Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3 Processen i Lejre...4 Kvalitetsrapportens opbygning...4 Om data Sammenfattende helhedsvurdering...6 Anbefalinger til effektmål og indsatsområder Mål og resultatmål...9 Nationalt fastsatte mål og resultatmål...9 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Firkløverskolen Bilag 1: Samlet datarapport fra LIS... Bilag 2: Nationale testresultater (fortroligt materiale)... Side 2 af 62

3 1. Indledning Den nye kvalitetsrapport Som opfølgning på vedtagelsen af folkeskolereformen blev der vedtaget en række regelforenklinger herunder en ny forenklet ramme for kvalitetsrapporten for folkeskolen. Overordnet skal den nye kvalitetsrapport være et mål- og resultatstyringsværktøj til kommunerne have fokus på fremadrettede tiltag have fokus på arbejdet med kommunernes og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal udarbejdes hvert andet år, dog ekstraordinært for som udgør grundlag for en nulpunktsmåling godkendes i Kommunalbestyrelsen sendes den 31. marts understøttes digitalt ved et nyt ledelsesinformationssystem (LIS). Den nye kvalitetsrapport skal med andre ord fungere som et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten skal indeholde en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten skal desuden indeholde de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Nationale måltal Kvalitetsrapporten får et styrket fokus på kommunens og skolernes resultater i forhold til de nationale måltal. De nationale mål og resultatmål i folkeskolereformen er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater: Side 3 af 62

4 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis: Elevernes trivsel skal øges. Processen i Lejre Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter følgende proces: - Undervisningsministeriet offentliggjorde i det nye informationssystem LIS skolernes resultater medio december Resultaterne blev samlet for hver skole, og af hensyn til fortroligheden blev de overgivet til skolerne i et møde den 17. december - Der blev gennemført dialogmøder om de udsendte resultater mellem skolernes ledelser og skolechef primo januar Ud fra dialogmøderne og et yderligere arbejde på skolerne, har skoleledelserne vurderet skolens resultater og udarbejdet beskrivelser af indsatser i forhold til disse - Vurdering af skolens egne resultater og indsatser er behandlet i skolens fora og skolebestyrelsens udtalelser til kvalitetsrapporten er fremsendt primo februar Kvalitetsrapporten for folkeskolerne fremlægges til politisk behandling i Udvalget for Børn & Ungdom og i Kommunalbestyrelsen marts Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består først af en samlet kommunefremstilling for Lejre Kommunes skolevæsen. Her præsenteres de obligatoriske indikatorer og resultaterne vurderes. På denne baggrund foreslås effektmål og forslag til kommunale indsatsområder. Herefter følger skolernes eget bidrag med vurdering og præsentation af indsatser, som opfølgning på skolens resultater. Skolebestyrelsens udtalelser til skolens eget bidrag fremgår her. Der vil ligeledes fremgå en nøgletalsoversigt for den enkelte skole med de data, som er offentligt tilgængelige. Om data Som et led i arbejdet omkring et fagligt løft af folkeskolen stiller Undervisningsministeriet som noget nyt et datavarehus på uddannelsesområdet til rådighed for kommunerne. Ledelsesinformationssystemet eller blot LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet og det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. Det er således et krav for alle kommuner at benytte data fra LIS til arbejdet med Side 4 af 62

5 kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten samt en række supplerende oplysninger. Der vil være en forklaring af de forskellige indikatorer ved hvert afsnit. Data i denne første kvalitetsrapport tager udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen - det vil sige fra skoleåret Derfor skal denne kvalitetsrapport betragtes som en baseline eller nulpunktsmåling i forhold til de kommende kvalitetsrapporter, der vil kunne måle effekten af indsatserne i folkeskolereformen og kvaliteten af Lejre Kommunes skolevæsen. Side 5 af 62

6 2. Sammenfattende helhedsvurdering Som tidligere beskrevet tager data i denne første version af den nye kvalitetsrapport udgangspunkt i de sidste tilgængelige data fra før folkeskolereformen - det vil sige fra skoleåret Den sammenfattende helhedsvurdering skal på sigt indeholde en vurdering af udviklingen over tid i skolernes resultater. Da datagrundlaget, som bliver fremlagt i denne rapport, er at betragte, som en nulpunktsmåling i forhold til opfyldelsen af de nationale mål i folkeskolereformen, vil der først i kvalitetsrapporten for 2015 blive redegjort for udviklingen over tid. Den sammenfattende helhedsvurdering i denne kvalitetsrapport vil derfor mere være en status over, hvor Lejre Kommunes skolevæsen ligger lige nu i forhold til et landsgennemsnit og i forhold til de mål der skal arbejdes hen i mod. Helt overordnet kan fremhæves følgende om skolevæsenets resultater: Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Karaktergennemsnittet for alle bundne prøver efter 9. klasse spænder fra 5,3 til 8,4 til på skolerne. Kommunegennemsnittet ligger på 6,9, hvilket er 0,2 højere end landsgennemsnittet. Samme spredning ses også i dansk (5,0 til 8,4) og matematik (4,7 til 8,2). Kommunegennemsnittet i dansk er det samme som landsgennemsnittet på 6,7 mens matematik ligger på 6,6 for kommunen samlet mod 6,5 på landsplan. Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at den socioøkonomiske reference for de bundne prøver ikke påviser, at eleverne har klaret prøverne hverken bedre eller dårligere end andre elever i landet med tilsvarende baggrundsforhold for alle kommunens skoler, da ingen af resultaterne er statistiske signifikante. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik spænder fra 100 % til 73,7 %. Kommunegennemsnittet ligger på 90,2 %, hvilket er lidt lavere end landsgennemsnittet på 90,4 %. Læsning De nationale måltal for læsning i 2., 4., 6. og 8. klasse viser, som for karaktererne, en stor spredning i forhold til at opnå det overordnede mål om at 80 % skal være gode til at læse. Det er dog meget positivt, at hele 5 skoler opfylder målet om 80 % gode læsere på 8. klassetrin, mens et par skoler opfylder målet på de tre andre klassetrin. Enkelte skoler er dog meget langt fra at opfylde målet. Matematik De nationale måltal for matematik i 3. og 6. klasse viser også en stor spredning mellem skolerne og specielt resultaterne for de yngste klasser bekymrer. Her opfylder ingen skoler kravet om, at 80 % skal være gode til at regne i de nationale test. På 6. klassetrin er der 2 skoler, der opfylder det nationale mål. Side 6 af 62

7 95 % målsætningen Andelen af elever, som 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er i Lejre 38,5 %, hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 42,8 %. Dette billede er dog ændret, når man ser på de tilsvarende tal 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Her er 90,2 % af de unge i gang med en uddannelse, mens dette tal er 88,4 % på landsplan. Kompetencedækning Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning opgøres samlet for kommunen og her ligger Lejre på 80,5 % mod et landsgennemsnit på 80,4 %. Inklusion Andelen af elever som modtager undervisning i almenundervisningen er steget fra 94,4 % i til 94,8 % i Landsgennemsnittet ligger for på 95,2 %. Styrker og svagheder i skolevæsenet Der er to skoler, som præsterer over både kommune- og landsgennemsnit i langt de fleste målinger og som også er meget tæt på at leve op til alle de nationale mål om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Fire skoler klarer sig samlet set godt, de har meget gode resultater på nogle områder og mindre gode resultater på andre områder. En enkelt skole har resultater, som ligger under både kommune- og landsgennemsnittet og endda meget under for nogle af indikatorerne. Bag skolernes data er der resultater, der spænder meget vidt. De enkelte indikatorer repræsenterer resultater, der indenfor den enkelte skole og den enkelte klasse også er meget varieret. Dog ses mønstre for skolerne, der skal handles på. Kommunens gennemsnitstal for læsning i 8. klasse ligger over det nationale mål, men på de øvrige klassetrin ligger kommunens gennemsnitstal under både landsgennemsnit og de nationale mål. Det skal ændres og kræver en målrettet indsats på de skoler, der ligger under måltallene, og en fortsat stabil og vedvarende indsats på de øvrige skoler. Der er i de seneste år forsket meget i, hvordan børn lærer bedst. Det er solidt underbygget, at systematisk arbejde med børnenes progression i deres faglige læring har afgørende betydning for, hvor meget man lærer. Bag et systematisk arbejde, ligger planer og handlinger, der hænger sammen i systemer, der løbende holdes fagligt opdateret af ny viden og gentagelser. Det kræver faglighed og gensidig refleksion og læring i medarbejdergruppen på en skole. Det kræver tydelige handlinger, retning og vejledning fra skolens ledelse. Denne forskning danner blandt andet baggrunden for folkeskolereformens mange elementer. Der er også forsket og oparbejdet rigtig megen viden om, hvordan læsekompetencen hos eleverne udvikles. Der eksisterer viden om hvilke systemer, der skal være til rådighed på en skole for, at eleverne lærer at læse. I Lejre Kommune er der ikke en kommunal læsehandleplan. Der er gennemført regelmæssige test på elevernes faglige udvikling i læsning, men der er for Side 7 af 62

8 eksempel ikke krav til, hvordan de følges op. Læsning er en så grundlæggende kompetence til at kunne mestre skolens udfordringer, at langt flere elever i Lejre Kommune skal kunne læse bedre allerede fra anden klasse. Opmærksomheden på elevernes læsning skal være til stede i alle skolens fag. Matematik præstationerne i Lejre Kommune ligger, som i landet som helhed, et stykke for de nationale mål tal. At arbejde systematisk og talbevidst er ligesom læsning en hel nødvendig kompetence for alle elever, og langt flere elever skal undervejs i skoleforløbet blive dygtigere til matematik. Det vil også bidrage til et større udbytte af mange andre fag i skolen. Anbefalinger til effektmål og indsatsområder På baggrund af data præsenteret i kvalitetsrapport 2014 iværksættes to fælleskommunale indsatser for skolevæsenet for at forbedre elevernes læringsudbytte: Resultaterne for de nationale test i læsning og matematik og den indsamlede viden om skolernes måde at arbejde med elevernes resultater på kalder på, at der skal arbejdes langt mere systematisk med elevernes faglige progression, og at man på alle skoler har faglig ekspertise til rådighed, der kan rådgive lærerne om, hvordan elevernes læse- og matematikresultater kan forbedres. Der skal derfor udarbejdes en kommunal læsehandleplan og en kommunal matematikhandleplan for skolerne i Lejre Kommune. Der opbygges understøttende systemer, der kan følge op på planerne og de handlinger, der skal iværksættes. Der skal på alle skoler opbygges sammenhængende systemer mellem ledelse, faglige vejledere og ressourcepersoner der udvikler skolens arbejde med læsning og matematik. Arbejdet med at sætte læringsmål for eleverne både fagligt og socialt skal styrkes. Ledelserne og skolernes medarbejdere skal uddannes til i langt højere grad at kunne følge op på om målene nås. Herudover opstilles følgende effektmål, som skal være opfyldt og som der følges op på i kvalitetsrapport 2015: Skoler, der ikke opfylder 80 % målsætningen i læsning skal forbedre deres resultater med mindst 5 procentpoint Det kommunale gennemsnit i læsning skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det første år Alle skoler skal som minimum opnå de samme resultater i matematik som i år Det kommunale gennemsnit i matematik skal stige med mindst 5 procentpoint i løbet af det først år. Side 8 af 62

9 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen: Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune vedtog den 24. marts 2014 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret Her blev det besluttet, at de nationale resultatmål ville være helt centrale i opfølgningen på udviklingen i skolevæsenet og at følgende mål derfor skulle forfølges: Side 9 af 62

10 1. Forøgelse af andel af elever der er gode til at læse og regne 2. Forøgelse af andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik 3. Formindskelse af andel af elever med dårlige resultater i læsning og matematik 4. Forøgelse af elevernes trivsel 5. Forbedring af forældrenes oplevelse af skolen. Herudover blev det besluttet at igangsætte et arbejde omkring måling af elevernes kompetencer til samarbejde og innovativ tænkning. Der er i de nye fælles mål indført et tværgående emne om netop innovation og entreprenørskab i alle skolens fag og emner. Herudover påtænkes et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab iværksat og der pågår en afdækning af andre mulige tiltag. Målene 1-3 vil blive beskrevet i efterfølgende kapitel samt i fortroligt bilag grundet datamaterialets status. Mål 4 er beskrevet i kapitel 6. I henhold til budgetaftale foretages den første brugertilfredshedsundersøgelse på skoleområdet i skoleåret , hvorfor baseline samt resultater for mål 5 tidligst vil fremgå af næste års kvalitetsrapport. 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Fortrolighed i de nationale test Som tidligere beskrevet er de nationale testresultater i henhold til folkeskolelovens 55b underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed kan omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten. Der er dog to typer oplysninger som kan offentliggøres i kvalitetsrapporten 1 : 1. Kommunen kan offentliggøre skolers og/eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år. 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen er indfriet eller ej. Dog ikke hvor langt man er fra målet. Det centrale er, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultaterne. 1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0, KL Side 10 af 62

11 En detaljeret fremstilling af testresultaterne fremgår af bilag 2, som er fortroligt. Om data I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Niveau i nationale test Nationale resultatmål Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Andelen af de allerdygtigste skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Der er to indikatorer, som skal følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Indikatoren andel elever med gode resultater i læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende (de tre bedste kategorier) på den kriteriebaserede skala. Det er denne andel som skal være mindst 80 % for at opfylde det nationale mål. Side 11 af 62

12 For kommunen samlet er målet om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne kun opfyldt på 8. klassetrin i læsning. For læsning i 2., 4., og 6. klasse samt for matematik for 3. og 6. klasse er målet ikke nået. Der er stor spredning mellem skolerne, og på den enkelte skole, vil der være variation fra klasse til klasse på det testede klassetrin. Systematisk opfølgning og løbende feedback til eleverne om deres faglige udvikling fremmer elevernes læring. På dialogmøderne mellem skolechef og skoleledelserne, blev skolerne spurgt til deres praksis i forhold til at følge op på tests både de nationale og andre typer prøver. Der var meget forskellig praksis, og der var ikke en gennemgående systematik på nogle af skolerne. Den første læseindlæring danner fundamentet for de næste mange skoleårs faglige læsning og udvikling af læsekompetencen. Det var kun på få skoler, at der blev arbejdet med fælles skole læseplaner for den første læsning i indskolingen. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, Kommunegennemsnit Dansk, læsning 2. klasse Dansk, læsning 4. klasse Dansk, læsning 6. klasse Dansk, læsning 8. klasse Matematik 3. klasse Matematik 6. klasse Landsgennemsnit 74,3 71,0 72,3 76,8 64,6 69,5 Mål ikke opfyldt Mål opfyldt Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Da resultaterne i de nationale test fra skoleåret er nulpunktsmålingen i forhold til opfyldelse af de nationale mål, vil der først kunne beskrives en udvikling i indikatoren, når der foreligger data for endnu et år. Der henvises til fortroligt bilag for mere information. Side 12 af 62

13 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Da resultaterne i de nationale test fra skoleåret er baseline for det nationale mål, vil der først fra kvalitetsrapporten 2015 fremgå data for om andelen af eleverne med dårlige resultater i læsning og matematik er reduceret. Der henvises til fortroligt bilag for mere information. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Et af reformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. Det er et helt centralt element i arbejdet med at udvikle kvaliteten i folkeskolen, at børnenes trivsel på de enkelte skoler følges tæt. Alle landets folkeskoler skal fremover gennemføre en trivselsmåling hvert år. Den første årlige trivselsmåling i folkeskolen forløber i 2015 i perioden 26. januar 20. marts. Trivselsmålingen skal gennemføres på alle folkeskoler, herunder også specialskoler, blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Den gennemføres som en online spørgeskemaundersøgelse, som eleverne tilgår med deres UNI-Login. Trivselsmålingen indeholder 20 spørgsmål for klasse og 40 spørgsmål for klasse, og den kan gennemføres på under 45 minutter. Måltal fra trivselsmålingen i foråret 2015 bliver offentliggjort i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) i maj Det betyder, at der først vil foreligge data for elevernes trivsel i kvalitetsrapport Side 13 af 62

14 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Indikatorerne for karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver giver mulighed for at følge op på om eleverne opnår et højere fagligt niveau når de forlader folkeskolen, som følge af indsatserne i folkeskolereformen. Det faglige højere niveau skal opnås uanset elevernes sociale baggrund. Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Karaktergennemsnittet for de bundne prøver har ligget meget konstant over de seneste 3 år senest på 6,9 og ligger en smule over landsgennemsnittet. I den seneste måling er spredningen mellem skolerne fra 5,3 til 8,4. Karaktergennemsnit 9. klasse - bundne prøver Kommunegennemsnit 6,9 7,0 6,9 Allerslev Skole 7,6 7,7 7,7 Bramsnæsvigskolen 6,5 5,9 5,3 Hvalsø Skole 6,2 7,7 7,2 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,0 6,3 Kirke Saaby Skole 7,1 5,6 6,5 Osted Skole 6,8 7,1 7,1 Trællerupskolen 7,7 7,0 8,4 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 Karaktergennemsnittet for dansk har ligeledes ligget konstant over de seneste 3 år senest på 6,7 og har også ligget lige omkring landsgennemsnittet. Spredningen her går fra 5,0 til 8,4. Side 14 af 62

15 Karaktergennemsnit 9. klasse - dansk Kommunegennemsnit 6,6 6,7 6,7 Allerslev Skole 7,2 7,7 7,4 Bramsnæsvigskolen 6,2 5,8 5,0 Hvalsø Skole 5,5 7,2 6,8 Kirke Hyllinge Skole 6,4 5,5 6,5 Kirke Saaby Skole 6,9 5,5 6,6 Osted Skole 6,6 7,5 7,0 Trællerupskolen 7,8 6,8 8,4 Landsgennemsnit 6,5 6,7 6,7 Karaktergennemsnittet for matematik er faldet gennem de seneste år senest på 6,6 og det ligger 0,1 over landsgennemsnittet. Det lavest gennemsnit på skolerne ligger på 4,7 mens det højeste er 8,2. Karaktergennemsnit 9. klasse - matematik Kommunegennemsnit 7,0 6,9 6,6 Allerslev Skole 8,5 7,7 7,3 Bramsnæsvigskolen 5,8 5,6 4,7 Hvalsø Skole 6,7 8,1 7,6 Kirke Hyllinge Skole 5,8 5,5 5,9 Kirke Saaby Skole 7,3 5,5 5,9 Osted Skole 6,5 6,4 6,4 Trællerupskolen 7,8 7,3 8,2 Landsgennemsnit 6,6 6,6 6,5 Om data Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Udtrykket socioøkonomisk reference anvendes til at beskrive, hvilket karakterniveau man statistisk set ville forvente på skolen ud fra dens elevsammensætning. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund (fx køn, herkomst, forældres uddannelsesniveau), mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan Side 15 af 62

16 med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Data er eksklusiv specialklasser. Som det kan læses ud af tabellen nedenfor er der ingen skoler i Lejre, som klarer sig hverken bedre eller dårligere end den socioøkonomiske reference tilsiger. Der er således ingen af de forskelle mellem karaktergennemsnit og socioøkonomiske referencer, som er statistiske signifikante. Denne tendens er gældende for de seneste 3 års resultater. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference 9. klasse, bundne prøver Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Karaktergns. Socioøk. ref. Forskel Allerslev Skole 7,9 7,7 0,2 7,7 7,5 0,2 7,7 7,8-0,1 Bramsnæsvigskolen 6,6 6,6 0,0 5,9 6,3-0,4 5,3 5,9-0,6 Hvalsø Skole 6,4 6,6-0,2 7,7 7,4 0,3 7,2 7,3-0,1 Kirke Hyllinge Skole 6,5 6,5 0,0 6,0 6,2-0,2 6,3 6,3 0,0 Kirke Saaby Skole 7,2 7,0 0,2 5,6 5,8-0,2 6,5 6,7-0,2 Osted Skole 6,8 6,5 0,3 7,1 6,7 0,4 7,1 6,8 0,3 Trællerupskolen 7,7 7,4 0,3 7,0 7,4-0,4 8,4 8,1 0,3 Bag karaktererne ligger der en stor spredning imellem eleverne på de enkelte skoler. Det kræver nogen indsigt i fag og resultater, for at kende de præcise tiltag, der i de enkelte fag skal til for, at eleverne kan opnå bedre resultater. Resultaterne i skolerne i Lejre Kommune bør dog kunne forbedres. Vi er ikke tilfredse med at ligge på landsgennemsnittet som kommune. Med folkeskolereformen er det helt overordnede mål, at den enkelte elev, skal blive så dygtig, som eleven kan. Der skal arbejdes systematisk med opsætning af læringsmål og de nye elevplaner skal henover skoleåret være en dynamisk kommunikationsplatform mellem elev, forældre og lærer til at samarbejde om elevens progression i faget. At sætte læringsmål og arbejde efter dem, vil ifølge forskningsresultater fremme elevernes læring og dermed elevernes resultater. I Lejre Kommune er der indkøbt fælles IT-redskaber, der giver medarbejderne optimale muligheder for at have overblik over planlægning, læringsmål og elevernes faglige progression. Side 16 af 62

17 Henover de seneste to skoleår er alle medarbejdere på skoleområdet uddannet til at arbejde med den pædagogiske analysemodel L-SAM. I modellen arbejder man systematisk med de udfordringer, man ser i en elevs faglige eller sociale udvikling eller med elevgruppers udfordringer i for eksempel deres indbyrdes relationer. Arbejdet fortsættes i det kommende skoleår, og vil have betydning for udviklingen af såvel klassemiljøet som elevernes faglige udvikling. Side 17 af 62

18 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik og kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer og er eksklusiv specialklasser. Som det ses af tabellen ligger kommunegennemsnittet 0,2 % under landsgennemsnittet og spredningen mellem kommunens skoler går fra at 73,7 % til at 100 % af eleverne får karakteren mindst 2 i dansk og matematik. Andel elever med mindst 2 i dansk og matematik Kommunegennemsnit 91,8 91,4 90,2 Allerslev Skole 93,5 100,0 100,0 Bramsnæsvigskolen 86,1 81,8 73,7 Hvalsø Skole 84,8 92,2 88,2 Kirke Hyllinge Skole 92,7 86,1 92,5 Kirke Saaby Skole 96,8 83,3 89,7 Osted Skole 100,0 94,4 95,0 Trællerupskolen 95,0 95,7 93,3 Landsgennemsnit 90,4 90,8 90,4 Side 18 af 62

19 Ifølge den nye vejledningslov, som er en del af EUD-reformen, skal eleverne allerede i 8. klasse vurderes uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate. Eleven er vurderet uddannelsesparat, når følgende er opfyldt: et karaktergennemsnit, der er mindst 4,0 har de nødvendige personlige og sociale forudsætninger for at kunne begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Såfremt eleven ikke kan vurderes som uddannelsesparat, så skal eleven tilbydes muligheder på skolen, så det faglige niveau kan øges og der bliver arbejdet med personlig udvikling. For at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse skal eleven mindst have et gennemsnit på 2 i fagene dansk og matematik. Med dette fokus på elevens standpunkt i fagene og særligt på matematik og dansk, og med kravet om, at skolen skal yde en ekstra indsats overfor de elever, der ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, bør antallet af elever, der har mindst 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse øges de kommende år. Side 19 af 62

20 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Der er flere indikatorer som kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Om data Indikatorerne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som henholdsvis tre og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse er faldet markant fra 2011 til 2013, hvor 38,5 % af eleverne er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Tallet for Lejre Kommune ligger også noget lavere end tallet for hele landet. Der er stor variation mellem skolerne; laveste andel er på 30,8 og højeste på 66,7. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 45,0 44,2 38,5 Allerslev Skole 51,2 38,7 31,9 Bramsnæsvigskolen 34,6 36,1 36,4 Hvalsø Skole 25,4 39,1 30,8 Kirke Hyllinge Skole 49,1 44,4 47,2 Kirke Saaby Skole 71,4 71,0 66,7 Osted Skole 70,0 48,0 52,2 Trællerupskolen 42,9 40,0 34,8 Landsgennemsnit 42,2 42,2 42,8 Når der er gået 15 måneder fra afsluttet 9. klasse er godt 90 % af eleverne kommet i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket er lidt højere end Side 20 af 62

21 landsgennemsnittet på godt 88 %. Spredningen efter 15 måneder er ikke særlig stor, men spænder fra 80 % til godt 95 %. Andel elever i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Kommunegennemsnit 93,1 90,2 Allerslev Skole 95,3 95,2 Bramsnæsvigskolen 88,5 80,6 Hvalsø Skole 91,5 91,3 Kirke Hyllinge Skole 96,2 93,3 Kirke Saaby Skole 92,9 90,3 Osted Skole 95,0 80,0 Trællerupskolen 90,5 95,0 Landsgennemsnit 88,5 88,4 Om data Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. De seneste tal fra 2012 viser, at 9 måneder efter grundskolen er 77 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse og ingen har afbrudt et forløb. Godt 21 % af eleverne er ikke påbegyndt en uddannelse endnu. Side 21 af 62

22 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, i % Status Andel Lejre Landsgns. I gang 81,9 79,2 Afbrudt 0,0 4,7 Ikke påbegyndt 16,1 16,1 I gang 77,2 78,2 Afbrudt 0,0 4,9 Ikke påbegyndt 21,6 16,8 Om data Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Undervisningsministeriets profilmodel beregner, at 79 % af 9. klasses årgangen fra 2013 vil fuldføre en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter afsluttet 9. klasse. Landsgennemsnittet for samme årgang ligger på 77 %. Andel af 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel Lejre Andel, hele landet ,1 76, ,5 77, ,0 77,0 I folkeskolereformen er der en stor tydelighed med, at folkeskolens ældste klasser ikke er afslutningsår på folkeskolen, men i højere grad overgangsår til ungdomsuddannelsen. Det nye fag Job og uddannelse vægtes højt og udfordrer elevernes uddannelsesvalg og der skal skabes et tæt samarbejde med UU om de ikke-uddannelsesparate elever. I Lejre Kommune arbejder Center for Skoletilbud sammen med UU og Jobcenteret om at følge de unge ved overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Primært i kommunens ungeforum, men også ved at samle erfaringer op fra, hvordan den enkelte skoles elever vælger ungdomsuddannelse og lykkes dermed. Side 22 af 62

23 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Undervisningsministeren har fastsat to fokuspunkter som kommunerne skal redegøre for i kommende kvalitetsrapporter. Nedenfor behandles derfor kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der skal redegøres for de førstkommende år. Kompetencedækning Et centralt element i folkeskolereformen er fuld kompetencedækning i undervisningen og bedre anvendelse af efteruddannelsesmidler. Det er derfor besluttet at kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er at opnå et niveau på mindst 85 % i 2016 og mindst 90 % i 2018 for i 2020 at opnå mindst 95 %. Målet gælder for alle fag, på alle klassetrin og på samlet kommuneniveau. Data for kompetencedækning vil fremgå af kvalitetsrapporten frem til skoleåret Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder foretager et skøn i denne forbindelse. Som det ses af tabellen nedenfor er den samlede kompetencedækning i Lejre på 80,5 %, hvilket er det samme som for hele landet. Det første delmål er som tidligere nævnt 85 % dækning i Side 23 af 62

24 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Lejre Kommune Hele landet ,1 79, ,5 80,4 Som det kan ses i figuren på næste side, så er der stor forskel på de enkelte fags kompetencedækning i Lejre Kommune. Fx ligger fag som dansk, engelsk, fysik/kemi langt over 90 % dækning mens der er langt lavere kompetencedækning i fag som kristendomskundskab, historie og samfundsfag. Generelt ligner billedet i Lejre dog det billede, som tegner sig for fagene på landsplan. Fra skoleåret igangsættes et kompetenceudviklingsforløb, som på baggrund af individueller screeninger af lærerne skal sikre at det første delmål i 2016 nås. Side 24 af 62

25 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i Lejre, Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik Madkundskab Sløjd Håndarbejde Billedkunst Musik Idræt Samfundsfag Historie Kristendomskundskab Fransk (tilbudsfag) Tysk (tilbudsfag) Engelsk Dansk 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hele landet Lejre Kommune Side 25 af 62

26 Inklusion Indikatoren inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet og indikatoren bruges til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent. Data om inklusion vil fremgå af kvalitetsrapporten frem til skoleåret Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Andelen af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning er steget ganske lidt henover de seneste 3 år og ligger ved seneste måling på 94,8 %. Det tilsvarende tal for hele landet er på 95,2. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Lejre Kommune Hele landet ,4 94, ,5 94, ,8 95,2 Udviklingen i inklusion bliver udover indikatoren for inklusionsgraden også fulgt ved data for andelen af elever, som får under 2 i matematik og læsning i 9. klasse, som skal reduceres i Udgangspunktet i 2014 er beskrevet i kapitel 8, og udviklingen vil blive beskrevet i kvalitetsrapport Endelig skal trivslen fastholdes i takt med omstillingen og her vil der i kvalitetsrapport 2015 blive præsenteret data fra nulpunktsmålingen, som foretages første halvår i Se i øvrigt kapitel 6. Henover de seneste to skoleår er alle medarbejdere på skoleområdet uddannet til at arbejde med den pædagogiske analysemodel L-SAM. I modellen arbejder man systematisk med de udfordringer, man ser i en elevs faglige eller sociale udvikling eller med elevgruppers udfordringer i for eksempel deres indbyrdes relationer. Side 26 af 62

27 Arbejdet fortsættes i det kommende skoleår, og vil have betydning for udvikling af klassemiljøet og elevernes faglige og sociale udvikling. Uddannelsen i brugen af L-SAM har betydning for medarbejdernes mulighed for at bringe hele deres faglighed i spil både individuelt og i team, således at det gode klassemiljø kan opbygges. Det kan give mulighed for, at elever med udfordringer med passende støtte i højere grad, kan inkluderes i almenklasserne. Side 27 af 62

28 11. Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i skoleåret Arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Som beskrevet i tidligere afsnit er det prioriteret, at der arbejdes med nationale resultatmål, og der er derfor ikke fastsat andre kommunale målsætninger. På møde 2. december 2014 i udvalget for Børn & Ungdom, blev der fremsat ønske om, at der udover de obligatoriske indikatorer også skulle fremgå data om elevfravær i kvalitetsrapport Om data Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Den samlede fraværsprocent kan beregnes som summen af fravær på grund af sygdom, fravær med tilladelse og ulovligt fravær. Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Som det ses af nedenstående tabel ligger den samlede fraværsprocent blandt eleverne på 6,0, hvilket er lidt mere end landsgennemsnittet på 5,3. Fraværsprocent Fraværsprocent i alt, Lejre Kommune 6,3 6,0 Fraværsprocent i alt, hele landet 5,7 5,3 Side 28 af 62

29 På skoleniveau i varierer det lovlige fravær fra 1,6 til 2,1 %, mens det ulovlige fravær går fra 0,1 til 1,6 %. Fravær grundet sygdom ligger på 2,9 % hvor det er lavest til 4,4 % hvor det ligger højest. Gennemsnitligt elevfravær i %, folkeskoler Allerslev Skole Bramsnæsvigskolen Hvalsø Skole Kirke Hyllinge Skole Kirke Saaby Skole Osted Skole Trællerupskolen Lovligt fravær 1,6 1,6 Fravær pga. sygdom 4,2 4,0 Ulovligt fravær 0,1 0,3 Lovligt fravær 2,0 2,1 Fravær pga. sygdom 4,4 3,7 Ulovligt fravær 1,0 1,6 Lovligt fravær 1,9 1,8 Fravær pga. sygdom 3,5 3,2 Ulovligt fravær 0,5 0,7 Lovligt fravær 2,1 2,1 Fravær pga. sygdom 3,9 3,7 Ulovligt fravær 0,3 0,6 Lovligt fravær 1,5 1,7 Fravær pga. sygdom 4,5 3,7 Ulovligt fravær 0,5 0,6 Lovligt fravær 1,7 1,6 Fravær pga. sygdom 3,5 2,9 Ulovligt fravær 0,3 0,1 Lovligt fravær 1,9 1,7 Fravær pga. sygdom 4,8 4,4 Ulovligt fravær 0,3 0,7 Stort fravær i skolen er ofte udtryk for, at elever har det svært enten hjemme eller ved at være i skolen. Elever med stort fravær vil potentielt være elever, der har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kræver opmærksomhed på alle elevers fravær fx fraværsdage på faste ugedage eller længere fraværsperioder, for at man kan forebygge at fraværet bliver for stort. I Lejre Kommune er der mellem skolerne aftalt fælles regler for, hvornår fravær betragtes som bekymrende, og dermed kræver en indsats fra skole, forældre og eventuelt andre parter omkring eleverne. Side 29 af 62

30 13. Skolernes egen vurdering og nøgletal samt skolebestyrelsens udtalelse Allerslev Skole Sammenfattende helhedsvurdering Allerslev Skoles resultater af den faglige undervisning tegner et billede af en skole, hvor elevernes faglige udbytte er rigtig godt. Der skal sættes fokus på matematikundervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet, således at eleverne her løftes og kommer på linje med niveauet for resultaterne i dansk. Allerslev Skole har organiseret den særlige undervisning i skolens ressourcecenter, og lærerne herfra er knyttet til årgangene, således at teamsamarbejdet styrkes om de elever, der har brug for et særligt fagligt fokus. Parallellægningen af dansk og matematiklektioner, samt den faste skemalagte fagteam mødetid styrker det faglige samarbejde. Den tætte forbindelse mellem skolepædagogerne og lærerteamet løfter samarbejdet omkring den enkelte elevs trivsel. Der skal fortsat arbejdes for, at give lærer/pædagog-samarbejdet bedre muligheder for at mødes og planlægge i fælleskab. Vurdering af resultater og mål Elevernes faglige niveau lever op til den nationale målsætning om at 80% skal være gode til at læse og regne. I faget matematik skal indskoling og mellemtrin dog løftes for at nå målsætningen. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik er høj og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er lav. Allerslev Skole præsterer altså godt, og løfter eleverne i forhold til den socioøkonomiske reference, men et sådant fagligt overskud betyder at skolen bør have ambitioner om at hæve niveauet yderligere for de svage elever, og for de elever, der er dygtige, men kan præstere endnu bedre. Side 30 af 62