Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2009
|
|
- Pernille Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt regnskab 2009
2 Grønt regnskab 2009 Journalnummer Banedanmark Miljø & Energi Amerika Plads København Ø Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: Telefon: Telefon direkte:
3 Grønt regnskab 2009 Indhold Side 1 Grønt regnskab Indledning Banedanmarks miljøstrategi Relationer til omgivelserne Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Støj Støjprojektet Støjkortlægning Støjhandlingsplan Støjpartnerskab Støjklager Jordforureninger Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder og stationer Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Grøn el Banedanmarks eget energiforbrug 10
4 1 Grønt regnskab Indledning Banedanmark har i 2009 formuleret en miljøstrategi for perioden med titlen Miljøet på skinner. Miljøstrategien omhandler fem fokusområder: støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. MiIjøstrategien skal understøtte, at Banedanmark arbejder bevidst, fokuseret og struktureret med at reducere virksomhedens miljøbelastninger. I tilknytning hertil er der udarbejdet en miljøhandlingsplan, indeholdende den samlede portefølje af aktiviteter og projekter, som skal sikre strategiens implementering. 1.2 Banedanmarks miljøstrategi Der er formuleret følgende strategiske målsætninger for miljøet som helhed: Banedanmark vil arbejde for, at støjgenerne ved togtrafikken i Danmark er så begrænsede som muligt, Banedanmark vil arbejde for, at der udledes så få drivhusgasser fra jernbaneproduktion som muligt, Banedanmark vil sikre en samfundsmæssig forsvarlig håndtering af vores affald, Banedanmark vil indføre miljøledelsessystemet ISO14001 inden udgangen af I Banedanmarks grønne regnskab for 2009 rapporteres der på miljøpåvirkningen og hovedaktiviteterne indenfor fire af miljøstrategiens fokusomåder: støj, energi, forurening af jord og grundvand samt håndtering af affald. Endvidere redegøres der for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. Vedr. fokusområdet bæredygtige indkøb vil Banedanmark i 2010 gennemgå en række varegrupper for bæredygtige alternativer. 1.3 Relationer til omgivelserne Banedanmark har ansvaret for, at jernbanens infrastruktur drives teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. Et stort miljøproblem er støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Derfor indebærer Banedanmarks miljømæssige ansvar, at Banedanmark i den daglige drift og ved vedligehold af baneanlæggene overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmarks kommunikationsafdeling sørger for, at banens naboer bliver informeret direkte ved større sporrenoveringer, der ofte giver støj i nattetimerne. Oplysninger om sporrenoveringens varighed og nødvendighed er også forklaret på Banedanmarks hjemmeside. Kommunikationsafdelingen gennemfører jævnligt markedsundersøgelser, der viser en positiv tilbagemelding fra naboerne på Banedanmarks information om for eksempel kommende støjgener ved sporrenoveringer. Grønt regnskab
5 Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. 1.4 Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Efter et internt arbejde med miljøkravene indgår de fra 2007 som en fast del af fremtidige kontrakter om vedligehold. For at gøre miljøkravene ensartet i alle sporrenoveringsprojekter blev der i 2007 udarbejdet en GAB- Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), som skal bruges i alle fremtidige sporrenoveringer. Dette indebærer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 1.5 Støj Banedanmark reducerer støjen fra de forbikørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt, efter at en målevogn har målt på skinnernes ujævnheder. Målevognen kører på alle hovedstrækninger og S- togs-strækninger 2 4 gange om året. Målingerne vurderes og anvendes til planlægning af udskiftning af skinnerne. Slibningen tilpasses trafikafviklingen, så der kan slibes flere kilometer skinner hvert døgn end tidligere. Banedanmark har i 2007 implementeret en ny Banenorm BN "Rifler og bølger samt skinneslibning". Indgrebsgrænserne for iværksættelse af skinneslibning vedrørende rifler og bølger, der giver anledning til støj, er i denne Banenorm skærpet. Dette medfører en forøgelse af det årlige skinneslibebehov og dermed også en bedre tilstand vedrørende rifler og bølger samt et lavere støjniveau både i togene og for naboerne. Meget jævne skinner kan sænke støjen med 10 db i forhold til ujævne skinner. Til sammenligning kan det nævnes, at en støjskærm ved banen som regel sænker støjen med 5 10 db ved nærmeste bolig. Der er i 2009 foretaget skinneslibning af i alt ca. 330 km spor og af ca. 175 sporskifter, svarende til behovet opgjort i henhold til gældende Banenorm. I 2009 er der indgået aftale med Transportministeriet om udførelse af yderligere skinneslibning i de kommende år med henblik på yderligere støjdæmpning ved kilden. Dette giver fremover anledning til en forøgelse af det årlige skinneslibebehov og dermed også en bedre tilstand vedrørende rifler og bølger samt et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer. Banedanmark vil sammen med operatørerne arbejde videre med regelmæssig slibning af skinnerne som en støjbegrænsende faktor, da ujævne hjul på togene også har stor betydning for skinnesliddet og det samlede støjniveau. Grønt regnskab
6 1.5.1 Støjprojektet EU har i 2007 indført støjgrænser for nyt rullende materiel, men det vil tage mange år, før det kan høres, da jernbanemateriel har lang levetid. Der er fortsat ikke grænseværdier for, hvor meget det eksisterende rullende materiel må støje. For at beskytte naboerne har det daværende DSB i 1986 indgået en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om, at der anvendes ca. 16 millioner kr. om året på etablering af støjskærme og tilskud til facadeisolering af boliger tæt på jernbanen. Dette miljøarbejde - kaldet Støjprojektet - er videreført af Banedanmark efter 1998 i samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er ca boliger i Danmark, som er belastet af jernbanestøj. Ved opgørelsen af antallet er der anvendt Nord2000-beregningsmetoden, opdaterede trafiktal samt ikke mindst ændrede støjgrænser. Ved udgangen af 2009 er ca boliger blevet beskyttet af 45 km støjskærme eller tilbudt tilskud til facadeisolering. Den planlagte etablering af støjskærme er afsluttet, og de sidste støjbelastede boliger tilbydes tilskud til facadeisolering i Støjkortlægning EU pålagde i 2007 samtlige medlemsstater at kortlægge støj i omgivelserne fra de største lufthavne, motorveje og jernbaner. Banedanmark har gennemført denne EU-støjkortlægning, og resultatet er lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside hvor man kan se farvelagte bånd langs jernbaner og større veje, som viser hvilket støjniveau, hver enkelt bygning er belastet med Støjhandlingsplan Banedanmarks strategi på længere sigt vil være at ophøre med at etablere støjskærme og at give tilskud til boligernes facadeisolering. Det gavner flere boliger at dæmpe støjen ved kilden, for eksempel ved at EU sætter støjkrav til det rullende materiel, og ved at operatører og Banedanmark sliber skinnerne oftere. Herudover er Banedanmark i gang med at undersøge hvilken betydning, sporopbygningen har for sporets levetid, vedligehold, totaløkonomi og støjniveauet i omgivelserne Støjpartnerskab Banedanmark har i forbindelse med indgåelsen i 2009 af Aftale om en grøn transportpolitik fået bevilget 8 mill. kr. til indgåelse af støjpartnerskaber. Støjpartnerskab vil finde hot-spots udenfor hovedstrækningerne og tilbyde en medfinansiering af forskellige støjdæmpende tiltag. De egentlige aktiviteter iværksættes i Støjklager I 2009 har Banedanmark arbejdet på, at klager over støj bliver håndteret på en mere ensartet måde. Dette gøres ved, at man kan klage over støj på Banedanmarks hjemmeside, hvor der ligger et skema til udfyldelse. Sammen med en tilhørende database og ensartede arbejdsgange for klagerne sikres det, at klagerne får en kvalificeret sagsbehandling. Støjdatabasen skal bruges til at se tendenser i Grønt regnskab
7 klagerne. Systemet er blevet implementeret den 1. januar 2010, og i 2010 skal kendskabet til systemet i offentligheden udbredes. 1.6 Jordforureninger Banedanmark og DSB har de sidste 20 år fået kortlagt de kilder, der kan give jordforureninger på samtlige stationer og banegårde. Dette drejer sig om olietanke, værksteder og oliespild fra lokomotiver. Denne viden bruges ved salg af banearealer og ved sporrenoveringer. Aktuelle spild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med de lokale miljømyndigheder Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Under togdriften slides skinner og sveller. Skærverne knuses, hvilket giver en dårligere afvanding af sporet. Jernbanen må derfor med nogle års mellemrum udskifte skinner, sveller og skærver og visse steder også blød jordbund. Tabel 1. Bortskaffelse af anlægsaffald Affaldstyper Til genanvendelse eller genvinding af materialer Til forbrændingsanlæg Til skrotning, deponering eller jordrensning I alt tons Skinner Træsveller Betonsveller og betonaffald Skærver og bagharp Grus og jord Asfalt Bygningsaffald Olie, kemikalier og asbest Elektronikaffald Metaller i øvrigt I alt tons % Banedanmarks renoveringer af sporanlæg, broer, afvandings- og sikringsanlæg gav i 2009 ca tons affald, der blev bortskaffet fra 53 projekter, hvoraf 26 var sporrenoveringsprojekter med i alt ca tons affald. Projekter med afvanding, broer og sikringsarbejder gav således ca tons affald fra 27 projekter. Affaldsmængden var i 2008 kun ca tons affald, hovedsageligt fra 16 sporprojekter. Stigningen i affaldsmængden skyldes især, at ca. tre gange flere projekter end tidligere har indberettet hvor meget affald, der opstod, og hvor det blev kørt hen. Grønt regnskab
8 Ca tons skærver og bagharp erstattede naturmaterialer i produktion af ny asfalt. Ca tons jord var ikke forurenet og kunne genanvendes på jernbanen eller i vejanlæg og støjvolde. Ca tons bagharp, jord og grus var lettere olieforurenet og blev kørt til jordrensning Pesticidforbrug i sporet For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for vegetation. Således vil en ophobning af planterester resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav. Vegetation i sporets overbygning behandles 1 gang årligt i perioden maj september med sprøjteudstyr tilkoblet fotooptisk udstyr og GPS. Disse tekniske kombinationer sikrer en behandling af kun de tilgroede sporafsnit samt en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområder løbende opdateres. Som pesticid anvendes hovedsagelig Roundup Bio. De senere års ensidige anvendelse af Glyphosat har resulteret i massive monokulturer af agerpadderok (Equisetum arvense) langs og i sporets overbygning. Denne plante kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og i 2009 er der indført en procedure, hvor Glyphosat kombineres med hormonmidlet MCPA. Der blev i 2009 anvendt Roundup Bio med et aktivindhold på 720 kg og MCPA med et aktivindhold på 186 kg. Det samlede forbrug af aktivt stof fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Tegn på vegetation i sporene følges tæt i samarbejde med Århus Universitet og Miljøstyrelsen for at vurdere, om det er muligt at reducere pesticidforbruget, uden at vegetationen vender tilbage. Strategien for Banedanmarks behandling af sporarealer tager sit udgangspunkt i følgende parametre: Anvendelse af nyeste teknologi med professionelle operatører, Inddragelse af sporombygninger og ballastrensning; der er ingen behov for sprøjtning af disse rensede spor de første 2-3 år, Nedbringelse af behandlingshyppighed til én gang årligt, Udvælgelse af baner, som kun skal behandles med 2-3 års mellemrum, Der udføres kun behovsrelateret sprøjtning og ingen kosmetiske sprøjtninger, Inddragelse af projekter omkring særlig følsomme områder, Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider, og Aktiv forsøgsvirksomhed og deltagelse i europæisk samarbejde Vedligehold af de grønne områder og stationer Ukrudtbekæmpelsen foretages uden brug af pesticider. Der anvendes termisk (brænding eller dampning) eller mekanisk bekæmpelse (fejning) af ukrudt på belægninger, uanset om det er faste eller løse belægninger. Der foretages glatførebekæmpelse med Miltø, et naturgranulat, der er fuldt nedbrydeligt, eventuelt opblandet med kvartssand eller grus. Grønt regnskab
9 I forbindelse med omlægning af beplantninger ved stationer genanvendes flis fra den tidligere bevoksning som bunddække til den nyetablerede beplantning. Ved vedligehold langs strækningerne og friholdelse af profil nedskæres materialet og lægges til jordkontakt til formuldning. Hermed anvendes mindre brændstof til sønderdeling og bortkørsel. 1.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft, med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af km fjernbanespor og 397 km S-banespor i København. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 32 % af jernbanesporene er elektrificeret. Tabel 3. Forbrug af el til kørestrøm Mio. kwh (GWh) Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme m.v Levering af el i alt I 2009 leverede Banedanmark 123,0 mio. kwh til S-banen og 187,1 mio. kwh til fjernbanen. Banedanmark leverer yderligere el til forvarmere og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. Omfanget var i ,67 mio. kwh. Tabet i kørestrømsystemet kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændingsniveau. Baner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv 50Hz system har mindre tab på ca. 5 % Grøn el Muligheden for anvendelse af grøn energi ved eldrift forstærker jernbanens fortrinsstilling som bæredygtig transportform. Banedanmark og DSB har indgået en aftale med DONG Energy om, at al kørestrøm skal komme fra vedvarende energi - halvdelen fra dansk vindkraft og halvdelen fra vandkraft. Hermed er der garanti for, at al persontransport med elektriske tog i Danmark er CO2-neutral. Og dermed er det første skridt taget i retning af at gøre togtransport CO2-neutral. DSB bruger i dag 250 GWh om året til kørestrøm, og dermed hører kørestrøm til blandt de områder i Danmark, der har det største enkeltforbrug af el. Kørestrømmen udgør 1 % af det samlede danske elforbrug. Grønt regnskab
10 Med aftalen sikres det, at jernbanens udledning af CO2 er reduceret med ca t i forhold til det nuværende brug af el. Den vedvarende energi kommer fra vandkraft og vindenergi, fordelt med 50 % til hver. Vandkraften kommer fra enten Norge, Schweiz eller Østrig. Vindkraften er produceret på E2's vindmøller i Østdanmark, herunder Aldersro, Algestrup og Syltholm ved Falster. Aftalen betyder, at knapt 75 % af DSB's passagerer kører CO2-neutralt, og knapt 50 % af transporten af personer på jernbanen produceres CO2-neutralt. Det vil sige, at en stor del af jernbanetrafikken i hovedstadsområdet og hele S-banen er CO2-neutral. Regeringens formulering af en grøn transportvision gør det indlysende, at Banedanmark bidrager aktivt til opfyldelsen af de miljø- og klimapolitiske målsætninger. Derfor tilbyder Banedanmark indkøb og levering af grøn strøm til alle operatører Banedanmarks eget energiforbrug Udover kørestrøm har Banedanmark et forbrug af el til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, sporskiftevarme, terræn- og perronbelysning. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug anvendes i driften af anlæg på banen, sporskiftevarmere, signaler, sikringshytter mv. Der pågår i disse år en række forsøg med energibesparende udstyr på anlæggene, hvor det tilstræbes at opnå samme ydelse med samme høje sikkerhedsniveau. Figur 1. Skønnet fordeling af el-forbruget Skønnet fordeling af el-forbruget i pct Sporskiftevarme Terrænbelysning Perronbelysning Sikringshytter Overkørselsanlæg Adm. bygninger Tabel 4. Banedanmarks elforbrug Årstal Elforbrug i MWh Det store fald i energiforbruget fra 2006 til 2008 / 2009 kan bl.a. henledes til en energieffektivisering, men hovedparten af faldet skyldes foregående års udregningsmetode, som i 2008 er blevet forbedret. I 2010 og fremefter vil Banedanmark indføre et energistyringssystem, så målerne kan overvåges, og forbruget kan udregnes direkte i kwh frem for at beregne forbruget indirekte ud fra betaling af energiafgifter. Grønt regnskab
11 Banedanmark er underlagt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og har desuden forpligtet sig til yderligere energibesparende mål i samarbejde med Transportministeriet. Derfor arbejder Banedanmark aktivt med at udføre besparelser svarende til 1,7 % pr. år i perioden set i forhold til referenceåret Det nuværende mål for Banedanmark er at have gennemført besparelser i 2011 på ca MWh i elforbrug, ca MWh i varmeforbrug og ca m 3 vand. El-besparelserne alene svarer til elforbruget i danske parcelhuse. Varmebesparelsen svarer til varmeforbrug i m² kontor, og vandbesparelsen svarer til vandforbruget af 390 personer i kontorbyggeri. Der er i 2008 og 2009 gennemført og igangsat energibesparende tiltag. Der er iværksat energimærkning af alle de bygninger, hvor dette er et lovkrav. Ifølge Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner skal energitiltag dokumenteres i energirapporter fra elselskaberne, og energimærker med en tilbagebetalingstid under 5 år gennemføres inden for 4 år. Banedanmark udfører løbende energibesparende projekter for at effektivisere virksomhedens anlæg. I 2008 og 2009 er hovedparten af banearealerne gennemgået med henblik på at effektivisere belysningsanlæg med det formål at undgå et unødvendigt forbrug af lys eller energi. Der foretages både udskiftning af lyskilder til mere effektive lyskilder, og der benyttes spændingsregulering til at sænke lysstyrken og derved energiforbruget. Der udskiftes desuden løbende sporskifter til nye systemer med temperaturfølere og vejrstationer, der sikrer at energiforbruget minimeres til det absolut mindst nødvendige. Grønt regnskab
Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 2684 5106. Grønt regnskab 2010
Grønt regnskab 2010 Grønt regnskab 2010 ISBN 978-87-7126-006-9 Journalnummer 11-02071 Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk
Læs mereBanedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges.
Grønt regnskab 2015 Forsiden: Banedanmark har leaset 4 Nissan Leaf i juli 2015 som forsøg i foreløbig 1 år, og det forventes at forsøget forlænges. Fotografiet viser to elbiler og ladestander ved Amerika
Læs mereForfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2011
Grønt regnskab 2011 Grønt regnskab 2011 Journalnummer 12-00836 Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234
Læs mereForfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 82340828. Grønt regnskab 2012
Grønt regnskab 2012 Grønt regnskab 2012 Journalnummer 12-06933 Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade 10 2450 København SV www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000
Læs mereEt grønnere transportsystem
Et grønnere transportsystem Transportens miljøbelastning Transportministeriet Side 2 Et grønnere transportsystem Energieffektive transportformer og rene drivmidler Forbedret og effektiv infrastruktur Hensyn
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereForsiden: Grønt regnskab Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV
Grønt regnskab 2014 Forsiden: Fremtidens jernbane skal styres fra to kontrolcentre, Trafiktårn Øst og Trafiktårn Vest. Trafiktårn Vest er under opførelse i Fredericia. I Trafiktårn Øst har Banedanmark
Læs mereFotografiet viser den første ramning af fundamenter udført i april 2016 til kørestrømsmasterne på strækningen.
Grønt regnskab 2016 Forsiden: I disse år elektrificeres store dele af det danske jernbanenet. Elektrificeringen er med til at skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med billigere og mere stabil
Læs mereBanedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011.
Banedanmarks indsats for reduktion af kemi Præsenteret for ATV Grundvand af Helle Bøhl-Møller d. 14. september 2011. Banedanmark Ejer og vedligeholder hele jernbaneinfrastrukturen Ca. 2.200 km. Jernbane
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereStatus på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
02-08-2018 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: 05.07.01 Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.: 87535424 Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereNotat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU
Notat Modtager(e): MBU De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab 2018 Dato: 28. marts 2019 Sags nr.: 09.00.00-K07-1-19 Sagsbehandler: MZW Herunder udfoldes de væsentligste tal og konklusioner
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration
Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereNetværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015
Netværk for flergangsbygherre Den 6. maj 2015 1 Netværk for flergangsbygherre Hvem er jeg? Banedanmark hvem er vi? Baggrunden for BDK s ønske om et netværk for flergangsbygherre o Et meget stort Påbud!
Læs mereByrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling
Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereNy vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen
Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereMiljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSTØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereAt fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.
3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereForsiden: Grønt Regnskab Banedanmark Miljø & Arbejdsmiljø Mellem Broerne Ringsted
Grønt regnskab 2017 Forsiden: Udsnit af støjmålinger udført på jernbanenettet i 2017. Støjmålinger er implementeret i Banedanmarks GIS-system, hvor det anvendes til sagsbehandling af støjhenvendelser og
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereByrådscentret 24-07-2013
NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereStøjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013
Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereMiljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereGrønne regnskaber 2004
Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs merepowerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne
powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Læs mereIndstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereNOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:
NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: 15-03-2016 Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger
Læs mereCO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune
CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mereÅrlig Statusrapport 2012
Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereAFFALDSSTRATEGI December 2003
AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereStamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereBy- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse
By- og Miljøudvalget - Opfølgningsredegørelse By- og Boligområder Mål i årsager Antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold skal nedbringes fra i 2010 at udgøre 4.272 uden bad (enkelt
Læs mere2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017
2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereSammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008
Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereIndstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mere