Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Transkript

1 Vindmøller og solceller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning for vindmøller og solceller

2 Oplæg til debat om vindmøller og solceller ved Marsvinslund SFP Wind Denmark ApS har på vegne af Vindpark Marsvinslund ApS søgt om tilladelse til at opføre tre vindmøller og omkring 30 hektar solceller ved Marsvinslund, nordvest for Demstrup. Vindpark Marsvinslund ApS er ejet 50 % af personerne bag SFP Wind Denmark ApS og 50 % af Eniig Renewables. Parterne samarbejder om projekter i Eniigs forsyningsområde. Området, hvor vindmøllerne og solcellerne ønskes opstillet, er ikke udpeget til vindmølleområde eller solcelleområde i Kommuneplan Der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området til vindmølle- og solcelleformål, og som fastlægger de overordnede retningslinjer for projektet. Projektet kræver også, at der laves en lokalplan. Når der foreligger et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering, vil der være endnu en offentlighedsperiode, hvor man kan komme med sine bemærkninger til planforslagene. Indledende debat om projektet Formålet med denne indledende debatperiode er at give alle mulighed for at komme med idéer eller kommentarer til projektet ved opstarten af planlægningsarbejdet. I debatperioden kan du kommentere projektet, komme med forslag til ændringer i projektet, alternativer til projektet eller forslag og ønsker til hvilke miljøforhold, der skal fokuseres på i forbindelse med miljøvurderingen. Du kan også stille spørgsmål til planlægningsprocessen eller andet. Mød op til det åbne møde om projektet den 15. januar 2019 kl i Sognehuset i Sjørslev, Sognegårdsvej 41, 8620 Kjellerup, eller send dine bemærkninger til: Silkeborg Kommune på teknisk@silkeborg.dk eller med papirpost til Silkeborg Kommune, Teknik og Miljøafdelingen, Søvej 3, 8600 Silkeborg. Bemærkninger skal være fremme senest den 3. februar Du er også velkommen til at skrive eller ringe til planlægger Torsten Sand Christensen på tsc@silkeborg.dk / , hvis du har spørgsmål til planlægningen. Debatoplægget er offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendt via e- boks til beboelser inden for de nærmeste par kilometer. Vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM) Før kommunen kan afgøre om, eller hvordan, vindmøllerne kan opføres, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Rapporten skal beskrive projektet og dets konsekvenser for omgivelserne. Redegørelsen danner grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Miljøvurdering af lokalplaner og tillæg til kommuneplaner Både lokalplan og tillæg til kommuneplan skal miljøvurderes. Det vil sige, at kommunen også er pålagt at undersøge, hvilke konsekvenser planlægningen har på omgivelserne (miljøet). Det gøres med en miljørapport. Da der er stort overlap mellem indholdet i miljøvurderingen af planerne og i miljøvurderingen af projektet, samles de i én rapport. Lokalplan, tillæg til kommuneplan, miljørapport for planerne og miljøkonsekvensrapport for projektet udarbejdes og fremlægges sideløbende.

3 Processen fremadrettet Det er Silkeborg Kommune som leder planlægningsprocessen, udarbejder planforslag og i sidste ende beslutter, om der kan gives tilladelse til vindmøllerne og solcellerne. Planlægningsarbejdet fra denne debatfase indtil en eventuel tilladelse til at gennemføre projektet omfatter mange dele og forventes i store træk at forløbe som beskrevet nedenfor. 3. december 2018 Plan- og Vejudvalget beslutter at igangsætte planarbejdet. Januar til og med 3. februar 2019 Debatfase, hvor du har mulighed for at komme med idéer og bemærkninger til den kommende planlægning og miljøvurdering. April 2019 Politikere behandler de indkomne idéer og bemærkninger, og beslutter om planlægningsarbejdet skal fortsætte. April - maj 2019 Forslag til kommuneplantillæg, lokalplan, miljørapport og miljøkonsekvensrapport (VVM) udarbejdes. Juni 2019 Politikere behandler planforslagene, og beslutter om de er klar til at blive offentliggjort i en otte ugers høringsperiode. Juli - august 2019 Otte uges offentlig høring af forslag til lokalplan, kommuneplantillæg, miljørapport og miljøkonsekvensrapport. I denne periode har du igen mulighed for at komme med dine bemærkninger. Oktober - november 2019 Politikere tager stilling til høringssvarene, og beslutter om planerne skal endeligt vedtages. Hvis de vælger at vedtage, offentliggøres planerne og VVM-tilladelse gives. Afgørelserne kan påklages i 4 uger efter offentliggørelsen.

4 Projektbeskrivelse Vindmøller Udgangspunktet er, at de tre vindmøller vil få en totalhøjde på op til 142,5 meter fra terræn til vingespids i topstilling. Mølletypen er endnu ikke endelig fastlagt, men de skal være ens og opstilles på en lige linje med ensartet indbyrdes afstand. Hver enkelt vindmølle vil sandsynligvis have en effekt på ca. 4,2 MW og derved har forslaget med tre møller en samlet effekt på ca. 12,6 MW. Eksisterende vindmøller Nærmeste store vindmøller står mere end 5 km fra de nye møller, og beregninger viser, at disse møller fortsat kan være i drift og overholde støjbekendtgørelsen sammen med de nye møller. Der skal derfor ikke saneres (fjernes) eksisterende vindmøller i forbindelse med opstilling af de nye møller i dette projekt. Solceller Solcellerne opstilles på stativer på landbrugsarealer tæt på mølleplaceringerne. Der ansøges om 30 hektar, fordelt på tre delområder. Solcellepanelerne er 3 til 4 meter høje. Kort 1: På kortet ses de tre nye mølleplaceringer som orange prikker og de tre solcelledelområder markeret med blå farve. Energiproduktion Ansøger forventer, at hver mølle kan producere mere end MWh pr. år. Samtidig produceres omkring MWh fra solcellerne årligt. Tilsammen kan Marsvinslund-projektet producere strøm svarende til det årlige el-forbrug i ca enfamilieshuse med et gennemsnitligt årsforbrug på kwh. Lov om fremme af vedvarende energi Projektet er omfattet af loven om fremme af vedvarende energi, såfremt projektet opnår tilskud gennem statens teknologineutrale udbud. I så fald vil projektet være omfattet af værditabs- og køberetsordningen.

