det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1"

Transkript

1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Grønt regnskab 2013 Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

2 forord GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN NYTORV KOLDING REGNSKABET ER UDFØRT AF AFDELINGEN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED FOTOS: COLOURBOX OG KOLDING KOMMUNE JULI 2014 FORORD Dette grønne regnskab er udarbejdet med det primære formål, at belyse de væsentligste miljøpåvirkninger, kommunen forårsager som virksomhed. Det vil sige en intern miljøopgørelse over kommunens ejede og lejede ejendomme, arealer, vognpark og driften heraf. Regnskabet anvendes til at vurdere målopfyldelsen af kommunens interne miljømål, og bidrager ligeledes til at udpege nye indsatsområder for at sikre målopfyldelsen. Det grønne regnskab samler alle kommunens interne miljømål blandt andet fra Energihandlingsplanen, Green Cities samarbejdsaftalen og Klimakommuneaftalen. Samtidigt giver regnskabet et overblik over kommunens myndighedsarbejde på miljøområdet og vores grønne engagement. Udover det grønne regnskab udarbejder kommunen hvert år en Grøn Balance, som opgør drivhusgasudledningen fra Kolding Kommune som geografisk enhed. Det vil sige en samlet opgørelse over aktiviteter indenfor kommunegrænsen fra borger, erhverv, trafik mm., som påvirker drivhusgasudledningen. Det grønne regnskab lever op til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 af 2003 om grønne regnskaber samt retningslinjer angivet i Danmark Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO2-udledninger og -reduktioner Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af dette grønne regnskab rettes en tak til de medarbejdere, der har stået for eller deltaget i dataopsamling, dataudredning og arbejdet med datagrundlaget, herunder udarbejdelsen af Energiredegørelsen for Afd. Kommunale Ejendomme. Endvidere har materiale fra Energinet.dk, Energistyrelsen, Key2Green, Danmarks Naturfredningsforening, Green Cities og en række andre interesseorganisationer været til stor hjælp i forbindelse med udarbejdelse af dette grønne regnskab. Har du bemærkninger til det grønne regnskab eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte Klima- og Bæredygtighedsafdelingen på 2 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 3

3 indholdsfortegnelse indledning 2013 blev året, hvor arbejdet med at reducere energi- og varme og vandforbruget fortsatte med uformindsket styrke. Samtidig installeres flere solcelleanlæg på de kommunale institutioner ligesom lysinstallationer har fået fornyet fokus grundet en generel teknologisk modning særligt i relation til styring og valg af lyskilder. FORORD... 3 INDLEDNING MILJØPÅVIRKNING UDVIKLING & VURDERING... 7 Kommunale bygninger....7 EL....7 VARME...8 VAND...9 TRANSPORT EMISSIONER Indkøb...14 MILJØSKEMAER...14 MILJØVURDERING AF INDKØB KOLDING KOMMUNE I FRONT MED MILJØVENLIGE INDKØB...15 ØKOLOGI GRØNNE RAMMEAFTALER PESTICIDER...18 MILJØ OG ETIK VED VASK OG LEJE AF ARBEJDSTØJ I SENIOROMRÅDET ØKO++ KOLDING KOMMUNE DEN ANSVARLIGE INDKØBER GRØNT ENGAGEMENT Grøn Erhvervsvækst ICLEI Green Cities DN Klimakommune Sustania Grøn Institution KAN EN GAMMEL SKOLE GØRES CO 2 NEUTRAL? SAMMENFATNING På indkøbsområdet er arbejdet med miljøkrav og miljøkriterier i udbud fortsat, særligt et udbud i flådestyring har haft stor betydning for årets indsats. Her er der stillet både særskilte miljøkrav og i udvælgelsen er der lagt vægt på bilernes miljømæssige præstation. På området madvarer er der endvidere indgået frivillige aftaler med leverandører af økologiske varer. Endvidere er der gennem opstart af projektet ØKO++, realiseret en yderligere stigning i indkøbet af økologiske fødevarer, så mere end ¼ af indkøbet nu er økologisk, ligesom den første kantine i kommunen, på Nytorv i By-og Udviklingsforvaltningen, har opnået Fødevarestyrelsens Bronze mærke (30-60% økologi). I løbet af året er der arbejdet med afrapportering fra leverandører til sikring af datavaliditeten i de kommende år. Udviklingen i den samlede CO2 udledning tog desværre en negativ drejning i Regnskabet præges både af en væsentlig stigning i den nationale udledningskoefficient for strøm kombineret med en stigning i kommunens varmeforbrug. Dette resulterer i en samlet merudledning på knap 900 ton ift. 2012, selvom der er realiseret betragtelige reduktioner i både strøm- og vandforbrug. Samlet set må dette års resultat betragtes som særdeles tilfredsstillende. Den positive udvikling i energiforbruget er fastholdt og fortsatte indsatser peger på yderligere reduktion, både på grundlag af kommunens egen indsats, men også set i et samfundsmæssigt perspektiv. KOMMUNALE NØGLETAL BYGNINGER (M 2 ) ,2% VEJ (KM) VEJMAN % BORGER ,7% 4 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 5

4 indledning 35 miljøpåvirkning MILJØPÅVIRKNING UDVIKLING & VURDERING I dette afsnit anvises udviklingstendens og grundlag for vurdering af udviklingen indenfor de udvalgte områder. Det tilstræbes i videst muligt omfang, at anvende datagrundlag for 5-10 år med fokus på relevante måleperioder. Elforbrug Kommunale kwh/m 3 bygninger Kolding Kommune har siden 1998 arbejdet målrettet på at reducere 35 energiforbruget i kommunens bygninger. Energihandlingsplanerne har med deres energimål og tiltag sat rammen for dette fokus. I 2012 blev elforbrugsmålet og vandforbrugsmålet skærpet i Energihandlingsplan II fra henholdsvis 8% til 15% og fra 10% til 28%. EL Elforbruget er opgjort i kwh/m 2 for kommunens ejede og lejede bygninger. Nedstående graf viser udviklingen i måleperioden. Forbrugsopgørelsen 30stammer fra Energiredegørelsen Elforbrug Elforbrug kwh/m kwh/m Elforbruget: ses et samlet fald på 12,17%, målt i kwh/m 2. Af grafen fremgår at der er realiseret fald i forbruget af el på 4,2 kwh/m 2 fra 2006 til Elforbruget i perioden er reduceret med 5,5%. Hvis man tæller de selvejende institutioner med, er der endvidere tale om en samlet reduktion i det faktiske elforbrug i perioden på 5,43%. Elbesparelser er opnået på baggrund af diverse energitiltag, samt adfærdsændringer. Typer af el-tiltag i 2013: Solceller, belysningsprojekter samt optimeret styring af ventilationsanlæg. For eksempel har Munkevænget Skole fået udskiftet almindelige 36W lysstofarmaturer til moderne energieffektiv belysning med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. På denne baggrund forventes det at den positive udvikling fortsætter. Såfremt reduktionshastigheden fra perioden forsætter vil elforbruget i målåret 2016 være 28,9 kwh/m 2. Målet i 2016 er 29,3 kwh/ m 2. Det betyder, at der i de kommende år ikke vil være behov for særskilte indsatser for målopfyldelse, men at indsatsen skal fortsættes på samme niveau frem mod GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 7

5 miljøpåvirkning miljøpåvirkning VARME Varmeforbruget er opgjort i kwh/m 2 for kommunens bygninger ejede og lejede. Nedstående graf viser udviklingen i målperioden. Forbrugsopgørelsen stammer fra Energiredegørelsen 2013, og varmeforbruget er graddage korrigeret. Varmeforbrug Varmeforbrug kwh/m VAND et er opgjort i m 3 /m 2 for kommunens ejede og lejede bygninger. Nedstående graf viser udviklingen i målperioden. Forbrugsopgørelsen stammer fra Energiredegørelsen m 3 /m 2 m 3 /m 2 0,40 0,35 0, Varmeforbruget: ses et samlet fald på 2,84% på varmeforbruget målt i forhold til kwh/m2. Varmeforbruget er steget frem til 2009, mens der i den efterfølgende periode er realiseret en reduktion på 5,95% i kwh/m 2. Varmeforbruget er faldet meget lidt totalt set. Der har været en stigning i perioden fra , hvor varmeforbruget er steget med 4,6% og derefter faldet fra med 5,95%. m 3 /m 2 0,40 Hvis man tæller de selvejende institutioner med er der endvidere tale om en reel stigning i det faktiske varmeforbrug i perioden på 3,2%. I perioden 0, er der realiseret et samlet fald på 6,47%. Tiltag 0,30i 2013: Efterisolering af hulmure og tagrum, optimering af varmestyring, varmepumpe, forsatsruder, fra naturgas til fjernvarme og fra olie til træpiller. 0,25 Et eksempel er at Sdr Bjert Centralskole har fået udskiftet naturgaskedler ud med fjernvarme, samt hulmursisolering. Varmebesparelsen på 0,20 det projekt vil vise sig i Hvis den gennemsnitlige reduktionshastighed fra perioden forsætter, vil varmeforbruget i målåret 2016 være på 103,3 kwh/m 2. Målet i 2016 er 95,2 Ton CO 2 kwh/m 2. Det betyder at der, set i relation til tendensen, er et særskilt behov for at realisere yderlige tiltag på området til sikring af målopfyldelse. 20 0,25 0, Ton CO 2 20 et er i perioden reduceret med 7,41% et: er der en samlet reduktion på 30,56% målt i forhold til m 3 /m 2. Hvis man tæller de selvejende institutioner med er der realiseret en samlet reduktion i vandforbruget i perioden på 8,90%. 15 Vandbesparelser er opnået primært på grund af adfærdsændringer. Tiltag i 2013: Berøringsfri vandhaner, spareperlatorer og lækagealarmer. Eksempel er at mange daginstitutioner har fået berøringsfri vandhaner og er glade 10 for dem. Der kan dog ikke på den bekostning registreres nogen * betydelig ændring i vandforbruget. et er under opsyn fra vandalarmer i skoler og børnehaver, og derfor er vandspild til dels undgået. Det samlede mål er en reduktion på 28% i Målet fra Energihandlingsplan II er således realiseret adskillige år før tid. Hvis reduktionshastigheden fra perioden forsætter vil vandforbruget i målåret 2016 være på 0,20 m 3 /m 2, mens målet i 2016 er 0,26 m 3 / m 2. Reduktionen af vandforbruget er primært sket på baggrund af adfærdsændringer, da det først fra 2012 har været muligt at investere i vandbesparende tiltag * 8 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 9

6 miljøpåvirkning miljøpåvirkning TRANSPORT Opgørelsen er udfærdiget på grundlag af dataudtræk fra kommunens flådestyringsværktøj Leaseplan. Kommunens medarbejdere registrerer, i forbindelse med tankning af køretøjet, manuelt, køretøjets kørte km. Den tankede mængde brændstof registreres automatisk. Systemet fordrer således datadisciplin hos den enkelte bruger i relation til registrering af kørte kilometre. For den række af mindre maskiner og redskaber, der anvender brændstof opgøres brændstofforbruget ikke, men til gengæld er en række køretøjer, herunder traktorer, graveredskaber og lign. medtaget i registrering på km. Derfor ses registrering på timer ikke længere i regnskabet. Som et led i indsatsen for at optimere kommunens transport, herunder leasingaftaler og anvendelsen af alternative drivmidler i kommunens vognpark, blev der i 2012 ansat en Fleet Manager. Der realiseres således løbende ændringer i den grundlæggende struktur i driften af den kommunale bilpark. I 2013 blev det besluttet at købe 5 elbiler i løbet af 2014, at reducere antallet af køretøjer generelt, at sikre en høj belastning/anvendelse på det enkelte køretøj. Samtidig er taksterne for arbejdskørsel i privat bil ændret, så der alene kan opnås lav takst på langt det meste af denne type kørsel. På denne måde opnås en mere rentabel og mindre forurenende transport relateret til virksomhedsdriften. I løbet af 2013 udarbejdede leverandøren endvidere en række forslag til en generel bedre driftsøkonomi i kommunens bilpark, herunder valg af mindre biler til samme opgave og øget brændstofudnyttelse ved fornyelse og ændring af vognparkens sammensætning. Resultatet viser en positiv udvikling for den generelle brændstofudnyttelse samt en stigning i diesels andel af det anvendte brændstof fra % til nu 81%. Der er i tidligere regnskaber foretaget beregning for arbejdsredskaber og opgørelse på anvendt diesel til køretøjer med registrering af driftstimer (h), denne registrering anvendes for maskiner der primært arbejder stationært eller kører få km., som f.eks. rendegravere og større plæneklippere og vil ikke blive udført efterfølgende. Endvidere registreres tankning iht. bilen oprindelige brændstoftype. Det fremgår tydeligt i bilerne, hvilken type der skal tankes, og det må derfor antages at anvisningen følges, hvilket betyder at registrering af specialbenzin bortfalder i regnskabet og medtages i stedet under de normale brændstoftyper uden at det ændrer den marginale udledning fra disse. Eventuelle gasdrevne køretøjer som trucks og lign., anvender flaskegas og medtages derfor under punktet Gas i afsnittet Emissioner. Således fokuseres der fremefter på liter brændstof og kørte km. Nedenstående tabel viser årets resultat for kørsel og brændstofforbrug. 10 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 11

7 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Kørsel og brændstofforbrug Emissionsfaktorer OPGØRELSE KØRSEL BENZIN DIESEL TOTAL LITER KM KM/L 13,93 7,40 8,65 BRÆNDSTOFFORBRUG: VED TANKNING REGISTRERES KØRETØJETS KØRTE KM ELLER DRIFTSTIMER SAMT BRÆNDSTOFFORBRUGET CO2 SO2 NOX EL 377 0,06 0,24 G/KWH VARME 122 0,10 0,35 G/KWH BENZIN ,02 0 G/L DIESEL ,02 0 G/L GAS G/KG EMISSIONER Samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO2-, SO2- og NOx udledning, fra kommunens ejede, lejede og selvejende institutioner, herunder er elforbrug i forbindelse med indvinding og distribution af vand til dækning af det kommunale vandforbrug medregnet. Desuden medregnes udledning forårsaget af kørsel i kommunalt ejede og leasede biler, og indkøbt gas til både transport, (primært trucks) og til vedligehold af offentlige arealer. Emissionsfaktoren for gennemsnitsel i Danmark er steget betydeligt i år, fra 303 g/kwh i 2012 til hele 377 g/kwh i Årsagen til denne stigning skyldes at Danmark, i 2012, kunne importere store mængder CO2 fri el fra Sverige (atomkraft) og Norge (Vandkraft). Betydningen af nationale indsatsers indvirkninger på målopfyldelse i den kommunale virksomhedsdrift ses derfor tydeligt i år og er i 2013 særlig stor. Fastholdes emissionsfaktoren for el på 2012 niveau, er der realiseret en reduktion i udledning af CO2 fra el på 4,69%. Indregnes den nye faktor for 2013 bliver resultatet i stedet en stigning i udledningen på 10,24%. Emissionsfaktoren for fjernvarme fastholdes til seneste opgjorte fra Energistyrelsen Der er ikke længere krav til værkerne om at opgive en samlet emissionsfaktor for den producerede fjernvarme. Nedenstående tabel viser emissionsfaktorer, opgjort forbrug og afledt emission. Emissionsfaktorer fastlagt via & Forbrug 2013 CO2 SO2 NOX EL KWH 5.583,26 0,89 3,55 VARME KWH 5.797,91 4,74 16,58 BENZIN L 219,33 1,91 KG 0,00 DIESEL L 1.070,03 8,08 KG 0,00 GAS KG 31, VAND M 3 23,35 4,62 KG 0,02 TOTAL TON ,64 20,15 Nedstående graf viser udviklingen i udledning fra kommunens virksomhedsdrift Ton CO2 Ton CO Årets resultat må, eftersom der er opnået en reduktion i det faktiske elforbrug på mere end kwh og i det faktiske vandforbrug på godt m 3, altså hele 10 mio. liter vand, betragtes som særdeles tilfredsstillende. Kolding Kommune lever i høj grad op til både interne målsætninger og til aftalen med DN. Regnskabet belastes samtidig af en generel stigning i de øvrige måleparametre som for eksempel varme, men udledningen fra disse ændrer kun marginalt på det samlede resultat. Fjernvarmeforbruget er for eksempel steget med hele 1,8 mio. kwh. Da elforbruget samtidig er faldet væsentligt og emissionsfaktoren på varme er væsentligt mindre end på el, stiger den samlede CO2 udledning blot med 200 tons. 12 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 13

8 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Indkøb Kolding Kommunes indkøbspolitik skal sikre, at der etisk korrekt indkøbes varer og tjenesteydelser i den ønskede kvalitet og til en fornuftig pris samtidig med, at der tages socialt ansvar samt hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Nedenstående er fra Når Indkøb og Forsikring skal sende en leverandøraftale i udbud, bliver Miljøafdelingen bedt om at udarbejde et miljøskema. Miljøskemaet består dels af en række miljøkrav og dels af en række miljøspørgsmål til det produkt, som udbuddet omfatter. Miljøkravene skal opfyldes. Hvis leverandøren ikke kan opfylde dem, er vedkommende automatisk sorteret fra. Miljøspørgsmålene skal besvares sammen med tilbuddet. Besvarelserne pointgives efter, hvor vigtige de er for miljøet. Miljø indgår herefter i en samlet afvejning sammen med f.eks. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed m.m., som også tildeles point efter betydning. Når Indkøb og Forsikring skal sammenligne tilbuddene, kan der hurtigt ses, hvilken leverandør der har fået flest point. MILJØSKEMAER Miljøvenlige eller grønne indkøb er siden 1998 blevet implementeret ved at supplere udbudsmaterialet med et miljøskema i takt med, at eksisterende aftaler skulle fornyes. På den måde er miljøhensyn blevet integreret i alle rammeaftaler, hvor det er muligt. Når en eksisterende grøn aftale efterfølgende fornys, opdateres miljøskemaet med nyeste miljøviden. Miljøskemaet indeholder både miljøkrav og miljøspørgsmål. Miljøkravene skal leverandøren efterleve for de produkter, der leveres til kommunen, og miljøspørgsmålene, skal leverandøren besvare sammen med tilbuddet. Miljøkravene og -spørgsmålene er målrettet det specifikke produkt, som udbuddet omfatter. Miljøkravene skal sikre, at de produkter, der bliver leveret til Kolding Kommune, har et vist miljømæssigt niveau. Miljøspørgsmålene har til formål, at finde det mest miljøvenlige produkt til prisen. Miljøspørgsmålene er som oftest formuleret på en måde, så de kan besvares med et ja eller nej, og således, at et ja indikerer et miljøpositivt svar. Miljøspørgsmålene kan dog også formuleres således, at leverandøren eks. skal svare på, hvor stort indholdet af specifikke kemiske stoffer er i produktet. I visse tilfælde anmodes der om specifik dokumentation for besvarelserne. Hovedreglen er dog, at det stilles som et vilkår, at dokumentation for besvarelserne skal kunne ses på forlangende. MILJØVURDERING AF INDKØBSTILBUD Miljøspørgsmålene i udbudsmaterialet er som oftest formuleret på en måde, så de kan besvares med et ja eller nej, og således, at et ja indikerer et miljøpositivt svar. Ved miljøvurderingen af tilbuddene tælles antallet af den enkelte leverandørers ja'er. Såfremt, der er svaret ja på alle miljøspørgsmål tildeles den pågældende leverandør det maksimale antal miljøpoint. Miljøpointene nedsættes relativt i forhold til det maksimalt opnåelige. Forstået på den måde, at såfremt en leverandør har svaret ja på 8 ud af 10 spørgsmål, tildeles denne 8/10 af det opnåelige antal point. Miljøspørgsmålene kan dog også formuleres således, at leverandøren eks. skal svare på, hvor stort indholdet af specifikke kemiske stoffer er i produktet. Ved vurderingen af tilbuddet tildeles maksimalt point til den leverandør, hvis produkt har det laveste indhold af det specifikke stof. Point nedsættes relativt i forhold til laveste indhold. I de enkelte udbud vægter miljø mellem 5-20%. Miljø indgår herefter i en samlet afvejning sammen med f.eks. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed m.m., som også tildeles point efter betydning. Når Indkøb og Forsikring skal sammenligne tilbuddene, kan der hurtigt ses, hvilken leverandør, der har fået flest point. Nedenstående skema giver en oversigt over, hvordan leverandøren vælges ud fra pointsystemet. I det viste fiktive tilfælde har leverandør C opnået flest point, og denne leverandør har på denne måde vundet udbuddet. Leverandørudvælgelse VÆGTNING LEVERANDØR A LEVERANDØR B LEVERANDØR C PRIS KVALITET LEVERINGSSIKKERHED SERVICE MILJØ POINT Kolding Kommune i front med miljøvenlige indkøb. Kolding Kommunes måde at strukturere de grønne indkøb har gennem årene dannet skole for utallige offentlige myndigheder verden over. Kommunens ekspertise er blevet anvendt i en lang række sammenhænge, såsom indlæg på konferencer og deltagelse i internationale og nationale projekter, som formand for danske og europæiske indkøbsnetværk samt som cases i flere rapporter og afhandlinger. I 2009 blev Kolding Kommune officielt anerkendt for det ambitiøse arbejde med grønne indkøb, da Kolding Kommune af Miljøministeriet blev udpeget som én af de fem grønneste indkøbere i Danmark. 14 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 15

9 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Ligeledes for udbudspolitik i KomUdbud. KomUdbud ønsker, at der tages hensyn til bæredygtighed, miljøkrav og økologi generelt under hensyntagen til de økonomiske gevinster. KomUdbuds leverandører skal overholde gældende love og internationale konventioner omkring arbejdsmiljø og social ansvarlighed. Der lægges vægt på, at varer og tjenesteydelser er fremstillet og distribueret på en optimal miljøvenlig måde, således miljøet belastes mindst muligt ved brug. Bortskaffelse skal altid ske ud fra bæredygtige principper. KomUdbud inddrager i relevant omfang bæredygtighed og specifikke miljøkrav, som ikke strider mod gældende ret. ØKOLOGI Fødevareindkøb foretages, som udgangspunkt, af enkelte ansvarlige i køkken eller institution. Der gennemføres således en lang række bestillinger, som efterfølgende leveres direkte på forbrugsstedet. Den væsentligste del af kommunens fødevareindkøb gennemføres via indgåede rammeaftaler. Således vil langt størstedelen af kommunens fødevareindkøb ligge hos få leverandører. I 2013 blev fødevareindkøbene opdelt i hhv. alm. fødevarer, frostvarer og drikkevarer, frugt, kaffe og te. Der gives endvidere mulighed for, såfremt leverandører på rammeaftaler ikke kan levere en given vare i nødvendig mængde, kvalitet eller type, at købe udenfor rammeaftaler. Dette sker som oftest med økologiske varer og via køb på kort i nærbutikker. I 2013 blev et nyt tiltag lanceret for at fremme institutionernes adgang til økologiske varer gennem indgåelse af såkaldte frivillige aftaler med leverandører af økologisk frugt. Disse aftaler blev indgået i erkendelse af, at den primære leverandør, hverken kunne eller ønskede at levere disse varer til en konkurrencedygtig pris eller i tilstrækkelig kvalitet. Disse nye frivillige aftaler er blevet brugt flittigt i 213, og er medvirkende til et samlet hop i økologiprocenten. Der er ifm. denne opgørelse indhentet tal fra leverandører, der er indgået en rammeaftale med. Med hensyn til køb på kort, blev der, i 2011, taget kontakt til de 3 store spillere i Kolding by, FDB, Dansk Supermarked og Metro og disse oplyste, at det endnu ikke er muligt at udfærdige en opgørelse over mængden af indkøbte fødevarer. Det registreres ikke i systemerne, hvad der købes, det fremgår udelukkende på bon, der udleveres ved køb. Det vurderes derfor fortsat, at være en uforholdsmæssigt stor opgave at registrere samtlige køb af denne type set i relation til dette regnskab. Samtidig vurderes omsætning til at være marginal, set i relation til det samlede fødevareindkøb, der alene for de 4 primære leverandører udgør små ton. Kommunens økologiprocent i 2013 er opgjort til 26,84%, mod 21,73% i 2012, det svarer samtidig til en stigning fra 2010 værdien på 16,99% til 2013 på hele 9,85%-point. Mængdemæssigt er der i 2013 købt kg mod kg i Fødevareindkøb 2013 Økologi kg 26,84% Konventionel kg 73,16% Årets resultat, hvor der er realiseret en pæn stigning i procentsatsen må, i sig selv, vurderes som ganske tilfredsstillende. Ses resultatet i relation til udviklingen i målperioden 2010 til 2013 og i sammenhæng med den særdeles ambitiøse målsætning om 75% økologi i 2015 er resultaterne fortsat utilstrækkelige, med det forbehold at såfremt den eksponentielt voksende andel økologiske fødevarer fortsætter vil resultatet i 2015 ende i nærheden af 60%. 16 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 17

10 miljøpåvirkning miljøpåvirkning GRØNNE RAMMEAFTALER Grønne rammeaftaler er en betegnelse, der kun anvendes om de rammeaftaler, hvor der i udbuddet, er fastsat særskilte miljøkrav som indgår i vægtning af tilbuddet. Det skal nævnes, at der forekommer aftaler i kommunalt regi, hvor det ikke umiddelbart giver mening at stille særskilte miljøkrav som en del af udbuddet (metadon, parykker og lign.), men at der, arbejdes på at sikre et grønt og bæredygtig aftryk i alle kommunens udbud. Det må således, på baggrund af de seneste års stabile udvikling og tiltag forventes, at den positive udvikling fortsætter. Grønne rammeaftaler betyder dog ikke nødvendigvis grønne indkøb, og muligheden for køb af økologiske, miljømærkede og energieffektive produkter er ikke ensbetydende med, at de faktisk bliver købt, men det vil ofte sikre at det tilbudte produkt og ikke mindst de tilhørende serviceydelser lever op til skærpede miljøkrav. I 2013 blev der indført et nyt styringssystem til styring af digitale fakturaer. Derfor blev det besluttet at gennemgå alle rammeaftaler med henblik på at sikre at de der er registreret som grønne også er det. Det har vist sig ved denne gennemgang, at en lang række aftaler, ikke kunne genfindes i kommunens register, oftest i de tilfælde, hvor der er tale om aftaler i regi af KomUdbud. Endvidere er der indgået væsentlig flere frivillige aftaler. Vurderingen af om aftalerne så rent faktisk indeholder miljøkrav og/eller kriterier er således ved udgangen af 2013 ikke retvisende og af denne grund undlades opgørelsen for PESTICIDER Det aktive stof Glyphosat, anvendes i begrænset omfang og kun på to områder, af Kolding Kommune. Geografisk Have anvender alene stoffet ifm. havens roser og kommunens driftsafdeling har ikke indkøbt pesticider i I Geografisk Have anvendes Glyphosat udelukkende i forbindelse med beskyttelse af havens roser. På kommunens arealer anvendes der som udgangspunkt ikke pesticider. Dette kommer bl.a. til udtryk i aftaler om bortforpagtning af jord til private og kommunens plan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvor der i aftalerne er stillet specifikt krav til hhv. giftfri drift og bekæmpelse. MILJØ OG ETIK VED VASK OG LEJE AF ARBEJDSTØJ I SENIOROMRÅDET Kolding Kommune ønsker at påtage sig ansvar for, at produkter leveret til kommunen, uanset oprindelsesland, er produceret under anstændige arbejds- og miljøforhold. Derfor tog Kolding Kommune initiativ til at stille skærpede miljø- og etiske krav ved indgåelse af kontrakt for vask og leje af arbejdsbeklædning til Seniorområdets 1800 medarbejdere. Kolding Kommune ønskede med kontrakten fortrinsvis beklædning med begrænsede miljøpåvirkninger under fremstillingen og med lavt indhold af toksiske stoffer, som vaskes under anvendelse af vaskemidler med begrænset miljøpåvirkning og transporteres med begrænset miljøpåvirkning. Kolding Kommune stillede som etiske krav, at kommunens leverandør respekterer basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i såvel egen virksomhed som i leverandørkæden. Varer leveret til kommunen skal være produceret, forarbejdet og samlet under betingelser, der er baserede på FN s konventioner, ILO s konventioner og national arbejdsmarkedslovgivning på produktionsstedet. Ved tilbudsafgivelse skulle tilbudsgiverene beskrive, hvorledes virksomhedens system til kvalitetssikring af etisk handel er eller påtænkes opbygget og implementeret således, at det sikres, at de etiske krav overholdes. Kvalitetssikringssystemet skal som minimum indeholde metoder, der sikrer sporbarhed i leverandørkæden, implementering af etiske krav i leverandørkæden samt overvågning og opfølgning hos parter i leverandørkæden. Udbuddet resulterede i, at der blev skrevet kontrakt med en virksomhed, hvis vaskeriservice er svanemærket, som er CSR, kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret og har underskrevet FN s Global Compact. Den valgte virksomheds kvalitetssystem for etisk handel omfatter bl.a. at de kun vælger nordiske leverandører med få underleverandører og producenter. De auditerer de nordiske leverandører løbende og kræver endvidere af disse, at de underskriver FN s Global Compact og auditerer deres underleverandører og producenter. 18 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 19

11 miljøpåvirkning miljøpåvirkning ØKO++ Kolding Kommune deltager i projektet Øko++ med en række kantiner og institutioner som et led i ønsket om en øget andel økologi i de fødevarer kommunen anvender og serverer på dets institutioner. I den forbindelse er det muligt at opnå Fødevarestyrelsen Økologimærke i enten bronze, sølv eller guld. Kommunens kantine på Nytorv opnåede således som det første bronzemærket sidst i Fødevareministerens Økologipolitiske udspil, november 2011, har en målsætning om, at alle offentlige køkkener senest 2020 skal have omlagt mad og måltider til mindst 60% økologi. Der er afsat 28 mio. kr. både i 2013 og 2014 til denne omlægning. Midlerne er primært øremærket til uddannelse af køkkenernes personale og kan ikke søges direkte af stat, kommuner eller regioner. ØKO++ ansøger om omlægningsmidlerne på vegne af offentlige samarbejdspartnere, som gerne vil omlægge til økologisk produktion. De kommunale køkkener der deltager i projektet om at øge andelen af økologi er: Kantinerne på Socialforvaltningen, Nytorv, Rådhuset, Dieselvej, Elvej og Klostergården. Olivenhaven, Midtgården, Bertram Knudsens Have, Regnbuen, Multiflex, Kulturhuset, Overmarksgården Daginstitutionerne: Agtrupvej / Brunebjerg, Sanseslottet, Børnehuset ved Åen, Dollerupgård, Drejens, Firkløveret, Kernehuset, Kildemosen, Daginstitutionen Kongeåen, Midtbyens børnehus, Nordstjernen, Palmealle, Pinjevejens børnehus, Skovbrynet, Tved, Under Egen. Ydermere får følgende leveret mad fra vuggestuekøkkener, som er med i projektet: Børnehuset Lunderskov, Kastanjegården, Hejls, Trekløveren, Vester Nebel, Ødis. DEN ANSVARLIGE INDKØBER Green Cities har i 2013 været repræsenteret i en følgegruppe under Miljøministeriet for udarbejdelse af en digital værktøjskasse til offentlige grønne indkøb. Værktøjskassen er del af Den Ansvarlige Indkøber, der er en samlet vejledning for samfundsansvar i offentlige indkøb. Den Ansvarlige Indkøber, blev i november 2013 lanceret under udbudsportalen. Green Cities har endvidere været repræsenteret i en testgruppe, der har testet anvendelsen af Den Ansvarlige Indkøber. Formålene med Den Ansvarlige Indkøber er: At det skal være lettere for offentlige indkøbere at stille krav om samfundsansvar i offentlige indkøb. At fremme korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af krav om samfundsansvar i forbindelse med offentlige udbud og indkøb. At sænke de administrative barrierer, der er forbundet med at leve op til krav om samfundsansvar, for leverandører til det offentlige gennem en større ensartethed i indhold og udformning af kravene på tværs af den offentlige sektor. Indgangen er en produktindgang og for hvert produktområde er der fire temaer: miljø, etik samt sociale klausuler og arbejdsklausuler. For hvert tema er det muligt at finde formuleringer til krav, kriterier og/eller klausuler, der kan kopieres og anvendes direkte i udbudsmaterialet. Miljødelen af hjemmesiden baserer sig på EU s indkøbsvejledninger samt på de danske vejledninger fra hhv. Energistyrelsen, Naturstyrelsen og Transportstyrelsen. EU s indkøbsvejledninger er udarbejdet på basis af EU s kriterier for miljømærket Blomsten. Den Ansvarlige Indkøber er et initiativ under Regeringens Handlingsplan for Samfundsansvar og er et resultat af et samarbejde mellem Erhvervsog Vækstministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Statens- og Kommunernes Indkøb. 20 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 21

12 grønt engagement grønt engagement GRØNT ENGAGEMENT Kolding Kommune er engageret i en række initiativer, projekter og borgerrettede aktiviteter, der alle har til hensigt at fastholde, vidensdele og videreudvikle på kommunens evne til at reducere miljøpåvirkningen internt fra egne aktiviteter. En række tillæg til Spildevandsplanen er realiseret ligesom en række naturgenoprettelsesprojekter, herunder planen for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo fortsættes, og sidst men ikke mindst en række projekter som Grøn Butik, Grøn Institution, CIDEA, ØKO++. I det efterfølgende beskrives kort en række af de engagementer Kolding Kommune tager del i. Grøn Erhvervsvækst Kolding Kommune deltager i projektet Grøn Erhvervsvækst, under Cleantech klyngen CLEAN. Grøn Erhvervsvækst uddanner håndværkere til Energihåndværkere, og arrangerer en række netværk og aktiviteter, der stræber efter at øge efterspørgslen efter energirenovering hos private på samme tid med at der skabes lokal vækst. Grøn Erhvervsvækst startede som et projekt i 2009, med støtte fra Vækstforum Region Syddanmark. Fra 2013 er det overgået til CLEAN som en driftsorganisation. Partnerkredsen tæller i øjeblikket 7 kommuner og 14 private partnere. ICLEI Kolding Kommune er siden 1998 medlem af ICLEI - Local Governments for Sustainability. ICLEI er en verdensomspændende organisation for lokale myndigheder (kommuner), der arbejder med bæredygtig udvikling. ICLEI er en anerkendt samarbejdspartner for blandt andet FN og EU. ICLEI blev stiftet kort efter FN topmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor tankerne om Agenda 21 og bæredygtighed blev konkretiseret. ICLEI har i dag over medlemmer over hele verden, og de repræsenterer til sammen 570 millioner mennesker. Procura+ er en kampage under ICLEI, som Kolding er med i. I Nedenstående er frit oversat fra Procura+ er en europæisk kampagne, der sigter mod, at støtte regeringsorganer og lokale myndigheder over hele Europa i gennemførelsen af en bæredygtig indkøbspraksis samt sikre udgivelse af eksempler på den bedste praksis. Kampagnen blev grundlagt i 2004 af ICLEI Local regeringer for bæredygtighed. Formålet med Procura+ er at motivere et betydeligt antal offentlige myndigheder til, at inddrage miljømæssige og sociale kriterier i deres anskaffelsespolitik og udbudsprocedurer. Kampagnen skal ligeledes stimulere markedet for omkostningseffektive, miljømæssige og socialt ansvarlige produkter og tjenester. DN Klimakommune En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. (fra Sustania I 2013 blev Kolding Kommunes dialog- og procesværktøj - Sustania, færdigt. Sustania hjælper Kommunen med at realisere en bæredygtig udvikling med fokus på fælles værdier. Sustania gør bæredygtighed let forståeligt og anvendeligt for alle forvaltninger, og er især velegnet til at sikre at kommunen tænker bæredygtighed ind i alle nye strategier, politikker og planer. Projektgruppen som anvender Sustania får en konkret handlingsplan med hjem, som sætter fokuser på fælles værdier og opgavens sammenhæng med kommunens øvrige strategier, politikker og planer. Sustania sikrer: En fælles forståelse af bæredygtighed. Et overordnet helheds- og bæredygtighedstjek af den konkrete opgave. At opgaven sættes i relation til kommunens øvrige politikker, strategier og planer. En konkret handlingsplan med fokus på værdier for borger og virksomheder. En alternativ dialogramme til inspiration Sustania faciliteter en dialog, som munder ud i en konkret handlingsplan. Dialogen bliver styreret af en række spørgsmål, som tilsammen giver opgaven et overordnet helhedstjek set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Dialogen mellem de forskellige fagområder er det centrale i Sustania, og den er indsat i en ramme, som er inspireret af spilverdenen. Kolding Kommune har i samarbejde med designer fået specielt designet et dialogbord med remedier som hjælper dialogen og handlingsplanen på vej. Grøn Institution Kommunen har mange klimamål, og et af dem er formidling om klima og bæredygtighed til børn og unge. By- og Udviklingsforvaltningens afdeling, Klima og Bæredygtighed har, på den baggrund, udviklet konceptet Grøn Institution Kolding, og alle kommunens daginstitutioner har fået tilbud om at være med i ordningen. Green Cities Kolding Kommune blev medlem af netværket i 2006 og har dermed forpligtet sig til en vedvarende indsats for miljømæssig bæredygtighed. Hovedidéen i miljøsamarbejdet er, at have et stærkt miljønetværk, hvor sparing og fælles mål sikre en særlig fremdrift på miljøområdet. Der udarbejdes årligt en fælles redegørelse for indsatser og fremdrift. Green Cities samarbejdet bygger på 6 fælles mål omkring klima, grundvand, økologiske fødevare, natur, trafik og affald. 22 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 23

13 grønt engagement grønt engagement Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder som de skal have fokus på det efterfølgende år. Alle Grønne Institutioner har en plakat til ophæng, synligt for forældre og personale. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte grønne blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye grønne blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og grønnere. Alle Grønne Institutioner modtager en grøn Kuffert med aktiviteter. I kufferten er forsøg med sol og vind og desuden et affaldsspil til de helt små. Senere udvides kufferten med nye aktiviteter. Ved tagudskiftningen blev det også muligt at efterisolere skunke og skråvægge, så projektet er gået op i en højere enhed med tagudskiftning, efterisolering, nye tagvinduer og solceller. Året før blev de gamle oliekedler udskiftet med nye træpillekedler. Dette giver også stor økonomisk besparelse da træpiller koster omtrent en fjerdedel af olie pr. kwh og endnu større CO2-besparelse, da træpiller traditionelt sættes til en CO2-emission på 0. Ud over de tekniske aspekter, er skolens brugere er meget dygtige til at slukke lyset, så på adfærdsdelen er der heller ikke meget at komme efter. På Eltang Skole arbejder de aktivt for en grøn profil, ligesom de har det grønne klasseværelse sammen med diverse udefaciliteter. Skolen følger løbende energiforbruget og produktionen gennem online skærme, der løbende holder dem opdateret på solcellernes energiproduktion og deres forbrug. KAN EN GAMMEL SKOLE GØRES CO2 NEUTRAL? og kan det gøres så projektet fortsat er økonomisk fornuftigt? Da taget skulle udskiftes på Eltang Skole besluttede man sig for at tage udfordringen op og foretage en koordineret indsats med energibesparelser og energiproduktion. Og målet er da også næsten nået. Før udledte skolen ca kg. CO2 om året på el og varme, og nu er de nede på godt kg. Det er ret irriterende, at vi ikke kan nå de sidste kg. Der var ikke plads til flere solceller og de øvrige installationer er for gode til at de skal udskiftes, siger Kolding Kommunes Energikoordinator, Lars Højensgaard. Før havde skolen en CO2-udledning svarende til cirka 25 boliger. I dag udleder de mindre CO2 end hvad der svarer til bare en enkelt bolig. Eller sagt på en anden måde: de har reduceret deres CO2-udledning med 97%. 24 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 25

14 det vil kolding kommune sammenfatning SAMMENFATNING I dette afsnit har vi samlet et resumé i skematisk form primært med fokus på kommunens interne miljømål og en vurdering af behovet for nye tiltag for at sikre målopfyldelse. De forskellige mål er opdelt i deres historiske udvikling samt en fremskrivning af denne udvikling frem til målet. Ud fra dette er der foretaget en vurdering af behovet for eventuelle nye tiltag på området. FORKLARING TIL GRAFERNE Målperiode: Når der er angivet en målperiode er begge år inklusiv. F.eks betyder fra til og med Historisk udvikling: Kurven viser de historiske data. Årstal angiver forbruget fra 1. januar til og med 31. december. Fremskrivning: Årstallet med en stjerne * angiver udviklingstendensen i skemaet, baseret på de angivne historiske data. Fremskrivningen giver en indikation af hvor udviklingen går hen, hvis udviklingen fortsætter som tidligere, og der ikke sker ændringer i forudsætningerne. Der er mange forskellige forehold, som kan inddrages i en mere nuanceret vurdering af et fremtidigt tiltagsbehov. Tiltag: (baseret på fremskrivningen): Fastholdelse = Målet er opfyldt. Der skal være fokus på fastholdelse af eksisterende niveau, hvilket også kan medføre et behov for nye tiltag. Vurdering - nye tiltag? = Målet er endnu ikke opfyldt, men fremskrivningen peger på at vi når målet, såfremt udviklingstendens forsætter. Det skal vurderes om de eksisterende tiltag fremover bevirker en forsættelse af den hidtidige udviklingstendens. Behov for nye tiltag! = Fremskrivningen peger på, at vi ikke når målet! Der er behov for at iværksætte nye tiltag, da vi sandsynligvis ikke vil nå i mål. Det skal dog vurderes om fremskrivningen for en kortere tidsperiode er væsentlig anderledes. 26 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 27

15 sammenfatning Elforbrug kwh/m² 35 Varmeforbrug 100 kwh/m² 120 sammenfatning 80 KLIMAKOMMUNEAFTALE MED DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 25 MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 30 MÅL 100 ENERGIHANDLINGSPLAN II. KOLDING KOMMUNES EL-, VARME, VANDFORBRUG I EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER 80 HISTORISK 2006 UDVIKLING 2009 FREMSKRIVNING 2012 OG 2013 MÅL Mål * TILTAG CO2 KOLDING KOMMUNES CO2 UDLEDNINGEN (KOMMUNALE BYGNINGER OG KØRSEL I BILER) SKAL REDUCERES MED 2% OM ÅRET FREM TIL tons CO² udledning tons CO² udledning Mål * VURDERING NYE TILTAG? Varmeforbrug kwh/m² % REDUKTION AF VANDFORBRUGET FOR KOLDING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYG- NINGER I ,40 0,25 0,35 0,20 m 3 /m² 0,40 0,35 0,30 m 3 /m² 0,30 FASTHOLDELSE Elforbrug kwh/m² ENERGIHANDLINGSPLAN II KOLDING KOMMUNES EL-, VARME, VANDFORBRUG I EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 15% REDUKTION AF ELFORBRUGET FOR KOL- DING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER I Mål * Elforbrug kwh/m² Varmeforbrug kwh/m² Mål * 120 m 3 /m² FASTHOLDELSE 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 GREEN CITIES MÅL SAMARBEJDSAFTALE 2012 MÅL VANDFORBRUG EN REDUKTION I VAND- FORBRUGET I DE KOM- MUNALE BYGNINGER PÅ 25% I 2020 I FORHOLD TIL ,25 m 3 /m² 0,20 0,30 HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL 0,25 0,20 m 3 /m² 0,30 0,15 0,10 0,25 0,20 0,15 0, Mål * Mål * Procent økologisk fødeva TILTAG Procent økologisk fødevar 40 VURDERING NYE 20TILTAG? MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 11,5% REDUKTION I VARMEFORBRUGET FOR KOLDING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYG- NINGER I Varmeforbrug 100 kwh/m² Varmeforbrug 80 (Tallene er graddagekorrigeret) m 3 /m² BEHOV 0,30 FOR NYE TILTAG! 0,25 0,20 0,15 ØKOLOGISK FØDEVARE 75% AF DET KOMMUNA- LE FØDEVAREFORBRUG SKAL VÆRE ØKOLOGISK VED UDGANGEN AF (MÅLT I KG). Procent økologisk fødevare BEHOV FOR NYE TILTAG Mål * 0, Mål * Mål * m 3 /m² 0,40 0,35 0,30 m 3 3 /m² 0,25 28 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING 0,40 KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 29 0,20 0,35

16 sammenfatning sammenfatning GREEN CITIES VÆRKTØJER VÆRKTØJERNE ER IKKE MINDRE VIGTIGE END MÅLENE, MEN VÆRKTØJERNE KAN ANVENDES FORSKELLIGT OG TILPASSES. VI SKAL DOKUMENTERE HVORDAN VI ANVENDER VÆRKTØJERNE. ØVRIGE EMNER EMNER UDEN DIREKTE INTERNE MÅL VÆRKTØJ VURDERING AF ANVENDELSE TILTAG VÆRKTØJ VURDERING AF ANVENDELSE TILTAG GRØNNE INDKØB VI VIL SIKRE, AT DER BLIVER TAGET HENSYN TIL MILJØET VED INDKØB AF VARER OG TJENESTE- YDELSER. KOLDING KOMMUNE HAR GENNEM DE SENESTE 15 ÅR ARBEJDET MED GRØNNE INDKØB OG SPILLET EN AKTIV ROLLE I UDVIKLINGEN AF RETNINGSLINJER OG KRAV TIL LEVERANDØRER. DER STILLES FORTSAT SPECIFIKKE MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER I NYE KOMMUNALE UDBUD - KRAV, SOM SIKRER MILJØMÆSSIG FORSVARLIG ANVENDELSE AF RÅSTOFFER, PROCESSER OG EMBALLAGE, ARBEJDET FORTSÆTTES I UDBUDSSAMARBEJDET KOMUDBUD. KOLDING KOMMUNE DELTAGER SIDELØBENDE I PROJEKTET ØKO++, HVOR KOMMUNENS KØKKENER ARBEJDER HEN MOD AT OPNÅ ET AF FØDEVAREMINISTERIETS MÆRKER. 1 ENKELT KØKKEN OPNÅEDE BRONZEMÆRKE I FASTHOLDELSE TRANSPORT I 2013 ER DER GENNEMFØRT FLERE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I KOMMUNENS STYRING AF TRANSPORTOMRÅDET. DET PRIMÆRE ER EN UDVIDELSE AF KOMMUNENS INTERNE PULJEBILS- ORDNING, SÅ BILERNE NU KAN DELES PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER I CENTRUM AF KOLDING BY. TIDLIGERE KUNNE DISSE BILER ALENE BOOKES AF 1 FORVALTNING. DERTIL ER AFREGNING FOR ARBEJDSKØRSEL I PRIVAT BIL REDUCERET. I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE AFREGNES NU TIL LAV TAKST. DETTE HAR NATURLIGT BEVIRKET AT FLERE ANVENDER PULJEBILERNE. I 2013 BLEV UDBUD VEDR. FLÅDESTYRING GENNEMFØRT OG EN OPTIMERINGSPROCES IVÆRKSAT MHP. EN REDUKTION, PRIMÆRT I OMKOSTNINGER PÅ DRIFT AF KOMMUNENS VOGNPARK, SEKUNDÆRT EN AFSMITTENDE EFFEKT PÅ MILJØBELASTNINGEN FRA KOMMUNENS TRANSPORTAKTIVITETER. DET ER ARBEJDET PÅ INDKØB AF ELBILER TIL REALISERING I 2014 OG FREM. FASTHOLDELSE MILJØLEDELSE MILJØLEDELSE ER ET VÆRKTØJ, SOM SIKRER AT DER ARBEJDES SYSTEMATISK MED MILJØ I HELE KOMMUNEN OG AT DER FØLGES OP PÅ MILJØARBEJDET. KOLDING KOMMUNE GENNEMFØRER ÅRLIGT EN OPGØRELSE OVER DEN KOMMUNALE VIRK- SOMHEDS MILJØPÅVIRKNING PÅ OMGIVELSERNE. DETTE SKER GENNEM GRØNT REGNSKAB OG EN ENERGIREDEGØRELSE PÅ DRIFTEN AF KOMMUNENS EJENDOMME SAMT VED AFRAPPOR- TERING EKSTERNT TIL BL.A. GREEN CITIES OG DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING (DN). DETTE SIKRER RESULTATOPFØLGNING PÅ ALLE VÆSENTLIGE INDIKATORER ÉN GANG ÅRLIGT. VURDERING NYE TILTAG? PESTICIDER DER ANVENDES EN MEGET BEGRÆNSET MÆNGDE AF PESTICID, NÆRMERE BETEGNET DET AKTIVE STOF GLYPHOSAT. GEOGRAFISK HAVE ANVENDER STOFFET IFM. MED ROSENBEDE OG DER BLEV I 2013 GIVET SÆRSKILT ACCEPT TIL BEKÆMPELSE VED SPRØJTNING AF KÆMPE-BJØR- NEKLO PÅ DET KOMMUNALE AREAL VED SEEST LOSSEPLADS. HELE DEN VESTLIGE DEL AF AREALET ER PLANERET OG SPRØJTNING ANVENDES SÅLEDES ALENE PÅ DEN ØSTLIGE DEL. AREALET ER VOLDSOMT ANGREBET AF KÆMPE-BJØRNEKLO OG ANVENDES I STOR STIL TIL FRITIDSAKTIVITETER INDENFOR MOTOCROSS OG LIGN. FASTHOLDELSE BÆREDYGTIGHED VI SKAL ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED SOM ET GENNEMGÅENDE ELEMENT I PLANLÆG- NINGEN OG UDVIKLIN- GEN AF KOMMUNEN. BÆREDYGTIGHED ER ET FUNDAMENT, DER SKAL AFSPEJLES I ALLE KOM- MUNENS POLITIKKER. KOLDING KOMMUNE FIK I 2012 EN BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI. PERSPEKTIVET PÅ BÆRE- DYGTIGHED ER BREDT MED EN INTENTION OM AT FORENE BÅDE SOCIAL, MILJØMÆSSIG OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED. STRATEGIEN ER OPBYGGET OMKRING AALBORG COMMIT- MENTS, OG DER ER UDVALGT TI FOKUSOMRÅDER: 1: FOKUS PÅ BORGERINVOLVERING. 2: BÆREDYGTIGHED INTERNT I KOMMUNEN. 3: BESKYTTET OG TILGÆNGELIG NATUR OG MILJØ. 4: ANSVARLIGHED - FORBRUG OG LIVSSTIL. 5: BÆREDYGTIG BYUDVIKLING. 6: FREMTIDENS TRANSPORT. 7: SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE. 8: ERHVERV OG UDDANNELSE. 9: SOCIAL LIGHED OG FÆLLESSKABER. 10: KLIMA - EN FÆLLES OPGAVE. VURDERING NYE TILTAG? GRØNT ENGAGEMENT UDVIKLINGEN I KOMMUNALE AKTIVITETER ER FORTSAT GENNEM 2013, HERUNDER EN RÆKKE NATUR- OG VANDLØBSPROJEKTER, HJÆLP FISKEN KAMPAGNEN, MEN OGSÅ GRØN INSTITUTION, GRØN BUTIK OG AFTALEN OM DELTAGELSE I COVENANT OF MAYORS OG IKKE MINDST UDARBEJDELSEN AF EN KLIMATILPASNINGSPLAN, CYKELHANDLEPLAN OG ARBEJDET I GREENCITIES. VURDERING NYE TILTAG? FORANKRING VI SKAL INDDRAGE BOR- GERE OG VIRKSOMHE- DER, SÅ MÅLARBEJDET BLIVER BREDT FORANK- RET I KOMMUNEN. KOLDING KOMMUNE HAR EN RÆKKE AKTIVITETER OG PROJEKTER I GANG TIL FREMME AF DETTE OMRÅDE. DET HAR I EN ÅRRÆKKE VÆRET ET FOKUSPUNKT FOR KOLDING KOMMUNE AT SIKRE FORANKRING AF MILJØARBEJDET I LOKALOMRÅDET. VURDERING NYE TILTAG? Det samlede resultat efterlader en positiv tendens, hvor de fastsatte målsætninger for drift af den kommunale virksomhed i vidt omfang følges. For de væsentligste områder med manglende målopfyldelse foreligger planer for målopfyldelse og for øvrige er der iværksat handlinger med henblik på målopfyldelse. På dette grundlag kan det, overordnet set, konkluderes, at Kolding Kommune står godt rustet til at opnå sine mål på miljø-, klima og bæredygtighedsområdet. 30 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 31

17 By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tlf

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Kolding Kommune Grønt Regnskab

Kolding Kommune Grønt Regnskab Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014. Henrik Jensen Kiel 29-04-2015. S i d e 1 20

GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014. Henrik Jensen Kiel 29-04-2015. S i d e 1 20 GRØNT REGNSKAB Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014 I dette regnskab opgøres de væsentligste miljøpåvirkninger fra kommunens aktiviteter, herunder energiforbrug i kommunens bygninger og forbrug af fossile

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016 CO2 2015 (inkl. opdateret 2014) og Klimatiltag 2016 Gribskov Kommune 1 CO2 2015 og Klimatiltag 2016 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2015...3 2.1 Afgrænsning...3 2.2 Ændring

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013 RØDOVRE KOMMUNE -opgørelse 2012 -opgørelsen omfatter el- og varmeforbrug i kommunens bygninger samt kørsel i kommunens bilpark. De kommunale bygninger er inddelt

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. Kolding Kommune

Grønt regnskab 2011. Kolding Kommune Grønt regnskab 2011 Kolding Kommune Forord 2011 tog sin begyndelse med lanceringen af regeringens Energistrategi 2050, der indeholder en række tiltag med det formål, at opnå en forøget mængde vedvarende

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik

Indkøbs- og udbudspolitik Indkøbs- og udbudspolitik 1 2 Forord Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Randers Kommune. Politikken gælder dermed for hele Randers Kommune. Den er rettet

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2014 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2014 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2014. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Journal nr. 09/52508 26. oktober 2009 Bjarkesvej 2, 3450 Allerød (Forslag) Handlingsplan for grønne indkøb ALLERØD KOMMUNE side 2 Indhold: Baggrund Mål Målgrupper Ansvar og

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat

Region Midtjylland Regionssekretariatet. Referat Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 1. juli 2011 /BRIMAD Referat til mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer 20. juni 2011 kl. 09:00 i Mødelokale Konference 1, Regionshuset Viborg,

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015

Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Grønt regnskab temarapport Grønne indkøb 2015 Indledning Herning Kommune har indgået centralt koordinerede indkøbsaftaler for de løbende indkøb af varer og tjenesteydelser, som har en samlet indkøbsværdi

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE INDKØBSPOLITIK I ALLERØD KOMMUNE 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indkøbspolitikkens formål og principper 2. Indkøbspolitik og udbudsstrategi 3. Hvem er omfattet 4. Organisering af indkøb i Allerød Kommune

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere