Nye muligheder med et CO2-regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye muligheder med et CO2-regnskab"

Transkript

1 Nye muligheder med et CO2-regnskab Nyhedsbrev nr. 56 Maj 2009 Reduktion i CO2 udslippet er for alvor kommet på den politiske dagsorden. Der er bl.a. et af de centrale omdrejningspunkter for den klimaaftale der skal vedtages COP15 i december i København. Klima- og Energiministeriet og KL er gået sammen om at lave en CO2 beregner der kan understøtte det lokale arbejde med klimapolitikker og CO2-reduktion. Beregneren kan både bruges til at opgøre kommunens samlede CO2-udledning og til at planlægge nye indsatser til reduktion af CO2. Du kan læse om beregneren i Nyhedsbrevets 1. indlæg. I Region Hovedstaden har man besluttet, at etablere en række netværk på tværs at organisationen, med det formål at sikre implementeringen af den nyligt vedtagne Bæredygtighedsstrategi. Ideen er, at skabe gode rammer for udvekslingen af viden og erfaring indenfor 6 indsatsområder; Energi, Luft og Klima, Vand, Spildevand, Kemikalier og Affald. Bliv inspireret af hvordan Regi- on Hovedstaden har konkretiseret deres Bæredygtighedsstrategi i Nyhedsbrevets 2. indlæg. Grønne og miljøbevidste indkøb er et vigtigt element hvis man vil skabe en bæredygtig organisation. Lige nu sættes der fokus på grønne indkøb i både den offentlige og private sektor med en kampagne fra Panelet for Grønne Miljøbevidste Indkøb. Kampagnen afsluttes med en stor konference i København i september 2009 hvor offentlige og private indkøbere mødes og får en masse inspiration og konkrete redskaber til hvordan man kan få en grønnere indkøbsprofil. Her har man også mulighed for at vinde en pakke med professionel vejledning til hvordan netop din organisation kommer vider med de grønne indkøb. Læs mere i Nyhedsbrevets 3. indlæg. På Fyn har man rigtig gode erfaringer med at oprette Miljøstyregrupper helt fra starten når der skal igangsættes et nyt byggeri. Med en miljøstyregruppe kan man bl.a. gå tidligt i dialog med de forskellige leverandører om valg af produkter og miljøkonsekvenser. Et konkret eksempel fra Odense kommune har vist, at selvom byggeriet af 40 handicapboliger blev ca. 5% dyrere end strengt nødvendigt, så er ekstra udgiften hurtigt tjent ind på driften og CO2-regnskabet er betydeligt forbedret. Råd og vejledning i forbindelse med oprettelsen af Miljøstyregrupper finder de fynske kommuner hos MiljøForum Fyn, der videreformidler erfaringerne fra tidligere byggerier. Senest har Assens Kommune haft besøg af MiljøForum Fyn til stor inspiration for både politiker eg embedsmænd. Det kan du læse mere om i Nyhedsbrevets 4. og 5. indlæg. Hos Miljøministeriet er der gang i flere forskellige aktiviteter. Den nye strategi for bæredygtig udvikling Vækst med omtan-

2 ke er nu udkommet og du kan se publikationen på Ministeriets hjemmeside. Ministeren arbejder også forsat på at komme med en redegørelse vedr. planlægningen af den bæredygtige by. Denne forventes færdig til efteråret hvorefter der ventes en række initiativer til fremme af mere bæredygtige byer. Du kan læse mere i Nyhedsbrevets 6. indlæg. God fornøjelse! Stor interesse for den kommunale CO2-beregner CO2- beregneren understøtter kommunale klimapolitikker Klimaforandringer og behovet for at reducere drivhusgasudledningen kom for alvor på den politiske dagsorden i 2008 internationalt, nationalt og lokalt. Idéen bag CO2-beregneren, der er udviklet af Klima- og Energiministeriet og KL, er at stille et værktøj til rådighed for kommunerne og på den måde understøtte udviklingen af kommunale klimapolitikker. Af Anne Erica Larsen og Nina Holst, Klima- og Energiministeriet 42 kommuner har siden årsskiftet downloadet den kommunale CO2-beregner fra Miljøportalens hjemmeside. CO2-beregneren er et interaktivt værktøj, som kommunerne kan bruge til at kortlægge CO2-udledninger og planlægge klima- og energitiltag. CO2-beregneren giver kommunerne mulighed for at måle indsatsen fra år til år, til at sammenligne resultater og ikke mindst til at planlægge hvor og hvordan, indsatsen kan forbedres. Her tænkes både på kommunens eget energiforbrug og drivhusgasudledninger, men også bredere på kommunernes mulighed for at påvirke borgernes og erhvervslivets adfærd i hele kommunens område. Kortlægning og planlægning CO2-beregneren har to funktioner. Dels kan beregneren på baggrund af kommunens dataindtastning opgøre den samlede CO2- udledning for kommunernes geografiske

3 område. Der er tre detaljeringsniveauer for data, så det er både muligt at danne et hurtigt overblik og at lave en mere detaljeret beregning. Beregnerens anden funktion, virkemiddelkataloget, kan bruges til at planlægge nye indsatser. Virkemiddelkataloget indeholder inspiration og kan foretage konkrete beregninger for forskellige virkemidlers potentielle CO2-reduktion. Fx kan virkemiddelkataloget bruges til at beregne hvor meget CO2-udledningen kan reduceres ved udlægning af arealer til vindmøller, lavenergibyggeri eller skovrejsning. De første resultater Det er op til kommunerne, om og hvordan CO2-beregneren bruges i udformningen af kommunale klimapolitikker. På Danmarks Miljøportal, hvor CO2-beregneren kan downloades, har Århus og Københavns kommune valgt at offentliggøre deres beregninger som inspiration til andre kommuner. Der holdes desuden løbende informationsmøder om beregneren. Udover de mindst 42 kommuner, der indtil videre har downloadet beregneren, har flere universiteter, rådgivningsfirmaer og udenlandske myndigheder også vist interesse for beregneren. I alt er det blevet til over 850 downloads af beregneren på 3 måneder, hvilket er meget tilfredsstillende. CO2-beregneren opdateres løbende og det er også tanken, at beregneren skal udvikles. I den Fakta om CO2- beregneren CO2-beregneren er et program, der downloades fra Danmarks Miljøportal (www.miljoeportalen.dk) vha. kommunernes log-on til Miljøportalens tjenester. Øvrige brugere kan få adgang til beregneren via henvendelse til Miljøportalen. CO2-beregneren kan opgøre CO2- og andre drivhusgasudledninger inden for kommunens geografiske område. I CO2-beregneren indtastes data om kommunen, fx indbyggertal, varme- og elforbrug og arealanvendelse. CO2-beregneren har forskellige data-detaljeringsniveauer (tiers), så kommunerne kan vælge enten at danne et overblik over drivhusgasudledningen eller at foretage en detaljeret udregning af den samlede drivhusgas-udledning. CO2-beregneren er udviklet af COWI i tæt samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser ved Århus Universitet og fem testkommuner: Brøndby Kommune, Frederikshavn Kommune, Københavns Kommune, Randers Kommune og Thisted Kommune. Endvidere har Sønderborg Kommune, Albertslund Kommune og Århus Kommune bidraget til arbejdet. forbindelse er input fra brugerne i kommunerne meget velkomne. Samarbejde mellem Klima- og Energiministeriet og KL I processen med at udvikle CO2-beregneren blev det påpeget, at der muligvis kan være områder, hvor den nationale regulering sætter hindringer i vejen for effektive, kommunale klimapolitikker. Derfor fik regeringen med input fra kommunerne og KL udarbejdet det såkaldte Kommunebarriekatalog. Et katalog over de væsentligste interne og eksterne barrierer, der hindrer kommunernes arbejde med at reducere drivhusgasudledningen. Regeringen samarbejder på den baggrund med KL for at afklare, om der er behov og mulighed for initiativer, der kan lette konkrete barrierer for kommunernes klimaarbejde. Som en af de første opfølgninger på barrierekatalogets konklusioner og KL s udspil om strategisk energiplanlægning, er der nu taget initiativ til en dialog mellem KL og Klima- og energiministeriet om energiplanlægning i første omgang og senere hen affaldsplanlægning - en dialog der vil have fokus på hvordan tingene kan planlægges, så det er klogere for samfundet som helhed.

4 Nu skal der fokus på bæredygtig udvikling i Region Hovedstaden Af Anne Marie Jacobsen, Region Hovedstaden Med udgangspunkt i Regionsrådets Strategi for bæredygtig udvikling er der lagt op til at man vil gøre en stor indsats for at omstille regionens hospitaler og sygehuse til bæredygtig drift. Regionerne står overfor meget store udfordringer som de største offentlige virksomheder med ansvar for hospitalsdriften og som forbrugere af meget store mængder produkter og serviceydelser. Region Hovedstadens Bæredygtighedstrategi giver et godt afsæt til det konkrete bæredygtighedsarbejde på hospitalerne og institutioner. Med strategien vil Region Hovedstaden medvirke til en bæredygtig udvikling af regionen ved, udover egen drift, at fremstå som et godt eksempel for andre aktører i regionen. ens største opgave er, at drive hospitalerne med ca senge, patientbehandlinger og 2,1 mio. årlige ambulante besøg. Regionen har ligeledes en række underleverandører inden for blandt andet rengøring, vaskeri, kantinedrift og affaldshåndtering. Regionens handlemuligheder Regionens har store muligheder for at sikre bæredygtighed. Både i egne byggerier og drift men også ved påvirkning af omgivelserne i en bæredygtig retning f.eks. ved at stille krav til indkøb, leverancer, samarbejder etc. Regionen indkøber for flere milliarder kr. om året. Regionens muligheder for at fremme en bæredygtig udvikling kan opdeles i 4 hovedområder: Drift af bygninger Nybyggeri, renovering og vedligeholdelse Indkøb og nyanskaffelser Transport Virksomheden Region Hovedstaden Region Hovedstaden består af 12 hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Handicap og et apotek. Region- Fig. 1.: De væsentligste handlemuligheder på tværs af regionens indsatsområder

5 Handlingerne vil gå på tværs af de udvalgte indsatsområder som angivet i figur 1. Effektiviseringen af miljøarbejdet vil blandt andet foregå ved udpegning af nøglepersoner og opbygning af deres kompetencer samt etablering af netværk, som på tværs af organisationen kan udveksle viden og erfaringer. En hjemmeside vil blive overvejet etableret, men hvor koordinering til andre aktiviteter skal indtænkes, således at alle miljøaktører sikres let adgang til viden og oplysninger om bedste praksis og gode eksempler. Miljø og energiledelse et vigtigt værktøj En væsentlig del at processen med tilpasning af regionens virksomheder til bæredygtig drift er, at der indføres energi og miljøledelse på virksomhederne og der lægges vægt på inddragelse og opbakning fra ledelsen på alle hospitaler og institutioner. Der lægges dog op til, at det er frivilligt at deltage i arbejdet. Hensigten med energi og miljøledelse er, at gøre det muligt at leve op til strategiens målsætninger om at begrænse ressourcer og om at forebygge negativ miljøpåvirkning og være med til at styrke virksomhedens miljøprofil. Det forventes at resultere i besparelser på driftsomkostningerne og en dokumentation for, at alle dele af virksomheden bevæger sig i den ønskede retning. Miljø- og energiledelse åbner endvidere mulighed for benchmarking, således at den enkelte virksomhed kan spejle eget forbrug og opnåede resultater i de andre virksomheders. Handlingsplan Hele processen afsluttes med virksomhedernes forslag til en handlingsplan med konkret mål og aktiviteter. Den forventes forelagt Regionsrådet ultimo 2009 og handlinsplanen vil være en afspejling af de elementer, der indgår i strategien for bæredygtighed. Derefter er planen at alle virksomheder skal inddrages og være med til at opsætte mål og aktiviteter for hver deres virksomhed samt for regionen samlet. Det foregår via decentrale møder, workshops og etablering af temagrupper for hvert område.

6 Fokus på grønne indkøb og samfundsansvar Af Berit Mathiesen, KL At tænke grønt og miljøbevist når man køber ind, er oplagt når en organisation skal gøres mere bæredygtig. Der er en stigende bevidsthed om, at vi skal være miljøbevidste i vores indkøbspolitik, dvs. at vi skal have fokus på de miljømæssige konsekvenser ved produktionen af de varer vi vælger at købe, samt på de økonomiske besparelser og CO2-reducerende gevinster der kan ligge i eksempelvis at købe energibesparende produkter. I september 2009 har du og/eller dine kollegaer i indkøbsafdelingen mulighed for at deltage i konferencen Miljøbevidste valg en konference om grønne indkøb og samfundsansvar. Konferencen arrangeres af Panelet for professionelle miljøbevidste indkøb der består af en række centrale organisationer fra henholdsvis den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Op til konferencen lanceres en kampagne Greenbiz09 der sætter fokus på offentlige og private aktørers mulighed for at sætte grønne og miljørigtige indkøb på dagordenen. En konkurrence i forbindelse med kampagnen giver dig mulighed for at komme på årets Green Team og få professionel vejledning til at komme videre med de grønne indkøb i netop din organisation. Konferencen Miljøbevidste valg Miljøbevidste valg henvender sig til både offentlige og private indkøbere og andre med interesse for hvordan man gør sin Miljøbevidste valg En konference om indkøb og samfundsansvar 1. september 2009, København indkøbspolitik lidt grønnere. Dagen er tilrettelagt med et spændende og tæt program med oplæg i plenum og mindre workshops, som du selv vælger. Miljøminister Troels Lund Poulsen dukker op på konferencen og fortæller om regeringens målsætninger på området. Derudover kan du blandt andet høre Merete Dissing, Kolding Kommune,

7 fortælle om økonomien som barrierer for grønne indkøb og Anker Oesten, Københavns Kommune give inspiration til hvordan man får politikerne til at bakke op. Andre oplægsholdere er Mette Morsing en af de førende forskere indenfor samfundsansvar, samt den verdenskendte tyske miljø-kemi professor Michael Braungart der en af ophavsmændene til bæredygtighedsprincipperne i Vugge til Vugge. Konferencen er en oplagt mulighed for at møde og udveksle erfaringer med indkøbere og andre aktører fra både private og offentlige institutioner. Konferencen finder sted i København d. 1 september og du kan allerede nu tilmelde dig via - klik på Konference. Deltag i konkurrencen på GreenBiz.dk Allerede nu kan du finde inspiration til hvordan du og din organisation kan gøre arbejdet med de grønne indkøb lidt lettere. Op til konferencen i september kører Panelet en kampagne der sætter fokus på de muligheder der er for at tænke grønt, når man køber ind. På kampagnens hjemmeside finder du bl.a. en værktøjskasse med en række konkrete råd til og eksempler på hvordan din organisation kommer i gang. Derudover har du mulighed for at deltage i konkurrencen hvor hovedpræmien er en plads på årets Green Team med landets 5 bedste indkøbere. Vinderne får besøg af afdelingschef Kristian Dammand Nielsen fra FORCE Technology, som giver din organisation professionel vejledning til at komme videre med grønne indkøb. Arrangørerne Arrangørerne bag kampagnen, konkurrencen og konferencen Miljøbevidste valg er Panelet for Grønne og Miljøbevidste Indkøb. Panelet er nedsat af Miljøministeriet for at fremme miljøbevidste indkøb af produkter og tjenesteydelser i den offentlige og private sektor. Panelet består af 14 organisationer, der foruden repræsentanter fra indkøbsorganisationer, har medlemmer, der sidder med indkøb i private virksomheder og i den offentlige sektor. Med i Panelet er bl.a. Miljøministeriet, KL, Partnerskab for Grønne Indkøb, IKA Foreningen af offentlige indkøbere, Danske Regioner, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, Dansk Byggeri mfl.

8 Miljøforum Fyn sætter miljøet i fokus Af Per Roholt, Bureau4 Da Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning gik i gang med at planlægge byggeri af 40 nye boliger til unge handicappede i Seden Syd, nedsatte bygherren samtidig en miljøstyregruppe i samarbejde med MiljøForum Fyn-Byggeri. Gruppen fik af byggeudvalgsformanden til opgave at koordinere miljøindsatsen i hele planlægnings og udførelsesfasen, så byggeriet af den nye institution lever op til kommunens politik om miljørigtigt byggeri. Fra alle sider anerkendes initiativet i dag som en stor succes, og de involverede parter i processen er enige om, at miljøstyregruppen fik sat fokus på kommunens ønsker fra dag ét. byggestart blev der også holdt et særligt dialogmøde med flere materialeleverandører, hvor miljøkonsekvens og praktisk brug for en række udvalgte produkter blev drøftet. Det gav Ældre- og Handicapforvaltningen mulighed for at prioritere, hvor en ekstra miljøindsats skulle ligge og til hvilken pris. Lærerig proces Selv om Henrik Max Rasmussen som bygherre for Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning er vant til at arbejde intensivt med miljø i byggesager, betegner han hele processen med ord som positiv, konkret og lærerig. Vi fik god støtte i gruppen af Lars Holm fra MiljøForum Fyns sekretariat, og det betød, at miljøhensynet blev tænkt ind tidligt i processen, så vi nåede at indføje de rette krav i kontrakten med vores byggerådgivere, siger Henrik Max Rasmussen. Byggeriets miljøprogram lå klar fra starten og indgik i udbudsmaterialet. Derved fik alle de bydende firmaer kendskab til bygherrens ønsker til miljø- og energihensyn og til de øvrige ønsker til byggeriet. Miljøstyregruppen blev efter udbudsrunden suppleret med den valgte totalentreprenør og hans rådgivere. Møderne fik herefter karakter af kombinerede styre- og arbejdsgruppemøder, hvor fordele og omkostninger ved en række konkrete miljøløsninger blev drøftet. Inden

9 Det store fokus på miljøet smittede også af på både det kommunale byggeudvalg og kommunens politikere, så der undervejs blev givet grønt lys til at bruge lidt ekstra på miljøtiltag inden for de aftalte økonomiske rammer. Byggeriet bliver vel på anlægssiden ca. 5% dyrere end strengt nødvendigt, men vores analyser viser, at ekstraudgiften hurtigt er tjent ind igen på driften, siger Henrik Max Rasmussen, der bl.a. fremhæver, at byggeriet er et energiklasse 2- byggeri det vil sige en energiklasse bedre, end loven kræver. Dels er der isoleret mere end normalt, dels er et solvarmeanlæg på taget med til at reducere varmeforbruget. I forløbet afsatte kommunen også ekstra midler, så der nu bruges genbrugssten til alle mure og facader. Stenene er lidt dyrere at anvende, fordi de kræver lidt mere af murerne. Men valget indebærer en kæmpe reduktion i CO2-regnskabet og så er de flotte at se på! I byggeriet er der også anvendt et isoleringsprodukt HotPaper, der er lavet af genbrugspapir og betydeligt mindre miljøbelastende end de tilsvarende stenuldsprodukter, siger Henrik Max Rasmussen. Miljøstyregruppe gjorde en forskel Kommunens byggerådgiver fra Arkitektfirmaet TKT A/S har også været glad for miljøstyregruppen: Vi var gennem en meget givtig proces, hvor vi valgte miljømæssige tiltag til og fra og diskuterede fordele og ulemper ved at satse på drifts eller CO2-besparelser eller begge dele, siger byggerådgiver Franz Leitner. Fx var genbrugsmursten i begyndelsen fravalgt på grund af den oplyste merpris. Men her gik miljøstyregruppen aktivt ind og tog direkte kontakt til leverandøren, så vi fik et meget bedre beslutningsgrundlag, siger Franz Anvendte miljøtiltag: Leitner, der næsten ser det som en nødvendighed at etablere miljøstyregrupper for fremtidige byggerier for at bevare fokus på miljøet i hele processen. Fremtidens værktøj For Henrik Max Rasmussen, Odense Kommune, er der da heller ingen tvivl om, at miljøstyregrupper i byggeriet er kommet for at blive: I den konkrete sag føler jeg, at vi er kommet i dybden med miljøspørgsmålet. Først og fremmest har vi fået taget stilling. Vi kan jo ikke altid finde et alternativt produkt, men vi har været alle materialer igennem og vægtet miljøet, hvor det var muligt i stedet for bare at lade stå til og gøre, som man plejer. Derfor har vi fået et langt bedre og mere miljørigtigt byggeri. Genbrugsmursten i facademuren, der CO2-forurener 55 gange mindre end tilsvarende nye gule mursten. For hver af de mursten, der bruges, spares ca. 0,5 kg CO2. Papiruld som loftsisolering, der CO2-forurener fire gange mindre end konventionelle isoleringsmaterialer. Isoleringen kan komposteres, når bygningen engang nedrives. Linoleum på gulvene, der kun CO2-forurener halvt så meget som tilsvarende PVC-belægninger. Tungt byggeri, der medvirker til en energimæssig optimering på 5 10% i forhold til typisk let byggeri. Solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Delvist LED-belysning af de belysningstunge steder i bygningerne. Kemikaliestyring, så byggematerialerne vurderes for uønskede kemikalier inden de anvendes i byggeriet. Der anvendes fx PVC-fri kloakrør. Bygningen vil kunne klare de kommende stramninger af bygningsreglementet.

10 Assens Kommune: Vi blev klædt godt på til miljørigtigt byggeri Af Per Roholt, Bureau4 Assens Kommune har lige som de øvrige fynske kommuner vist stor interesse for at bygge grønt, og i slutningen af februar blev MiljøForum Fyn - Byggeri inviteret på besøg for at fortælle om miljørigtigt byggeri. På mødet, der er et stående tilbud til alle fynske kommuner, deltog Assens Kommunes udvalg for Miljø og Teknik samt en række ledende embedsmænd. Her fik de præsenteret eksempler på virkemidler og miljørigtige byggeprojekter, samt forslag til, hvordan man kan inddrage miljøhensyn ved at kræve miljøredegørelser i bygge- og anlægsarbejde efter den fynske model. Desuden fik kommunen konkrete idéer til at oprette miljøstyregrupper for udvalgte byggerier og etablere en erfa-gruppe for fynske byggesagsbehandlere. - For mig som politiker var det en glimrende mulighed for at få en både bredere og dybere viden om miljøhensyn i byggeriet. Desuden var det en fordel, at både politikere og embedsmænd deltog i mødet. For det betød, at vi umiddelbart kunne beslutte os for at få udarbejdet en model for, hvordan vi sikrer miljøhensyn i større om- og tilbygninger i kommunen i samarbejde med MiljøForum Fyn. Det er heller ikke utænkeligt, at vi bliver enige om at kræve miljøredegørelser i forbindelse med større kommunale byggerier. Hvis vi starter med de største byggesager, kan vi bruge de indhøstede erfaringer, når vi planlægger de mindre. Det vigtigste er, at vi nu får gjort op med gamle vaner og brudt barriererne ned, så vi kan få miljøhensynet med ind allerede i byggeriets planlægningsfase, siger Lars Kristian Pedersen. Arno Termansen, der er medlem af Miljøog Teknikudvalget for Socialdemokraterne, deler formandens begejstring. - Det var - med en lidt slidt kliché - et kanon godt møde. Efter mødet var hele udvalget enige om, at der var rigtig mange ting, som vi kan bruge. Inden længe skal vi fx i gang med byggeriet af en ny integreret børneinstitution i Tommerup St. Her vil det være oplagt at nedsætte en miljøstyregruppe, så vi kan få tænkt miljøhensynet ind fra starten. I det hele taget gik vi hjem fra mødet med en langt større viden, end da vi kom. Vi kan fremover bedre stille de rigtige spørgsmål, når vi får præsenteret et byggeprojekt, siger Arno Termansen,(A). Fælles fynsk miljøcharter MiljøForum Fyn har også benyttet intromøderne blandt de fynske kommuner til at præsentere de fynske miljøpolitikere og miljøembedsmænd for idéen om et miljøcharter. Miljøcharteret er tænkt som en fælles fynsk holdning til, hvordan kommunerne kan agere samlet og samarbejde om typiske kommunale byggerier og fx vedtage fælles minimumskrav til miljøhensyn i typiske kommunale bygningstyper eller oprette parallelle miljøstyregrupper for konkrete byggerier. Målet er blandt andet at støtte hinanden og i fællesskab få sat skub i det miljørigtige byggeri. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Assens Kommune, Lars Kristian Pedersen

11 (V), finder forslaget interessant: - Jeg kan godt se mulighederne i et fælles miljøcharter. Men det kræver, at vi i kommunerne bliver enige om, hvilken vej vi skal gå. Heldigvis er alle fynske kommuner nu med i MiljøForum Fyn. Det giver os en god platform for de videre drøftelserne af tanken om et fælles fynsk miljøcharter, siger Lars Kristian Pedersen. - Vi anbefaler, at kommunerne tager byggeri med i den grønne indkøbspolitik, sætter konkrete miljømål for de enkelte byggerier, afsætter de nødvendige midler og husker at vurdere på totaløkonomien frem for udelukkende at se på anlægsomkostningerne her og nu. Kommunerne kan desuden med fordel bruge vores Manual til miljøhensyn og miljøredegørelser byggeri, siger Lars Holm, der meget gerne ser, at kommunerne nu kaster sig ud i forsøg med miljørigtigt byggeri: Endnu et miljøskridt Hos det regionale miljønetværk for industri, byggeri, uddannelsesinstitutioner og kommuner på Fyn - MiljøForum Fyn - har møderne også været en øjenåbner for de fremtidige samarbejdsmuligheder: - Generelt må vi konstatere, at der er en kæmpe interesse hos kommunerne for at kunne arbejde konstruktivt med klima- og miljøhensyn, fx på byggeområdet, som har været i fokus på introduktionsmøderne. Det har derfor været en god mulighed for at præsentere vores anbefalinger til en kommunes overordnede politik for miljøhensyn i byggeri for både politikere og embedsmænd, siger projektleder Lars Holm, MiljøForum Fyn - Byggeri: - Ikke kun i de løbende byggerier, men også gerne iværksætter byggeprojekter med betydelige miljøhensyn, der har potentiale til at blive fyrtårnsprojekter på landsplan. Her mangler Fyn, at markere sig på lige fod med fx lavenergihusene i Køge Kommune, Comforthusene i Vejle og BOLIG+ i Aalborg, siger Lars Holm, MiljøForum Fyn - Byggeri.

12 NYT fra Miljøministeriet Af Peter Arnborg, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Lokal Agenda 21 (LA21) - om mere bredt at arbejde for en lokal bæredygtig udvikling har fortsat genklang, selv om klimaspørgsmål (reduktion af CO2-udslip mv.) i de seneste år har sat en overordnet dagsorden på alle niveauer og inden for mange sektorer. for bæredygtig udvikling - Vækst med omtanke offentliggjort. Strategien samler mål og indsatser inden for 9 områder, der ikke kun fokuserer på klima-, miljø-, naturpolitikker, men også omfatter teknologiudvikling, uddannelse/innovation, sundhed og mere generelle økonomiske og sociale forhold og menneskelige relationer. Strategien vil blive fulgt op af handlingsplaner, programmer og konkrete initiativer inden for en række sektorer. Også fx i partnerskaber med erhvervslivet om udvikling af ny teknologi (clean, green tech.) til gavn for udvikling og miljø, indenlandsk som internationalt/globalt. Planloven har en bestemmelse om, at kommuner og regioner i begyndelsen af hver kommunal valgperiode skal udarbejde LA21-strategier, der angiver lokale målsætninger, strategier og særlige indsatsområder. I styrelsen er vi nu ved at gennemgå alle de strategier, som er modtaget fra kommuner og regioner, så der kan foreligge en samlet oversigt og evaluering, som baggrund for miljøministerens orientering af Folketinget senere på året. Regerings-strategi om bæredygtig udvikling 27. marts 2009 blev Regeringens Strategi

13 Strategien er suppleret af en i 2008 udgivet indikator-rapport (Miljøstyrelsen www. mst.dk ) med en lang række indikatorer. - Se strategien på Miljøministeriets hjemmeside Planlægning for den bæredygtige by Miljøministeren tog i efteråret 2008 initiativ til at igangsætte et udviklingsarbejde med sigte på at kunne fremlægge en bypolitisk redegørelse om Den moderne bæredygtige by i Folketinget i Kodeordene er disse 4: Grønne, Blå, Tættere og Sundere Byer. Det forventes at redegørelsen kan foreligge til efteråret, hvorefter ministeren vil igangsætte initiativer, der skal bidrage til at fremme mere bæredygtige byer. Projektet er et samarbejde aftalt i marts mellem Friluftsrådet, Undervisningsministeriet og Miljøministeriet. Friluftsrådet står for den overordnede koordination og administration se mere på Nordisk lokal bæredygtighed At LA21 også har gennemslag internationalt var bl.a. Den 3. nordiske bæredygtighedskonference ( one small step ) i Odense i september 2008 udtryk for. Her mødtes over 300 deltagere fra hele Norden til engagerede diskussioner se omtale i nyhedsbrev nr. 55 eller bedre endnu resultater på COP-15, København, december er for Danmark klimaåret med en lang række konferencer og andre initiativer inden for mange institutioner og sektorer som optakt og indspil til FN s klimatopmøde (COP-15 = Conference Of Partners, nr. 15) i Bellacentret, København. Samtidig vil der blive arrangeret alternative konferencer, seminarer mv. for alverdens tilrejsende NGO-repræsentanter. Danske NGO ere vil stå som medarrangør af en række aktiviteter, bl.a. med møder i Øksnehallen og i DGI-byen, København. Bæredygtige skoler og undervisning Undervisningsprogrammet Grønt flag, Grøn skole skal medvirke til at 500 skoler inden for de næste 3 år skal være bæredygtige, og at flere børn og unge derfor skal lære nyt om ressourceforbrug, miljøbeskyttelse mv.

14 Har du noget at bidrage med? Hvis du har noget, du mener kunne være interessant for andre, der arbejder med Lokal Agenda 21, er du altid velkommen til at bidrage til Lokal Agenda 21 nyhedsbrevet. Har du været med til at søsætte et nyt initiativ, eller kender du til andre inspirerende aktiviteter, som du mener bør mangfoldiggøres? Der er deadline for indsendelse af bidrag til næste nyhedsbrev fredag den 26. juni Husk også at orientere os om spændende arrangementer. Redaktionsgruppens kontaktperson er Berit Mathiesen, Næste nummer af Nyhedsbrevet udsendes i august Tilmelding til nyhedsbrevet Har du fået nye kolleger, som også arbejder med Lokal Agenda 21, eller har I blot fået nye adresser, så kan I tilmelde jer nyhedsbrevet ved at sende en mail til Bente Torp Pedersen i KL på I mailen skal opgives følgende: kommune/organisation, afdeling, navn, telefonnummer og . Det koster ikke noget at abonnere på nyhedsbrevet. Udgivet af: Miljøministeriet, Danske Regioner og KL. Web-adresse: Redaktion: Kontaktperson: Berit Mathiesen, KL, tlf.: Peter Arnborg, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Byer, tlf.: Anette Prilow, Danske Regioner, tlf.: Lokal Agenda 21 er en regions eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 opstiller mål og strategier og udfører konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Læs mere om Lokal Agenda 21 på:

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 15. oktober 2009 Rapport Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer.

Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Carbon footprint analyse af udvalgte byggematerialer. Handicapbyggeri Seden Syd, Odense Kommune 5. november 2009 Rapport Allerød Århus Aalborg Odense 4810 4200 8732 3232 9630 6400 6312 1581 www.niras.dk

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI

WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI VELKOMMEN TIL WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI BYGGEPOLITISK STRATEGI WORKSHOP OM BÆREDYGTIGT BYGGERI KONTORCHEF MARIE LOUISE HANSEN ENERGISTYRELSEN

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer

Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer Region Hovedstaden som bæredygtig indkøber Muligheder og udfordringer v/kirsten Jensen, Indkøbschef, Region Hovedstaden Seminar i Selskab for grøn teknologi den 7. december 2011 Region Hovedstaden som

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Grønt regnskab 2011. Grønt regnskab. Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe. Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Region Hovedstaden Grønt regnskab 2011 Regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Sammenfatning...4 3 Basisoplysninger...8

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

Grøn nedrivning af tomme bygninger

Grøn nedrivning af tomme bygninger Titeldias uden baggrundsfarve vælge Titeldias Logo blå for at anvende logo blå baggrund Grøn nedrivning af tomme bygninger Nina Svaneberg KL s Kontor for Teknik og Miljø Grøn Nedrivning - projektet Miljøstyrelsen,

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 23. august 2010. Klokken: 17.00 19.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H 5. Møde nr. 5. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 23. august 2010 Klokken: 17.00 19.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H 5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 19:30 Medlemmer: Lars

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Handlingsplanen beskriver i kort form de væsentligste interne og eksterne indsatser for at sikre målopfyldelse for de kommende år.

Handlingsplanen beskriver i kort form de væsentligste interne og eksterne indsatser for at sikre målopfyldelse for de kommende år. Bilag 2 Handlingsplan 2013 Handlingsplanen beskriver i kort form de væsentligste interne og eksterne indsatser for at sikre målopfyldelse for de kommende år. Kommunikationsstrategi Kommunikation af klimaindsatsen

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Resultatkontrakt Vedrørende Rethink Business nedrivning af huse (Genbyg Skive) 1. august 2013 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-4-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai danske energiløsninger i Kina Interessen i Kina for danske energi- og miljøløsninger er stor både i regeringen og i de kinesiske provinser og kommuner. Derfor dannede fire danske regioner Region Midtjylland,

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status

Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Udrulning af mobil- og bredbåndsdækning på Fyn status Den 22. april 2014 besluttede Borgmesterforum sig for en køreplan for, hvordan de fynske kommuner får sat skub i udrulningen af en bedre mobil- og

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategier modtages løbende

Strategier modtages løbende Nyhedsbrev nr. 39 September 2003 Strategier modtages løbende Vi vil gerne opfordre alle kommuner og amter til at huske at sende de vedtaget lokal Agenda 21-strategier til Miljøministeriet. Inden udgangen

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015

Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Strategi og handlingsplan 2011 Region Hovedstaden Strategi og handlingsplan for bæredygtig udvikling 2012-2015 Bæredygtighed på regionens hospitaler, virksomheder og koncernstabe Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere