Kvalitetsrapport for folkeskolerne Skoleårene 12/13 og 13/14

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne Skoleårene 12/13 og 13/14 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling på eventuelle handlingsplaner 7 3. Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål 8 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 9 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Kommunale mål Skolebestyrelsernes udtalelser 28 Bilag 1: Datarapporter fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS) d

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Grundlaget for de pædagogiske aktiviteter på hele skoleområdet er Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik, der har følgende overskrifter: - Dannelse og uddannelse rykker - Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle - Vi gør mere af det, der virker bedst - Børn og unge er i centrum af deres eget liv - Medarbejderne i Ringsted samarbejder til børn, unge og familiers bedste Hele Børne og ungepolitikken kan læses her: _og_ungepolitik_ringsted_0_0.pdf Rapporten omhandler skoleårene 2012/13 og 2013/14 idet kommunen, via udfordringsretten, har opnået tilladelse til at lave kvalitetsrapport hvert andet år (og ikke årligt), hvorfor der tidligere er vedtaget en kvalitetsrapport for skoleårene 2010/11 og 2011/12. Denne og tidligere kvalitetsrapporter er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Nærværende rapport for 12/13 og 13/14 indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter se: samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.) se 50_som_fremsat.pdf. Ud over de bekendtgørelsesfastlagte krav, indeholder rapporten kvantitative og/eller kvalitative beskrivelser af: - Skolernes virksomhedsstrategier (beskrivelse af en opfølgnings- og evalueringsproces i forhold til skolernes mål og indsatser for den samlede periode for denne rapport samt skolernes arbejde med at konkretisere og opfylde politiske mål og indsatser samt egne indsatsområder for skoleåret 2014/2015). Der redegøres for dette under afsnit 11.1 i rapporten - Elevvandringer mellem skolerne som følge af det frie skolevalg (afsnit 11.2) - Vejledere på de enkelte skoler (afsnit 11.3) - Arbejdet med at skabe gode overgange mellem dagtilbud og skole/sfo herunder antal skoleudsættelser (afsnit 11.4) - Skolerne brug af digitale læremidler (afsnit 11.5) - Tosprogsområdet undervisning i dansk som andetsprog (afsnit 11.6) Resultater for alle kommunens skoler og for det samlede skolevæsen er hentet i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem, kaldet LIS, fremgår af bilag 1. Bemærk, at der for hver indikator i LIS er medtaget en kort formålsbeskrivelse samt beskrivelse af hvilke data de enkelte indikatorer er beregnet eller gengivet på baggrund af. 3

4 Øvrige supplerende indikatorer er offentlig tilgængelig i LIS via dette link: 2. Sammenfattende helhedsvurdering Med baggrund i nedenstående figurer, der viser karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved 9. klasserne afgangsprøver i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 og hvor det fremgår, at karaktergennemsnittene, med en enkelt undtagelse, ligger under landsgennemsnittene, vurderes det som helhed, at der er behov for at styrke indsatsen med henblik på at opnå bedre faglige resultater. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag (dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi) ved afgangsprøver for normalklasser samlet for overbygningsskolerne: Skoleåret 11/12 Skoleåret 12/13 Skoleåret 13/14 4

5 Karaktergennemsnit i fagene dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet for normalklasser for hver overbygningsskole i 12/13 og 13/14 herunder socioøkonomisk reference fremgår af bilaget s.xxx Vurderes der på den samlede andel af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik i de nationale i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14 som det fremgår af nedenstående figurer, ses det at de gennemsnitlige resultater med få undtagelser ligger under landsgennemsnittene, understøtter dette ovenstående helhedsvurdering. Det bemærkes, at den nationale målsætning er, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. For Ringsted Kommunes vedkommende var der i skoleåret 13/14 hhv. 68% af eleverne på 2. kl.trin, 63% på 4. kl.trin, 77% på 6. kl.trin og 71% på 8. kl.trin som var gode til at læse i de nationale test. I samme skoleår var 68% af eleverne på 3. kl.trin og 74% på 6. kl.trin gode til matematematik i de nationale test. Der kan være flere indikatorer til, at andelen af gode læsere var under landsgennemsnittet. Ringsted Kommune tester som udgangspunkt alle elever så længe det giver mening at teste eleven. Det vil sige, at der også i testresultatet kan indgå resultater fra elever i særlige udfordringer, hvilket måske delvist kan forklare et lavere kommengennemsnit i forhold til landsnormen, da testfritagelse er et lokalt anliggende. Ringsted Kommunes skolevæsen havde desuden været igennem dels en skolestruktur og en lockout, der kan have påvirket lærerstanden f.eks. i form af fravær, nedgang i arbejdsglæde og trivsel med afsmittende virkning på undervisningen m.m. Ligeledes kan resultatet være en indikator på, at indsatsen vedr. barnets sproglige udvikling i højere grad skal koordineres med dagtilbuddenes indsatser. Endelig kan forældrene i højere grad være bevidste om deres rolle som inspiratorer for deres børn. Det skal dog bemærkes, at andelen af elever med gode læseresultater på 6. og 8. klassetrin var stigende. Andel elever på kommuneniveau med gode resultater i dansk, læsning i nationale test i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 5

6 6

7 Andel elever med gode resultater i nationale test i matematik i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: Af diagrammet fremgår det, at på kommuneniveau, er andelen af elever med gode resultater i nationale test i matematik i perioden fra 12/13 til 13/14 steget Opsamling på eventuelle handlingsplaner Da der ikke blev vedtaget specifikke handlingsplaner i forlængelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 10/11 og 11/12 gives der ikke her en særskilt opsamling. Resultaterne og prioriteringerne på baggrund af sidste rapport indgår i redegørelserne for skolernes virksomhedsstrategier i afsnit 11 i rapporten. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fremover fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i rapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder, at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i rapporten). De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 7

