Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave"

Transkript

1 Overgangen mellem børnehave og skole den tværprofessionelle opgave Af Inge Schoug Larsen På dansk har vi ikke noget teoretisk begreb for skiftet fra børnehave til skole. Vi bruger typisk i en synonymordbog, finder vi ord som forvandling, metamorfose, omdannelse, transformation, transition, alt sammen ord, som har at gøre med en proces, der har noget gennemgribende og væsensforanderligt over sig. På engelsk bruges begrebet transition om overgangen mellem børnehave og skole, som bl.a. indikerer at der er tale om en overgang mellem to sociokulturelle systemer, karakteriseret ved væsentlige strukturelle og indholdsmæssige forskelle. Interessen for overgangen mellem børnehave og skole er som nævnt relativ ny. For ikke så mange år tilbage var der generelt meget lidt viden på området og det havde hverken den store pædagogiske, politiske eller forskningsmæssige interesse. I takt med at man er blevet opmærksom på, at børns problemer i skolen ofte starter tidligt og kan have rod i selve skolestarten (eller endnu tidligere), er både den politiske og den forskningsmæssige interesse for emnet vokset. Men som en del af den forskning, der sker på området viser, så er der tale om en interesse, der ofte viser sig mere i ord end i handling. Bl.a. viser en undersøgelse af Broström (2002b), at en del af de gode intentioner, der ligger i det tværprofessionelle og tværinstitutionelle samarbejde, ikke realiseres. Også en række andre forsknings- og evalueringsresultater peger på, at vejen fra vilje til handling ofte er (for) lang. (Dunlop, 2003) Når det ikke altid lykkes at indfri de gode intentioner skyldes det bl.a. at det tværprofessionelle og tværinstitutionelle samarbejde reelt er en vanskelig og udfordrende opgave. Dels står man i dette samarbejde over for nogle strukturelle barrierer, som bl.a. begrunder sig på nogle fagpolitiske, forvaltningsmæssige og økonomiske forhold, og dels over for nogle kulturelle barrierer, som begrunder sig på forskellige pædagogiske fagligheder eller traditioner. En anden forklaring kan være, at det endnu ikke står helt klart, hvor betydningsfuldt dette samarbejde reelt er. Der kan være en tendens til at betragte overgangen mellem børnehave og skole som noget, der er relativt begrænset i tidsforløb og som ligesom har sin egen eksistens uden direkte eller længerevarende indflydelse på andre vigtige forhold i barnets liv. 1

2 Men overgangen fra børnehavebarn til skolebarn er ikke noget, der kan forstås som et isoleret fænomen i barnets liv. Det er heller ikke noget, der bevæger sig fra et punkt a. til et barnet udvikler sig fra at være legende børnehavebarn til at være lærende skoleelev, er langt mere kompleks, dynamisk og narrativ i sin struktur, og har tråde tilbage til vuggestuen og helt frem til afslutningen af skolen og måske endnu længere frem i tiden. At trådene går tilbage til vuggestuen handler dels om, at det er her grundlaget for barnets oplevelse af sig selv i samværet med de andre børn og voksne i et institutionelt fællesskab dannes. Således vil barnet ved overgangen fra vuggestue eller dagpleje allerede have en række erfaringer og forventninger med sig i forhold til samspillet med andre, som det bringer med sig ind i fællesskabet i børnehaven. Det kommer altså ikke som et ubeskrevet blad, men som et barn med en historie og nogle konkrete samspilserfaringer, som får indflydelse på dets måde at forholde sig til andre på i børnehaven. Endvidere er der en del, der tyder på, at den måde den første institutionsovergang forløber på, danner en slags psykologisk 1. Forløber den første institutionelle overgang roligt og trygt, vil det give barnet og forældrene gode forudsætninger for også den næste overgang vil forløbe positivt. (Kienig, 2002) Har overgangen modsat været traumatisk for barnet (og forældrene), kan det tænkes, at der vil ske en vis reaktivering af dette ved efterfølgende overgange - uden at dette dog skal opfattes deterministisk. Således vil udviklingen altid være åben for indflydelse, dvs. at nye erfaringer kan modificere tidligere erfaringer og skabe nye forudsætninger. (Stern, D., 2000) En vigtig forskel på de to overgange er, at overgangen fra børnehave til skole og SFO er åben for verbal bearbejdning sammen med barnet, hvilket giver anderledes mulighed for forståelse og foregribelse. Til gengæld er den strukturelt langt mere kompleks og diskontinuert end overgangen fra vuggestue/dagpleje til børnehave. Livsovergange og hvordan vi kan forstå dem Det er altså ikke tilstrækkeligt at se barnets skolestart som en begivenhed, der alene handler om barnets møde med skolen i et her- og- nu perspektiv. Der er tale om en langt mere kompleks proces, der forløber over tid og rum, og som omfatter barnet, forældrene og de professionelle voksne i henholdsvis børnehave, skole og SFO. Her lægger jeg mig op af Fabian & Dunlops definition på den institutionelle overgang (transition) mellem børnehave og skole: rred to as the process of change that is experienced when 1 og henviser til barnets tidlige dannelse af erfaringer om samspil med primære omsorgsgivere. 2

3 time it takes to make such a change, spanning the time between any pre- entry visit(s) and settling- in, to when the child is more fully established as a member of the new setting. It is usually a time of intense and accelerated developmental demands that are socially regulated. (Fabian & Dunlop, 2002, p.3) Det er vigtigt at skelne mellem, hvad man kunne kalde der gennemløbes igennem livet. En livsovergang er kendetegnet ved, at den indebærer så væsentlige forandringer i individets liv, at dennes identitet, relationer og rolle grundlæggende forandres (Bronfenbrenner, 1981). I en forståelse af hvad en livsovergang indebærer, kan der hentes inspiration i Cowans (1991) transitionsbegreb. Med dette henvises til livsforandringer, som indebærer en kvalitativ reorganisering af såvel det indre (psykologiske) liv som den ydre adfærd. For at en forandring i individets liv kan karakteriseres som en transition, må forandringen involvere et kvalitativt skifte set, dvs. hvordan individet oplever sig selv i verden, og set, dvs. hvordan individet agerer med og opleves af betydningsfulde andre. Transitioner indebærer således altid helt nye erfaringer for individet og en redefinering af Denne forandring fremkaldes af at afstanden mellem det, der var, og det nye, der er, typisk er så stor, at der skal ske en helt ny organisering af viden, erfaringer og kunnen. Enhver livsovergang indeholder således altid mulighed for vækst og betydningsfuld forandring, men udgør også en sårbar fase med risiko for både stagnation og negativ udvikling. Hvordan barnet klarer overgangen vil afhænge af en lang række forhold i barnet selv og dets omgivelser: Hvilke forventninger har barnet til overgangen? Hvilke følelser omgærder den? Hvordan er barnet forberedt? Hvem og hvad støtter barnet fra det ene miljø til det andet? Kender skolen til det, barnet kommer fra og med, og tages der afsæt i dette i skolens virksomhed? Har barnet de nødvendige erfaringer og kompetencer til at føle sig tilpas i det nye miljø? Og ikke mindst har de professionelle voksne de nødvendige redskaber til at gøre overgangen tilgængelig og meningsfuld for barnet? Denne kompleksitet af medvirkende faktorer kan illustreres ved nedenstående figur: 3

4 Figur 1. Transitionsmodel Som det fremgår af modellen kan overgangen fra børnehave til skole deles op i et faseforløb, indeholdende forberedelse, separation og en efterfølgende integration. Forberedelsesfasen består både af de målrettede og systematiske forberedelser, der sker i børnehave og i det tværprofessionelle samarbejde mellem børnehave, skole og SFO samt af de uformelle forberedelser, der finder sted i familien og andre steder, hvor barnet hen ad vejen føres ind i forestillingen om sig selv som skolebarn. Forberedelsesfasen omfatter ikke alene de forberedelser, som barnet deltager i sammen med voksne, men også de forberedelser barnet gør for sig selv eller sammen med andre børn. Mange børn begynder således tidligt at forestille dem selv i de nye omgivelser og øver sig på færdigheder, som de forventer, vil være vigtige for dem i skolen. I forskningsprojektet af Winther- Lindqvist (2010), gives dette eksempel på en sådan forberedelse: om han vil med ud og spille fo - Linqvist) sætter mig ned ved siden af ham. Det er en stave- pege bog. Han udtaler hvert ord meget tydeligt, mens han peger på det. Når han bliver usikker, spørger han om jeg vil læse højt. Han sidder længe 4

5 - Lindqvist, 2010, p. 135.)( Min oversættelse, ISL) I forberedelsesfasen sker, hvad man kan kalde en foregribende socialisering, der henviser til den proces, hvor individet tilegner sig værdier, normer og færdigheder som tilhører en gruppe, man endnu ikke er en del af, men forventes at træde ind i. Der er således tale om en tid, hvor barnet i leg, i tankerne og i andre sammenhænge øver sig på forskellige sider af den forestillede rolle som skoleelev. Et væsentligt træk ved den foregribende socialisering er, at den typisk sker implicit og i uformelle sammenhænge. (Merton/Corsaro, 2000) Som Winther- Lindqvist peger på, så er denne evne til at reflektere over abstrakte fremtidige tilhørsforhold en ofte overset evne i udviklingspsykologien. Det er en evne som både er vigtig og hjælpsom for barnet i den udviklingsopgave, det står over for, men kan netop også give anledning til vildfarelser og bekymringer, når og hvis ikke barnet får brugbare og virkelighedsnære input til sine overvejelser. Separationsfasen består af den periode, hvor barnet løsnes fra de tidligere relationer og sammenhænge og træder ind i de nye omgivelser. Den psykologiske separation sker længe før den fysiske separation. Således begynder børnene ofte længe før afslutningen i børnehaven, at gøre sig tanker og overvejelser om, hvordan det vil blive at sige farvel til gode venner og afholdte voksne. De tænker også på de børn og voksne, de skal møde i det nye. Det ser ud til at barnet bruger forestillingen og forventningen om nye venner som hjælp til at bære det forestående savn og tab. Som jeg har beskrevet i tidligere arbejder (Cecchin & Schoug Larsen, 2002; Schoug Larsen, 2010) er adskillelsen i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole og SFO forbundet med en reel separationsproces for barnet, kendetegnet ved alle de psykologiske elementer, der kendes fra andre separationsprocesser i livet. Separationsprocesser bevæger sig i spændingsfeltet mellem separation og individuation. Det vil sige på den ene side at være nært forbundet og følelsesmæssigt afhængig af nogen og på den anden side, at blive et selvstændigt individ, der kan bevæge sig væk fra en følelsesmæssig afhængighed og stå på egne ben. Det er en bevægelse, der rummer muligheder for at vokse og blive dygtigere, men også ofte fremtrædende elementer af angst, savn og utryghed. I overgangen mellem børnehave og skole fokuseres der generelt på individuationssiden, og i langt mindre grad hvis overhovedet på separationssiden. En konsekvens af dette er, at man i praksis typisk er orienteret mod fremtiden og alt det nye barnet skal lære at kende, men i langt mindre grad giver opmærksomhed til afsked og bearbejdning af savn. 5

6 I et udviklingsprojekt gennemført af BUPL (Schoug Larsen, 2001), der bl.a. fokuserede på børnenes oplevelse af overgangen mellem børnehave og SFO, kom denne side tydeligt frem. Her viste det sig, at savnet til børnehaven indtog en stor plads i børnenes bevidsthed - også længe efter starten i skole og SFO. Det er typisk ikke noget børnene fortæller uopfordret om, men gennem de pædagogiske aktiviteter, der netop tog sigte på at skabe en sammenhæng mellem børnehave og fritidsordning, bl.a. ved at tage billeder, skrive breve og fortælle historier, der både rakte frem og tilbage i tid, trådte de følelsesmæssige aspekter af separationen tydeligt frem. Mange af børnene havde forladt deres måske bedste venner, de havde forladt nogle voksne, de var nært knyttet til, og de havde forladt et sted, hvor de følte sig hjemme og kompetente. For nogle af børnene var alt det nye så spændende og udfordrende, at adskillelsesprocessen forløb uden de store afsavn, men for andre var savnet mere gennemgribende og farvede grundlæggende deres oplevelse af det nye. Især så det ud til, at de børn, man forventede ville klare overgangen uden de store problemer, havde et uopdaget savn. Det kan tænkes, at netop fordi man ikke forventede de ville have problemer i overgangen, glemte man måske at snakke med børnene om, hvordan de havde det og om de savnede deres børnehave. Mads er seks år. Han er for nylig startet i fritidsordning. Mads er glad for fritidsordningen og er optaget af alt det nye. Han leger med de andre børn og er især optaget af at spille fodbold og køre i de nye go- cars f fritidsordning er det almindeligt, at man efter en måneds tid, besøger de nye børns tidligere børnehave. Det vigtigste ved dette besøg er naturligvis gensynet med legekammerater og voksne fra børnehaven. Under besøget får børnene udleveret et engangskamera og skal fotografere det, de er gladest for at gense eller det, de savner mest. Da billederne bliver fremkaldt toner et billede af Mads med armen om skulderen på Jonas Jeg savner min bedste ven, Jonas, og fodboldbanen Både forældre og pædagoger er overraskede. Jonas er kun fire år. Da børnene senere skriver Kære Jonas. Jeg savner min børnehave og mine venner. Og jeg savner Bodil. Jeg har det godt. Kærlig hilsen Mads En svensk forsker i pædagogik, Tullie Torstenson- Ed (1997), der har undersøgt, hvordan børn oplever tiden i daginstitution og skole, peger på, at mange børn har brug for det, hun kalder, tolkningsstøtte i forbindelse med overgangen. Tolkningsstøtte handler om at de voksne hjælper barnet med at sætte ord på de ting, det oplever. Både det sjove, det nye og spændende og ikke mindst det svære. Når Torstenson- Ed kommer på sporet af begrebet tolkningsstøtte skyldes det, at hun i sine samtaler med børnene opdagede, at der var bestemte typer af oplevelser, som børnene så ud til at stå vældig alene med og som ligesom udgjorde huller i børnenes erindringer. Tavse emner, kalder Torstenson- Ed disse oplevelser, som de voksne ikke ser eller ikke taler om. Et af de tavse emner Torstenson- Ed fik øje på, var 6

7 mobning. Ikke nødvendigvis mobning i den betydning vi (voksne) almindeligvis taler om dette, men børnenes subjektive oplevelse at være n ikke blive inviteret ind i lege, osv. I mit arbejde handlede det tavse emne om tab af betydningsfulde relationer. Vi kan ikke beskytte børn mod sådanne oplevelser og skal heller ikke. De er alle sider af livet som skal læres at mestres. Problemet er tavsheden. At der ikke er nogen, der taler med barnets om emnet. At der ikke er mulighed for at reflektere over egne oplevelser gennem andres oplevelser og få redskaber til at forstå dem med. Tavsheden får herved en negativt forstærkende effekt. Separationsfasen stiller krav både til barnets evne til at håndtere de følelser, der følger med forandringen og til de voksne om at have øje og øre for barnets oplevelser. Det er vigtigt at barnet får mulighed for - på egne præmisser - at udtrykke og bearbejde disse følelser og udvikle strategier til følelsesmæssig mestring. Integrationsfasen er tiden efter miljø. Dette er på mange måder en afgørende periode for barnet. Som jeg har været inde på tidligere, vil de første oplevelser og erfaringer danne klangbund for barnets fornemmelse af sig selv som skolebarn. Den første tid i skole og SFO vil derfor altid indebære en vis identitetskrise, hvor barnet på mange niveauer skal etablere sig på ny. Det vil være afgørende at barnet hurtigt får en fornemmelse af, hvordan man opfører sig i det nye miljø og hvad der forventes af det. Batesons (1972) begreb om kontekstmarkører er et vigtigt begreb i den sammenhæng. Kontekstmarkører er signaler, der fortæller os, hvordan vi skal forholde os i bestemte sammenhænge. Hvis ikke vi kan finde ud af, hvad der forventes af os og hvordan man opfører sig i den konkrete situation, bliver vi desorienterede og situationen fremstår kaotisk. Kontekstmarkører kan være alt lige fra kommunikative signaler som et bestemt blik eller en særlig måde at formulere sig på, til konkrete signaler som klokken, der ringer og fortæller, nu er det frikvarter, eller katederet, der placerer den voksne i en bestemt position, og som lægger op til en bestemt type af adfærd fra såvel børn som voksne. Alle disse signaler udgør metakommunikative budskaber, og evnen til at aflæse dem har stor betydning for at kunne begå sig i den pågældende sammenhæng. Jeg vil her indføre en videreudvikling af Batesons kontekstmarkørbegreb, nemlig begrebet overgangsmarkør. dele af de nye lokaler indrettes, så de ligner (dele af) børnehavens indretning, at børnene kender de sange, der skal synges eller at skoledagen indledes med samling, som børnene kender det fra børnehave eller SFO. Det kan også være som i eksemplet med Jack & 7

8 Bønnestagen, at korridoren hen til børnehaveklassen er prydet med billeder fra et fælles børnehaven, som de bruger til at præsentere sig med, og således får etableret sig med sin kendte historie i den nye kontekst. 2 Overgangsmarkører hjælper således barnet til at fortolke den nye kontekst og angiver spor eller stier for adfærd, som barnet kan støtte sig til. Integration eller desintegration? Barnet vil i den første tid i skole og SFO bruge mange kræfter på at positionere sig selv og andre i forhold til den sociale orden og de venskabsgrupper, der er under dannelse. Det vil være særdeles vigtig for barnet at få etableret sig på en måde, der knytter det til de andre børn, og som giver det en positiv status i gruppen af betydningsfulde andre. At det kræver en væsentlig indsats af barnet, og der ikke er noget ligefremt forhold mellem den position, barnet har i børnehaven og den position, det får i skolen, har Winther- Lindqvist (2010) et meget rørende eksempel på i sin Ph.d. afhandling. Her beskriver hun en dreng, der elsker at spille fodbold. Der er få konflikter i gruppen, og de er dygtige til at lege sammen. James er derfor glad for sin børnehave, og personalet støtter drengenes fællesskab. En af de ting Winther- Lindqvist noterer sig er, at drengene i denne grupper ofte undviger (og har held med at undvige) vokseninitierede aktiviteter, ligesom de har sjældent brug for voksne til at regulere eller deltage i deres aktiviteter. I skolen er fodboldbanen optaget af de store drenge, som ikke er villige til at overlade spillet til drengene fra børnehaveklassen. Det får store konsekvenser for James i hans overgang til skolen, idet han mister den arena, som hans identitet er koblet op på. Hans sociale mindre eftertragtet af de andre drenge. Da James samtidig møder skolen relativt uforberedt i forhold til mere skoleprægede og voksenstyrede aktiviteter, oplever han et gennemgående identitetstab, som er svært for ham at rette op på. 8 uger efter skolestarten græder han, når han skal i skole, og han savner sine venner fra børnehaven. I James tilfælde er der altså ikke tale om en tiltagende integration hen over de første måneder, men om en tiltagende desintegration. Fortællingen om James er samtidig en fortælling om betingelser for dannelsen af social identitet. I og med de sociale betingelser ændrer sig for James, ændres også betingelserne for hans position i gruppen og han må arbejde på at positionere sig på ny. På samme måde vil ethvert barn, der starter i skole, møde helt nye betingelser for forhandling af deres sociale position og identitet, og udfaldet af denne proces vil være afgørende for graden af integration (eller desintegration). 2 Læse mere om kufferten under menupunktet 8

9 I sit arbejde understreger Winter- Lindqvist også betydningen af barnets selvpræsentation, der henviser til barnets anstrengelser med at gøre sig synlig og markere sig på områder, hvor det har erfaring med at klare sig godt. Winther- Lindqvist henviser til E. Elders idé om forstærkelsesprincippet, der betyder at barnet i nye og usikre situationer vil forstærke allerede eksisterende karakteristika. (Ibid, p. 151) Børn, der har tilegnet sig kompetencer og adfærdsformer, der er brugbare og ønskede i skolen, kan herved blive yderligere forstærket i retning af integration, mens børn, hvis kompetencer og adfærdsformer ikke umiddelbart passer ind, kan blive forstærket i retning af deltagelse i voksenstyrede og vokseninitierede aktiviteter i børnehaven, hvilket stiller ham i en vanskelig position, da han starter i skole. Hans dygtighed til fodbold og til at organisere et fællesskab omkring dette, har gjort den manglende forberedelse til skolen mere eller mindre usynlig for personalet. Han har sandsynligvis fremstået så socialt velfungerende, at de ikke har set, at han på andre områder er sakket bagud sammenlignet med hans jævnaldrende. Eksemplet med James understreger vigtigheden af at de professionelle er opmærksomme på, at hvert barn bringer kompetencer med sig, der er brugbare og som anerkendes som sådan i skolen. Dette er naturligvis en opmærksomhed, der er særlig vigtig for børnehavepersonalet, men den må bygges på et nært kendskab til, hvad der reelt er brugbare og anerkendte kompetencer i skolen. Social og følelsesmæssig tilpashed forbindelse med skolestarten, men at barnet kan orientere sig i de nye omgivelser og har tillid til sin egen formåen både fagligt og socialt. Dette kan sammenfattes i begrebet om social og følelsesmæssig tilpashed. I hvilken udstrækning og hvor hurtigt barnet oplever følelsesmæssig og social tilpashed afhænger bl.a. af de nye. At genfinde sig selv handler ikke om at blive set som eller være identisk med den barnet var (i børnehaven). Det handler om at betydningsfulde sider af det, barnet bringer med sig, også bliver opfattet som betydningsfuldt i det nye. At barnet kan og ved noget, der bliver positivt vurderet og at dette afspejles i en følelse af positivt selvværd. Fortællingen om James er et eksempel på et barn, der ikke umiddelbart genfinder sig selv i de nye omgivelser i skolen. Han bliver mødt af en virkelighed, som ikke tillader ham at præsentere sig på en måde, der skaber anerkendelse hverken i børnegruppen eller i de voksnes øjne, hvilket stiller ham i en uhyre sårbar position. 9

10 e betydning i fællesskabet vitalt for det videre skoleforløb. Undersøgelser viser at børn, der tidligt føler sig tilpas i skolen generelt oplever en højere grad af skolemæssig succes end børn, der er kede af det og har svært ved at orientere sig den første tid i skolen. Det gør sig også gældende på den måde, at oplevelser af ikke at føle sig tilpas og af at være udenfor fællesskabet typisk grundlægges tidligt i skoleforløbet. (Gutman & Feinstein, 2008) Af dette følger også, at interventioner i retning af at styrke og/eller ændre på et barns skoleoplevelse skal ske tilsvarende tidligt. Følelsen af tilpashed dog en usikker størrelse. Også børn, der beskrives som sikre og glade, kan i starten af skolegangen blive usikre og nervøse. I sådanne tilfælde er det vigtigt at der er voksne, der ser forandringen, og hurtigt griber ind og hjælper barnet. Når børnene selv skal fortælle om oplevelser, der gør dem kede af det i forbindelse med e sig dum eller fjollet handler bl.a. om ikke at kunne orientere sig, eller ikke at kende til de uskrevne regler for, hvordan man opfører sig i de nye rammer. I undersøgelser, hvor man spørger børn og voksne (forældre og professionelle), hvad de mener, der skal til for at være forberedt til skolen, går voksnes svar typisk på forhold, der har med færdigheder og kompetencer at gøre, mens børn svarer, at det handler om at kende reglerne. (Dunlop, 2003) Det understreger betydningen af at både de fysiske rammer og de forventede adfærds- former er kendt af barnet ved skolestarten, og at disse også synligt er indrettet med tanke på det, barnet kommer med og fra: ommunities are reflected in the environments in which they operate, emotional well- (Bulkeley & Fabian, 2006, p. 20) Bulkeley & Fabian gennemførte i 2005 en undersøgelse, der havde til formål at afdække faktorer, der påvirker børns oplevelse af tilpashed i forbindelse med skolestarten samt at udpege aktiviteter og strategier, der understøtter sammenhæng og følelsesmæssig tryghed i forbindelse med overgangen. De nåede frem til følgende understøttende faktorer: 1. Et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de professionelle. Her peges på betydningen af at den nærhed, der er i forældresamarbejdet i børnehaven, fortsættes ind over skolestarten. 2. At børnene lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø, hvilket øger oplevelsen af at høre til og undgå misforståelser (at føle sig dum) og eksklusion. 10

11 3. betydningsfuld tilknytning til det nye. 4. Væsentlige indholdsmæssige ligheder mellem det tidligere og det nye miljø, der danner bro mellem tidligere læring og den ny læring, og herved understøtter barnets positive oplevelse af egen formåen. 5. At føle sig tryg på områder, hvor der typisk er mindre voksenopsyn, dvs. på legeplads, i frikvarterer og legetimer, har ligeledes stor betydning for barnets generelle trivsel og glæde ved at starte i skole. Også Gutman & Feinstein (2008)har gennemført en lignende undersøgelse, der understreger at det først og fremmest er sociale faktorer, der har betydning for barnets oplevelse af tilpashed. Pædagogiske aktiviteter, der har til formål at lette overgangen for barnet, skal derfor rettes mod det sociale fællesskab og barnets forudsætninger for deltagelse i dette. Samtidig er det vigtigt at understrege, at barnets oplevelse af social og følelsesmæssig tilpashed er en funktion både af deltagelse i betydningsfulde sociale sammenhænge og af oplevelsen af at kunne opfylde intellektuelle krav og forventninger. Således er der al mulig grund til at være særlig opmærksom på barnets forudsætninger for en positiv integration i skolemiljøet allerede inden skolestarten. Dette peger i to retninger: Først og fremmest på et samarbejde på tværs af skolen, dvs. mellem børnehave skole og SFO, hvorigennem der kan etableres trygge læringsspor og udviklingsstier, som børn og voksne kan følge, samt (med tanke på James og andre som ham) en udvidet opmærksomhed på det enkelte barns forudsætninger for at møde skolen på en kompetent måde. Jeg plejer at sige det meget enkelt: Vores vigtigste opgave i samarbejdet om det skolestartende barn er at gøre barnet glad for at gå i skole. Lykkes det, vil meget lykkes for barnet også fremover. Litteratur Bateson, G. (1972) Steps to an Ecology of Mind. Chandler Publishing Company, New York Bronfenbrenner, Urie (1981): The Ecology of Human Development. Harvard University Press Broström, S. (2002): Børns lærerige leg. Psyke & Logos. Nr. 2,årgang 23, s Broström, S. (2000) Transition to School. Paper related to poster symposium at the 10th EECERA International Conference Broström, S. (2003): Problemer og barrierer i børns læring ved overgangen fra børnehave til skole. Nordisk Pedagogik. Nr. 3, 2003, vol

12 Brown, A.L. (1975): The Development of Memory: Knowing, Knowing about Knowing, and Knowing How to Know. In H.W.Reese (ed.) Advances in Child Development and Behaviour. Vol. 10, Academic Press, N.Y. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Forlaget Klim, Århus. Bruner, Jerome (2004): Life as Narrative. Social Research. Vol 71: Fall 2004, p Bråten, Ivar (red)(2006): Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund. Bulkeley, J. & Fabian, H. (2006): Well- Being And Belonging During Early Educational Transitions. International Journal of Transitions in Childhood, Vol.2. Butler, Ruth: Evaluating Competence and Maintaining Self- Worth Between Early and Middle Childhood: Blissful Ignorance or the Construction of Knowledge and Strategies in Context? i: Marsh, H.,W. et al (2008): Self- Processes, Learning, and Enabling Human Potential. Age Publishing Inc. & The Montana Council of Teachers of Mathematics. Cecchin, D. & Larsen, I Schoug (2002): Pædagogiske forbindelser. BUPL Corsaro, W. A. &Molinari, L. (2000). Preschool to elementary School: Representations and Action. Social Psychology Quarterly, 63, 1, Cowan, P. & Hetherington, M. (1991): Family Transitions. Lawrence Erlbaum Associates Dale, E.,L. : Læring og udvikling i leg og Undervisning, i: Bråten, I. (2006): Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund. Dunlop, A- W.:. University of Strathclyde, Glsagow, Scotland Dweck, C. S. (2000): Self- theories. Their Role in Motivation, Personality, and Development. Psychology Press, N.Y. Fabian, H. & Dunlop, W- A (2002): Transitions in the Early Years. Routledge, New York. Fabian, H. & Dunlop, W- A. (2006): Outcomes of good practice in transition processes for children entering primary school. Background paper prepared for the Education for All Global Monitoring Report 2007 Strong foundations: early childhood care and education. Featherstone, S. (2004): Smooth transitions. Nursery World. 12

13 We used to play investigating feelings about transition from Foundation Stage to Year 1. Early Years, 29: 2, Futtrup, Dorte (2003): Fortælling som brobygning. Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse nr. 2, p Griebel, W. & Niesel, R. (2009): A developmental psychology perspective in Germany. Early Years, 29:1, Holzman, Lois (2008): Creating Stages for Development: A Learning Community with Many Tasks and No Goal. Hans Henrik Knoop (2006): Hvad er en god skolestart. Folkeskolen i det globaliserede vidensamfund. Kienig, Anna (2002): The importance og social adjustment for future success, i: Fabian, H. & Dunlop, W- A: Transitions in the Early Years. Routledge, New York. Larsen, Inge Schoug (2001): Pædagogisk kontinuitet. Rapport; BUPL. Lave, J. & Wenger, E. (2003): Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag Leslie M. G. & Feinstein, L. (2008): - Being in Primary School: Pupil and School Effects. Centre for Research on the Wider Benefits of Learning. Marsh, H.,W. et al (2008): Self- Processes, Learning, and Enabling Human Potential. Age Publishing Inc. & The Montana Council of Teachers of Mathematics. Murray, E. & Harrison, L.J (2008): Response to The Pictorial Measure of School Stress. Charles Stuart University Rimm- Kafman (2004): School Transitions and School Readiness: At outcome of Early Childhood Development. Encyclopedia on Early Childhood Development. Sieling, Vicki June (2010): Børns fortællinger. Den Integrerende Baggrund i narrativ og anerkendende pædagogik. Hans Reitzel Stern, Daniel (2000): Barnets interpersonelle univers. København: Hans Reitzels forlag Torstenson- Ed, T. (1997).: Barns livsväger genom daghem og skola. Linköping Studies in Education and Psychology No 55, Linköping Vygotsky, L.S. (1978): Mind in Society. The Development of Higher Psychological Processes. Harvard University Press, Cambridge,

Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole

Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole Læring og udvikling i overgangen mellem børnehave og skole Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen At sikre barnet en tryg overgang mellem børnehave og skole, er et opgave, der har påkaldt sig en del opmærksomhed

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik Inklusion i overgange Temadag nr. 2 Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser

Læs mere

På tværs af skolestart

På tværs af skolestart På tværs af skolestart Af Inge Schoug Larsen I dette afsnit ser vi på tværprofessionelle samarbejde om barnets overgang fra dagtilbud til skole. I afsnittets første del indkredses den opgave, som det tværprofessionelle

Læs mere

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Når fortællinger forbinder. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Når fortællinger forbinder Cand. Psych. Inge Schoug Larsen 1 Der eksisterer et direkte forhold mellem kvaliteten af de voksnes samarbejde og barnets lyst og evne til at erobre det nye : Jo bedre samarbejde

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Forord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir..

Forord.3. Viden om overgange. 4. Fælles sprog. 7. Forældresamarbejde. 8. Overgangsobjekter. 9. Overleveringssamtale og samtalepapir.. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.3 Viden om overgange. 4 Fælles sprog. 7 Forældresamarbejde. 8 Overgangsobjekter. 9 Overleveringssamtale og samtalepapir..9 Årshjul og evaluering 10 Organisering.10 Bilag 1:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Barnet i overgangen. Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Barnet i overgangen Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Præsentation Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016

DEN GODE OVERGANG. Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen. Forældremøde 03. maj 2016 DEN GODE OVERGANG Inspireret af foredrag med psykolog Inge Schoug Larsen Forældremøde 03. maj 2016 FORMÅL - At skabe forståelse for vigtigheden af gode overgange - At skabe fælles overensstemmelse omkring

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed

Baggrund: Fællesskaber. Helhedssyn Trivsel Udvikling Læring. Inklusion. Indre/ydre styring. Sundhed Baggrund: Politikerne i Skanderborg kommune har valgt at sætte en undersøgelsesrække i gang omkring det pædagogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen. I den forbindelse, har kommunens SFO og klubledere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Williams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole

Williams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole Williams overgang fra børnehave til skole Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole Fælles proces børnehave og skole Filmen og den tværfaglige dialog Målet med processen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland

Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Videnskonference om børn og unges kompetencer, udvikling og læring i Grønland Hanne Værum Sørensen Lektor, PhD VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe, Aarhus Videncenter for Børn og Unges

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Meningsfulde overgange i børneperspek4v. Schoug Psykologi & Pædagogik

Meningsfulde overgange i børneperspek4v. Schoug Psykologi & Pædagogik Meningsfulde overgange i børneperspek4v 1 Præsenta4on Udvikling og læring i pædagogiske ins:tu:oner Organisa:onsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunika:on Forskning: Børns oplevelse af overgangen

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Professionel relationskompetence

Professionel relationskompetence Psykolog, forfatter og centerchef Anne Linder Tirsdag d. 7.juni 2016 Professionel relationskompetence Hvad Hvorfor Hvordan Elsborg, 1999 Mønsterbryderforskning Kvalitative relationer har mere end noget

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Overgange i børnehøjde

Overgange i børnehøjde Overgange i børnehøjde Overgangsmarkør fra børnehave til skole Monument som tog imod børnene på den første skoledag fremstillet af alle børn før skolestart. Børnene har hver især snittet en pind samt kreeret

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD Telefon:

Publikationer. Anja Hvidtfeldt Stanek Lektor Institut for Psykologi CH:LD   Telefon: Lektor Institut for Psykologi CH:LD E-mail: ahstanek@health.sdu.dk Telefon: 65504623 Publikationer Children's proximal societal conditions Stanek, A. H. 2018 Annual Review of Critical Psychology. The critical

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere