STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Sprog 12 5 TRIVSEL Elevernes trivsel 13 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning 18 2

3 1 FORORD Igennem de sidste to år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution, SFO, klub og skole. Årets kvalitetsrapport tager derfor flere steder afsæt i og arbejder videre henimod en udvikling af hele organisationen. For at skabe helhed og rød tråd har vi valgt at fokuser på fire områder. 1.Skabe rød tråd i de pædagogiske tilbud til børn og unge på 0-18 år indenfor området, herunder styrke kommunikation og koordinering på tværs. 2.Være en aktiv del af lokalsamfundet, hvor forældrene naturligt inviteres ind i dialogen og samarbejdet om barnets læring og udvikling 3.Skabe helhed i barnets hverdag og bedre og bløde overgange mellem de pædagogiske tilbud 4.Styrke det eksterne samarbejde på grund af større tyngde og tværfaglighed 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN I hjertet af landsbyen Reerslev med naturområdet Hedeland som nærmeste nabo, ligger Reerslev Skoles landsbyordning. En ægte landsbyskole, der går fra 0.-6.klasse. Landsbyordningen har eksisteret siden 1.januar 2015, hvor daginstitution, SFO, klub og skole blev lagt sammen til en fælles organisation med en strategisk leder og to pædagogiske ledere.reerslev Skole er kendt for sine traditioner, som er fælles for landsbyordningen, skole med fokus på den faglige og pædagogiske udvikling. Vi har særlige kompetencer, når det handler om at give børnene en god start på deres institutionsliv. Sammenhængskraften og den røde tråd i landsbyordningen har vi igennem de sidste to år arbejdet ihærdigt med at styrke ved at fokusere på kommunikationen,koordineringen på tværs af fagligheder og overgange. Dialogen og samarbejdet om barnets læring og trivsel er en forudsætning for at skabe helhed i barnets hverdag, hvor forældrene er aktive medspillere i løsningen af opgaven. 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende har vi valgt at beskrive og nuancere arbejdet med flere forskellige områder. Rapporten for den generelle sprogvurdering viser, at børnene i børnehaveklassen fortsat har mangelfulde kommunikative kompetencer og kommunikative strategier trods meget målrettet indsats i daginstitutionen. Da vi får børn fra andre børnehaver vil et kommende opmærksomhedspunkt være at samarbejde tættere med de øvrige børnehaver omkring sprogindsatsen. Vi ligger under kommune niveau og har klart et fælles punkt og indsats i forhold til at arbejde med børnenes kommunikative kompetencer i daginstitution, SFO, klub og skole Fællesbestyrelsen og forældrene inddrages i samarbejde om at styrke kompetencerne. Der er stadig stor forskel på sprogresultaterne for de to køn. På flere parameter ses det, at drengene har rykket sig og på nogle områder er bedre end pigerne. Resultaterne fra de nationale tests viser, at vi i nogen grad formår at rykke de dårlige, gode og dygtige elever i dansk fra indskolingen til mellemtrinnet. I mellemtrinnet ser det generelt ud til, at vi både i dansk og matematik formår at rykke andelen af gode elever. Resultaterne af elevernes trivsel i indskolingen og på mellemtrinnet viser sammenlignet med kommunens resultater, at eleverne på Reerslev Skole generelt trives bedre. På flere pararmeter har vi rykket siden sidste års trivselsundersøgelse. Der er dog stadig områder, hvor der er behov for ændringer. 5

6 4 RESULTATER Som led i forberedelserne til en ny Børne- og Ungepolitik, er der gennemført en evaluering af den eksisterende politik, således at revisionen af Børne- og ungepolitikken hviler på et velfunderet grundlag. At arbejde med resultater i form af sprogvurdering, nationale tests, trivselsundersøgelse er udbygget af og har givet et nyt grundlag, da det nu er muligt at sammenligne resultaterne år for år. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Generelt er vi gode til at understøtte, at alle børn udvikler sig, men på nuværende tidspunkt er der brug for yderligere tiltag med henblik på at løfte de dårlige og de dygtigste endnu mere for at alle bliver så dygtige som de kan Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til læsning og matematik er mindst 80% for den samme årgang Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Skolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). I matematik på mellemtrinnet har vi i høj grad formået at understøtte og udvikle, så eleverne bliver så som de kan. I dansk har vi ikke i samme grad formået at løfte eleverne, så alle bliver så dygtige som de kan 6

7 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14-4,3-2,5 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12 0,5 14,4 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-2,7 8,3 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Sammenlignet med kommunens resultater er der på 4.klassetrin sket en stor fremgang i læsningen. Forklaringen kan hænge sammen med at vi igennem mere end to år har haft fast læsebånd dagligt, større fokus på læsning i fagene, de seneste års intensive fokus på sprog og læsning generelt, organiseringen af faglig fordybelse samt samarbejdet på tværs i organisationen Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 9,6 25,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Sammenlignet med kommunens resultater har vi i meget høj grad formået at understøtte, at de alle bliver så dygtige som de kan. 7

8 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Skolen Nej Ja Nej Kommunen Ja Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Sammenlignet med kommunens resultater formår vi i dansk først senere at løfte de allerdygtigste. I matematik er der behov for yderligere indsats i forhold til at løfte de allerdygtigste Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-2,7 6,0 1,0 4,5 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 0,0 0,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 8

9 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 0,0 4,8 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9

10 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift /13 Skolen Ja Nej Nej Kommunen Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Sammenholdt med kommunens resultater adskiller vi os ikke i dansk og matematik i forhold til at løfte de dårligste på 6.klassetrin Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Dansk læsning, 6. klasse 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 4. kl. 2013/14 ift. 2. kl. 2011/12-1,7 2,9 0,9 5,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14-3,4-6,7 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2013/14 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 10

11 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Matematik, 6. Klasse 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 0,7 0,9 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 11

12 4.2 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderede elever i 0. klasse 2015/ / /14 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Rapporten for den generelle sprogvurdering viser, at børnene i børnehaveklassen fortsat har mangelfulde kommunikative kompetencer og kommunikative strategier trods meget målrettet indsats i daginstitutionen. Da vi får børn fra andre børnehaver vil et kommende opmærksomhedspunkt være at samarbejde tættere med de øvrige børnehaver omkring sprogindsatsen. Vi ligger under kommune niveau og har klart et fælles punkt og indsats i forhold til at arbejde med børnenes kommunikative kompetencer i daginstitution, SFO, klub og skole Fællesbestyrelsen og forældrene inddrages i samarbejde om at styrke kompetencerne. Der er stadig stor forskel på sprogresultaterne for de to køn. På flere parameter ses det, at drengene har rykket sig og på nogle områder er bedre end pigerne Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Drenge Piger Drenge Piger Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Note: Figuren viser andel børn i hver af de respektive indsatsgrupper. Kilde: Rambøll Sprog De sproglige vurderinger anvender skolen som en videre del i de refleksioner, der har været på den efterfølgende konference ved blandt andet at lave en udviklingplan for det enkelte barn i forhold til at målrettet de indsatser, der er behov for. 12

13 5 TRIVSEL Resultaterne af trivselsmålingerne kan nu sammenlignes med tidligere år, hvilket betyder, at vi kan se og måle progressionen. Sammenlignet med kommunen viser gennemsnitstallene, som indikatorer for trivsel opdelt på de fire forskellige temaer, at den generelle trivsel på Reerslev Skole er god. 5.1 Elevernes trivsel Sammenlignet med foregående år er der på flere parameter fremskridt i forhold til både den sociale trivsel og støtte og inspiration, hvilket er positivt. Generelt er der en høj grad af trivsel på Reerslev Skole Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? 33% 66% 47% 52% 5% 28% 67% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 7% 43% 49% 8% 43% 49% 9% 35% 56% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 13

14 11% 48% 41% 13% 55% 32% 13% 45% 42% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? 23% 76% 38% 60% 15% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Er lærerne gode til at hjælpe dig? 25% 73% 32% 64% 19% 77% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? 6% 40% 54% 40% 56% 8% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 46% 47% 7% 59% 37% 46% 42% 12% Nej Ja, nogle gange Ja, tit 14

15 Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Det er generelt positivt, at der er fremskridt på flere områder. En fremgang skal vedligeholdes og de steder, hvor der ikke er fremgang eller opmærksomhedspunkter danner udgangspunkt for drøftelser og yderligere tiltag sammen med såvel bestyrelse, kontaktforældre, elevråd og medarbejdere med henblik på tydeliggørelse af indsatser i form af justeringer lokalt i forhold til værdiregelsæt, trivselsfolder, antimobbestrategi m.m Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel 4,1 4,1 4,0 3,8 3,9 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3,8 4, Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Det er generelt positivt, at der er fremskridt på flere områder. En fremgang skal vedligeholdes og de steder, hvor der ikke er fremgang eller opmærksomhedspunkter danner udgangspunkt for drøftelser og yderligere tiltag sammen med såvel bestyrelse, kontaktforældre, elevråd og medarbejdere med henblik på tydeliggørelse af indsatser i form af justeringer lokalt i forhold til værdiregelsæt, trivselsfolder, antimobbestrategi m.m 15

16 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel 6% 28% 66% 11% 28% 61% 7% 36% 56% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 6% 70% 23% 9% 43% 48% 11% 58% 30% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 16

17 Støtte og inspiration 6% 30% 49% 15% 4% 24% 54% 17% 5% 27% 55% 13% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden 13% 53% 34% 11% 41% 46% 19% 55% 25% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 17

18 6 KVALITETSOPLYSNINGER Generelt kan talmaterialet fra år til år anvendes og er brugbart til at justere, forbedre og højne kvaliteten. 6.1 Kompetencedækning Kompetencedækningen har generelt betydning i forhold den læring, som vi i dagligdagen skal præstere for at leve op til kerneopgaven. Ved rekrutttering har vi stort fokus på at ansætte personale med de kompetencer, der er brug for Samlet kompetencedækning 83% 89% Skolen, 2013/14 57% 77% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der har igennem de sidste år været lagt e ihærdigt indsats i at rekruttere medarbejdere med de kompetencer, som organisationen har brug for. Indsatsen er i høj grad lykkedes. 18

19 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16 Dansk 93% 100% Engelsk 58% 72% Tysk 84% 100% Historie 57% 55% Kristendomskundskab 40% 75% Matematik 88% 100% Natur/teknik 46% 80% Idræt 78% 100% Musik 36% 71% Billedkunst 70% 100% Håndværk og design 61% 100% Madkundskab 0% 49% Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Set i forhold til den kommunale kompetenceafdækning er vi generelt godt dækket ind i forhold til de forskellige fag Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16 1. Klasse 2. Klasse 77% 77% 80% 89% 3. Klasse 70% 88% 4. Klasse 5. Klasse 71% 79% 78% 80% 6. Klasse 73% 89% 19

20 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Sammenlignet med kommunen er kompetencedækningen på Reerslev Skole i højere grad tilgodeset. 20

21 1