Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S"

Transkript

1 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Ikke-teknisk projektresumé marts 2012 rev august 2013

2 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 2 1 IKKE-TEKNISK PROJEKTRESUMÉ Nedenstående er et ikke-teknisk projektresumé af en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af -mineprojektet. -mineprojektet er beliggende i Sydgrønland (se Figur 1-1) i Kommune Kujalleq mellem Qaqortoq og Narsaq, Killavaat Alannguat, i den indre del af Kangerluarsuk Fjord (se Figur 1-2). I et tidligere projektforslag var der en vej fra mineområdet til Qaqortoq, som dog ikke er omfattet af dette projektforslag. Figur 1-1: Kort over Grønland og -projektområdet

3 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 3 Figur 1-2: Mineprojektets beliggenhed. Der er udarbejdet en separat Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). Formål med VSB Det overordnede formål med VSB en er at identificere og analysere de mulige virkninger af en foreslået mineaktivitet og at komme med anbefalinger til at føre mulighederne for bæredygtig udvikling ud i livet samt at mindske de negative virkninger. I VSB en er interessenterne blevet involveret i høj grad. Lovgivning Den vigtigste lovgivning for dette projekt er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer (Råstofloven), som trådte i kraft 1. januar Vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed tager udgangspunkt i Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed i forbindelse med mineprojekter i Grønland, november 2009, som er udarbejdet af Råstofdirektoratet. Projektbeskrivelse -mineprojektet har til hensigt at udvinde råstoffet kakortokit. Kakortokit består af tre forskellige lag. Hvert lag har en særlig farve pga. de forskellige mineralkombinationer, nemlig arfvedsonit (sort), eudialyt (rød) og feldspat-nephelin (hvid).

4 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 4 er en forkortelse for de metaller, man planlægger at udvinde fra eudialyt (rød); (Ta for tantal, Nb for niobium, REE for sjældne jordarters metaller (Rare Earth Elements) og Z for zirkoniumoxid). Tantal er meget stabil og anvendes i legeringer pga. stoffets korrosionsbestandighed. Det anvendes ligeledes i kondensatorer i elektronisk udstyr. Endelig anvendes det i mobiltelefoner og andre elektronikbrancher såsom rum- og bilindustrien. Niobium ligner tantal meget og anvendes ligeledes til legeringer for at øge styrken af stål samt i legeringer med superledende egenskaber. Sjældne jordarters metaller anvendes i stigende grad til en række formål, fx indenfor adskillige nye grønne teknologier og forbrugsgoder såsom vindmøller, genopladelige batterier, hybridbiler, bærbare computere, mobiltelefoner og Ipods. Visse af disse metaller anvendes også som katalysatorer til biler og til at nedbringe udledningerne fra dieselbiler. Zirkonium er et letmetal, der er korrosionsbestandigt og ligeledes anvendes i legeringer. Derudover anvendes det i keramik og avanceret keramik med specielle anvendelsesområder, såsom i rumindustrien. Mineprojektet Projektet omfatter en åben mine, et forarbejdningsanlæg, en havn (inkl. en helikopterlandingsplads), en minelejr med understøttende faciliteter, et tailingsdepot samt interne veje. Forarbejdning af malm er en enkel proces, der ikke anvender kemikalier. Processen omfatter et knuseanlæg efterfulgt af en magnetseparator (en proces, der udnytter råstoffernes forskellige magnetiske egenskaber). Denne sortering giver tre fraktioner, nemlig et sort meget magnetisk koncentrat (mafic), et rødt koncentrat (eudialyt) og et hvidt ikke-magnetisk koncentrat (feldspat). Processen er illustreret i Figur 1-3. Det sorte magnetiske koncentrat (mafic) er et silikatmineral, der vil blive oplagret som tailings. Feldspat er ligeledes et silikatmineral og vil blive solgt. Feldspat kan bruges i fremstilling af glas, keramik og i bygge- og anlægsbranchen.

5 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 5 Råmalm Knusnings- og sigteanlæg Fine materialer Magnetseparatorer Stærkt magnetisk fraktion Svagt magnetisk fraktion Ikkemagnetisk fraktion Recirkuleret vand Tailings opsamlings kasse Alternativ strøm Tailings Magnetisk Koncentrat Feldspat 30% til 40% 0% 20% til 50% 20% til 40% Figur 1-3: Flowdiagram over mineprocessen. Koncentraterne oplagres før afskibning. Projektet vil bestå af: Mineområdet (åben mine) Procesanlæg (knusning og magnetseparering) Tailingsdepot (Fostersø) Minelejr Havneområde (beliggende i Kangerluarsuk Fjord. Dette vil være den primære adgangsvej for skibe, der leverer forsyninger og mandskab. Oplagringsområde for koncentraterne) Oplagring (beliggende ved havneområdet) Separat brændstoflager nær havnen

6 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 6 Helikopterlandingsplads Infrastruktur (veje mellem minen, procesanlægget, minelejren, tailingsdepotet samt til havnen) Energiforsyning (generatorer baseret på tung dieselolie) Vandforsyning (vandet hentes fra fjorden og eksisterende højsøer) Spildevandsbehandling (flydende affald fra lejren behandles og udledes i fjorden) Affald (fast affald fra lejren behandles på et forbrændingsanlæg på stedet) Det planlægges i projektet at udvinde ca tons malm årligt, hvoraf der produceres feldspatkoncentrat og eudialytkoncentrat. Forekomsten vurderes til en størrelse på 3 mia. tons og minen vil derfor kunne være i drift i adskillige generationer. P.t. forventes anlægsfasen at løbe i 2015 til 2017, mens driftsfasen forventes at starte i slutningen af Projektet forventes at løbe i ti år. Metode Råstofdirektoratets Retningslinjer af november 2009 er blevet anvendt til at fastlægge minimumskravene til information, indhold og generel opbygning af VSB en. Endvidere er det danske ordvalg i Råstofdirektoratets Retningslinjer anvendte i den danske oversættelse. VSB en anvender en involverende tilgang, hvor interessenterne engageres så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. VSB en identificerer mulige samspil mellem de potentielle påvirkninger fra projektet og de samfundsøkonomiske elementer, der er blevet vurderet. Alle relevante potentielle påvirkninger er blevet identificeret; de påvirkninger, som interessenterne og myndighederne har været mest bekymret over, har fået højest prioritet. For de potentielle påvirkninger, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af påvirkningen (betydning) samt foreslår, hvordan den kan minimeres. Nettoeffekten efter iværksættelse af bæredygtighedstiltag vil blive beskrevet. For de potentielle fordele, der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af fordelen samt foreslår, hvordan den kan maksimeres. Scopingfase Første skridt er scopingfasen, som blev udført med henblik på at sikre, at VSB en har fokus på de vigtigste emner, der blev fundet i samarbejde med interessenterne. Der blev afholdt scoping workshoppe med interessenterne i april Følgende emner blev bragt op under workshoppene: Beskæftigelse, uddannelse og træning samt forretningsmuligheder. Livsgrundlag og kulturelle forhold Scopingfasen resulterede i udarbejdelse af Kommissoriet (en detaljeret plan for VSB en). Dette Kommissorium findes i annex 2, hvor der også findes en rapport fra interessentworkshoppene.

7 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 7 VSB en omhandler følgende faser i projektet: Anlægsfasen ( ) Driftsfasen ( ) VSB en omfatter endelig en række betragtninger over de samfundsmæssige påvirkninger ved lukning af minen. Baseline-undersøgelse Udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold behandles i Baseline-undersøgelsen. Baseline-undersøgelsen omhandler demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Baseline bidrager ligeledes til at forudsige, hvorledes disse faktorer vil påvirke projektet. Udformning af baseline og identificering af påvirkninger hænger tæt sammen og udgør en parallel proces. Efter at kritiske emner er identificeret, er der udført detaljerede studier af særlige grupper (fokusgrupper), der forventes at blive påvirket af projektet. Baseline-undersøgelsen tager udgangspunkt i en gennemgang af sekundære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for analyse af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på baggrund af en række sociale/samfundsøkonomiske aspekter. Dette gøres i en Matrix over påvirkninger. De sociale/samfundsøkonomiske aspekter (beskæftigelse, erhvervsliv, sundhed, udsatte grupper etc.) bruges til at vurdere påvirkningen fra hver enkelt aktivitet i projektet (transport, indkøb af varer, drift af lejren, minen og forarbejdningsanlæggene etc.). For hver kombination af projektaktivitet og social/samfundsøkonomisk aspekt (både i anlægs- og driftsfasen) er de positive og negative påvirkninger fra projektet forudsagt og så vidt muligt kvantificeret. Der er udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at minimere eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne. Begreberne bæredygtighedstiltag og udviklingsinitiativer er begreber fra Vejledningen (2009) og brugt i nærværende rapport. Beskrivelse af samfundsmæssige forhold i udgangspunktet Demografisk profil Grønlands befolkning består hovedsagligt af grønlændere (Kalaallit), mens ca. 10 % af befolkningen er danskere og andre europæere. Siden 2009 har landet været inddelt i fire kommuner: Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Der er tre byer i Kommune Kujalleq, nemlig Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik.

8 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 8 Grønlands samlede befolkning er på , hvoraf bor i Kommune Kujalleq. Både mænd og kvinder i aldersgruppen år er overrepræsenteret i befolkningsstatistikken. Dette skyldes babyboomet i 1960 erne. Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende, der er født i Grønland, er 22,7 år. I 2008 var mange kvinder førstegangsfødende som 19- årige (Grønlands Statistik, 2012). Dødeligheden for mænd fra 0-60 år er højere end kvinders, hvilket skyldes flere selvmord samt fiskeri- og jagtulykker på grund af de klimatiske forhold (Inuuneritta,2007). Grønlændere er generelt meget mobile. Når unge grønlændere flytter permanent, er det primært på grund af uddannelse og muligheder for faglærte jobs med deraf følgende højere løn. Unge kvinder, der flytter permanent, gør det primært på grund af uddannelse eller for at søge nye udfordringer (Mobilitetsstyregruppen, 2010). Kulturelle værdier I Grønland er traditionelle og kulturelle aktiviteter og skikke generelt meget vigtige for lokalsamfundene i følge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel, B. et al, 2004). Kulturarv Der er gjort fund fra Thulekulturen (Inuit kulturen, som de nuværende grønlændere nedstammer fra) samt fund af Nordbo-ruiner. Grønlands Nationalmuseum anbefaler, at disse fund registreres og dateres, før der påbegyndes aktiviteter i området. Nordbo Hvalsø ruinerne er beliggende på den samme halvø, dog ikke i nærheden af fremtidige aktiviteter. Anvendelse af naturressourcer Der findes tre grupper, der hovedsageligt bruger Grønlands naturressourcer. Den første gruppe er erhvervsfiskere og -fangere, mens den anden gruppe udgør fiskere og fangere, der supplerer den indtægt, de har fra faste jobs eller sæsonarbejde; den tredje gruppe er fritidsbrugere. Derudover er der en række fårehold i Sydgrønland. Samfundsøkonomiske aspekter Grønlands økonomi er baseret på fiskeri og fiskeprodukter. Derudover modtager Grønland et bloktilskud på ca. DKK 3,45 mia. (2012) fra Danmark, hvilket svarer til ca. 40% af de offentlige indtægter. Den private sektor i Grønland består hovedsageligt af mindre virksomheder inden for detailhandel og byggeri, fiskere, hotel og catering samt reparationsvirksomheder; dertil kommer nogle få store nationale virksomheder, der ejes af Selvstyret. Disse nationale virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken, mens de små virksomheder kun beskæftiger en mindre del af den totale arbejdsstyrke (Skatte- og velfærdskommission, 2010). Antallet af arbejdsløse var i første kvartal af 2010 i gennemsnit personer om måneden, svarende til 7,0 % af den potentielle arbejdsstyrke. I 2006 var arbejdsløsheden på 5,6 %. I følge Grønlands Statistik var arbejdsløsheden i maj i ,8% i Qaqortoq, 10,8% i Nanortalik og 8,96 % i Narsaq. Udviklingsplaner Kommune Kujalleq har udarbejdet en kommunal strategi for (Kommune Kujalleq, 2010).

9 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 9 Uddannelse Det er gratis at tage en universitetsuddannelse i Grønland (betalt over skatten). Dette kan udelukkende ske i Nuuk. Der optages studerende med et vist karaktergennemsnit fra studentereksamen. Erhvervs- og faglige uddannelser er gratis (betalt over skatten) og optagelse kræver et vist karaktergennemsnit. De fleste studerende kan få økonomisk støtte. De fleste uddannelser tilbyder logi på kollegier (værelser eller lejligheder). Sundhed Alle sundhedsydelser er gratis, herunder medicin og tandbehandling. Det finansieres over skatten ( Den grønlandske befolkning går i stigende grad væk fra den traditionelle grønlandske levevis og spisevaner, hvilket siden 1993 har ført til flere vestlige livsstilssygdomme såsom diabetes, hjerte- og karsygdomme samt overvægt (Bjerregaard, P. og Aidt, E.C., 2010). Tuberkulose (TB) anses for at være en udbredt lidelse i Grønland. I gennemsnit har 83 personer fået TB hvert år i de seneste fem år. Halvdelen af disse tilfælde er forekommet i Sydgrønland, særligt i Nanortalik, som havde mange tilfælde i Antallet af konstaterede seksuelt overførte sygdomme har været et problem i Grønland i flere år (Tusagassiivik, 2007). Udsatte grupper De befolkningsgrupper, som de lokale fokusgrupper og enkeltpersoner, der er blevet interviewet, anser for at være udsatte, er unge mødre, ældre, handikappede, familier, hvor et eller flere medlemmer har alkohol- eller stofmisbrugsproblemer samt arbejdsløse. Alkohol- og stofmisbrug er et tilbagevendende emne i sundhedsrelaterede problemer og forhold i udsatte familier. Potentielle påvirkninger Der er foretaget en vurdering af de potentielle påvirkninger, der forudses fra projektet i både anlægs- og driftsfasen samt i forbindelse med nedlukning af projektet. Vurderingen tager udgangspunkt i følgende sociale og samfundsøkonomiske elementer: Økonomiske aspekter (beskæftigelse, skatter og indtægter samt forretningsmuligheder) Uddannelse og træning Offentlige ydelser og planer Sociale aspekter Sundhed Kultur- og naturværdier Dette ikke-tekniske projektresumé beskriver udelukkende de påvirkninger, der er middel og høje.

10 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 10 Beskæftigelse Projektet er inddelt i en anlægs- og en driftsfase. Anlægsfasen vil i begyndelsen beskæftige arbejdere. Dette tal forventes at stige til i løbet af sommermånederne i år 1 og 2 af anlægsfasen (forventet i ). Driftsfasen vil have ca. 80 stillinger inden for de kategorier, der er beskrevet i Tabel 1.1. Catering, rengøring og vask vil formodentlig blive outsourcet til lokale firmaer, men dette er også omfattet af Tabel 1.1. Størsteparten af de ansatte arbejder i fire uger på projektet og holder to uger fri. Det er muligt, at arbejdsløse kan udnytte de jobmuligheder, som skaber både i anlægs- og driftsfasen. Dog er det mest sandsynlige scenarie, at projektet primært tiltrækker arbejdere, der allerede er beskæftiget i andre brancher. Indirekte vil dette dog skabe nye muligheder for de arbejdsløse. Nanortalik har en del arbejdskraft, som efter en mindre grad af relevant træning er egnet i forhold til de krav, -projektet stiller. Derudover er det sandsynligt, at personer, der har forladt Kommune Kujalleq på grund af manglende arbejde, vil vende tilbage til Narsaq og Qaqortoq, når der er skabt nye jobmuligheder. Generelt er grønlændere yderst mobile og det er sandsynligt, at folk vil flytte efter jobmulighederne (Mobilitetsstyregruppen, 2010; SLICA, 2007; Interview med Grethe Nielsen). Projektets målsætning er at anvende mest mulig lokal arbejdskraft i alle jobkategorier. Bortset fra centrale ledelsesmæssige og akademiske stillinger vil alle stillinger blive udbudt til lokale arbejdere. En vurdering af den forventede lokale involvering i arbejdsstyrken i starten af -projektet kan ses i Tabel 1.1. Tabel 1.1: Oversigt over forventet beskæftigelse og ønsket andel af grønlandsk arbejdsstyrke i driftsfasen. Jobkategori Forventet arbejdsstyrke Forventet lokal arbejdsstyrke Ledere % Akademikere % Operatører % Teknikere % Lærlinge % Anlægs- og maskinoperatører % Kontorpersonale % Ufaglærte % Kokke % I alt % Akademikere (fx arbejdsmiljøkoordinator og metallurg) Operatører (fx gravemaskinefører, truckfører, bore- og gummihjulslæsserfører) Teknikere (fx sprængningsmester, prøveudtagning, analysetekniker samt havnearbejdere). Forventet lokale % Påvirkningen fra direkte beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til høj; driften af minen og procesanlægget er de aktiviteter, der skaber flest jobs. Størstedelen af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq), men der skal arbejdes på at maksimere den endelige andel af lokal beskæftigelse. Denne beskæftigelse vil ophøre, når projektet er afsluttet, men de fordele, der kommer af beskæftigelsen, såsom styrkelse af kvalifikationer og erfaring, pensioner og opsparing etc., vil række ud over beskæftigelsesperioden.

