødningsgas og kunne operere i et vakuum. Han havde også teorier om at sætte satellitter i rummet. Hans skrifter var vigtige, fordi de inspirerede til dannelsen af mange små raket- sammenslutninger rundt om i verden. I Tyskland dannede man sammenslutningen "Verein fur Raumschiffahrt", der senere førte til udviklingen af V- 2 raketten. Tyskerne brugte V- 2 raketter mod London under Anden Verdenskrig. V- 2 var et resultat af et møde i 1937 mellem tyske ingeniører og videnskabsfolk - herunder Oberth - i Peenemünde på bredden af Østersøen. Under ledelse af Wernher von Braun byggede og opsendte videnskabsfolk og ingeniører den mest avancerede raket for sin tid. I forhold til dagens standarder var V- 2 raketten (i Tyskland kaldet A- 4) relativ lille. Den fløj på en blanding af flydende ilt og alkohol. V- 2 var et effektivt våben, der kunne ødelægge hele bydele. Heldigvis for de allierede styrker og London kom raketten for sent i krigen til, at den kunne ændre krigens udfald. Mod krigens slutning havde tyske raket- forskere planer om avancerede missiler, der kunne flyve over Atlanterhavet og lande i USA. Da Tyskland faldt, fandt de allierede mange ubrugte V- 2 raketter og komponenter. Mange tyske raket- videnskabsfolk, herunder Wernher von Braun, kom senere til USA. Andre tyske raket- forskere tog til Sovjetunionen. De tyske videnskabsmænd var overraskede over alle de fremskridt, Robert Goddard havde lavet med raketter. Periode 5: Moderne raketter (1946 til nu) Efter Anden Verdenskrig så USA og Sovjetunionen raketternes potentiale som militære våben og igangsatte ambitiøse raketprogrammer. I USA arbejdede man videre på Goddards ideer. Man udviklede en række mellemdistanceraketter og langtrækkende interkontinentale ballistiske missiler. Disse missiler blev fundamentet for det amerikanske rumprogram. Missiler fra programmet (Redstone, Atlas og Titan) blev anvendt til at sende astronauter ud i rummet. Den 4. oktober 1957 overraskede Sovjetunionen verden ved at sætte den første sattelit i kredsløb om Jorden. Sattelitten "Sputnik I" blev det første vellykkede skridt i kapløbet om rummet mellem de to nationer. Den kredsede om jorden på 96 minutter 17 sekunder. Mindre end en måned efter Sputnik I, sendte Sovjetunionen Sputnik II i kredsløb med en hund ved navn Laika. Laikas rigtige navn var Kudryabka, hvilket betyder små krøller. Raketten var ikke designet til, at Laika skulle vende tilbage til jorden. Dokumenter efter Den Kolde Krig viste, at Laika døde, da kølesystemet ikke længere kunne holde temperaturen i hendes rumkapsel under 40 grader. Hun overlevede i rummet i syv dage. 5

6 Den 31. januar 1958 lancerede USA Explorer I. I oktober 1958 skabte USA National Aeronautics and Space Administration (NASA). NASA har (officielt) en fredelig udforskning af rummet til gavn for hele menneskeheden som erklæret mål. Raketter har sendt mange mennesker og maskiner ud i rummet. Astronauter har været i kredsløb om Jorden og er landet på Månen. Robot rumfartøjer har rejst til andre planeter som Mars. Rummet er åbnet for forskning og kommerciel udnyttelse. Satellitter har hjulpet forskerne med at lære mere om vores verden, forudsige vejret og binde hele verden sammen med kommunikation. Fordi der var stor efterspørgsel efter stadig større lastkapacitet, er en bred vifte af alsidige og kraftfulde raketter blevet udviklet. Den videnskabelige udforskning af rummet med robot rumfartøjer fortsætter i et hurtigt tempo. Aktiviteter Step 1: Lærerens forberedelse Step 2: Elevernes hjemmeopgave (inden første lektion) Step 3: Lektion 1 og 2: Udarbejdelse og analyse af vægfrise på baggrund af hjemmeopgaver Step 4: Lektion 3 og 4: Raketter i praksis - byg og affyr en raket 6

