Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Kommunedel

Transkript

1 Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Kommunedel Skoleåret 2013/2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Folkeskoler i Holbæk Kommune... 3 Resultatoplysninger... 4 Karakterer i de bundne afgangsprøver i Holbæk kommune... 4 Socioøkonomiske referencer af de bundne prøver... 6 Elever med karakteren mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik... 7 Nationale test... 8 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Trivselsmåling Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Bekendtgørelsens midlertidige krav til oplysninger Kompetencedækning Inklusionsgrad Kvalitetsrapportens udviklingsdel/handleplan Synlig Læring Digitalisering Fælles udviklingsaktiviteter A.P. Møller støttede udviklingsforløb Skolernes indsatser Kvalitetsrapporten inden skolereformen Specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem

3 Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Denne rapport er den første, efter at den nye folkeskolereform er trådt i kraft 1. august 2014, og som følge deraf, er der ændrede krav til kvalitetsrapporten. Fokus er nu rettet mod resultater og effekter, som skolerne har opnået i forhold til nationale og kommunale målsætninger. Kvalitetsrapporten skal udarbejdes hvert andet år. Der skal dog udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 med vedtagelse senest den 31. marts For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporter henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Kvalitetsrapporten består af to rapporter. En skoledel, hvori den enkelte skoles data beskrives En kommunedel, hvori det samlede skolevæsen beskrives 2

4 Folkeskoler i Holbæk Kommune Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Kildevangens skole Skoleleder Kathy Mikkelsen Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen Sofielundskolen Skoleleder: Jørgen Schandorff Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl Holbæk Ungdomscenter Konstituerede ledere: Mads Buus Madsen og Søren Moses 3

5 Resultatoplysninger Karakterer i de bundne afgangsprøver i Holbæk kommune Ved afslutningen af 9. klasse skal alle elever aflægge syv obligatoriske prøver, der består af fem bundne fag og to prøver, som findes ved udtræk. Herudover kan eleverne vælge at aflægge prøve i en række frivillige valgfag De fem bundne fag består af: mundtlig dansk skriftlig dansk (skriftlig dansk, retskrivning og læsning udgør tilsammen den skriftlige prøve) mundtlig engelsk, mundtlig fysik/kemi skriftlig matematik (problemløsning og færdighedsregning udgør tilsammen den skriftlige prøve) Bundne afgangsprøver Holbæk kommune Holbæk kommune Landsgennemsnit Fag 2012/ / /14 Dansk, læsning 5,9 6,0 6,4 Dansk, retskrivning 5,5 5,5 6,2 Dansk, skriftlig 5,8 6,6 6,6 Dansk, mundtlig 7,1 7,3 7,7 Engelsk, mundtlig 6,9 7,4 7,7 Matematik, Færdighedsregning 6,1 5,7 6,8 Matematik, Problemløsning 5,4 5,2 6,3 Fysik/kemi, Praktisk/mundtlig 5,9 6,4 6,6 Gennemsnit 6,1 6,2 6,7 Datakilde: Styrelsen for It og Læring 4

6 Udtræksfagene, hvoraf der skal trækkes to prøver, er opdelt i to fagblokke. Der udtrækkes én prøve fra den humanistiske fagblok skriftlig engelsk skriftlig tysk/fransk mundtlig tysk/fransk mundtlig historie mundtligt samfundsfag mundtlig kristendom Der udtrækkes én prøve fra den naturfaglige blok biologi geografi mundtlig matematik idræt (fra sommeren 2015) Da udtræksfagene ikke er bundne og dermed ikke gennemføres med de samme prøver hvert år på den enkelte skole, er det nogle svært sammenlignelige resultater, hvilket betyder, at det kun er de bundne prøver, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, de sidste tre skoleår Skoleår Karaktergennemsnit, Holbæk Kommune 2011/ / / Skoleår Karaktergennemsnit, hele landet 2011/ / / Datakilde: Styrelsen for It og Læring Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. 5

7 Socioøkonomiske referencer af de bundne prøver Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Holbæk Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Elverdamsskolen 6,5 6,6-0,1 5,3 5,9-0,6 6,3 6,4-0,1 Engskovskolen 6,0 6,1-0,1 6,3 6,2 0,1 5,8 6,0-0,2 Isefjordskolen 6,1 6,2-0,1 5,7 5,8-0,1 5,1 5,4-0,3 Katrinedalskolen 6,3 6,1 0,2 5,8 6,1-0,3 6,4 6,2 0,2 Kildevangens Skole Skolen ved Tuse Næs 6,5 7,1-0,6* 5,8 6,4-0,6* 7,4 7,2 0,2 5,7 6,6-0,9* 6,7 6,8-0,1 6,5 6,6-0,1 Sofielundskolen 6,6 6,5 0,1 6,0 6,2-0,2 6,4 6,2 0,2 Tornvedskolen 6,1 6,3-0,2 6,4 6,4 0,0 6,1 6,3-0,2 Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 6

8 Elever med karakteren mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Her beskrives, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givent skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Folkeskolereformen har en målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Desuden har man med erhvervsskolereformen indført adgangskrav på mindst 2 i både dansk og matematik. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Holbæk i 2013/14 Institution Andel Elverdamsskolen, afdeling Tølløse 93.5 % Engskovskolen, afdeling Jernløse 72.0 % Isefjordskolen, afdeling Holbæk 83.6 % Katrinedalskolen, afdeling Svinninge 87.7 % Kildevangens Skole, Vipperød afdeling 86.0 % Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse 85.5 % Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken 88.1 % Tornvedskolen, afdeling Jyderup 97.7 % Tornvedskolen, afdeling Kildebjerg 80.6 % Kommunegennemsnit 86.8 % Landsgennemsnit 88.6 % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. 7

9 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skoleår Andel Holbæk Kommune 2011/ % 2012/ % 2013/ % Skoleår Andel, hele landet 2011/ % 2012/ % 2013/ % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i kvalitets-rapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnitsresultat er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler og kommuner. De nationale test gennemføres som et led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skoler og kommuner anvender testresultaterne i deres arbejde med at styrke kvaliteten i folkeskolen. Målene er at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 8

10 Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten nedenfor viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x De nationale test i forhold til de nationale mål i læsning og matematik: De kommunale resultater dækker over store forskelle fra skole til skole. Det kan konstateres, at der endnu er et stykke vej til, at mindst 80 pct. af eleverne i Holbæk Kommune kan betegnes som gode til at læse og regne i de nationale test. Læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse ligger tættest på målet i 2013/2014. På målet om, at andelen der scorer højest stiger år for år, og andelen der scorer lavest falder år for år i læsning og matematik, kan følgende konstateres, når der ses på resultaterne over de seneste 3 år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste læsere stabilt og andelen af de svageste læsere steget. I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere steget. I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere steget og andelen af de svageste læsere faldet. I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere stabilt. I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever stabilt og andelen af de svageste elever steget. I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever steget og andelen af de svageste elever faldet. 9

11 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Regeringen har et mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i For at opfylde den ambitiøse målsætning er det ikke nok at betragte ungdomsuddannelserne isoleret. Grundskolen og vejledningen i grundskolen er vigtige medspillere. Derfor har regeringen sat initiativer i gang inden for grundskolen, vejledningen og erhvervsuddannelserne. Alle initiativerne har til formål at arbejde for, at 95-procent-målsætningen bliver opfyldt, herunder folkeskolereformen. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Holbæk År Institution Andel 2013 Elverdamsskolen, afdeling Tølløse 23.8 % 2013 Engskovskolen, afdeling Jernløse 30.0 % 2013 Isefjordskolen, afdeling Holbæk 38.8 % 2013 Katrinedalskolen, afdeling Gislinge 31.4 % 2013 Katrinedalskolen, afdeling Svinninge 46.9 % 2013 Kildevangens Skole, Vipperød afdeling 32.7 % 2013 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse 29.7 % 2013 Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken 34.4 % 2013 Tornvedskolen, afdeling Jyderup 25.0 % 2013 Tornvedskolen, afdeling Kildebjerg 20.5 % Gennemsnit, Holbæk kommune 29.8 % Landsgennemsnit 42.8 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Holbæk År Andel % % % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 10

12 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Holbæk År Institution Andel 2012 Elverdamsskolen, afdeling Store Merløse 2012 Elverdamsskolen, afdeling Tølløse 2012 Engskovskolen, afdeling Jernløse 2012 Engskovskolen, afdeling Undløse 2012 Isefjordskolen, afdeling Holbæk 2012 Katrinedalskolen, afdeling Gislinge 2012 Katrinedalskolen, afdeling Svinninge 2012 Kildevangens Skole, Vipperød afdeling 2012 Kildevangens Skole, Ågerup afdeling 2012 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse 2012 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Udby 2012 Sofielundskolen, afdeling Bjergmarken 2012 Sofielundskolen, afdeling Østre 2012 Tornvedskolen, afdeling Jyderup 2012 Tornvedskolen, afdeling Kildebjerg 76.5 % 80.6 % 77.8 % 81.8 % 82.8 % 82.8 % 86.7 % 90.0 % 95.8 % 86.8 % 95.0 % 88.7 % 87.2 % 86.8 % 80.3 % Gennemsnit, kommune 83.1 % Gennemsnit, land 88.4 % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. 11

13 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Holbæk År Andel % % % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Holbæk Årgang Andel, Holbæk kommune % % % Årgang Andel, landsgennemsnit % % % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. 12

14 Trivselsmåling Det er et nationalt mål for folkeskolen, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Trivsel og læring er med til at styrke hinanden gensidigt. Et godt samarbejde imellem skole og forældre er samtidig med til at styrke elevernes trivsel og læring. I foråret 2014 gennemførte Holbæk kommune kommunens folkeskoler en trivselsmåling, hvor 60 % af eleverne deltog. Undersøgelsen havde en svarprocent på 70 %: Spørgeramme Meget positiv Positiv Neutral Mindre positiv Negativ Jeg er glad for at gå i skole Klassen og venskaber Tryghed Mobning og alvorligt drilleri Lærer-elev relationer Trivsel total Datakilde: DCUM, termometeret Undersøgelsen viser følgende: 73 % svarer enten meget positiv eller positiv til at gå i skole 80 % svarer enten meget positiv eller positiv til, om man føler sig tryg på skolen 74 % svarer enten meget positiv eller positiv til, om man har gode relationer til sin lærer 17 % svarer enten negativ eller mindre negativ til spørgsmålet, hvorvidt man har oplevet mobning eller alvorligt drilleri Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning Holbæk Kommune Antal klagesager Realitetsbehandlede sager* Omgjorte sager Datakilde: Årsrapporter fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning *En sag betragtes som realitetsbehandlet, når: Klagenævnet ændrer eller opretholder kommunens afgørelse i sagen. Klagenævnet hjemviser kommunens afgørelse til ny behandling i kommunen. Klagenævnet hjemviser til fornyet behandling i kommunen i de tilfælde, hvor der kommer væsentlige nye oplysninger i sagen eller i tilfælde af alvorlige sagsbehandlingsfejl i kommunens sagsbehandling, f.eks. at afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt grundlag. 13

15 Bekendtgørelsens midlertidige krav til oplysninger Indikatorerne kompetencedækning og inklusionsgrad er blevet obligatoriske i den nye bekendtgørelse indtil henholdsvis skoleåret 2021/22 og 2019/20 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Holbæk Skoleår Andel, Holbæk kommune 2012/ % 2013/ % Skoleår Andel, hele landet 2012/ % 2013/ % Datakilde: Styrelsen for It og Læring Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Inklusionsgrad Inklusionsgraden følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Regeringen har lavet en målsætning om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. 14

16 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Skoleår Andel hele landet 2011/ % 2012/ % 2013/ % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Holbæk (bopælskommune) Skoleår Andel i Holbæk Kommune 2011/ % 2012/ % 2013/ % Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 15

17 Kvalitetsrapportens udviklingsdel/handleplan Udviklingsaktiviteterne i skoleåret bærer i høj grad præg af omstillingen til de mål, som kendetegner skolereformen. Skoleområdets udvikling styres efter nedenstående målhierarki: Skoleområdet understøtter i skoleåret og frem de to pejlemærker fra Holbæk Danner Skole, som i særlig grad relaterer til skolereformens intentioner, Synlig Læring (Evaluering af læringseffekt) og Digitalisering (IT og læring). Synlig Læring Retning for udviklingen Opmærksomheden er rettet mod elevens udbytte af undervisningen - læringseffekten - frem for på målene for undervisningsaktiviteterne. Evalueringen af læringseffekten er formativ og fokuserer på elevens fremgang med henblik på at fastlægge det næste læringsmål. Læringsmålet er altid synligt for eleven, forældrene og teamet 16

18 Tegn på at retning holdes Der er læringsmål for alle læringsforløb med klare pejlemærker for eleven Der er løbende systematisk evaluering med både test og feedback feedforwardsamtaler mellem elev og lærer/pædagog Skolens vejledere m.fl. understøtter undervisernes arbejde på baggrund af elevernes udbytte af undervisningen. Målfastsættelsen sker i dialog med elever og forældre Forældresamarbejdet bygger på data om elevernes læringsudbytte og trivsel Skoleledelsens dialog med teamet bygger på viden om elevernes progression Digitalisering Retning for udviklingen It er en ressource, som understøtter og befordrer elevens læring i alle fag. Digitale læremidler kombineres med traditionelle læremidler, fx bøger. De muligheder it tilfører i forhold til forskelligartede udtryksformer, bruges i alle fag som et redskab til at differentiere undervisningen for den enkelte elev. It udvider læringsrummet til at være lokalt, nationalt og internationalt. Tegn på at retning holdes Både elever, lærere og pædagoger er forbundne i elektroniske netværk Der er en central strategi for kompetenceudvikling af skolens it faglige vejledere (heads) Medarbejderne har generelle færdigheder i brugen af it som ressource i fagene både til eget arbejde og i en læringssituation. It anvendes til at støtte dialogen og synliggøre læringsmål samt den løbende feedback It anvendes i alle fag til elevproduktion. It understøtter alle elevers deltagelse i fællesskabet om at lære. Eleverne afkoder og benytter mange forskellige udtryksformer f.eks. gennem tekst, billede og/eller lyd. De pædagogiske medarbejdere har fokus på elevens digitale dannelse. It anvendes til virtuelle oplevelser gennem kommunikation, samarbejde og produktion i og uden for skolen Fælles udviklingsaktiviteter For at skubbe udviklingen i den ønskede retning har skoleområdet i anvendt de fælles udviklingsmidler til nedenstående aktiviteter for medarbejderne. Derudover arbejdes der med organisations- og ledelsesudvikling. Datoen angiver aktivitetens begyndelsestidspunkt. 17

19 Cooperative learning - grundkursus Hold 1 04/08/2014 Cooperative learning - grundkursus Hold 2 05/08/2014 Cooperative learning - grundkursus Hold 3 14/08/2014 Cooperative learning - grundkursus Hold 4 27/08/2014 Cooperative learning - vejlederkursus 06/01/2015 ICDP - relationskompetence - modul 1 - grundkursus Hold 1 30/10/2014 ICDP - relationskompetence - modul 1 - grundkursus Hold 2 03/11/2014 ICDP - relationskompetence - modul 1 - grundkursus Hold 3 01/09/2014 ICDP - relationskompetence - modul 1 - grundkursus Hold 4 02/09/2014 ICDP - relationskompetence - modul 1 - vejlederkursus 09/09/2014 Prøvekursus - matematik 16/09/2014 Prøvekursus idræt 22/10/2014 Prøvekursus tysk og engelsk 08/12/2014 Prøvekursus dansk 21/01/2015 Prøvekursus fysik/kemi 22/ Prøvekursus kristendomskundskab 28/01/2015 Prøvekursus historie og samfundsfag 18/03/2015 Læsning - netværk af læsevejledere 27/08/2014 Læsning studiekreds for læsevejledere 01/09/2014 Læsning kursus i individuel læsetest 26/08/2014 SFO - Pædagogens rolle i det inkluderende forældresamarbejde 28/10/2014 SFO - Pædagogens arbejde med børns sproglige udvikling 22/01/2015 SFO - Målfastsættelse og evaluering 24/03/2015 SFO - Ledelse af børns læreprocesser 07/09/2015 Bevægelse og Idræt - netværk af tovholdere august 2014 Heads i dansk, matematik, sprog, matematik og SFO 19/08/2014 Læringsfestival /03/2015 PD - matematikvejleder - Elever med særlige behov 08/01/2015 PD - matematikvejleder - Teknologi og digitale læremidler 04/09/2014 PD - matematikvejleder - Faglig vejledning i skolen efterår 2015 Matematik - netværk af tovholdere august 2014 Naturfag - netværk af tovholdere august 2014 VOKAL - aftaler om ledelsesmøde og medarbejderworkshop august 2014 A.P. Møller støttede udviklingsforløb Holbæk Kommune har sammen med Odsherred Kommune fået en donation fra A P Møllerfonden på fire mio. kroner over tre år. Disse midler indgår i et større kompetenceudviklingsprojekt til at styrke anvendelsen af IT i digital forandringsledelse og lærernes undervisning i fagene. Det faglige indhold bygger på 21st Century Skills. Projektet organiseres efter principper om den lærende organisation. 18

20 Holbæk Kommune har ligeledes sammen med 11 andre kommuner, Ålborg Universitet og COK fået en donation på enogtyve mio. kroner over fire år. Dette udviklingsprojekt går ud på at målrette områdets kompetenceudvikling på basis af data om skolevæsnets tilstand, fx elevernes prøveresultater, forældretilfredshed, medarbejdertrivsel, elevtrivsel. Forløbet bygger på principperne om capacity building. For begge A P Møller projekterne gælder det, at de involverede parter i første omgang er N4 og N5 lederne. Medarbejderne involveres gradvist i 2015/16 og 2016/17. Som en del af skolereformen har Holbæk Kommune fået statslige midler øremærket kompetenceudvikling for at opnå, at lærerne har, hvad der svarer til linjefagskompetence i de fag, som de underviser i. Beløbet er fordelt efter elevtal og rækker ikke langt. Derfor har Holbæk sammen med Odsherred og Kalundborg kommuner formuleret en ansøgning til A P Møllerfonden om støtte til at opnå fuld underviserkompetence i alle fag. Netop underviserkompetence er fokus i anden runde til A P Møller. Ansøgningsfristen var den 26/11 og svar forventes inden vinterferien Skolernes indsatser Alle skolerne understøtter med deres udviklingsaktiviteter bevægelsen i den ønskede retning. Der er på skolerne igangsat en bevægelse, hvor undervisernes fokus i stigende grad er på læringsmål, fortolkning af de nationale mål for det eleverne skal have lært og efterfølgende, hvilken plan for undervisning, der understøtter dette. Ligeledes sker der i stigende grad en inddragelse af eleverne i vurderingen af, om eleven har lært det som skal læres. Det er også kendetegnende for Holbæks skoler, at brug af digitale hjælpemidler sker i langt højere grad end for blot et år siden. Etableringen af et stabilt trådløst netværk på alle skoler har betydet at anvendelsen af IT i læringen og i samarbejdet er steget meget voldsomt. Skolernes aktiviteter fremgår af kvalitetsrapporten for den enkelte skole. Som det ses har alle skoler valgt aktiviteter, som knytter an til de fælles tilrettelagte indsatser. 19

21 Kvalitetsrapporten inden skolereformen I juni 2014 fik vi en ny bekendtgørelse til udarbejdelsen af kvalitetsrapporten, hvilket betyder, at der i indeværende år skal udarbejdes en ekstraordinær rapport, som indeholder noget fra både den gamle og den nye bekendtgørelse. Den gamle bekendtgørelse medfører bl.a. skoleledernes mere uddybende beskrivelse af følgende punkter: Specialpædagogisk bistand Dansk som andet sprog Pædagogiske processer Løbende evaluering Samarbejde mellem skole og hjem Punkterne er en sammenskrivning af skoledelens mere udførlige beskrivelse og er ikke dækkende for alle skolernes Specialpædagogisk bistand Alle børn skal sikres det bedst mulige udbytte af undervisningen uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Specialpædagogisk bistand foregår så vidt muligt i det normale klassemiljø, hvor evt. ekstra ressourcer anvendes til at understøtte et inkluderende undervisningsmiljø, der understøtter den enkelte elevs sociale og faglige udvikling. Opgaven kan derved løses af enten af teamets lærere eller særligt kvalificerede undervisere. Der arbejdes med både faglig og social inklusion. Særlige specialundervisningsopgaver, som f.eks. dysleksiundervisning organiseres på hold med særligt kvalificerede undervisere, og der er på afdelingerne etableret samarbejde med audiologopæder fra LÆSETEK for at styrke læsesvage elevers faglige udbytte. Alle skolerne har udarbejdet en læsehandleplan. Hermed eksempler på konkrete indsatser: IT-rygsæk samt supervision af LæseTeks konsulenter Læsebånd med faglig læsning og systematisk styrkelse af læselyst AKT-vejledere Fag-faglige vejledere Klassekonferencer Holddannelser LP som fælles fundament Trivselsteam Udvidet forældresamarbejde 20

22 KF-møder (konsultativt forum) afholdes kontinuerligt med deltagelse af BKC s proceskonsulenter samt andre relevante fagfolk. KF-møderne sikrer, at personalet kan få hjælp og sparring i forhold til de faglige udfordringer. Dansk som andet sprog Det er ikke på alle kommunes skoler, hvor dansk som andet sprog er aktuelt. Udvikling af sproget spiller en central rolle i forhold til elevernes muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet En evt. indsats vurderes ud fra den enkelte elevs behov, og ressourcen kan anvendes både som støtte i klassen og som holdundervisning. Der er vægt på den tidlige indsats. Pædagogiske processer Fremtidens folkeskole har defineret skolernes indsatser. I indeværende skoleår har overskrifterne været: Inklusion, faglighed, trivsel og uddannelsesparathed. Nedenstående liste er en opsamling af skolernes indsatser. Der kan læses mere om skolernes udvikling under Inklusion med fokus på forebyggelse Inklusionsindsats i samarbejde med Børnekonsulentcenteret Medarbejderne arbejder relations- og ressourceorienteret Fokus på arbejde med afsæt i læringsmål understøtter inklusionsindsatsen Aktionslæring og klasserumsledelse Uddannelse af aktionsvejledere Inklusionsvejleder Udvikling af læringscenter Kurser og konsulentstøtte CL (cooperative learning) Fokus på synlig læring Pædagogisk ledelse/synlig ledelse Uddannelse af ICDP lærere og ledere Specialundervisningen ind i klasserummet Udarbejde læsehandleplan og testpolitik Uddannelse af læringsvejledere og læsevejledere Samarbejde med LæseTek Gennemførelse af faglig læsning i alle fag 21

23 IT-projektudrulning (Google doc) Styrkelse af IT understøttet undervisning Selvstyrende teams Fokus på inkluderende læringsmiljøer. Implementeringen af LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse) 2 årlige udskolingskonferencer med deltagelse af UU-vejleder, AKT-vejledere og skolens ledelse. Trivselsråd, trivselsteam Legepatrulje Trivselsundersøgelse En årlig elevtilfredshedsundersøgelse Udarbejdelse af fælles trivselspolitik Styrkelse af elevrådsarbejde Sundhedsfremmende aktiviteter der støtter op om inklusion, trivsel og faglighed Mere bevægelse i undervisningen Samarbejde med Holbæk Kommunes sundhedscenter med fokus primært på kost og rygning Samarbejde mellem konsulent fra sundhedsstyrelsen og skolens kantine forpagter, med hensigt på at få et sundere udbud af mad i kantinen. Deltagelse i TV2 Øst Skolekampen hvor eleverne i 3 mdr. registrerede hvor meget klasserne bevægede sig i løbet af dagen. Katrinedalskolen, afd. Kundby vandt konkurrencen og flere af kommunens andre skoleafdelinger blev flot placeret. Deltagelse i Sund Skole Nettet SFO er DGI certificeret og arrangerer bevægelses aktiviteter hver dag. En fælles sammenhængende kostpolitik i et distrikt (0-16 år)er underudarbejdelse. Handleplan for trivels- og sundhedsfremmende initiativer ud fra vedtagne principper i skolebestyrelsen Løbende evaluering Der arbejdes systematisk med evaluering på skolerne, og den løbende evaluering sker med henblik på at følge den enkelte elevs læringsprogression og udbytte Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. 22

24 Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner UPV og Vokal Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte (2 * årligt). Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver Klasser testes fra skoleårets start med Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk. DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk Skoler med LP: LP kortlægningen følges op med teammøde sammen med LP koordinator og daglig leder, der aftales ud fra kortlægningen mål for det kommende arbejde. Samarbejde mellem skole og hjem Skolerne arbejder ud fra en forventning om et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Herunder er en liste over samarbejdsfora, som skolerne benytter sig af i forskellig grad. Forældremøder Introduktionsmøder for kommende elever Skole/hjemsamtaler Udviklingsmøder Elevplan Arrangementer Hjemmebesøg Forældreråd Kommunikation via forældreintra Ugeplan via forældreintra Telefonisk kontakt 23