5 Støjberegninger Ifølge Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, må støj fra vindmøller ikke overstige 42 db(a)(decibel) ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land ved en vindhastighed på 6 m/s. Ved en vindhastighed på 8 m/s tillades støj på 44 db(a). Man kan beregne støjen rundt om vindmøllerne med udgangspunkt i den målte støj fra vindmøllen (kildestøjen) som er en del af vindmølletypens certificering. I dette projekt er støjen indledningsvist udregnet til at være mere end 3 decibel lavere end gældende støjkrav ved de nærmeste nabobeboelser. Der er også fortaget beregninger af den lavfrekvente støj. Lovkravet til den lavfrekvente støj er 20 decibel indendørs i beboelse i det åbne land, for vindhastigheder på både 6 m/s og 8 m/s. Støjberegninger for den lavfrekvente støj viser i dette tilfælde et støjniveau der er mere end 7,8 db lavere. På kortet ses de beregnede støjkurver ved vindhastighed på 6 m/s og 8 m/s for området omkring de nye møller. Nabobeboelserne er vist med små lyserøde skiver. Lovens grænseværdi for støj ved nabobeboelser i det åbne land er 42 db(a) ved 6 m/s og 44 db(a) ved vindhastigheder på 8 m/s. Støjudbredelsen er vist med røde linjer. Man kan se bort fra de blå linjer, for de viser støjgrænserne for boligområder (byer), og er derfor ikke relevante for området ved Marsvinslund. Støjudbredelse ved 6 m/s Kort 2: Kortet viser den beregnede afstand fra vindmøllerne, hvor støjen er dels 37 decibel (blå linje) og dels 42 decibel (rød linje), når det blæser 6 meter i sekundet. Ved fritliggende beboelser, som der findes i området, er det 42 decibel der er den maksimalt tilladte støj.

6 Støjudbredelse ved 8 m/s Kort 3: Kortet viser den beregnede afstand fra vindmøllerne, hvor støjen er dels 39 decibel (blå linje) og dels 44 decibel (rød linje), når det blæser 8 meter i sekundet. Ved fritliggende beboelser, som der findes i området, er det 44 decibel der er den maksimalt tilladte støj.

7 Lavfrekvent støj Den lavfrekvente støj fra møllerne ligger under grænseværdierne. Den nabobeboelse, som i nuværende scenarie får påført mest lavfrekvent støj får påført 12,2 db, hvor grænseværdien er 20 db. Kort 4: Kortet viser med gul streg den beregnede afstand fra vindmøllerne, hvor den lavfrekvente støj er 20 decibel, når det blæser 6 meter i sekundet. Kort 5: Kortet viser med gul streg den beregnede afstand fra vindmøllerne, hvor den lavfrekvente støj er 20 decibel, når det blæser 8 meter i sekundet.

8 Skyggekast Der er ikke i lovgivningen fastlagt grænseværdier for skyggekast, men Erhvervsstyrelsen anbefaler, at naboer til vindmøller ikke påføres mere end 10 timers skyggekast pr. år. Beregninger af skyggekast for forslaget med tre vindmøller viser, at ingen af naboerne får mere end de maksimalt 10 timers skyggekast pr. år. Den nabobeboelse, som får påført mest skyggekast forventes at få lige under 10 timers skyggekast pr. år. For at sikre at der faktuelt ikke vil påføres naboer mere end de anbefalede 10 timers skyggekast forudsættes det derfor, at der påmonteres skyggestopmodul på alle møller, så antallet af skyggekasttimer ved naboer ikke overstiger 10 pr. år. Det sker i så fald ved, at møllerne stopper i det tidsrum hvor skyggerne falder på pågældende nabo. Kort 6: Diagram, som med rød linje viser, hvor der er 10 timer skyggekast pr. år. Grøn linje er 5 timer skyggekast pr. år. Sort linje er grænsen mellem områder med og uden skyggekast. Visualiseringer og øvrigt indhold i miljøkonsekvensrapporten SFP WIND Denmark ApS har indledningsvist lavet to visualiseringer, som viser de nye vindmøller. En viser vindmøllerne set fra området nord for Demstrup og en anden viser vindmøllerne set fra området vest for Demstrup. I forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten vil der blive fremlagt visualiseringer og en række forhold om natur- og miljø vil blive undersøgt. Miljøkonsekvensrapporten har til formål at påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Befolkning og menneskers sundhed Biologisk mangfoldighed Jordbund, vand, luft og klima Materielle goder, kulturarv og landskab samt Samspillet mellem disse faktorer

9 Kort 7: Kortet viser, hvor de to fotos med visualisering af vindmøllerne er taget fra Figur 1: Fotopunkt A Nord for Demstrup

10 Figur 2: Fotopunkt B - Vest for Demstrup