miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

Transkript

1 fsb regnskab

2 miljøberetning var året, hvor alle talte om klima, miljøtiltag og energiforbedringer. FN s klimakonference i København i december gav ikke den internationale, bindende aftale om at reducere udledningen af CO 2, som var målet. Alligevel kom der mange positive ting ud af det ekstra fokus, der var på klimaet op til konferencen. Godt 40 pct. af energiforbruget i Danmark bliver brugt på at opvarme vores boliger. I satte den almene boligsektor en række projekter i gang, hvor ejendomme fra 1960 erne og 70 erne blev renoveret, så energiforbruget blev nedsat, og ejendommene lever op til fremtidige energikrav. I fsb har vi været i gang med denne type renoveringer i en årrække. For den enkelte beboer modvirker en klimarenovering effekten af de stigende energipriser og forbedrer indeklimaet i boligen. Samtidig er klimarenoveringerne eksempler på, hvordan den almene sektor tager ansvar og modarbejder klimaændringerne ved at nedsætte energiforbruget. Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el I fsb som helhed faldt forbruget af vand, varme og fælles-el i. Fælles-el er den el, der bruges i fx varmecentral og til udendørs belysning i boligafdelingen. Dette fald var allerede en klar tendens i, og det betyder, at udgifterne holdes nede for flertallet af beboerne. I flere af fsb s boligafdelinger er man i gang med ventilationsprojekter, hvor varmen fra udsugningsluften overføres til indblæsningsluften. Denne ventilationsform forbedrer indeklima og varmeøkonomi. Udover Nordhavnsgården er Bispeparken også gået i gang med at bruge lokalt sekundavand til fx toiletskyl, og afdelingerne sparer dermed på det dyre drikkevand. Affaldssortering godt for miljø og pengepung På affaldsområdet er tendensen, at fsb på linje med resten af Danmark, producerer mere og mere affald. Det usorterede restaffald er dyrt at komme af med og belaster miljøet. I blandt andet Dommerparken og Rymarksvænget er man ved at indrette miljøgårde med plads til sortering af affaldet. Da sorteret affald er gratis at få afhentet, sparer god sortering beboerne for udgifter til affaldsafhentning. Miljøgårde og god beboerinformation er derfor effektive måder at begrænse miljøbelastning og udgifter til affaldshåndtering. Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Interessen for fsb s klimadag den 25. november, for at købe grøn el og det lokale engagement i afdelingernes renoverings- og driftsprojekter viser, at mange i fsb er interesserede i at gøre noget for klima og miljø. Mange opfatter miljøindsatsen som en kvalitet ved deres bolig på linje med et godt indeklima. fsb arbejder på, at engagementet skal komme beboerne til gode i boliger med kvalitet, som er sunde at bo i, og som har en god driftsøkonomi. el-, vand- og varmeforbrug samt restaffald i fsb s afdelinger Fælles elforbrug (total GWh) Vandforbrug (l/pers/døgn) Varmeforbrug (kwh/m² korrigeret for graddage) Restaffald (ton/år) Målsætning KBH 2012 Gennemsnit KBH , , , , ,

3 regnskab

4 ledelsesberetning Årets resultat udviser et overskud på 9 mio. kr. Egenkapitalen udgør ved årets udgang 178 mio. kr. mod 159 mio. kr. ved udgangen af. Den samlede balance er faldet med 41 mio. kr. til 470 mio. kr. i. Den frie likviditet, opgjort som forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld, udgør ultimo 90 mio. kr. mod 80 mio. kr. ved udgangen af. Bruttoadministrationshonoraret pr. lejemålsenhed udgør i kr. mod kr. i. Tilskud til afdelingerne er i 200 kr. pr. lejemålsenhed, som det også var i. Ovenstående medfører en stigning i nettoadministrationshonoraret på 124 kr. pr. lejemålsenhed fra kr. til kr. Boligorganisationens økonomiske udvikling de seneste tre år samt budget for 2010 fremgår af hoved- og nøgletalsoversigten på næste side. Resultatdisponering Boligorganisationen har i 2003 besluttet at reducere det faste tilskud gradvist til dets afdelinger fra 784 kr. til, at det fra 2005 udgør 200 kr. pr. lejemålsenhed. Reduktionen i tilskuddet erstattes af renteudlodning til afdelingerne, baseret på boligorganisationens samlede kapitalafkast. Renteudlodningen fordeles i forhold til den enkelte afdelings indestående i boligorganisationen og udbetales til afdelingerne i det efterfølgende regnskabsår. Overskuddet på 9 mio. kr. er disponeret som følgende: 4,9 mio. kr. i resultatudlodning til afdelingerne. 4,1 mio. kr. overføres til boligorganisationens arbejdskapital. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet væsentlige begivenheder, der påvirker boligorganisationens økonomiske stilling. Medarbejderforhold Boligorganisationen beskæftiger ved årets udgang 105 fuldtidsansatte i administrationen. Ledelsens påtegning Efter vores opfattelse er årsregnskabet aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen og giver et retvisende billede af boligorganisationens aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat. Bestyrelsen har i dag behandlet årsregnskabet for, som indstilles til repræsentantskabets godkendelse. København, den 27. maj 2010 i bestyrelsen Birthe Qasem formand Ib Sørensen næstformand Jana Semenova Jens Gunslev Anita Heisterberg Lærke Larsen Dan Pedersen Dorthe Raltters Sørensen Steen Søndergaard Thomsen Laila Jølving valgt af medarbejderne Svend Erik Munck valgt af medarbejderne Bjarne Jensen Første suppleant

5 hoved- og nøgletal Regnskaber Budget I KR. Administrationsbidrag, egne afdelinger Administrationsbidrag, eksterne Sideaktivitetsafdelinger Byggesagshonorarer Gebyrer og andre indtægter Administrationsindtægter m.v. i alt Administrationsudgifter m.v Dækning for udgifter i % Resultat før renter Renteindtægter - renteudgifter, netto Tilskud til afdelinger Ekstraordinære poster, netto Årets resultat Antal lejemålsenheder (ultimo året) Egne afdelinger Administrerede Selvejende ungdomsboliger og kollegier Antal lejemålsenheder i alt Nøgletal pr. lejemålsenhed Administrationsbidrag (omkostningsægte) Tilskud pr. lejemålsenhed Nettoadministrationsbidrag Nettoadministrationsudgift, egne afdelinger fordeling af indtægter, administration m.v. Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre og ekstraordinære indtægter 65% 14% 12% 8% 1%

6 resultatopgørelse For tiden 1. januar til 31. december Indtægter - i Kr. Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre & ekstraordinære indtægter Indtægter, administration m.v. Tilskud til afdelinger Nettoindtægter, administration m.v Udgifter - i Kr. Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster, netto Årets resultat fordeling af udgifter Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter 1% 71% 5% 9% 6% 3% 5%

7 selskabets balance Pr. 31. december Aktiver - i Kr. Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver: Udlån fra dispositionsfonden Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Mellemregning med afdelinger m.v. Andre tilgodehavender m.v. Obligationsbeholdning Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver - i Kr. Egenkapital Dispositionsfond Opskrivningshenlæggelse Arbejdskapital Egenkapital i alt Langfristet gæld Prioritetsgæld Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Mellemregning med afdelinger m.v. Bankgæld Afsætninger Anden gæld Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt udvikling i egenkapitalen de seneste fem år mio. kr. 174 mio. kr. 179 mio. kr. 159 mio. kr. 178 mio. kr. Dispositionsfond Opskrivningshenlæggelse Arbejdskapital

8