8 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges Kommunalt fastsatte mål og resultatmål For skoleåret 14/15 er der kommunalt mål fastlagt følgende områder idet disse vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en periode på 3 år. 1.Det faglige niveau skal hæves for den nederste tredjedel, for midten og for den øverste tredjedel. Der skal udarbejdes strategier for hver af de tre grupper. Strategierne skal fremgå af skolernes virksomhedsrapporter. Der tages udgangspunkt i læseresultater, nationale test, afgangskarakterer mv. Der måles på baggrund af skoleåret , skoleåret og skoleåret Som mål for øgningen af det faglige niveau tages der udgangspunkt i anbefalingerne fra reformen: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 2.Elevernes trivsel skal øges der skal laves en måling i april 2015, april 2016 og april Der arbejdes med DCUM s redskaber (Dansk Center for Undervisningsmiljø), skolebestyrelsen og elevrådet skal engageres og elevdemokrati skal indgå som et element realiseringen. 3.Skolerne skal positionere sig selv i lokalmiljøet og gøre sig selv synlige for omverdenen. Dette skal ske med henblik på at gøre skolerne attraktive for forældre og børn og for at skabe samarbejdsrelationer med eksterne aktører. For at sikre en konkret opfølgning på indsatsområderne skal følgende gennemføres: Skolebestyrelserne forpligtes til at udarbejde en strategi for realisering af indsatsområderne. Strategien skal indgå i skolernes virksomhedsrapporter. Indsatsområderne skal indgå i skolecentrets udviklingssamtaler med skolerne og skolelederne. Indsatsområderne skal indgå i skoleledelsernes udviklingssamtaler med teams og medarbejdere. Børne- og undervisningsudvalget får i deres årlige dialog med skolerne mulighed for at kommentere skolernes mål, indsatser og evalueringer i forhold til indsatsområderne. Områderne vælges for ét skoleår ad gangen, men det anbefales at der arbejdes med dem over en periode på 3 år, og at der kontinuerligt følges op på skolernes progression i arbejdet. Der vil i kommende kvalitetsrapporter blive redegjort for ovenstående kommunalt fastsatte mål og resultatmål. 8

9 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Som det fremgår af figurerne på s. 5 og 6 i rapporten er resultaterne i dansk, læsning ikke tilfredsstillende. Dog skal det bemærkes, at der er store lokale forskelle på både skole-, klasse- og elevniveau. De lokale forskelle kan skyldes mange faktorer, som alle indgår i en forståelseskortlægning. Læseindlæring, læse udvikling og læsevedligeholdelse har derfor i en årrække været et særligt indsatsområde. Dette har bl.a. betydet en kapacitetsopbygning via konsulentansættelse i skolecentret samt uddannelse af læsevejledere på alle skoler og vedtagelse af en sprog- og læsestrategi.. Sprog- og læsestrategien er udarbejdet som følge af resultaterne inden for sprog og læsning. Sprog- og læsestrategien giver retning for såvel forældre som professionelle. I diverse netværk f.eks. for læsevejledere og sprogpædagoger og sprogvejledere fokuseres der på centrale elementer i forhold til børns sproglige udvikling. Der har gennem en årrække tillige være fokus på matematikundervisningen på skolerne. Der blev etableret et netværk for matematiklærere og et antal matematikvejledere er pt. under uddannelse. Resultaterne i de nationale test indikerer, at denne særlige opmærksomhed udmønter sig i progressive resultater, idet andelen af gode resultater i matematik i både 3. kl. og 6. kl. ligger over landsgennemsnittet, men under 80 % målsætningen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det er et nationalt mål, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Status for andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning samlet for folkeskolerne (dvs. på kommuneplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 9

10 Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, synes der med undtagelse af 2. klasse at være en progression/stigning, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Generelt er det ikke de samme børn, der sammenlignes inden for klassetrinnet, hvorfor det kan synes vanskeligt at konkludere noget generelt for en årgang. Ser man på årgangen f.eks, 2.klasse 2011/ 2012 og sammenligner med deres resultat på 4.årgang 2013/ 2014, spores en positiv udvikling. Det samme gør sig gældende på 4., 6. og 8. klassetrin i årene 2011/ 2012 og 2013/ Kommunegennemsnittet 2013/ klassetrin er signifikant over landsnormen, mens kommunegennemsnittet 2013/ 2014 på 4. klassetrin ligeledes er over landsnormen, om end ikke i samme overbevisende kategori. For 8.årgang 2013/ 2014 er der ligeledes sket en positiv udvikling fra deres 6.klassetrin 2011/ klassetrin er i 2013/ 2014 lige under landsgennemsnittet, men på lokalplan har eleverne altså udviklet sig yderst positivt. Status for andel af de allerdygtigst elever til matematik samlet for folkeskolerne (dvs. på kommuneplan) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 10

11 Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i matematik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der en progression/stigning, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Status er følgende for andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning samlet for folkeskolernes normalklasser (i 2.kl, 3.kl., 4.kl., 6.kl. og 8.kl.) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 11

12 Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af elever med dårlige læseresultater i dansk ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, er der en stigning på 2. og 4. klassetrin, mens der sker en reduktion på 6. og 8. klassetrin. Reduktionen i antal dårlige læsere på 6. kl.trin er markant og glædelig. Med udgangspunkt i 2011/ årgang som i 2013/ 2014 er 4. årgang er der sket en reduktion i antallet af elever med dårlige resultater inden for læsning. Den udvikling spores på alle årgangene, hvis man sammenligner elever kontra årgangen og altså ikke de samme børn. Et særligt blik bør dog kastes på 4.klasse 2011/2012 og 6. klasse 2013/2014, hvor årgangen er markant reduceret og endda væsentligt under landsgennemsnittet. Uanset hvordan vi sammenligner årgangene er vi stort set over landsgennemsnittet på alle niveauer, hvilket giver anledning til refleksion i forhold til didaktik og læring. Ringsted Kommune har en velfungerende ordning med it-rygsæk til elever i læse- og skrivevanskeligheder, men den digitale udvikling er hastig, så et kompetenceløft inden for dette område synes relevant for såvel lærere som pædagoger. 12

13 Status for andel af elever med dårlige resultater i matematik samlet for folkeskolens normalklasser (i 3. kl. og 6. kl.) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: Som det fremgår af ovenstående figur, hvor bevægelsen i andel af de allerdygtigst elever i matematik ved de nationale test over de senest 3 år er gengivet, synes der at være en tilfredsstillende progression. Resultaterne for de enkelte skoler fremgår af bilaget s. xxxx (NB resultater på skoleniveau må ikke offentliggøres) 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Resultater af trivselsundersøgelsen kommer først i foråret 2015 og vil indgår i efterfølgende kvalitetsrapport. 13

14 Status for opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt/samlet og socioøkonomiske referencer, 9. kl. skoleårene 10/11, 11/12 og 12/13: Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Byskovskolen 6,5 6,4 0,1 7,0 6,6 0,4 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Campusskolen 6,0 6,2-0,2 Vigersted Skole 6,2 6,3-0,1 6,8 6,7 0,1 6,0 6,2-0,2 Ovenstående statusoversigt indikerer, at det samlet for karaktergennemsnittene i bundne prøvefag er et differentieret billede: gennemsnittet falder en smule for Byskovskolen, for Campusskolen er som nyetableret skole i 12/13 alene resultater for dette år og for Vigersted skole synes der at være udsving mellem 6,0 og 6,8. For alle tre overbygningsskoler gør det sig gældende at den socioøkonomiske reference ikke er statistisk signifikant 1. Resultaterne for de enkelte overbygningsskoler i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9 kl. for de enkelte fag fremgår af bilagt s. xxx 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Status for andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. kl. i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 1 Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). 14

15 Da det er et nationalt mål jf. aftalen om fagligt løft af folkeskolen, at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik, fremgår det af ovenstående figur, at denne andel har svinget mellem 83,1 og 89,5 %. For skoleåret 13/14 ses et fald i forhold til året før hvilket underbygger behovet for særlig fokus på bedre faglige resultater ved afgangsprøverne i dansk og matematik. Resultaterne for den enkelte overbygningsskole fremgår af bilaget s. xxxx 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.- målsætningen Formålet med denne indikator skal ses i relation til opfølgning på, at 95 % af ungdomsårgang skal have mindst en ungdomsuddannelse. Status på andel af 9. kl. årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. kl. (nedenstående profilmodel er en fremskrivning): 15

16 Ovenstående figur angiver andelen af elever i 9 kl., som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. kl. og er baseret Undervisningsministeriets profilmodel 2. Det er et nationalt mål, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, fremgår det, at kommunens resultat ligger en smule under landsgennemsnittet og underbygger behovet for både at styrke de unges dannelse og uddannelse, så de udvikler sig til livsduelige medborgere jf. Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik. Flere initiativer understøtter dette: folkeskolereformen, ny erhvervsrettet 10 klasse, uddannelse af faglige vejledere m.v. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion, da det vil være de fokuspunkter, der kommer til at gælde i de kommende år Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller tilsvarende kompetencer. Det nationale mål er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen gælder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 2 Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. 16

17 Status for andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning i skoleårene 12/13 og 13/14: Det fremgår af ovenstående figur, at andelen i 12/13 og i 13/14 ligger under landsgennemsnittet, men dog stigende. Kompetencedækningen er et særligt fokusområde for kommunen hvorfor der både med eksterne og interne midler er igangsat uddannelsesaktiviteter for kommunens lærere med henblik på at højne kompetencedækningen. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag og pr. klassetrin fremgår af bilaget s. xxxx Inklusion Indikatoren inklusionsgrad 3 beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Status for andel af elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune Ringsted) i skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14: 3 Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. 17

18 Af ovenstående figur ses, at kommunens flerårige indsats med henblik på at styrke inklusionsarbejdet i skolerne har resulteret i en stigning til meget tæt på det opnåelige. 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser Her indsættes skolernes virksomhedsstrategier som et selvstændigt bilag (bilag 3) efter behandling i BUU. Virksomhedsstrategierne er ikke en del af høringsmaterialet. 18

19 Kildeskolen Nordbakkeskolen Søholmskolen Vigersted skole Dagmarskolen Valdemarskolen Byskovskolen Andre kommuner Redegørelse for elevvandringer som følge af det frie skolevalg (kommunalt fastsat punkt) Skole Sum Kildeskolen Nordbakkeskolen Søholmskolen Vigersted skole Dagmarskolen Valdemarskolen Byskovskolen Campusskolen Privatskole i Rg (Data trukket fra elevadministrationssystemet d ) Oversigten læses vandret således: eksempelvis Vigersted Skole: På skolen går 6 elever, som tilhører Kildeskolens skoledistrikt Nordbakkeskolens Søholmsskolens eget skoledistrikt Dagmarskolens Valdemarskolens Byskovskolens fra andre kommuner Af elever bosat i skolens distrikt, har 40 valgt at gå i en privatskole i Ringsted. 19

20 11.3. Antal vejleder på skolerne (kommunalt fastsat punkt) Skoleårene 12/13 og 13/14 Skole læse mate- AKT IT natur- bevæg- DSA matik fag else Byskovskolen 4/4 6/5 Campusskolen 2/2 0/1 2/2 2/3 2/2 Dagmarskolen 2/2 1/1 Kildeskolen 1/1 1/1 2/2 1/1 Nordbakkeskolen 1/1 1/1 1/1 Søholmskolen 1/2 0/1 1/2 1/1 Valdemarskolen 2/2 1/1 1/1 1/1 1/1 Vigersted skole 1/1 Ådalskolen 1/1 1/1 1/1 Nebs Møllegård 1/ Beskrivelse af overgangen fra dagtilbud til skole herunder antal skoleudsættere (kommunalt fastsat punkt). Skole Beskrivelse af overgang mellem dagtilbud og skole Antal skoleudsættelser 12/13 Byskovskolen Overgangen fra børnehave til distriktsskole forgår på flere planer: Ledelsesmæssigt gennem møder i skoleåret op til skolestart, hvor fokus er på særlige børn/børnegrupper og særligt tilrettelagte forløb, herunder skolebesøg og temasamarbejde Personalemæssigt har der været afholdt særlige agendamøder, hvor pædagogisk personale fra såvel skole som institutioner har mødtes om fælles oplæg fra eksterne oplægsholdere. Dette for at skabe fælles teoretisk grundlag og sprog for den pædagogiske tilrettelæggelse af børnenes hverdag og overgang. I børnehøjde sker der besøg på skolerne fra alle børnehaver i løbet af foråret. Ligeledes er der genbesøg i børnehaverne af børnehaveklassebørn. Forældrene inddrages i overleveringssamtaler med børnehaven og dialogmøde med skolen i vinterhalvåret. Der er udarbejdet et årshjul for ovenstående forløb, der revideres ledelsesmæssigt hvert år. 2 4 center Antal skoleudsæt sættelser 13/ center Dagmarskolen Samarbejdet er konsolideret og velfungerende. -Regelmæssige møder i distriktet: Institutionsledere og skole. -Januar: Informationsmøde på skolen for forældre til kommende børnehaveklassebørn (med børn)

21 Kildeskolen Nordbakkeskolen Søholmskolen -Januar: Indskrivning -Planlægning mellem skole og daginstitutioner -Marts-juni: Besøgsdage i skolen -Juni: Introduktionsmøde for forældre -Juni: Velkomstpakke til børn og forældre fra skolen Skoleåret 14/15: -Skoleleder og SFO-leder deltager i forældremøder i institutioner i november Kildeskolen har i forlængelse af det kommunale arbejde vedr. brobygning udarbejdet et konkret brobygningsforløb for kommende børnehaveklasseelever. Brobygningsforløbets formål er at gøre børn og forældre trygge til den kommende skolestart. Brobygningsforløbet indledes i marts/april måned, hvor børnene sammen med deres nuværende pædagog og kommende lærer har skoledag en gang om ugen. Undervisningen foregår i Kildeskolens børnehave. Børn som ikke går i Kildeskolens børnehave inviteres til at deltage. Senere i forløbet inviteres børnene til tre sammenhængende skoledage/ SFO, hvor de får mulighed for at opleve en hel skoledag med SFO. Dagene afsluttes med et forældrearrangement, som har til formål at skabe et samarbejde mellem skole og forældre. I juni måned inviteres forældrene til et forældremøde, hvor der fortælles om de praktiske ting i forbindelse med skolestarten. I 12 /13: Skolestartsmøde med børn og forældre fra alle de omkringliggende børnehaver.1 agenda uge på skolen. I 13/14 var vi med i NN skole, hvilket resulterede i en udbygget brobygning mellem de 3 nærmeste børnene haver og skolen. Agenda blev udvidet til 2 uger. Projektet fulgt op efter skolestarten blandt personale, børn og forældre. Børnehaven Søholmen, Søholmskolen og SFO har i mange år samarbejdet om overgang fra børnehave til skole. Samarbejdet tager udgangspunkt i det kommunalt vedtagne årshjul Hvert år bliver projektet evalueret og evt. justeret, og nye tiltag afprøves. De væsentligste pædagogiske indsatser omkring overgangen er: Møde i børnehaven for kommende børnehaveklasses forældre med titlen Mød skolen i Børnehaven med deltagelse af skoleleder, bh. Klasseleder og pædagog fra SFO. De kommende børnehaveklassebørn samles i en storegruppe i børnehaven frem til juli. Ugentlige besøg i SFO tæt på sommerferien Besøg i børnehaveklassen, som strækker sig over en uge. Alle børn oplever en hel og en halv børnehaveklassedag. Evalueringsmøde med børnehaven, SFO og bh. klasseleder

22 Valdemarskolen Vigersted skole om, hvordan indsatsen justeres. Udpegning af paraply-ven fra 5. klasse, som er guide i hele skoleåret. Indsatsen er via den løbende vurdering tilpasset og har fungeret tilfredsstillende. Brobygningsarbejdet mellem institutioner og Valdemarskolen foregår efter et årshjul, som er udarbejdet i forlængelse af det fælles kommunale brobygningsarbejde. Målet er at lave den bedste overgang fra institution til skole, så børnene oplever tryghed og eks. aftalte genkendelige aktiviteter, sange og spil. I samarbejdet er der bl.a. to årlige brobygningsmøder, hvor institutions folk og skolefolk drøfter og udvikler samarbejdet. Der er tre besøgsdage i foråret, hvor de kommende skolebørn går i skole og sfo. Endelig har vi overleveringsmøder, hvor vi ud fra institutionernes beskrivelser danner klasser. Januar: Infomøde for forældre, skoleindskrivning April maj: overgangsforløb april maj (skole- og sfo) kommende 0.kl. er på skolen én gang ugentligt. får skolevenner, oplever skolens fysiske rammer, arbejder med tema sammen med 0.kl. Maj: overlevering dagsinst. skole/ sfo (pædagoger/ medarbejdere fra skolen) Juni: forældre- forældremøde i juni (v. skolebestyrelsen) august: forældremøde

23 11.5. Beskrivelse af skolernes brug af digitale læremidler (kommunalt fastsat punkt) Kvantitativt: Antal nyere fungerende computere og tablets på skolerne Skole Antal computere indkøbt i perioden Byskovskolen Campusskolen Dagmarskolen Heldagsskolen og SOF Kildeskolen Nordbakkeskolen 83 5 Søholmskolen Valdemarskolen Vigersted skole Ådalskolen Antal tablets december 2014 Kvalitativt: Anvendelse af digitale læremidler. Der er i december 2014 foretaget survey/undersøgelse af skolernes brug af digitale læremidler. Undersøgelsesresultaterne er for hver skole gengivet i nedenstående cirkeldiagrammer, Det fremgår af undersøgelsen, at digitale læremidler af størstedelen af personalet anvendes minimum en gang om ugen. Det samlede resultat på tværs af skolerne viser, at digitale læremidler benyttes af 45 % af personalet anvendes flere gange om ugen. 15 % af personalet anvender digitale læremidler ca. 1 gang om måneden. Der er indenfor denne gruppe et stort udviklingspotentiale. Fra skolecenteret ønsker man at understøtte anvendelsen af IT i undervisningen. Herunder anvendelsen af digitale læremidler. Som et led I den forsatte udvikling på området, og i tråd med IT-strategien har IT-konsulenterne udarbejdet et katalog over workshops der kan bookes af personalet og ledelsen på skolerne. I Skoleintra vil kataloget være at finde på en særlig fane, hvor der ligeledes findes inspiration til anvendelse af IT i undervisningen. 23

24 Byskovskolen Dagmarskolen 48% 10% 8% 34% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen 38% 8% 19% 35% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag Hver dag Kildeskolen Valdemarskolen 25% 13% 12% 50% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag 16% 34% 8% 42% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag Søholmskolen 0% 0% 100% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag 33% Ådalskolen 4% 7% 56% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag Vigersted Skole Nordbakkeskolen 24% 14% 5% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen 12% 18% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen 57% Flere gange om ugen Hver dag 35% 35% Flere gange om ugen Hver dag 24

25 31% Campusskolen 14% 17% 38% Ca. 1 gang om måneden Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen Hver dag Beskrivelse af dansk 2 området (kommunalt fastsat punkt) Definition: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." UVM. Kvantitativt: Økonomisk tildeling til skolerne på baggrund af antal af tosprogede elever 2014: Kildeskole n Byskovskol en Vigersted Skole Nordbakk e-skolen Søholmskolen Valdemarskolen Dagmarskolen Ressourcerne fordeles efter en fordelingsnøgle. Tildeling af ressourcer til faget dansk som andetsprog fordeles efter følgende kriterier: Antal tosprogede elever fra børnehaveklasse til 10. klasse Fra b. h. klasse til 2. klasse x 3 Fra 3. klasse til 7. klasse x 2 Fra 8.klasse til 10.klasse x 1 Campussko len Tildeling på baggrund af antal to-sprogede elever Skoleåret 12/ Skoleåret 13/ Ifølge Folkeskoleloven skal alle elever der har behov for sprogstøtte tilbydes faget dansk som andetsprog integreret i den almindelige undervisning. I Ringsted Kommunes folkeskoler er det forskelligt hvordan undervisningen i faget dansk som andetsprog organiseres og didaktisk planlægges. I alt Antal tosprogede elever fordelt på skolerne i skoleårene 12/13 og 13/14 år Byskovs Campus Dagmar Kilde Nordba Søholm Valdem Vigerst Ialt skolen skolen skolen skolen kkeskol skolen arskole edskol 12/ / Nøgletal for 13/14: 25

26 29,6 % af alle tosprogede elever i kommunen modtager undervisning i faget dansk som andetsprog. Pr er der samlet 14,35 % tosprogede elever på kommunens skoler. Ifølge Folkeskoleloven skal undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere eller andet undervisende personale, som gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Det er en udfordring for skolerne i Ringsted Kommune at der er relativt få uddannede lærer indenfor området. I november 2012 tilbød Undervisningsministeriet 20 kommuner i DK at blive samarbejdskommune i et projekt med Tosprogs-Taskforcen. I Ringsted Kommune søgte to skoler, to SFO er og tre daginstitutioner om at deltage. Ringsted Kommune var en af de udvalgte kommuner, som så forpligtede sig til et samarbejde over en tre årig periode fra Formålet med projektet er at styrke de tosprogede børn og unges faglighed. Målet søges nået ved at opstille og sikre klare lokale mål for et fagligt løft af de tosprogede. Samarbejdet mellem kommunen og taskforce skal bidrage til at fastholde et vedvarende fokus på udvikling af de lokale indsatser på to-sprogs-området fx ved kompetenceudvikling af medarbejdere og konkret rådgivning om, hvordan sprog kan tænkes ind i alle pædagogiske aktiviteter. De to indsatsområderne der blev valgt var - sprog og faglighed - og overgange. Der er i perioden fra 2012 bl. a. blevet arbejdet med forandringsteorier og afprøvet en lang række forskellige aktiviteter i praksis. Ved projektets afslutning er Ringsted Kommune forpligtet til at dele viden om best praksis og udarbejde en forankringsplan for det videre arbejde i kommunen. Karakterforskel i perioden 08/09-11/12 ved 9. kl. afgangsprøve mellem elever med dansk herkomst og elever med udenlandsk herkomst. Skole: 2008/ / / /2012 Benløse Skole 6/4,8 5,2/3,7 7/6 6,3/4,8 Dagmarskolen 6,3/4,1 6/3,2 7,1/5,3 6,2/4,9 Sdr. Parkskolen 5,9/5,1 5,8/4,5 6,9/5,1 5,6/4,7 Valdemarskolen 7,1/3,8 6,5/4,1 6,9/5,7 6,3/3,7 Karakterforskel samlet for kommunen 1,8 2 1,5 1,6 9.klasses eksamenskarakter Dansk herkomst og udenlandsk herkomst Kontor for Inklusion og Specialundervisning

27 Karakterforskel i perioden 12/13 og 13/14 (dvs. efter ny skolestruktur): Skole 12/13 13/14 Dansk Udenl. forskel Dansk Udenl. forskel herk. herk. herk. herk. Byskovskolen 5,2 4,6 0,6 6,8 4,8 2,0 Campusskolen 6,3 4,5 1,8 6,4 4,7 1,7 Vigersted skole 6,2 Ej oplyst 6,1 Ej oplyst Karakterforskel samlet for kommunen 1,2 1,8 Kilde: UVM, afdeling for Folkeskolen og Internationale opgaver Af de to skemaer fremgår det, at der på alle overbygningsskoler i Ringsted Kommune ved afgangsprøverne efter 9.klasse er et karaktergab mellem elever med dansk herkomst og udenlandsk herkomst. Samlet set er karakterforskellen ikke minsket fra 2008 og frem til 2014 bort set fra enkelte skoleår (2013). Efter den nye skolestruktur i 2012 blev Ringsted Kommunes modtageklasser med basisundervisning flyttet fra Valdemarskolen til henholdsvis Dagmarskolen med undervisning fra børnehaveklasse til 6. klasse og til Campusskolen med elever fra 7.klasse til 10. Arbejdsmarkedscenter i Ringsted Kommune har tidligere meddelt os, at antallet af flygtninge på de oprindelige 18 personer, som tidligere er udmeldt, sandsynligvis vil blive 3-4 doblet. Det er naturligvis endnu meget usikkert, hvordan antallet af asylansøgere vil udvikle sig og derfor også usikkert, hvordan dette vil påvirke størrelsen af de kvoter, der bestemmer hvor mange flygtninge, der skal modtages. Vi ved ikke, hvor mange børn og voksne det drejer sig om, men en 3 4 dobling vil få betydning for antallet pladser i børnehaver og skoler. I forhold til skoler er det basisundervisningen i modtageklasserne på henholdsvis på Dagmarskolen og Campusskolen, der vil skulle modtage eleverne. 27

28 12. Skolebestyrelsens udtalelse De indkomne udtalelser/høringssvar fra skolebestyrelserne ligger som bilag til rapporten. 28

29 Bilag 1: Datarapport trukket fra LIS Formål med data og nærmere beskrivelse af data findes under de enkelte indikatorbeskrivelser i dette bilag. 29

30 Karaktergennemsnit Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. 30

31 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 31

32 Dansk Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 32

33 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 33

34 Matematik Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 34

35 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 35

36 Bundne prøvefag Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 36

37 Dansk Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 37

38 Dansk, pr. fagdisciplin Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Fag: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Dansk Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 38

39 Matematik Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringsted Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik Institution: Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 39

40 Matematik, pr. fagdisciplin Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Ringsted Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: Fag: Institution: 9. klasse Matematik Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 40

41 Kommune, fag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 41

42 Kommune, fag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Prøveform: Klassetrin: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 42

43 Kommune, fag Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Prøveform: Klassetrin: Institution: Bundne prøvefag 9. klasse Alle Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 43

44 Om data Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 44

45 Socioøkonomisk reference for karaktererne for 9. klassernes afgangsprøver Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 45

46 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Byskovskolen, Ringsted Skoleår Skoleår Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit 2012/ /2012 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel reference gennem- snit reference Dansk Læsning 5,9 6,0-0,1 6,6 6,4 0,2 Mundtlig 7,1 7,2-0,1 7,3 7,4-0,1 Orden 6,4 5,8 0,6* Retskrivning 6,1 6,0 0,1 7,8 6,5 1,3* Skriftlig 6,6 6,2 0,4 6,5 6,4 0,1 Engelsk Mundtlig 7,1 7,1 0,0 8,4 7,5 0,9* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,5 6,2 0,3 6,0 6,1-0,1 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,9 5,8 0,1 6,1 6,0 0,1 6,8 6,8 0,0 7,2 6,7 0,5 Gennemsnit /////////////// 6,5 6,4 0,1 7,0 6,6 0,4 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 46

47 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Campusskolen, Ringsted Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår 2012/2013 Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 5,9 5,9 0,0 Mundtlig 6,9 7,2-0,3 Retskrivning 5,7 5,8-0,1 Skriftlig 6,5 6,1 0,4 Engelsk Mundtlig 6,5 6,9-0,4 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,5 6,0-0,5 Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 5,2 5,4-0,2 5,8 6,3-0,5* Gennemsnit /////////////// 6,0 6,2-0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 47

48 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vigersted Skole, Ringsted Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. reference gennem- snit reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Dansk Læsning 6,1 6,1 0,0 6,4 6,4 0,0 5,3 5,7-0,4 Mundtlig 7,8 7,4 0,4 8,0 7,5 0,5 8,4 7,4 1,0* Orden 5,7 5,6 0,1 5,0 5,5-0,5 Retskrivning 6,3 6,1 0,2 6,4 6,3 0,1 5,4 5,9-0,5 Skriftlig 6,9 6,3 0,6 6,6 6,3 0,3 6,1 6,2-0,1 Engelsk Mundtlig 7,0 7,1-0,1 7,8 7,4 0,4 7,4 7,2 0,2 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,0 6,1-0,1 6,2 6,2 0,0 4,5 5,5-1,0* Matematik Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 4,4 5,4-1,0* 6,3 6,3 0,0 5,2 5,7-0,5 5,3 6,4-1,1* 6,7 7,0-0,3 6,4 6,5-0,1 Gennemsnit /////////////// 6,2 6,3-0,1 6,8 6,7 0,1 6,0 6,2-0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 48

49 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringsted Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Skole Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Byskovskolen 6,5 6,4 0,1 7,0 6,6 0,4 Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Campusskolen 6,0 6,2-0,2 Vigersted Skole 6,2 6,3-0,1 6,8 6,7 0,1 6,0 6,2-0,2 Afgrænsninger i tabellen Skoleår: 2012/2013, 2011/2012, 2010/2011 Kommune: Institutionstype: Klassetrin: Prøveform: Hovedinstitution: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Bundne prøvefag Byskovskolen, Campusskolen, Vigersted Skole Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 49

50 Om data De socioøkonomiske referencer er beregnet for grundskoler, som har 9. klasse prøvekarakterer for mindst fem elever. Beregningen er dels sket i hvert prøvefag/prøvedisciplin og dels for et gennemsnit af de bundne prøvefagskarakterer (ekskl. dansk orden). Den socioøkonomiske reference beregnes både på baggrund af en model baseret på ét skoleårs data og på baggrund af en model baseret på tre skoleårs data hvor de tre skoleår betragtes under ét. For 3-års perioden beregnes ikke socioøkonomisk reference for prøvefag til udtræk, da disse ofte kun vil bestå af resultaterne fra et enkelt år. Resultater vedr. 3-års perioden vises kun for institutioner, hvor mindst 5 elever har aflagt prøver i mindst to af årene i perioden. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. På uvm.dk/socrefgrundskolekar kan du læse meget mere om den socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer. 50

51 Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. 51

52 Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Klassetype: Klassetrin: Institution: Ringsted Folkeskoler Normalklasser - fuldt årgangsopdelte 9. klasse Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 52

53 Skoler Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Klassetrin: Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 53

54 Kommune, tre skoleår Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte, Normalklasser - ikke fuldt årgangsopdelte Klassetrin: Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 54

55 Om data For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. 55

56 Opgørelser af testresultater fra nationale test indgår i rapporten som et selvstændigt lukket bilag (bilag 2) jf. gældende bestemmelser herom. Nedenfor er dog indsat en beskrivelse af udviklingen i de nationale test i læsning, dansk gennem de seneste 4 skoleår fordelt på skoler og test. I dette afsnit er der fokus på differencen mellem skolens egne resultater inden for en given årgang. Det er altså ikke de samme elever, der sammenlignes med. Tallene, der sammenlignes med er fra det foregående år og altså ikke en statisk størrelse. Tallene regnes ud fra en 100-points-skala og tallene fortæller kun noget om progressionen eller tilbagegangen og ikke noget om det egentlige resultat. Lovmæssigt må den enkelte skoles resultater ikke offentliggøres, hvorfor tallene i skemaerne kun er differencetal. Oversigtet er tænkt som et overblik over udvikling. I skoleåret 2012/ 2013 gennemførte kommunen en skolestruktur, hvor et par skoler blev sammenlagt og andre nedlagt. I indeværende dokument figurerer Campus først fra 2012/ 2013 på grund af ovennævnte, ligeledes er de nedlagte skoler ikke medtaget, hvorfor resultatet kan synes mangelfuldt. I kommunens samlet skema over udviklingen er alle elever dog samlet. Generelt kan man diskutere om en måling på denne måde giver mening? Der er mange faktorer, der gør sig gældende i et testresultat, hvorfor testresultaterne ikke bør stå alene, men derimod knyttes sammen med de professionelles observationer og evalueringer fra hverdagen. Værd at bemærke i resultaterne: alle elever bliver som udgangspunkt testet også centerelever, elever i særlige udfordringer etc. + = fremgang - = tilbagegang # = status quo Kommunens udvikling over år Kommunens resultater over år 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / /

57 2013/ År 2011/ 2012 er mest iøjnefaldende i forhold til tilbagegang. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / 2013 # / Lille variation. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / # / / Lille variation indtil 2013/ 2014 hvor der er en tydelig fremgang. 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / 2012 # +3 # 2012/ / Lille variation men med positiv udvikling de sidste par år. 57

58 Byskovskolen, afd. Asgård 2.årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Den markante stigning i 2010/ 2011 kan skyldes, at tallene sammenlignes med tallene fra første år med nationale test, som er noget lavere end i de følgende år. Dette skyldes bl.a. den manglende erfaring i starten. 4.årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Den markante stigning i 2010/ 2011 kan skyldes, at tallene sammenlignes med tallene fra første år med nationale test, som er noget lavere end i de følgende år. Dette skyldes bl.a. den manglende erfaring i star- 58

59 ten. I 2012/ 2013 er der en markant tilbagegang i tekstforståelse, som bliver væsentlig at følge i dette skoleårs nationale test. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / = 2012/ / Den markante stigning i 2010/ 2011 kan skyldes, at tallene sammenlignes med tallene fra første år med nationale test, som er noget lavere end i de følgende år. Dette skyldes bl.a. den manglende erfaring i starten. I 2012/ 2013 er der en markant tilbagegang i afkodning, som bliver væsentlig at følge i dette skoleårs nationale test. 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / = / / Den markante stigning i 2010/ 2011 kan skyldes, at tallene sammenlignes med tallene fra første år med nationale test, som er noget lavere end i de følgende år. Dette skyldes bl.a. den manglende erfaring i starten. 8. årgang er kun centerelever. 59

60 Byskovskolen, afd. Benløse 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ 2011 # -2 # 2011/ / / Årgangen har ikke de store udsving, om end det ikke er de samme elever! 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / # Bemærkelsesværdig er resultaterne i 2011/ 2012, hvor årgangen har en markant progression i alle tre delområder. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / 2013 #

61 2013/ Årsresultaterne 2013/ 2014 viser en markant fremgang, dog skal det understreges at resultaterne fra de andre år lige har været tilfredsstillende, men i sammenligningen med udviklingen over år kan der synes en stor variation. 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / # / / Fremgangen i 2010/ 2011 er meget markant. Resultatet skal sammenlignes med resultaterne fra første år med nationale test. Efterfølgende er progressionen og/ eller tilbagegangen minimal. Behandlingshjemmet Nebs Møllegård 2. årgang Denne årgang er ikke blevet testet. 4. årgang Skoleåret 2013/ 2014 er første år 4. årgang bliver testet. Der kan derfor ikke laves skema for udvikling for denne årgang, 6.årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2012/ /

62 6. årgang startede først i 2011/ 2012, som bliver udgangsåret for årgangen. Variation i sprogforståelse og afkodning, mens der er en positiv udvikling i tekstforståelse. 8. årgang 2011/ 2012 Ingen elever bliver testet i dette skoleår. Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2012/ / årgang har ligeledes en variation i sprogforståelse og afkodning. Tekstforståelsen er i tilbagegang. Campusskolen 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2013/ Campus blev først etableret efter skolestrukturen, hvorfor data kun kan måles tilbage til 2012/ Der er positiv fremgang i alle tre delområder. 62

63 Dagmarskolen 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / I skoleåret 2010/ 2011 er der en markant fremgang, hvilket kan skyldes mere erfaring med testene. Der er tilbagegang i større eller mindre grad, dog er der fremgang i sprogforståelse i 2013/ 2014 og tekstforståelse i 2012/ årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Igen et markant spring i 2010/ 2011 og 2011/ Herefter udligner tallene sig og harmoniseres mere. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / /

64 2013/ Igen er 2010/ 2011 markant og igen 2013/ Årene imellem har været noget spredt. 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / I forbindelse med skolestrukturen flyttes 8. årgang til Campus, hvorfor skemaet her er reduceret. Fin progression. Heldagsskolen Ringsted 2. årgang Ingen elever er blevet testet på 2. årgang. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / 2013 Ingen elever blev testet dette år. 2013/ Stor spændvidde i udviklingen. 64

65 6. årgang 2010/ 2011 Ingen elever blev testet dette år. Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2011/ / / Stor variation og sprede. Der er ikke kun et svar der kan redegøre for dette. 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / 2014 Ingen elever blev testet dette år. Stor variation og sprede. Der er ikke kun et svar der kan redegøre for dette. Kildeskolen 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / /

66 2013/ Sprogforståelse og afkodning har den største variation og udfordring. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Året 2011/ 2012 er et markant år, hvor der er stor progression. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Året 2011/ 2012 er et markant år, hvor der er stor progression. Stor variation og spændvide. 66

67 Nordbakkeskolen 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / / 2012 er bemærkelsesværdigt i afkodningsdelen. Der har været i gangsat en handleplan som har båret frugt i form af progression. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / 2012 # / / Skoleåret 2012/ 2013 er bemærkelsesværdigt, idet der er en stor tilbagegang. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / /

68 Skoleåret 2012/ 2013 er bemærkelsesværdigt, idet der er en tilbagegang, som dog udligner sig det efterfølgende år. Skole og Familiehuset 2. årgang 2010/ 2011 Ingen elever blev testet dette år. Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2012/ / # -5 Det kan ikke lade sig gøre at vise en udvikling over år endnu, fordi der er år, hvor der ikke er elever, der bliver testet. 4. årgang 2011/ 2012 Ingen elever blev testet dette år. Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2012/ / 2014 Ingen elever blev testet dette år. Det kan ikke lade sig gøre at vise en udvikling over år endnu, fordi der er år, hvor der ikke er elever, der bliver testet. 68

69 6. årgang 2010/ 2011 Ingen elever blev testet dette år. 2011/ 2012 Ingen elever blev testet dette år. 2012/ 2013 Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2013/ Det kan ikke lade sig gøre at vise en udvikling over år endnu, fordi der er år, hvor der ikke er elever, der bliver testet. Søholmskolen 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / årgang har et markant fald i skoleåret 2011/ årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / /

70 2013/ Der er en tilbagegang fra 2012/ Der er flere faktorer, der kan pege på mulige forklaringsmuligheder. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Stor variation i udviklingen. Valdemarskolen 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Variation i udviklingen dog ikke over et uoverskueligt stort spænd. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/

71 2011/ / / Meget lille variation i tallene. Primær progression. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Progression især tekstforståelse i 2013/ årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / Lille variation. I forbindelse med skolestrukturen flyttede 8.årgang til Campus. 71

72 Vigersted Skole 2. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / En meget positiv fremgang de sidste par år. 4. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Stor variation og bredde. 6. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / / / Stor variation og bredde. 72

73 8. årgang Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse 2010/ / # 2012/ / Stor variation og bredde. 73

74 Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. og 10. klasse for kommunen. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Indikatoren er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 74

75 Kommune, tre år Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2009/2010, 2010/2011, 2011/2012 Kommune: Institutionstype: Ringsted Klassetrin: 9. klasse, 10. klasse Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 75

76 Om data Udgangspopulationen er de unge, som forlader grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Udgangspopulationen er defineret som elever der har forladt grundskolen i 9. eller 10. klasse) og er afgrænset efter afgang i tællingsår. (Et tællingsår er afgrænset som 1/10 30/9, hvor fx 2012 angiver perioden 1/10/ /9/2012) I praksis afgår de fleste af eleverne 9. eller 10. klasse i juni måned. Vi har derfor for at lette fortolkningen af resultaterne valgt at præsentere tællingsår som skoleår. Dvs. tællingsår 2012 beskrives her som skoleår 2011/2012. En person som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter at have forladt grundskolen, tæller som værende i gang uanset om personen har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser i perioden 0-9 måneder. Hvis en ung har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne i perioden 0-9 måneder efter personen har forladt grundskolen, så tælles den unge som værende i gang med ungdomsuddannelse ni måneder efter grundskolen, idet vi betragter den unge som værende praktikpladssøgende. Bemærk, at det seneste år altid bør tages med forbehold, da der ofte mangler data som først kommer med, når Danmarks Statistik opdaterer deres registre året efter. 76

77 Overgang til ungdomsuddannelse, 3 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 77

78 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2012 Kommune: Ringsted Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 78

79 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2013 Kommune: Ringsted Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 79

80 Kommune, tre år Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2011, 2012, 2013 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 80

81 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister 81

82 Overgang til ungdomsuddannelse, 15 måneder Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 82

83 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2011 Kommune: Ringsted Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 83

84 Skoler Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2012 Kommune: Ringsted Fra-Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: Fra-Institution: 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 84

85 Kommune, tre år Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren År: 2010, 2011, 2012 Kommune: Fra-Institutionstype: Klassetrin: Fra-Institution: Ringsted Folkeskoler 9. klasse Alle Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 85

86 Om data Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2013 angiver perioden 1/10/ /9/2013. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. 86

87 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Formål Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. 87

88 Kommune, tre årgange Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringsted Afgrænsninger i figuren Årgang: 2010, 2011, 2012 Kommune: Ringsted Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 88

89 Om data Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. En gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Det skyldes, at nogle uddannelser har optagelsesprøve og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. Nogle kan optages på en videregående uddannelse uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag. Det gælder fx på sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Andre får merit for en ungdomsuddannelse, som er opnået i udlandet. På uvm.dk/profilmodel kan du læse meget mere om Undervisningsministeriets profilmodel 89

90 Kompetencedækning (Midlertidigt krav) Kompetencedækning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. 90

91 Kommune, skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 91

92 92

93 Kommune, fag Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Ringsted 93

94 94

95 Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 95

96 Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Ringsted Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2013/2014 Kommune: Institutionstype: Ringsted Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 96

97 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 97

98 Inklusionsgrad (Midlertidigt krav) Inklusion og specialundervisning Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/20. Ikke obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i integrerede tilbud beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser. Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i segregerede tilbud beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i specialklasser. Indikatoren Antal elever der modtager specialundervisning i alt beskriver, hvor stor en andel af eleverne, der modtager specialundervisning i normalklasser og specialklasser. Disse indikatorer er ikke obligatoriske i kvalitetsrapporten. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. 98

99 Inklusionsgrad, bopælskommune Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringsted (bopælskommune) Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014 Kommune (institutionsbeliggenhed): Institutionstype: Institution: Kommune (bopæl): Alle Folkeskoler Alle Ringsted Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 99