Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse

Transkript

1 Diagrammer, der kan kommunikere resultater af test af talforståelse evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring Viborgvej 159A Hasle 8210 Århus V Tlf: info@evidencenter.dk Web: April 2014 Dette kompendium er et delresultat af projektet: Talforståelse som løftestang til fastholdelse. Et projekt der har til formål at fastholde elever på erhvervsuddannelserne ved at lærerne opnår indsigt i elevernes talforståelsesproblemer og kan handle ud fra denne viden overfor den enkelte elev. 1

2 Indhold Skoleniveau... 4 Diagram I: Afdelingens klassegennemsnit... 5 Resumé:... 5 Eksempel:... 5 Beskrivelse af diagrammet:... 5 Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet... 5 Hvad kan vi bruge denne viden til?... 6 Diagram II: Spredning på klasser på skolen/afdelingen... 6 Resumé:... 6 Eksempel:... 6 Beskrivelse af diagram:... 6 Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet:... 7 Hvad kan diagrammet fortælle læseren:... 7 Klasseniveau... 7 Diagram III: Testresultat for klasse... 7 Resumé:... 7 Eksempel:... 7 Beskrivelse af diagram:... 8 Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet:... 8 Hvad kan diagrammet fortælle læseren:... 8 Diagram IV: Klassespredning... 9 Resumé:... 9 Eksempel:... 9 Beskrivelse af diagram: Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Elevniveau Diagram V: Oversigt over elevernes behov for støtte Resumé:

3 Eksempel: Beskrivelse af diagram: Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Diagram V: Kompetencespind for den enkelte elev Resumé: Eksempel: Beskrivelse af diagram: Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Forfattere Korrektur Jens Kristian Nørgaard Sommer Michael Lund-Larsen Indhold i kompendiet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) 2014 evidencenter Det Nationale Videncenter for e-læring 3

4 Beskrivelse af diagrammer der kommunikerer resultaterne af talforståelsestesten Beskrivelsen er inddelt i de 3 niveauer som screeningsresultaterne henvender sig til. Således starter beskrivelsen i helikopterperspektiv med nogle diagrammer over alle skolens elever, fordelt på klasser. Derefter bevæger vi os ind på den enkelte klasse og ser, hvorledes elevernes testresultater er i forhold til klassekammeraternes testresultater. Afsluttende afsnit er et indblik i den enkelte elevs testresultater indenfor de enkelte profilområder, der sammenlignes med klassens gennemsnit. Visuelt vil det se ud som følgende: Skoleniveau Afdelingens klassegennemsnit Spredningen på klasserne på afdelingen Klasseniveau Oversigt over testresulteter for eleverne i klassen Klassens spredning Elevniveau Overblik over den enkelte elevs behov for støtte Kompetencespind for den enkelte elev Beskrivelsen af de enkelte diagrammer følger dispositionen: Diagramtitel, Resumé, Eksempel på et diagram, Beskrivelse af diagrammet og de indeholdte variabler og som afslutning en konklusion på, hvad man kan bruge diagrammets resultater til. Skoleniveau Det giver god mening, at kunne sammenligne sin egen klasse med de øvrige klasser på skolen/afdelingen. Det giver generelt en forståelse af det niveau, klassen er på, hvilket kan være en fordel når man som underviser skal forberede sig til de enkelte fag. Endvidere motiverer kendskabet til niveauet i andre klasser den enkelte underviser til at etablere et meningsfuldt kollegasamarbejde og erfaringsudveksling. 4

5 Diagram I: Afdelingens klassegennemsnit Resumé: Diagrammet præsenterer gennemsnittet i talforståelsestesten for den enkelte klasse for klasserne på skolen/afdelingen. Som underviser kan man bruge dette diagram til at orientere sig i niveauet på skolen/afdelingen og man kan hurtigt se, hvilke klasser der har et gennemsnit på samme niveau som det gennemsnit ens egen klasse har. Dette kan bruges som udgangspunkt for et samarbejde på tværs af klasserne. Eksempel: Figur 1: Eksemplet ovenfor viser gennemsnittet for de enkelte klasser på en skole/afdeling Beskrivelse af diagrammet: Diagrammet viser en oversigt over gennemsnittet pr. klasse i de enkelte klasser på skolen/afdelingen. Diagrammets x-akse (horisontalt) viser de enkelte klasser. På y-aksen (vertikalt) kan gennemsnittet for de enkelte klasser aflæses. Gennemsnittet er beregnet på baggrund af, hvor mange procent rigtige besvarelser eleverne i klasserne har haft i gennemsnit. Y-aksens værdier er præsenteret i intervaller med 10%. Klasserne er sorteret ud af x-aksen, således at den klasse, der repræsenterer det laveste gennemsnit, vises som den første i læseretningen. Herefter er klasserne sorteret efter gennemsnittet frem til den klasse, der har opnået det højeste klassegennemsnit, der er placeret yderst til højre i tabellen. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet Diagrammet viser kun en variabel. Denne variabel udtrykker gennemsnittet af de opnåede point for klassens elever. De elever, der går i klassen, har besvaret testen i talforforståelse. Ud fra denne test har den enkelte elev får et antal point, som er omsat til et tal, der viser, hvor mange procent eleven har svaret rigtig i talforståelsestesten. Variablen klassens gennemsnit fremkommer således ved en beregning af gennemsnittet for de elever der går i klassen. 5

6 Hvad kan vi bruge denne viden til? Som underviser i en klasse kan du bruge dette diagram til at sammenligne klassens niveau med niveauet for de øvrige klasser på skolen/afdelingen. Diagrammet kan også bruges som udgangspunkt for at etablere samarbejde med kollegaer. Man kan hurtigt identificere de klasser, der ligger niveaumæssigt tættest på underviserens egen klasse, hvilket gør det muligt at finde frem til kollegaer, som man kan udveksle erfaringer og undervisningsmaterialer med i forhold til elevernes talforståelse. Diagram II: Spredning på klasser på skolen/afdelingen Resumé: Diagrammet præsenterer spredningen af resultaterne i talforståelsestesten for alle skolens/afdelingens klasser. Diagrammet kan bruges til et hurtigt indblik i, hvor stor forskellen er på toppen og bunden i klassen, hvilket også kan give dig en fornemmelse af behovet for undervisningsdifferentiering i de enkelte klasser. Eksempel: Figur 2: Eksemplet ovenfor viser spredningen i de enkelte klasser på skolen/afdelingen Beskrivelse af diagram: Diagrammet viser, for hver enkelt af skolens/afdelingens klasser, hvor stor en spændvidde der er mellem den elev, der har scoret højest i talforståelsestesten og den elev, der har scoret lavest. Gennemsnitstallet skal give underviseren en fornemmelse af hvorledes klassens elevers samlede score er fordelt. Man kan for eksempel læse tallene i diagrammet ved at tage udgangspunkt i klasse 311. Diagrammet viser, at den højeste score i klassen ligger lige over 90 procent, mens den laveste score ligger lidt over 10 procent. 6

7 I alt er spændvidden i klassen på ca. 80, hvilket er ret stort. Gennemsnitstallet på 65 ligger et stykke over midten mellem top og bund, hvilket antyder, at hovedparten af eleverne i denne klasse har opnået en pæn score i talforståelsestesten, og at en lille gruppe i klassen må anses for at være svage i forhold til flertallet. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Diagrammet består af 3 variable. Bund er den score, som den eller de svageste elever i den enkelte klasse har opnået i talforståelsestesten. Top er den score som den eller de stærkeste elever i den enkelte klasse har opnået i talforståelsestesten. Variablen gns. score fremkommer således ved en beregning af gennemsnittet på alle de elever der går i klassen. Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Diagrammet fortæller læseren i hvor høj grad, elevernes resultater i talforståelsestesten, afspejler sammensætningen af klassen. Jo større forskellen er mellem bund og top, jo mere spredt er sammensætningen af klassen, når det gælder niveauet af elevernes talforståelse. Diagrammet fortæller også, hvor homogen klassen er, når der arbejdes med matematik-relaterede emner. Jo mindre spredningen er i klassen, des mere homogen er klassen. Det er som udgangspunkt lettere at nå ud til alle eleverne på én gang når spredningen i klassen er meget lav. Diagrammet viser således noget omkring behovet for undervisningsdifferentiering i den enkelte klasse. Således er det muligt at sammenligne det behov fra klasse til klasse. Det er derfor også indlysende, at det er mere krævende at undervise i en klasse hvor spredningen er stor, frem for en klasse hvor spredningen ikke er stor. Klasseniveau Når man som underviser skal have et overblik over styrker og svagheder i den enkelte klasse, har man brug for at se nogle hovedtal for klassen. Det kunne være i forhold til situationer, hvor man ønsker at organisere undervisningen på en bestemt måde eller efter nogle af de nyere læringsprincipper, der findes i CL eller lignende. Her kan det være endda meget nyttigt at have et overblik over elevernes testresultater. Diagram III: Testresultat for klasse Resumé: Diagrammet præsenterer testresultaterne for de enkelte elever i en klasse. Dette diagram kan man som underviser bruge til at få et overblik over niveauet af talforståelse for de enkelte elever i klassen. Ved undervisningsdifferentiering eller dannelse af grupper til Cooperative Learning øvelser, giver dette diagram en hurtig indikation af, hvem man som underviser kan sætte sammen i grupperne for at få det mest effektive læringsmiljø. Eksempel: 7

8 Figur 3: Eksemplet ovenfor viser testresultatet for den enkelte elev i den valgte klasse Beskrivelse af diagram: Diagrammet viser resultatet for hver enkelt elev i en klasse. Testresultatet for den enkelte elev er vist på en søjle der følger skalaen 0-100%, hvor 100% er det bedste. Eleverne er herefter sorteret, således at den elev, der har fået det dårligste resultat, ligger længst til venstre. Derefter følger eleverne i stigende orden frem til den elev, der har fået det bedste testresultat, som er placeret yderst til højre. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Diagrammet viser kun en variabel. Denne variabel er elevens samlede resultat i talforståelsestesten. Ud fra elevens besvarelser i testen har den enkelte elev fået et antal point inden for en række profilområder. Resultaterne fra de enkelte profilområder er lagt sammen og er blevet omsat til et tal, der viser hvor mange procent eleven samlet set har svaret rigtigt i talforståelsestesten. Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Umiddelbart viser dette diagram, hvem der har det svageste udgangspunkt i talforståelse, og hvem der har stærkeste udgangspunkt. Alt sammen set indenfor klassens rammer. Undervisere, der ønsker at dele klassen op i grupper for at gennemføre en eller anden form for undervisningsdifferentiering, kan anvende dette diagram som et glimrende værktøj, da underviseren kan opdele eleverne i det antal gruppe, af ligeværdige elever, som underviseren ser mest hensigtsmæssig i den konkrete situation. Diagrammet er også glimrende når der skal sammensættes teams til Cooperative Learning-øvelser. Hvis de emner, der arbejdes med, kræver talforståelse, vil det være naturligt at anvende dette diagram, hvor det er muligt at inddele eleverne i svag, middel og stærk og anvende dette som udgangspunkt i teamsammensætningen. 8

9 Diagram IV: Klassespredning Resumé: Diagrammet viser sammenhængene mellem den enkelte elevs talforståelse, set i forhold til de resultater eleven har fået i de øvrige test (diktat, læseforståelse og engelsk). Diagrammet kan være med til at give underviseren et indblik i, hvordan spredningen i klassen er. Diagrammet kan også være med til at fortælle underviseren, hvordan den enkelte elev vil reagere i forhold til problemstillinger, der omfatter talforståelse. Eksempel: Figur 4: Eksemplet ovenfor er en grafisk fremstilling af eleverne i klasses resultater i talforståelsestesten set i forhold til resultaterne i de øvrige test (diktat, læseforståelse og engelsk) 9

10 Figur 5: Tabellen ovenfor viser de tal der danner grundlag for diagrammet Beskrivelse af diagram: Diagrammet viser den sammenhæng, der er mellem den enkelte elevs resultat i talforståelsestesten og gennemsnittet af de øvrige test (diktat, læseforståelse og engelsk). Endvidere viser diagrammet hvorledes spredningen er i en klasse. De enkelte elever er markeret med en blå firkant og for at se de konkrete tal samt hvem den pågældende elev er henvises der til tabellen, der viser resultaterne for de enkelte tests og gennemsnittet på de tre test, der ikke omhandler talforståelse. Diagrammet består også af en linje. Denne linje er en tendenslinje, der viser gennemsnittet af alle tests. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Diagrammet består af to variabler. Den ene er beregningen af gennemsnittet af de resultater, eleven har opnået i testene diktat, læseforståelse og engelsk. Den anden variabel er det resultat, som eleven har fået i talforståelsestesten. Disse to variabler er stillet op overfor hinanden således at man kan se sammenhængene mellem talforståelse og gennemsnittet af de øvrige tests. Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Diagrammet kan bruges i forbindelse med underviserens etablering af undervisningsdifferentiering. Jo større spredning der er mellem eleverne, des større er behovet for undervisningsdifferentiering. Spredningen i klassen er dermed også med til at fortælle underviseren hvor meget tid der skal anvendes på at forberede undervisning inden for temaer der forudsætter talforståelse. Endvidere kan diagrammet vise hjælpe underviseren til at identificere den mest homogene gruppe af elever i undervisningen. Overfor er dette forsøgt vist med den store blå cirkel. Det er vanskeligt at forestille sig en underviser, der er i stand til at nå alle eleverne i en klasse med stor spredning. Men ud fra diagrammet er 10

11 det muligt at identificere den gruppe, der kan udgøre en kernegruppe i undervisningen: de elever som underviseren umiddelbart kan imødekomme. De øvrige elever må underviseren stimulere gennem forskellige former for differentieret undervisning både de stærkere såvel som en svagere elever. Slutteligt giver diagrammet en indikation af den mulige motivation hos de enkelte elever. For nogle elever at matematik en styrke og for andre kan det være deres svage punkt, og det kan være selvom de i virkeligheden i andre sammenhænge er lige dygtige. I diagrammet er to elever markeret med røde cirkler. Den ene elev vil betragte matematik, som det fag han/hun er dårligst til, og vil dermed muligvis have en mere negativ tilgang til tal-relaterede emner, hvor den anden elev vil se matematik som noget han/hun har forstand på, og dermed sandsynligvis være mere motiveret for tal-relaterede emner. Denne forskel i elevernes tilgang til deres egen talforståelse kan være rigtig vigtig i præsentationen af undervisningsemner, der kræver talforståelse. Elevniveau På dette niveau afslører testen de faglige problemer for den enkelte elev. Testens resultater kan anvendes til at vejlede eleven i den retning, der svarer til elevens nærmeste udviklingszone. Jo større faglige problem testen afslører, des mere støtte har eleven behov for. De følgende diagrammer kan hjælpe underviseren til at afdække og vejlede den enkelte elev. Diagram V: Oversigt over elevernes behov for støtte Resumé: Diagrammet giver underviseren et hurtigt overblik over, hvilke fagområder der ud fra testresultaterne må anses for at være problematiske for den enkelte elev. Problematiske fagområder kræver en særlig støtte til eleven. Støtten kan være i form af ekstra undervisning eller hjælpelærer, eller der kan være støtte i form af hjælp til selvhjælp. Elever, der har opnået tilfredsstillende testresultater, vil blive identificeret som elever uden talforståelsesproblemer. Som underviser kan man bruge denne tabel til at få et hurtigt overblik over støttebehovet for de enkelte elever i klassen. 11

12 Eksempel: Figur 6: Eksemplet overfor viser det hurtige overblik over hver enkelt elevs testresultater. Rød betyder at eleven har behov for støtte, gul betyder at eleven skal have hjælp til selvhjælp, mens grøn betyder at eleven er uproblematisk i den aktuelle faglige sammenhæng. Beskrivelse af diagram: Diagrammet kan udskrives for en klasse. Navnene på klassens elever fremgår af søjlen yderst til venstre. Herefter præsenteres de enkelte elevers testresultater i form af farver, der hurtigt skal give underviseren et overblik over, hvorledes testen er forløbet. Svarene gradueres i tre kategorier: Grøn betyder at eleven ikke bør havde faglige problemer inden for det aktuelle fagområde, gul betyder at eleven bør have hjælp til selvhjælp mens rød betyder at eleven har behov for støtte i form af opkvalificerende undervisning eller støttelærerordning. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: Diagrammet dannes på baggrund af elevernes resultater i de enkelte test. Testresultatet omsættes herefter til en farvekode (Rød, gul eller grøn) ud fra de intervaller, testresultatet ligger inden for. De aktuelle intervaller for talforståelsestesten er i foråret 2014 fastlagt til at være: Farvekode Interval Rød 0% - 54% Gul 55% - 67% Grøn 68% - 100% For de øvrige test ligger der i øjeblikket ikke nogle intervaller klar. Hvad kan diagrammet fortælle læseren: 12

13 Diagrammet giver underviseren et hurtigt overblik over det faglige niveau hos de enkelte elever i klassen. Underviseren skal bruge dette overblik til at sikre, at den enkelte elev får den type støtte, der er behov for. Elever, der får en rød markering, bør anbefales opkvalificerende specialpædagogisk undervisning eller en form for støttelærer ordning. Elevens faglige niveau er muligvis så lavt, at eleven bør tages til yderligere udredning for dysleksi eller dyscalculi. Elever, der får en gul markering, bør hjælpes til at opkvalificere deres faglige niveau ved egen hjælp i form af e-læring eller traditionelle kurser. Det fremgår af det følgende diagram: kompetencespindet, hvor den enkelte elev har sine svage punkter i form af elevens resultater inden for de enkelte profilområder. Elever, der får de grøn markering, kan anses for ikke at have faglig problemer i det pågældende fagområde, der er testet for. Diagram V: Kompetencespind for den enkelte elev Resumé: Diagrammet præsenterer testresultatet for den enkelte elev, set i forhold til de enkelte profilområder, som der er testet inden for. Diagrammet viser, hvorledes eleven har klaret sig i forhold til gennemsnittet i den klasse som eleven går i. Som underviser kan man bruge dette til at se præcist hvilke områder inden for talforståelsestesten, som eleven ikke har klaret så godt som flertallet i klassen har. Dermed kan underviseren også se, hvilke områder eleven har et særligt behov for at opkvalificeres inden for. Eksempel: Figur 7: Eksemplet ovenfor viser et kompetencespind for en konkret elev. Kompetencespindet viser hvorledes den pågældende på har klaret testen i talforståelse (blå) og er sammenlignet med klassens gennemsnit (grøn). Beskrivelse af diagram: Diagrammet viser resultaterne fra talforståelsestesten for en given elev udspecificeret indenfor de enkelte profilområder, som testen tester inden for. Elevens testresultater er markeret med den blå farve. 13

14 Elevens resultat er på samme tid sammenlignet med klassens gennemsnit, som er markeret med grøn. Dette giver underviseren et indblik i, hvor den pågældende elev specielt har behov for støtte eller hjælp til selvhjælp. Beskrivelse af variabler der indgår i diagrammet: De variabler, der er brugt til at skabe dette kompetencespind, er dels den enkelte elevs resultater fra testen i talforståelse (vist med blå farve) fordelt på de fire profilområder. Profilområderne er valgt ved at se på slutmål fra folkeskolen og undervisningsmålene fra grundfagsbekendtgørelsen på erhvervsuddannelserne. Endvidere er klassens gennemsnit fordelt på de enkelte profilområder vist med grøn farve. Hvad kan diagrammet fortælle læseren: Diagrammet kan vejlede underviseren til at finde frem til den enkelte elevs konkrete behov for opkvalificering. Diagram V viser netop en elev, der har behov for hjælp til selvhjælp. Dette diagram giver underviseren en mulighed for at give hver enkelt elev en tilbagemelding på testresultatet. Underviseren kan hjælpe den elev, der kan klare sig med selvhjælp til at finde frem til de profilområder, som er relevante for eleven at gøre en særlig indsats inden for. Og endelig kan underviseren bruge kompetencespindet som et argument for, at eleven tager sin opkvalificering alvorligt. 14