Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 8234 7303. Grønt regnskab 2009"

Transkript

1 Grønt regnskab 2009

2 Grønt regnskab 2009 Journalnummer Banedanmark Miljø & Energi Amerika Plads København Ø Forfatter: Indkøb & Ejendom Mail: Telefon: Telefon direkte:

3 Grønt regnskab 2009 Indhold Side 1 Grønt regnskab Indledning Banedanmarks miljøstrategi Relationer til omgivelserne Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Støj Støjprojektet Støjkortlægning Støjhandlingsplan Støjpartnerskab Støjklager Jordforureninger Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder og stationer Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Grøn el Banedanmarks eget energiforbrug 10

4 1 Grønt regnskab Indledning Banedanmark har i 2009 formuleret en miljøstrategi for perioden med titlen Miljøet på skinner. Miljøstrategien omhandler fem fokusområder: støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. MiIjøstrategien skal understøtte, at Banedanmark arbejder bevidst, fokuseret og struktureret med at reducere virksomhedens miljøbelastninger. I tilknytning hertil er der udarbejdet en miljøhandlingsplan, indeholdende den samlede portefølje af aktiviteter og projekter, som skal sikre strategiens implementering. 1.2 Banedanmarks miljøstrategi Der er formuleret følgende strategiske målsætninger for miljøet som helhed: Banedanmark vil arbejde for, at støjgenerne ved togtrafikken i Danmark er så begrænsede som muligt, Banedanmark vil arbejde for, at der udledes så få drivhusgasser fra jernbaneproduktion som muligt, Banedanmark vil sikre en samfundsmæssig forsvarlig håndtering af vores affald, Banedanmark vil indføre miljøledelsessystemet ISO14001 inden udgangen af I Banedanmarks grønne regnskab for 2009 rapporteres der på miljøpåvirkningen og hovedaktiviteterne indenfor fire af miljøstrategiens fokusomåder: støj, energi, forurening af jord og grundvand samt håndtering af affald. Endvidere redegøres der for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. Vedr. fokusområdet bæredygtige indkøb vil Banedanmark i 2010 gennemgå en række varegrupper for bæredygtige alternativer. 1.3 Relationer til omgivelserne Banedanmark har ansvaret for, at jernbanens infrastruktur drives teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. Et stort miljøproblem er støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Derfor indebærer Banedanmarks miljømæssige ansvar, at Banedanmark i den daglige drift og ved vedligehold af baneanlæggene overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmarks kommunikationsafdeling sørger for, at banens naboer bliver informeret direkte ved større sporrenoveringer, der ofte giver støj i nattetimerne. Oplysninger om sporrenoveringens varighed og nødvendighed er også forklaret på Banedanmarks hjemmeside. Kommunikationsafdelingen gennemfører jævnligt markedsundersøgelser, der viser en positiv tilbagemelding fra naboerne på Banedanmarks information om for eksempel kommende støjgener ved sporrenoveringer. Grønt regnskab

5 Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. 1.4 Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Efter et internt arbejde med miljøkravene indgår de fra 2007 som en fast del af fremtidige kontrakter om vedligehold. For at gøre miljøkravene ensartet i alle sporrenoveringsprojekter blev der i 2007 udarbejdet en GAB- Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), som skal bruges i alle fremtidige sporrenoveringer. Dette indebærer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 1.5 Støj Banedanmark reducerer støjen fra de forbikørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt, efter at en målevogn har målt på skinnernes ujævnheder. Målevognen kører på alle hovedstrækninger og S- togs-strækninger 2 4 gange om året. Målingerne vurderes og anvendes til planlægning af udskiftning af skinnerne. Slibningen tilpasses trafikafviklingen, så der kan slibes flere kilometer skinner hvert døgn end tidligere. Banedanmark har i 2007 implementeret en ny Banenorm BN "Rifler og bølger samt skinneslibning". Indgrebsgrænserne for iværksættelse af skinneslibning vedrørende rifler og bølger, der giver anledning til støj, er i denne Banenorm skærpet. Dette medfører en forøgelse af det årlige skinneslibebehov og dermed også en bedre tilstand vedrørende rifler og bølger samt et lavere støjniveau både i togene og for naboerne. Meget jævne skinner kan sænke støjen med 10 db i forhold til ujævne skinner. Til sammenligning kan det nævnes, at en støjskærm ved banen som regel sænker støjen med 5 10 db ved nærmeste bolig. Der er i 2009 foretaget skinneslibning af i alt ca. 330 km spor og af ca. 175 sporskifter, svarende til behovet opgjort i henhold til gældende Banenorm. I 2009 er der indgået aftale med Transportministeriet om udførelse af yderligere skinneslibning i de kommende år med henblik på yderligere støjdæmpning ved kilden. Dette giver fremover anledning til en forøgelse af det årlige skinneslibebehov og dermed også en bedre tilstand vedrørende rifler og bølger samt et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer. Banedanmark vil sammen med operatørerne arbejde videre med regelmæssig slibning af skinnerne som en støjbegrænsende faktor, da ujævne hjul på togene også har stor betydning for skinnesliddet og det samlede støjniveau. Grønt regnskab

6 1.5.1 Støjprojektet EU har i 2007 indført støjgrænser for nyt rullende materiel, men det vil tage mange år, før det kan høres, da jernbanemateriel har lang levetid. Der er fortsat ikke grænseværdier for, hvor meget det eksisterende rullende materiel må støje. For at beskytte naboerne har det daværende DSB i 1986 indgået en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om, at der anvendes ca. 16 millioner kr. om året på etablering af støjskærme og tilskud til facadeisolering af boliger tæt på jernbanen. Dette miljøarbejde - kaldet Støjprojektet - er videreført af Banedanmark efter 1998 i samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der er ca boliger i Danmark, som er belastet af jernbanestøj. Ved opgørelsen af antallet er der anvendt Nord2000-beregningsmetoden, opdaterede trafiktal samt ikke mindst ændrede støjgrænser. Ved udgangen af 2009 er ca boliger blevet beskyttet af 45 km støjskærme eller tilbudt tilskud til facadeisolering. Den planlagte etablering af støjskærme er afsluttet, og de sidste støjbelastede boliger tilbydes tilskud til facadeisolering i Støjkortlægning EU pålagde i 2007 samtlige medlemsstater at kortlægge støj i omgivelserne fra de største lufthavne, motorveje og jernbaner. Banedanmark har gennemført denne EU-støjkortlægning, og resultatet er lagt på Miljøstyrelsens hjemmeside hvor man kan se farvelagte bånd langs jernbaner og større veje, som viser hvilket støjniveau, hver enkelt bygning er belastet med Støjhandlingsplan Banedanmarks strategi på længere sigt vil være at ophøre med at etablere støjskærme og at give tilskud til boligernes facadeisolering. Det gavner flere boliger at dæmpe støjen ved kilden, for eksempel ved at EU sætter støjkrav til det rullende materiel, og ved at operatører og Banedanmark sliber skinnerne oftere. Herudover er Banedanmark i gang med at undersøge hvilken betydning, sporopbygningen har for sporets levetid, vedligehold, totaløkonomi og støjniveauet i omgivelserne Støjpartnerskab Banedanmark har i forbindelse med indgåelsen i 2009 af Aftale om en grøn transportpolitik fået bevilget 8 mill. kr. til indgåelse af støjpartnerskaber. Støjpartnerskab vil finde hot-spots udenfor hovedstrækningerne og tilbyde en medfinansiering af forskellige støjdæmpende tiltag. De egentlige aktiviteter iværksættes i Støjklager I 2009 har Banedanmark arbejdet på, at klager over støj bliver håndteret på en mere ensartet måde. Dette gøres ved, at man kan klage over støj på Banedanmarks hjemmeside, hvor der ligger et skema til udfyldelse. Sammen med en tilhørende database og ensartede arbejdsgange for klagerne sikres det, at klagerne får en kvalificeret sagsbehandling. Støjdatabasen skal bruges til at se tendenser i Grønt regnskab

