det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab OV1_Kvadrat_RØD Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1"

Transkript

1 det vil kommune OV1_Kvadrat_RØD kolding kommune Grønt regnskab 2013 Sammen sætter vi grønne fodspor GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 1

2 forord GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE KOLDING KOMMUNE BY- OG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN NYTORV KOLDING REGNSKABET ER UDFØRT AF AFDELINGEN FOR KLIMA OG BÆREDYGTIGHED FOTOS: COLOURBOX OG KOLDING KOMMUNE JULI 2014 FORORD Dette grønne regnskab er udarbejdet med det primære formål, at belyse de væsentligste miljøpåvirkninger, kommunen forårsager som virksomhed. Det vil sige en intern miljøopgørelse over kommunens ejede og lejede ejendomme, arealer, vognpark og driften heraf. Regnskabet anvendes til at vurdere målopfyldelsen af kommunens interne miljømål, og bidrager ligeledes til at udpege nye indsatsområder for at sikre målopfyldelsen. Det grønne regnskab samler alle kommunens interne miljømål blandt andet fra Energihandlingsplanen, Green Cities samarbejdsaftalen og Klimakommuneaftalen. Samtidigt giver regnskabet et overblik over kommunens myndighedsarbejde på miljøområdet og vores grønne engagement. Udover det grønne regnskab udarbejder kommunen hvert år en Grøn Balance, som opgør drivhusgasudledningen fra Kolding Kommune som geografisk enhed. Det vil sige en samlet opgørelse over aktiviteter indenfor kommunegrænsen fra borger, erhverv, trafik mm., som påvirker drivhusgasudledningen. Det grønne regnskab lever op til Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 af 2003 om grønne regnskaber samt retningslinjer angivet i Danmark Naturfredningsforenings Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO2-udledninger og -reduktioner Der skal i forbindelse med udarbejdelsen af dette grønne regnskab rettes en tak til de medarbejdere, der har stået for eller deltaget i dataopsamling, dataudredning og arbejdet med datagrundlaget, herunder udarbejdelsen af Energiredegørelsen for Afd. Kommunale Ejendomme. Endvidere har materiale fra Energinet.dk, Energistyrelsen, Key2Green, Danmarks Naturfredningsforening, Green Cities og en række andre interesseorganisationer været til stor hjælp i forbindelse med udarbejdelse af dette grønne regnskab. Har du bemærkninger til det grønne regnskab eller ønsker du at vide mere er du velkommen til at kontakte Klima- og Bæredygtighedsafdelingen på 2 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 3

3 indholdsfortegnelse indledning 2013 blev året, hvor arbejdet med at reducere energi- og varme og vandforbruget fortsatte med uformindsket styrke. Samtidig installeres flere solcelleanlæg på de kommunale institutioner ligesom lysinstallationer har fået fornyet fokus grundet en generel teknologisk modning særligt i relation til styring og valg af lyskilder. FORORD... 3 INDLEDNING MILJØPÅVIRKNING UDVIKLING & VURDERING... 7 Kommunale bygninger....7 EL....7 VARME...8 VAND...9 TRANSPORT EMISSIONER Indkøb...14 MILJØSKEMAER...14 MILJØVURDERING AF INDKØB KOLDING KOMMUNE I FRONT MED MILJØVENLIGE INDKØB...15 ØKOLOGI GRØNNE RAMMEAFTALER PESTICIDER...18 MILJØ OG ETIK VED VASK OG LEJE AF ARBEJDSTØJ I SENIOROMRÅDET ØKO++ KOLDING KOMMUNE DEN ANSVARLIGE INDKØBER GRØNT ENGAGEMENT Grøn Erhvervsvækst ICLEI Green Cities DN Klimakommune Sustania Grøn Institution KAN EN GAMMEL SKOLE GØRES CO 2 NEUTRAL? SAMMENFATNING På indkøbsområdet er arbejdet med miljøkrav og miljøkriterier i udbud fortsat, særligt et udbud i flådestyring har haft stor betydning for årets indsats. Her er der stillet både særskilte miljøkrav og i udvælgelsen er der lagt vægt på bilernes miljømæssige præstation. På området madvarer er der endvidere indgået frivillige aftaler med leverandører af økologiske varer. Endvidere er der gennem opstart af projektet ØKO++, realiseret en yderligere stigning i indkøbet af økologiske fødevarer, så mere end ¼ af indkøbet nu er økologisk, ligesom den første kantine i kommunen, på Nytorv i By-og Udviklingsforvaltningen, har opnået Fødevarestyrelsens Bronze mærke (30-60% økologi). I løbet af året er der arbejdet med afrapportering fra leverandører til sikring af datavaliditeten i de kommende år. Udviklingen i den samlede CO2 udledning tog desværre en negativ drejning i Regnskabet præges både af en væsentlig stigning i den nationale udledningskoefficient for strøm kombineret med en stigning i kommunens varmeforbrug. Dette resulterer i en samlet merudledning på knap 900 ton ift. 2012, selvom der er realiseret betragtelige reduktioner i både strøm- og vandforbrug. Samlet set må dette års resultat betragtes som særdeles tilfredsstillende. Den positive udvikling i energiforbruget er fastholdt og fortsatte indsatser peger på yderligere reduktion, både på grundlag af kommunens egen indsats, men også set i et samfundsmæssigt perspektiv. KOMMUNALE NØGLETAL BYGNINGER (M 2 ) ,2% VEJ (KM) VEJMAN % BORGER ,7% 4 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 5

4 indledning 35 miljøpåvirkning MILJØPÅVIRKNING UDVIKLING & VURDERING I dette afsnit anvises udviklingstendens og grundlag for vurdering af udviklingen indenfor de udvalgte områder. Det tilstræbes i videst muligt omfang, at anvende datagrundlag for 5-10 år med fokus på relevante måleperioder. Elforbrug Kommunale kwh/m 3 bygninger Kolding Kommune har siden 1998 arbejdet målrettet på at reducere 35 energiforbruget i kommunens bygninger. Energihandlingsplanerne har med deres energimål og tiltag sat rammen for dette fokus. I 2012 blev elforbrugsmålet og vandforbrugsmålet skærpet i Energihandlingsplan II fra henholdsvis 8% til 15% og fra 10% til 28%. EL Elforbruget er opgjort i kwh/m 2 for kommunens ejede og lejede bygninger. Nedstående graf viser udviklingen i måleperioden. Forbrugsopgørelsen 30stammer fra Energiredegørelsen Elforbrug Elforbrug kwh/m kwh/m Elforbruget: ses et samlet fald på 12,17%, målt i kwh/m 2. Af grafen fremgår at der er realiseret fald i forbruget af el på 4,2 kwh/m 2 fra 2006 til Elforbruget i perioden er reduceret med 5,5%. Hvis man tæller de selvejende institutioner med, er der endvidere tale om en samlet reduktion i det faktiske elforbrug i perioden på 5,43%. Elbesparelser er opnået på baggrund af diverse energitiltag, samt adfærdsændringer. Typer af el-tiltag i 2013: Solceller, belysningsprojekter samt optimeret styring af ventilationsanlæg. For eksempel har Munkevænget Skole fået udskiftet almindelige 36W lysstofarmaturer til moderne energieffektiv belysning med dagslysstyring og bevægelsesmeldere. På denne baggrund forventes det at den positive udvikling fortsætter. Såfremt reduktionshastigheden fra perioden forsætter vil elforbruget i målåret 2016 være 28,9 kwh/m 2. Målet i 2016 er 29,3 kwh/ m 2. Det betyder, at der i de kommende år ikke vil være behov for særskilte indsatser for målopfyldelse, men at indsatsen skal fortsættes på samme niveau frem mod GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 7

5 miljøpåvirkning miljøpåvirkning VARME Varmeforbruget er opgjort i kwh/m 2 for kommunens bygninger ejede og lejede. Nedstående graf viser udviklingen i målperioden. Forbrugsopgørelsen stammer fra Energiredegørelsen 2013, og varmeforbruget er graddage korrigeret. Varmeforbrug Varmeforbrug kwh/m VAND et er opgjort i m 3 /m 2 for kommunens ejede og lejede bygninger. Nedstående graf viser udviklingen i målperioden. Forbrugsopgørelsen stammer fra Energiredegørelsen m 3 /m 2 m 3 /m 2 0,40 0,35 0, Varmeforbruget: ses et samlet fald på 2,84% på varmeforbruget målt i forhold til kwh/m2. Varmeforbruget er steget frem til 2009, mens der i den efterfølgende periode er realiseret en reduktion på 5,95% i kwh/m 2. Varmeforbruget er faldet meget lidt totalt set. Der har været en stigning i perioden fra , hvor varmeforbruget er steget med 4,6% og derefter faldet fra med 5,95%. m 3 /m 2 0,40 Hvis man tæller de selvejende institutioner med er der endvidere tale om en reel stigning i det faktiske varmeforbrug i perioden på 3,2%. I perioden 0, er der realiseret et samlet fald på 6,47%. Tiltag 0,30i 2013: Efterisolering af hulmure og tagrum, optimering af varmestyring, varmepumpe, forsatsruder, fra naturgas til fjernvarme og fra olie til træpiller. 0,25 Et eksempel er at Sdr Bjert Centralskole har fået udskiftet naturgaskedler ud med fjernvarme, samt hulmursisolering. Varmebesparelsen på 0,20 det projekt vil vise sig i Hvis den gennemsnitlige reduktionshastighed fra perioden forsætter, vil varmeforbruget i målåret 2016 være på 103,3 kwh/m 2. Målet i 2016 er 95,2 Ton CO 2 kwh/m 2. Det betyder at der, set i relation til tendensen, er et særskilt behov for at realisere yderlige tiltag på området til sikring af målopfyldelse. 20 0,25 0, Ton CO 2 20 et er i perioden reduceret med 7,41% et: er der en samlet reduktion på 30,56% målt i forhold til m 3 /m 2. Hvis man tæller de selvejende institutioner med er der realiseret en samlet reduktion i vandforbruget i perioden på 8,90%. 15 Vandbesparelser er opnået primært på grund af adfærdsændringer. Tiltag i 2013: Berøringsfri vandhaner, spareperlatorer og lækagealarmer. Eksempel er at mange daginstitutioner har fået berøringsfri vandhaner og er glade 10 for dem. Der kan dog ikke på den bekostning registreres nogen * betydelig ændring i vandforbruget. et er under opsyn fra vandalarmer i skoler og børnehaver, og derfor er vandspild til dels undgået. Det samlede mål er en reduktion på 28% i Målet fra Energihandlingsplan II er således realiseret adskillige år før tid. Hvis reduktionshastigheden fra perioden forsætter vil vandforbruget i målåret 2016 være på 0,20 m 3 /m 2, mens målet i 2016 er 0,26 m 3 / m 2. Reduktionen af vandforbruget er primært sket på baggrund af adfærdsændringer, da det først fra 2012 har været muligt at investere i vandbesparende tiltag * 8 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 9

6 miljøpåvirkning miljøpåvirkning TRANSPORT Opgørelsen er udfærdiget på grundlag af dataudtræk fra kommunens flådestyringsværktøj Leaseplan. Kommunens medarbejdere registrerer, i forbindelse med tankning af køretøjet, manuelt, køretøjets kørte km. Den tankede mængde brændstof registreres automatisk. Systemet fordrer således datadisciplin hos den enkelte bruger i relation til registrering af kørte kilometre. For den række af mindre maskiner og redskaber, der anvender brændstof opgøres brændstofforbruget ikke, men til gengæld er en række køretøjer, herunder traktorer, graveredskaber og lign. medtaget i registrering på km. Derfor ses registrering på timer ikke længere i regnskabet. Som et led i indsatsen for at optimere kommunens transport, herunder leasingaftaler og anvendelsen af alternative drivmidler i kommunens vognpark, blev der i 2012 ansat en Fleet Manager. Der realiseres således løbende ændringer i den grundlæggende struktur i driften af den kommunale bilpark. I 2013 blev det besluttet at købe 5 elbiler i løbet af 2014, at reducere antallet af køretøjer generelt, at sikre en høj belastning/anvendelse på det enkelte køretøj. Samtidig er taksterne for arbejdskørsel i privat bil ændret, så der alene kan opnås lav takst på langt det meste af denne type kørsel. På denne måde opnås en mere rentabel og mindre forurenende transport relateret til virksomhedsdriften. I løbet af 2013 udarbejdede leverandøren endvidere en række forslag til en generel bedre driftsøkonomi i kommunens bilpark, herunder valg af mindre biler til samme opgave og øget brændstofudnyttelse ved fornyelse og ændring af vognparkens sammensætning. Resultatet viser en positiv udvikling for den generelle brændstofudnyttelse samt en stigning i diesels andel af det anvendte brændstof fra % til nu 81%. Der er i tidligere regnskaber foretaget beregning for arbejdsredskaber og opgørelse på anvendt diesel til køretøjer med registrering af driftstimer (h), denne registrering anvendes for maskiner der primært arbejder stationært eller kører få km., som f.eks. rendegravere og større plæneklippere og vil ikke blive udført efterfølgende. Endvidere registreres tankning iht. bilen oprindelige brændstoftype. Det fremgår tydeligt i bilerne, hvilken type der skal tankes, og det må derfor antages at anvisningen følges, hvilket betyder at registrering af specialbenzin bortfalder i regnskabet og medtages i stedet under de normale brændstoftyper uden at det ændrer den marginale udledning fra disse. Eventuelle gasdrevne køretøjer som trucks og lign., anvender flaskegas og medtages derfor under punktet Gas i afsnittet Emissioner. Således fokuseres der fremefter på liter brændstof og kørte km. Nedenstående tabel viser årets resultat for kørsel og brændstofforbrug. 10 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 11

7 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Kørsel og brændstofforbrug Emissionsfaktorer OPGØRELSE KØRSEL BENZIN DIESEL TOTAL LITER KM KM/L 13,93 7,40 8,65 BRÆNDSTOFFORBRUG: VED TANKNING REGISTRERES KØRETØJETS KØRTE KM ELLER DRIFTSTIMER SAMT BRÆNDSTOFFORBRUGET CO2 SO2 NOX EL 377 0,06 0,24 G/KWH VARME 122 0,10 0,35 G/KWH BENZIN ,02 0 G/L DIESEL ,02 0 G/L GAS G/KG EMISSIONER Samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO2-, SO2- og NOx udledning, fra kommunens ejede, lejede og selvejende institutioner, herunder er elforbrug i forbindelse med indvinding og distribution af vand til dækning af det kommunale vandforbrug medregnet. Desuden medregnes udledning forårsaget af kørsel i kommunalt ejede og leasede biler, og indkøbt gas til både transport, (primært trucks) og til vedligehold af offentlige arealer. Emissionsfaktoren for gennemsnitsel i Danmark er steget betydeligt i år, fra 303 g/kwh i 2012 til hele 377 g/kwh i Årsagen til denne stigning skyldes at Danmark, i 2012, kunne importere store mængder CO2 fri el fra Sverige (atomkraft) og Norge (Vandkraft). Betydningen af nationale indsatsers indvirkninger på målopfyldelse i den kommunale virksomhedsdrift ses derfor tydeligt i år og er i 2013 særlig stor. Fastholdes emissionsfaktoren for el på 2012 niveau, er der realiseret en reduktion i udledning af CO2 fra el på 4,69%. Indregnes den nye faktor for 2013 bliver resultatet i stedet en stigning i udledningen på 10,24%. Emissionsfaktoren for fjernvarme fastholdes til seneste opgjorte fra Energistyrelsen Der er ikke længere krav til værkerne om at opgive en samlet emissionsfaktor for den producerede fjernvarme. Nedenstående tabel viser emissionsfaktorer, opgjort forbrug og afledt emission. Emissionsfaktorer fastlagt via & Forbrug 2013 CO2 SO2 NOX EL KWH 5.583,26 0,89 3,55 VARME KWH 5.797,91 4,74 16,58 BENZIN L 219,33 1,91 KG 0,00 DIESEL L 1.070,03 8,08 KG 0,00 GAS KG 31, VAND M 3 23,35 4,62 KG 0,02 TOTAL TON ,64 20,15 Nedstående graf viser udviklingen i udledning fra kommunens virksomhedsdrift Ton CO2 Ton CO Årets resultat må, eftersom der er opnået en reduktion i det faktiske elforbrug på mere end kwh og i det faktiske vandforbrug på godt m 3, altså hele 10 mio. liter vand, betragtes som særdeles tilfredsstillende. Kolding Kommune lever i høj grad op til både interne målsætninger og til aftalen med DN. Regnskabet belastes samtidig af en generel stigning i de øvrige måleparametre som for eksempel varme, men udledningen fra disse ændrer kun marginalt på det samlede resultat. Fjernvarmeforbruget er for eksempel steget med hele 1,8 mio. kwh. Da elforbruget samtidig er faldet væsentligt og emissionsfaktoren på varme er væsentligt mindre end på el, stiger den samlede CO2 udledning blot med 200 tons. 12 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 13

8 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Indkøb Kolding Kommunes indkøbspolitik skal sikre, at der etisk korrekt indkøbes varer og tjenesteydelser i den ønskede kvalitet og til en fornuftig pris samtidig med, at der tages socialt ansvar samt hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Nedenstående er fra Når Indkøb og Forsikring skal sende en leverandøraftale i udbud, bliver Miljøafdelingen bedt om at udarbejde et miljøskema. Miljøskemaet består dels af en række miljøkrav og dels af en række miljøspørgsmål til det produkt, som udbuddet omfatter. Miljøkravene skal opfyldes. Hvis leverandøren ikke kan opfylde dem, er vedkommende automatisk sorteret fra. Miljøspørgsmålene skal besvares sammen med tilbuddet. Besvarelserne pointgives efter, hvor vigtige de er for miljøet. Miljø indgår herefter i en samlet afvejning sammen med f.eks. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed m.m., som også tildeles point efter betydning. Når Indkøb og Forsikring skal sammenligne tilbuddene, kan der hurtigt ses, hvilken leverandør der har fået flest point. MILJØSKEMAER Miljøvenlige eller grønne indkøb er siden 1998 blevet implementeret ved at supplere udbudsmaterialet med et miljøskema i takt med, at eksisterende aftaler skulle fornyes. På den måde er miljøhensyn blevet integreret i alle rammeaftaler, hvor det er muligt. Når en eksisterende grøn aftale efterfølgende fornys, opdateres miljøskemaet med nyeste miljøviden. Miljøskemaet indeholder både miljøkrav og miljøspørgsmål. Miljøkravene skal leverandøren efterleve for de produkter, der leveres til kommunen, og miljøspørgsmålene, skal leverandøren besvare sammen med tilbuddet. Miljøkravene og -spørgsmålene er målrettet det specifikke produkt, som udbuddet omfatter. Miljøkravene skal sikre, at de produkter, der bliver leveret til Kolding Kommune, har et vist miljømæssigt niveau. Miljøspørgsmålene har til formål, at finde det mest miljøvenlige produkt til prisen. Miljøspørgsmålene er som oftest formuleret på en måde, så de kan besvares med et ja eller nej, og således, at et ja indikerer et miljøpositivt svar. Miljøspørgsmålene kan dog også formuleres således, at leverandøren eks. skal svare på, hvor stort indholdet af specifikke kemiske stoffer er i produktet. I visse tilfælde anmodes der om specifik dokumentation for besvarelserne. Hovedreglen er dog, at det stilles som et vilkår, at dokumentation for besvarelserne skal kunne ses på forlangende. MILJØVURDERING AF INDKØBSTILBUD Miljøspørgsmålene i udbudsmaterialet er som oftest formuleret på en måde, så de kan besvares med et ja eller nej, og således, at et ja indikerer et miljøpositivt svar. Ved miljøvurderingen af tilbuddene tælles antallet af den enkelte leverandørers ja'er. Såfremt, der er svaret ja på alle miljøspørgsmål tildeles den pågældende leverandør det maksimale antal miljøpoint. Miljøpointene nedsættes relativt i forhold til det maksimalt opnåelige. Forstået på den måde, at såfremt en leverandør har svaret ja på 8 ud af 10 spørgsmål, tildeles denne 8/10 af det opnåelige antal point. Miljøspørgsmålene kan dog også formuleres således, at leverandøren eks. skal svare på, hvor stort indholdet af specifikke kemiske stoffer er i produktet. Ved vurderingen af tilbuddet tildeles maksimalt point til den leverandør, hvis produkt har det laveste indhold af det specifikke stof. Point nedsættes relativt i forhold til laveste indhold. I de enkelte udbud vægter miljø mellem 5-20%. Miljø indgår herefter i en samlet afvejning sammen med f.eks. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed m.m., som også tildeles point efter betydning. Når Indkøb og Forsikring skal sammenligne tilbuddene, kan der hurtigt ses, hvilken leverandør, der har fået flest point. Nedenstående skema giver en oversigt over, hvordan leverandøren vælges ud fra pointsystemet. I det viste fiktive tilfælde har leverandør C opnået flest point, og denne leverandør har på denne måde vundet udbuddet. Leverandørudvælgelse VÆGTNING LEVERANDØR A LEVERANDØR B LEVERANDØR C PRIS KVALITET LEVERINGSSIKKERHED SERVICE MILJØ POINT Kolding Kommune i front med miljøvenlige indkøb. Kolding Kommunes måde at strukturere de grønne indkøb har gennem årene dannet skole for utallige offentlige myndigheder verden over. Kommunens ekspertise er blevet anvendt i en lang række sammenhænge, såsom indlæg på konferencer og deltagelse i internationale og nationale projekter, som formand for danske og europæiske indkøbsnetværk samt som cases i flere rapporter og afhandlinger. I 2009 blev Kolding Kommune officielt anerkendt for det ambitiøse arbejde med grønne indkøb, da Kolding Kommune af Miljøministeriet blev udpeget som én af de fem grønneste indkøbere i Danmark. 14 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 15

9 miljøpåvirkning miljøpåvirkning Ligeledes for udbudspolitik i KomUdbud. KomUdbud ønsker, at der tages hensyn til bæredygtighed, miljøkrav og økologi generelt under hensyntagen til de økonomiske gevinster. KomUdbuds leverandører skal overholde gældende love og internationale konventioner omkring arbejdsmiljø og social ansvarlighed. Der lægges vægt på, at varer og tjenesteydelser er fremstillet og distribueret på en optimal miljøvenlig måde, således miljøet belastes mindst muligt ved brug. Bortskaffelse skal altid ske ud fra bæredygtige principper. KomUdbud inddrager i relevant omfang bæredygtighed og specifikke miljøkrav, som ikke strider mod gældende ret. ØKOLOGI Fødevareindkøb foretages, som udgangspunkt, af enkelte ansvarlige i køkken eller institution. Der gennemføres således en lang række bestillinger, som efterfølgende leveres direkte på forbrugsstedet. Den væsentligste del af kommunens fødevareindkøb gennemføres via indgåede rammeaftaler. Således vil langt størstedelen af kommunens fødevareindkøb ligge hos få leverandører. I 2013 blev fødevareindkøbene opdelt i hhv. alm. fødevarer, frostvarer og drikkevarer, frugt, kaffe og te. Der gives endvidere mulighed for, såfremt leverandører på rammeaftaler ikke kan levere en given vare i nødvendig mængde, kvalitet eller type, at købe udenfor rammeaftaler. Dette sker som oftest med økologiske varer og via køb på kort i nærbutikker. I 2013 blev et nyt tiltag lanceret for at fremme institutionernes adgang til økologiske varer gennem indgåelse af såkaldte frivillige aftaler med leverandører af økologisk frugt. Disse aftaler blev indgået i erkendelse af, at den primære leverandør, hverken kunne eller ønskede at levere disse varer til en konkurrencedygtig pris eller i tilstrækkelig kvalitet. Disse nye frivillige aftaler er blevet brugt flittigt i 213, og er medvirkende til et samlet hop i økologiprocenten. Der er ifm. denne opgørelse indhentet tal fra leverandører, der er indgået en rammeaftale med. Med hensyn til køb på kort, blev der, i 2011, taget kontakt til de 3 store spillere i Kolding by, FDB, Dansk Supermarked og Metro og disse oplyste, at det endnu ikke er muligt at udfærdige en opgørelse over mængden af indkøbte fødevarer. Det registreres ikke i systemerne, hvad der købes, det fremgår udelukkende på bon, der udleveres ved køb. Det vurderes derfor fortsat, at være en uforholdsmæssigt stor opgave at registrere samtlige køb af denne type set i relation til dette regnskab. Samtidig vurderes omsætning til at være marginal, set i relation til det samlede fødevareindkøb, der alene for de 4 primære leverandører udgør små ton. Kommunens økologiprocent i 2013 er opgjort til 26,84%, mod 21,73% i 2012, det svarer samtidig til en stigning fra 2010 værdien på 16,99% til 2013 på hele 9,85%-point. Mængdemæssigt er der i 2013 købt kg mod kg i Fødevareindkøb 2013 Økologi kg 26,84% Konventionel kg 73,16% Årets resultat, hvor der er realiseret en pæn stigning i procentsatsen må, i sig selv, vurderes som ganske tilfredsstillende. Ses resultatet i relation til udviklingen i målperioden 2010 til 2013 og i sammenhæng med den særdeles ambitiøse målsætning om 75% økologi i 2015 er resultaterne fortsat utilstrækkelige, med det forbehold at såfremt den eksponentielt voksende andel økologiske fødevarer fortsætter vil resultatet i 2015 ende i nærheden af 60%. 16 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 17

10 miljøpåvirkning miljøpåvirkning GRØNNE RAMMEAFTALER Grønne rammeaftaler er en betegnelse, der kun anvendes om de rammeaftaler, hvor der i udbuddet, er fastsat særskilte miljøkrav som indgår i vægtning af tilbuddet. Det skal nævnes, at der forekommer aftaler i kommunalt regi, hvor det ikke umiddelbart giver mening at stille særskilte miljøkrav som en del af udbuddet (metadon, parykker og lign.), men at der, arbejdes på at sikre et grønt og bæredygtig aftryk i alle kommunens udbud. Det må således, på baggrund af de seneste års stabile udvikling og tiltag forventes, at den positive udvikling fortsætter. Grønne rammeaftaler betyder dog ikke nødvendigvis grønne indkøb, og muligheden for køb af økologiske, miljømærkede og energieffektive produkter er ikke ensbetydende med, at de faktisk bliver købt, men det vil ofte sikre at det tilbudte produkt og ikke mindst de tilhørende serviceydelser lever op til skærpede miljøkrav. I 2013 blev der indført et nyt styringssystem til styring af digitale fakturaer. Derfor blev det besluttet at gennemgå alle rammeaftaler med henblik på at sikre at de der er registreret som grønne også er det. Det har vist sig ved denne gennemgang, at en lang række aftaler, ikke kunne genfindes i kommunens register, oftest i de tilfælde, hvor der er tale om aftaler i regi af KomUdbud. Endvidere er der indgået væsentlig flere frivillige aftaler. Vurderingen af om aftalerne så rent faktisk indeholder miljøkrav og/eller kriterier er således ved udgangen af 2013 ikke retvisende og af denne grund undlades opgørelsen for PESTICIDER Det aktive stof Glyphosat, anvendes i begrænset omfang og kun på to områder, af Kolding Kommune. Geografisk Have anvender alene stoffet ifm. havens roser og kommunens driftsafdeling har ikke indkøbt pesticider i I Geografisk Have anvendes Glyphosat udelukkende i forbindelse med beskyttelse af havens roser. På kommunens arealer anvendes der som udgangspunkt ikke pesticider. Dette kommer bl.a. til udtryk i aftaler om bortforpagtning af jord til private og kommunens plan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvor der i aftalerne er stillet specifikt krav til hhv. giftfri drift og bekæmpelse. MILJØ OG ETIK VED VASK OG LEJE AF ARBEJDSTØJ I SENIOROMRÅDET Kolding Kommune ønsker at påtage sig ansvar for, at produkter leveret til kommunen, uanset oprindelsesland, er produceret under anstændige arbejds- og miljøforhold. Derfor tog Kolding Kommune initiativ til at stille skærpede miljø- og etiske krav ved indgåelse af kontrakt for vask og leje af arbejdsbeklædning til Seniorområdets 1800 medarbejdere. Kolding Kommune ønskede med kontrakten fortrinsvis beklædning med begrænsede miljøpåvirkninger under fremstillingen og med lavt indhold af toksiske stoffer, som vaskes under anvendelse af vaskemidler med begrænset miljøpåvirkning og transporteres med begrænset miljøpåvirkning. Kolding Kommune stillede som etiske krav, at kommunens leverandør respekterer basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder i såvel egen virksomhed som i leverandørkæden. Varer leveret til kommunen skal være produceret, forarbejdet og samlet under betingelser, der er baserede på FN s konventioner, ILO s konventioner og national arbejdsmarkedslovgivning på produktionsstedet. Ved tilbudsafgivelse skulle tilbudsgiverene beskrive, hvorledes virksomhedens system til kvalitetssikring af etisk handel er eller påtænkes opbygget og implementeret således, at det sikres, at de etiske krav overholdes. Kvalitetssikringssystemet skal som minimum indeholde metoder, der sikrer sporbarhed i leverandørkæden, implementering af etiske krav i leverandørkæden samt overvågning og opfølgning hos parter i leverandørkæden. Udbuddet resulterede i, at der blev skrevet kontrakt med en virksomhed, hvis vaskeriservice er svanemærket, som er CSR, kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret og har underskrevet FN s Global Compact. Den valgte virksomheds kvalitetssystem for etisk handel omfatter bl.a. at de kun vælger nordiske leverandører med få underleverandører og producenter. De auditerer de nordiske leverandører løbende og kræver endvidere af disse, at de underskriver FN s Global Compact og auditerer deres underleverandører og producenter. 18 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 19

11 miljøpåvirkning miljøpåvirkning ØKO++ Kolding Kommune deltager i projektet Øko++ med en række kantiner og institutioner som et led i ønsket om en øget andel økologi i de fødevarer kommunen anvender og serverer på dets institutioner. I den forbindelse er det muligt at opnå Fødevarestyrelsen Økologimærke i enten bronze, sølv eller guld. Kommunens kantine på Nytorv opnåede således som det første bronzemærket sidst i Fødevareministerens Økologipolitiske udspil, november 2011, har en målsætning om, at alle offentlige køkkener senest 2020 skal have omlagt mad og måltider til mindst 60% økologi. Der er afsat 28 mio. kr. både i 2013 og 2014 til denne omlægning. Midlerne er primært øremærket til uddannelse af køkkenernes personale og kan ikke søges direkte af stat, kommuner eller regioner. ØKO++ ansøger om omlægningsmidlerne på vegne af offentlige samarbejdspartnere, som gerne vil omlægge til økologisk produktion. De kommunale køkkener der deltager i projektet om at øge andelen af økologi er: Kantinerne på Socialforvaltningen, Nytorv, Rådhuset, Dieselvej, Elvej og Klostergården. Olivenhaven, Midtgården, Bertram Knudsens Have, Regnbuen, Multiflex, Kulturhuset, Overmarksgården Daginstitutionerne: Agtrupvej / Brunebjerg, Sanseslottet, Børnehuset ved Åen, Dollerupgård, Drejens, Firkløveret, Kernehuset, Kildemosen, Daginstitutionen Kongeåen, Midtbyens børnehus, Nordstjernen, Palmealle, Pinjevejens børnehus, Skovbrynet, Tved, Under Egen. Ydermere får følgende leveret mad fra vuggestuekøkkener, som er med i projektet: Børnehuset Lunderskov, Kastanjegården, Hejls, Trekløveren, Vester Nebel, Ødis. DEN ANSVARLIGE INDKØBER Green Cities har i 2013 været repræsenteret i en følgegruppe under Miljøministeriet for udarbejdelse af en digital værktøjskasse til offentlige grønne indkøb. Værktøjskassen er del af Den Ansvarlige Indkøber, der er en samlet vejledning for samfundsansvar i offentlige indkøb. Den Ansvarlige Indkøber, blev i november 2013 lanceret under udbudsportalen. Green Cities har endvidere været repræsenteret i en testgruppe, der har testet anvendelsen af Den Ansvarlige Indkøber. Formålene med Den Ansvarlige Indkøber er: At det skal være lettere for offentlige indkøbere at stille krav om samfundsansvar i offentlige indkøb. At fremme korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af krav om samfundsansvar i forbindelse med offentlige udbud og indkøb. At sænke de administrative barrierer, der er forbundet med at leve op til krav om samfundsansvar, for leverandører til det offentlige gennem en større ensartethed i indhold og udformning af kravene på tværs af den offentlige sektor. Indgangen er en produktindgang og for hvert produktområde er der fire temaer: miljø, etik samt sociale klausuler og arbejdsklausuler. For hvert tema er det muligt at finde formuleringer til krav, kriterier og/eller klausuler, der kan kopieres og anvendes direkte i udbudsmaterialet. Miljødelen af hjemmesiden baserer sig på EU s indkøbsvejledninger samt på de danske vejledninger fra hhv. Energistyrelsen, Naturstyrelsen og Transportstyrelsen. EU s indkøbsvejledninger er udarbejdet på basis af EU s kriterier for miljømærket Blomsten. Den Ansvarlige Indkøber er et initiativ under Regeringens Handlingsplan for Samfundsansvar og er et resultat af et samarbejde mellem Erhvervsog Vækstministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Statens- og Kommunernes Indkøb. 20 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 21

12 grønt engagement grønt engagement GRØNT ENGAGEMENT Kolding Kommune er engageret i en række initiativer, projekter og borgerrettede aktiviteter, der alle har til hensigt at fastholde, vidensdele og videreudvikle på kommunens evne til at reducere miljøpåvirkningen internt fra egne aktiviteter. En række tillæg til Spildevandsplanen er realiseret ligesom en række naturgenoprettelsesprojekter, herunder planen for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo fortsættes, og sidst men ikke mindst en række projekter som Grøn Butik, Grøn Institution, CIDEA, ØKO++. I det efterfølgende beskrives kort en række af de engagementer Kolding Kommune tager del i. Grøn Erhvervsvækst Kolding Kommune deltager i projektet Grøn Erhvervsvækst, under Cleantech klyngen CLEAN. Grøn Erhvervsvækst uddanner håndværkere til Energihåndværkere, og arrangerer en række netværk og aktiviteter, der stræber efter at øge efterspørgslen efter energirenovering hos private på samme tid med at der skabes lokal vækst. Grøn Erhvervsvækst startede som et projekt i 2009, med støtte fra Vækstforum Region Syddanmark. Fra 2013 er det overgået til CLEAN som en driftsorganisation. Partnerkredsen tæller i øjeblikket 7 kommuner og 14 private partnere. ICLEI Kolding Kommune er siden 1998 medlem af ICLEI - Local Governments for Sustainability. ICLEI er en verdensomspændende organisation for lokale myndigheder (kommuner), der arbejder med bæredygtig udvikling. ICLEI er en anerkendt samarbejdspartner for blandt andet FN og EU. ICLEI blev stiftet kort efter FN topmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor tankerne om Agenda 21 og bæredygtighed blev konkretiseret. ICLEI har i dag over medlemmer over hele verden, og de repræsenterer til sammen 570 millioner mennesker. Procura+ er en kampage under ICLEI, som Kolding er med i. I Nedenstående er frit oversat fra Procura+ er en europæisk kampagne, der sigter mod, at støtte regeringsorganer og lokale myndigheder over hele Europa i gennemførelsen af en bæredygtig indkøbspraksis samt sikre udgivelse af eksempler på den bedste praksis. Kampagnen blev grundlagt i 2004 af ICLEI Local regeringer for bæredygtighed. Formålet med Procura+ er at motivere et betydeligt antal offentlige myndigheder til, at inddrage miljømæssige og sociale kriterier i deres anskaffelsespolitik og udbudsprocedurer. Kampagnen skal ligeledes stimulere markedet for omkostningseffektive, miljømæssige og socialt ansvarlige produkter og tjenester. DN Klimakommune En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan. (fra Sustania I 2013 blev Kolding Kommunes dialog- og procesværktøj - Sustania, færdigt. Sustania hjælper Kommunen med at realisere en bæredygtig udvikling med fokus på fælles værdier. Sustania gør bæredygtighed let forståeligt og anvendeligt for alle forvaltninger, og er især velegnet til at sikre at kommunen tænker bæredygtighed ind i alle nye strategier, politikker og planer. Projektgruppen som anvender Sustania får en konkret handlingsplan med hjem, som sætter fokuser på fælles værdier og opgavens sammenhæng med kommunens øvrige strategier, politikker og planer. Sustania sikrer: En fælles forståelse af bæredygtighed. Et overordnet helheds- og bæredygtighedstjek af den konkrete opgave. At opgaven sættes i relation til kommunens øvrige politikker, strategier og planer. En konkret handlingsplan med fokus på værdier for borger og virksomheder. En alternativ dialogramme til inspiration Sustania faciliteter en dialog, som munder ud i en konkret handlingsplan. Dialogen bliver styreret af en række spørgsmål, som tilsammen giver opgaven et overordnet helhedstjek set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Dialogen mellem de forskellige fagområder er det centrale i Sustania, og den er indsat i en ramme, som er inspireret af spilverdenen. Kolding Kommune har i samarbejde med designer fået specielt designet et dialogbord med remedier som hjælper dialogen og handlingsplanen på vej. Grøn Institution Kommunen har mange klimamål, og et af dem er formidling om klima og bæredygtighed til børn og unge. By- og Udviklingsforvaltningens afdeling, Klima og Bæredygtighed har, på den baggrund, udviklet konceptet Grøn Institution Kolding, og alle kommunens daginstitutioner har fået tilbud om at være med i ordningen. Green Cities Kolding Kommune blev medlem af netværket i 2006 og har dermed forpligtet sig til en vedvarende indsats for miljømæssig bæredygtighed. Hovedidéen i miljøsamarbejdet er, at have et stærkt miljønetværk, hvor sparing og fælles mål sikre en særlig fremdrift på miljøområdet. Der udarbejdes årligt en fælles redegørelse for indsatser og fremdrift. Green Cities samarbejdet bygger på 6 fælles mål omkring klima, grundvand, økologiske fødevare, natur, trafik og affald. 22 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 23

13 grønt engagement grønt engagement Hvert år skal institutionen vælge to grønne indsatsområder som de skal have fokus på det efterfølgende år. Alle Grønne Institutioner har en plakat til ophæng, synligt for forældre og personale. Plakaten har tekst med indsatserne skrevet ind, som påsatte grønne blade. Hvert år tilføjes de nye indsatser der vælges, på nye grønne blade. På denne måde kan alle følge med i, og løbende have fokus på både tidligere og nuværende indsatser. Mens træet bliver grønnere og grønnere. Alle Grønne Institutioner modtager en grøn Kuffert med aktiviteter. I kufferten er forsøg med sol og vind og desuden et affaldsspil til de helt små. Senere udvides kufferten med nye aktiviteter. Ved tagudskiftningen blev det også muligt at efterisolere skunke og skråvægge, så projektet er gået op i en højere enhed med tagudskiftning, efterisolering, nye tagvinduer og solceller. Året før blev de gamle oliekedler udskiftet med nye træpillekedler. Dette giver også stor økonomisk besparelse da træpiller koster omtrent en fjerdedel af olie pr. kwh og endnu større CO2-besparelse, da træpiller traditionelt sættes til en CO2-emission på 0. Ud over de tekniske aspekter, er skolens brugere er meget dygtige til at slukke lyset, så på adfærdsdelen er der heller ikke meget at komme efter. På Eltang Skole arbejder de aktivt for en grøn profil, ligesom de har det grønne klasseværelse sammen med diverse udefaciliteter. Skolen følger løbende energiforbruget og produktionen gennem online skærme, der løbende holder dem opdateret på solcellernes energiproduktion og deres forbrug. KAN EN GAMMEL SKOLE GØRES CO2 NEUTRAL? og kan det gøres så projektet fortsat er økonomisk fornuftigt? Da taget skulle udskiftes på Eltang Skole besluttede man sig for at tage udfordringen op og foretage en koordineret indsats med energibesparelser og energiproduktion. Og målet er da også næsten nået. Før udledte skolen ca kg. CO2 om året på el og varme, og nu er de nede på godt kg. Det er ret irriterende, at vi ikke kan nå de sidste kg. Der var ikke plads til flere solceller og de øvrige installationer er for gode til at de skal udskiftes, siger Kolding Kommunes Energikoordinator, Lars Højensgaard. Før havde skolen en CO2-udledning svarende til cirka 25 boliger. I dag udleder de mindre CO2 end hvad der svarer til bare en enkelt bolig. Eller sagt på en anden måde: de har reduceret deres CO2-udledning med 97%. 24 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 25

14 det vil kolding kommune sammenfatning SAMMENFATNING I dette afsnit har vi samlet et resumé i skematisk form primært med fokus på kommunens interne miljømål og en vurdering af behovet for nye tiltag for at sikre målopfyldelse. De forskellige mål er opdelt i deres historiske udvikling samt en fremskrivning af denne udvikling frem til målet. Ud fra dette er der foretaget en vurdering af behovet for eventuelle nye tiltag på området. FORKLARING TIL GRAFERNE Målperiode: Når der er angivet en målperiode er begge år inklusiv. F.eks betyder fra til og med Historisk udvikling: Kurven viser de historiske data. Årstal angiver forbruget fra 1. januar til og med 31. december. Fremskrivning: Årstallet med en stjerne * angiver udviklingstendensen i skemaet, baseret på de angivne historiske data. Fremskrivningen giver en indikation af hvor udviklingen går hen, hvis udviklingen fortsætter som tidligere, og der ikke sker ændringer i forudsætningerne. Der er mange forskellige forehold, som kan inddrages i en mere nuanceret vurdering af et fremtidigt tiltagsbehov. Tiltag: (baseret på fremskrivningen): Fastholdelse = Målet er opfyldt. Der skal være fokus på fastholdelse af eksisterende niveau, hvilket også kan medføre et behov for nye tiltag. Vurdering - nye tiltag? = Målet er endnu ikke opfyldt, men fremskrivningen peger på at vi når målet, såfremt udviklingstendens forsætter. Det skal vurderes om de eksisterende tiltag fremover bevirker en forsættelse af den hidtidige udviklingstendens. Behov for nye tiltag! = Fremskrivningen peger på, at vi ikke når målet! Der er behov for at iværksætte nye tiltag, da vi sandsynligvis ikke vil nå i mål. Det skal dog vurderes om fremskrivningen for en kortere tidsperiode er væsentlig anderledes. 26 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 27

15 sammenfatning Elforbrug kwh/m² 35 Varmeforbrug 100 kwh/m² 120 sammenfatning 80 KLIMAKOMMUNEAFTALE MED DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 25 MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 30 MÅL 100 ENERGIHANDLINGSPLAN II. KOLDING KOMMUNES EL-, VARME, VANDFORBRUG I EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER 80 HISTORISK 2006 UDVIKLING 2009 FREMSKRIVNING 2012 OG 2013 MÅL Mål * TILTAG CO2 KOLDING KOMMUNES CO2 UDLEDNINGEN (KOMMUNALE BYGNINGER OG KØRSEL I BILER) SKAL REDUCERES MED 2% OM ÅRET FREM TIL tons CO² udledning tons CO² udledning Mål * VURDERING NYE TILTAG? Varmeforbrug kwh/m² % REDUKTION AF VANDFORBRUGET FOR KOLDING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYG- NINGER I ,40 0,25 0,35 0,20 m 3 /m² 0,40 0,35 0,30 m 3 /m² 0,30 FASTHOLDELSE Elforbrug kwh/m² ENERGIHANDLINGSPLAN II KOLDING KOMMUNES EL-, VARME, VANDFORBRUG I EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 15% REDUKTION AF ELFORBRUGET FOR KOL- DING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYGNINGER I Mål * Elforbrug kwh/m² Varmeforbrug kwh/m² Mål * 120 m 3 /m² FASTHOLDELSE 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 GREEN CITIES MÅL SAMARBEJDSAFTALE 2012 MÅL VANDFORBRUG EN REDUKTION I VAND- FORBRUGET I DE KOM- MUNALE BYGNINGER PÅ 25% I 2020 I FORHOLD TIL ,25 m 3 /m² 0,20 0,30 HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL 0,25 0,20 m 3 /m² 0,30 0,15 0,10 0,25 0,20 0,15 0, Mål * Mål * Procent økologisk fødeva TILTAG Procent økologisk fødevar 40 VURDERING NYE 20TILTAG? MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG MÅL HISTORISK UDVIKLING FREMSKRIVNING OG MÅL TILTAG 11,5% REDUKTION I VARMEFORBRUGET FOR KOLDING KOMMUNES EJEDE OG LEJEDE BYG- NINGER I Varmeforbrug 100 kwh/m² Varmeforbrug 80 (Tallene er graddagekorrigeret) m 3 /m² BEHOV 0,30 FOR NYE TILTAG! 0,25 0,20 0,15 ØKOLOGISK FØDEVARE 75% AF DET KOMMUNA- LE FØDEVAREFORBRUG SKAL VÆRE ØKOLOGISK VED UDGANGEN AF (MÅLT I KG). Procent økologisk fødevare BEHOV FOR NYE TILTAG Mål * 0, Mål * Mål * m 3 /m² 0,40 0,35 0,30 m 3 3 /m² 0,25 28 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING 0,40 KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 29 0,20 0,35

16 sammenfatning sammenfatning GREEN CITIES VÆRKTØJER VÆRKTØJERNE ER IKKE MINDRE VIGTIGE END MÅLENE, MEN VÆRKTØJERNE KAN ANVENDES FORSKELLIGT OG TILPASSES. VI SKAL DOKUMENTERE HVORDAN VI ANVENDER VÆRKTØJERNE. ØVRIGE EMNER EMNER UDEN DIREKTE INTERNE MÅL VÆRKTØJ VURDERING AF ANVENDELSE TILTAG VÆRKTØJ VURDERING AF ANVENDELSE TILTAG GRØNNE INDKØB VI VIL SIKRE, AT DER BLIVER TAGET HENSYN TIL MILJØET VED INDKØB AF VARER OG TJENESTE- YDELSER. KOLDING KOMMUNE HAR GENNEM DE SENESTE 15 ÅR ARBEJDET MED GRØNNE INDKØB OG SPILLET EN AKTIV ROLLE I UDVIKLINGEN AF RETNINGSLINJER OG KRAV TIL LEVERANDØRER. DER STILLES FORTSAT SPECIFIKKE MILJØKRAV TIL LEVERANDØRER I NYE KOMMUNALE UDBUD - KRAV, SOM SIKRER MILJØMÆSSIG FORSVARLIG ANVENDELSE AF RÅSTOFFER, PROCESSER OG EMBALLAGE, ARBEJDET FORTSÆTTES I UDBUDSSAMARBEJDET KOMUDBUD. KOLDING KOMMUNE DELTAGER SIDELØBENDE I PROJEKTET ØKO++, HVOR KOMMUNENS KØKKENER ARBEJDER HEN MOD AT OPNÅ ET AF FØDEVAREMINISTERIETS MÆRKER. 1 ENKELT KØKKEN OPNÅEDE BRONZEMÆRKE I FASTHOLDELSE TRANSPORT I 2013 ER DER GENNEMFØRT FLERE VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I KOMMUNENS STYRING AF TRANSPORTOMRÅDET. DET PRIMÆRE ER EN UDVIDELSE AF KOMMUNENS INTERNE PULJEBILS- ORDNING, SÅ BILERNE NU KAN DELES PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER I CENTRUM AF KOLDING BY. TIDLIGERE KUNNE DISSE BILER ALENE BOOKES AF 1 FORVALTNING. DERTIL ER AFREGNING FOR ARBEJDSKØRSEL I PRIVAT BIL REDUCERET. I LANGT DE FLESTE TILFÆLDE AFREGNES NU TIL LAV TAKST. DETTE HAR NATURLIGT BEVIRKET AT FLERE ANVENDER PULJEBILERNE. I 2013 BLEV UDBUD VEDR. FLÅDESTYRING GENNEMFØRT OG EN OPTIMERINGSPROCES IVÆRKSAT MHP. EN REDUKTION, PRIMÆRT I OMKOSTNINGER PÅ DRIFT AF KOMMUNENS VOGNPARK, SEKUNDÆRT EN AFSMITTENDE EFFEKT PÅ MILJØBELASTNINGEN FRA KOMMUNENS TRANSPORTAKTIVITETER. DET ER ARBEJDET PÅ INDKØB AF ELBILER TIL REALISERING I 2014 OG FREM. FASTHOLDELSE MILJØLEDELSE MILJØLEDELSE ER ET VÆRKTØJ, SOM SIKRER AT DER ARBEJDES SYSTEMATISK MED MILJØ I HELE KOMMUNEN OG AT DER FØLGES OP PÅ MILJØARBEJDET. KOLDING KOMMUNE GENNEMFØRER ÅRLIGT EN OPGØRELSE OVER DEN KOMMUNALE VIRK- SOMHEDS MILJØPÅVIRKNING PÅ OMGIVELSERNE. DETTE SKER GENNEM GRØNT REGNSKAB OG EN ENERGIREDEGØRELSE PÅ DRIFTEN AF KOMMUNENS EJENDOMME SAMT VED AFRAPPOR- TERING EKSTERNT TIL BL.A. GREEN CITIES OG DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING (DN). DETTE SIKRER RESULTATOPFØLGNING PÅ ALLE VÆSENTLIGE INDIKATORER ÉN GANG ÅRLIGT. VURDERING NYE TILTAG? PESTICIDER DER ANVENDES EN MEGET BEGRÆNSET MÆNGDE AF PESTICID, NÆRMERE BETEGNET DET AKTIVE STOF GLYPHOSAT. GEOGRAFISK HAVE ANVENDER STOFFET IFM. MED ROSENBEDE OG DER BLEV I 2013 GIVET SÆRSKILT ACCEPT TIL BEKÆMPELSE VED SPRØJTNING AF KÆMPE-BJØR- NEKLO PÅ DET KOMMUNALE AREAL VED SEEST LOSSEPLADS. HELE DEN VESTLIGE DEL AF AREALET ER PLANERET OG SPRØJTNING ANVENDES SÅLEDES ALENE PÅ DEN ØSTLIGE DEL. AREALET ER VOLDSOMT ANGREBET AF KÆMPE-BJØRNEKLO OG ANVENDES I STOR STIL TIL FRITIDSAKTIVITETER INDENFOR MOTOCROSS OG LIGN. FASTHOLDELSE BÆREDYGTIGHED VI SKAL ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED SOM ET GENNEMGÅENDE ELEMENT I PLANLÆG- NINGEN OG UDVIKLIN- GEN AF KOMMUNEN. BÆREDYGTIGHED ER ET FUNDAMENT, DER SKAL AFSPEJLES I ALLE KOM- MUNENS POLITIKKER. KOLDING KOMMUNE FIK I 2012 EN BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI. PERSPEKTIVET PÅ BÆRE- DYGTIGHED ER BREDT MED EN INTENTION OM AT FORENE BÅDE SOCIAL, MILJØMÆSSIG OG ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED. STRATEGIEN ER OPBYGGET OMKRING AALBORG COMMIT- MENTS, OG DER ER UDVALGT TI FOKUSOMRÅDER: 1: FOKUS PÅ BORGERINVOLVERING. 2: BÆREDYGTIGHED INTERNT I KOMMUNEN. 3: BESKYTTET OG TILGÆNGELIG NATUR OG MILJØ. 4: ANSVARLIGHED - FORBRUG OG LIVSSTIL. 5: BÆREDYGTIG BYUDVIKLING. 6: FREMTIDENS TRANSPORT. 7: SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE. 8: ERHVERV OG UDDANNELSE. 9: SOCIAL LIGHED OG FÆLLESSKABER. 10: KLIMA - EN FÆLLES OPGAVE. VURDERING NYE TILTAG? GRØNT ENGAGEMENT UDVIKLINGEN I KOMMUNALE AKTIVITETER ER FORTSAT GENNEM 2013, HERUNDER EN RÆKKE NATUR- OG VANDLØBSPROJEKTER, HJÆLP FISKEN KAMPAGNEN, MEN OGSÅ GRØN INSTITUTION, GRØN BUTIK OG AFTALEN OM DELTAGELSE I COVENANT OF MAYORS OG IKKE MINDST UDARBEJDELSEN AF EN KLIMATILPASNINGSPLAN, CYKELHANDLEPLAN OG ARBEJDET I GREENCITIES. VURDERING NYE TILTAG? FORANKRING VI SKAL INDDRAGE BOR- GERE OG VIRKSOMHE- DER, SÅ MÅLARBEJDET BLIVER BREDT FORANK- RET I KOMMUNEN. KOLDING KOMMUNE HAR EN RÆKKE AKTIVITETER OG PROJEKTER I GANG TIL FREMME AF DETTE OMRÅDE. DET HAR I EN ÅRRÆKKE VÆRET ET FOKUSPUNKT FOR KOLDING KOMMUNE AT SIKRE FORANKRING AF MILJØARBEJDET I LOKALOMRÅDET. VURDERING NYE TILTAG? Det samlede resultat efterlader en positiv tendens, hvor de fastsatte målsætninger for drift af den kommunale virksomhed i vidt omfang følges. For de væsentligste områder med manglende målopfyldelse foreligger planer for målopfyldelse og for øvrige er der iværksat handlinger med henblik på målopfyldelse. På dette grundlag kan det, overordnet set, konkluderes, at Kolding Kommune står godt rustet til at opnå sine mål på miljø-, klima og bæredygtighedsområdet. 30 GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE GRØNT REGNSKAB 2013 KOLDING KOMMUNE 31

17 By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding tlf

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014. Henrik Jensen Kiel 29-04-2015. S i d e 1 20

GRØNT REGNSKAB. Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014. Henrik Jensen Kiel 29-04-2015. S i d e 1 20 GRØNT REGNSKAB Kolding Kommunes Grønne regnskab 2014 I dette regnskab opgøres de væsentligste miljøpåvirkninger fra kommunens aktiviteter, herunder energiforbrug i kommunens bygninger og forbrug af fossile

Læs mere

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012

INDKØBSPOLITIK. Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 Godkendt af Direktionen den 20.12.2012 ... 4 MISSION... 4 VISION... 5 MÅLSÆTNINGER... 5 1. INDKØBSAFTALER... 6 2. INDKØBSFÆLLESSKAB... 6 KOMUDBUD... 6 SKI... 6 3. FAGGRUPPER/ARBEJDSGRUPPER... 6 4. KOMMUNALE

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK

RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK 7. OKTOBER 2013 RØDE KORS ASYLS INDKØBSPOLITIK VEDTAGET DEN 3. SEPTEMBER 2013 VERSION 1 RødeKors.dk INDHOLD 1 Indkøbspolitikkens overordnede formål... 3 2 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning... 3

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER

KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER KOLDINGMODELLEN ENERGIHANDLEPLANER Energiledelse BASISOPLYSNINGER 1998 2006: Antal ejendomme: Ca. 200 Areal ejendomme: Ca. 350.000 m² Indbyggere: Ca. 70.000 Efter 2006: Antal ejendomme: 275 Areal ejendomme:

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Indkøbspolitik for Vand og Affald

Indkøbspolitik for Vand og Affald Indkøbspolitik for Vand og Affald INDHOLD Formål med indkøbspolitikken... 2 Omfang... 2 Indkøbspolitiske mål... 2 Centrale rammeaftaler og lokale indkøbere... 2 Aftalehierarki... 3 Køb uden aftaler...

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Det økologiske spisemærke

Det økologiske spisemærke Det økologiske spisemærke Hvordan kan det bidrage til omstilling i køkkenerne? Susanne Walter Johannessen Fødevarestyrelsen, Ernæring Agenda Økologisk Handlingsplan 2020 Facts om økologi Fordele ved at

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

GRØNT REGNSKAB 2014. EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT EU-økologimærket Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNT INDLEDNING... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER... 6 BESKRIVELSE OG KONKLUSION... 7 EVALUERING INDSATS...10 INDSATS 2015... 10 Ud over denne temarapport består

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål

Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål Partnerskab for offentlige grønne indkøb indkøbsmål 28. august 2013 Deltagerne i partnerskabet forpligter sig til: At følge de fælles konkrete indkøbsmål at have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår,

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015

Fremskridtsrapport til. UN Global Compact. Januar 2015 Fremskridtsrapport til 2014 UN Global Compact Januar 2015 ATP s fremskridtsrapport til UN Global Compact CEO statement: Til vores interessenter: Fundamentet for ATP Koncernens arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere