Nye muligheder med et CO2-regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye muligheder med et CO2-regnskab"

Transkript

1 Nye muligheder med et CO2-regnskab Nyhedsbrev nr. 56 Maj 2009 Reduktion i CO2 udslippet er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Der er bl.a. et af de centrale omdrejningspunkter for den klimaaftale der skal vedtages COP15 i december i København. Klima- og Energiministeriet og KL er gået sammen om at lave en CO2 beregner der kan understøtte det lokale arbejde med klimapolitikker og CO2-reduktion. Beregneren kan både bruges til at opgøre kommunens samlede CO2-udledning og til at planlægge nye indsatser til reduktion af CO2. Du kan læse om beregneren i Nyhedsbrevets 1. indlæg. I Region Hovedstaden har man besluttet, at etablere en række netværk på tværs at organisationen, med det formål at sikre implementeringen af den nyligt vedtagne Bæredygtighedsstrategi. Ideen er, at skabe gode rammer for udvekslingen af viden og erfaring indenfor 6 indsatsområder; Energi, Luft og Klima, Vand, Spildevand, Kemikalier og Affald. Bliv inspireret af hvordan Regi- on Hovedstaden har konkretiseret deres Bæredygtighedsstrategi i Nyhedsbrevets 2. indlæg. Grønne og miljøbevidste indkøb er et vigtigt element hvis man vil skabe en bæredygtig organisation. Lige nu sættes der fokus på grønne indkøb i både den offentlige og private sektor med en kampagne fra Panelet for Grønne Miljøbevidste Indkøb. Kampagnen afsluttes med en stor konference i København i september 2009 hvor offentlige og private indkøbere mødes og får en masse inspiration og konkrete redskaber til hvordan man kan få en grønnere indkøbsprofil. Her har man også mulighed for at vinde en pakke med professionel vejledning til hvordan netop din organisation kommer vider med de grønne indkøb. Læs mere i Nyhedsbrevets 3. indlæg. På Fyn har man rigtig gode erfaringer med at oprette Miljøstyregrupper helt fra starten når der skal igangsættes et nyt byggeri. Med en miljøstyregruppe kan man bl.a. gå tidligt i dialog med de forskellige leverandører om valg af produkter og miljøkonsekvenser. Et konkret eksempel fra Odense kommune har vist, at selvom byggeriet af 40 handicapboliger blev ca. 5% dyrere end strengt nødvendigt, så er ekstra udgiften hurtigt tjent ind på driften og CO2-regnskabet er betydeligt forbedret. Råd og vejledning i forbindelse med oprettelsen af Miljøstyregrupper finder de fynske kommuner hos MiljøForum Fyn, der videreformidler erfaringerne fra tidligere byggerier. Senest har Assens Kommune haft besøg af MiljøForum Fyn til stor inspiration for både politiker eg embedsmænd. Det kan du læse mere om i Nyhedsbrevets 4. og 5. indlæg. Hos Miljøministeriet er der gang i flere forskellige aktiviteter. Den nye strategi for bæredygtig udvikling Vækst med omtan-

2 ke er nu udkommet og du kan se publikationen på Ministeriets hjemmeside. Ministeren arbejder også forsat på at komme med en redegørelse vedr. planlægningen af den bæredygtige by. Denne forventes færdig til efteråret hvorefter der ventes en række initiativer til fremme af mere bæredygtige byer. Du kan læse mere i Nyhedsbrevets 6. indlæg. God fornøjelse! Stor interesse for den kommunale CO2-beregner CO2- beregneren understøtter kommunale klimapolitikker Klimaforandringer og behovet for at reducere drivhusgasudledningen kom for alvor på den politiske dagsorden i 2008 internationalt, nationalt og lokalt. Idéen bag CO2-beregneren, der er udviklet af Klima- og Energiministeriet og KL, er at stille et værktøj til rådighed for kommunerne og på den måde understøtte udviklingen af kommunale klimapolitikker. Af Anne Erica Larsen og Nina Holst, Klima- og Energiministeriet 42 kommuner har siden årsskiftet downloadet den kommunale CO2-beregner fra Miljøportalens hjemmeside. CO2-beregneren er et interaktivt værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge CO2-udledninger og planlægge klima- og energitiltag. CO2-beregneren giver kommunerne mulighed for at måle indsatsen fra år til år, til at sammenligne resultater og ikke mindst til at planlægge hvor og hvordan, indsatsen kan forbedres. Her tænkes både på kommunens eget energiforbrug og drivhusgasudledninger, men også bredere på kommunernes mulighed for at påvirke borgernes og erhvervslivets adfærd i hele kommunens område. Kortlægning og planlægning CO2-beregneren har to funktioner. Dels kan beregneren på baggrund af kommunens dataindtastning opgøre den samlede CO2- udledning for kommunernes geografiske

3 område. Der er tre detaljeringsniveauer for data, så det er både muligt at danne et hurtigt overblik og at lave en mere detaljeret beregning. Beregnerens anden funktion, virkemiddelkataloget, kan bruges til at planlægge nye indsatser. Virkemiddelkataloget indeholder inspiration og kan foretage konkrete beregninger for forskellige virkemidlers potentielle CO2-reduktion. Fx kan virkemiddelkataloget bruges til at beregne hvor meget CO2-udledningen kan reduceres ved udlægning af arealer til vindmøller, lavenergibyggeri eller skovrejsning. De første resultater Det er op til kommunerne, om og hvordan CO2-beregneren bruges i udformningen af kommunale klimapolitikker. På Danmarks Miljøportal, hvor CO2-beregneren kan downloades, har Århus og Københavns kommune valgt at offentliggøre deres beregninger som inspiration til andre kommuner. Der holdes desuden løbende informationsmøder om beregneren. Udover de mindst 42 kommuner, der indtil videre har downloadet beregneren, har flere universiteter, rådgivningsfirmaer og udenlandske myndigheder også vist interesse for beregneren. I alt er det blevet til over 850 downloads af beregneren på 3 måneder, hvilket er meget tilfredsstillende. CO2-beregneren opdateres løbende og det er også tanken, at beregneren skal udvikles. I den Fakta om CO2- beregneren CO2-beregneren er et program, der downloades fra Danmarks Miljøportal (www.miljoeportalen.dk) vha. kommunernes log-on til Miljøportalens tjenester. Øvrige brugere kan få adgang til beregneren via henvendelse til Miljøportalen. CO2-beregneren kan opgøre CO2- og andre drivhusgasudledninger inden for kommunens geografiske område. I CO2-beregneren indtastes data om kommunen, fx indbyggertal, varme- og elforbrug og arealanvendelse. CO2-beregneren har forskellige data-detaljeringsniveauer (tiers), så kommunerne kan vælge enten at danne et overblik over drivhusgasudledningen eller at foretage en detaljeret udregning af den samlede drivhusgas-udledning. CO2-beregneren er udviklet af COWI i tæt samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet og fem testkommuner: Brøndby Kommune, Frederikshavn Kommune, Københavns Kommune, Randers Kommune og Thisted Kommune. Endvidere har Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og Århus Kommune bidraget til arbejdet. forbindelse er input fra brugerne i kommunerne meget velkomne. Samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet og KL I processen med at udvikle CO2-beregneren blev det påpeget, at der muligvis kan være områder, hvor den nationale regulering sætter hindringer i vejen for effektive, kommunale klimapolitikker. Derfor fik regeringen med input fra kommunerne og KL udarbejdet det såkaldte Kommunebarriekatalog. Et katalog over de væsentligste interne og eksterne barrierer, der hindrer kommunernes arbejde med at reducere drivhusgasudledningen. Regeringen samarbejder på den baggrund med KL for at afklare, om der er behov og mulighed for initiativer, der kan lette konkrete barrierer for kommunernes klimaarbejde. Som en af de første opfølgninger på barrierekatalogets konklusioner og KL s udspil om strategisk energiplanlægning, er der nu taget initiativ til en dialog mellem KL og Klima- og energiministeriet om energiplanlægning i første omgang og senere hen affaldsplanlægning - en dialog der vil have fokus på hvordan tingene kan planlægges, så det er klogere for samfundet som helhed.

4 Nu skal der fokus på bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Af Anne Marie Jacobsen, Region Hovedstaden Med udgangspunkt i Regionsrådets Strategi for bæredygtig udvikling er der lagt op til at man vil gøre en stor indsats for at omstille regionens hospitaler og sygehuse til bæredygtig drift. Regionerne står overfor meget store udfordringer som de største offentlige virksomheder med ansvar for hospitalsdriften og som forbrugere af meget store mængder produkter og serviceydelser. Region Hovedstadens Bæredygtighedstrategi giver et godt afsæt til det konkrete bæredygtighedsarbejde på hospitalerne og institutioner. Med strategien vil Region Hovedstaden medvirke til en bæredygtig udvikling af regionen ved, udover egen drift, at fremstå som et godt eksempel for andre aktører i regionen. ens største opgave er, at drive hospitalerne med ca senge, patientbehandlinger og 2,1 mio. årlige ambulante besøg. Regionen har ligeledes en række underleverandører inden for blandt andet rengøring, vaskeri, kantinedrift og affaldshåndtering. Regionens handlemuligheder Regionens har store muligheder for at sikre bæredygtighed. Både i egne byggerier og drift men også ved påvirkning af omgivelserne i en bæredygtig retning f.eks. ved at stille krav til indkøb, leverancer, samarbejder etc. Regionen indkøber for flere milliarder kr. om året. Regionens muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling kan opdeles i 4 hovedområder: Drift af bygninger Nybyggeri, renovering og vedligeholdelse Indkøb og nyanskaffelser Transport Virksomheden Region Hovedstaden Region Hovedstaden består af 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Handicap og et apotek. Region- Fig. 1.: De væsentligste handlemuligheder på tværs af regionens indsatsområder

5 Handlingerne vil gå på tværs af de udvalgte indsatsområder som angivet i figur 1. Effektiviseringen af miljøarbejdet vil blandt andet foregå ved udpegning af nøglepersoner og opbygning af deres kompetencer samt etablering af netværk, som på tværs af organisationen kan udveksle viden og erfaringer. En hjemmeside vil blive overvejet etableret, men hvor koordinering til andre aktiviteter skal indtænkes, således at alle miljøaktører sikres let adgang til viden og oplysninger om bedste praksis og gode eksempler. Miljø og energiledelse et vigtigt værktøj En væsentlig del at processen med tilpasning af regionens virksomheder til bæredygtig drift er, at der indføres energi og miljøledelse på virksomhederne og der lægges vægt på inddragelse og opbakning fra ledelsen på alle hospitaler og institutioner. Der lægges dog op til, at det er frivilligt at deltage i arbejdet. Hensigten med energi og miljøledelse er, at gøre det muligt at leve op til strategiens målsætninger om at begrænse ressourcer og om at forebygge negativ miljøpåvirkning og være med til at styrke virksomhedens miljøprofil. Det forventes at resultere i besparelser på driftsomkostningerne og en dokumentation for, at alle dele af virksomheden bevæger sig i den ønskede retning. Miljø- og energiledelse åbner endvidere mulighed for benchmarking, således at den enkelte virksomhed kan spejle eget forbrug og opnåede resultater i de andre virksomheders. Handlingsplan Hele processen afsluttes med virksomhedernes forslag til en handlingsplan med konkret mål og aktiviteter. Den forventes forelagt Regionsrådet ultimo 2009 og handlinsplanen vil være en afspejling af de elementer, der indgår i strategien for bæredygtighed. Derefter er planen at alle virksomheder skal inddrages og være med til at opsætte mål og aktiviteter for hver deres virksomhed samt for regionen samlet. Det foregår via decentrale møder, workshops og etablering af temagrupper for hvert område.

6 Fokus på grønne indkøb og samfundsansvar Af Berit Mathiesen, KL At tænke grønt og miljøbevist når man køber ind, er oplagt når en organisation skal gøres mere bæredygtig. Der er en stigende bevidsthed om, at vi skal være miljøbevidste i vores indkøbspolitik, dvs. at vi skal have fokus på de miljømæssige konsekvenser ved produktionen af de varer vi vælger at købe, samt på de økonomiske besparelser og CO2-reducerende gevinster der kan ligge i eksempelvis at købe energibesparende produkter. I september 2009 har du og/eller dine kollegaer i indkøbsafdelingen mulighed for at deltage i konferencen Miljøbevidste valg en konference om grønne indkøb og samfundsansvar. Konferencen arrangeres af Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb der består af en række centrale organisationer fra henholdsvis den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Op til konferencen lanceres en kampagne Greenbiz09 der sætter fokus på offentlige og private aktørers mulighed for at sætte grønne og miljørigtige indkøb på dagordenen. En konkurrence i forbindelse med kampagnen giver dig mulighed for at komme på årets Green Team og få professionel vejledning til at komme videre med de grønne indkøb i netop din organisation. Konferencen Miljøbevidste valg Miljøbevidste valg henvender sig til både offentlige og private indkøbere og andre med interesse for hvordan man gør sin Miljøbevidste valg En konference om indkøb og samfundsansvar 1. september 2009, København indkøbspolitik lidt grønnere. Dagen er tilrettelagt med et spændende og tæt program med oplæg i plenum og mindre workshops, som du selv vælger. Miljøminister Troels Lund Poulsen dukker op på konferencen og fortæller om regeringens målsætninger på området. Derudover kan du blandt andet høre Merete Dissing, Kolding Kommune,

7 fortælle om økonomien som barrierer for grønne indkøb og Anker Oesten, Københavns Kommune give inspiration til hvordan man får politikerne til at bakke op. Andre oplægsholdere er Mette Morsing en af de førende forskere indenfor samfundsansvar, samt den verdenskendte tyske miljø-kemi professor Michael Braungart der en af ophavsmændene til bæredygtighedsprincipperne i Vugge til Vugge. Konferencen er en oplagt mulighed for at møde og udveksle erfaringer med indkøbere og andre aktører fra både private og offentlige institutioner. Konferencen finder sted i København d. 1 september og du kan allerede nu tilmelde dig via - klik på Konference. Deltag i konkurrencen på GreenBiz.dk Allerede nu kan du finde inspiration til hvordan du og din organisation kan gøre arbejdet med de grønne indkøb lidt lettere. Op til konferencen i september kører Panelet en kampagne der sætter fokus på de muligheder der er for at tænke grønt, når man køber ind. På kampagnens hjemmeside finder du bl.a. en værktøjskasse med en række konkrete råd til og eksempler på hvordan din organisation kommer i gang. Derudover har du mulighed for at deltage i konkurrencen hvor hovedpræmien er en plads på årets Green Team med landets 5 bedste indkøbere. Vinderne får besøg af afdelingschef Kristian Dammand Nielsen fra FORCE Technology, som giver din organisation professionel vejledning til at komme videre med grønne indkøb. Arrangørerne Arrangørerne bag kampagnen, konkurrencen og konferencen Miljøbevidste valg er Panelet for Grønne og Miljøbevidste Indkøb. Panelet er nedsat af Miljøministeriet for at fremme miljøbevidste indkøb af produkter og tjenesteydelser i den offentlige og private sektor. Panelet består af 14 organisationer, der foruden repræsentanter fra indkøbsorganisationer, har medlemmer, der sidder med indkøb i private virksomheder og i den offentlige sektor. Med i Panelet er bl.a. Miljøministeriet, KL, Partnerskab for Grønne Indkøb, IKA Foreningen af offentlige indkøbere, Danske Regioner, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Dansk Byggeri mfl.

8 Miljøforum Fyn sætter miljøet i fokus Af Per Roholt, Bureau4 Da Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning gik i gang med at planlægge byggeri af 40 nye boliger til unge handicappede i Seden Syd, nedsatte bygherren samtidig en miljøstyregruppe i samarbejde med MiljøForum Fyn-Byggeri. Gruppen fik af byggeudvalgsformanden til opgave at koordinere miljøindsatsen i hele planlægnings og udførelsesfasen, så byggeriet af den nye institution lever op til kommunens politik om miljørigtigt byggeri. Fra alle sider anerkendes initiativet i dag som en stor succes, og de involverede parter i processen er enige om, at miljøstyregruppen fik sat fokus på kommunens ønsker fra dag ét. byggestart blev der også holdt et særligt dialogmøde med flere materialeleverandører, hvor miljøkonsekvens og praktisk brug for en række udvalgte produkter blev drøftet. Det gav Ældre- og Handicapforvaltningen mulighed for at prioritere, hvor en ekstra miljøindsats skulle ligge og til hvilken pris. Lærerig proces Selv om Henrik Max Rasmussen som bygherre for Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning er vant til at arbejde intensivt med miljø i byggesager, betegner han hele processen med ord som positiv, konkret og lærerig. Vi fik god støtte i gruppen af Lars Holm fra MiljøForum Fyns sekretariat, og det betød, at miljøhensynet blev tænkt ind tidligt i processen, så vi nåede at indføje de rette krav i kontrakten med vores byggerådgivere, siger Henrik Max Rasmussen. Byggeriets miljøprogram lå klar fra starten og indgik i udbudsmaterialet. Derved fik alle de bydende firmaer kendskab til bygherrens ønsker til miljø- og energihensyn og til de øvrige ønsker til byggeriet. Miljøstyregruppen blev efter udbudsrunden suppleret med den valgte totalentreprenør og hans rådgivere. Møderne fik herefter karakter af kombinerede styre- og arbejdsgruppemøder, hvor fordele og omkostninger ved en række konkrete miljøløsninger blev drøftet. Inden

9 Det store fokus på miljøet smittede også af på både det kommunale byggeudvalg og kommunens politikere, så der undervejs blev givet grønt lys til at bruge lidt ekstra på miljøtiltag inden for de aftalte økonomiske rammer. Byggeriet bliver vel på anlægssiden ca. 5% dyrere end strengt nødvendigt, men vores analyser viser, at ekstraudgiften hurtigt er tjent ind igen på driften, siger Henrik Max Rasmussen, der bl.a. fremhæver, at byggeriet er et energiklasse 2- byggeri det vil sige en energiklasse bedre, end loven kræver. Dels er der isoleret mere end normalt, dels er et solvarmeanlæg på taget med til at reducere varmeforbruget. I forløbet afsatte kommunen også ekstra midler, så der nu bruges genbrugssten til alle mure og facader. Stenene er lidt dyrere at anvende, fordi de kræver lidt mere af murerne. Men valget indebærer en kæmpe reduktion i CO2-regnskabet og så er de flotte at se på! I byggeriet er der også anvendt et isoleringsprodukt HotPaper, der er lavet af genbrugspapir og betydeligt mindre miljøbelastende end de tilsvarende stenuldsprodukter, siger Henrik Max Rasmussen. Miljøstyregruppe gjorde en forskel Kommunens byggerådgiver fra Arkitektfirmaet TKT A/S har også været glad for miljøstyregruppen: Vi var gennem en meget givtig proces, hvor vi valgte miljømæssige tiltag til og fra og diskuterede fordele og ulemper ved at satse på drifts eller CO2-besparelser eller begge dele, siger byggerådgiver Franz Leitner. Fx var genbrugsmursten i begyndelsen fravalgt på grund af den oplyste merpris. Men her gik miljøstyregruppen aktivt ind og tog direkte kontakt til leverandøren, så vi fik et meget bedre beslutningsgrundlag, siger Franz Anvendte miljøtiltag: Leitner, der næsten ser det som en nødvendighed at etablere miljøstyregrupper for fremtidige byggerier for at bevare fokus på miljøet i hele processen. Fremtidens værktøj For Henrik Max Rasmussen, Odense Kommune, er der da heller ingen tvivl om, at miljøstyregrupper i byggeriet er kommet for at blive: I den konkrete sag føler jeg, at vi er kommet i dybden med miljøspørgsmålet. Først og fremmest har vi fået taget stilling. Vi kan jo ikke altid finde et alternativt produkt, men vi har været alle materialer igennem og vægtet miljøet, hvor det var muligt i stedet for bare at lade stå til og gøre, som man plejer. Derfor har vi fået et langt bedre og mere miljørigtigt byggeri. Genbrugsmursten i facademuren, der CO2-forurener 55 gange mindre end tilsvarende nye gule mursten. For hver af de mursten, der bruges, spares ca. 0,5 kg CO2. Papiruld som loftsisolering, der CO2-forurener fire gange mindre end konventionelle isoleringsmaterialer. Isoleringen kan komposteres, når bygningen engang nedrives. Linoleum på gulvene, der kun CO2-forurener halvt så meget som tilsvarende PVC-belægninger. Tungt byggeri, der medvirker til en energimæssig optimering på 5 10% i forhold til typisk let byggeri. Solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Delvist LED-belysning af de belysningstunge steder i bygningerne. Kemikaliestyring, så byggematerialerne vurderes for uønskede kemikalier inden de anvendes i byggeriet. Der anvendes fx PVC-fri kloakrør. Bygningen vil kunne klare de kommende stramninger af bygningsreglementet.

10 Assens Kommune: Vi blev klædt godt på til miljørigtigt byggeri Af Per Roholt, Bureau4 Assens Kommune har lige som de øvrige fynske kommuner vist stor interesse for at bygge grønt, og i slutningen af februar blev MiljøForum Fyn - Byggeri inviteret på besøg for at fortælle om miljørigtigt byggeri. På mødet, der er et stående tilbud til alle fynske kommuner, deltog Assens Kommunes udvalg for Miljø og Teknik samt en række ledende embedsmænd. Her fik de præsenteret eksempler på virkemidler og miljørigtige byggeprojekter, samt forslag til, hvordan man kan inddrage miljøhensyn ved at kræve miljøredegørelser i bygge- og anlægsarbejde efter den fynske model. Desuden fik kommunen konkrete idéer til at oprette miljøstyregrupper for udvalgte byggerier og etablere en erfa-gruppe for fynske byggesagsbehandlere. - For mig som politiker var det en glimrende mulighed for at få en både bredere og dybere viden om miljøhensyn i byggeriet. Desuden var det en fordel, at både politikere og embedsmænd deltog i mødet. For det betød, at vi umiddelbart kunne beslutte os for at få udarbejdet en model for, hvordan vi sikrer miljøhensyn i større om- og tilbygninger i kommunen i samarbejde med MiljøForum Fyn. Det er heller ikke utænkeligt, at vi bliver enige om at kræve miljøredegørelser i forbindelse med større kommunale byggerier. Hvis vi starter med de største byggesager, kan vi bruge de indhøstede erfaringer, når vi planlægger de mindre. Det vigtigste er, at vi nu får gjort op med gamle vaner og brudt barriererne ned, så vi kan få miljøhensynet med ind allerede i byggeriets planlægningsfase, siger Lars Kristian Pedersen. Arno Termansen, der er medlem af Miljøog Teknikudvalget for Socialdemokraterne, deler formandens begejstring. - Det var - med en lidt slidt kliché - et kanon godt møde. Efter mødet var hele udvalget enige om, at der var rigtig mange ting, som vi kan bruge. Inden længe skal vi fx i gang med byggeriet af en ny integreret børneinstitution i Tommerup St. Her vil det være oplagt at nedsætte en miljøstyregruppe, så vi kan få tænkt miljøhensynet ind fra starten. I det hele taget gik vi hjem fra mødet med en langt større viden, end da vi kom. Vi kan fremover bedre stille de rigtige spørgsmål, når vi får præsenteret et byggeprojekt, siger Arno Termansen,(A). Fælles fynsk miljøcharter MiljøForum Fyn har også benyttet intromøderne blandt de fynske kommuner til at præsentere de fynske miljøpolitikere og miljøembedsmænd for idéen om et miljøcharter. Miljøcharteret er tænkt som en fælles fynsk holdning til, hvordan kommunerne kan agere samlet og samarbejde om typiske kommunale byggerier og fx vedtage fælles minimumskrav til miljøhensyn i typiske kommunale bygningstyper eller oprette parallelle miljøstyregrupper for konkrete byggerier. Målet er blandt andet at støtte hinanden og i fællesskab få sat skub i det miljørigtige byggeri. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Assens Kommune, Lars Kristian Pedersen

11 (V), finder forslaget interessant: - Jeg kan godt se mulighederne i et fælles miljøcharter. Men det kræver, at vi i kommunerne bliver enige om, hvilken vej vi skal gå. Heldigvis er alle fynske kommuner nu med i MiljøForum Fyn. Det giver os en god platform for de videre drøftelserne af tanken om et fælles fynsk miljøcharter, siger Lars Kristian Pedersen. - Vi anbefaler, at kommunerne tager byggeri med i den grønne indkøbspolitik, sætter konkrete miljømål for de enkelte byggerier, afsætter de nødvendige midler og husker at vurdere på totaløkonomien frem for udelukkende at se på anlægsomkostningerne her og nu. Kommunerne kan desuden med fordel bruge vores Manual til miljøhensyn og miljøredegørelser byggeri, siger Lars Holm, der meget gerne ser, at kommunerne nu kaster sig ud i forsøg med miljørigtigt byggeri: Endnu et miljøskridt Hos det regionale miljønetværk for industri, byggeri, uddannelsesinstitutioner og kommuner på Fyn - MiljøForum Fyn - har møderne også været en øjenåbner for de fremtidige samarbejdsmuligheder: - Generelt må vi konstatere, at der er en kæmpe interesse hos kommunerne for at kunne arbejde konstruktivt med klima- og miljøhensyn, fx på byggeområdet, som har været i fokus på introduktionsmøderne. Det har derfor været en god mulighed for at præsentere vores anbefalinger til en kommunes overordnede politik for miljøhensyn i byggeri for både politikere og embedsmænd, siger projektleder Lars Holm, MiljøForum Fyn - Byggeri: - Ikke kun i de løbende byggerier, men også gerne iværksætter byggeprojekter med betydelige miljøhensyn, der har potentiale til at blive fyrtårnsprojekter på landsplan. Her mangler Fyn, at markere sig på lige fod med fx lavenergihusene i Køge Kommune, Comforthusene i Vejle og BOLIG+ i Aalborg, siger Lars Holm, MiljøForum Fyn - Byggeri.

12 NYT fra Miljøministeriet Af Peter Arnborg, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Lokal Agenda 21 (LA21) - om mere bredt at arbejde for en lokal bæredygtig udvikling har fortsat genklang, selv om klimaspørgsmål (reduktion af CO2-udslip mv.) i de seneste år har sat en overordnet dagsorden på alle niveauer og inden for mange sektorer. for bæredygtig udvikling - Vækst med omtanke offentliggjort. Strategien samler mål og indsatser inden for 9 områder, der ikke kun fokuserer på klima-, miljø-, naturpolitikker, men også omfatter teknologiudvikling, uddannelse/innovation, sundhed og mere generelle økonomiske og sociale forhold og menneskelige relationer. Strategien vil blive fulgt op af handlingsplaner, programmer og konkrete initiativer inden for en række sektorer. Også fx i partnerskaber med erhvervslivet om udvikling af ny teknologi (clean, green tech.) til gavn for udvikling og miljø, indenlandsk som internationalt/globalt. Planloven har en bestemmelse om, at kommuner og regioner i begyndelsen af hver kommunal valgperiode skal udarbejde LA21-strategier, der angiver lokale målsætninger, strategier og særlige indsatsområder. I styrelsen er vi nu ved at gennemgå alle de strategier, som er modtaget fra kommuner og regioner, så der kan foreligge en samlet oversigt og evaluering, som baggrund for miljøministerens orientering af Folketinget senere på året. Regerings-strategi om bæredygtig udvikling 27. marts 2009 blev Regeringens Strategi

13 Strategien er suppleret af en i 2008 udgivet indikator-rapport (Miljøstyrelsen www. mst.dk ) med en lang række indikatorer. - Se strategien på Miljøministeriets hjemmeside Planlægning for den bæredygtige by Miljøministeren tog i efteråret 2008 initiativ til at igangsætte et udviklingsarbejde med sigte på at kunne fremlægge en bypolitisk redegørelse om Den moderne bæredygtige by i Folketinget i Kodeordene er disse 4: Grønne, Blå, Tættere og Sundere Byer. Det forventes at redegørelsen kan foreligge til efteråret, hvorefter ministeren vil igangsætte initiativer, der skal bidrage til at fremme mere bæredygtige byer. Projektet er et samarbejde aftalt i marts mellem Friluftsrådet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Friluftsrådet står for den overordnede koordination og administration se mere på Nordisk lokal bæredygtighed At LA21 også har gennemslag internationalt var bl.a. Den 3. nordiske bæredygtighedskonference ( one small step ) i Odense i september 2008 udtryk for. Her mødtes over 300 deltagere fra hele Norden til engagerede diskussioner se omtale i nyhedsbrev nr. 55 eller bedre endnu resultater på COP-15, København, december er for Danmark klimaåret med en lang række konferencer og andre initiativer inden for mange institutioner og sektorer som optakt og indspil til FN s klimatopmøde (COP-15 = Conference Of Partners, nr. 15) i Bellacentret, København. Samtidig vil der blive arrangeret alternative konferencer, seminarer mv. for alverdens tilrejsende NGO-repræsentanter. Danske NGO ere vil stå som medarrangør af en række aktiviteter, bl.a. med møder i Øksnehallen og i DGI-byen, København. Bæredygtige skoler og undervisning Undervisningsprogrammet Grønt flag, Grøn skole skal medvirke til at 500 skoler inden for de næste 3 år skal være bæredygtige, og at flere børn og unge derfor skal lære nyt om ressourceforbrug, miljøbeskyttelse mv.

14 Har du noget at bidrage med? Hvis du har noget, du mener kunne være interessant for andre, der arbejder med Lokal Agenda 21, er du altid velkommen til at bidrage til Lokal Agenda 21 nyhedsbrevet. Har du været med til at søsætte et nyt initiativ, eller kender du til andre inspirerende aktiviteter, som du mener bør mangfoldiggøres? Der er deadline for indsendelse af bidrag til næste nyhedsbrev fredag den 26. juni Husk også at orientere os om spændende arrangementer. Redaktionsgruppens kontaktperson er Berit Mathiesen, Næste nummer af Nyhedsbrevet udsendes i august Tilmelding til nyhedsbrevet Har du fået nye kolleger, som også arbejder med Lokal Agenda 21, eller har I blot fået nye adresser, så kan I tilmelde jer nyhedsbrevet ved at sende en mail til Bente Torp Pedersen i KL på I mailen skal opgives følgende: kommune/organisation, afdeling, navn, telefonnummer og . Det koster ikke noget at abonnere på nyhedsbrevet. Udgivet af: Miljøministeriet, Danske Regioner og KL. Web-adresse: Redaktion: Kontaktperson: Berit Mathiesen, KL, tlf.: Peter Arnborg, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Byer, tlf.: Anette Prilow, Danske Regioner, tlf.: Lokal Agenda 21 er en regions eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 opstiller mål og strategier og udfører konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Læs mere om Lokal Agenda 21 på:

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

MiljøForum Fyn. Side 2. Miljøstyregruppe fik miljøet med fra starten. MiljøForum Fyn ny rolle i Key2Green. Side 4

MiljøForum Fyn. Side 2. Miljøstyregruppe fik miljøet med fra starten. MiljøForum Fyn ny rolle i Key2Green. Side 4 MiljøForum Fyn Side 2 Side 4 Side 6 Side 7 Miljøstyregruppe fik miljøet med fra starten MiljøForum Fyn ny rolle i Key2Green Nyt projekt om virksomhedernes klimaindsats Klima og miljø skal på skoleskemaet

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 15. oktober 2009 Rapport Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 5. november 2009 Rapport Allerød Århus Aalborg Odense 4810 4200 8732 3232 9630 6400 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som indkøber i det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: 13.30 14.30 Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Mødet

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

MiljøForum Fyn - Byggeri

MiljøForum Fyn - Byggeri MiljøForum Fyn - Byggeri et regionalt samarbejde om miljøhensyn i byggeriet Villa Fairfax, Tommerup, arkitekter ONV MiljøForum Fyn - Byggeri 1 Medlemmerne af MiljøForum Fyn - Byggeri Bygherrer: Odense

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 3. maj 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 3. maj 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 3 Medlemmer: Lars Gaardhøj Lise Rask Ellen Thrane Abbas Razvi

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Status på forandringer i Budget

Status på forandringer i Budget Status på forandringer i Budget 2014-2017. 1. Miljø- og Planudvalget Politikområde 4: Klima og energi 1.1. Vedvarende energi: Skanderborg Kommune er selvforsynende med vedvarende energi til strøm og opvarmning

Læs mere

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV

EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN DENMARK SØGER VISIONÆRE KOMMUNER EUROPAN 13 EUROPAN ER EN INTERNATIONAL ARKITEKTKONKURRENCE OM BYUDVIKLING I ET BÆREDYGTIGHEDSPERSPEKTIV EUROPAN 13 VIL BELYSE HVORDAN EUROPAS BYER KAN TILPASSES

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

Referat 04/12 2013 Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato 26.08. 2013 kl. 16.00-19.00

Referat 04/12 2013 Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato 26.08. 2013 kl. 16.00-19.00 Referat 04/12 2013 Bestyrelsesmøde SOSU C Gladsaxe, Buddinge Hovedgade 81, 2860 Søborg Dato 26.08. 2013 kl. 16.00-19.00 Deltagere: Kurt Pedersen Eva Borg Allan Nielsen Karen Schur Dorte Tind Lise Rask

Læs mere

Bliv en stærkere personalechef

Bliv en stærkere personalechef INVITATION TIL Bliv en stærkere personalechef Udviklingsforløb for personalechefer i staten Kære personalechef Du inviteres hermed til at deltage i Personalestyrelsens udviklingsforløb for personalechefer

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle gruppe for FN's tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat fra møde mellem UBU-netværket og den tværministerielle

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai danske energiløsninger i Kina Interessen i Kina for danske energi- og miljøløsninger er stor både i regeringen og i de kinesiske provinser og kommuner. Derfor dannede fire danske regioner Region Midtjylland,

Læs mere

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk

Effektiv Energi. Energisparerådet d. 24. sept. 2015. Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn. miljoforumfyn.dk Effektiv Energi Mogens Michael Møller Sekretariatsleder MiljøForum Fyn miljoforumfyn.dk Energisparerådet d. 24. sept. 2015 Effektiv Energi Effektiv Energi - formål Energibesparelser hos SMV-ere som ikke

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Tilmelding til skoleåret 2010/2011

Tilmelding til skoleåret 2010/2011 Nyhedsbrev, august 2010 Velkommen tilbage til 2010/2011 Læs om: Tilmelding til skoleåret Grønt Flag går online Tønder kommune - Alle folkeskoler er Grønt Flag skoler Grønt Flag kurser på Økolariet og Science

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere