HÅNDBOG 1.generation Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅNDBOG 1.generation 2008. Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune"

Transkript

1 HÅNDBOG 1.generation 2008 Organisering af og retningslinjer for undervisning af dansk som andet sprog i Assens Kommune 1

2 Indholdsfortegnelsen Indledning...3 Mål...3 Resume...4 Organisering og undervisning i dansk som andetsprog...7 Sprogcentre...8 Dansk i Ungdomsskolen...9 Sprogscreening og visitation...10 Årsplanlægning...10 Sprogscreening...12 Tolkbistand...14 Modersmålsundervisning...20 Love og bekendtgørelser...21 Folkeskoleloven...21 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog...21 Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra EU samt fra Færøerne og Grønland...21 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog...23 Undervisningsvejledning for faget modersmålsundervisning

3 Indledning Dette materiale omfatter procedure og retningslinjer for arbejdet med tosprogede børn i Assens Kommune ud fra folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser. Materialet er udarbejdet af en tværfaglig gruppe bestående af pædagoger og lærere med erfaring på området. Mål Målet med sprogstimulering af før-skolebørn og dansk som andetsprog i folkeskolen er, at give tosprogede børn/elever samme forudsætninger som andre elever for videre uddannelse og lyst til at lære mere med henblik på at kunne deltage i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale og kulturelle liv med samme rettigheder og pligter som øvrige borgere. Undervisning i dansk som andetsprog Ifølge Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog skal tosprogede elever fra børnehaveklasse til 10. klasse med behov for sprogstøtte tilbydes basisundervisning i dansk eller supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem dagtilbud eller skolens undervisning, lærer dansk. Tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal tilbydes støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. I Ungdomsskolen er målet med undervisningen, at kvalificere de unge til at aflægge Danskuddannelsen 1, 2 eller 3 med henblik på at de kan opnå færdigheder i dansk, der kan gøre dem i stand til at indgå i en videre uddannelse eller arbejde. Ifølge Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning skal undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger fra Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog, tilbydes modersmålsundervisning. Folkeskoleloven 4A (side21) Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (side21) Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra EU samt fra Færøerne og Grønland (side21) 3

4 Resume Undervisning i dansk som andetsprog Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Undervisningen organiseres i modtagelsesklasser eller på hold. Eleverne skal senest efter 3 mdr. have alderssvarende timetal. Elever som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende Supplerende dansk i et mindre timetal fordeles efter konkret visitering til de skoler, hvor eleverne går, jf. 3 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Den daglige tilrettelæggelse af undervisningen ligger på den skole, hvor undervisningen foregår. Danskuddannelse 1 og 2 i Ungdomsskolen består af 6 moduler á ½ års varighed og danskuddannelse 3 består af 5 moduler á ½ års varighed. Nogle elever vil kunne gennemføre uddannelsen på mindre tid og andre har brug for lidt ekstra tid. Danskuddannelserne 1, 2 og 3 er således udtryk for forskellige faglige niveauer, som eleven visiteres til fra uddannelses start. Uddybning af dansk som andetsprog (side7) Organisering af undervisningen Der er oprettet to sprogcentre, hvor der tilbydes basisdansk for nyankomne tosprogede elever og tosprogede elever med store sproglige vanskeligheder, jf. 4 og 5 i Folkeskoleloven og 4 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Assensskolen og Aarupskolen er centre for undervisning af tosprogede elever i Assens Kommune. Assens Kommunale Ungdomsskole varetager sent ankomne elever fra 7. kl. til det 25. år med store problemer i forhold til sprogudvikling og som ikke er i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Eleverne i ungdomsskolen visiteres til projektet og optages kontinuerligt. Ungdomsskolen gør brug af vejledere fra UUO-ordningen. 4

5 Skolerne og daginstitutionerne i Assens Kommune tilknyttes de to sprogcentre. Uddybning af organisering af undervisningen (side7) Sprogscreening Målgruppen er tosprogede børn/elever - 3-årige, 5-årige fra lige før skolealderen, skolestartere, nyankomne og skoleskiftere. Sprogscreeningen foretages ved treårsalderen, i januar for 5-årige, ved overgangen til 1. kl. og i forbindelse med skoleskift. Alle skoleskiftere skal sprogscreenes og på baggrund af denne screening visiteres til undervisning i normalklasse eller til særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog. Sprogscreeningen og den samlede vurdering på baggrund af screeningen foretages af en medarbejder med særlige faglige forudsætninger og viden om den pågældende aldersgruppes sprogudvikling og andetsprogstilegnelse. For de tosprogede 3-årige småbørns vedkommende, foretages sprogscreeningen af en talepædagog. Ud over den sagkyndige og barnet kan der, for at skabe tryghed for især de små børn, være deltagelse af en pædagog, som barnet kender. I visse situationer kan det være nyttigt med en tolk. For de tre- og femårige foretages sprogscreeningen i børnenes vante omgivelser i den daginstitution de er indskrevet i. For nyankomne og skoleskiftere foretages sprogscreeningen i et af de to sprogcentre. Forældrene informeres om sprogvurderingen og den videre indsats, og de samlede beskrivelser, vurderinger og anbefalinger af fokusområder til et sprogpædagogisk tilbud opbevares af det sprogcenter, eleven hører under. Uddybning vedr. sprogscreening og visitering (side10) Uddybning af årsplanlægning (side10) Screeningsmateriale Sprogcentrene bruger Undervisningsministeriets udsendte sprogscreeningsmateriale til afdækning af tosprogede børn og unges dansksproglige kompetencer. Screeningsmaterialet indeholder vejledninger, instruktioner, materialer og skemaer, som lever op til de krav lovgivningen foreskriver, og der lægges megen vægt på at inddrage forældrene både før, under og efter en sprogscreening. 5

6 Den samlede vurdering af det tosprogede barns dansksproglige kompetencer munder ud i et skriftligt forslag til fokusområder for et sprogpædagogisk tilbud til barnet/eleven. Hvis barnet vurderes at have behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog angives anbefalet omfang og varighed samt, hvor barnets sprogpædagogiske tilbud bedst opfyldes. Uddybning af screeningsmateriale (side13) Brug af tolk I Danmark er der gennem en lang årrække udviklet et samarbejde mellem skolen, ungdomsskolen, dagtilbuddet, sundhedsplejen og forældrene, et samarbejde som bygger på gensidig respekt og tillid. Det er fastsat i Folkeskoleloven, at skolen og forældrene skal samarbejde ligeværdigt. Det er både skolens og forældrenes ansvar, at eleverne lærer det, de skal. Samme regler gælder for dagtilbudsområdet. Alle forældre skal have de bedste muligheder for at deltage i skolens/dagtilbudets liv, derfor er det vigtigt, at så mange informationer som nødvendigt gives på det sprog, forældrene forstår bedst. Igennem hele forløbet fra dagtilbud, skole og indtil barnet/den unge træder ind på arbejdsmarkedet kan der være behov for tolkebistand. Det er vigtigt at tolken har et godt og grundigt kendskab til dansk kultur, det danske sundhedssystem, dagtilbud og skoler. Uddybning af tolkebistand (side14) Modersmålsundervisning Tosprogede elever fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde, samt elever fra Færøerne og Grønland har ret til modersmålsundervisning. Undervisningen placeres som regel i tilknytning til elevens øvrige undervisning. Ofte er det kommunen, der ansætter modersmålslærerne, men det er skolelederen på den skole, hvor undervisningen er placeret, der har det pædagogiske ansvar. For tosprogede elever, som ikke er berettigede til modersmålsundervisning, kan kommunen tilbyde modersmålsundervisning under folkeskolelovens 3, stk. 3, om fritidsundervisning. Kommunen kan opkræve betaling for denne undervisning. Uddybning af modersmålsundervisning (side20) 6

7 Organisering og undervisning i dansk som andetsprog Lovmæssig baggrund Fra 1. januar 2003 har kommunerne i følge folkeskolelovens 4a pligt til at give alle 3-årige tosprogede børn i dagtilbud sprogstimulering, hvis det enkelte barn vurderes at have behov for det. Tosprogede børn, som går hjemme i egen familie, skal tilbydes 15 timers sprogstimulering om ugen senest 1. august det kalenderår barnet fylder tre. Fra 1.august 2004 er det obligatorisk for forældrene at tage imod sprogstimulering af deres barn. Forældrene kan vælge at opfylde den obligatoriske sprogstimulering på en fri grundskole eller i hjemmet, når blot dette meddeles kommunalbestyrelsen skriftligt inden aktiviteterne påbegyndes. Kommunerne har ansvaret for, at forældrene bliver orienteret om tilbuddene og om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Der skal om nødvendigt bruges tolk (jf. Serviceloven). Den obligatoriske sprogstimulering skal ske uden udgift for forældrene. Den obligatoriske sprogstimulering skal varetages af personale, som er uddannet til at arbejde med tosprogede børn eller som på anden måde er kvalificeret til det. Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffes ligeledes med fornøden sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog. Ved optagelse forstås ordinær optagelse samt optagelse i forbindelse med skoleskift (Bekendtgørelse nr.31 af 10. januar 2006). Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Undervisningen kan organiseres i modtagelsesklasser eller på hold. Denne gruppe spænder meget vidt fra EU-borgere, hvor forældre har fået arbejde i Danmark, over familiesammenførte børn, som kommer direkte fra hjemlandet, til børn i flygtningefamilier, som er udsluset fra flygtningecentre. Eleverne skal senest efter 3 mdr. have alderssvarende timetal. Supplerende dansk i et mindre timetal fordeles efter konkret visitering til de skoler, hvor eleverne går, jf. 3 i Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. 7

8 Assens kommune har således ansvaret for, at alle 3-årige(småbørn), 5-årige og skoleskiftere af en sagkyndig og i samråd med forældrene sprogscreenes og visiteres til undervisning i dansk som andetsprog, hvis dette er nødvendigt. Den samlede vurdering af det tosprogede barns dansksproglige kompetencer munder ud i et skriftligt forslag til fokusområder for et sprogpædagogisk tilbud til barnet/eleven. Hvis barnet vurderes at have behov for særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog angives anbefalet omfang og varighed samt, hvor barnets sprogpædagogiske tilbud bedst opfyldes. Sprogcentre Organisering af dansk som andetsprog i Assens, tager udgangspunkt i at tilbyde tosprogede før-skolebørn og elever i kommunen med behov for sprogstøtte en optimal undervisning ud fra elevernes behov, og således at de afsatte ressourcer bruges effektivt og fleksibelt. Organiseringen tager også udgangspunkt i at fastholde og udvikle medarbejdernes erfaring og kompetence i sprogstimulering og i undervisning af dansk som andetsprog. Der er oprettet sprogcentre for undervisning af tosprogede elever på Assensskolen og Aarupskolen, hvor der tilbydes basisdansk for nyankomne tosprogede elever og tosprogede elever med store sproglige vanskeligheder. Supplerende dansk i et mindre timetal fordeles efter konkret visitering til de skoler, hvor eleverne går. Elevtallet og behov for vil være svingende hen over året. Den daglige tilrettelæggelse af undervisningen ligger på den skole, hvor undervisningen foregår. Elever med større behov for supplerende dansk (typisk 4-5 ugl. timer) samles ud fra en pædagogisk vurdering på færre skoler, så der kan laves hold snarere end enkeltmandsundervisning. Sprogstimuleringen af tosprogede førskolebørn er omfattet af sprogcentrenes tilbud og koordinering. Der er afsat en timeramme på de to sprogcentre til formålet. Tilbuddet iværksættes senest, når barnet fylder 3 år. Der vil være løbende sprogscreening, som samles i sprogcentrene inden 1.februar, hvorefter visitation til sprogstimulering foretages. De to sprogcentre varetager i samarbejde screening og visitering af elever med behov for basisdansk og supplerende dansk. Ligeledes sikre sprogcentrene screening og visitering af børn i førskolealderen. Nyankomne elever visiteres via centrene. Screening og visitering kan ske i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. For elever, der henvises til undervisning i dansk som andetsprog på en anden skole end distriktsskolen, har eleven krav på fri befordring efter de almindelige betingelser vedrørende afstand m.m. jf. Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen. 8

9 I forbindelse med skoleårets planlægning og inden 1. marts visiteres elever, der er kendte på skolerne til basisdansk og supplerende dansk for det følgende skoleår. Ledelsen på Assensskolen har ansvar for koordinering af aktiviteterne på tosprogsområdet i samarbejde med ledelsen på Aarupskolen. På Assensskolen er der afsat 70 timer til denne funktion årligt. Der vil løbende være et tæt samarbejde mellem de to sprogcentre, de øvrige skoler og dagtilbud i kommunen. Ved udslusning af elever fra sprogcentre til hjemskole udarbejdes en plan for, hvornår og hvordan udslusningen skal ske. Assensskolens sprogcenter Ebberup Skole Haarby Skole Flemløse Skole Salbrovadskolen Gummerup Skole Glamsbjergskolen Distrikt Assens (daginstitutioner) Distrikt Haarby/Glamsbjerg (daginstitutioner) Aarupskolens sprogcenter Vissenbjerg skole Skallebølle skole Tommerup skole Tallerupskolen Verninge skole Brylle skole Distrikt Tommerup (daginstitutioner) Distrikt Aarup/Vissenbjerg (daginstitutioner) Dansk i Ungdomsskolen Assens Ungdomsskole varetager undervisning af sent ankomne elever fra 7. kl. til det 25.år med store problemer i forhold til sprogudvikling og som ikke er i stand til inden for folkeskolens rammer at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Målet med undervisningen er, at kvalificere de unge til at aflægge Danskuddannelsen 1, 2 eller 3 med henblik på at forberede dem til videre uddannelse eller arbejde. Danskuddannelse 1 og 2 i Ungdomsskolen består af 6 moduler á ½ års varighed og danskuddannelse 3 består af 5 moduler á ½ års varighed. Nogle elever vil kunne gennemføre uddannelsen på mindre tid og andre har brug for lidt ekstra. Danskuddannelserne 1, 2 og 3 er således udtryk for forskellige faglige niveauer, som eleven visiteres til, ind til uddannelses start. Eleverne i ungdomsskolen visiteres til projektet og optages kontinuerligt. Ungdomsskolen gør brug af vejledere fra UUO. 9

10 Sprogscreening og visitation Årsplanlægning Sprogscreening af tosprogede 3-årige, 5-årige og skolestartere. Dokumentation og evaluering som grundlag for visitation til undervisning i dansk som andetsprog og sprogstøtte. De frivillige og obligatoriske nationale tests. August- september-oktober Det tilstræbes, at så mange 3-årige som muligt sprogscreenes fra august til oktober, så en handleplan på barnet kan ligge til grund for næste års planlægning. Der vil dog også være løbende visitation af nytilflyttere. Ifølge gældende regler skal tilbuddet om sprogstimulering til 3-årige uden for dagtilbuddet gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder tre år. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, skal tilbuddet gives senest, når barnet fylder tre år Med hensyn til børn i Assens kommune, der falder ind under 4 a, stk. 4, er det den pågældende dagpleje eller daginstitutions opgave, at bestille tid til sprogscreening hos den sagkyndige. Dette må ske i god tid inden barnet fylder tre år, så den sagkyndige har mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Barnet screenes efter gældende regler på området. Til afdækning af barnets dansksproglige kompetencer anvendes screeningsmaterialet vis hvad du kan. Den færdige screening af barnet sendes til sprogcentret. Det er vigtigt for sprogcentrets arbejde, at så mange af de løbende sprogscreeninger som muligt er færdige og i centrets varetægt senest 1. februar, hvor visitation finder sted. November- december Alle tosprogede elever, som i indeværende skoleår har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, evalueres skriftligt. Elever, som ikke har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i indeværende skoleår, beskrives skriftligt. Evalueringen/beskrivelsen skal ligge til grund for ansøgningen af timer til næste skoleår. Evalueringen skal være sprogcentret i hænde senest 15.december. December- januar I Assens kommune sprogscreenes alle femårige ca. ½ år før overgang til børnehaveklassen. 10

11 Screeningsmaterialet vis hvad du kan for 5-årige, der har været i landet mere end et år, anvendes. Hvis barnet ikke har været i landet et år bruges materialet for 3-årige. Sprogscreeningen ligger til grund for det netværksmøde daginstitutionen indkalder til i forbindelse med et barns eventuelle overgang til folkeskolen. På mødet drøftes den fremtidige sprogindsats og visiteringen til undervisning i dansk som andetsprog i den kommende børnehaveklasse. Daginstitutionen og sprogcentret fastlægger i fællesskab datoen for netværksmødet. Sprogscreeningen og resultatet af netværksmødet skal i skriftlig form være sprogcentret i hænde senest 1.februar Februar Sprogcentret samler alle screeninger og beskrivelser af børn og elever, og foretager den endelige visitering til undervisning i dansk som andetsprog. Visiteringen er grundlaget for ansøgning om timer til undervisning i dansk som andetsprog gældende for næste år. Visiteringen kan ske til basisdansk på et af de to sprogcentre, supplerende dansk på distriktsskole eller på sprogcenterskole, ungdomsskolens danskuddannelse 2. Maj-juni I forbindelse med overgang til 1. kl. sprogscreenes eleven efter vis hvad du kan for skolestartere. Sprogcentret indkalder efterfølgende til netværksmøde mellem forældre og andre relevante parter. På mødet drøftes bl.a. de gensidige forventninger til barnets skolegang og fritidstilbud. Screeningsdokumentet opbevares på sprogcenteret og inddrages på planlægningsmødet i februar. Hele året Skoleskiftere sprogscreenes umiddelbart efter, at de er optaget i folkeskolen. Sprogscreening og handleplan sendes til sprogcenteret, som inddrager det på planlægningsmødet i februar. Elever som ikke har gået i skole i Danmark før, henvises til det sprogcenter, de hører under. Her foretages den første samtale, og eleven visiteres på baggrund af et skøn/ screening til et værdigt undervisningstilbud efter folkeskoleloven. De nationale test De tosprogede elever deltager i de frivillige nationale tests i dansk som andetsprog og i de obligatoriske nationale tests på lige fod med etnisk danske elever. 11

12 Datoer for afholdelse af de nationale tests kan svinge og må fastlægges fleksibelt. Det aftales med forældrene, om sprogcentret kan orienteres om udfaldet af testene for de elever, som modtager undervisning i dansk som andetsprog. Testene kan være et supplement til det samlede billede af elevens danskfærdigheder. (Undersøg lovligheden) Sprogscreening En sprogscreening omfatter indsamling af viden om barnet før screeningen herunder samtale med forældrene, afdækning af barnets behov for undervisning i dansk som andetsprog, sammentælling og indføring i skalatrin, en skriftlig opsamling, udarbejdelse af skriftlig anbefaling i forbindelse med det videre sprogtilbud, videregivelse af resultater til rette personer, en afsluttende samtale med forældrene om det videre forløb (tolk), En sprogscreening vurderes at tage 4 timer + transporttid pr. barn. det indledende arbejde og selve screeningen foregår samme dag, tolken udfylder indskrivningsskemaer sammen med forældrene, mens barnet screenes, tolk og sagkyndig mødes afsluttende med forældrene når screeningens resultat foreligger, spørgsmål om evt. transport medtages i visitationen af det enkelte barn. Hvem screenes? Målgruppen er tosprogede børn/elever. 3-årige, 5-årige fra lige før skolealderen, skolestartere, nyankomne og skoleskiftere Hvornår screenes? Sprogscreeningen foretages ved treårsalderen, i januar for 5-årige, ved overgangen til 1. kl. og i forbindelse med skoleskift ved flytning. Hvem foretager sprogscreeningen? Sprogscreeningen og den samlede vurdering på baggrund af screeningen skal foretages af en medarbejder med særlige faglige forudsætninger og viden om den pågældende aldersgruppes sprogudvikling og andetsprogstilegnelse. Bliver den sagkyndige opmærksom på forhold, som bør afdækkes nærmere, kan PPR inddrages. Hvem deltager i screeningen? Ud over den sagkyndige og barnet kan det, for at skabe tryghed for især de små børn, være en mulighed, at en pædagog, som barnet kender, er med ved sprogscreeningen. I visse situationer kan det være nyttigt med en tolk. 12

13 Hvor skal screeningen foregå? For de tre- og femårige anbefales det, at sprogscreeningen foretages i børnenes vante omgivelser i den daginstitution de er indskrevet i. For nyankomne og skoleskiftere kan sprogscreeningen foretages i et af de to sprogcentre. Hvem skal efterfølgende have oplysninger om sprogscreeningens vurderinger? Forældrene skal informeres om sprogvurderingen og den videre indsats, og de samlede beskrivelser, vurderinger og anbefalinger af fokusområder til et sprogpædagogisk tilbud opbevares af det sprogcenter, barnet/eleven hører under. Vurderinger og anbefalinger til pædagoger/lærere, som møder barnet i hverdagen og som tilrettelægger sprogstimuleringen, som screeningen har afdækket et behov for, formidles af lederen af sprogcentret med forældrenes samtykke. Hvilket screeningsmateriale anvendes? Sprogcentrene ønsker pt. at bruge Undervisningsministeriets netop udsendte sprogscreeningsmateriale til afdækning af tosprogede børn og unges dansksproglige kompetencer. Screeningsmaterialet indeholder vejledninger, instruktioner, materialer og skemaer, som lever op til de krav lovgivningen foreskriver, og der lægges megen vægt på at inddrage forældrene både før, under og efter en sprogscreening. Vurderingen af barnets samtalekompetencer og resultaterne af de andre afgrænsede delprøver fortolkes i forhold til en trindelt skala, som udtrykker, hvad det tosprogede barn kan med sit andetsprog på pågældende tidspunkt og inden for pågældende delområde af sproget. Skalaerne er inspireret af det sprogarbejde som EU og Europarådet har iværksat gennem arbejdet med The common European Framework for Reference of Language Teaching, Learning and Accesment. 13

14 Tolkebistand Lovmæssig baggrund Det er fastsat i folkeskoleloven, at skolen og forældrene skal samarbejde ligeværdigt. Det er både skolens og forældrenes ansvar, at eleverne lærer det, de skal. Samme regler gælder for daginstitutionsområdet. Alle forældre skal have de bedste muligheder for at deltage i skolens/daginstitutionens liv, derfor er det vigtigt, at så mange informationer som muligt gives på det sprog, forældrene forstår bedst. Det er ifølge forvaltningslovens 7, stk. 1 om vejledning og bistand den kommunale forvaltnings forpligtelse at yde tolkebistand. I Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven pkt. 32 står der ang. 7, stk.1, at forvaltningsmyndighederne i almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået af udlændinge, der retter henvendelse til myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne om fornødent stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende. Assens kommune har altså en klar forpligtelse til at afholde tolke- og oversættelsesudgifterne i forbindelse med det forældresamarbejde som skal ske i folkeskolen/ daginstitutioner, så længe behovet for tolk er til stede. Tolkning og forældresamarbejde I Danmark er der gennem en lang årrække udviklet et samarbejde mellem skolen, ungdomsskolen, dagtilbuddet, sundhedsplejen og forældrene, et samarbejde som bygger på gensidig respekt og tillid. Når en skole, ungdomsskole, dagtilbuddet, sundhedsplejen står over for et forældrepar, som ikke taler og forstår dansk, melder der sig straks en masse spørgsmål, som ikke kan tackles som man plejer Der er behov for en gensidig afklaringsproces, hvor forældrene har behov for viden om mulighederne for forældreindflydelse, skolens forventninger til børnenes opførsel, forberedelse, fremmøde og deltagelse, forældrenes ansvar og meget mere på et sprog, de forstår. På samme måde har skolen, ungdomsskolen, dagtilbuddet, sundhedsplejen behov for at finde ud af, hvilken baggrund forældrene har, samt hvilke oplevelser de selv og barnet har været igennem. En væsentlig indsats i forbindelse med etablering og udvikling af det vigtige forældresamarbejde er, at der afsættes tid og ressourcer i forbindelse med både den første introduktion til systemet og siden hen løbende, indtil barnet/den unge træder ind på arbejdsmarkedet. Her spiller tolken en væsentlig rolle. 14

15 Det er vigtigt at tolken har et godt og grundigt kendskab til dansk kultur og kender meget til det danske skole- og dagpasningstilbud samt til det danske sundhedssystem.. Det er vigtigt meget tidligt, at få forklaret forældrene, at daginstitutionstilbuddet indeholder meget mere end pasning, og at børnene her lærer en række færdigheder, som senere letter skolegangen. For børn der ikke benytter dagtilbuddet er det vigtigt at arbejde opsøgende også med hjælp fra en tolk. Hvornår bruger vi tolk På velkomstmødet hos Integration, hvor der træffes beslutning om tilbud til familien. I det følgende er det underforstået, at enhver indkaldelse kan ske via tolk og telefon. Tolken kontakter familien og giver indkaldende instans familiens svar, og tolken informerer samtidig om, at der er tolk til stede ved mødet. Det er vigtigt at huske, at hverdagsdansk ikke slår til i den nære samtale, derfor vil der ofte være brug for tolkebistand. Det bør altid overvejes meget nøje hvilke informationer, det er nødvendigt at oversætte skriftligt, da mange forældre til børn fra tredjeverdens-lande ikke kan læse, og da der kulturelt ikke er tradition for skriftlige beskeder. Børn 0-1 år Sundhedsplejersken tilbyder besøg til familien på almindelige vilkår dog med tilbud om tolkedeltagelse. Ved den løbende information til forældrene om bl.a. sprogudvikling vurderer den enkelte sundhedsplejerske om der er behov for tolkebistand Børn 1-3 år Dagplejen indkalder til opstartsmøde med forældrene og relevante parter om gensidige forventninger og praktiske forhold mv., i forbindelse med, at barnet skal i dagpleje. Forældrene orienteres om, at der vil være en tolk til stede. Forældrene bør efter behov orienteres om, hvordan det går med deres barn og om alt er i orden. I akutsituationer eller vedrørende problemer, der normalt klares i den daglig dialog med forældrene, kan det være nødvendigt at bede tolken overbringe en telefonisk besked straks. Ved forældremøder og andre arrangementer tilbydes tolk i fornødent omfang. Ved overgangen til daginstitution indkalder dagplejen til netværksmøde med tolk og andre relevante parter. Her drøftes gensidige forventninger og praktiske forhold mv., når barnet går i børnehave. Dette er samtidig et velkomstmøde for daginstitutionen. 15

16 Børn fra 3 år Alle børn skal, når de fylder 3 år, sprogscreenes efter Undervisningsministeriets screeningsmateriale vis hvad du kan for 3-årige. Dette gælder også børn fra 15 timers puljen. Sprogscreeningen er opdelt i 3 faser 1. Samtale med forældrene og indsamling af relevante oplysninger fra forældre mm. 2. Selve screeningen, efterbehandling og udarbejdelse af handleplan for fremtidig sprogstimulering. 3. Afsluttende samtale med forældrene om udfaldet af screeningen og fremtidig fælles indsats Ved sprogscreeningen er det nødvendigt at bruge samme tolk gennem alle tre punkter. Ved punkt 2 bør der ikke bruges tolk, men hvis barnet intet dansk kan, er det en fordel at forsøge via tolken at afdække barnets modersmål. Når barnet har gået ca. 3 mdr. i daginstitution, indkalder institutionen de relevante parter til møde om barnets ve og vel. Sprogscreeningens punkt 3 kan forelægges forældrene og pædagogerne på dette møde. Forældrene orienteres om at der er tolk til stede ved mødet I børnehaverne inviteres forældre til tosprogede børn til forældremøder sammen med etnisk danske børn. Dette sker mindst en gang om året. Ved invitationen orienteres forældrene om, at der vil være tolk til stede ved mødet. Forældrene til tosprogede børn vil naturligvis også gerne følge med i børnenes dagligdag og inddrages i beslutninger, der har betydning for børnene. Institutionerne kan nøje overveje, om man skal holde særskilte forældremøder med tolkebistand, hvis der er flere tosprogede børn i samme institution, eller om man skal oversætte skrivelser fra institutionen til forældrenes sprog. Der skal gøres en særlig indsats for at få de tosprogede forældre repræsenteret i forældrebestyrelsen. Daginstitutionen inviterer til forældresamtale som gældende ved etnisk danske børn. Forældrene skal altid have besked om, at der kommer en tolk, hvis det skønnes nødvendigt. I nogle situationer kan det vise sig, at der er behov for yderligere samtaler eller at dagligdags hændelser skal bringes videre til forældrene, i disse situationer er det naturligt at inddrage tolken. Ca. ½ år før overgangen til børnehaveklassen sprogscreenes barnet igen efter Undervisningsministeriets materiale vis hvad du kan for 5-årige, der har været i landet i mere end 1 år, eller for 3-årige, hvis dette ikke er tilfældet. Sprogscreeningen er opdelt i 3 faser 1. Samtale med forældrene og indsamling af relevante oplysninger fra forældre, pædagoger mm. 2. Selve screeningen, efterbehandling og udarbejdelse af handleplan for fremtidig sprogstimulering. 16

17 3. Afsluttende samtale med forældrene om udfaldet af screeningen og fremtidig fælles indsats Sprogscreeningen ligger til grund for det netværksmøde daginstitutionen indkalder til i forbindelse med et barns eventuelle overgang til folkeskolen. Daginstitutionen indkalder alle relevante parter, og på mødet drøftes den fremtidige sprogindsats og visitering til dansk som andetsprog. Hvis forældrene ikke skal deltage i netværksmødet indkaldes de til et andet skiftemøde, hvor tolken deltager. I forbindelse med overgangen til børnehaveklassen indkalder sprogcentret til netværksmøde mellem forældre og relevante parter. Der kan laves en sprogvurdering af barnet. På mødet drøftes bl.a. de gensidige forventninger til barnets skolegang og fritidstilbud. Folkeskolen 0.-9.kl Ved overgangen til 1.klasse sprogscreenes barnet igen efter vis hvad du kan for skolestartere. Sprogscreeningen er opdelt i 3 faser 1. Samtale med forældrene og indsamling af relevante oplysninger fra forældre, pædagoger mm. 2. Selve screeningen, efterbehandling og udarbejdelse af handleplan for fremtidig sprogstimulering. 3. Afsluttende samtale med forældrene om udfaldet af screeningen og fremtidig fælles indsats Her kan der naturligvis blive behov for tolkebistand. Alle skoleskiftere skal sprogscreenes og på baggrund af denne screening visiteres til undervisning i normalklasse eller til særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog (se organisering af dansk som andetsprog i Assens kommune). Her inddrages tolken i arbejdet som beskrevet i screening og visitering i Assens kommune Alle elever i den danske folkeskole deltager i de lovbestemte nationale tests og fra 2008 ligger der to frivillige nationale tests i dansk som andetsprog. I forbindelse med både de frivillige og de obligatoriske testes påhviler det skolen at informere forældrene om resultatet. Samtlige testresultater skal oversættes og formidlers til de tosprogede elevers forældre. Mange sent ankomne unge mangler en grundlæggende viden om uddannelsesmulighederne i Danmark. De møder med vidt forskellige forudsætninger for at indgå i et dansk skolemiljø. Det er derfor vigtigt at få afdækket elevens færdigheder på modersmål, så han/hun kan visiteres til Assens kommunes særligt tilrettelagte undervisningstilbud for sent ankomne unge eller til et andet tilbud tilpasset unge med begrænsede boglige kvalifikationer. Denne afdækning vil kræve tolkebistand. For at motivere og fastholde de tosprogede elever i uddannelsessystemet er det nødvendigt at iværksætte en tidlig intensiv uddannelses- og erhvervsvejledning for tosprogede elever i Assens kommune. 17

18 Dette arbejde bør begynde allerede fra 6. kl. og vil kræve inddragelse af forældrene gennem møder med tolkebistand. Det daglige arbejde Ved forældremøder inviteres de tosprogede elevers forældre og de orienteres samtidig om, at der er en tolk til stede. Eleven får samme indkaldelse som de etnisk danske elever, men samtidig bedes tolken om nødvendigt kontakte familien telefonisk for at overbringe beskeden. Ved konsultationer følges samme procedure. Der afsættes mindst 30 min. pr. elev pr. konsultation (kræver rutine af læreren). Læreren kan inden mødet have behov for at sætte tolken ind i problemstillingen omkring det enkelte barn. Der kan være behov for at oversætte og bearbejde meddelelser til hjemmet, men det bør overvejes nøje i hvert enkelt tilfælde. Almindelige ugebreve med lidt hyggesnak frem og tilbage udleveres til de tosprogede elever på lige fod med de etnisk danske elever. Eleven må forklare forældrene brevets indhold. Det er ønskeligt at forældrene ved, at de altid kan henvende sig på skolen, hvis der er dele af ugebrevene, de ikke forstår eller ønsker oversat. Kommunikationsopgaver af lidt vigtigere karakter kan efter nøje overvejelse oversættes og sendes med eleven hjem. Kommunikationsopgaver, som skal formidles, sendes på dansk med eleven hjem samt gives til tolken, som telefonisk kontakter den tosprogede elevs forældre og dermed sikre skolen, at beskeden er modtaget. Ved pludseligt opståede situationer kan der altid skaffes tolk, hvis det skønnes nødvendigt. For at sikre, at folkeskolen lever op til lovens krav om, at tosprogede elever og deres forældre har ret til samme informationer som etnisk danske elever og deres forældre, kan det blive nødvendigt at afholde særlige møder for forældre til tosprogede elever. Disse møder kan holdes årgangsvis, sproggruppevis mm. alt efter, hvad vi vil formidle. På baggrund af en test/evaluering foretages der en vurdering af den tosprogede elev i slutningen af skoleforløbet. Her er det nødvendigt at tilbyde forældrene et møde med tolk, således at de er orienteret om deres barns fremtidige skolegang. Ungdomsskolen 7. kl. til 25 år I arbejdet med de sent ankomne unge og andre tosprogede unge, som er visiteret til projektklassen hørende under ungdomsskolen, vil der være behov for tolkebistand ved alle nære samtaler. 18

19 Der afholdes forældrekonsultationer med tolk og når der kommer nye elever i klassen, er det nødvendigt at holde møde med elev og forældre, således at alle ved, hvad undervisningen er målrettet mod. Ved disse møder vil der være tolk til stede. Den kommunale tandpleje 0 18 år I løbet af skolegangen vil alle elever blive undersøgt eller behandlet på den kommunale tandpleje. Her kan det være nødvendigt med tolkebistand både ved kontakten til barnet/eleven og ved eventuelle samtaler med forældrene. Sundhedsplejen Ved første kontakt i sundhedsplejen kan der være behov for tolkebistand, så man kan få et billede af barnets/elevens helbreds- og sundhedstilstand. Ved efterfølgende kontakter vurderes behovet for tolkebistand. Hvem skal indkalde tolken og hvilke tolke kan vi bruge? Integration udarbejder en tolkeliste over kvalificerede tolke med angivelse af tolkens kvalifikationer fordelt på områdekompetencer f.eks. det sociale, det sundhedsmæssige og det pædagogiske område. Tolkene skal inden for eget område mestre såvel dansk som fremmedsprog på en sådan måde, at de kan tolke præcist. Tolkens fremmedsprogskompetence skal fremgå af listen. Listen opdateres jævnligt. Listen sendes ud til alle oprettede brugere. Den enkelte bruger rekvirerer selv tolken via tolkelisten. For at sikre en ensartet brug af tolkebistand må der udpeges nogle brugere, som inden for et større område er ansvarlig for rekvirering af tolke og anvisning af tolkebilag til Løn. Løn og Integration fører en brugerliste. For al tolkning, som drejer sig om Folkeskolen og folkeskolens arbejdsopgaver herunder 4a børnene og 15 timers puljebørnene, sker alle aftaler om tolk gennem det sprogcenter den pågældende institution er knyttet til. Hvert center udpeger en ansvarlig for attestation og visitation af tolkebilag. Ungdomsskolen rekvirerer selv tolk efter tolkelisten. SFO kan have brug for tolkebistand til forældremøder, forældresamtaler mm. Når behovet for tolkebistand opstår kontaktes det sprogcenter den pågældende institution hører under. Herfra klares resten. Sundhedsplejen er det den enkelte sundhedsplejerske, som vurderer behov og bestiller tolk Den kommunale tandpleje sørger selv for at bestille tolk efter tolkelisten. Dagplejen rekvirerer tolk efter tolkelisten - distriktsvis af en udpeget bruger. Daginstitutionerne rekvirerer tolk efter tolkelisten - distriktsvis af en udpeget bruger. 19

20 Modersmålsundervisning Assens Kommune sikrer, at eleverne vedligeholder og udvikler kundskaber og færdigheder, så de kan forstå det talte og skrevne modersmål og selv udtrykke sig mundtligt og skriftligt, at fremme elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur, at styrke elevernes internationale forståelse og sikre deres eventuelle tilbagevenden til hjemlandet. Der skal der tilbydes modersmålsundervisning til tosprogede børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde, samt elever fra Færøerne og Grønland. For tosprogede elever, som ikke er berettigede til modersmålsundervisning, kan kommunen tilbyde modersmålsundervisning under folkeskolelovens 3, stk. 3, om fritidsundervisning. Kommunen kan opkræve betaling for denne undervisning. I Assens kommune bor der relativt få elever med samme modersmål. Derfor vil de fleste elever blive henvist til modersmål i andre kommuner på Fyn, der kan samle et hold indenfor det pågældende sprog. Der skal påregnes transport til de elever, der henvises til andre kommuner. 20

21 Love og bekendtgørelser Folkeskoleloven 4a. Der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulere børnenes sproglige udvikling. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. For tosprogede børn, der ikke er optaget i en daginstitution, etableres der særlige sprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen. Tilbuddet skal gives senest den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 3 år. Stk. 4. For tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvis det skønnes, at børnenes sproglige udvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for institutionens egne pædagogiske muligheder. Tilbuddet gives senest, når barnet fylder 3 år, medmindre daginstitutionen alene er indrettet til børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsættes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives af de kommunale skolemyndigheder, men kommunalbestyrelsen kan bestemme, at støtten udføres af daginstitutioner på nærmere angivne vilkår. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen orienterer forældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4 samt om betydningen af, at børnene deltager i sprogstimuleringen. Hvis børnene efter den sagkyndige vurdering som nævnt i stk. 1 har behov for sprogstimulering, har forældrene pligt til at lade børnene deltage i den tilbudte sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. gælder tilsvarende ved sprogstimulering i hjemmet m.v. af sådanne børn. Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever i børnehaveklasser og i klasse. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. Ved optagelse forstås i denne bekendtgørelse den ordinære optagelse ved skolestart samt optagelse i forbindelse med skoleskift ved flytning m.v. Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra EU samt fra Færøerne og Grønland 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat 21

22 i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Herudover finder bekendtgørelsen tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde elever, der er omfattet af 1, undervisning i det pågældende lands officielle sprog, henholdsvis færøsk eller grønlandsk. 22

23 Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog I medfør af 5, stk. 7 og 8, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, som ændret ved lov nr. 594 af 24. juni 2005, fastsættes: Kapitel 1 Tilrettelæggelse af undervisningen 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om undervisning i dansk som andetsprog for tosprogede elever i børnehaveklasser og i klasse. Stk. 2. Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Stk. 3. Ved optagelse forstås i denne bekendtgørelse den ordinære optagelse ved skolestart samt optagelse i forbindelse med skoleskift ved flytning m.v. 2. Ved optagelse af tosprogede elever i folkeskolen træffes med fornøden inddragelse af sagkyndig bistand og efter samråd med forældrene beslutning om, hvorvidt vedkommende elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog, jf. 3 og 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal indgå bestemte screeningsmaterialer eller test, ekstern sagkyndig bistand eller lignende som grundlag for beslutning om iværksættelse af særlig undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt vurderingen af tosprogede elevers sprogstøttebehov skal ske centralt i kommunen eller på den enkelte skole. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lign. Omfanget af undervisningen og den forventede varighed fastsættes ud fra elevens behov. Stk. 2. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i den almindelige klasse, skal foregå uden for den almindelige undervisningstid, jf. dog stk. 3. For elever i børnehaveklasse til 3. klasse skal dette dog ske under hensyntagen til den i folkeskolelovens 16, stk. 3, fastsatte højeste daglige undervisningstid. Stk. 3. Hvis det vurderes, at den tosprogede elev på grund af utilstrækkeligt dansk ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens undervisning, selv om der ydes støtte i klassen, kan undervisning i dansk som andetsprog i visse fag eller dele af et fag foregå parallelt med klassens undervisning. 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning foregår uden for klassens rammer. Stk. 2. Undervisningen gives i en af følgende former: 1) Modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres timer, således at de efterhånden får en del af deres timer i en almindelig klasse. 2) Særlige hold eller lignende eller som enkeltmandsundervisning. Stk. 3. Elevtallet i modtagelsesklasser må ikke overstige 12 ved skoleårets begyndelse, medmindre klassen undervises af 2 lærere i fællesskab. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer til at overstige 12. En modtagelsesklasse må højst spænde over 3 klassetrin. Stk. 4. Elevtallet på hold og lignende i henhold til stk. 2, nr. 2, må ikke overstige 7. Stk. 5. Timetallet i modtagelsesklasser fastsættes i timeplanen for skolen. Elevernes samlede timetal, herunder eventuelle timer i den almindelige klasse, skal svare til det timetal, som skolens øvrige elever får på det pågældende klassetrin. Timetallet kan dog i en kortere periode efter påbegyndelsen af danskundervisningen - normalt højst 3 måneder - være lavere, dog mindst 20 timer. Stk. 6. Undervisningen efter stk. 1-4 ophører, når eleverne vurderes at kunne deltage i klassens almindelige undervisning med fornøden sprogstøtte, og senest efter 2 års forløb. Dette gælder dog ikke for elever, der optages i folkeskolen efter afslutningen af de yngste klassetrin, og som ikke tidligere har modtaget undervisning i at læse. 5. På klassetrin kan der oprettes særlige klasser for elever, der er flyttet til Danmark, efter at de er fyldt 14 år. Stk. 2. Undervisningen omfatter undervisning i dansk som andetsprog og i folkeskolens almindelige fag for klassetrin, som er tilrettelagt efter elevernes særlige forudsætninger og behov. 6. For elever, der under skoleforløbet har behov for særlig støtte, kan der etableres særlig undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende eller særlig støtte i klassen. Beslutningen træffes af skolens leder efter indstilling fra klasselæreren og efter samråd med eleven og dennes forældre. 7. Undervisning i dansk som andetsprog, jf. 3-6, varetages af lærere, der gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. I børnehaveklasser gives undervisningen af pædagoger med tilsvarende forudsætninger. 8. En elev kan med forældrenes samtykke i ganske særlige tilfælde fritages for undervisningen i et fag, hvis det skønnes umuligt at afhjælpe elevens vanskeligheder gennem supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens 5, stk. 6. Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i stedet. 23

24 Kapitel 2 Henvisning til anden skole end distriktsskolen 9. Elever kan henvises til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer efter en individuel vurdering af elevens sproglige behov beslutning efter stk. 1. Heri skal indgå en vurdering af omfanget og den forventede varighed af elevens sprogstøttebehov. Herudover skal foretages en vurdering af mulighederne for at tilgodese elevens behov på distriktsskolen set i forhold til de muligheder, der er for at give eleven en bedre læringssituation på en anden af kommunens skoler. I vurderingen skal indgå skolernes pædagogiske tilbud til tosprogede elever med sprogstøttebehov og graden af danskpåvirkning på modersmåls- og modersmålslignende niveau på den enkelte skole. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beslutninger efter stk. 1 og 2 træffes af skolens leder. 10. Der skal løbende ske en vurdering af, om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Stk. 2. Henvisningen til en anden skole end distriktsskolen kan opretholdes, så længe eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Når dette behov ikke længere er til stede, kan forældrene vælge, enten at eleven overføres til sin distriktsskole, at benytte sig af det frie skolevalg eller at lade eleven fortsætte på den skole, hvor undervisningen hidtil har fundet sted. Hvis forældrene vælger at lade eleven fortsætte på den skole, hvor skolegangen hidtil har fundet sted, har eleven ret til fri befordring efter gældende regler. Stk. 3. For elever, som modtager basisundervisning i dansk som andetsprog, jf. 4, og er henvist til en anden skole end distriktsskolen i medfør af 9, stk. 1, kan henvisningen opretholdes ved basisundervisningens ophør, hvis det på dette tidspunkt vurderes, at eleven stadig har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. 11. I et bilag til styrelsesvedtægten optages bestemmelser om, hvilke skoler i kommunen der kan henvises til efter denne bekendtgørelses regler. Kapitel 3 Ikrafttræden m.v. 12. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige reglerne i nærværende bekendtgørelse. 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2006, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. 3, stk. 2 og 3, træder i kraft den 1. august Stk og 10 gælder alene for optagelse i folkeskolen med virkning for skoleåret 2006/07 eller senere. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog ophæves, dog således, at 6 forbliver i kraft for de elever, som ikke er omfattet af stk. 3. Undervisningsministeriet, den 20. januar 2006 P.M.V. Kim Mørch Jacobsen Uddannelsesdirektør /Christian Lamhauge Rasmussen 24

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune

Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Det koordinerende tosprogscenter i Assens Kommune...3 Samarbejde med decentrale enheder...4 Dagpleje, daginstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes.

Retningslinjer på baggrund af dagtilbudsloven (se evt. lovteksten bagerst): Alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud, skal sprogvurderes. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den sprogunderstøttende indsats 2014 Her følger en plan for Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogstøttende pædagogiske

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København

Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 12, stk. 4 i landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge Den fulde tekst Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. en vejledning

Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. en vejledning Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever en vejledning 1 Kolofon Organisering af folkeskolens undervisning

Læs mere

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan

Læs mere

Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen

Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Til: Børne- og Skoleudvalget Kopi til: Per Udesen Fra: Ellen Otterstrøm, Birgit Fixen og Birthe Christiansen Notat vedr. andetsprogs- og modersmålsindsatsen Dagtilbudsområdet Afgrænsning af gruppen På

Læs mere

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet

Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet Punkt 22. Godkendelse af servicetjek af integrationen på skoleområdet 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af integrationen på skoleområdet og herunder, at rapporten

Læs mere

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler

Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler Bilag 3 Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Vedtægt for styrelse af Svendborg kommunes folkeskoler I nedenstående er

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning

Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning Juridisk afdækning vedr. udmøntning af åben og anonym rådgivning I det følgende opridses, hvad de forskellige lovgivninger på børne-, unge- og familieområdet siger om åben anonym rådgivning, og hvad lovgivningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2016 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge.

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. Pkt.nr. 2 Fællesmøde mellem Socialudvalget og Skoleudvalget den 9. januar 16.30 om høringssvar på forslag til Udviklingsplan for integration af børn og unge. 555438 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD

RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

1.0 Skoledistrikter Skoledistrikterne kan ses på kommunens hjemmeside: kolestart.

1.0 Skoledistrikter Skoledistrikterne kan ses på kommunens hjemmeside:  kolestart. Bilag 1 til skolestyrelsesvedtægten for Furesø Kommune Januar 2011 0.0 Værdigrundlag & Børneog Ungepolitik Byrådet har vedtaget en vision for Furesø Kommune Vi skal ber løsninger sammen og en Børne- og

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune

Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Procedurer og vejledning omkring tosprogsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune Dokumentet er udarbejdet af tosprogskonsulent Mik Fabricius og tale-hørekonsulent Josefine Normann Kettelz. Sidst redigeret 12.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.

Læs mere

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen

Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen I medfør af 26, stk. 7, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 25. april 1994, som ændret ved lov nr. 1140 af 21. december 1994 fastsættes:

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet Helsehjemmet (herefter kaldet institutionen) er en selvejende institution med hjemsted

Læs mere

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen. Specialundervisning På Stenløse Privatskole har vi et veludbygget og meget varieret tilbud om specialundervisning. Vi arbejder på to fronter, dels forebyggende, dels med specialundervisning, hvor udgangspunktet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v.

Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde m.v. Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet I medfør af 47, stk. 6,

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Skolebus Prebens Minibusser

Skolebus Prebens Minibusser Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport

Læs mere

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU

Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017

Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Børne- og Ungdomsudvalgsmøde Den 2. november 2015 Indhold Organisering af undervisningen af de tosprogede elever i Frederikshavn Kommune.... 2 Baggrunden for arbejdet... 2 Folkeskolelovens

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Side 1 af 22 SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING Lov nr. 630, Gældende pr. 1. juli 2010 Noter til powerpointpræsentation NOTER TIL PPT 2 3. Behandling, vedtaget den 4. juni 2010 se bilag L 176 Forslag til

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune

Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Johanne Rikhof Sagsnr. 17.15.00-P20-12-15 Dato:18.10.2015 Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune 1. Baggrund Horsens Kommune modtager i disse

Læs mere

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016

Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016 Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres

Læs mere

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA) Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser

Læs mere

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud

Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud Ankestyrelsens udtalelse til en organisation 2 0 1 4-1 7 2 5 7 8 Dato: 07-06-2017 Henvendelse vedrørende Ringsted Kommune opkrævning af betaling for taleundervisning for børn i private dagtilbud A nu B

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler

Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler LBK nr 159 af 08/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/01175 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle

Læs mere

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske

Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske Forslag til Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge 1. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver et særligt tilbud om grundskoleundervisning

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sprogindsats for Småbørnsområdet

Sprogindsats for Småbørnsområdet Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune

Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune Mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn efter Dagtilbudslovens 11 i Slagelse Kommune 2012 Center for Dagtilbud Nordbycentret Indhold Mål for sprogstimulering i Slagelse

Læs mere

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019

Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019 Principper for skoleindskrivning og -optagelse i et fælles skoledistrikt Lyngby-Taarbæk Kommune Skoleåret 2018/2019 Bilag 1 i skolernes styrelsesvedtægt, pkt. 9. Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 15. september

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning 2014

Velkommen i skole Indskrivning 2014 Velkommen i skole Indskrivning 2014 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Sidste frist for at indskrive Den 20. januar 2014 Velkommen i skole! Dit barn har nu nået en alder, hvor han/hun skal begynde i børnehaveklasse.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 438 af 08/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for.

Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Unge- og Skoleafdelingen Iværksættelse af skoletilbud for dit barn. 23. august 2017 Visitationsudvalget har den 9. august 2017 truffet afgørelse om skoletilbud for. Afgørelse På baggrund af Psykologisk

Læs mere