7 klagerne. Systemet er blevet implementeret den 1. januar 2010, og i 2010 skal kendskabet til systemet i offentligheden udbredes. 1.6 Jordforureninger Banedanmark og DSB har de sidste 20 år fået kortlagt de kilder, der kan give jordforureninger på samtlige stationer og banegårde. Dette drejer sig om olietanke, værksteder og oliespild fra lokomotiver. Denne viden bruges ved salg af banearealer og ved sporrenoveringer. Aktuelle spild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med de lokale miljømyndigheder Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Under togdriften slides skinner og sveller. Skærverne knuses, hvilket giver en dårligere afvanding af sporet. Jernbanen må derfor med nogle års mellemrum udskifte skinner, sveller og skærver og visse steder også blød jordbund. Tabel 1. Bortskaffelse af anlægsaffald Affaldstyper Til genanvendelse eller genvinding af materialer Til forbrændingsanlæg Til skrotning, deponering eller jordrensning I alt tons Skinner Træsveller Betonsveller og betonaffald Skærver og bagharp Grus og jord Asfalt Bygningsaffald Olie, kemikalier og asbest Elektronikaffald Metaller i øvrigt I alt tons % Banedanmarks renoveringer af sporanlæg, broer, afvandings- og sikringsanlæg gav i 2009 ca tons affald, der blev bortskaffet fra 53 projekter, hvoraf 26 var sporrenoveringsprojekter med i alt ca tons affald. Projekter med afvanding, broer og sikringsarbejder gav således ca tons affald fra 27 projekter. Affaldsmængden var i 2008 kun ca tons affald, hovedsageligt fra 16 sporprojekter. Stigningen i affaldsmængden skyldes især, at ca. tre gange flere projekter end tidligere har indberettet hvor meget affald, der opstod, og hvor det blev kørt hen. Grønt regnskab

8 Ca tons skærver og bagharp erstattede naturmaterialer i produktion af ny asfalt. Ca tons jord var ikke forurenet og kunne genanvendes på jernbanen eller i vejanlæg og støjvolde. Ca tons bagharp, jord og grus var lettere olieforurenet og blev kørt til jordrensning Pesticidforbrug i sporet For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for vegetation. Således vil en ophobning af planterester resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav. Vegetation i sporets overbygning behandles 1 gang årligt i perioden maj september med sprøjteudstyr tilkoblet fotooptisk udstyr og GPS. Disse tekniske kombinationer sikrer en behandling af kun de tilgroede sporafsnit samt en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområder løbende opdateres. Som pesticid anvendes hovedsagelig Roundup Bio. De senere års ensidige anvendelse af Glyphosat har resulteret i massive monokulturer af agerpadderok (Equisetum arvense) langs og i sporets overbygning. Denne plante kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og i 2009 er der indført en procedure, hvor Glyphosat kombineres med hormonmidlet MCPA. Der blev i 2009 anvendt Roundup Bio med et aktivindhold på 720 kg og MCPA med et aktivindhold på 186 kg. Det samlede forbrug af aktivt stof fremgår af nedenstående tabel. Tabel 2. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Tegn på vegetation i sporene følges tæt i samarbejde med Århus Universitet og Miljøstyrelsen for at vurdere, om det er muligt at reducere pesticidforbruget, uden at vegetationen vender tilbage. Strategien for Banedanmarks behandling af sporarealer tager sit udgangspunkt i følgende parametre: Anvendelse af nyeste teknologi med professionelle operatører, Inddragelse af sporombygninger og ballastrensning; der er ingen behov for sprøjtning af disse rensede spor de første 2-3 år, Nedbringelse af behandlingshyppighed til én gang årligt, Udvælgelse af baner, som kun skal behandles med 2-3 års mellemrum, Der udføres kun behovsrelateret sprøjtning og ingen kosmetiske sprøjtninger, Inddragelse af projekter omkring særlig følsomme områder, Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider, og Aktiv forsøgsvirksomhed og deltagelse i europæisk samarbejde Vedligehold af de grønne områder og stationer Ukrudtbekæmpelsen foretages uden brug af pesticider. Der anvendes termisk (brænding eller dampning) eller mekanisk bekæmpelse (fejning) af ukrudt på belægninger, uanset om det er faste eller løse belægninger. Der foretages glatførebekæmpelse med Miltø, et naturgranulat, der er fuldt nedbrydeligt, eventuelt opblandet med kvartssand eller grus. Grønt regnskab