7 Step 1 Lærerens/underviserens forberedelse Følgende punkter er vigtige for lærerens forberedelse: a) Anskaf og afprøv de nødvendige raketter i god tid, før du skal bruge dem til undervisningen. Gerne 14 dage før. Det er vigtigt, at du selv har prøvet at samle og affyre den rakettype, du skal bruge senere i undervisningen. Det giver dig et præcist billede af den tid, der skal afsættes, opgavens kompleksitet og eventuelle opmærksomhedspunkter samt praktiske forhold, der skal være på plads, når raketten skal samles (f.eks. lim, saks og batterier) og affyres (f.eks. sikkerhedskrav og krav til affyringsstedet). b) Læs "Sikkerhedsprincipper for modelraketter": At bygge og affyre modelraketter er en sikker aktivitet, når blot sikkerhedsprincipperne følges. Det er vigtigt, at du læser principperne grundigt og planlægger din undervisning, så sikkerheden er i top. Bemærk f.eks. at modelraketter kun må affyres ved relativ svag vind. Det betyder, at du ikke altid kan planlægge præcist, hvornår du kan teste (under forberedelsen) og affyre (i forbindelse med undervisningen) raketter. Sørg for at have en plan B (en alternativ lektion) klar, hvis det skulle ske, at der er for meget vind den dag, du skal affyre raketter som en del af undervisningen. c) Forbered med afsæt i punkt a) og b) ovenfor de 4 lektioner. Brug eventuelt de følgende steps som inspiration til din forberedelse. 7

8 Step 2 Elevernes hjemmeopgave (inden første lektion) Hver elev tager afsæt i en af de 5 ovennævnte tidsperioder og forbereder følgende opgaver (brug Internettet): a) Rakettens udvikling: Find de 5 vigtigste begivenheder i rakettens udvikling i den valgte periode. Find 5 billeder på Internettet, der illustrerer disse begivenheder. Print de 5 billeder ud og tag dem med til undervisningen. b) Verdenshistoriens udvikling: Find de 5 vigtigste begivenheder i verdenshistorien i den valgte periode. Find 5 billeder på Internettet, der illustrerer disse begivenheder. Print de 5 billeder ud og tag dem med til undervisningen. c) Rakettens udvikling som spejl på historien: Tag afsæt i din research til punkt a) og b) og skriv mindst en side om, hvad der kendetegner den historiske udvikling og rakettens udvikling i den valgte periode og, hvordan disse to ting eventuelt hænger sammen. Print din side ud og tag den med til undervisningen. Step 3 Lektion 1 og 2: Udarbejdelse og analyse af vægfrise på baggrund af hjemmeopgaver Lektion 1: Udarbejdelse af vægfrise Byg en Alpha III raket. Placer den på en affyringsrampe på en fremtrædende plads i dit klasseværelse. Forklar, at målene med de næste to lektioner er, at få et kronologisk overblik over rakettens udvikling. Del eleverne op i grupper, der arbejder med hver deres tidsperiode således, at f.eks. de elever, der har arbejdet med den første tidsperiode er i samme gruppe. Giv hver gruppe to flipoverark, saks, tuschpenne, limstift og farver. Opgaven for hver gruppe er: at lave to collager/plakater (lavet på hver sit flipoverark, der er lagt på langs), hvor man bruger de medbragte billeder og forberedelsen fra hjemmeopgaven suppleret med farver, ord og tegninger. Tidsperioden noteres på toppen af hvert flipoverark. 8

9 den ene plakat/collage skal illustrere rakettens udvikling i den givne tidsperiode. den anden plakat/collage skal illustrere væsentlige begivenheder i verdenshistorien i den givne periode. de sidste 5 minutter af lektion 1 bruges til at lave en samlet vægfrise for alle 5 tidsperioder, som klæbes op (i kronologisk rækkefølge med verdenshistorien øverst) med malertape på en stor væg. Lektion 2: Fernisering og analyse af vægfrise Efter pausen fremlægger hver af de 5 grupper kort (5 minutter inkl. spørgsmål) deres bidrag til vægfrisen for resten af holdet, som kan stille spørgsmål. Dette kan med fordel gøres, mens alle står op ved vægfrisen. Efter fremlæggelsen går alle tilbage i de oprindelige grupper og arbejder 10 minutter med følgende spørgsmål: 1. Hvad er markant/springer i øjnene, når man ser på den samlede vægfrise? 2. Hvordan hænger rakettens udvikling sammen med den generelle udvikling i verdenshistorien? 3. Kan man tale om, at den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere? Hvad er gruppens holdning til dette? Der laves en kort opsamling i plenum af hver gruppes konklusioner samt en generel afrunding. 9

10 Step 4 Lektion 2 og 3: Raketter i praksis - byg og affyr en raket Byg raketter (60 minutter) Aktivitet a) For at demonstrere, hvordan raketter virker i praksis, skal de studerende bygge og affyre en modelraket. b) Del eleverne op i teams af 4-5 personer. Hvert team bygger en Alpha III raket med afsæt i de instruktioner (på engelsk) der medfølger samt din hjælp. Under Step 1 (Lærerens/underviserens forberedelse) fik du et overblik over alle de materialer, der skal være klar for, at raketten kan bygges (f.eks. lim, Stanley kniv, saks, engelsk ordbog og batterier) Affyr raketter (30 minutter) Forberedelse af affyringen 1) Forbered affyringsstedet før eleverne ankommer. Sæt din affyringsrampe og et kontrolbord op. Brug kridt eller mærkning for at markere en cirkel med en 20 meters sikkerhedszone omkring affyringsrampen, som alle (bortset fra den, der affyrer raketten) skal stå udenfor. Bemærk vindretningen og vindhastigheden. Hvis vinden er stærkere end 7,9 meter i sekundet (jævn vind), bør du udskyde din affyring. Det anbefales, at du peger affyringspinden lidt ind i vinden for at lette indsamlingen af affyrede raketter. På den måde lander de ikke helt så langt væk. 2) Brug andre voksne eller ældre elever som hjælpere. Gør (hvis det er muligt) en, der kender til raketter, til sikkerhedschef. Hun eller han inspicerer raketter inden affyring og sørger for, at motor og tændsats er korrekt monteret. Det kan være en god idé at få andre til at hjælpe dig med at styre begejstringen hos eleverne. 3) Sørg for at affyringsrækkefølgen er fastlagt på forhånd. Når man har med unge mennesker at gøre, ønsker alle at være først. Hvis du fastlægger rækkefølgen på forhånd, kommer du eventuelle problemer i forkøbet. Man kan bruge alfabetisk 10

11 rækkefølge, omvendt alfabetisk rækkefølge, alder, erfaring eller trække lod. Vælg metoden på forhånd og hold dig til den. 4) Sørg for at have ekstra batterier til dit elektroniske tændingssystem. Intet skuffer dine elever mere end, hvis motoren ikke kan starte. Ved affyring af en stor mængde af raketter, kan batterierne hurtigt blive flade. 5) Indstil affyringsrampen, så toppen af affyringspinden er over øjenhøjde. Behold sikkerhedskapslen på toppen af affyringspinden mellem affyringer. Selve affyringen 1. Gennemgå "Sikkerhedsprincipper for modelraketter" for alle. Bed alle om at underskrive principperne (i bunden af papiret) for at vise, at man vil overholde ALLE principperne. 2. Et par supplerende regler, som egner sig til affyringer for elever: a) Alle er fuldt opmærksomme hele tiden. b) Alle står udenfor sikkerhedszonen på 20 meter under affyringer bortset fra den, der affyrer raketten. c) For at undgå, at raketter bliver trådt på eller ødelagt, henter man sin egen raket.!"#$%!&'"()* +!,)%+!-(./012( )*%'&%&'( "!-1),3$+( 41-/)2)( (!""#$%&'( 11

12 Klargøring af raketter 1. Som gruppe forbereder I sammen raketterne til affyring. Følg instruktionerne til raketten med hensyn til, landingssystemet (faldskærm eller streamer), indsætning af motor, tændsats og plasticprop. a) krøl et stykke brandsikkert vat sammen og skub det ind i toppen af raketrøret. b) Fold faldskærmen eller streameren sammen. Den skal passe løst i raketrøret, så den nemt kan skubbes ned i røret. Fold faldskærmen efter de instruktioner, der fremgår af skærmen. c) Skriv navn og telefonnummer på raketten med en tuschpen. 2. Alle går til affyringsstedet. Når alle har indtaget deres pladser, kan affyringen begynde! 3. Flere ideer som kan krydre din affyring. Brug flag til at markere, hvor raketter lander og se, hvilken raket der lander tættest på et på forhånd afmærket målområde. Brug en højdemåler (Altimeter - kan købes hos WILDTOYS) og registrer den maksimale højde, som hver enkelt raket opnår. 12

Op, ned og hele vejen rundt om Newton

Op, ned og hele vejen rundt om Newton Op, ned og hele vejen rundt om Newton Mål At eleverne får viden om de tre fysiske love for legemers bevægelse fremsat af Isaac Newton i 1687. At give eleverne mulighed for at demonstrere, hvordan alle

Læs mere

Metoder til beregning af en rakets højde

Metoder til beregning af en rakets højde Metoder til beregning af en rakets højde Mål At eleverne får viden om hvilke data, der skal indsamles for at beregne flyvehøjden på en raket. At eleverne får viden om, hvordan man kan beregne, hvor højt

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori

digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Vægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

MARINE COMMANDER 2000

MARINE COMMANDER 2000 MARINE COMMANDER 2000 VEJLEDNING A. Spillets formål Hver spiller har sin egen flåde, som man placerer uden at modstanderen kan se, hvor man lægger sine skibe. Når flåderne er på plads, så gælder det for

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1.

Stephanie S. Gregersen Frederik M. Klausen Christoffer Paulsen. Ballonprojekt 2010. Matematik Fysik Kemi Teknologi. HTX Roskilde 1. Ballonprojekt 2010 Matematik Fysik Kemi Teknologi 2 0 1 0 HTX Roskilde 1.5 1 Indholdsfortegnelse: Ballonprojekt 2010...1 Indholdsfortegnelse:...2 Ballonens historie...3 Indledning/formål...4 Brainstorm

Læs mere

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B.

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6 Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. Bjarnø, DTU Space Præsentation Soyuz raketten Force og Ariane 5 Hvordan virker en

Læs mere

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Skibet skal sejle. Hej med dig!

Skibet skal sejle. Hej med dig! Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Matematik 9. - 10. klasse Matematik med Newton 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal bruge lommeregnere til denne opgave. Har de ikke lommeregnere, må de bruge deres mobiltelefoner.

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi Pædagogisk vejledning Historien om Tema: Fag: Målgruppe: Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi 2-3. Klasse Billedet er taget fra tv-udesendelsen Tv-udsendelse:

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

35,- PREMUIM FYRVÆRKERI KNALDGODE PRISER. Godt nytår med

35,- PREMUIM FYRVÆRKERI KNALDGODE PRISER. Godt nytår med 2015 PREMUIM FYRVÆRKERI HCA01-01 Håndlavede kvalitetsraketter som eksploderer i et kæmpe brag med fantastiske effekter. Maksimal tilladte krudtmængde! 1 Værdi kr. 249,95 BONUSBATTERI MEDFØLGER GRATIS VED

Læs mere

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap Hvad kan Jeg blive? Hvad skal jeg vælge? Hvem bliver jeg så... og er det så det rigtige rigtige? Kan jeg blive forkert af at vælge forkert? Er løbet kørt hvis jeg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Salgsted: Partivarehuset, Hasselvej 13, 8620 Kjellerup partivarehuset@gmail.com

Salgsted: Partivarehuset, Hasselvej 13, 8620 Kjellerup partivarehuset@gmail.com Partivarehuset FYRVÆRKERI Salgsted: Partivarehuset, Hasselvej 13, 8620 Kjellerup partivarehuset@gmail.com 01. Lille børnepakke uden lunte Pris: 29 kr. 06. Kæmpe knaldperler Pris pr. æske: 10 kr. 02. Ghostcrackers

Læs mere

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet.

NyCigaret.dk. NyCigaret er resultatet af mange års forskning og udvikling af produktet. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg. NyCigaret kan man ikke kæderyge på NyCigaret

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21

MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 MIG-21 Dette fly er et MIG-21. Dette fly er fra Rusland. Det er et kamp-fly. MIG-21 er med i krig. Det er et rus-sisk kamp-fly. Det før-ste MIG-21 fly blev lavet i 1956. I 1985 holdt man op med at lave

Læs mere

Energiopgave til uge 44

Energiopgave til uge 44 Energiopgave til uge 44 Sonja Prühs Opgave 1) Beskriv en energistrøm med de forskellige energiformer energistrømmen går igennem fra solen til jorden og tilbage til universet. Energistrømmen I vælger skal

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR

Refleksion. En målrettet udviklingsmodel. Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR Refleksion En målrettet udviklingsmodel Af Martin Pedersen Stub VEJEN DAGPLEJEKONTOR INTORDUCTION Refleksion En Målrettet Udviklingsmodel er et værktøj, der skal hjælpe dig til at lave målrettede strukturerede

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!

Broer. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses! Broer Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

MJPower engineering Ecu Link.

MJPower engineering Ecu Link. MJPower engineering Ecu Link. Trin for trin instruktioner. I dette eksempel starter vi med at teste en cykel med et Power Commander nul map. Man er nødt til at have en præcis omdrejningstal registrering,

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Timon og Pumbas råd om brandsikkerhed

Timon og Pumbas råd om brandsikkerhed Timon og Pumbas råd om brandsikkerhed Timon og Pumba har lært en masse om brandsikkerhed. Gør sætningerne færdige ved at indsætte de ord, der står i skemaet. Du skal kun bruge hvert ord én gang. røgalarm

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Glide stykke og nålerør

Glide stykke og nålerør Glide stykke og nålerør Mens vi venter på at lejerne tørre, kan vi passende gå videre med et par småting på pan en. (Den anden chassis halvdel.) Når bilen er samlet, er der erfaring for at pan en rent

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd

Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

ROd alarm / R D O MK A E T I

ROd alarm / R D O MK A E T I ROd / alarm T D A O M K E R I Indhold Bevægelsesøvelse. Rammefortællingen er, at elevernes rettigheder er blevet stjålet og skilt ad, derfor skal de løbe rundt til forskellige poster og finde dem igen,

Læs mere

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT

AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT 5/5-2017 AFSLUTTENDE PROJEKT KOM/IT Daniel & Frederik Klasse 1.1 Indledning Vi startede med at få valget stillet om vi ville lave noget med e-learning, databehandling og præsentation eller vi kunne lave

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst

8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst 8 Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Af Lasse Klarlund Jensen Seattle en teknisk perle på USA s vestkyst Mange flyselskaber lokker med billige flybilletter til USA s østkyst for lidt under 3.000

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på.

Tillykke med dit fravalg af almindelig rygning, og velkommen til simuleret rygning, en lugtfri anderledes måde at ryge på. NyCigaret.dk Med NyCigaret bliver du FRI for : Røg : Lugt : Tjære : Kulilte: Askebægre : Dårlig ånde : Lightere Ryg NyCigaret hvor du vil NyCigaret simulerer røg, ved at omdanne luft til damp NyCigaret

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign.

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign. 1 ÅRETS 2015 TA FAT OM EN KOREOGRAFI OG KONCEPT: THOMAS EISENHARDT INTRO Gå rundt ml. hinanden lav high fi ves Space lyd 1 Space lyd 2 Space lyd 3 BILLEDE: Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen

Læs mere

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden

Lærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov.

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. MÅLGRUPPE StoryBoards 2 er til elever i alle aldre med alle

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Superheroløb: Materialer. Pointkort Slik Kort over Christianslyst. Post 1 Gaffatape Plastikposer i gul, blå og rød Sminke (skole) Eddings Hårgel

Superheroløb: Materialer. Pointkort Slik Kort over Christianslyst. Post 1 Gaffatape Plastikposer i gul, blå og rød Sminke (skole) Eddings Hårgel Superheroløb: Materialer Pointkort Slik Kort over Christianslyst Post 1 Gaffatape Plastikposer i gul, blå og rød Sminke (skole) Eddings Hårgel Post 2 Evt. Båndoptager Evt. Cd med superhero-musik Post 3

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015

BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015 BESØG I RAKETMADSEN S RUMLABORATORIUM REFSHALEØEN ONSDAG DEN 18. NOVEMBER 2015 Kære senior Seniorklubbens næste besøg bliver hos Raketmadsen - med e erfølgende frokost på Restaurant Lyne en. Peter Madsen

Læs mere

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN!

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN! FYRVÆRKERI AVIS 2014 1 KL. 24 RAKETTEN! Beijing 4 kugleraket Guld Camuro med stort udkast, som daler langsomt ned fra himlen. NEM: 71 gr. Mål: L 120 cm Normalpris kr. 99,95 TILBUD 69 95 Hos Krudtkongen

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

Stræk og bøj et eventyr

Stræk og bøj et eventyr Stræk og bøj et eventyr Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. Vi varmer kroppen let op og skifter så mellem dans, bevægelse og refleksion, således at eleverne udforsker

Læs mere

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt

DSF retningslinjer for juniordykning - generelt DSF retningslinjer for juniordykning - generelt Juniordykning er ikke en integreret del af kurset for voksne. Fremgang og indhold er specifikt for juniorer. Træningsprogrammet til juniordykkere henvender

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere