Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave"

Transkript

1 Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave Af Inge Schoug Larsen På dansk har vi ikke noget teoretisk begreb for skiftet fra børnehave til skole. Vi bruger typisk i en synonymordbog, finder vi ord som forvandling, metamorfose, omdannelse, transformation, transition, alt sammen ord, som har at gøre med en proces, der har noget gennemgribende og væsensforanderligt over sig. På engelsk bruges begrebet transition om overgangen mellem børnehave og skole, som bl.a. indikerer at der er tale om en overgang mellem to sociokulturelle systemer, karakteriseret ved væsentlige strukturelle og indholdsmæssige forskelle. Interessen for overgangen mellem børnehave og skole er som nævnt relativ ny. For ikke så mange år tilbage var der generelt meget lidt viden på området og det havde hverken den store pædagogiske, politiske eller forskningsmæssige interesse. I takt med at man er blevet opmærksom på, at børns problemer i skolen ofte starter tidligt og kan have rod i selve skolestarten (eller endnu tidligere), er både den politiske og den forskningsmæssige interesse for emnet vokset. Men som en del af den forskning, der sker på området viser, så er der tale om en interesse, der ofte viser sig mere i ord end i handling. Bl.a. viser en undersøgelse af Broström (2002b), at en del af de gode intentioner, der ligger i det tværprofessionelle og tværinstitutionelle samarbejde, ikke realiseres. Også en række andre forsknings- og evalueringsresultater peger på, at vejen fra vilje til handling ofte er (for) lang. (Dunlop, 2003) Når det ikke altid lykkes at indfri de gode intentioner skyldes det bl.a. at det tværprofessionelle og tværinstitutionelle samarbejde reelt er en vanskelig og udfordrende opgave. Dels står man i dette samarbejde over for nogle strukturelle barrierer, som bl.a. begrunder sig på nogle fagpolitiske, forvaltningsmæssige og økonomiske forhold, og dels over for nogle kulturelle barrierer, som begrunder sig på forskellige pædagogiske fagligheder eller traditioner. En anden forklaring kan være, at det endnu ikke står helt klart, hvor betydningsfuldt dette samarbejde reelt er. Der kan være en tendens til at betragte overgangen mellem børnehave og skole som noget, der er relativt begrænset i tidsforløb og som ligesom har sin egen eksistens uden direkte eller længerevarende indflydelse på andre vigtige forhold i barnets liv. 1

2 Men overgangen fra børnehavebarn til skolebarn er ikke noget, der kan forstås som et isoleret fænomen i barnets liv. Det er heller ikke noget, der bevæger sig fra et punkt a. til et barnet udvikler sig fra at være legende børnehavebarn til at være lærende skoleelev, er langt mere kompleks, dynamisk og narrativ i sin struktur, og har tråde tilbage til vuggestuen og helt frem til afslutningen af skolen og måske endnu længere frem i tiden. At trådene går tilbage til vuggestuen handler dels om, at det er her grundlaget for barnets oplevelse af sig selv i samværet med de andre børn og voksne i et institutionelt fællesskab dannes. Således vil barnet ved overgangen fra vuggestue eller dagpleje allerede have en række erfaringer og forventninger med sig i forhold til samspillet med andre, som det bringer med sig ind i fællesskabet i børnehaven. Det kommer altså ikke som et ubeskrevet blad, men som et barn med en historie og nogle konkrete samspilserfaringer, som får indflydelse på dets måde at forholde sig til andre på i børnehaven. Endvidere er der en del, der tyder på, at den måde den første institutionsovergang forløber på, danner en slags psykologisk 1. Forløber den første institutionelle overgang roligt og trygt, vil det give barnet og forældrene gode forudsætninger for også den næste overgang vil forløbe positivt. (Kienig, 2002) Har overgangen modsat været traumatisk for barnet (og forældrene), kan det tænkes, at der vil ske en vis reaktivering af dette ved efterfølgende overgange - uden at dette dog skal opfattes deterministisk. Således vil udviklingen altid være åben for indflydelse, dvs. at nye erfaringer kan modificere tidligere erfaringer og skabe nye forudsætninger. (Stern, D., 2000) En vigtig forskel på de to overgange er, at overgangen fra børnehave til skole og SFO er åben for verbal bearbejdning sammen med barnet, hvilket giver anderledes mulighed for forståelse og foregribelse. Til gengæld er den strukturelt langt mere kompleks og diskontinuert end overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Livsovergange og hvordan vi kan forstå dem Det er altså ikke tilstrækkeligt at se barnets skolestart som en begivenhed, der alene handler om barnets møde med skolen i et her- og- nu perspektiv. Der er tale om en langt mere kompleks proces, der forløber over tid og rum, og som omfatter barnet, forældrene og de professionelle voksne i henholdsvis børnehave, skole og SFO. Her lægger jeg mig op af Fabian & Dunlops definition på den institutionelle overgang (transition) mellem børnehave og skole: rred to as the process of change that is experienced when 1 og henviser til barnets tidlige dannelse af erfaringer om samspil med primære omsorgsgivere. 2

3 time it takes to make such a change, spanning the time between any pre- entry visit(s) and settling- in, to when the child is more fully established as a member of the new setting. It is usually a time of intense and accelerated developmental demands that are socially regulated. (Fabian & Dunlop, 2002, p.3) Det er vigtigt at skelne mellem, hvad man kunne kalde der gennemløbes igennem livet. En livsovergang er kendetegnet ved, at den indebærer så væsentlige forandringer i individets liv, at dennes identitet, relationer og rolle grundlæggende forandres (Bronfenbrenner, 1981). I en forståelse af hvad en livsovergang indebærer, kan der hentes inspiration i Cowans (1991) transitionsbegreb. Med dette henvises til livsforandringer, som indebærer en kvalitativ reorganisering af såvel det indre (psykologiske) liv som den ydre adfærd. For at en forandring i individets liv kan karakteriseres som en transition, må forandringen involvere et kvalitativt skifte set, dvs. hvordan individet oplever sig selv i verden, og set, dvs. hvordan individet agerer med og opleves af betydningsfulde andre. Transitioner indebærer således altid helt nye erfaringer for individet og en redefinering af Denne forandring fremkaldes af at afstanden mellem det, der var, og det nye, der er, typisk er så stor, at der skal ske en helt ny organisering af viden, erfaringer og kunnen. Enhver livsovergang indeholder således altid mulighed for vækst og betydningsfuld forandring, men udgør også en sårbar fase med risiko for både stagnation og negativ udvikling. Hvordan barnet klarer overgangen vil afhænge af en lang række forhold i barnet selv og dets omgivelser: Hvilke forventninger har barnet til overgangen? Hvilke følelser omgærder den? Hvordan er barnet forberedt? Hvem og hvad støtter barnet fra det ene miljø til det andet? Kender skolen til det, barnet kommer fra og med, og tages der afsæt i dette i skolens virksomhed? Har barnet de nødvendige erfaringer og kompetencer til at føle sig tilpas i det nye miljø? Og ikke mindst har de professionelle voksne de nødvendige redskaber til at gøre overgangen tilgængelig og meningsfuld for barnet? Denne kompleksitet af medvirkende faktorer kan illustreres ved nedenstående figur: 3

4 Figur 1. Transitionsmodel Som det fremgår af modellen kan overgangen fra børnehave til skole deles op i et faseforløb, indeholdende forberedelse, separation og en efterfølgende integration. Forberedelsesfasen består både af de målrettede og systematiske forberedelser, der sker i børnehave og i det tværprofessionelle samarbejde mellem børnehave, skole og SFO samt af de uformelle forberedelser, der finder sted i familien og andre steder, hvor barnet hen ad vejen føres ind i forestillingen om sig selv som skolebarn. Forberedelsesfasen omfatter ikke alene de forberedelser, som barnet deltager i sammen med voksne, men også de forberedelser barnet gør for sig selv eller sammen med andre børn. Mange børn begynder således tidligt at forestille dem selv i de nye omgivelser og øver sig på færdigheder, som de forventer, vil være vigtige for dem i skolen. I forskningsprojektet af Winther- Lindqvist (2010), gives dette eksempel på en sådan forberedelse: om han vil med ud og spille fo - Linqvist) sætter mig ned ved siden af ham. Det er en stave- pege bog. Han udtaler hvert ord meget tydeligt, mens han peger på det. Når han bliver usikker, spørger han om jeg vil læse højt. Han sidder længe 4

5 - Lindqvist, 2010, p. 135.)( Min oversættelse, ISL) I forberedelsesfasen sker, hvad man kan kalde en foregribende socialisering, der henviser til den proces, hvor individet tilegner sig værdier, normer og færdigheder som tilhører en gruppe, man endnu ikke er en del af, men forventes at træde ind i. Der er således tale om en tid, hvor barnet i leg, i tankerne og i andre sammenhænge øver sig på forskellige sider af den forestillede rolle som skoleelev. Et væsentligt træk ved den foregribende socialisering er, at den typisk sker implicit og i uformelle sammenhænge. (Merton/Corsaro, 2000) Som Winther- Lindqvist peger på, så er denne evne til at reflektere over abstrakte fremtidige tilhørsforhold en ofte overset evne i udviklingspsykologien. Det er en evne som både er vigtig og hjælpsom for barnet i den udviklingsopgave, det står over for, men kan netop også give anledning til vildfarelser og bekymringer, når og hvis ikke barnet får brugbare og virkelighedsnære input til sine overvejelser. Separationsfasen består af den periode, hvor barnet løsnes fra de tidligere relationer og sammenhænge og træder ind i de nye omgivelser. Den psykologiske separation sker længe før den fysiske separation. Således begynder børnene ofte længe før afslutningen i børnehaven, at gøre sig tanker og overvejelser om, hvordan det vil blive at sige farvel til gode venner og afholdte voksne. De tænker også på de børn og voksne, de skal møde i det nye. Det ser ud til at barnet bruger forestillingen og forventningen om nye venner som hjælp til at bære det forestående savn og tab. Som jeg har beskrevet i tidligere arbejder (Cecchin & Schoug Larsen, 2002; Schoug Larsen, 2010) er adskillelsen i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole og SFO forbundet med en reel separationsproces for barnet, kendetegnet ved alle de psykologiske elementer, der kendes fra andre separationsprocesser i livet. Separationsprocesser bevæger sig i spændingsfeltet mellem separation og individuation. Det vil sige på den ene side at være nært forbundet og følelsesmæssigt afhængig af nogen og på den anden side, at blive et selvstændigt individ, der kan bevæge sig væk fra en følelsesmæssig afhængighed og stå på egne ben. Det er en bevægelse, der rummer muligheder for at vokse og blive dygtigere, men også ofte fremtrædende elementer af angst, savn og utryghed. I overgangen mellem børnehave og skole fokuseres der generelt på individuationssiden, og i langt mindre grad hvis overhovedet på separationssiden. En konsekvens af dette er, at man i praksis typisk er orienteret mod fremtiden og alt det nye barnet skal lære at kende, men i langt mindre grad giver opmærksomhed til afsked og bearbejdning af savn. 5

6 I et udviklingsprojekt gennemført af BUPL (Schoug Larsen, 2001), der bl.a. fokuserede på børnenes oplevelse af overgangen mellem børnehave og SFO, kom denne side tydeligt frem. Her viste det sig, at savnet til børnehaven indtog en stor plads i børnenes bevidsthed - også længe efter starten i skole og SFO. Det er typisk ikke noget børnene fortæller uopfordret om, men gennem de pædagogiske aktiviteter, der netop tog sigte på at skabe en sammenhæng mellem børnehave og fritidsordning, bl.a. ved at tage billeder, skrive breve og fortælle historier, der både rakte frem og tilbage i tid, trådte de følelsesmæssige aspekter af separationen tydeligt frem. Mange af børnene havde forladt deres måske bedste venner, de havde forladt nogle voksne, de var nært knyttet til, og de havde forladt et sted, hvor de følte sig hjemme og kompetente. For nogle af børnene var alt det nye så spændende og udfordrende, at adskillelsesprocessen forløb uden de store afsavn, men for andre var savnet mere gennemgribende og farvede grundlæggende deres oplevelse af det nye. Især så det ud til, at de børn, man forventede ville klare overgangen uden de store problemer, havde et uopdaget savn. Det kan tænkes, at netop fordi man ikke forventede de ville have problemer i overgangen, glemte man måske at snakke med børnene om, hvordan de havde det og om de savnede deres børnehave. Mads er seks år. Han er for nylig startet i fritidsordning. Mads er glad for fritidsordningen og er optaget af alt det nye. Han leger med de andre børn og er især optaget af at spille fodbold og køre i de nye go- cars f fritidsordning er det almindeligt, at man efter en måneds tid, besøger de nye børns tidligere børnehave. Det vigtigste ved dette besøg er naturligvis gensynet med legekammerater og voksne fra børnehaven. Under besøget får børnene udleveret et engangskamera og skal fotografere det, de er gladest for at gense eller det, de savner mest. Da billederne bliver fremkaldt toner et billede af Mads med armen om skulderen på Jonas Jeg savner min bedste ven, Jonas, og fodboldbanen Både forældre og pædagoger er overraskede. Jonas er kun fire år. Da børnene senere skriver Kære Jonas. Jeg savner min børnehave og mine venner. Og jeg savner Bodil. Jeg har det godt. Kærlig hilsen Mads En svensk forsker i pædagogik, Tullie Torstenson- Ed (1997), der har undersøgt, hvordan børn oplever tiden i daginstitution og skole, peger på, at mange børn har brug for det, hun kalder, tolkningsstøtte i forbindelse med overgangen. Tolkningsstøtte handler om at de voksne hjælper barnet med at sætte ord på de ting, det oplever. Både det sjove, det nye og spændende og ikke mindst det svære. Når Torstenson- Ed kommer på sporet af begrebet tolkningsstøtte skyldes det, at hun i sine samtaler med børnene opdagede, at der var bestemte typer af oplevelser, som børnene så ud til at stå vældig alene med og som ligesom udgjorde huller i børnenes erindringer. Tavse emner, kalder Torstenson- Ed disse oplevelser, som de voksne ikke ser eller ikke taler om. Et af de tavse emner Torstenson- Ed fik øje på, var 6

7 mobning. Ikke nødvendigvis mobning i den betydning vi (voksne) almindeligvis taler om dette, men børnenes subjektive oplevelse at være n ikke blive inviteret ind i lege, osv. I mit arbejde handlede det tavse emne om tab af betydningsfulde relationer. Vi kan ikke beskytte børn mod sådanne oplevelser og skal heller ikke. De er alle sider af livet som skal læres at mestres. Problemet er tavsheden. At der ikke er nogen, der taler med barnets om emnet. At der ikke er mulighed for at reflektere over egne oplevelser gennem andres oplevelser og få redskaber til at forstå dem med. Tavsheden får herved en negativt forstærkende effekt. Separationsfasen stiller krav både til barnets evne til at håndtere de følelser, der følger med forandringen og til de voksne om at have øje og øre for barnets oplevelser. Det er vigtigt at barnet får mulighed for - på egne præmisser - at udtrykke og bearbejde disse følelser og udvikle strategier til følelsesmæssig mestring. Integrationsfasen er tiden efter miljø. Dette er på mange måder en afgørende periode for barnet. Som jeg har været inde på tidligere, vil de første oplevelser og erfaringer danne klangbund for barnets fornemmelse af sig selv som skolebarn. Den første tid i skole og SFO vil derfor altid indebære en vis identitetskrise, hvor barnet på mange niveauer skal etablere sig på ny. Det vil være afgørende at barnet hurtigt får en fornemmelse af, hvordan man opfører sig i det nye miljø og hvad der forventes af det. Batesons (1972) begreb om kontekstmarkører er et vigtigt begreb i den sammenhæng. Kontekstmarkører er signaler, der fortæller os, hvordan vi skal forholde os i bestemte sammenhænge. Hvis ikke vi kan finde ud af, hvad der forventes af os og hvordan man opfører sig i den konkrete situation, bliver vi desorienterede og situationen fremstår kaotisk. Kontekstmarkører kan være alt lige fra kommunikative signaler som et bestemt blik eller en særlig måde at formulere sig på, til konkrete signaler som klokken, der ringer og fortæller, nu er det frikvarter, eller katederet, der placerer den voksne i en bestemt position, og som lægger op til en bestemt type af adfærd fra såvel børn som voksne. Alle disse signaler udgør metakommunikative budskaber, og evnen til at aflæse dem har stor betydning for at kunne begå sig i den pågældende sammenhæng. Jeg vil her indføre en videreudvikling af Batesons kontekstmarkørbegreb, nemlig begrebet overgangsmarkør. dele af de nye lokaler indrettes, så de ligner (dele af) børnehavens indretning, at børnene kender de sange, der skal synges eller at skoledagen indledes med samling, som børnene kender det fra børnehave eller SFO. Det kan også være som i eksemplet med Jack & 7

8 Bønnestagen, at korridoren hen til børnehaveklassen er prydet med billeder fra et fælles børnehaven, som de bruger til at præsentere sig med, og således får etableret sig med sin kendte historie i den nye kontekst. 2 Overgangsmarkører hjælper således barnet til at fortolke den nye kontekst og angiver spor eller stier for adfærd, som barnet kan støtte sig til. Integration eller desintegration? Barnet vil i den første tid i skole og SFO bruge mange kræfter på at positionere sig selv og andre i forhold til den sociale orden og de venskabsgrupper, der er under dannelse. Det vil være særdeles vigtig for barnet at få etableret sig på en måde, der knytter det til de andre børn, og som giver det en positiv status i gruppen af betydningsfulde andre. At det kræver en væsentlig indsats af barnet, og der ikke er noget ligefremt forhold mellem den position, barnet har i børnehaven og den position, det får i skolen, har Winther- Lindqvist (2010) et meget rørende eksempel på i sin Ph.d. afhandling. Her beskriver hun en dreng, der elsker at spille fodbold. Der er få konflikter i gruppen, og de er dygtige til at lege sammen. James er derfor glad for sin børnehave, og personalet støtter drengenes fællesskab. En af de ting Winther- Lindqvist noterer sig er, at drengene i denne grupper ofte undviger (og har held med at undvige) vokseninitierede aktiviteter, ligesom de har sjældent brug for voksne til at regulere eller deltage i deres aktiviteter. I skolen er fodboldbanen optaget af de store drenge, som ikke er villige til at overlade spillet til drengene fra børnehaveklassen. Det får store konsekvenser for James i hans overgang til skolen, idet han mister den arena, som hans identitet er koblet op på. Hans sociale mindre eftertragtet af de andre drenge. Da James samtidig møder skolen relativt uforberedt i forhold til mere skoleprægede og voksenstyrede aktiviteter, oplever han et gennemgående identitetstab, som er svært for ham at rette op på. 8 uger efter skolestarten græder han, når han skal i skole, og han savner sine venner fra børnehaven. I James tilfælde er der altså ikke tale om en tiltagende integration hen over de første måneder, men om en tiltagende desintegration. Fortællingen om James er samtidig en fortælling om betingelser for dannelsen af social identitet. I og med de sociale betingelser ændrer sig for James, ændres også betingelserne for hans position i gruppen og han må arbejde på at positionere sig på ny. På samme måde vil ethvert barn, der starter i skole, møde helt nye betingelser for forhandling af deres sociale position og identitet, og udfaldet af denne proces vil være afgørende for graden af integration (eller desintegration). 2 Læse mere om kufferten under menupunktet 8

9 I sit arbejde understreger Winter- Lindqvist også betydningen af barnets selvpræsentation, der henviser til barnets anstrengelser med at gøre sig synlig og markere sig på områder, hvor det har erfaring med at klare sig godt. Winther- Lindqvist henviser til E. Elders idé om forstærkelsesprincippet, der betyder at barnet i nye og usikre situationer vil forstærke allerede eksisterende karakteristika. (Ibid, p. 151) Børn, der har tilegnet sig kompetencer og adfærdsformer, der er brugbare og ønskede i skolen, kan herved blive yderligere forstærket i retning af integration, mens børn, hvis kompetencer og adfærdsformer ikke umiddelbart passer ind, kan blive forstærket i retning af deltagelse i voksenstyrede og vokseninitierede aktiviteter i børnehaven, hvilket stiller ham i en vanskelig position, da han starter i skole. Hans dygtighed til fodbold og til at organisere et fællesskab omkring dette, har gjort den manglende forberedelse til skolen mere eller mindre usynlig for personalet. Han har sandsynligvis fremstået så socialt velfungerende, at de ikke har set, at han på andre områder er sakket bagud sammenlignet med hans jævnaldrende. Eksemplet med James understreger vigtigheden af at de professionelle er opmærksomme på, at hvert barn bringer kompetencer med sig, der er brugbare og som anerkendes som sådan i skolen. Dette er naturligvis en opmærksomhed, der er særlig vigtig for børnehavepersonalet, men den må bygges på et nært kendskab til, hvad der reelt er brugbare og anerkendte kompetencer i skolen. Social og følelsesmæssig tilpashed forbindelse med skolestarten, men at barnet kan orientere sig i de nye omgivelser og har tillid til sin egen formåen både fagligt og socialt. Dette kan sammenfattes i begrebet om social og følelsesmæssig tilpashed. I hvilken udstrækning og hvor hurtigt barnet oplever følelsesmæssig og social tilpashed afhænger bl.a. af de nye. At genfinde sig selv handler ikke om at blive set som eller være identisk med den barnet var (i børnehaven). Det handler om at betydningsfulde sider af det, barnet bringer med sig, også bliver opfattet som betydningsfuldt i det nye. At barnet kan og ved noget, der bliver positivt vurderet og at dette afspejles i en følelse af positivt selvværd. Fortællingen om James er et eksempel på et barn, der ikke umiddelbart genfinder sig selv i de nye omgivelser i skolen. Han bliver mødt af en virkelighed, som ikke tillader ham at præsentere sig på en måde, der skaber anerkendelse hverken i børnegruppen eller i de voksnes øjne, hvilket stiller ham i en uhyre sårbar position. 9

10 e betydning i fællesskabet vitalt for det videre skoleforløb. Undersøgelser viser at børn, der tidligt føler sig tilpas i skolen generelt oplever en højere grad af skolemæssig succes end børn, der er kede af det og har svært ved at orientere sig den første tid i skolen. Det gør sig også gældende på den måde, at oplevelser af ikke at føle sig tilpas og af at være udenfor fællesskabet typisk grundlægges tidligt i skoleforløbet. (Gutman & Feinstein, 2008) Af dette følger også, at interventioner i retning af at styrke og/eller ændre på et barns skoleoplevelse skal ske tilsvarende tidligt. Følelsen af tilpashed dog en usikker størrelse. Også børn, der beskrives som sikre og glade, kan i starten af skolegangen blive usikre og nervøse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at der er voksne, der ser forandringen, og hurtigt griber ind og hjælper barnet. Når børnene selv skal fortælle om oplevelser, der gør dem kede af det i forbindelse med e sig dum eller fjollet handler bl.a. om ikke at kunne orientere sig, eller ikke at kende til de uskrevne regler for, hvordan man opfører sig i de nye rammer. I undersøgelser, hvor man spørger børn og voksne (forældre og professionelle), hvad de mener, der skal til for at være forberedt til skolen, går voksnes svar typisk på forhold, der har med færdigheder og kompetencer at gøre, mens børn svarer, at det handler om at kende reglerne. (Dunlop, 2003) Det understreger betydningen af at både de fysiske rammer og de forventede adfærds- former er kendt af barnet ved skolestarten, og at disse også synligt er indrettet med tanke på det, barnet kommer med og fra: ommunities are reflected in the environments in which they operate, emotional well- (Bulkeley & Fabian, 2006, p. 20) Bulkeley & Fabian gennemførte i 2005 en undersøgelse, der havde til formål at afdække faktorer, der påvirker børns oplevelse af tilpashed i forbindelse med skolestarten samt at udpege aktiviteter og strategier, der understøtter sammenhæng og følelsesmæssig tryghed i forbindelse med overgangen. De nåede frem til følgende understøttende faktorer: 1. Et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de professionelle. Her peges på betydningen af at den nærhed, der er i forældresamarbejdet i børnehaven, fortsættes ind over skolestarten. 2. At børnene lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø, hvilket øger oplevelsen af at høre til og undgå misforståelser (at føle sig dum) og eksklusion. 10

11 3. betydningsfuld tilknytning til det nye. 4. Væsentlige indholdsmæssige ligheder mellem det tidligere og det nye miljø, der danner bro mellem tidligere læring og den ny læring, og herved understøtter barnets positive oplevelse af egen formåen. 5. At føle sig tryg på områder, hvor der typisk er mindre voksenopsyn, dvs. på legeplads, i frikvarterer og legetimer, har ligeledes stor betydning for barnets generelle trivsel og glæde ved at starte i skole. Også Gutman & Feinstein (2008)har gennemført en lignende undersøgelse, der understreger at det først og fremmest er sociale faktorer, der har betydning for barnets oplevelse af tilpashed. Pædagogiske aktiviteter, der har til formål at lette overgangen for barnet, skal derfor rettes mod det sociale fællesskab og barnets forudsætninger for deltagelse i dette. Samtidig er det vigtigt at understrege, at barnets oplevelse af social og følelsesmæssig tilpashed er en funktion både af deltagelse i betydningsfulde sociale sammenhænge og af oplevelsen af at kunne opfylde intellektuelle krav og forventninger. Således er der al mulig grund til at være særlig opmærksom på barnets forudsætninger for en positiv integration i skolemiljøet allerede inden skolestarten. Dette peger i to retninger: Først og fremmest på et samarbejde på tværs af skolen, dvs. mellem børnehave skole og SFO, hvorigennem der kan etableres trygge læringsspor og udviklingsstier, som børn og voksne kan følge, samt (med tanke på James og andre som ham) en udvidet opmærksomhed på det enkelte barns forudsætninger for at møde skolen på en kompetent måde. Jeg plejer at sige det meget enkelt: Vores vigtigste opgave i samarbejdet om det skolestartende barn er at gøre barnet glad for at gå i skole. Lykkes det, vil meget lykkes for barnet også fremover. Litteratur Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind. Chandler Publishing Company, New York Bronfenbrenner, Urie (1981): The Ecology of Human Development. Harvard University Press Broström, S. (2002): Børns lærerige leg. Psyke & Logos. Nr. 2,årgang 23, s Broström, S. (2000) Transition to School. Paper related to poster symposium at the 10th EECERA International Conference Broström, S. (2003): Problemer og barrierer i børns læring ved overgangen fra børnehave til skole. Nordisk Pedagogik. Nr. 3, 2003, vol

12 Brown, A.L. (1975): The Development of Memory: Knowing, Knowing about Knowing, and Knowing How to Know. In H.W.Reese (ed.) Advances in Child Development and Behaviour. Vol. 10, Academic Press, N.Y. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Forlaget Klim, Århus. Bruner, Jerome (2004): Life as Narrative. Social Research. Vol 71: Fall 2004, p Bråten, Ivar (red)(2006): Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund. Bulkeley, J. & Fabian, H. (2006): Well- Being And Belonging During Early Educational Transitions. International Journal of Transitions in Childhood, Vol.2. Butler, Ruth: Evaluating Competence and Maintaining Self- Worth Between Early and Middle Childhood: Blissful Ignorance or the Construction of Knowledge and Strategies in Context? i: Marsh, H.,W. et al (2008): Self- Processes, Learning, and Enabling Human Potential. Age Publishing Inc. & The Montana Council of Teachers of Mathematics. Cecchin, D. & Larsen, I Schoug (2002): Pædagogiske forbindelser. BUPL Corsaro, W. A. &Molinari, L. (2000). Preschool to elementary School: Representations and Action. Social Psychology Quarterly, 63, 1, Cowan, P. & Hetherington, M. (1991): Family Transitions. Lawrence Erlbaum Associates Dale, E.,L. : Læring og udvikling i leg og Undervisning, i: Bråten, I. (2006): Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund. Dunlop, A- W.:. University of Strathclyde, Glsagow, Scotland Dweck, C. S. (2000): Self- theories. Their Role in Motivation, Personality, and Development. Psychology Press, N.Y. Fabian, H. & Dunlop, W- A (2002): Transitions in the Early Years. Routledge, New York. Fabian, H. & Dunlop, W- A. (2006): Outcomes of good practice in transition processes for children entering primary school. Background paper prepared for the Education for All Global Monitoring Report 2007 Strong foundations: early childhood care and education. Featherstone, S. (2004): Smooth transitions. Nursery World. 12

13 We used to play investigating feelings about transition from Foundation Stage to Year 1. Early Years, 29: 2, Futtrup, Dorte (2003): Fortælling som brobygning. Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse nr. 2, p Griebel, W. & Niesel, R. (2009): A developmental psychology perspective in Germany. Early Years, 29:1, Holzman, Lois (2008): Creating Stages for Development: A Learning Community with Many Tasks and No Goal. Hans Henrik Knoop (2006): Hvad er en god skolestart. Folkeskolen i det globaliserede vidensamfund. Kienig, Anna (2002): The importance og social adjustment for future success, i: Fabian, H. & Dunlop, W- A: Transitions in the Early Years. Routledge, New York. Larsen, Inge Schoug (2001): Pædagogisk kontinuitet. Rapport; BUPL. Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag Leslie M. G. & Feinstein, L. (2008): - Being in Primary School: Pupil and School Effects. Centre for Research on the Wider Benefits of Learning. Marsh, H.,W. et al (2008): Self- Processes, Learning, and Enabling Human Potential. Age Publishing Inc. & The Montana Council of Teachers of Mathematics. Murray, E. & Harrison, L.J (2008): Response to The Pictorial Measure of School Stress. Charles Stuart University Rimm- Kafman (2004): School Transitions and School Readiness: At outcome of Early Childhood Development. Encyclopedia on Early Childhood Development. Sieling, Vicki June (2010): Børns fortællinger. Den Integrerende Baggrund i narrativ og anerkendende pædagogik. Hans Reitzel Stern, Daniel (2000): Barnets interpersonelle univers. København: Hans Reitzels forlag Torstenson- Ed, T. (1997).: Barns livsväger genom daghem og skola. Linköping Studies in Education and Psychology No 55, Linköping Vygotsky, L.S. (1978): Mind in Society. The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press, Cambridge,

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Fra viden til virkelighed

Fra viden til virkelighed Fra viden til virkelighed Dialog om hvordan alle elever lærer mere 2 Redaktionel opbygning Guiden indledes med en kort præsentation af baggrunden for udgivelsen samt af det datamateriale, der ligger til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Rundt om begrebet livsduelighed

Rundt om begrebet livsduelighed Rundt om begrebet livsduelighed Dansk Center for ICDP www.annelinder.dk Dagens program Rundt om begrebet livsduelighed Vitalitet og livsduelighedsmodel Selvværd, selvtillid og selvforståelse Professionelt

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer.

Overordnet mål At skabe forbundne overgange med understøttende led, der forbinder to miljøer/kulturer. DEN GODE OVERGANG Overgange i Kornmarken Et udviklingsforløb i to tempi dels for vuggestue og børnehave i Kornmarkens Børnehuse, dels for kommende skolebørn i Kornmarkens Børnehuse og Arresø Børnehus og

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013

God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013 God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.

Læs mere

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt

Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud. Cand.psych. Petra Patzwaldt Udadreagerende adfærd - Fra overlevelse til overskud Cand.psych. Petra Patzwaldt Aftenens program kl. 19-21:00 Lidt om mig selv Vi starter med en fortælling Forskellige tanker om udfordringerne ved børn

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere