Trafikplan for den statslige jernbane Bilagsrapport
|
|
- Mads Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikplan for den statslige Bilagsrapport Februar 2009
2
3 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a., at regeringens transportpolitiske udspil Bæredygtig transport bedre infrastruktur fra december 2008 samt den mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgåede aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 med tilhørende investeringer i banenettet, som vil få mærkbare konsekvenser for togtrafikken, ikke indgår i forudsætningerne for planen. Det berører især de gennemførte beregninger for togtrafikken i 2018.
4 3 Trafikplan for den statslige Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 Bilag 2: Resultater 9 Bilag 3: Tærskelværdiberegninger 19 Bilag 4: Banekapacitet og udnyttelse 22
5
6 5 Trafikplan for den statslige Bilag 1: Trafikeringsmodel Bilag 1: Trafikeringsmodel Der er i denne første udgave af trafikplanen opbygget en model til afvejning af forskellige forhold med betydning for trafikomfanget. Modellen er under fortsat udvikling og vil også blive benyttet i forbindelse med fremtidige trafikplaner. Koncept og metode samt anvendelsen af modellen i forhold til denne trafikplan beskrives nærmere i dette bilag. Koncept og metode Den anvendte trafikeringsmodel er baseret på samfundsøkonomiske principper og fastlægger på baggrund af marginalbetragtninger hvilken betjening, der er samfundsøkonomisk optimal. Modellen er opbygget som en integreret model, der belyser forskellige trafikbetjeninger udtrykt ved ændringer i såvel antal tog pr. strækning som antal stop pr. station. Det kriterium, som er lagt til grund for fastsættelse af den optimale trafikbetjening, baserer sig på samfundsøkonomiske principper. Udgangspunktet er, at der indsættes linier/stop på en strækning indtil det punkt, hvor det sidst indsatte tog isoleret set ikke giver samfundsøkonomisk overskud (altså indtil punktet hvor marginalomkostningen opvejer indtægten ved at køre det pågældende tog). Følgende faktorer indgår i modellen: Driftsomkostninger for persontog opgjort som tids-afhængige (personale) og km-afhængig (vedligeholdelse og energi) samt kapitalomkostninger (afskrivning og forrentning af materiel) Billetindtægter Tidsgevinster for togpassagerer differentieret på rejsetid, ventetid og skjult ventetid Fornyelse og vedligehold af infrastruktur Afgiftskonsekvenser og skatteforvridning Uheld, støj, luftemissioner og CO 2 - ved overflytning fra vej til bane De medtagne effekter udgør de væsentligste effekter, som påvirkes af ændringer i betjeningen og er også de vigtigste i forhold til en samfundsøkonomisk vurdering. Det skal dog bemærkes, at nogle faktorer er mangelfuldt og usikkert værdisat, ligesom der er faktorer, som ikke er medtaget. Dette er et af de områder, hvor der vil blive arbejdet på at forbedre kommende udgaver af modellen. Et eksempel på en faktor, der ikke er værdisat, er den værdi, der kan ligge i at have en god betjening i aftentimerne, selv om der isoleret set ikke er passagerer til at berettige en sådan betjening - bare det, at der er mulighed for at tage et tog i aftentimerne, kan have en værdi, selv hvis muligheden ikke udnyttes. Modellen beregner de samlede omkostninger og gevinster på baggrund af en række oplysninger og forudsætninger heriblandt oplysninger om antal passagerer, rejsetid, afstand, billetpris og nuværende betjening på strækningsniveau. Modellen beregner ændringerne i effekterne i forhold til udgangspunktet, som er repræsenteret ved trafikbetjeningen i 2005 og det tilhørende passagergrundlag. Med en anden trafikbetjening fås andre driftsomkostninger men også andre tidsgevinster og et andet passagergrundlag og dermed også andre billetindtægter.
7 6 Trafikplan for den statslige Bilag 1: Trafikeringsmodel Brugergevinsterne vil som udgangspunkt øges ved flere tog. Til gengæld er det ikke på forhånd givet, hvad der vil ske med brugernes samlede gevinster ved et ændret antal stop pr. station, da der er to modsatrettede effekter (ved et øget antal standsninger vil nogle brugere få bedre frekvens med gevinst til følge - andre får øget rejsetid med en omkostning til følge). Gevinsterne vil i begge tilfælde skulle holdes op imod højere driftsomkostninger. For hver strækning og tidsbånd gennemregner modellen relevante betjeningsmuligheder og fastlægger den optimale i forhold til de specificerede forudsætninger. Modellen er overordnet opbygget i overensstemmelse med Finansministeriets og Transportministeriets metodevejledninger om samfundsøkonomiske analyser. De anvendte forudsætninger er, i det omfang det har været muligt, baseret på Transportog Energiministeriets Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomisk analyse. Dog er de seneste endnu ikke offentliggjorte forventede tidsværdier fra tidsværdistudiet DATIV anvendt ud fra en forventning om at disse værdier erstatter de eksisterende værdier fra Nøgletalskataloget. Der er udarbejdet en særskilt baggrundsrapport, der i detaljer beskriver, hvordan modellen er opbygget. Usikkerhed De anvendte data og forudsætninger er alle forbundet med usikkerhed, selvom der er brugt mange ressourcer på at tilvejebringe så solidt et grundlag for analysen som muligt. Særligt vurderes passagergrundlaget på nogle strækninger at være forbundet med usikkerhed, ligesom en række af de centrale nøgletal og parametre, som er anvendt, er usikre. Nogle af de vigtigste er operatøromkostninger og tidsværdier. For togdriften gælder det generelt, at toglængder og togantal på en strækning influeres stærkt af andre strækninger, fordi det i vidt omfang er de samme tog, som kører igennem forskellige delstrækninger. Problemet er størst på strækninger, der munder ud i forgreninger, fordi togantallet her ofte er givet af nabostrækningerne snarere end af strækningen selv. For vurderingen af passagereffekter giver det unøjagtigheder, at passagerer ind og ud og gennem en given strækning umiddelbart regnes, som om de alle har endemål i et punkt umiddelbart efter sidste station på den givne strækning, hvor de i virkeligheden skal til en lang række fjernere stationer på andre strækninger. Desuden har modellen i sin nuværende udformning et teoretisk problem med korrekt beregning af ventetider, fordi der ikke indgår en egentlig køreplan men kun et togantal og standsningsmønster. Hertil kommer, at en række betydende forhold ikke indgår i modellen. Det gælder f.eks. betydningen af regularitet, der afhænger af kapacitetsbelastningen på strækningerne eller hensynet til en kommunikerbar enkelhed i køreplanen. Passagerdata er det vigtigste datagrundlag. Her er der som udgangspunkt anvendt årstrafikoplysninger fra 2005, som gennemgående er af høj kvalitet, men mht. den nødvendige opdeling på de betjeningsmæssige tidsintervaller haves mere sparsomme oplysninger, som derfor i et vist omfang er skønnet. Desuden må de foretagne fremskrivninger af antal rejsende betragtes som værende forbundet med væsentlig usikkerhed. Af andre usikkerhedsbehæftede og væsentlige data må nævnes de anvendte enhedspriser og togmaterielforudsætninger. I driftsomkostningsberegningerne er det endvidere ikke muligt at tage højde for en række specifikke og detaljerede driftsforhold, som kan have stor reel betydning for omkostningsniveauet ved en given betjening.
8 7 Trafikplan for den statslige Bilag 1: Trafikeringsmodel Arbejdet med trafikeringsmodellen har vist, at resultaterne er følsomme overfor ændringer i disse centrale parametre. Derudover er der identificeret en række områder, hvor modellen kan udvikles yderligere i de kommende versioner af trafikplanen. Derfor skal modellens resultater generelt fortolkes med varsomhed, og som en konsekvens heraf er det fundet hensigtsmæssigt at præsentere resultaterne af følsomhedsanalyser, hvor værdien af de mest betydende parametre er varieret frem for de centrale resultater. Dette er nærmere uddybet nedenfor. Anvendelse af modellen Modellen er anvendt til at analysere og optimere betjeningen på fjernbanestrækninger. Desuden er modellen opbygget over fire forskellige tidsperioder: 1. Myldretimer kl. 7-9 & Dagtimer hverdag kl. 6-7, 9-15 & Dagtimer weekend kl Aftentimer m.m. kl. 5-6, hverdage & kl og i weekenden Et resultat består i en række oplysninger om den optimale betjening sammenholdt med basis-betjeningen - antal tog, antal stop per station, antal togsæt, samfundsøkonomisk resultat, driftsøkonomisk resultat, togkm mv. for hver strækning og tidsbånd. Der er i denne sammenhæng valgt at fokusere på antal tog og sekundært antal stop per station samt det samlede antal kørte togkm. Resultaterne er vist uden hensyntagen til de kapacitetsbegrænsninger den nuværende infrastruktur er forbundet med. Det betyder, at analysen kan bruges til at give indikationer af, hvor der er eller kan forventes behov for yderligere kapacitet i forhold til i dag. Der er gennemført beregninger af trafikomfanget i år Som beskrevet ovenfor er modellen og dens resultater forbundet med usikkerhed. Som en konsekvens heraf er resultaterne beregnet som et interval som repræsenterer variationer i centrale inputdata og forudsætninger. Resultaterne er således frembragt med hhv. et sæt med "minimum" og "maksimum" værdier for tidsværdi og driftsomkostninger 1. Driftsomkostningerne er varieret +/- 20%, mens tidsværdierne er varieret som følger: Tabel 1.1 Persontogkørsel på banenettet i perioden Minimum skøn Centralt skøn Maksimum skøn Rejsetid Ventetid 1,5 1,75 2 Frekvens 0,5 0,75 1 Tabellen viser mio. togkilometer årligt inkl. materielkørsel Denne tilgang har gjort det muligt at identificere de strækninger, hvor resultaterne er robuste overfor ændringer og dermed særligt interessante i forhold til at udstikke retningslinier for det fremtidige trafikomfang. 1 Ved minimum er der anvendt lave tidsværdier og høje driftsomkostninger, hvilket trækker i retning af lav betjening og omvendt.
9 8 Trafikplan for den statslige Bilag 1: Trafikeringsmodel I forhold til konklusioner om den trafikale betjening er der valgt en tilgang, hvor modellens centrale bud anvendes som udgangspunkt. Når det centrale bud peger på behov for et større trafikomfang, er dette fremhævet. Omvendt er der ud fra en forsigtighedsbetragtning valgt kun at fremhæve behov for reduceret betjening i de tilfælde, hvor også det maksimale skøn er mindre end det forventede i Beregningerne er som udgangspunkt gennemført uden at tage højde for den politisk besluttede minimumsbetjening. Det er fundet relevant at beregne konsekvenser af en øget minimumsbetjening. Konsekvensen målt i forhold til antallet af togkm er således afdækket for følgende to situationer: a) Minimum et tog i timen hele driftsdøgnet på alle strækninger b) Minimum et tog i timen i dagtimer og et tog hver anden time i aftentimerne på alle strækninger Af hovedresultaterne fremgår det eksplicit, hvilke strækninger, der ud fra et rent samfundsøkonomisk kriterium, bør have en betjening som er mindre end ovenstående minimumsbetjening.
10 9 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater Bilag 2: Resultater Det samfundsøkonomisk optimale betjeningsniveau Betjening - antal tog i timen på strækningsniveau Tabel 2.1 og Tabel 2.2 viser resultatet af trafikeringsmodellens beregninger af det samfundsøkonomisk optimale trafikniveau i år Modellens bud på betjeningen i form af antal tog per time er sammenholdt med den nuværende betjening og den forventede betjening fra de gældende kontrakter med DSB og Arriva. Her angiver en eventuel skråstreg, hvis der er forskel på forskellige retninger. Den beregnede betjening er angivet ved tre skøn hhv. minimalt, centralt og maksimalt skøn, der er resultat af de følsomhedsberegninger, som er gennemført for at vurdere resultaternes robusthed, jf. bilag 1. I tabellerne er endvidere markeret, hvor resultaterne tyder på, at trafikbetjeningen bør op- eller nedjusteres i forhold til gældende kontrakter. Dette er gjort ud fra følgende princip: I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer en øget betjening i alle 3 skøn er strækningerne markeret med blåt i tabellerne. I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer en reduceret betjening i alle 3 skøn er strækningerne markeret med rødt i tabellerne. I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer betjeningsniveauer der både er over og under det kontraktfastsatte trafikeringsomfang er modellens centrale skøn anvendt. Disse strækninger er markeret med henholdsvis grøn og gul i tabellerne. På grønne strækninger er modellens centrale skøn således højere end den kontraktfastsatte betjening, mens det på de gule strækninger er lavere. Der anvendes følgende farver: Øget betjening Måske øget betjening Måske reduceret betjening Reduceret betjening
11 10 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater Tabel 2.1: Resultat af trafikeringsmodellens beregninger ved antal tog i timen i 2018, sammenlignet med den nuværende trafik på fjernbanestrækninger Intervallet viser resultatet af følsomhedsberegninger, hvor der er varieret på forudsætningerne. Strækninger, hvor resultatet tyder på, at der bør ske en op- eller nedjustering af trafikbetjeningen er fremhævet i tabellen med farvemarkering.
12 11 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater Tabel 2.2 Resultat af trafikeringsmodellens beregninger ved antal tog i timen i 2018, sammenlignet med trafikken ved fuld realisering af gældende kontrakter på fjernbanestrækninger Intervallet viser resultatet af følsomhedsberegninger, hvor der er varieret på forudsætningerne. Strækninger, hvor resultatet tyder på, at der bør ske en op- eller nedjustering af trafikbetjeningen er fremhævet med en farvemarkering.
13 12 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater Betjening - antal stop per station Tabellerne i det følgende viser resultatet af beregninger af det samfundsøkonomisk optimale trafikniveau i år Betjeningen i form af antal stop per station er sammenholdt med betjeningen i år 2008 ved brug af farvekoder. Farvekoderne er angivet efter samme princip som på strækningsniveau: I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer en øget betjening i alle 3 skøn er strækningerne markeret med blåt i tabellerne. I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer en reduceret betjening i alle 3 skøn er strækningerne markeret med rødt i tabellerne. I de tilfælde, hvor trafikeringsmodellen indikerer betjeningsniveauer der både er over og under det kontraktfastsatte trafikeringsomfang er modellens centrale skøn anvendt. Disse strækninger er markeret med henholdsvis grøn og gul i tabellerne. På grønne strækninger er modellens centrale skøn således højere end den kontraktfastsatte betjening, mens det på de gule strækninger er lavere.
14 13 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater Tabel 2.3 Resultat af trafikeringsmodellens beregninger i form af antal stop pr. station 2018
15 14 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater
16 15 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater
17 16 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater
18 17 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater
19 18 Trafikplan for den statslige Bilag 2: Resultater
20 19 Trafikplan for den statslige Bilag 3: Tærskelværdiberegninger Bilag 3: Tærskelværdiberegninger Trafikeringsmodellen er opbygget således, at den udregner samfundsøkonomien ved forskellige kombinationer af standsningsmønstre og togbetjening for en strækning. Den optimale togbetjening er således givet ved den kombination af standsningsmønstre og togbetjening, der giver det bedste samfundsøkonomiske resultat i forhold til en basissituation. Modellen er opbygget således, at man kan ændre antallet af passagerer på en given strækning. Ved at variere passagertallet og efterfølgende køre modellen kan forskellige resultater mht. togfrekvens findes for en given strækning. Ved at prøve sig frem kan man således finde den tærskelværdi, som netop udløser et ekstra tog. Modellen er begrænset til at optimere med 1% som mindste variation. Resultatet vil derfor være ½ eller 1 ekstra tog i timen, afhængig af hvad 1% point ekstra passagerer udløser. Tærskelværdierne angiver, hvor mange ekstra passagerer der er påkrævet, for at det samfundsøkonomisk er optimalt at øge betjeningen på de angivne strækninger i 2018 sammenholdt med det samfundsøkonomiske optimale betjeningsniveau. Tærskelværdierne er beregnet på basis af den samfundsøkonomisk optimale betjening ved forskellige variationer af tidsværdier og driftsomkostninger. Konkret er der udregnet tærskelværdier for et minimum skøn, et centralt skøn og et maksimum skøn. De anvendte variationer af tidsværdier og driftsomkostninger er angivet i tabel 3.1 nedenfor. Tabel 3.1 Variationer af forudsætninger og inputdata Minimum skøn Centralt skøn Maksimum skøn Rejsetid (tidsværdi) Ventetid (tidsværdi) 1,5 1,75 2 Frekvens (tidsværdi) 0,5 0,75 1 Driftsomkostninger +20% ingen ændring -20% De fremskrivninger af passagertal frem til år 2018, der er indlagt som forudsætning for trafikeringsmodellens beregninger, fremgår af tabel 3.2. I tabel 3.3 er vist resultaterne af de gennemførte tærskelværdiberegninger. Disse angiver som nævnt, hvor mange ekstra passagerer, udover den foretagne fremskrivning, der skal benytte toget, før modellen anviser yderligere togbetjening.
21 20 Trafikplan for den statslige Bilag 3: Tærskelværdiberegninger Tabel 3.2 Forudsatte fremskrivninger af passagertal i trafikeringsmodellen *I den seneste prognose for Øresundstrafikken forventes en passagervækst der er betydeligt højere end den her angivne.
22 21 Trafikplan for den statslige Bilag 3: Tærskelværdiberegninger Tabel 3.3 Tærskelværdier for det samfundsøkonomisk optimale betjeningsniveau
23 22 Trafikplan for den statslige Bilag 4: Banekapacitet og udnyttelse Bilag 4: Banekapacitet og udnyttelse Banekapacitet viser, hvor meget de enkelte strækninger maksimalt kan planlægges udnyttet, når der foruden infrastrukturen tages højde for typiske trafikeringsmønstre og køreplanmuligheder på de pågældende strækninger. Tal i parentes gælder tidsrummet udenfor myldretider. Udnyttelsen for de kommende år (2008) er baseret på myldretimer i indgåede kontrakter. Skråstreg viser, hvis der er forskel på forskellige retninger. Udnyttelsen på længere sigt (2018) er baseret på Trafikeringsmodellens resultater. De tre tal viser henholdsvis minimal, central og maksimal vurdering. Farver viser udnyttelsen sammenholdt med kapaciteten: Manglende kapacitet Måske manglende kapacitet (dvs. kun i maksimal vurdering) Fuldt udnyttet kapacitet Ledig kapacitet Ikke vurderet
24 23 Trafikplan for den statslige Bilag 4: Banekapacitet og udnyttelse Tabel 4.1 Udnyttelse af banekapacitet 2008 og 2018 * I myldretiden ma-fre kører som udgangspunkt 6 tog/time Helsingør og Nivå. I 1. time ma fre morgen fra Helsingør kører derudover 3 ekstra tog. I 3 timer eftermiddag mod Helsingør kører 1 ekstra tog. Udover dette kører Lille Nord mellem Helsingør og Snekkersten med 2 tog/time.
25
26 Grafik: Punktum Design Trykkeri: Vesterkopi ISBN:
27 I Trafikplanen præsenteres et overblik over den offentlige servicetrafik. Der skitseres retningslinjer for statens indkøb af trafik efter udløb af gældende kontrakter og der redegøres for kapaciteten på banenettet for at vurdere, hvor mange tog der kan køre på længere sigt. Endelig beskrives sammenhængen med den regionale og lokale planlægning af kollektiv trafik. Trafikplan for jernbanen er udarbejdet i henhold til lov om trafikselskaber fra Planen har været i høring hos regioner, kommuner og trafikselskaber i perioden 29. maj til 12. september Trafikstyrelsen har efterfølgende behandlet høringssvarene i et høringsnotat samt tilrettet planen. Trafikplan og høringsnotat er offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. info@trafikstyrelsen.dk Trafikplan for jernbanen, bilagsrapport ISBN:
Trafikplan for jernbanen Bilagsrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Bilagsrapport, høringsudgave Maj 2008 3 Trafikplan for jernbanen 2008- Indhold Indhold Bilag 1: Trafikeringsmodel 5 9 Bilag 3: Banekapacitet og udnyttelse 25 5 Trafikplan
Læs mereTrafikplan for jernbanen Trafikdage den 26. august 2008
Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Trafikdage den 26. august 2008 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra år 2006: Trafikplanen omhandler offentlig servicetrafik Udarbejdes mindst
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane
Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 Civilingeniør Betina Søreide og civilingeniør Jens W. Brix, Trafikstyrelsen for jernbane og færger Baggrund Udarbejdelsen af den statslige trafikplan er
Læs mereIndstilling. Høring om statens trafikplan for jernbanen, Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. juli 2008 Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Trafikstyrelsen har sendt Trafikplan for jernbanen 2008-2018 til høring
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereScreeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor
Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax
Læs mereErfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2008-2018. Hovedrapport
Trafikplan for den statslige Hovedrapport Februar 2008 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring. Det betyder bl.a.,
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereStatens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,
Læs mereBag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006
Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres
Læs mereResumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet
Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold
Læs mereIndtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41780399 Fax 72626790 adjn@tbst.dk www.tbst.dk Indtægter og omkostninger ved en baneforbindelse over Kattegat I forbindelse med genberegninger af de
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereSamfundsøkonomisk optimale pladskrav i tog
Samfundsøkonomisk optimale pladskrav i tog Aalborg Trafikdage 23.-24. september 2010 Jens Brix, Trafikstyrelsen Claus Bjørn Jørgensen, Incentive Partners Pladskrav i Midt- og Vestjylland Myldretid: maks.
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereHovedrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Hovedrapport, høringsudgave Maj 2008 Trafikplan for jernbanen 2008- Forord Forord I overensstemmelse med Lov om trafikselskaber skal der mindst hvert fjerde år udarbejdes
Læs mereHovedrapport, høringsudgave
Trafikplan for jernbanen 2008- Hovedrapport, høringsudgave Maj 2008 Trafikplan for jernbanen 2008- Forord Forord I overensstemmelse med Lov om trafikselskaber skal der mindst hvert fjerde år udarbejdes
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereVurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Læs mereHØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE
JOURNALNUMMER 05.01.25-P17-1-18 SKREVET AF JACOB ASBJØRN JACOBSEN HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE 2017-2032 Stevns Kommune har med stor interesse læst den nye trafikplan igennem som
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mereRapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion
DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den
Læs mereEvaluering af Tølløsebanen
Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereResultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014
Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTo nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU
To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur
Læs mereTogfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September
Til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Høring af Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Den statslige banebetjening er vigtig for borgerne i Region Sjælland. Regionen har derfor stor fokus på
Læs mereSamfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne
Samfundsøkonomisk sammenligning af grundløsningerne - Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Maj 2012 Forord Dette fagnotat omhandler den samfundsøkonomiske sammenligning af grundløsningerne
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mere1 Baggrund. 2 Forudsætninger
LETBANESEKRETARIATET TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Forudsætninger 2 3 Driftsudgifter for etape 1 som
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2014-2018 Trafikselskabet Movia august 2019 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Movias kontraktopfølgning... 4 Kontrakterne og nøgletal... 5 Driftsområder...
Læs mere29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF
NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner Trafikselskabet Movia august 2017
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2012-2016 Trafikselskabet Movia august 2017 Indledning Alle myndigheder, der indkøber offentlig servicetrafik, er, i medfør af EU Forordning nr. 2016/2338 (PSOforordningen),
Læs mereKøbenhavn Ringsted Strategianalysen kort fortalt
Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereFremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker
Læs mereOptimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt. Mikkel Thorhauge
Optimering af køreplanstillæg ud fra et passagermæssigt samfundsøkonomisk synspunkt Mikkel Thorhauge Dagsorden Formål & problemformulering Hypotese Kort gennemgang af prissætningen Gennemgang af 3 analysemetoder
Læs mereTrafikkøbsrapport lokalbaner
Trafikkøbsrapport lokalbaner 2013-2017 Indledning Alle myndigheder, der indkøber offentlig servicetrafik, er, i medfør af EU Forordning nr. 2016/2338 (PSOforordningen), forpligtet til at offentliggøre
Læs mereRejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereTransport DTU 16. august 2017/nipi
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 473 Offentligt MEMO Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vedr Bidrag til spørgsmål 473 Fra Transport DTU 16.
Læs mereRegion Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.
Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2010
Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010 3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for
Læs mereUDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om trafikselskaber
UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse af statens praktiske trafikkøberansvar for øresundstrafikken til Skånetrafiken) 1. I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereUDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON Maj 2012 Hans-Carl Nielsen hcn@vd.dk 7244 3652 UDBUD STRATEGISK ANALYSE VEDR. EN VESTLIG RINGKORRIDOR I HOVEDSTADSOMRÅDET OVERORDNET SKITSEPROJEKTERING OPGAVEBESKRIVELSE
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligministeriet. Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K
Aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K Dato J. nr. og Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø (herefter: Parterne ) om overdragelse af trafikkøberansvaret
Læs mereUdkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog
Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne
Læs mereRegion Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.
Region Midtjylland Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 7 Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K. Regionshuset Viborg
Læs mereEjerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave)
1-23-0-32-09 29. oktober 2015/JOS Ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (Endelig udgave) Formålet med at lave en ejerstrategi for Nordjyske Jernbaner (NJBA) er at sikre, at NT s ejer interesser varetages
Læs mereTiltrådt, idet administrationen tager de faldne bemærkninger i betragtning ved fremsendelsen af det endelige udkast til Region Hovedstaden.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 22. marts 2012 Tommy Frost 07 Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025 Indstilling: Det indstilles, At bestyrelsen godkender Visionsplan for Lokalbanen 2012
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 Høringsnotat
Trafikplan for den statslige jernbane 2008-2018 Høringsnotat Februar 2009 Indstik: Opmærksomheden henledes på at redaktionen af Trafikplanen er afsluttet den 1. december 2008 efter endt offentlig høring.
Læs mereNotat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. kvartal 2014 Sekretariat & jura 1.
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn
Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig anlæg af bane og udvidelse af motorvejen på Vestfyn Ole Kveiborg, COWI Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet 1 Ny jernbane over Vestfyn Linjeføring for Forslag Syd,
Læs mereDen samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Læs mereBRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia
BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore
Læs mereEffekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel
Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereAnalyse 23. oktober 2013
23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk
Læs mereAlle parter har med interesse læst høringsudgaven og er i fællesskab enige om at fremsende et fælles høringssvar med følgende punkter:
[Klik her, og skriv Modtager] 16/02/2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 Dette høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032 er et fælles høringssvar
Læs mereMobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Læs mereTrafikudvalget L Svar på Spørgsmål 10 Offentligt
Trafikudvalget L 158 - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 27. april 2007 J. nr. 500-23 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Læs mereTrafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014
Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2016
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mere+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland. -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
Samfundsøkonomisk analyse af ny station på Lolland -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-76-7 Banedanmark Anlægsudvikling
Læs mere' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!
'(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereFinansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter
Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte
Læs mereEx post samfundsøkonomisk analyse af Langeskov Station
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 81 Offentligt Ex post samfundsøkonomisk analyse af Langeskov Station Rapport Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet
Læs mereDEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT
TIL DI TRANSPORT DEN SAMFUNDSØKONOMISKE VÆRDI AF KOLLEKTIV TRANSPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Indledning DI Transport har
Læs mereTrafikplan for jernbanen, 2008-2018
Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Til transportminister Ole Birk Olesen og transportudvalget.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Optimal omfordeling af Desiro togsæt, homogenisering af materielfla derne, fremskaffelse af tilstrækkeligt materiel til Midtjyske
Læs mere