11 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 11 Erhvervslivet Mining vil outsource alle aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale såvel som serviceydelser i lejren, herunder catering, rengøring af lejren og kontorfaciliteter samt tøjvask. Betydningen af påvirkningerne på erhvervslivet vurderes at være høj sammenlignet med direkte beskæftigelse i Grønland. Den overvejende direkte positive påvirkning på erhvervslivet forventes at komme fra følgende områder: Transport af varer og ansatte Serviceydelser til lejren Køb af brændstof Køb af varer og mad Køb af tekniske ydelser Den samme tendens forventes for de indirekte påvirkninger på erhvervslivet som følge af arbejdernes forbrug. Den positive påvirkning vil mærkes mest i små og mellemstore byer, særligt i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq, men vil sprede sig, hvis arbejderne fx er bosat i Nuuk eller Sisimiut. For de planlagte og igangværende industrielle aktiviteter i Grønland (Alcoa projektet og olieaktiviteter) er der vurderet en multiplikationsfaktor for beskæftigelsen. For Nalunaq guldmineprojektet er multiplikationsfaktoren for beskæftigelsen vurderet til 1,3 1,6. Dette betyder, at for hvert job, der skabes i minen, skabes der 0,3-0,6 jobs i lokalsamfundet. På trods af, at der skabes visse afledte jobs i projektet, vurderes disse at være af lav vigtighed i sammenligning med direkte og indirekte jobs skabt af forretningsmulighederne. Den overordnede påvirkning for erhvervslivet vurderes at være positiv middel til høj. Skatter og indtægter De vigtigste direkte økonomiske fordele fra -mineprojektet kommer fra indkomstskatter fra lokale ansatte og internationale eksperter, som vil være skattepligtige i Grønland i følge grønlandsk skattelov (Lov om indkomstskat nr. 12 af 2. november 2006, ændret med landstingslove nr. 3 af 30. november 2009 og nr. 20 af 18. december 2010). Generelt er der en positiv middel til høj indkomstpåvirkning takket være skatter og indtægter. Disse stammer fra skatter (fx på udbytter), indkomstskat fra de beskæftigede, direkte lokal beskæftigelse og en saltvandsindsprøjtning til lokale virksomheder (som også vil føre til yderligere stigning i skatteindtægter). Uddannelse og træning I Grønland er der et generelt behov og ønske om at forbedre og udvikle kompetencer og færdigheder i arbejdsstyrken for at forberede sig på potentielle fremtidige aktiviteter, fx i udvindingsindustrien. Projekter som menes at kunne bidrage til den generelle udvikling af kompetencer i Grønland. Denne udvikling vurderes som middel positiv, da viden og erfaring fra mineprojekter er på relativt lavt niveau i Grønland.

12 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 12 Specifik jobtræning i truckkørsel og operationer i forbindelse med procesanlægget vurderes som middel positive, da uddannelsesniveauet i Grønland er relativt lav. Social- og sundhedsydelser De sociale ydelser i Kommune Kujalleq er p.t. under pres. Dette skyldes høj sæsonbestemt arbejdsløshed og mangel på midler til at støtte de arbejdsløse. Projektet vil have en positiv indvirkning på arbejdsløsheden og den sæsonbestemte arbejdsløshed, som dermed vil aflaste de sociale arbejdsløshedsydelser. Sundhedsydelser i Kommune Kujalleq og i Grønland generelt er under pres på grund af infrastruktur, mangel på tilstrækkelige medarbejderressourcer samt mangel på midler. Sociale aspekter - ubalance mellem byer Der formodes at komme en ubalance mellem fordele og påvirkninger fra projektet på de to byer Qaqortoq og Narsaq. Det nævnes, at Qaqortoq muligvis vil få relativt flere fordele af projektet end Narsaq. Transportservicen planlægges at være den samme fra begge byer til mineområdet. Derudover overvejes det at etablere en lagerfacilitet i Narsaq, som også kunne skabe nogen aktivitet i Narsaq. Sociale aspekter - udsatte grupper Under feltarbejdet i Narsaq og Qaqortoq har fokusgrupperne peget på en række familier med stof- og alkoholmisbrug, samt gravide unge kvinder som de mest udsatte grupper i lokalsamfundet. Følgerne af alkohol- og stofmisbrug samt et øget antal unge mødre er alvorlige for et lille samfund. Omfanget af denne vurdering og den information, der er indsamlet under feltundersøgelserne, har ikke givet tilstrækkelig basis for at forudsige betydningen af disse sociale risici. På grund af den offentlige bekymring, der blev udtrykt under interviewene og høringer samt i lyset af forsigtighedsprincippet, som bør anvendes i vurderingen af sociale risici, er følgerne imidlertid vurderet som negative, lave til middel, med de foreslåede bæredygtighedstiltag. Sundhed - arbejdsmiljø og risiko for ulykker Der er en risiko for ulykker under transport af varer, personale og koncentrater, primært på grund af de barske vejrforhold i Grønland samt anvendelsen af tungt maskineri i kombination med menneskelige fejl. Skønt følgerne er permanente, anses risikoen for ulykker ud fra en generel vurdering at være negativ lav. Driftsrisici i minen og forarbejdningsanlægget findes primært i driften af tungt maskineri, eksplosive stoffer samt i forarbejdningen i kombination med menneskelige fejl og de barske vejrforhold. Risikoen for ulykker i driften vurderes derfor til at være negativ middel. Der vil være krav om et sundhedstjek forud for ansættelse i for at sikre, at arbejderne ikke har kønssygdomme eller tuberkulose, når de påbegynder arbejdet i mineprojektet. Sundhed - folkesundhed Driften i et mineprojekt påvirker sundhed og livskvalitet hos de ansatte og befolkningen generelt. Disse negative påvirkninger hænger ofte sammen med interaktioner mellem lokalsamfundet og udenlandsk arbejdskraft.

13 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 13 I -mineprojektet forventes de ansatte hovedsageligt at komme fra Kommune Kujalleq, mens det forventede antal udenlandsk personale samt personer fra andre dele af Grønland vil være begrænset; derfor anses risikoen for påvirkninger på folkesundheden som følge af stigninger i kønssygdomme, tuberkulose, uønsket graviditet og aborter som lav. Dog vil det være nødvendigt at overvåge tilfælde af kønssygdomme, tuberkulose og uønsket graviditet som vigtige indikatorer for folkesundheden. Hvis situationen ændres og der bliver ansat flere udenlandske og udenbys arbejdere under projektet, vil der være behov for en yderligere vurdering af de potentielle påvirkninger. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og fordelene ved massive forebyggelses- og adfærdskampagner i forhold til sundhed og livsstil, anses påvirkningerne på sundheden at være middel negative. Miljøpåvirkninger Med Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) vurderes, hvorvidt det planlagte mineprojekt har negative virkninger på miljøet. De grønlandske retningslinjer for VVM kræver, at påvirkninger i forhold til potentiel forurening og forstyrrelser identificeres. Der er under VVM-processen udført en række specifikke studier. Disse omfatter studier af mineaffald (tailings og gråbjerg) med henblik på at afklare, hvorvidt der vil blive udvasket tungmetaller, hvis materialet deponeres i vand. Et studie har testet, om der kan udvaskes giftige stoffer fra tailings. Personale fra Grønlands Nationalmuseum har undersøgt projektområdet i forhold til kulturarven, mens biologer har studeret flora og fauna. Alle disse studier findes som annex til VVM-rapporten. Andre kilder til information i VVMprocessen omfatter tidligere studier i området samt studier fra andre mineprojekter i Arktis. Information om det planlagte mineprojekt og projektområdet, herunder dets biologiske mangfoldighed, blev indsamlet og alle aktiviteterne i mineprojektet, der potentielt kan være årsag til forstyrrelser eller forurening, er blevet identificeret. For hver mulige påvirkning er recipienten og potentielle transportveje blevet identificeret. Tailings og gråbjerg er potentielle kilder til forurening, da giftige tungmetaller kan udvaskes, hvis materialet opløses i vand. Sker dette, kan deponering af tailings eller gråbjerg i Fostersø føre til forurening af søen, vandløbene samt fjorden nedstrøms søen. Dette kan skade fisk i floden og sæler i fjorden. For at undersøge dette scenarie er resultaterne af kemiske analyser af tailings og gråbjerg blevet sammenholdt med en hydrologisk model af ferskvandssystemet for at vurdere den potentielle frigivelse af metaller fra tailingsdepotet i Fostersø. Modellen viser, at metalkoncentrationerne vil stige i løbet af driftsfasen, efterhånden som søen fyldes op. Efter ti års drift vil indholdet af bly marginalt overstige værdierne i de grønlandske retningslinjer for vandkvalitet. Koncentrationen af andre metaller i søvandet vil være under de grønlandske retningslinjer. Eftersom Fostersø og vandløb og floder nedstrøms søen allerede har et naturligt højt blyindhold, vil påvirkningen være meget lille. Afstrømningen fra Fostersø bidrager til ca. 20% af vandet i Lakseelv og det forudses, at det højere blyniveau i vandet fra Fostersø ikke vil kunne spores i Lakseelv på grund af den store fortynding. Derfor anses følgerne af stigningen i blyindholdet i Fostersø som ubetydelige.

14 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 14 Der er udført lignende vurderinger af hele rækken af potentielle påvirkninger i forbindelse med -projektet. Den potentielle forstyrrelse samt tab af levesteder, når fx beplantningen dækkes af bygninger, er blevet vurderet for hav-, ferskvands- og landdyr og planter. Ligeledes er forurening fra andre potentielle kilder end tailings og gråbjerg blevet vurderet. Dette omfatter utilsigtet udslip af farlige stoffer, såsom olie og andet farligt affald. Konklusionen er, at såfremt de afværgetiltag, der foreslås i VVM-rapporten, indføres og mineaktiviteterne udføres i overensstemmelse med god miljømæssig skik, vil påvirkningerne på miljøet være lave. Der forventes ikke at forekomme betydelig forurening med giftige stoffer eller andre forurenende stoffer. Spredning af støv vil være lille og lokalt forekommende og mineprojektet forventes ikke at reducere antallet af eller fortrænge vigtige dyr (såsom havørn og fjeldørred) eller planter. Kultur- og naturværdier De grønlandske kultur- og naturværdier hænger tæt sammen med sociale værdier, da de traditionelle og kulturelle aktiviteter omfatter mange sociale begivenheder sammenlignet med vestlige samfund. Jagt og fiskeri, navngivningstraditioner samt brug af traditionelle dragter fortrænges i dag af vestlig indflydelse, men praktiseres stadig i vidt omfang. Påvirkningen på områder af kulturel vigtighed anses som middel, da ødelæggelse i anlægsfasen af visse af disse steder ikke kan undgås. Dog anses ingen af de arkæologiske fund som unikke eller fremtrædende. De unikke Hvalsø ruiner ligger uden for og ikke synlige fra projektområdet. Firmaet MTH, som er ansvarlig for dimensionering og anlæg, har været i dialog med kommunale og nationale myndigheder for at finde acceptable bæredygtighedstiltag. Angående arealanvendelse har konsulentfirmaet Orbicon udarbejdet en rapport om den lokale brug af naturressourcer i Killavaat Alannguat området i november Rapporten beskriver aktiviteterne i forhold til den nuværende brug af naturressourcer i dette område. Med lokal brug menes en lang række af lokalbefolkningens aktiviteter inden for fiskeri, jagt, fårehold, samling af sten, turisme samt rekreative aktiviteter. Konklusionen fra rapporten om lokalt brug anfører, at de generelle mineaktiviteter kun vil have en lille negativ påvirkning på den lokale brug af naturressourcerne. Resultaterne og konklusionerne fra dette studie blev bekræftet via de interviews og fokusgruppestudier, der blev udført af VSB-teamet. De lave negative påvirkninger vil finde sted fra anlægsfasen og gennem hele minens levetid. Forslag til bæredygtigheds/udvilkingstiltag Der vil blive udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der er ugunstige og af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingsinitiativer for at maksimere udviklingsmulighederne.

15 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 15 Tabel 1.2: Oversigt over påvirkninger, foreslåede tiltag samt påvirkning efter afhjælpning. Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Økonomi Beskæftigelse før/under anlægsfasen (direkte) Ansættelse af lokal arbejdskraft fra start af anlægsfasen +L Kursus på Råstofskolen Kortlægning af eksisterende kompetencer i Kommune Kujalleq som pilotstudie for Grønland. Beskæftigelse før/under driftsfasen (direkte) Påvirkningen fra direkte Kursus på Råstofskolen beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv middel til Kortlægning af høj; driften af minen og eksisterende kompetencer i procesanlægget er de aktiviteter, Kommune Kujalleq som der skaber flest jobs. Størstedelen pilotstudie for Grønland. af stillingerne er til rådighed for lokale arbejdere (fra Kommune Kujalleq). Hjælp til at forstå kravene til den kommende arbejdsplads, såsom emner relateret til sikkerhed og sundhed, finansielle emner etc. i samarbejde med de lokale myndigheder. Beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægsfasen. Vurdering af træningsbehov i samarbejde med de lokale myndigheder. Udfærdigelse af udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. 1 Organisere en tværkulturel workshop for at styrke den tværkulturelle forståelse blandt personalet samt minimere de sociale påvirkninger på de omgivende samfund. Sikre transportordninger for personale fra både Narsaq og Qaqortoq. Udvikle jobrelateret oplæring på jobbet for de efterspurgte jobkategorier. Beskrivelse af kravene til de forskellige jobkategorier i driftsfasen. Udarbejde en kønsrelateret vurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd vil søge stillingerne. Udarbejde et program som del af en screeningsproces under ansættelse af arbejdsstyrken til driftsfasen. Udfærdige et udviklingsprogram for menneskelige ressourcer samt personalegoder, for at gøre til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere. Målet er 75% lokal arbejdskraft i projektet. +H Målet er ca. 90% lokal arbejdskraft i projektet. Målet er at tilbyde ca 90% af arbejdspladserne til den lokale arbejdsstyrke. +H Forretningsmuligheder Ledelse af minelejr samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad hoc. Sulisitsisut (Grønlands Arbejdsgiverforening) samt dens udvalg tager løbende initiativ til at promote lokale virksomheder overfor mineselskaberne. Alle tiltag forudsætter, at de er økonomisk rentable og konkurrencedygtige på pris eller ikke ugunstige for kontraktens overordnede omkostninger. Etablering af et forum for lokale virksomheder sammen med lokale myndigheder. Dette forum vil blive anvendt før og under udbudsprocessen for at skaffe information og afklaring for de kommende udbud. Udbudsperiode for forskellige udbudspakker, herunder spørgemøder. +H Ledelse af minelejren samt transport vil blive outsourcet til lokale virksomheder. Indkøb af ydelser fra lokale virksomheder vil ske ad 1 Dette skal sikre, at lokale arbejdere har mulighed for at fortsætte deres traditionelle livsstil inden for rammerne af s turnusordninger samt eksisterende logistikmuligheder. Såfremt logistikmulighederne ændres (nye veje, lufthavn etc.) kan der komme mere fleksibilitet i turnusordningerne.

16 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 16 Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Fortrinsstilling for grønlandske leverandører (først og fremmest lokale, dernæst hoc. beliggende i Grønland) ved kontrahering af logistik, transport af personale og varer, brændstof etc. herunder omhyggelig udarbejdelse af udbudsdokumenter, specifikationer etc. +H Opdeling af kontrakter på ydelser og leverancer til lejren, hvor omkostningerne ikke hindrer dette. +H Fortrinsstilling ved køb af lokale varer og serviceydelser til minelejren. Vask, catering, kontorforsyning, IT vedligeholdelse etc. Krav i kontrakten med leverandører af catering om at levere lokal/traditionel mad. Lønfremgang vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. +M Uddannelse Projektet vil øge uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. +M Offentlige ydelser og udviklingsplaner Eksisterende infrastruktur og planer Forbedre den lokale infrastruktur i lokalsamfundene -L Eksisterende pensions- og forsikringsordninger. Lokale og nationale planer og programmer Ansættelsespakker, der omfatter andre personalegoder end løn (såsom mulighed for efteruddannelse og træning). Etablere workshoppe med finansielle aktører for at sikre hjælp til direkte ansatte og deres familier. Udvikle et ansættelsesprogram i samarbejde med lokale myndigheder. Træningsprogram for personale om specifikke opgaver, sikkerhed etc. Generelle træningsprogrammer og arbejdsrelateret træning af personalet vil være en del af alle ansattes arbejdsprofil. Rettidig udvikling af genplaceringsprogrammer for arbejderne efter minens lukning i samarbejde med lokale myndigheder. Udvikle en beredskabsplan vedrørende transport og overnatning i tilfælde af dårligt vejr Udvikle et overblik over tilgængelige transportmuligheder (både, helikoptere og fly). -L vil generelt stimulere lokale økonomiske aktiviteter. + H De foreslåede bæredygtighedstiltag vil yderligere stimulere uddannelsesniveauet i Grønland, både hvad angår generelle færdigheder og specifik træning. + H Social sundhed og ydelser Det stigende pres på sundhedssystemet forventes at blive negativt, til dels på grund af den forventede stigning i kønssygdomme og andre smitsomme sygdomme. -L Sundhed Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Lokale og nationale planer og programmer Udvikle klare kriterier og betingelser for brugen af de lokale sundhedsydelser og kommunikere disse til sundhedsudbyderne i samarbejde med de lokale myndigheder og andre større lokale arbejdspladser. Etablere kontakt til de lokale sundhedsudbydere og sikre samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser. -L

17 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 17 Beskrivelse af påvirkningen Nuværende tiltag Forslag til tiltag Påvirkninger efter afhjælpning Risici for ulykker i minen og procesanlægget findes primært i Regler, der fremmer vejledning og tilsyn med Udvikle og implementere en plan for arbejdsmiljøledelse for mineområdets personale. driften af tungt maskineri, eksplosive stoffer samt i henblik på at nedbringe antallet af ulykker samt Oprette et arbejdsmiljøudvalg med medarbejderdeltagelse for at hjælpe med at kontrollere og rådgive om arbejdsmiljøprogrammer på mineområdet. forarbejdningen i kombination med sikre et godt arbejdsmiljø. Træning af alle ansatte i sikkerhed og beredskab på mineområdet menneskelige fejl og de barske Kontraktlige krav til leverandører af transportydelser (Air Greenland, charterbåde til vejrforhold, og de vurderes at være personalet etc.) om sikkerhedstiltag, reaktionstid etc. med henblik på at nedbringe negative middel. antallet af ulykker, sikre tilstrækkelig og rettidig reaktion i tilfælde af ulykker, evakuering fra mineområdet etc. Forudgående anmeldelse af fartøjers drift og trafik til myndighederne Udvikle nød- og beredskabsplaner i samarbejde med Beredskabsstyrelsen og andre større lokale arbejdspladser. -M -L Folkesundhed Risikoen for påvirkninger af folkesundheden som følge af stigninger i kønssygdomme og aborter anses som lav, da størstedelen af de ansatte vil være fra Kommune Kujalleq. Lokale sundhedskampagner Promovering og tilgængelighed af sund ernæring og fysisk aktivitet Indledende og regelmæssige sundhedstjek af de ansatte. Udvikle og indføre strategier til at gøre det sunde valg det lette valg på mineområdet: sund mad, lokal mad, attraktive og tilgængelige træningsprogrammer, faciliteter til håndvask etc. for personalet. Rådgivningsydelser til personalet. Aktiv deltagelse i lokale sundhedskampagner (fx sikker sex, alkohol, ikke-rygning). Påvirkningerne på folkesundheden anses at være lave. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og fordelene ved massive forebyggelses- og adfærdskampagner i forhold til sundhed og livsstil, anses påvirkningerne på sundheden at være middel negative. -M Kultur- og naturressourcer -L Påvirkningen på områder af kulturel vigtighed anses som middel, da ødelæggelse i anlægsfasen af visse af disse steder ikke kan undgås. Dog anses ingen af de arkæologiske fund som unikke eller fremtrædende. De unikke Hvalsø ruiner ligger uden for og ikke synlige fra projektområdet. Regelmæssige studier og registrering af lokaliteterne. Kontakt til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, så de kan studere og registrere de berørte arkæologiske emner yderligere. Efter registrering af lokaliteterne anses påvirkningerne som neutrale, da ingen af fundene anses som unikke eller fremtrædende. -M -L

18 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Side 18 Der vil blive udarbejdet bæredygtighedstiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning [middel og høje (negative) påvirkninger] for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået såkaldte udviklingstiltag for at maksimere udviklingsmuligheder. Resultatet af vurderingen præsenteres ved brug af følgende farvekoder, der angiver om påvirkningen er positiv, neutral eller negativ og hvorvidt påvirkningens betydning er lav, middel eller høj. Lav Middel Høj Positiv +L +M +H Neutral 0 Negativ -L -M -H Nedenfor ses en oversigt i form af en matrix for påvirkningerne, der angiver områder med høj, middel og lav påvirkning før iværksættelse af bæredygtigheds- og udviklingstiltagene. Påvirkningskategorier Påvirkninger Påvirkninger efter afhjælpning Beskæftigelse (anlæg) +L +H Beskæftigelse (drift) +H +H Forretningsmuligheder +L +H Lønfremgang +M +H Uddannelse og træning +M +H Offentlig infrastruktur og planer -L -L Sociale aspekter -L -L Arbejdsmiljø og risiko for ulykker -M -L Folkesundhed -M -L Kultur- og naturressourcer -M -L Offentlig deltagelse Med udgangspunkt i Råstofdirektoratets retningslinjer (2009) og lokal viden er relevante interessenter for -projektet blevet identificeret. Disse interessenter blev inviteret til de scoping workshoppe, der blev afholdt i april 2010 i Narsaq og i Qaqortoq. I juni 2010 påbegyndtes indsamling af samfundsøkonomiske og sociale baggrundsdata på baggrund af scopingfasen. I Narsaq og Qaqortoq blev der udpeget fokusgrupper som repræsentanter for større grupper i lokalsamfundet. Der blev yderligere taget telefonisk kontakt til repræsentanter i Nanortalik. Derudover blev der afholdt et informationsmøde for interessenter i Nuuk i juni 2010.

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed TANBREEZ Mining Greenland A/S Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland A/S Rapport over Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed marts 2012 rev august 2013 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed Mining Greenland

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia

Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Mandag den 27. august 2012 Borgermøde om jern-projektet ved Isukasia Myndigheds- og godkendelsesprocessen Ole Fjordgaard Kjær, Råstofdirektoratet Overblik Myndigheds- og godkendelsesprocessen Vurdering

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Processen for VSB (SIA) Plan for omfang + ToRs BMP gennemgang og kommentarer Interessentdeltagelse Minimum 1-2 år IBA-forhandlinger mellem BMP, kommune og licensindehaver

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

Borgermøde i Sisimiut

Borgermøde i Sisimiut Spørgsmål og svar fra borgermøder i Nuuk, Kangerlussuaq, Sisimiut og Ilulissat vedr. Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zinkog blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Borgermøde i

Læs mere

VVM af IsuaIronOre Project

VVM af IsuaIronOre Project VVM af IsuaIronOre Project Borgermøde i Nuuk September 2012 VVM udarbejdet for Præsentation af Orbicon - Steen Øgaard Dahl - Flemming Pagh Jensen - Inooraq Brandt Disposition Hvaderformåletmed VVM? HvaderomfangetafVVM?

Læs mere

Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Copyright 2012 Grontmij A/S Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed 1 Rikke Carlsen Novembari 2013 Nalilersukkat Analyserede

Læs mere

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende

I medfør af Inatsisartuts forretningsordens 36, stk. 1, har Aleqa Hammond stillet følgende Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond Siumut Besvarelse af 36 spørgsmål 2010-161 fra Aleqa Hammond I medfør af Inatsisartuts forretningsordens

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

TANBREEZ Mining Greenland A/S

TANBREEZ Mining Greenland A/S TANBREEZ Mining Greenland A/S Terms of Reference (ToR) for SIA Juni 2010 Tanbreez SIA - Phase 1 ToR Page 2 INDHOLDSFORTEGNELSE PAGE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Anvendte begreber 3 1.2 Formål med SIA 4 2 LOVGIVNING

Læs mere

Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Copyright 2012 Grontmij A/S Inuiaqatigiinni piujuartussamik iluaqutaasumik sunniutaasussamik nalilersuineq Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed 1 Rikke Carlsen Novembari 2013 Nalilersukkat Analyserede

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat WWF Verdensnaturfonden Tlf. 35363635 Svanevej 12 2400 København NV wwf@wwf.dk www.wwf.dk København, 11. september 2013 Vedr. True North Gems Aappaluttoq rubin- og safirmineprojektet nær Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

Januar Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

Januar Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1

True North Gems: Projektresumé juni, 2011 Side 1 PROJEKTRESUME UDVINDING AF RUBINER OG PINK SAFIRER FRA AAPPALUTTOQ Dette resumé beskriver True North Gems Inc.s (TNG) mineprojekt om udvinding af rubiner og pink safirer 30 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. 1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 04.82 for Frederiksværk Lystbådehavn Dato oktober 2018 Deltagere ved screeningsmøde Inge Hansen Læservejledning:

Læs mere

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune,

Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune, Bilag 1: Miljøscreeningsskema for udkast til Vandforsyningsplan for Frederiksberg Kommune, 2018 2028 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 1 skal Frederiksberg

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan 09.7 Dato

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Projekt Lokalplan 09.7 Dato Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 09.7 Dato 26.06.2019 Deltagere ved screenings møde Mette Skafte Vestergaard Emilie Falk Barkved Læservejledning:

Læs mere

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA xx april 2016 Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige myndigheder

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Forslag til Tillæg 1 til Lokalplan 53 for erhvervsområdet ved Ullerup Skovvej Dato 19. marts 2014 Deltagere ved screeningsmøde

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)

Læs mere

Folkemødet den 23. februar

Folkemødet den 23. februar Folkemødet den 23. februar Input fra erhvervsdebatterne på Folkemødet: Fokus på vores styrkepositioner: Turisme, oplevelsesøkonomi Uddannelse af kvalificeret arbejdskraft Fokus på fælles løsninger og samarbejde

Læs mere

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets

Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

RENT VAND OG SANITET

RENT VAND OG SANITET RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøscreening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) screening - i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) Herlev Kommune, Stab for By og Udvikling Dato Den 28. august 2018. Projektbeskrivelse Skybrudsplan

Læs mere

Screening for miljøvurdering af lokalplan 08.15

Screening for miljøvurdering af lokalplan 08.15 06-11-2017 Screening for af lokalplan 08.15 Sagsnr. 01.02.05-P16-119-17 Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.15 for Aldi i Hundested Dato november

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger 30. april 2012 FM 2012/43 Bemærkninger til Lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har til hensigt at sikre en strukturtilpasning for den del af den kystnære flådekomponent, som udøver

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02

Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag. Tilladelse 2007/02 Citronen Fjord basemetal projekt Ikke-teknisk sammendrag Tilladelse 2007/02 Rettighedshaver Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet Ironbark Zinc Limited) VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE BÆREDYGTIGHED 2015

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer. SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen Hvornår skal et VVM-tillæg miljøvurderes Udgangspunktet er at VVM-tillægget er et tillæg til kommuneplanen. At det sætter rammer (retningslinjer)

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske August 2007 Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske Arbejdskraft. 3 ud af 4 direktører fra det midtjyske erhvervsliv har inden for det sidste halve år oplevet problemer med at skaffe

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 Dato 19.10.11 Deltagere ved screeningsmøde INHA, MESV, JKRO, PILW Læservejledning:

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Sagsnr P Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk 19-09-2017 Sagsnr. 01.02.05-P16-116-17 Plan og Byg Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.. Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.14

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Lokalplan 08.7 for Skansevej Dato marts 2013 Deltagere ved screeningsmøde Jørgen krog Læservejledning: Lov om af planer

Læs mere