Udvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)
|
|
- Sten Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende: indholdet af læseplan i historie og samfundsfag retningslinier for udarbejdelse af projektopgave for elever afvikling af projektopgave evaluering af projektopgave 8. kl. projektopgave Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende) Bekendtgørelsen trådte i kraft I medfør af 13, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 313 af 19. april 2006, fastsættes: 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, som er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Stk. 2. Det overordnede emne skal kunne perspektiveres og lægge op til formulering af delemner med problemstillinger, der inddrager stofområder, metoder, arbejds- og udtryksformer fra flere fag og samfundsområder samt giver udfordringer til den enkelte elev. 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven. Stk. 2. Lærerne skal i løbet af projektugen give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne behov og forudsætninger, jf. folkeskolelovens 18, med hensyn til 1) indkredsning af problemstillingen, 2) afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til problemstillingen, 3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer, 4) valg og brug af indhold og metoder, 5) valg og brug af kilder og materialer, 6) valg og brug af udtryksform, 7) fremstilling af produkt og 8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen, jf. 7. 1
2 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest i uge, før de skriftlige prøver finder sted. 6. Projektopgaven skal resultere i en fremlæggelse, hvor produkt og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som stilles til rådighed. 7. Projektopgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og med en karakter. Stk. 2. Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af 1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder, 2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet, 3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform, 4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Stk. 3. En samlet vurdering af de fire områder ligger til grund for både den skriftlige udtalelse og karakteren. 8. Efter elevens valg kan udtalelsen og/eller karakteren påføres afgangsbeviset. Meddelelse herom skal gives inden den 1. juni. 9. Skolens leder er ansvarlig for, at projektopgaven afholdes efter gældende bestemmelser. Stk. 2. Skolens leder beslutter i tilfælde af en elevs sygdom eller andet fravær, om denne skal gives mulighed for at afvikle arbejdet uden for det fastsatte tidsrum for afvikling af projektopgaven. 10. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i denne bekendtgørelse. 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr af 13. december 2004 om projektopgaven i 9. klasse. Undervisningsministeriet, den 7. juni 2006 Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør 2
3 Udvalget er nået frem til følgende: Udvalget henviser til bekendtgørelsen som vi naturligvis følger på Davidskolen. Udvalget ønsker dog nærmere at præcisere følgende vedrørende de 5 ovenfor nævnte punkter, som her er slået sammen til 4 punkter: Indholdet af læseplan i historie og samfundsfag Da bestemmelserne om projektarbejde endnu en gang er blevet ændret, og kravet om historisk og samfundsfagligt indhold er blevet fjernet, er det ikke længere påkrævet af hensyn til projektarbejde at ændre læseplaner i historie og samfundsfag. Om det er påkrævet at ændre omtalte læseplaner af andre grunde har udvalget ikke beskæftiget sig med. Retningslinier for udarbejdelse af projektopgave for elever og afvikling af projektopgave Klasselærer i 8. kl. tager initiativ til sammen med klassens lærere og elever at få det overordnede emne for projektarbejdet i 9. kl. valgt i foråret i 8. kl. senest i april måned. Faglærerne indarbejder derefter relevant stof i fagenes årsplaner for 9. klasse. I 9. klasse vælges delemner senest i næstsidste uge af november, Emnerne offentliggøres for lærere og klassekammerater på lærerkonference og klassekonference i Skolekom. Inden udgangen af november fordeles elevgrupperne på vejlederne. I lærernes arbejdstidsplaner skal være indarbejdet 2 projektforberedelsesdage, hvor der pr. klasse er 2 vejledere til rådighed hele dagen. Den første projektforberedelsesdag ligger på en af de første skoledage efter nytår. På denne dag arbejdes med problemformuleringer. Den anden projektforberedelsesdag ligger ca. en uge senere. Her skal problemformuleringer gøres færdige og arbejdsplaner startes op. På en af de to projektforberedelsesdage skal eleverne desuden have en orientering om, hvad der lægges vægt på ved bedømmelsen (se bekendtgørelsen 4). Eleverne orienteres ligeledes om deres mulighed for at søge hjælp på der er en del af som betales og redigeres af undervisningsministeriet. Selve projektugen ligger omkring begyndelsen af februar og er på 5 arbejdsdage (mandag til fredag). Fremlæggelsen sker om mandagen i umiddelbar forlængelse af projektugen. Elevernes arbejdsplaner skal være detaljerede og bl.a. indeholde oversigt over aftaler og materialeliste bredt forstået. ( Hvad skal skaffes hjem? Hvilke AV -midler skal benyttes? Biblioteksbøger? mv.). Som bilag er vist et eksempel på et skema, der kan benyttes som arbejdsplan. Skemaet kan printes ud, eller det kan benyttes som Word - fil. I sidstnævnte tilfælde er der den fordel, at rubrikkerne udvides automatisk efter behov. Den højre kolonne er tænkt som en form for logbog. På er hentet både beskrivelsen af en problemstilling, et godt produkt og de følgende eksempler på produkter. Bilaget Skema til problemstilling er hentet fra samme hjemme side. 3
4 Problemstilling En af de værste hurdler i projektopgaven er for mange selve problemstillingen. Det kan kræve et stort arbejde at lave den, og som regel skal man regne med at lave den om flere gange. Imidlertid er det noget af det vigtigste i hele projektopgaven, og når den er lavet (og godkendt), er en stor del af arbejdet allerede gjort, og det var al sliddet værd. For at nå så langt, skal man nemlig igennem mange overvejelser, stille sig selv spørgsmål og tænke hele projektopgaven grundigt i gennem. På den måde har man allerede overvejet mange synsvinkler, og det vil gøre arbejdet med selve projektopgaven meget lettere. En problemstilling sætter grænser for opgaven Man kan jo ikke undersøge alt. Den kan laves som et (sæt) spørgsmål, som man vil undersøge, vurdere og forsøge at besvare. Det er ikke altid, at man kan finde svaret på det, men at undersøgelse og analyse af området er selve opgaven, Man vælger sit delemne, fordi man ønsker at gå i dybden med det, og måske også undrer sig over noget. Sådan laves en problemstilling Man skal stille sig selv spørgsmål til de punkter, man vil undersøge. Disse spørgsmål skal formuleres til sætninger, hvormed man beskriver, hvad det er, man vil med sin projektopgave. Data og beskrivelse fx: Hvad er Hvem er Hvor er...? Hvorledes er...? Hvor mange...? Hvor stort...? Forklaringer: fx: Hvorfor...? Holdninger: fx: Er det rimeligt/godt/dårligt/ønskeligt, at...? Løsninger: fx: Hvordan kunne...? På hvilke måder vil...? Er det muligt, at...? Afgrænsning af emnet Man opstiller en (eller nogle få) problemstilling, så delemnet er dækket/afgrænset bedst muligt! Når man er færdig med din problemstillingen, og den er godkendt af lærere, er den bindende. Man kan kun ændre den undervejs, hvis man bliver enig med sin lærer om det. Bilag 1 Skema til problemstilling er hentet fra 4
5 Bilag 2 Arbejdsplan for projektopgave. Skemaet kan benyttes til planlægning. Den yderste kolonne til højre er beregnet til en logbog, hvor dagens arbejde kan opgøres. Denne kolonne kan evt. udelades. Hvad er et godt produkt? Man skal lave et konkret produkt, hvor man vælger udtryksform, og hvor man kan formidle indholdet af sin opgave. Der skal være sammenhæng mellem indholdet, som man har arbejdet med, produktet man fremstiller og fremlæggelsen, hvor man præsenterer både sit indhold og sit produkt. Produktet skal vise, hvad man har lært. Udtryksformen vælger man ud fra, hvordan man bedst kan formidle sit indhold. Det kan ofte være en god idé at vælge et billedligt, praktisk/musisk produkt, men kun hvis det er relevant for opgaven. Der er ikke noget krav om, at et produkt skal være praktisk/musisk. Det må gerne være skriftligt, men det vigtige er, at man vælger udtryksform i sit produkt efter, hvordan indholdet bedst formidles. Man bør også vælge efter sine styrkesider. Det nytter ikke, at man vælger en udtryksform, som man ikke behersker. Man kan ikke nå at blive dygtig til en udtryksform på en projektuge. Eksempler på produkter: tv-udsendelser tegning collage musik- og lysshow multimedieshow (fx PowerPoint) computergrafik udstilling papirklip uroer plakat malerier plakatsøjler koncerter skyggeteater et spil sange demonstrationer brochurer rollespil digte noveller aviser reklamer fotomontage bagning af kager udarbejdelse af kogebog spørgeskemaopgørelser hørespil musikvideo håndarbejde 5
6 Evaluering af projektopgave Fremlæggelsen af projektopgaven sker gruppevis for hele klassen og de involverede lærere. Der kan evt. inviteres andre gæster, fx forældrene. Fremlæggelsen bør holdes inden for min. pr. hold, idet det ikke er længden, men kvaliteten, der er afgørende. Bedømmelsen sker som angivet i bekendtgørelsens 7. Ved bedømmelsen lægges vægt på følgende 4 områder: 1. Det faglige indhold herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder. Indholdet vurderes efter: Danner problemstillingen grundlag for projektopgaven? Hvordan er fagligheden i tværfagligheden hvordan er fagenes viden, metoder og teknikker blevet brugt? Hvordan er opgaven disponeret? Er de brugte materialer relevante for problemstillingen, og er de brugt til at uddybe emnebehandlingen? 2. Arbejdsprocessen herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet. Arbejdsprocessen bedømmes efter: Hvordan er samarbejdsprocessen forløbet? Er problemerne undervejs blevet løst? Har processen været præget af engagement og kreativitet? Hvordan har samarbejdet med andre været? Hvor meget har eleven bidraget med (planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet)? Er arbejdsprocessen styret af eleverne på selvstændig vis? Er der søgt hjælp, når det var nødvendigt? 3. Formidlingen af det færdige resultat herunder produkt, udtryksform og fremlæggelsesform. Formidlingen bedømmes efter: Foreligger der et færdigt produkt? Er produktet relevant i forhold til emnet? Er emnebehandlingen alsidig og veldokumenteret? Er fremlæggelsen klar og veldisponeret? 6
7 Er fremlæggelsen interessevækkende? Er den efterfølgende argumentation for de fremførte synspunkter fyldestgørende? 4. Kvaliteten af det færdige resultat Dvs. sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor de fire områder vægtes ligeligt. Desuden kan der lægges vægt på, at eleven præsenterer noget selvstændigt, og at både arbejdet og fremlæggelsen passer til tidsrammen. Hvis elevens produkt indeholder væsentlige elementer fra et fag, bør faglærerne konsulteres af de lærere, der foretager bedømmelsen. Der gives både en skriftlig udtalelse og en karakter, begge dele individuelt for hver elev. Bilag 3 er et skema, der efter ønske kan benyttes til notater af lærerne ved overværelsen af fremlæggelsen. Bilag 4 kan evt. benyttes som forlæg til udtalelser. 8. kl. projektopgave Projektopgaven i 8. kl. gennemføres efter samme procedure som i 9. kl. Dvs. at klasselærer i 7. kl. tager initiativ til sammen med klassens lærere og elever at få det overordnede emne for projektarbejdet i 8. klasse fastlagt senest i april måned i 7. klasse, så lærerne efterfølgende kan indarbejde relevant stof i undervisningsplanerne for 8. kl. Selve projektugen i 8. kl. gøres én dag kortere end i 9. klasse. Dvs. at der i 8. kl. er 4 arbejdsdage og 1 fremlæggelsesdag. 7
Obligatorisk selvvalgt opgave OSO
Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereOm projektopgaven en obligatorisk selvvalgt opgave
PROJEKTOPGAVEN Projektopgaven på 9. klassetrin... 2 Vælg delemne... 5 Alene eller gruppe?... 6 Eksempel på en sådan kontrakt... 6 Problemformulering... 6 Produkt... 7 Hvad er et produkt?... 8 Eksempler
Læs mereUddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven
Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereArbejdshefte. Elevnavn: Makkere: Underemne:
Arbejdshefte Elevnavn: Makkere: Underemne: Arbejdsplan I de kommende uger skal I lave en projektopgave. Mange af forberedelserne skal laves derhjemme, så I skal selv aftale hvornår og hvor meget, I skal
Læs mereProjektopgaven på Forældreskolen
på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereKort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!
Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereObligatorisk selvvalgt opgave januar 2013
OSO-opgaven skal tage udgangspunkt i din uddannelsesplan samt dine oplevelser i brobygning og/eller praktik, og den skal vise, du har gjort dig nogle personlige overvejelser om, hvordan du kommer videre
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereObligatorisk Selvvalgt Opgave
Obligatorisk Selvvalgt Opgave Skoleåret 2013-2014 TCR TiendeklasseCenter Roskilde 22.11.2013 Obligatorisk selvvalgt opgave Værd at vide om OSO Denne pjece indeholder råd og vejledning til udførelse af
Læs mereDen obligatoriske selvvalgte opgave
Den obligatoriske selvvalgte opgave 1. Lovmæssige krav 2. Hvad gør g r vi år? 3. Hvad med næste n år? Hvad siger loven? 1 Hver elev på 10. klasse skal udføre en obligatorisk selvvalgt opgave som en del
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereLæseplan Tungelundskolen 2004
Læseplan Tungelundskolen 2004 1 Indhold: Forord... 3 Indledning... 4 Folkeskoleloven og projektarbejdsformen... 5 Formålsparagraffen...5 Øvrige paragraffer...5 Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse...5
Læs mereFolkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen
Folkeskolens afgangsprøver 2014 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter
Læs mereProjektopgaven hvad er det?
Projektopgaven hvad er det? 1. Nysgerrighed og undren over??? 2. Problemstillinger - afgrænsning af opgaven, indsamling af informationer, opstilling af en antagelse 3. Arbejdsforløb og produktion 4. Præsentation
Læs mereNørre Aaby skole Projektopgave
Nørre Aaby skole Projektopgave Introduktion Middelfartskoler 1 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby
Læs mereObligatorisk selvvalgt opgave OSO
Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har
Læs mereProjektopgaven Elise Smiths Skole
Projektopgaven Elise Smiths Skole Slutmål for projektopgaven på Elise Smiths Skole Eleverne skal have ejerskab over deres projektopgave. Eleverne skal kunne fordybe sig i en arbejdsproces. Eleverne skal
Læs mereAftaleark OSO Ranum efterskole 2012/13
Aftaleark OSO Ranum efterskole 2012/13 Navn (både for og efternavn) Dansklærer: Jeg arbejder alene eller i 2 mandsgruppe med: (sæt ring om det, du gør) Emne: Aftaler: Materialer: Problemformulering: Aftalearket
Læs mereProjektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole
Projektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole Et par gange om året arbejder alle klasser med projektorienterede undervisningsforløb. Projektopgavens mange faglige, sociale og personlige gevinster
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereProjektopgaven 9. klasse
Projektopgaven 9. klasse http://www.emu.dk/elever7-10/projektarbejde/projektopgaven/ Projektopgaven i 9. klasse Projektopgaven er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder.
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereStudieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven
Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens
Læs mereProjektopgaven i 10. klasse
Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven i 10. klasse 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Konklusion Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven
Læs mereForældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10
- Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge
Læs mereHold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611
Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereAfsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen
Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven
Læs mereHåndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv
Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereTil folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereProjektarbejde. Progressionsplan. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således:
Projektarbejde. Den store danske encyklopædi definerer projektarbejde således: Projektarbejde er defineret som en problem- og produktorienteret undervisningsmetode, som skal muliggøre arbejde med tværgående
Læs mereStudieretningsprojektet
Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden
Læs mereAt eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.
Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereÅrsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk
Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for
Læs mereSådan gør jeg i Selvvalgt Projekt
Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Navn: Kl.: 1 I de kommende to uger skal jeg arbejde med et selvvalgt projekt. Det er vigtigt, at jeg arbejder med noget, som jeg kan lide, og som udfordrer mig på en god
Læs mereSkolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereVejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering
Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereGrundforløbsprojektoplæg
Grundforløbsprojektoplæg Oplæg til afsluttende eksamensopgave, på Teknisk designer grundforløb. I forbindelse med grundforløbet på Teknisk designer uddannelsen skal der gennemføres et eksamensforløb på
Læs mereUdtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning
Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs mereBekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereÅrsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ
Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereStudieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger
Studieretningsprojekt 2018 Regler og praktiske oplysninger Fra d. 6. til d. 20. december 2018 skal du udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet i 3.g er den største skriftlige opgave
Læs mere3.g-studieplan for klasse: 3f_. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
3.g-studieplan for klasse: 3f_ Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF8 Studietur til ind- eller
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2017 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEksamensprojekt for HF-enkeltfag
Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-
Læs mereVejledning til prøven i valgfaget håndværk og design
Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereTilsynserklæring skoleåret 2016/17
Tilsynserklæringens indhold: Tilsynserklæring skoleåret 2016/17 Den forældrevalgte, certificerede tilsynsførende, skal hvert år skrive en erklæring. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs mereStudiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker
Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C
PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs mereFra kælder til kvist. Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole. Udarbejdet i skoleåret 2003/2004
Fra kælder til kvist Køreplan for projektarbejdsformen på Eggeslevmagle Skole Udarbejdet i skoleåret 2003/2004 Køreplanen består af: Et afsnit med overskrifterne: Hvorfor projektarbejde Projektarbejdsformen
Læs mereSkolens målsætning og værdigrundlag
Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret
Ilinniarnermik Ilisimatusarfik, Institut for Læring, Institute of Learning Processes Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2014-2015 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereHåndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151
Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.
Læs mereÅrsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016
Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 1 Juni/juli August INRISAAVIK Årsplan
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mere