9 I forbindelse med omlægning af beplantninger ved stationer genanvendes flis fra den tidligere bevoksning som bunddække til den nyetablerede beplantning. Ved vedligehold langs strækningerne og friholdelse af profil nedskæres materialet og lægges til jordkontakt til formuldning. Hermed anvendes mindre brændstof til sønderdeling og bortkørsel. 1.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft, med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af km fjernbanespor og 397 km S-banespor i København. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 32 % af jernbanesporene er elektrificeret. Tabel 3. Forbrug af el til kørestrøm Mio. kwh (GWh) Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme m.v Levering af el i alt I 2009 leverede Banedanmark 123,0 mio. kwh til S-banen og 187,1 mio. kwh til fjernbanen. Banedanmark leverer yderligere el til forvarmere og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. Omfanget var i ,67 mio. kwh. Tabet i kørestrømsystemet kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændingsniveau. Baner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv 50Hz system har mindre tab på ca. 5 % Grøn el Muligheden for anvendelse af grøn energi ved eldrift forstærker jernbanens fortrinsstilling som bæredygtig transportform. Banedanmark og DSB har indgået en aftale med DONG Energy om, at al kørestrøm skal komme fra vedvarende energi - halvdelen fra dansk vindkraft og halvdelen fra vandkraft. Hermed er der garanti for, at al persontransport med elektriske tog i Danmark er CO2-neutral. Og dermed er det første skridt taget i retning af at gøre togtransport CO2-neutral. DSB bruger i dag 250 GWh om året til kørestrøm, og dermed hører kørestrøm til blandt de områder i Danmark, der har det største enkeltforbrug af el. Kørestrømmen udgør 1 % af det samlede danske elforbrug. Grønt regnskab

10 Med aftalen sikres det, at jernbanens udledning af CO2 er reduceret med ca t i forhold til det nuværende brug af el. Den vedvarende energi kommer fra vandkraft og vindenergi, fordelt med 50 % til hver. Vandkraften kommer fra enten Norge, Schweiz eller Østrig. Vindkraften er produceret på E2's vindmøller i Østdanmark, herunder Aldersro, Algestrup og Syltholm ved Falster. Aftalen betyder, at knapt 75 % af DSB's passagerer kører CO2-neutralt, og knapt 50 % af transporten af personer på jernbanen produceres CO2-neutralt. Det vil sige, at en stor del af jernbanetrafikken i hovedstadsområdet og hele S-banen er CO2-neutral. Regeringens formulering af en grøn transportvision gør det indlysende, at Banedanmark bidrager aktivt til opfyldelsen af de miljø- og klimapolitiske målsætninger. Derfor tilbyder Banedanmark indkøb og levering af grøn strøm til alle operatører Banedanmarks eget energiforbrug Udover kørestrøm har Banedanmark et forbrug af el til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, sporskiftevarme, terræn- og perronbelysning. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug anvendes i driften af anlæg på banen, sporskiftevarmere, signaler, sikringshytter mv. Der pågår i disse år en række forsøg med energibesparende udstyr på anlæggene, hvor det tilstræbes at opnå samme ydelse med samme høje sikkerhedsniveau. Figur 1. Skønnet fordeling af el-forbruget Skønnet fordeling af el-forbruget i pct Sporskiftevarme Terrænbelysning Perronbelysning Sikringshytter Overkørselsanlæg Adm. bygninger Tabel 4. Banedanmarks elforbrug Årstal Elforbrug i MWh Det store fald i energiforbruget fra 2006 til 2008 / 2009 kan bl.a. henledes til en energieffektivisering, men hovedparten af faldet skyldes foregående års udregningsmetode, som i 2008 er blevet forbedret. I 2010 og fremefter vil Banedanmark indføre et energistyringssystem, så målerne kan overvåges, og forbruget kan udregnes direkte i kwh frem for at beregne forbruget indirekte ud fra betaling af energiafgifter. Grønt regnskab

11 Banedanmark er underlagt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og har desuden forpligtet sig til yderligere energibesparende mål i samarbejde med Transportministeriet. Derfor arbejder Banedanmark aktivt med at udføre besparelser svarende til 1,7 % pr. år i perioden set i forhold til referenceåret Det nuværende mål for Banedanmark er at have gennemført besparelser i 2011 på ca MWh i elforbrug, ca MWh i varmeforbrug og ca m 3 vand. El-besparelserne alene svarer til elforbruget i danske parcelhuse. Varmebesparelsen svarer til varmeforbrug i m² kontor, og vandbesparelsen svarer til vandforbruget af 390 personer i kontorbyggeri. Der er i 2008 og 2009 gennemført og igangsat energibesparende tiltag. Der er iværksat energimærkning af alle de bygninger, hvor dette er et lovkrav. Ifølge Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner skal energitiltag dokumenteres i energirapporter fra elselskaberne, og energimærker med en tilbagebetalingstid under 5 år gennemføres inden for 4 år. Banedanmark udfører løbende energibesparende projekter for at effektivisere virksomhedens anlæg. I 2008 og 2009 er hovedparten af banearealerne gennemgået med henblik på at effektivisere belysningsanlæg med det formål at undgå et unødvendigt forbrug af lys eller energi. Der foretages både udskiftning af lyskilder til mere effektive lyskilder, og der benyttes spændingsregulering til at sænke lysstyrken og derved energiforbruget. Der udskiftes desuden løbende sporskifter til nye systemer med temperaturfølere og vejrstationer, der sikrer at energiforbruget minimeres til det absolut mindst nødvendige. Grønt regnskab

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 2684 5106. Grønt regnskab 2010

Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: 8234 0000 Telefon direkte: 2684 5106. Grønt regnskab 2010 Grønt regnskab 2010 Grønt regnskab 2010 ISBN 978-87-7126-006-9 Journalnummer 11-02071 Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted

Informationsmøde den 10. oktober 2012. Den nye bane København-Ringsted Informationsmøde den 10. oktober 2012 Den nye bane København-Ringsted Program 19.00-19.15 Velkomst 19.15-20.15 Præsentation af projektet 20.15-21.00 Spørgehjørner Trafikomlægninger Ledningsomlægninger

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll

CSM i praksis. Erfaringer med CSM Risikoledelse. 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Erfaringer med CSM Risikoledelse 14.05.2014 Banedanmark og Rambøll CSM i praksis Sessionens indhold Forordningen Fælles sikkerhedsmetode for risikoevaluering og vurdering (CSM RA) trådte

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Virtualisering og data på banen

Virtualisering og data på banen Virtualisering og data på banen EMC Forum 18. november 2009 Præsenteret af CIO, Kenneth Lau Rentius, Banedanmark Virtualisering og data på banen Keynote Præsentation Server virtualisering Backup og arkivering

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.

Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Den danske Stat. Hovedaktionær

Den danske Stat. Hovedaktionær Jetrans den 17 maj 2010 2001 2 gamle privatbaner fusioneres Hovedaktionær Den danske Stat Skagensbanen A/S Hirtshalsbanen A/S Etableret 1890 Etableret 1925 Hovedaktionær Nordjyllands Trafikselskab Indsatsområder

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg

Forbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen

Middelfart kommune. Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen Middelfart kommune Bygningsforbedringer og energieffektivisering i Middelfart kommune Plan- og Byggechef Jørgen Knudsen 2. Udfordringer og projekt-ide Udfordringen for MK Betydeligt efterslæb i ejendomsmassen

Læs mere

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ.

ALTÆDENDE. Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ALTÆDENDE Danmarks største knuseentreprenør VI SÆTTER TÆNDERNE I ALT HVAD DER BLIVER SERVERET FRA ASFALT OG ARMERET BETON, TIL RØDDER OG AFFALDSTRÆ. ØKONOMIRIGTIG KNUSNING OG GENANVENDELS SKAL OGSÅ VÆRE

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats

Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats NOTAT 14. marts 2013 J.nr. 2598/1244-0021 Ref. jtj/pb/ Opgørelse af energisparetiltag inden for transport i energiselskabernes spareindsats Besparelser i transport indgår i aften af 13. november 2012 om

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere